Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del Bilag 78
Offentligt
1712304_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 16. januar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 158 (Alm. del) af 19.
december 2016
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for sine overvejelser om, hvordan civilsamfundet, civil-
samfundsorganisationerne og folketingets partier vil blive inddraget i processen
omkring den nationale implementering af verdensmålene, når finansministeren
bliver overordnet ansvarlig?
Svar
Jeg er meget enig i, at Folketinget og partierne har en vigtig rolle i opfølgningen på
verdensmålene, og jeg indgår gerne i en dialog med Folketinget herom.
I min tidligere kapacitet som udenrigsminister nævnte jeg i samråd vedr. opfølg-
ning på verdensmålene samt i besvarelse af URU alm. del spm. 128 af 3. februar
2016 og URU alm. del spm. 259 af 4. maj 2016, at regeringen gerne deltager i dia-
log med Folketinget.
Danmark vil præsentere status for implementeringen af 2030 dagsordenen ved
FN’s Højniveau Politiske Forum (HLPF) i juli 2017. Folketingets medlemmer er
velkomne til at deltage i mødet i HLPF, såfremt man ser interesse heri.
Jeg vil gerne anerkende det stærke og bredt forankrede initiativ, der er i Danmark i
forhold til verdensmålenes udbredelse og opfølgning. Det er vigtigt, at verdens-
målene bliver forankret bredt i det danske samfund, hvis vi skal udnytte potentia-
let i Danmark bedst muligt.
Civilsamfundet er både med til at sikre verdensmålenes udbredelse og forankring,
men lige så vigtigt er det, at civilsamfundet også er med til i deres arbejde at sikre
realiseringen af verdensmålene. Både i Danmark og i resten af verden. Derfor skal
civilsamfundet også inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering, når det
måtte være relevant. Det er de enkelte ministerier, der som ressortansvarlige tilret-
telægger den konkrete videre arbejde.
Jeg opfordrer civilsamfund og øvrige aktører til at fortsætte med at spille ind med
ideer og holdninger til opfølgningen nu og i årene frem, såvel som til at engagere
sig i debatten når regeringen fremlægger sin handlingsplan.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 78: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 158, hvordan civilsamfundet, civilsamfundsorganisationerne og folketingets partier vil blive inddraget i processen omkring den nationale implementering af verdensmålene, fra finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister