Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17, Forsvarsudvalget 2016-17, Udenrigsudvalget 2016-17
UPN Alm.del Bilag 111, FOU Alm.del Bilag 38, URU Alm.del Bilag 73
Offentligt
DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
UDENRIGSNOTE
TIL ORIENTERING AF
DET UDENRIGSPOLITISKE NÆVN
UDENRIGSUDVALGET
FORSVARSUDVALGET
10. januar 2017
International Crisis Group: Hold øje med disse 10 konflikter i 2017
Tænketanken International Crisis Group giver sit bud på 10 konflikter som
kommer til at præge den internationale dagsorden i 2017: 1) Syrien og Irak,
2) Tyrkiet, 3) Yemen, 4) Sahel og Lake Chad, 5) Den Demokratiske Republik
Congo, 6) Sydsudan, 7) Afghanistan, 8) Myanmar, 9) Ukraine og 10) Mexico.
I en ny analyse giver tænketanken International Crisis Group (ICG) sit bud på
10 internationale konflikter som vil præge den internationale dagsorden i det
nye år. Ifølge ICG står verden over for et af sine måske farligste kapitler i årtier.
Antallet af krige og voldelige konflikter har været stigende i de seneste år, og
verdenssamfundets manglende evne til at håndtere dem og deres
konsekvenser er blevet udstillet, påpeger ICG.
Hertil kommer usikkerheden om USA’s fremtidige udenrigs- og
sikkerhedspolitik under præsident Donald Trump. Denne usikkerhed kan i sig
selv skabe ustabilitet i flere dele af verden, fremhæver ICG, som finder særlig
anledning til at fremhæve følgende 10 konfliktområder, der kræver international
opmærksomhed.
1) Syrien og Irak
Det syriske regimes erobring af Aleppo i december 2016 beskrives som et
vendepunkt i konflikten: Præsident Assad må nu forventes at blive siddende på
magten, men konflikten vil fortsætte. ISIL’s generobring af Palmyra i Syrien i
slutningen af 2016 udstillede regimets aktuelle svaghed. Foreløbig synes det
russisk-tyrkisk initierede fredsinitiativ at præsentere det bedste håb for at
reducere volden i Syrien, vurderer ICG. Tænketanken opfordrer den nye
amerikanske administration til at presse sine tyrkiske og kurdiske allierede til
en fælles forståelse og fælles indsats mod ISIL.
På trods af fremskridt i kampen mod ISIL i Irak, er de underliggende årsager i
det irakiske samfund til ISIL’s fremkomst fortsat til stede. Hvis ikke forsøget på
at generobre Mosul skal ende i en ny tragedie, er det derfor nødvendigt politisk
Ref.: 16-000812-7
Peter Riis
International Konsulent
1/4