Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del Bilag 204
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Landepolitikpapir for Uganda
2018-2022
MAJ 2017
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
Indhold
1.
2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
5.
5.1.
5.2.
5.3.
Vision og strategiske målsætninger ................................................................................................ 2
Metode, instrumenter og partnerskaber ........................................................................................ 3
Strategiske målsætninger ................................................................................................................. 4
Bidrage til fattigdomsbekæmpelse gennem inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling . 4
Fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder .................................. 6
Understøtte Ugandas stabiliserende rolle i regionen ............................................................... 7
Risikostyring, resultater og monitorering ...................................................................................... 8
Annekser.......................................................................................................................................... 10
Anneks 1: Kort over Uganda .................................................................................................... 10
Anneks 2: Nøgletal for Uganda ................................................................................................ 11
Anneks 3: Danmarks hidtidige udviklingssamarbejde med Uganda ................................... 12
1
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
1. Vision og strategiske målsætninger
Med sin placering mellem Afrikas Horn og De Store Søer og som mangeårig modtager af
flygtninge i hundredetusindvis spiller Uganda en central rolle for stabilitet og udvikling i
Østafrika, herunder som nærområde for mennesker på flugt.
Som dansk prioritetsland hører Uganda til gruppen af fattige og stabile lande, der kan udvikle
sig til robuste vækstøkonomier, men hvor der samtidigt er risiko for øget skrøbelighed. Uganda
har de seneste 30 år oplevet en relativt høj grad af politisk, økonomisk og social stabilitet. Færre
lever i fattigdom, og der er sket væsentlige fremskridt inden for bl.a. uddannelse, hiv/aids og
drikkevand.
Men Uganda står fortsat over for afgørende udfordringer: Høj befolkningstilvækst, som
udvander den økonomiske vækst, regional ustabilitet, som medfører massive
flygtningestrømme, samt lav produktivitet, omfattende korruption og høj og voksende ulighed.
I Norduganda er der gået et årti siden afslutningen af den blodige borgerkrig drevet af
Lord’s
Resistance Army,
men regionen er fortsat præget af større fattigdom og skrøbelighed end resten
af landet. Presset på Norduganda øges af, at regionen huser størstedelen af de næsten en million
flygtninge, der opholder sig i Uganda. Det nuværende regeringsparti har domineret den
politiske og økonomiske udvikling siden 1986, og Uganda har endnu ikke oplevet et fredeligt
magtskifte. Så trods fremskridt er inklusiv vækst, demokrati, menneskerettigheder og god
regeringsførelse ikke tilstrækkeligt rodfæstet, hvilket giver risiko for ustabilitet.
Danmark har en klar interesse i, at Uganda fastholder og bygger videre på de opnåede
fremskridt, således at den ugandiske regerings mål om at opnå status som mellemindkomstland
indfries. Mere specifikt er det i Danmarks interesse at bidrage til at understøtte og styrke
Ugandas rolle i forhold til stabilitet og sikkerhed i en skrøbelig region, herunder som
nærområde for flygtninge, samt at bidrage til udvikling og frihed gennem bæredygtig, inklusiv
vækst og fremme af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling. Det er endvidere i dansk
interesse at fastholde en dialog med den ugandiske regering om forpligtelsen til at tage afviste,
ugandiske asylansøgere tilbage. Ugandas potentiale som handels- og investeringspartner er
ligeledes i dansk interesse.
Med de prioriterede FN-verdensmål for bæredygtig udvikling som platform (se boks 1) baserer
det danske engagement i Uganda sig på Danmarks overordnede udviklingspolitiske vision om
en mere sikker, fri, velstående og retfærdig verden, hvor hvert enkelt menneskes potentiale for
selvforsørgelse realiseres. Visionen for Danmarks partnerskab med Uganda er:
-
at bidrage til den fortsatte udvikling af et stabilt og demokratisk Uganda, der gennem
inklusiv og bæredygtig vækst forbedrer fremtidsudsigterne for befolkningen og har kurs
mod status som mellemindkomstland, og som spiller en stabiliserende rolle i regionen.
Danmark vil i perioden 2018-2022 arbejde for at fremme denne vision med tre strategiske
målsætninger, hvor Uganda og Danmark har klare sammenfaldende interesser og mål:
1. Bidrage til fattigdomsbekæmpelse gennem inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling.
2
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
1761440_0004.png
2. Fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder.
3. Understøtte Ugandas stabiliserende rolle i regionen
Ligestilling vil også fremover være en væsentlig dansk prioritet i Uganda. Desuden vil Danmark
prioritere indsatser til fordel for unge, givet at næsten halvdelen af Ugandas befolkning er
mellem 10 og 30 år. Danmark vil fortsat anvende en menneskerettighedsbaseret tilgang til
udvikling i Uganda.
Boks 1:
Prioritering af FN’s
verdensmål for bæredygtig udvikling
Som led i en geografisk differentieret udviklingspolitik prioriterer Danmark de verdensmål,
hvor vi bedst kan bidrage til at fremme potentialet for et fattigt og stabilt land som Uganda.
Indsatsen vil primært fokusere på mål 1 om afskaffelse af fattigdom, mål 5 om ligestilling
mellem kønnene og styrkede rettigheder for piger og kvinder, mål 8 om fremme af
bæredygtig vækst og anstændigt arbejde, mål 10 om reduktion af ulighed og mål 16 om fred,
retfærdighed og stærke institutioner. Mål 3 om sundhed og trivsel vil blive støttet gennem
den multilaterale danske bistand
–
især via den danske støtte til UNFPA, WHO, UNICEF
og Verdensbanken
–
snarere end som selvstændig prioritet i det danske bilaterale
landeprogram. Mål 17 om partnerskaber vil være en tværgående prioritet for Danmarks
engagement i Uganda.
2. Metode, instrumenter og partnerskaber
De strategiske målsætninger er valgt på baggrund af danske udenrigs-, sikkerheds- og
udviklingspolitiske interesser og Ugandas egne udviklingspolitiske prioriteter. De er baseret på
analyser af de væsentligste socioøkonomiske udfordringer og de risici, Uganda står overfor, og
tager højde for Ugandas udviklingspolitiske prioriteter, som beskrevet i strategien
Uganda Vision
2040
samt i
National Development Plan 2015-2020,
hvori
FN’s verdensmål
er integreret.
Erfaringerne fra det hidtidige danske engagement i Uganda, herunder hvor og hvordan
Danmark bedst kan bidrage og spille en rolle som katalysator, har været centrale. Danmarks
hidtidige udviklingssamarbejde med Uganda er nærmere beskrevet i anneks 3.
De tre strategiske målsætninger komplementerer hinanden og er indbyrdes afhængige.
Bekæmpelse af fattigdom gennem inklusiv og bæredygtig vækst, der øger beskæftigelsen i den
private sektor, er afgørende for økonomisk og social robusthed. Et velfungerende demokrati
baseret på god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne er centralt for, at der
findes fredelige løsninger på samfundsmæssige konflikter
–
og dermed for politisk inklusion og
stabilitet. Ud over at være selvstændige mål er disse tilsammen grundlaget for langvarig stabilitet
og for, at Uganda kan spille en konstruktiv og stabiliserende rolle i regionen.
Den danske indsats vil være baseret på forskellige instrumenter, som omfatter
udviklingssamarbejde, politisk dialog, erhvervsmæssigt samarbejde, humanitær bistand og
partnerskaber. Det danske landeprogram for Uganda for 2018-2022 vil danne grundlag for
Danmarks engagement, og vil blive komplementeret af andre initiativer og engagementer.
Udviklingsmidlerne vil i højere grad end tidligere støtte den positive forandringskraft, som
civilsamfundet og den private sektor kan udgøre. Danmark vil dog også fremover understøtte
udvalgte statslige institutioner, som spiller en væsentlig rolle for god regeringsførelse.
3
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
Succesfuld fremme af de tre strategiske målsætninger forudsætter gensidigt forpligtende og
innovative partnerskaber, både i form af samarbejde mellem ugandiske og danske myndigheder
og samarbejde med civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer,
forskningsinstitutioner, den private sektor, multilaterale organisationer og andre
udviklingspartnere.
Det danske engagement sigter mod samtænkning af de forskellige instrumenter, så de gensidigt
forstærker hinanden og skaber de bedst mulige resultater. Det gælder også i forhold til at skabe
tæt sammenhæng mellem humanitære og udviklingsorienterede indsatser. Det er et område,
hvor Uganda har gjort sig internationalt bemærket med sin meget liberale politik for modtagelse
og integration af flygtninge. Inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling for både flygtninge og
de lokalsamfund, som huser dem, kan bidrage til at sikre regional håndtering af
flygtningestrømmene samt forebygge irregulær migration og sekundære flygtningestrømme.
Danmark vil støtte Uganda i fortsat at spille en positiv rolle som nærområde for flygtninge. I
den politiske dialog med den ugandiske regering vil Danmark have klare forventninger til og
stille krav om fortsat samarbejde om tilbagetagelse af afviste ugandiske asylansøgere. Danmark
vil i denne sammenhæng være klar til at lægge pres på den ugandiske regering, både bilateralt og
gennem EU.
Danmark vil prioritere samarbejdet med EU, FN, Verdensbanken og andre multilaterale
institutioner, herunder i arbejdet for mere synergi, bedre sammenhæng og en mere effektiv
arbejdsdeling. Danmark vil arbejde for fortsat koordination mellem udviklingspartnere på
nationalt niveau og bygge videre på egne initiativer, som andre siden har engageret sig i. Et tæt
samarbejde med andre udviklingspartnere er væsentligt for at sikre stadigt stærkere forebyggelse
og bekæmpelse af misbrug af udviklingsmidler. Muligheden for at skabe større sammenhæng
med de multilaterale organisationers engagement i Uganda gennem en kombination af danske
kernebidrag og tematisk/regional øremærkning vil blive undersøgt, herunder i forhold til at
støtte Ugandas rolle som nærområde for flygtninge.
Det mere end 30 år lange dansk-ugandiske partnerskab har givet Danmark et godt omdømme
som en troværdig udviklingspartner. Det gælder ikke kun blandt regeringsinstitutioner,
civilsamfundet og den private sektor, men også bredt i den ugandiske befolkning. Det er vigtigt
at fastholde denne positive opfattelse af Danmark som grundlag for et konstruktivt samarbejde.
Dette kan ske på grundlag af Danmarks statslige udviklingssamarbejde, og mindst lige så vigtigt
gennem et fortsat stærkt og vidt forgrenet folkeligt dansk engagement i Uganda gennem
civilsamfundsorganisationer, universiteter og den private sektor.
3. Strategiske målsætninger
3.1. Bidrage til fattigdomsbekæmpelse
gennem inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling
Fra 1993 til 2013 er andelen af den ugandiske befolkning, som lever under Verdensbankens
fattigdomsgrænse, blevet halveret. Men der er stadig store udfordringer, og en tredjedel af
uganderne lever fortsat i fattigdom. Det gælder især i den nordlige del af landet, hvor manglen
på beskæftigelsesmuligheder til de stadigt større ungdomsårgange er markant. Samtidigt er
fremskridtene skrøbelige, da de især for de fattigste skyldes gunstige priser og vejrforhold
snarere end øget produktivitet. To ud af tre, som bliver løftet over fattigdomsgrænsen, falder
4
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
således tilbage i fattigdom, og fødevaresikkerhed er en tilbagevendende udfordring. Landbrug
er den vigtigste sektor i den ugandiske økonomi: Den bidrager med 25 pct. af
bruttonationalproduktet og beskæftiger 65 pct. af befolkningen. Samtidigt reducerer
landbrugsbaseret vækst fattigdom op til fire gange mere effektivt end andre typer vækst.
