Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del Bilag 88
Offentligt
1717091_0001.png
Fra:
Jakob Colville-Ebeling [mailto:[email protected]]
Sendt:
31. januar 2017
Emne:
UNICEF: Største appel nogensinde
Kære udvalgsmedlemmer,
UNICEF lancerer i dag vores årlige Humanitarian Action for Children rapport. Den giver et samlet overblik
over verdens kriser og katastrofer; hvor mange børn, der er ramt, og hvad deres (største) behov er. UNICEF
udsender i rapporten en appel om 23 milliarder kroner til at kunne imødekomme det humanitære behov
alene i 2017 – det er den højeste appel nogensinde!
Det er især Syrien krisen – og særligt nærområderne – der øger behovet for funding, og i den samlede
appel vil UNICEF bruge 27 procent af midlerne på uddannelse (efterfulgt af vand og sanitet). Det er andet år
i træk, at det største behov ligger i indsatsen for at få børn i skole.
Uddrag af omtale i dagens Kristeligt Dagblad:
I appellen fra UNICEFs hovedorganisation bemærkes det, at der er brug for at ændre på den måde,
regeringer og erhvervsliv tildeler penge på i dag. I langt de fleste tilfælde bliver pengene givet til noget
ganske bestemt - for eksempel vaccinationer i Haiti - og det betyder, at nogle lande og opgaver får
forholdsvis stor støtte, mens andre lande og opgaver halter uhjælpeligt bagefter. Sidste år var det kun 8,5
procent af støtten, der var "kernefinansiering" og ikke øremærket til bestemte formål.
"Kernefinansiering, som vi kalder det, sætter FN og folkelige organisationer i stand til både at reagere
hurtigere i nødsituationer og planlægge mere strategisk," skrev den svenske udviklingsminister Isabella
Lövin og Unicefs direktør, Anthony Lake, i fredags i en fælles international kommentar.
De henviser til, at som systemet fungerer i dag, er hjælpeorganisationer som UNICEF ofte nødt til at vente
på, at donorlande svarer ja eller nej til konkrete anmodninger om støtte til for eksempel Haiti eller Syrien,
før arbejdet kan sættes i gang. "Jo mere øremærket bistanden er, des sværere er det at gøre arbejdet
effektivt," siger Steen Andersen.
"Det er yderst forståeligt, at folk gerne vil vide, hvad deres penge bliver brugt til, men det gør det hele lidt
vanskeligere," siger han.
På et stort internationalt møde om humanitær bistand i den tyrkiske by Istanbul sidste forår blev det aftalt
mellem de store hjælpeorganisationer og donorlandene, at der er brug for mere af den fleksible og frie
støtte. Det førte senere til, at Sverige fordoblede sin støtte til UNICEFs "kernefinansiering".
Jeg har vedhæftet et HAC 2017 overview – sig endelig til, hvis I ønsker at modtage yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen/
Best regards
Jakob Colville-Ebeling
Public Affairs Manager
UNICEF Danmark
URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: UNICEF: Største appel nogensinde
1717091_0002.png
FN Byen
Marmorvej 51
DK-2100 Copenhagen Ø
Tlf.: 3527 3842
Mobil: 6165 6195
Mail:
[email protected]
www.unicef.dk
Følg UNICEF Danmark på: