Reguleringsmekanisme for udviklingsbistanden
Med henblik på at sikre, at udviklingsbistanden på tilsagn udgør præcist 0,7 pct. af BNI har regeringen
besluttet at indføre en reguleringsmekanisme for 2017 og frem. Reguleringsmekanismen håndterer
udsving i flygtningemodtagelsesudgifter mv. og ændrede BNI-skøn.
Reguleringsmekanismen har fire elementer:
1. Udviklingsbistanden budgetteres på FFL som 0,7 pct. af BNI (Økonomisk
Redegørelse,
maj) og på
baggrund af finanslovforslagets skøn for udgifterne til flygtningemodtagelse mv.
2. Der reguleres på ÆF på baggrund af opdaterede skøn for udgifterne til flygtningemodtagelse
m.v. så udviklingsbistanden på finansloven udgør 0,7 pct. af BNI (Økonomisk
Redegørelse,
august).
I finansåret lægges der op til en asymmetrisk model for regulering:
3. Såfremt udgifter til flygtningemodtagelse ved udgangen af 3. kvartal skønnes at blive lavere end
budgetteringen på finansloven, vil § 6.3 blive tilsvarende opjusteret sidst i finansåret, idet
udsving indenfor en bagatelgrænse på ca. 100 mio. kr. ikke reguleres.
Såfremt udgifter til flygtningemodtagelse ved udgangen af 3. kvartal skønnes at blive højere end
budgetteringen på finansloven vil § 6.3 blive tilsvarende nedjusteret på førstkommende
finanslovforslag, dog med forbehold for exceptionelle tilfælde, hvor regeringen kan vælge at
træffe beslutning om, at merudgifter til flygtningemodtagelse allerede finansieres i finansåret.
4. På baggrund af regnskabstal for den samlede udviklingsbistand og BNI-skønnet fra Danmarks
Statistik, der anvendes ifm. indrapporteringen til OECD/DAC, foretages en regulering efter
årets afslutning. Reguleringen indarbejdes på førstkommende finanslovforslag. Der gælder
samme bagatelgrænse på ca. 100 mio. kr. som under 3 ovenfor.
Den asymmetriske tilgang har den fordel, at Udenrigsministeriet ikke vil skulle aflyse ellers planlagte
tilsagn sent i finansåret, hvis der opstår merudgifter til flygtningemodtagelse.
Modsat vil mindreudgifter til flygtningemodtagelse blive overført til Udenrigsministeriet i finansåret og
dermed muliggøre iværksættelse af nye tiltag sidst på året.
Mekanismen indebærer, at der over en rullende treårig periode afsættes præcist 0,7 pct. af BNI i
udviklingsbistand (tilsagn), idet bistandsprocenten (målt på tilsagn) vil kunne svinge både over og under
0,7 pct. af BNI i det enkelte finansår
–
herunder på forslaget til finanslov.
Reguleringsmekanismen er automatisk og vil gælde fra 2017 og blive indarbejdet på FFL2018. For 2017
forventes de samlede mindreudgifter til flygtningemodtagelse at udgøre 1,8 mia. kr. Skønnet er behæftet
med betydelig usikkerhed og vil kunne ændre sig i lyset af udviklingen i flygtningemodtagelsesudgifter i
løbet af finansåret. Såfremt der ved udgiftsopfølgning 3 fortsat forventes mindreudgifter til
flygtningemodtagelse vil mekanismen medføre, at Udenrigsministeriet efter udgangen af 3. kvartal
tilføres et beløb svarende til mindreudgifterne. Overførslen vil i 2017 ske i form af aktstykke.