Danmark har et langvarigt engagement i landbrugssektoren, både hvad angår primærproduktion
og forarbejdning.
Derfor vil Danmark
bidrage til fattigdomsbekæmpelse og større
økonomisk og social robusthed
gennem inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling inden for især landbruget.
Med
udgangspunkt i
forpligtelsen
i FN’s verdensmål om at ingen skal blive efterladt tilbage
vil
pejlemærkerne være mål 1 om afskaffelse af fattigdom, mål 5 om
ligestilling, mål 8 om
bæredygtig vækst samt mål 10 om reduktion af ulighed
Den danske indsats vil især fokusere på at
fremme en sammenhængende udvikling af udvalgte
værdikæder inden for landbruget, så forarbejdning af afgrøder i højere grad sker i Uganda, for
på den måde at skabe arbejdspladser og øge eksportindtægterne. Konkret vil Danmark støtte
småbønder, herunder de mange unge, til at forbedre deres produktivitet og indtjening, arbejde
for at forbedre adgangen til lån for små og mellemstore forarbejdningsvirksomheder samt
styrke sammenhængen mellem de forskellige led i værdikæderne. På baggrund af hidtidige
erfaringer vil klima og miljø, ligestilling og menneskerettigheder også fremover blive prioriteret,
med afsæt i
FN’s Retningslinjer for
menneskerettigheder og erhvervsliv. For at styrke de
rammebetingelser, der udgør det sidste led i værdikæderne, vil Danmark også fortsat støtte
regional økonomisk integration og dermed eksportmulighederne, som nærmere beskrevet
under den tredje strategiske målsætning.
Danmark vil udbygge sin to årtier lange indsats i Norduganda for fattigdomsbekæmpelse og
inklusiv og bæredygtig vækst med udgangspunkt i landbrugssektoren. Konkret vil Danmark
bidrage til øget produktivitet og forbedret markedsadgang gennem træning i klimasmarte
landbrugsmetoder, komplementeret af undervisning i seksuel og reproduktiv sundhed og
rettigheder samt økonomi. Med finansiering fra Klimapuljen vil Danmark desuden støtte
tilpasning til klimaforandringer og miljømæssig bæredygtighed gennem bedre forvaltning af
vandressourcer. Målgruppen vil ud over lokale småbønder i større omfang end tidligere også
være flygtninge. Dette vil ikke kun bidrage til fattigdomsbekæmpelse, men vil også understøtte
den tredje strategiske målsætning ved at bidrage til at mindske det pres, som det store antal
flygtninge lægger på Uganda. Indsatserne vil søge at gøre unge mere interesserede i landbrug
som en forretningsmulighed.
Danske virksomheder kan i samarbejde med lokale partnere spille en vigtig rolle i forhold til at
skabe vækst og beskæftigelse i Uganda, hvilket er en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse.
Det kan skabe øget indtjening og nye forretningsmuligheder for virksomhederne. Den
ugandiske regering fokuserer i stigende grad på
grøn og bæredygtig vækst
–
et område hvor
danske virksomheder står stærkt.
Der forventes især at være muligheder inden for landbrug,
vandforsyning og -forvaltning, spildevand,
transport og logistik samt den fremvoksende
oliesektor. Der er dog også væsentlige barrierer i Uganda, særligt i relation til den udbredte
5
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
korruption, jordrettigheder, investorbeskyttelse og infrastruktur. Det er målet, at den danske
indsats for god regeringsførelse kan bidrage til at mindske nogle af disse udfordringer.
Danmark vil gøre en indsats
for at øge interessen blandt danske virksomheder for det
ugandiske marked, blandt andet i partnerskab med Nordic Business Association i Uganda og
gennem erhvervsfremstød og eksportrådsydelser i samarbejde med andre danske ambassader i
Østafrika. Danske virksomheder vil i Uganda også kunne drage fordel af Danidas
erhvervsplatform, ikke mindst Danida Business Finance og Danida Market Development
Partnerships, samt
Eksportkreditfonden og Investeringsfonden for Udviklingslande,
herunder
Klimainvesteringsfonden og Landbrugsinvesteringsfonden.
3.2. Fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder
Udviklingen i Uganda har de seneste år
–
særligt i forbindelse med det seneste præsident- og
parlamentsvalg
–
været præget af regeringspartiets øgede politisering af statsadministrationen og
økonomien og indsnævring af det politiske rum. Det kan medføre en øget risiko for politisk
ustabilitet og kompromittering af de grundlæggende menneskerettigheder.
Derfor vil Danmark bidrage til
større politisk robusthed gennem bedre forankring af
demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder. Danmark vil understøtte
de kræfter,
der arbejder for, at Uganda bliver stadigt mere frit og retfærdigt på grundlag af 25 års dansk
indsats på området. Pejlemærkerne vil være FN-verdensmål
16 om fred, retfærdighed og stærke
institutioner og mål
5 om ligestilling.
Danmark vil søge indflydelse på de områder, hvor der er størst mulighed for at skabe
forandringer og støtte de aktører, der udgør en reel forandringskraft. Indsatserne vil spænde
over støtte til civilsamfundet, støtte til udvalgte ugandiske myndigheder og samarbejde mellem
dem og danske myndigheder samt politisk dialog og andre diplomatiske instrumenter.
Civilsamfundet i Uganda spiller en afgørende rolle for udviklingen af et fredeligt og
demokratisk samfund, som er baseret på respekt for menneskerettighederne, og hvor også de
svageste har en stemme. Med fokus på rettighedshaverne vil Danmark på baggrund af gode
erfaringer og i samarbejde med andre udviklingspartnere fortsætte støtten til et stort antal
ugandiske civilsamfundsorganisationer. Der vil være et øget fokus på at inddrage unge som
både målgruppe og samarbejdspartnere, og på at støtte unge som ledere. Fremover vil støtten
også i højere grad gå til organisationer, der arbejder for øget ligestilling og for inklusion. Dette
forventes komplementeret af de mange danske civilsamfundsorganisationer med tilstedeværelse
i Uganda, der arbejder inden for områder som ligestilling, LGBT-rettigheder og aktivt
medborgerskab. Disse emner vil desuden indgå i den politiske dialog med de ugandiske
myndigheder.
Styrkelsen af statslige institutioner, som fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed i den
offentlige forvaltning og bekæmper korruption, spiller ligeledes en vigtig rolle
for udvidelsen af
det demokratiske rum samt styrker rammebetingelserne for den private sektor. Danmark vil
støtte udvalgte institutioner med henblik på at styrke deres rolle som ansvarshavere. Samarbejde
mellem danske og ugandiske myndigheder vil have en central placering, og
Danmark har
allerede gode erfaring fra det eksisterende samarbejde mellem den danske Rigsadvokat,
6
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
Ombudsmand og relevante ugandiske myndigheder. Muligheden for at understøtte Ugandas
mobilisering af egne ressourcer gennem mere effektive skattesystemer, eksempelvis i forhold til
bekæmpelse af ulovlig kapitalflugt, vil blive undersøgt.
Den politiske dialog vil omfatte både dansk og fælles EU-dialog med ugandiske myndigheder
om eksempelvis fremme af demokrati, god regeringsførelse, menneskerettigheder og
tilbagetagelse af afviste asylansøgere. Dialogen vil tage udgangspunkt i den ugandiske regerings
nationale og internationale forpligtelser.
Det tætte nordiske samarbejde i Uganda om fælles
værdier som ligestilling, adgang til information og pressefrihed skal fortsat udvikles. Strategisk
brug af
internationale normative instrumenter som
Universal Periodic Review
vil også blive
anvendt.
3.3. Understøtte Ugandas stabiliserende rolle i regionen
Det østlige Afrika er præget af politisk ustabilitet, store flygtningestrømme og radikalisering.
Det er i Danmarks interesse, at regionen bevæger sig i retning af fred og større stabilitet, da det
er en forudsætning for, at mennesker ikke drives på flugt, og for at flygtninge kan vende hjem
og bidrage til genopbygning og udvikling. Danmark har samtidigt en klar interesse i at
international terrorisme ikke får yderligere grobund i Østafrika. Uganda spiller overvejende en
konstruktiv rolle i regionen i forhold til terrorbekæmpelse, modtagelse af flygtninge og
økonomisk integration.
Derfor vil Danmark fortsat støtte Uganda i dets indsats for at fremme fred, stabilitet og
økonomisk integration i regionen. Med fred, flygtninge og forsoning som omdrejningspunkt vil
pejlemærkerne være FN-verdensmål 16 om fred og retfærdighed samt mål 8 om fremme af
bæredygtig vækst. Mål 5 om ligestilling er også relevant, givet kvinder og pigers særlige
sårbarhed i humanitære kriser.
Danmark vil arbejde for et fortsat aktivt ugandisk engagement i bekæmpelsen af international
terrorisme, ikke mindst i Somalia, hvor Uganda i adskillige år har været den største
troppebidragsyder til den Afrikanske Unions indsats i kampen mod Al Shabaab. Danmark vil
også arbejde for, at Uganda i højere grad spiller en konstruktiv rolle i andre konflikter i
regionen, herunder Sydsudan, samt i spørgsmål af relevans for hele kontinentet. Dette vil især
ske gennem politisk dialog bilateralt og gennem EU. Danmark vil fortsat bidrage til træning af
ugandiske soldater forud for udsendelse til fredsskabende missioner, med fokus på eksempelvis
international humanitær ret og samtænkning af militære og civile indsatser.
Helt centralt for regionen er de store flygtningestrømme. Med næsten en million flygtninge fra
især Sydsudan er Uganda det største værtsland for flygtninge i Afrika.
Et afgørende element i
Ugandas internationalt anerkendte tilgang til modtagelse af flygtninge er, at der stilles mindre
jordlodder til rådighed som middel til selvforsørgelse. Sammen med
fuld bevægelsesfrihed og
ret til at arbejde
giver dette grundlag for bæredygtige og varige løsninger, som kommer både
lokale og flygtninge til gode. Danmark vil støtte Uganda i at fastholde og videreudvikle landets
flygtningepolitik, både
gennem indsatsen i Norduganda, som beskrevet under den første
strategiske målsætning, og gennem politisk dialog.
7
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
Det vil være en klar prioritet at skabe bedre sammenhæng mellem humanitær bistand og
langsigtede udviklingsindsatser til gavn for både lokalsamfund og flygtninge, hvoraf
størstedelen er kvinder. Det vil ske ved at søge at styrke grundlaget for selvforsørgelse for
begge grupper. Målsætningen vil blive fremmet i samarbejde med civilsamfundsorganisationer,
den private sektor, de ugandiske myndigheder og multilaterale institutioner, med afsæt i New
York-erklæringen om flygtninge og migranter.
Fortsat stabilitet og udvikling i det nordlige Uganda er både et mål i sig selv og en forudsætning
for, at Uganda fortsat kan håndtere store flygtningestrømme. Det kræver mere end fraværet af
borgerkrig - det kræver en inklusiv og retfærdig dialog- og forsoningsproces, hvad der stadigt er
et stort behov for. Danmark har gennem ugandiske, danske og internationale partnerskaber
støttet forsoningsprocessen i Norduganda i det seneste årti, og dette engagement vil fortsætte.
Danmark vil også arbejde for langsigtet stabilitet i Østafrika ved at støtte fortsat regional
økonomisk integration, på grundlag af hidtidige gode erfaringer. Indsatsen vil komplementere
Ugandas egen aktive indsats for fortsat integration i Det Østafrikanske Fællesskab (EAC), som
er nået langt med etableringen af et indre marked.
4. Risikostyring, resultater og monitorering
Indfrielse af visionen og de strategiske målsætninger for det danske engagement i Uganda i
perioden 2018-2022 er afhængig af den politiske, økonomiske og sociale udvikling. Derfor er
der i boks 2 opstillet tre forskellige scenarier, som beskriver mulige, overordnede spor for
udviklingen i Uganda i perioden.
8
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
1761440_0010.png
Boks 2: Tre scenarier for Ugandas udvikling i perioden 2018-2022
Det optimistiske scenarie: Ugandas politiske stabilitet og økonomiske fremgang
konsolideres, og målet om mellemindkomststatus indfries. Der tages konkrete skridt fra
regeringspartiets side til for alvor at respektere magtens tredeling. Det politiske rum udvides,
således at oppositionen og civilsamfundet kan operere uden særlige restriktioner. Den
økonomiske vækst bliver mere inklusiv, så ungdomsarbejdsløsheden reduceres. Uganda øger
den regionale stabilitet, bl.a. gennem konsolidering af varige løsninger for flygtninge.
Det pessimistiske scenarie: Uganda oplever øget politisk ustabilitet, og opnår kun moderat
økonomisk vækst. Regeringspartiet strammer grebet om magten og økonomien yderligere,
eksempelvis gennem en ophævelse af aldersgrænsen for præsidentkandidater i forbindelse
med forfatningsændringer, og underminerer uafhængigheden af en række fundamentale,
demokratiske institutioner. Den økonomiske ulighed i samfundet vokser hastigt og
ungdomsarbejdsløsheden når nye højder, hvad der forstærker ustabiliteten og fører til social
uro. Lokale politiske og etniske konflikter eskalerer og søges løst med overdreven
magtanvendelse. Accelererende flygtningestrømme medfører en mere restriktiv ugandisk
flygtningepolitik og Uganda spiller ikke længere en stabiliserende regional rolle.
Status quo-scenariet: Regeringspartiet fastholder den politiske og økonomiske magt, men
giver rum til visse reformer. Befolkningen oplever en begrænset fremgang i levevilkår, men
gennemførelsen af reformer er ikke effektiv nok til for alvor at transformere økonomien, og
Uganda vedbliver at være et lavindkomstland. Oppositionen forbliver fragmenteret og
regimet bliver endnu engang ikke for alvor udfordret ved præsident- og parlamentsvalget i
2021. Uganda spiller fortsat en overvejende konstruktiv rolle i regionen.
Det vurderes, at det sidstnævnte status quo-scenarie er det mest sandsynlige. Gennemførelse af
de beskrevne indsatser i denne landepolitik er baseret på dette scenarie, men med det
overordnede mål at hjælpe Uganda i retning af det optimistiske scenarie og at bidrage til at
undgå det pessimistiske scenarie.
Den løbende monitorering, evaluering og læring i forbindelse med Danmarks engagement i
Uganda vil være forankret ved den danske ambassade i Kampala, som jævnligt vil rapportere
om udviklingen i Uganda, væsentlige risici og foreløbige resultater. Såfremt udviklingen
bevæger sig i retning af det pessimistiske scenarie, vil den politiske dialog blive intensiveret,
støtten til udvalgte regeringsinstitutioner vil blive genovervejet og den fortsatte relevans af
øvrige indsatser vil blive nøje vurderet. I alle tilfælde vil Danmarks engagement blive tilpasset i
lyset af konkrete omstændigheder, såfremt udviklingen tilsiger det.
I forberedelsen af den bilaterale udviklingsindsats i Uganda i 2018-2022 vil der som en del af et
samlet landeprogram blive udarbejdet konkrete beskrivelser af de udviklingsmålsætninger, der
søges realiseret, med klare rammer for måling af resultater.
9
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
1761440_0011.png
5. Annekser
5.1. Anneks 1: Kort over Uganda
Bemærk: Der er oprettet et antal nye distrikter i Uganda, som ikke er gengivet på dette kort.
