URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del Bilag 45
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2016-22526

Den 15. november 2016

Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) den 28. november 2016

SAMLENOTAT

1. Relationerne mellem EU og AVS-landene post 2020 .................................................................................. 2

2. Revision af Den Europæiske Konsensus om Udviklingspolitik ..................................................................... 6

3. Migration og udvikling, herunder den eksterne investeringsplan (EIP) og etableringen af en ny europæisk fond

for bæredygtig udvikling (EFSD)..................................................................................................................... 9

4. Rådskonklusioner om EU’s fælles position for det andet højniveaumøde i Det Globale Partnerskab for

Effektivt Udviklingssamarbejde ..................................................................................................................... 14

5. Rådskonklusioner om energi og udvikling ................................................................................................... 16

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

1. Relationerne mellem EU og AVS-landene post 2020

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 9. oktober 2015. Ændrede afsnit er

markeret med en streg i margen.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender – udvikling) den 28. november 2016 forventes der en drøftelse af EU’s frem-

tidige samarbejde med de såkaldte AVS-lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, når den nugældende aftale -

Cotonou-aftalen - udløber i 2020. Europa-Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste forventes den 22. no-

vember 2016 at fremlægge en fælles meddelelse bilagt en vurdering af effekten af bistanden til AVS-landene, der

skal bidrage til formuleringen næste år af et egentligt forhandlingsoplæg til brug for forhandlingerne med AVS-

landene om det fremtidige samarbejde. Forhandlingerne der skal indledes senest 1.september 2018.

2. Baggrund

EU’s samarbejde med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) daterer sig tilba-

ge til umiddelbart efter oprettelsen af det Europæiske Fællesskab og har før Cotonou-aftalen væ-

ret forankret i Yaoundé - og Lomé-aftalerne.

I starten var samarbejdet primært fokuseret på handel og udvikling, men har løbende udviklet

sig, således at det i dag indbefatter en bred vifte af aktiviteter. Cotonou-aftalen, der blev under-

skrevet den 23. juni 2000, har overordnet tre dimensioner – én for det politiske samarbejde, én

for det økonomiske og handelsmæssige samarbejde og én for udviklingssamarbejdet. Samarbej-

det under Cotonou-aftalen er retsligt bindende og med et fælles grundlag for dialog med de en-

kelte medlemslande. Gruppen af AVS-lande består i dag af 79 lande og udgør sammen med EU’s

28 medlemslande tilsammen over halvdelen af medlemmerne af FN.

Cotonou-aftalens politiske dimension udmøntes især gennem en stående bred politisk dialog på

landeniveau mellem EU’s delegationschef og ambassadører fra EU’s medlemslande på den ene

side (HoMs kredsen) og ministre fra det pågældende land på den anden side om bl.a. menneske-

rettigheder, demokratiske principper og god regeringsførelse (artikel 8 dialog). I tilfælde af mis-

ligholdelse af Cotonou-aftalens væsentlige elementer, særligt i forhold til demokrati og menne-

skerettigheder, kan der indledes en konsultationsprocedure, og i fravær af en acceptabel løsning

kan der træffes beslutning om passende foranstaltninger, herunder i sidste ende suspendering af

bistandssamarbejdet (artikel 96 konsultationer).

Inden for rammerne af Cotonou-aftalen har man for så vidt angår det økonomiske og handels-

mæssige samarbejde forhandlet Økonomiske Partnerskabsaftaler (EPAer). Der er på det seneste

sket betydelige fremskridt i disse forhandlinger, idet EU nu har underskrevet aftaler med landene

i Vestafrika og senest med det sydlige samt lande i det østlige Afrika (ECOWAS, SADC og

ECA). Herudover er der tidligere underskrevet aftaler med landene i Caribien (CARIFORUM),

Stillehavet (PACIFIC) og det østlige og sydlige Afrika (ESA). EPAerne, der er WTO-kompatible,

har over en årrække erstattet det bilaterale EU-AVS handelsregime, som i praksis gav unilaterale

handelspræferencer til AVS-landene.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

Udviklingssamarbejdet er primært forankret i den Europæiske Udviklingsfond (EUF), der finan-

sieres med bidrag fra medlemslandene udenfor EU’s ordinære budget efter en fast fordelingsnøg-

le, der er søgt tilnærmet medlemslandenes relative bidragsandele i forhold til EU’s ordinære bud-

get. Den nugældende 11. EUF er på godt 30 mia. EUR og udgør den flerårige finansielle ramme

frem til udgangen af 2020. Det danske bidrag til EUF’en vil i 2016 være på ca. 522 mio. kr.

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste har med orienteringen af Udenrigsrådet i oktober

2015 og efterfølgende med lanceringen af en offentlig høring og gennemførelsen af en evaluering

af samarbejdet med AVS-landene for alvor taget hul på drøftelserne af tiden efter Cotonou-

aftalen. Høringen viser ifølge Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste i lighed med evalu-

eringen, at det hidtidige samarbejde har bidraget positivt til fattigdomsbekæmpelse, men ikke i

samme grad til bæredygtig økonomisk udvikling. Handelssamarbejdet og indgåelsen af de øko-

nomiske samarbejdsaftaler evalueres ligeledes positivt, hvorimod udviklingen af den private sek-

tor, migration og særligt tilbagetagelse (artikel 13), samt demokratisk regeringsførelse vurderes

mere kritisk. Cotonou-aftalens juridisk bindende karakter har ifølge Kommissionen og den Fæl-

les Udenrigstjeneste været medvirkende til dens gennemførelse, men det er samtidigt også en

udbredt opfattelse, at der fremadrettet bør tages hensyn til eksisterende partnerskaber på konti-

nentalt -, regionalt og sub-regionalt niveau - selvom der er divergerende opfattelser af hvordan

man sikrer synergi og koordination i forhold til AVS-gruppen.

Evalueringen viser videre, at det internationale samarbejde mellem EU og AVS-gruppen trods

mange fælles erklæringer ikke har ført til reel indflydelse. Der er trods et udbygget regelsæt på

det politiske område (f.eks. artikel 8 og 96) endvidere blandede erfaringer med den politiske dia-

log, når det gælder andet og mere end udveksling af synspunkter. I forhold til den politiske dialog

på landeniveau er det primært den politiske vilje i de enkelte lande, som udgør forskellen. Der

påpeges endvidere en række svagheder i den organisatoriske struktur. Således bidrager mangel på

effektiv styring og indviklede administrative procedure til f.eks. flaskehalse og i sidste ende til

kvaliteten i samarbejdet.

3. Formål og indhold

Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste har oplyst, at man den 22. november 2016 agter

at fremlægge en fælles meddelelse bilagt en vurdering af forskellige modeller for et fremtidigt

samarbejde, der skal bidrage med input til drøftelserne næste år af et egentligt mandat til brug for

forhandlingerne mellem EU og AVS-landene, der ifølge Cotonou-aftalens artikel 95 skal iværk-

sættes senest den 1. september 2018.

Det forventes, at Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste i vurderingen – til trods for at

man indser, at det er nødvendigt med ændringer og fornyelse - tager for givet, at en retsligt bin-

dende aftale vil være det mest oplagte valg og en gevinst for samarbejdet, hvilket i øvrigt er på

linje med opfattelsen blandt AVS-landene, der ligeledes plæderer for en bindende aftale.

Med dette som bagtæppe og på basis af udtalelser fra både Kommission og den Fælles Udenrigs-

tjeneste forventes det, at de foretrækker en model, der bygger på en overordnet juridisk bindende

paraplyaftale og underliggende regionale aftaler for herigennem at bevare de værdifulde elemen-

ter i den nugældende aftale samtidig med at, at man sikrer de rette betingelser for, at EU mere

effektivt kan forfølge sine politiske og økonomiske interesser, øge indflydelsen på den globale

arena, og forbedre mulighederne for at gennemføre 2030 dagsordenen. Der forventes som et

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

væsentligt aspekt endvidere åbnet op for inddragelse af andre lande (herunder de nordafrikanske

lande og mindst udviklede lande, der ikke allerede er en del af AVS-samarbejdet) samt mulighed

for at foretage en række væsentlige tilpasninger i den fælles ledelse og AVS-institutionerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet opfordrer i en beslutning vedtaget den 4. oktober 2016 om fremtiden for

forbindelserne AVS-EU efter 2020 bl.a. til, at 2030-dagsordenen og verdensmålene sættes i cen-

trum for det fremtidige samarbejde, der i øvrigt bør udformes, så det fastholder de dele af det

nuværende regelværk, der er af universel karakter inden for en overordnet fælles ramme, mens

det primære samarbejde forankres i regionale/sub-regionale aftaler, ligesom der bør gives mulig-

hed for at inddrage andre lande i samarbejdet. Den overordnede aftale skal samtidig sikre, at

EPA’erne fortsat har en kobling til bestemmelser om god regeringsførelse, respekt for menne-

skerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder. Europa Parlamentet gør sig endvidere til

talsmand for en indlemmelse af EUF’en i det generelle budget for at øge effektiviteten, gennem-

sigtigheden, den demokratiske kontrol, ansvarligheden og synligheden samt sammenhængen i

EU’s udviklingsfinansiering.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. For-

handlingerne om det fremtidige samarbejde forventes imidlertid fra 2020 og fremefter at medfø-

re konkrete initiativer vedrørende blandt andet brug af ressourcer og finansiering. Sådanne initia-

tiver kan få statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Rege-

ringen vil tage konkret stilling til sådanne initiativer i forbindelse med behandlingen af kommen-

de forslag i opfølgning på forhandlingerne.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der tegner sig umiddelbart to overordnede tilgange. Flere medlemslande stiller således spørgsmål

ved, om et fremtidigt samarbejde nødvendigvis skal være forankret i en formel, kollektiv og bin-

dende global aftale eller på basis af andre samarbejdsformer i form af f.eks. en regional tilgang

samt bilaterale aftaler, der også inkluderer andre udviklingslande. Andre lande ønsker på den an-

den side, at det fremtidige samarbejde gennemføres primært med AVS-landene og baseres på en

revision af den nugældende juridisk bindende aftale.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser de grundige forberedelser velkommen og finder, at man bør undgå forhastede

kompromisser på områder, hvor medlemslandene er fundamentalt uenige, og hvor der fortsat

mangler viden og objektive vurderinger. De forestående forhandlinger er således en naturlig lej-

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

lighed for EU og medlemslandene til at undersøge relevante alternativer og bedre måder at sam-

arbejde på, herunder om samarbejdet mere givtigt kan videreføres inden for rammerne af den

nuværende EU-traktat og uden indgåelse af en ny bindende fælles aftale. Regionale og tematiske

partnerskaber synes således mere effektive i forhold til at møde fremtidens udfordringer, herun-

der i forhold til vigtige spørgsmål som migration, menneskerettigheder, demokrati og god rege-

ringsførelse. At nøjes med enkelte mindre ændringer vil være en forpasset mulighed for at sikre

et moderne, ligeværdigt og effektivt partnerskab. Det er endvidere vigtigt for regeringen, at fokus

rettes mod Afrika, og at det fremtidige samarbejde også inkluderer andre udviklingslande og for-

ankres i et bredt partnerskab om gennemførelsen af EU’s nye globale strategi, 2030-dagsordenen

og de nye verdensmål baseret på de enkelte landes udviklingsperspektiver og de interesser, som

landene og EU har til fælles og ikke på et samarbejde, der daterer sig tilbage til en svunden og

kolonial fortid. Regeringen finder desuden, at samarbejdet om EPA’erne bør videreføres som

selvstændige, udviklingsvenlige og WTO-kompatible aftaler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 9. oktober 2015 til oriente-

ring.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

2. Revision af Den Europæiske Konsensus om Udviklingspolitik

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. maj 2016. Ændre-

de afsnit er markeret med en streg i margen.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) ventes bl.a. i lyset af vedtagelse af 2030 dagsordenen på mødet den 28.

november 2016 at have en drøftelse af den igangsatte revision af EU’s udviklingspolitiske strategi, Den Europæi-

ske Konsensus om Udviklingspolitik. Europa-Kommissionen vil forud for mødet fremlægge en meddelelse, som

basis for de næste skridt frem mod vedtagelse af en fælles erklæring herom mellem Rådet, Den Fælles Udenrigstje-

neste, Europa-Parlamentet og Kommissionen.

2. Baggrund

Revisionen af EU’s udviklingspolitiske strategi, Den Europæiske Konsensus om Udviklingspoli-

tik, som er en fælles erklæring fra 2006 mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet

blev lanceret i forbindelse med rådsmødet den 12. maj 2016.

Den Europæiske Konsensus omfatter udviklingspolitiske prioriteter, mål, principper og forplig-

telser til fælles efterlevelse af Kommissionen og EU-medlemsstaterne. En ny Europæisk Kon-

sensus forventes endvidere at afløse Dagsorden for Forandring fra 2011 (Agenda for Change),

der har til formål at øge effektiviteten af EU’s udviklingspolitik.

En ny Europæisk Konsensus vil være en del af opfølgningen på EU’s Globale Strategi og et væ-

sentligt element i EU’s eksterne opfølgning på 2030-dagsordenen og de 17 verdensmål. Den nye

Europæiske Konsensus vil ligeledes skulle adressere aktuelle udfordringer, herunder migration.

Kommissionen har i perioden 30. maj til 21. august 2016 gennemført en offentlig høring mhp. at

samle eksterne aktørers synspunkter og bidrag til revisionen af Europæisk Konsensus. Resultatet

heraf foreligger endnu ikke.

3. Formål og indhold

Der ventes på rådsmødet en drøftelse af og første meningsudveksling om den nye Europæiske

Konsensus baseret på Kommissionens meddelelse, som forventes fremlagt den 22. november

2016.

Kommissionen forventes endvidere at orientere om status for revisionsprocessen, herunder de

foreslåede videre skridt mhp. at nå frem til en fælles erklæring herom mellem Rådet, Den Fælles

Udenrigstjeneste, Europa-Parlamentet og Kommissionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i dets rapport om politikkohærens for udvikling fra 2015 fremhævet

behovet for styrkelse af politikkohærens i en revideret Europæisk Konsensus. Europa-

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

Parlamentet har dog ikke offentliggjort dets endelige position. Europa-Parlamentet vil blive hørt

som led i revisionsprocessen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Forhandlingerne om den nye Europæiske Konsensus forventes imidlertid efter vedtagelsen at

medføre konkrete initiativer vedrørende blandt andet brug af ressourcer og finansiering. Sådanne

initiativer kan få statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen vil tage konkret stilling til sådanne initiativer i forbindelse med behandlingen af

kommende forslag i opfølgning på forhandlingerne.

8. Høring

Denne sag har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til en ny Europæisk Konsensus. Der forventes på mødet en første

meningsudveksling om udkastet til den nye Europæisk Konsensus og drøftelse af generelle øn-

sker til en ny udviklingspolitik for EU.

Det forventes, at en række lande vil efterspørge at opfølgning på 2030-dagsordenen og andre

aktuelle emner, herunder migration, vil stå centralt i EU’s nye udviklingspolitiske strategi.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs ny Europæisk Konsensus. Regeringen vil i den forbindelse

arbejde for, at 2030-dagsordenen og verdensmålene udgør afsættet for EU’s fremtidige udvik-

lingspolitik. Fra dansk side vil man endvidere arbejde for at EU’s fremtidige udviklingspolitik

bliver en integreret del af opfølgningen på EU’s Globale Strategi fra juni 2016 og fastholder den-

ne strategis høje ambitionsniveau for udmøntning af verdensmålene og en mere integreret tilgang

på tværs af politikker og instrumenter. Regeringen vil desuden arbejde for, at en ny Europæisk

Konsensus og det fremtidige samarbejde med AVS-landene og andre partnerlande efter 2020

tænkes sammen.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at effektivitetsmålsætningerne fra Dagsordenen for Foran-

dring styrkes i en ny Europæisk Konsensus, herunder især med henblik på en styrket sammen-

hæng mellem EU’s humanitære og udviklingspolitiske indsatser. Ligesom regeringen vil arbejde

for, at ”politikkohærens for udvikling” indgår i den nye Europæiske Konsensus, således at der

fremadrettet indgår konkrete overvejelser om konsekvenserne af EU’s sektorpolitikker i udvik-

lingslandene.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

Regeringen vil desuden arbejde for øget fokus på offentlige-private partnerskaber som instru-

ment til at fremme mobiliseringen af tiltrængt kapital, teknologi og viden til gennemførelse af

relevante og bæredygtige investeringer i udviklingslande. Det er vigtigt, at partnerskaberne, ska-

ber signifikant finansiel og udviklingsmæssig additionalitet – dvs. sikrer investeringer og udvik-

lingsresultater som ellers ikke ville finde sted.

Endvidere er det vigtigt for regeringen, at beholde en reference til at efterleve målsætningen om

at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Revisionen af Den Europæiske Konsensus har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg

den 4. maj 2016 til orientering.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

3. Migration og udvikling, herunder den eksterne investeringsplan (EIP) og etableringen

af en ny europæisk fond for bæredygtig udvikling (EFSD)

KOM (2016) 0581

KOM (2016) 0586

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender - udvikling) den 28. november 2016 forventes en drøftelse om migration og

udvikling, herunder status et år efter Valletta-topmødet og de videre skridt. Punktet ventes ligeledes at berøre

Europa-Kommissionens forslag til en ekstern investeringsplan (EIP), herunder forslaget til forordning for etable-

ringen af en europæisk fond til investeringer i bæredygtig udvikling (EFSD). Der ventes ikke vedtaget rådskon-

klusioner.

2. Baggrund

Valletta-topmødet i november 2015 var et skridt i retning af at styrke EU's dialog og partnerskab

med de afrikanske lande om migration. På rådsmødet forventes en kort opdatering af status et år

efter topmødet med fokus på implementering af Valletta-handlingsplanen, udmøntning af mid-

lerne i EU-trustfonden for stabilisering og imødegåelse af grundlæggende årsager til migration i

Afrika samt EU's arbejde med at etablere og implementere partnerskaber med en række afrikan-

ske lande mhp. at adressere grundlæggende årsager til migration, bekæmpe irregulær migration og

fremme tilbagesendelse af udlændinge uden lovligt ophold.

Valletta-handlingsplanen indeholder en række indsatsområder: Adressering af de grundlæggende

årsager til migration, samarbejde om lovlig migration og mobilitet, international beskyttelse og

asyl, forebyggelse og bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel, samt øget fokus på

hjemsendelses- og tilbagetagelsesaftaler. Et kommende møde på højt embedsmandsniveau mel-

lem EU og de afrikanske partnere i februar 2017 vil være en anledning til at gøre fælles status og

fortsætte dialogen med partnerlandene i forhold til opfølgning på Valletta-topmødet og hand-

lingsplanen.

