Folketingets Erhvervs, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. juli 2017
Besvarelse af spørgsmål 166 alm. del stillet af udvalget den 22. juni
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre både for EU’s-
og de danske udbudsreglers
betydning for indkøb af varer fra besatte områder, f.eks. fra israelske bo-
sættelser på Vestbredden, herunder om en kommune kan beslutte ikke at
indkøbe varer fra besatte områder?
Svar:
Såvel EU’s udbudsdirektivs
artikel 70 som udbudslovens § 176 giver
mulighed for, at en ordregiver kan fastsætte særlige betingelser for gen-
nemførelsen af en kontrakt, hvis betingelserne er forbundet med kontrak-
tens genstand.
Det afgørende for, hvilket regelsæt det er, der sætter rammerne for betin-
gelserne, som ordregivere må stille og dermed hvilken vurdering, der skal
foretages, er kontraktens værdi og karakter. Grundet tærskelværdiernes
lave værdi
vil en kontrakt ofte ligge over EU’s tærskelværdier, hvorfor
det ofte er EU’s udbudsdirektiv, der sætter rammerne for, hvilke betingel-
ser ordregivere må stille.
I forhold til det stillede spørgsmål er det vurderingen, at en
generel
ind-
købspolitik for en offentlig ordregiver, der bestemmer, at der ikke må
indkøbes varer produceret, fabrikeret mv. fra et bestemt geografisk områ-
de, næppe vil være i overensstemmelse med princippet om ligebehand-
ling eller have den fornødne tilknytning til kontraktgenstanden Det vil
dog skulle bero på en konkret vurdering.
Mulighederne for at opstille geografiske krav til en vares produktionssted
mv. i et
specifikt
udbud vil altid bero på en konkret vurdering af, om der i
udbuddet er den fornødne sammenhæng mellem et sådan krav og kon-
traktens genstand. Det kan tænkes, at der fx kan identificeres en sammen-
hæng mellem krav til en vare og dens oprindelsessted, men det har for-
modningen imod sig, at oprindelsesstedet generelt har en sådan sammen-
hæng til genstanden.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk