Regeringen vil øge international støtte til sundhed – men det er ikke nok
Regeringen foreslår i finanslovsforslaget at øge støtten til sundhed. Men der er stadig
færre penge til sundhed end før den historiske barbering af udviklingsbistanden sidste
år.
Sundhed er helt afgørende for at reducere fattigdom og skabe vækst og bæredygtig udvikling.
En sund befolkning er i langt bedre i stand til at gennemføre uddannelser, varetage et arbejde,
kæmpe for deres rettigheder og skabe innovation og udvikling. Det er samtidig dyrt ikke at
investere i sundhed; fx koster ikke-smitsomme sygdomme 500 milliarder USD om året på globalt
plan og sender 100 millioner mennesker i Afrika ud i fattigdom. Derfor bør sundhed være en
afgørende prioritet i Danmarks udviklingsbistand.
Humøret er da også bedret lidt blandt de danske civilsamfundsorganisationer i
Sundhedsnetværket, der arbejder med sundhed i udviklingslande, efter at have gennemgået
regeringens finanslovsforslag. Men der er ikke stor glæde at spore over regeringens
finanslovsforslag for 2017.
På den ene side glæder man sig over, at der bliver flere penge
Men man ærgrer sig over, at de historiske besparelser på
uomtvisteligt har sat længevarende spor – og man er skuffede
på bilateralt niveau fremadrettet vil udgøre en forsvindende lille
til sundhed i 2017 end i 2016.
udviklingsbistanden sidste år
over, at sundhedsprogrammer
del af dansk bistand.
Det får også CSO-miljøet til at sætte spørgsmålstegn ved regeringens prioritering af
sundhedsdagsordenen her et år efter vedtagelsen af FN’s verdensmål, inklusiv målet om
sundhed og trivsel for alle mennesker i verden inden 2030.
Eksempelvis udgjorde det danske bidrag til verdenssundhedsorganisationen WHO 30 mio. kr. i
2015. Efter i 2016 at være blevet beskåret til 19 mio. kr., lægger regeringen nu op til at øge
bidraget til 25 mio. kr. næste år. En fremgang – men altså ikke en fuld tilbagerulning af
besparelsen. Det samme billede gør sig gældende for UNAIDS. I år støtter man UNAIDS med 19
mio. kr., som stiger til 30 mio. kr. i 2017. Men der er stadig et stykke op til de 45 mio. kr., som
Danmark bidrog med i 2015. Tendensen er den samme i forhold til andre multilaterale aktører
med sundhedsaktiviteter såsom FNs befolkningsfond (UNFPA), FNs udviklingsprogram (UNDP)
og FNs Børnefond (UNICEF).
Derfor kan man med rette stille spørgsmålet, om sundhed overhovedet kan siges at være en
prioritet i dansk udviklingsbistand? Sundhedsområdet blev i hvert fald ramt hårdt af regeringens
besparelser, og nu fastholdes den danske støtte til sundhedsaktører under 2015-niveauet.
Spørgsmålets relevans bekræftes yderligere af udviklingen på det bilaterale niveau. Danmark
har i en årrække haft sundhedsprogrammer i flere prioritetslande, men henover årene er antallet