Siden lanceringen i kølvandet på Valletta-topmødet er der godkendt en lang række projekter un-

der EU-trustfonden. Samlet beløber projekterne sig til henved 9,7 mia. kr. (medio oktober) inden

for de tre geografiske fokusområder: Sahel-landene i det vestlige Afrika, Afrikas Horn, som dæk-

ker landene i det østlige Afrika, og Nordafrika. Fonden blev i oktober genopfyldt med yderligere

3,7 mia. kr. fra eksisterende midler fra den Europæiske Udviklingsfonds reserve. Projekterne der

støttes dækker bredt og fokuserer bl.a. på indsatser, der skal adressere grundlæggende årsager til

migration og skabe bedre levevilkår og beskæftigelsesmuligheder for lokalbefolkningen. Projek-

terne sigter også imod at opbygge landenes kapacitet til bedre at håndtere irregulær migration,

herunder bekæmpelse af menneskesmugling og -handel. Danmark har bidraget med 45 mio. kr.

til trustfonden.

Fra dansk side lægges der vægt på, at trustfondens midler bliver anvendt til projekter, der adres-

serer de migrationsudfordringer, det enkelte land eller region står overfor. Det er vigtigt, at pro-

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

jekterne formuleres i tæt dialog med landene, og at der sikres en tæt koordination i forhold til de

multilaterale og bilaterale indsatser, der allerede måtte finde sted.

Den fælles udenrigstjeneste (FUT’en) står i spidsen for arbejdet med at etablere nye partnerska-

ber, der bygger på ’more-for-more’-tanken, herunder anvendelse af effektive incitamenter og

passende brug af konditionalitet. I den forbindelse kan alle EU politikker og instrumenter, her-

under på udviklings- og handelsområdet, tages i anvendelse. I første omgang koncentrerer man

sig om fem afrikanske lande: Nigeria, Niger, Senegal, Mali og Etiopien. Det er vurderingen, at

den intensiverede dialog har styrket samarbejdet mellem parterne om migration. Der ses frem-

skridt på visse områder, herunder en styrkelse af indsatsen mod menneskesmugling og øget vil-

lighed til at drøfte tilbagetagelse.

Forslag til en ekstern investeringsplan

I opfølgning på Det Europæiske Råd i juni 2016 fremlagde Kommissionen den 14. september

2016 forslag til en ny ekstern investeringsplan (EIP), der gennem støtte til private investeringer i

særligt Afrika og naboskabsområderne mod syd og øst har til formål at skabe jobs og bæredygtig

vækst og derigennem imødegå de grundlæggende årsager til migration. Forslaget bidrager dermed

også til EU’s opfølgning på 2030-dagsordenen og de 17 verdensmål, og forslaget ledsagede

Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme.

Den eksterne investeringsplan består af tre søjler:

1) Forordningsforslag om en ny Europæisk Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), der skal

fungere som løftestang for mobilisering af private investeringer. Forslaget indebærer etable-

ringen af en ny garantiordning, der kan absorbere eventuelle investeringstab og dermed gøre

det mere attraktivt at levere især private investeringer rettet mod jobskabelse, bæredygtig

vækst og udvikling i udviklingslande og skrøbelige lande og regioner. Parallelt med forslaget

refokuseres den Afrikanske Investeringsfacilitet og Naboskabs-investeringsfaciliteten – som

administreres af Den Europæiske Investeringsbank - så de retter sig mere mod de grundlæg-

gende årsager til migration.

2) Teknisk assistance til lokale myndigheder og partnere med henblik på at udvikle bæredygtige

og finansielt attraktive projekter og koble disse med relevante investorer. Et centralt element

under denne søjle vil være oprettelsen af en ’portal’, der vil indeholde information og ydelser

rettet mod potentielle investorer, herunder i forhold til investorernes adgang til og brug af

EFSD.

3) Udviklingssamarbejde kombineret med politisk dialog med partnerlande med henblik på at

forbedre investeringsklima, generelle reformer og regeringsførelse.

Den eksterne investeringsplan foreslås finansieret med 3,35 mia. euro via omprioriteringer fra

EU’s budget og den Europæiske Udviklingsfond. Af de 3,35 mia. euro vedrører de 2,6 mia. euro

refokuseringen af de eksisterende instrumenter for blandet finansiering (såkaldt blending facility)

og de 750 mio. euro etableringen af den nye garantiordning. Hertil kommer en eventualforplig-

telse på 750 mio. euro, som imidlertid ikke opføres på budgettet (dette vil kun ske, såfremt mid-

lerne der i første omgang hensættes på budgettet til den nye garantiordning - også 750 mio. euro

- ikke skulle vise sig tilstrækkelige). I alt hæfter EU-budgettet gennem den eksterne investerings-

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

fond for op mod 4,1 mia. euro frem mod 2020. Kommissionen anslår, at der gennem yderligere

gearing med private og offentlige investeringer kan mobiliseres investeringer for mindst 44 mia.

euro. Derudover opfordrer Kommissionen medlemslandene til også at bidrage med bilateral fi-

nansiering til fonden. Såfremt medlemsstaterne matcher EU’s samlede bidrag vil det ifølge

Kommissionen kunne give en mobilisering på 88 mia. euro.

