Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del Bilag 246
Offentligt
1779691_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. juli 2017
Besvarelse af spørgsmål 216 alm. del stillet af udvalget den 15. juni
2017 efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse de specifikke slutbrugere af det 5a001.j-
overvågningsudstyr, som er blevet eksporteret til Saudi-Arabien, Qatar,
Oman, Algeriet og Marokko.
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen, da den konkrete sagsbe-
handling på eksportkontrolområdet hører under styrelsen. Styrelsen har
oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Erhvervsstyrelsen har i 2016 behandlet en række anmodninger om akt-
indsigt fra Dagbladet Information vedrørende eksporttilladelse til såkaldt
cyberovervågningsteknologi under kategorinummer 5a001.j.
I alle sager blev oplysningerne om slutbrugere af det pågældende over-
vågningsudstyr undtaget. Begrundelsen for at undtage oplysninger om
slutbrugere er offentlighedslovens § 30, nr. 2, om drifts- eller forretnings-
forhold, idet Erhvervsstyrelsen
bl.a. på baggrund af en høring af de be-
rørte virksomheder
vurderede, at en offentliggørelse af oplysningerne
om slutbrugere i disse sager ville kunne indebære en risiko for et væsent-
ligt økonomisk tab for den pågældende virksomhed.”
På den baggrund finder jeg ikke, at oplysninger om slutbrugere i de på-
gældende sager bør offentliggøres. Jeg kan ligeledes henvise til, at Folke-
tingets Ombudsmand i sin afgørelse af 5. april 2017 på klage fra Dagbla-
det Information -
http://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsage
r/2017-11/pdf/
- ikke har fundet anledning til at tilsidesætte styrelsens og
ministeriets vurdering af, at oplysningerne om kunder i eksporttilladel-
serne i den foreliggende sammenhæng kunne undtages fra aktindsigt efter
offentlighedslovens § 30, nr. 2, om drifts- og forretningsforhold.
Hvis udvalget ønsker det, vil jeg dog foranledige, at udvalget får forelagt
oplysninger om de pågældende slutbrugere på et lukket møde.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen