Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 29. november 2016.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2016 af-
gives tilsagn på samlet 294,0 mio. kr. under § 06.3. Bistand til udviklingslandene med henblik på en
generel forøgelse af danske kernebidrag til en række multilaterale organisationer i 2016. Tilsagnene
afgives på § 06.36.01 De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP), § 06.36.02 De Forenede
Nationers Børnefond (UNICEF), § 06.36.03 Hiv/aids, Befolknings- og Sundhedsprogrammer, samt §
06.37.01 Verdensbankgruppen. Af udgiften i 2016 finansieres 249 mio. kr. af de på § 06.32.05 Dani-
das erhvervsplatform opførte midler, og 45 mio. kr. af de på § 06.36.01 De Forenede Nationers Ud-
viklingsprogram (UNDP) opførte midler.
På baggrund af en tilbageførsel under § 06.32.05.18 Danida Business Finance, jævnfør akt. 106 af
2. juni 2016, samt annullerede tilsagn under § 06.36.01 De Forenede Nationers Udviklingsprogram
(UNDP), tilføres bistandsrammen ekstra midler, som kan prioriteres til andre udviklingsaktiviteter i
2016. I tråd med de danske udviklingspolitiske prioriteter ønskes bl.a. en særlig indsats indenfor
”Frihed og udvikling - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling”.
En række multilaterale organisationer bidrager til fortsatte globale fremskridt indenfor forskellige
område, herunder uddannelse, forbedrede levevilkår for børn, unge og kvinder, bekæmpelse af hiv/
aids, fremme af kvinder og pigers sundhed og rettigheder, ligestilling m.v. Med forøgelsen af de dan-
ske kernebidrag understreges den betydning, som regeringen tillægger de multilaterale organisationer
i arbejdet med at opnå verdensmålene.
Projektbeskrivelse
Tilsagnene foreslås fordelt på følgende organisationer:
UNDP (62,0 mio. kr.)
FN’s Udviklingsprogram (UNDP) UNDP varetager koordineringen af FN-systemets samlede bi-
stand og er dermed central i koblingen mellem den humanitære bistand, fredsopbyggende indsatser
og længerevarende udviklingsindsatser med fokus på genopbygning og bæredygtig udvikling. Dan-
mark støtter i 2016 UNDP med 158,0 mio. kr. i kernebidrag. Ved et yderligere tilsagn på 62,0 mio.
kr. kommer det danske bidrag op på 220,0 mio. kr.
b.
AS001660