3. Formål og indhold

På rådsmødet forventes en generel drøftelse om migration og udvikling, herunder status et år

efter Valletta-topmødet og de videre skridt. Under dette punkt forventes ligeledes en opdatering

om Kommissionens forslag til en ekstern investeringsplan (EIP) og herunder etableringen af en

ny europæisk fond til investeringer i bæredygtig udvikling (EFSD).

Det Europæiske Råd opfordrede på dets møde i oktober 2016 til, der inden udgangen af året

opnås enighed om Rådets holdning til forslaget til ekstern investeringsplan og fond for bæredyg-

tig udvikling med henblik på hurtigt at opnå enighed med Europa-Parlamentet i første halvår

2017. Rådet er på arbejdsgruppeniveau gået i gang med drøftelserne af forordningsforslaget, og

det slovakiske formandskab giver udtryk for forhåbning om, at man kan nå til enighed om Rå-

dets delvise generelle indstilling inden udgangen af året. I forhold til rådsmødet den 28. novem-

ber lægges der op til, at ministrene under det generelle dagsordenpunkt om migration og udvik-

ling vil blive opdateret om de foreløbige rådsdrøftelser, uden at man ønsker en detaljeret drøftel-

se. Det må dog forventes, at flere medlemsstater vil ønske at kommentere på forslaget og udestå-

ende spørgsmål.

EU’s medlemsstater har i de foreløbige drøftelser generelt været positive overfor forslaget, her-

under formålet om at mobilisere private investeringer til at fremme vækst og jobskabelse med et

migrationssigte. Især fire temaer har stået centralt i de foreløbige drøftelser: i) Medlemslandenes

indflydelse på beslutningsprocesserne, herunder deltagelse i og balancerne mellem den foreslåede

strategiske bestyrelse og de to operationelle bestyrelser, ii) Balancen mellem europæiske og ikke-

europæiske finansielle institutioners adgang til fonden, iii) fondens geografiske fokus, herunder

balancen mellem udviklingsfokus og migrationsfokus, iv) involvering og anvendelsen af den Eu-

ropæiske Investeringsbank (EIB)’s kapacitet og ekspertise på området.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

For så vidt angår forordningsforslaget om etablering af en fond for bæredygtig udvikling er Eu-

ropa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgi-

ver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forordningsforslaget om etablering af en fond for bæredygtig udvikling vurde-

rer Kommissionen, at nærhedsprincippet er overholdt, idet målene i forslaget ikke i tilstrækkelig

grad vil kunne opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre gennemføres på EU-plan. Tiltag på

EU-plan vil ifølge Kommissionen hjælpe med at mobilisere private investeringer fra hele EU og

tredjelande, trække på de europæiske institutioners ekspertise og viden samt sikre størst mulig

sammenhæng med EU’s øvrige programmer og initiativer. Kommissionen vurderer, at det vil

kunne give en bedre multiplikatoreffekt og bedre resultater, end det ville være muligt med et in-

vesteringsprogram, der tilrettelægges af en enkelt medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater.

Regeringen er på den baggrund enig i, at nærhedsprincippet er opfyldt.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne af migration og udvikling ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konse-

kvenser eller konsekvenser for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet.

Forslaget om den eksterne investeringsplan, herunder etableringen af en fond for bæredygtige

investeringer foreslås finansieret med i alt 3,35 mia. euro fra EU-budgettet samt den Europæiske

Udviklingsfond, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 500 mio. kr. Af de 3,35 mia. eu-

ro, udgøres de 3,1 mia. euro af refokusering af eksisterende midler, som allerede er afsat til ud-

vikling i Afrika og EU’s nabolande, mens marginen til uforudsete udgifter aktiveres for at finan-

siere de resterende 250 mio. euro. Den danske finansieringsandel af sidstnævnte svarer til ca. 37

mio. kr. Herudover hæfter garantifonden for op til yderligere 750 mio. euro. Kommissionen

foreslår endvidere, at der kan ske national medfinansiering af den eksterne investeringsplan på

frivillig basis. Et evt. frivilligt dansk bilateralt bidrag vurderes at kunne opgøres som udviklings-

bistand og dermed finansieres inden for bistandsrammen.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til EU’s iværksatte initiativer i forhold til opfølgning på Valletta-

topmødet. For så vidt angår den eksterne investeringsplan har medlemsstaterne i de foreløbige

drøftelser generelt været positive overfor formålet om at mobilisere private investeringer til at

fremme vækst og jobskabelse med et migrationssigte. Især fire temaer har stået centralt i de fore-

løbige drøftelser: i) Medlemslandenes indflydelse på beslutningsprocesserne, herunder deltagelse i

og balancerne mellem den foreslåede strategiske bestyrelse og de to operationelle bestyrelser, ii)

Balancen mellem europæiske og ikke-europæiske finansielle institutioners adgang til fonden, iii)

fondens geografiske fokus, herunder balancen mellem udviklingsfokus og migrationsfokus, iv)

involvering af den Europæiske Investeringsbank (EIB).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en tilgang, der søger at anvende det fulde spektrum af udenrigspolitiske in-

strumenter for at sikre effektive tilbagetagelsesaftaler og bakker således op om de iværksatte initi-

ativer, herunder etablering og implementering af bredspektrede partnerskaber med en række op-

rindelses- og transitlande mhp. at adressere grundlæggende årsager til migration, bekæmpe irregu-

lær migration og fremme tilbagesendelse af udlændinge uden lovligt ophold. Offentlige-private

partnerskaber kan fremme mobiliseringen af tiltrængt kapital, teknologi og viden til gennemførel-

se af relevante og bæredygtige investeringer i udviklingslande. Dette gøres ved, at de offentlige

partnere afdækker noget af risikoen for de private investorer. Det er vigtigt, at partnerskaberne,

skaber signifikant finansiel og udviklingsmæssig additionalitet – dvs. sikrer investeringer og ud-

viklingsresultater, som ellers ikke ville finde sted.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

Regeringen støtter forslaget om en ekstern investeringsplan og herunder etableringen af en ny

fond for bæredygtig udvikling med særligt fokus på at bidrage til jobs og vækst og derigennem

imødegå grundlæggende årsager til migration. Regeringen finder, at de afsatte midler i videst mu-

ligt omfang skal kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til DAC-reglerne, og at den nye

fond skal komplementere eksisterende migrationsinitiativer samt finansielle institutioner. Det er i

den forbindelse vigtigt, at den nye fond drager fordel af den Europæiske Investeringsbanks erfa-

ringer og ekspertise.

Regeringen støtter, at planens geografiske fokusområde i tråd med migrationsaspektet først og

fremmest er på Afrika og Europas nærområder mod syd og øst, men finder også, at der bør være

mulighed for at andre, relevante lande kan indgå. Regeringen støtter desuden, at der også er ad-

gang for ikke-europæiske finansielle institutioner for at sikre effektivitet og fleksibilitet i forhold

til samarbejdspartnere. For så vidt angår finansieringen er regeringen enig i, at den eksterne fi-

nansieringsplan og fonden skal finansieres via omprioriteringer indenfor EU-budgettet og den

Europæiske Udviklingsfond, og at eventuelle bidrag fra medlemslandenes side skal være frivillige.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Migration og udvikling har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. maj 2016 til

orientering. For så vidt angår den eksterne investeringsplan og etableringen af en fond for bære-

dygtig udvikling blev der oversendt grund- og nærhedsnotat den 16. november 2016.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

4. Rådskonklusioner om EU’s fælles position for det andet højniveaumøde i Det Globale

Partnerskab for Effektivt Udviklingssamarbejde

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) forventes den 28. november 2016 at vedtage rådskonklusioner om EU’s

fælles position forud for det andet højniveaumøde i Det Globale Partnerskab for Effektivt Udviklingssamarbejde,

der finder sted den 29. november til 1. december 2016 i Nairobi.

2. Baggrund

Den 30. november – 1. december 2016 afholdes det andet højniveaumøde i Det Globale Part-

nerskab for Effektivt Udviklingssamarbejde i Nairobi. Mødet er en opfølgning på tidligere lig-

nende møder i Paris, Accra, Busan og Mexico om principperne for effektivt udviklingssamarbej-

de. Formålet med mødet i Nairobi er at samle regeringsrepræsentanter, civilsamfundsorganisati-

oner, den private sektor m.fl. for at kunne drøfte nye og innovative idéer og specifikke tiltag

mhp. at fremme effektivisering af udviklingssamarbejdet i rammen af 2030-dagsordenen for bæ-

redygtig udvikling. Det formelle udkomme af mødet bliver et slutdokument, som p.t. er under

forhandling. Slutdokumentet forventes at fastslå udviklingspartnernes opbakning til principperne

om udviklingseffektivitet, det vil sige ejerskab, resultater, inklusive partnerskaber og transparens.

Endvidere vil der på mødet være særlig fokus på hvordan kvinders og unges fulde potentiale kan

bringes i spil som dynamiske bidragsydere til samfundets udvikling.

