URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 290: Henvendelse af 6. oktober 2017 fra CARE Danmark om anmodning om foretræde

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del Bilag 290
Offentligt

Klimaforandringernes betydning for migration

-‐ anbefalinger til Danmarks udenrigs-‐ og sikkerhedspolitik

Klimaforandringer er en afgørende og voksende årsag til, at millioner af mennesker fordrives fra deres

hjem og tvinges på flugt. CARE Danmark dokumenterer i rapporten; Fleeing Climate Change: Impacts

on Migration and Displacement, hvordan klimaforandringerne driver folk på flugt i deres eget land og

forstærker den internationale migration. Ekstreme vejrfænomener og klimaforandringer vurderes til at

skubbe millioner af mennesker ud i fattigdom og hungersnød i verdens fattigste lande i løbet af de

næste årtier. Det kræver politisk handling og investeringer nu, hvis vi skal minimere den internationale

migration og fordrivelse skabt af klimaforandringerne.

Ny dansk strategi

Regeringen præsenterede i juni 2017 en ny dansk udenrigs-‐ og sikkerhedspolitisk strategi for perioden

2017-‐2018, som fokuserer på fem særlige indsatsområder, herunder migration. Regeringen ser i

stigende grad udviklingspolitik som et redskab til at undgå fremtidige flygtninge-‐ og

migrationsstrømme. Konkret peger strategien på, at regeringen i de kommende år vil forsøge at

mindske migrations-‐ og flygtningepresset mod Danmark ved at styrke indsatsen mod langvarige kriser,

tørke, migration og befolkningsudvikling. Manglende seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder

(SRSR) angives som en væsentlig årsag til migration, og regeringen vil derfor styrke indsatsen for at

fremme kvinders adgang til sundhedsydelser, økonomiske muligheder og retten til at bestemme over

egen krop

. Koblingen mellem migration og klimaforandringer er derimod stort set fraværende i

strategien.

Migration er et politisk ansvar

23,5 mio. mennesker blev i 2016 drevet på flugt af ekstremt vejr og klimaforandringer -‐ tre gange så

mange som samme år flygtede fra krig og konflikt. Samtidig ved vi, at langt størstedelen af verdens

fordrevne flygter internt i det land, de bor,

og at dem, der krydser landegrænser, hovedsagligt flygter

til nabolandene, deres nærområder. Udviklingslandene modtog i 2016 hele 84 procent af verdens

flygtninge under UNHCR-‐mandat i 2016.

iii

De flygtninge og internationale migranter, vi ser i Europa og

Danmark, er derfor kun toppen af isbjerget. Klimaforandringer bidrager imidlertid til, at isbjerget bliver

større, da ændringerne i klimaet skaber og forstærker fødevarekriser, sult og konflikter. Når

mennesker mister deres livsgrundlag, skabes grobund for interne flygtningestrømme og konflikter

omkring knappe ressourcer, hvilket bidrager til flere regionale konflikter og øget international

migration. Dansk klima-‐, udviklings-‐, udenrigs-‐ og sikkerhedspolitik skal derfor prioritere de

klimaskabte årsager til migration og skabe bedre betingelser for, at mennesker kan forblive der, hvor

de bor. Det kræver hurtig politisk handling og investeringer, hvis vi skal begrænse fremtidsscenarierne

for international migration. Men med markante investeringer i klimatilpasning, herunder klimasmart

landbrug, tørkeafhjælpning og bekæmpelse af oversvømmelser, kan effekterne begrænses.

Fokus på løsninger

Den politiske debat om migration er stærkt polariseret og tegner ofte et skræmmebillede, hvor

flygtninge og migranter omtales som et problem og en sikkerhedstrussel. De politiske aktører har

derfor et fælles ansvar for at styrke dialogen omkring løsninger og muligheder. Vi må erkende, at

migration ofte er den eneste udvej for verdens fattigste. Løsningen er derfor ikke udelukkende

grænsekontrol og andre former for tiltag, der begrænser menneskers bevægelser og migration, men

derimod en styrket styring af eksisterende og fremtidige migrationsstrømme, så der kan skabes mere

forudsigelige og varige løsninger.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 290: Henvendelse af 6. oktober 2017 fra CARE Danmark om anmodning om foretræde

CARE Danmark har følgende anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke koblingen mellem migration

og klimaforandringer, herunder en række konkrete forslag til Danmarks fremtidige udenrigs-‐ og

sikkerhedspolitiske strategi.

1) En 100-‐års køreplan for hele verden: Antallet af mennesker, der lever i områder med begrænsede

muligheder for klimatilpasning, er stærkt voksende. Vi bliver derfor nødt til at tænke innovativt,

langsigtet og ambitiøst -‐ og i en langt større skala, hvor løsningerne matcher udfordringerne. Danmark

bør derfor være initiativtager til at udvikle en rullende 100-‐års køreplan med bud på globale

tilpasningsløsninger, som medvirker til at styre migrationsstrømmene, både nu og i fremtiden. Det kan

blandt andet ske ved at give mennesker, der flygter fra klimaforandringer, en juridisk status; ved at

sikre at menneskerettigheder overholdes; og ved at flytte befolkningsgrupper fra potentielt ubeboelige

områder og genhuse dem steder, hvor eksistensgrundlaget er bæredygtigt på lang sigt. Behovet for en

global 100-‐års køreplan bør optimalt set anderkendes i FN’s globale compact om migration, som bliver

den første internationale FN-‐aftale, der dækker alle dimensioner af migration, og som forventes

vedtaget i 2018. Den globale 100-‐års køreplan bør også indarbejdes i de internationale klimaaftaler.

2) Styrket sammenhæng:

Det er vigtigt at komme væk fra den klassiske silotænkning mellem udenrigs-‐

, sikkerheds-‐, udviklings-‐ og klimapolitik. Danmark må skabe rammerne for en mere

sammenhængende indsats, som omfatter fattigdom, klima og migration, og som ikke isoleret skaber

øget økonomisk vækst uden samtidig at løse klimaproblemerne. FN’s verdensmål går hånd i hånd med

kampen mod de globale klimaforandringer, og en styrket sammenhæng mellem forskellige

politikområder vil sikre, at dansk udviklingsbistand ikke undermineres af klimaforandringerne.

Regeringens udenrigs-‐ og sikkerhedspolitiske strategi 2017-‐2018 er et oplagt eksempel på en politik,

hvor det vil være muligt at nedbryde silotænkningen, f.eks. ved ikke blot at gøre klimaforandringer til

en del af problemstillingen omkring migration -‐ som det er tilfældet i den nuværende strategi -‐ men

også gøre klimatilpasningsindsatsen til en central del af løsningen.

3) Bedre rammevilkår for tilpasningsinvesteringer:

Markante investeringer i klimatilpasning fra de rige

lande vil kunne medvirke til at reducere migration forstærket af klimaforandringer. Danmark bør

derfor bane vejen for øgede investeringer i klimatilpasning, f.eks. klimasmart landbrug,

tørkeafhjælpning og bekæmpelse af ørkendannelse. Det bør samtidig være en selvstændig dansk

målsætning at minimere det nuværende investeringsunderskud i global klimatilpasning. Relevante

danske politikker, heriblandt den danske udenrigs-‐ og sikkerhedspolitiske strategi og regeringens

udviklingspolitiske prioriteter for 2017-‐2018, bør derfor indeholde specifikke målsætninger for

klimatilpasning. Som en vigtig del heraf, børe den private sektors muligheder for at prioritere

investeringer i klimatilpasning understøttes. Blandt andet gennem incitamentsstrukturer og lovkrav,

der både facilitere innovative finansieringskilder og sikrer bedre muligheder og rammevilkår for at

investere i klimatilpasningsindsatser -‐ eksempelvis gennem IFU og P4G.

4) Øget udviklingsbistand til klimatilpasning:

Danmark skal øge den langsigtede udviklingsbistand med

fokus på at styrke modstandsdygtigheden hos klimaudsatte grupper. Udviklingssamarbejdet skal ikke

kun bidrage til at afhjælpe eller begrænse den kortsigtede migration med humanitære indsatser eller

massive investeringer i tilpasning på den korte og mellemlange bane. Danmarks skal sideløbende

styrke de langsigtede betingelser for, at verdens fattigste får en fremtid dér, hvor de bor. Dansk

udviklingsbistand skal styrkes i landdistrikterne, hvor mennesker direkte eller indirekte er afhængige af

naturressourcer som landbrug, fiskeri eller skovbrug.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 290: Henvendelse af 6. oktober 2017 fra CARE Danmark om anmodning om foretræde

Danmark bør derfor vedtage en målsætning for den klimarelaterede udviklingsbistand til de mindst

udviklede lande, samt sikre, at en betydelig del af de 50 mio. kroner i de udviklingspolitiske prioriteter

for 2017-‐2018 til bekæmpelse af menneskesmuglere og bagvedliggende årsager til migration afsættes

til at adressere klimaforandringer, særligt gennem klimatilpasningsmekanismer i de pågældende lande.

Disse og andre tiltag skal gøres for at vende den ærgerlige tendens i Danmarks klimafinansiering

gennem udviklingsbistanden, der er halveret fra 2013-‐2015.

5) Nye og additionelle midler:

Udviklingsbistand alene kan ikke sikre, at Danmark bidrager med en fair

share af de internationale klimafinansieringsforpligtelser. I forbindelse med COP22 i Paris fremlagde de

rige lande en køreplan for, hvordan de vil nå målet om 100 milliarder USD i klimafinansiering inden

2020. Der må offentlige midler, foruden bistanden, til, for at Danmark når sin del af forpligtelsen. Ikke

mindst fordi klimafinansiering i udgangspunktet er andre penge end udviklingsbistanden, idet

førstnævnte er penge, de rige lande betaler i kompensation for den forurening, de historisk set har

udledt. Som led i sin klimafinansiering bør Danmark desuden sikre, at Parisaftalens artikel 9 – hvor de

rige lande lover at tilstræbe en balance mellem midler, der går til at reducere udslip (mitigation) og

midler, der går til klimatilpasning (adaptation) – overholdes. Modsat nu, hvor langt under halvdelen af

den danske klimafinansiering er allokeret til klimatilpasning.

Endelig bør Danmark bidrage med

konkrete løsninger til, hvordan de, der har mistet hjem og levegrundlag som følge af klimaforandringer

(tab & skade), kompenseres fra andre kilder end udviklingsbistanden og de 100 milliarder USD til

reduktion af udslip og tilpasning.

6) Øget vidensniveau:

Klimaforandringerne virker i praksis som en trusselsforstærker, der øger presset

på knappe ressourcer og forstærker allerede eksisterende trusselsfaktorer som politisk ustabilitet, øget

ulighed og voldelige konflikter. Men vi har en relativt begrænset viden om klimaforandringernes effekt

på eksisterende migrations-‐ og flygtningestrømme, særligt hvad angår forskellige gruppers specifikke

bevæggrunde for at migrere . Danmark må derfor styrke vidensniveauet om sammenhængen mellem

migration og klimaforandringer, herunder hvad baggrunden er for nuværende og fremtidige

flygtningestrømme og bevægelsesmønstre. Dette bør også afdække, hvad klimaforandringerne koster

Danmark set i forhold til de flygtninge, der skabes.

7) Større anerkendelse: Antallet

af mennesker på flugt har ikke været større siden Anden Verdenskrig,

men de øgede flygtningestrømme til Europa er kun toppen af isbjerget. Langt størstedelen af verdens

flygtninge modtages i nærområderne og når slet ikke til Danmark og de øvrige europæiske lande.

Danmark bør derfor i højere grad give politisk anerkendelse og økonomisk støtte til lande, der ved at

tage imod de mange millioner flygtninge yder et ekstraordinært bidrag og tager ansvar på vegne af

verdenssamfundet.

Regeringen planlægger at holde forskellige debatarrangementer samt en redegørelsesdebat i

Folketinget om den udenrigs-‐ og sikkerhedspolitiske strategi i løbet af efteråret 2017. CARE Danmark

ser frem til at bidrage til denne debat og til udarbejdelsen af andre relevante politikker og strategier i

fremtiden.

Regeringen (2017): ”Udenrigs-‐ og sikkerhedspolitiske strategi 2017-‐2018”

IDMC (2017): ”Global Report on Internal Displacement”.

iii

UNHCR (2016): ”Global trends. Forced displacement in 2016”.

INKA Consult (2017): ”Analysis of Danish climate finance.”

Ibid