Rådskonklusionerne udgør EU’s fælles position forud for mødet i Nairobi, og indeholder således

retningslinjerne for Kommissionen ifm. forhandlinger med øvrige nationer og regioner om ud-

kommedokumentet fra Nairobi.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne udgør EU’s fælles position forud for mødet om udviklingseffektivitet i Nai-

robi. Rådskonklusionerne fremhæver, hvad EU og medlemsstater vil gøre for at fremme imple-

menteringen af principperne for effektivt udviklingssamarbejde og genbekræfter eksisterende

forpligtelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning fra alle medlemslande til udviklingseffektivitetsdagsordenen og

rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark har under forhandlingerne om rådskonklusioner lagt særlig vægt på betydningen af

fokus på resultater som led i udviklingseffektivitetsdagsordenen, samt at EU bør arbejde for, at

Det Globale Partnerskab for Effektivt Udviklingssamarbejde bliver et forum for partnerskab

med alle relevante aktører, herunder civilsamfundsorganisationer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

5. Rådskonklusioner om energi og udvikling

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) forventes den 28. november 2016 at vedtage rådskonklusioner om energi

og udvikling mhp. at synliggøre området som en central del af EU's eksterne politikker og som central i forhold til

at opnå målsætningerne i Paris-aftalen og opnåelse af verdensmålene.

2. Baggrund

Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) forventes den 28. november 2016 at vedtage rådskon-

klusioner. Konklusionsteksten om energi og udvikling er udarbejdet i opfølgning af Rådets kon-

klusioner fra juli 2015, som understregede behovet for at sikre tæt sammenhæng mellem EUs

eksterne politikker og energiområdet. Konklusionerne skal endvidere ses som del af et ønske om

at sammentænke EU's klima- og energidiplomati.

3. Formål og indhold

Den Fælles Udenrigstjeneste ønsker med vedtagelsen af rådskonklusioner om udviklingsdelen af

energi på rådsmødet den 28. november 2016 at synliggøre området som en central del af EU's

eksterne politikker og som central i forhold til at opnå målsætningerne i Paris-aftalen og markere

EU i forhold til omstillingen til vedvarende energi.

Konklusionsteksten indeholder primært følgende elementer:

- Fastslår energi-området som central i forhold til at opnå de globale bæredygtighedsmål,

herunder særligt mål 7 om energi og mål 13 om klima, samt i forhold til migrationsdags-

ordenen

- Bekræfter at EU ønsker at befinde sig i kernen af de globale bestræbelser på at sikre om-

stilling til bæredygtig og sikker energi som et centralt element for at sikre bæredygtig øko-

nomisk udvikling

- Bekræfter EU's parathed til at støtte nabolande i Afrika, Latin Amerika og Asien i forhold

til omstilling og opbygning af energisystemer baseret på vedvarende energi.

- Nævner etablering af partnerskaber og dialog globalt som et led i EU klima- og energidi-

plomati

- Erkender vigtigheden af sikre udbygning af energi-infrastrukturen i bl.a. Afrika og forbin-

delser mellem EU og Afrika. Nævner også at gas som energiform i den nærmeste fremtid

vil have en vigtig rolle som supplement til vedvarende energi

- At EU lægger vægt på støtte til etablering af nødvendige policy rammeværk for energisek-

toren

- Understreger vigtigheden af at bringe innovative finansieringsmekaniser i spil (blended

funding) som kan bidrage til at generere øgede private investeringer i energiområdet. Det-

te er nødvendigt, hvis målet om at opnå adgang til bæredygtig energi for alle skal opnås.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 45: Samlenotat om rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling) 28. november 2016

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant da der ikke er tale om et lovgivningsforslag.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller kon-

sekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet. Såfremt der i opfølgning af rådskonklusionerne fremsættes forslag til nye initiativer (ud-

over hvad der er sat i gang) vil regeringen tage konkret stilling hertil skulle disse medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Konklusionerne har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være bred opbakning til indholdet af konklusionerne blandt medlems-

landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv i forhold til indholdet af konklusionsteksten og ser udviklingsdelen af

energiområdet som helt afgørende for at opnå de globale bæredygtighedsmål. Regeringen lægger

vægt på, at der fokuseres på at anvende innovative finansieringsmetoder, herunder offentlige-

private partnerskaber som for eksempel Klimainvesteringsfonden, der for alvor kan sætte gang i

de private investeringer i bæredygtig infrastruktur.

Regeringen vil arbejde for øget fokus på offentlige-private partnerskaber som instrument til at

fremme mobiliseringen af tiltrængt kapital, teknologi og viden til gennemførelse af relevante og

bæredygtige investeringer i udviklingslande. Dette gøres ved at de offentlige partnere afdækker

noget af risikoen for de private investorer. Det er vigtigt, at partnerskaberne, skaber signifikant

finansiel og udviklingsmæssig additionalitet – dvs. sikrer investeringer og udviklingsresultater,

som ellers ikke ville finde sted.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.