10
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
1761440_0012.png
5.2. Anneks 2: Nøgletal for Uganda
Centrale økonomiske data
Areal (2014)
Befolkning (2014)
Bruttonationalprodukt, BNP (2014)
Andel af befolkningen under 30 år (2014)
Årlig økonomisk BNP-vækst (2014)
Bruttonationalindkomst BNI pr. indbygger (2014)
Vækst i BNI pr. indbygger (2014)
“Ease of doing business”-index,
subsaharisk Afrika, 1-47 (2015)
Værdiskabelse (pct. af BNP)
Landbrug
(2014)
Industri
Fremstillingsvirksomhed
Servicesektoren
Offentlige udgifter, pct. af BNP (2014)
Skatteindbetalinger, pct. af BNP (2013)
Officiel udviklingsbistand, netto pr. indbygger (2014)
Officiel udviklingsbistand, netto pct. af BNI (2014)
Betalingsbalance, pct. af BNP (2014)
Central government gæld, pct. af BNP (2013)
Inflation (2014)
Centrale sociale data
Årlig befolkningstilvækst (2014)
Gennemsnitlig forventet levealder (2014)
Børnedødelighed, første leveår pr. 1000 fødsler (2014)
Befolkningsandel med forbedret forsyning med vand (2014)
15-49 årige der er HIV-positive (2014)
Læsekyndighed, +15-årige (2014)
Grundskole, pct. børn i den skolepligtige alder, der går i skole (2013)
Færdiggørelse af grundskoleuddannelse (2013)
Andel af befolkningen der lever for under $ 1,90 om dagen (2013)
Ulighed målt i gini-koefficient (2014)
De fattigste 20 pct. af befolkningen, andel af BNI (2012)
De rigeste 20 pct. af befolkningen, andel af BNI (2012)
Sundhed, pct. af offentlige udgifter (2014)
Sociale sektorer, pct. af offentlige udgifter
Militærudgifter, pct. af BNP (2015)
Centrale miljødata
Årlig afskovning (2010-2015)
Adgang til forbedrede sanitære faciliteter (2015)
CO
2
-udslip (2011)
Centrale menneskerettighedsdata
Politiske rettigheder, 0-40 point (2016)
Civile rettigheder, 0-40 point (2016)
WB WDR: World Bank World Development Report 2016
UBOS: Uganda Bureau of Statistics
WB EDBI: World Bank Ease of Doing Business Index 2016
UN HDR: United Nations Human Development Report 2015
Værdi
241.600 km
2
37,8 mio.
27 mia. USD
78 pct.
4,8 pct.
670 USD
0,5 pct.
12
25,3 pct.
20,0 pct.
8,3 pct.
54,8 pct.
Ikke opgjort
11 pct.
43,2 USD
6,2 pct.
-9,9 pct.
33,3 pct.
4,3 pct.
Værdi
3,3 pct.
58,5 år
39,1 børn
78,9 pct.
7,3 pct.
73,2 pct.
93,7 pct.
55,6 pct.
34,6 pct.
44,6
6,1 pct.
49,4 pct.
1,8 pct.
Ikke opgjort
1,3 pct.
Værdi
3,1 pct.
19 pct.
3,8 mio. tons
Værdi
11 point
25 point
Kilde
WB WDR
WB WDR
WB WDR
UBOS
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB EDBI
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
Kilde
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
HDR
WB WDR
WB WDR
WB
HDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
WB WDR
Kilde
WB WDR
WB WDR
WB WDR
Kilde
Freedom House
Freedom House
11
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
5.3. Anneks 3: Danmarks hidtidige udviklingssamarbejde med Uganda
Danmark har haft et udviklingssamarbejde med Uganda i næsten tre årtier og har gennem årene
ydet støtte inden for områder som uddannelse, sundhed, veje, vand og sanitet, landbrug og god
regeringsførelse. Ligeledes har man fra dansk side haft et særligt fokus på det nordlige Uganda
både under og særligt efter borgerkrigens afslutning i 2006. I årenes løb og som følge af globale
beslutninger om at sikre bedre koordination og arbejdsdeling mellem udviklingspartnerne, har
Danmark gradvist fokuseret sin indsats på færre sektorer. Nedenstående giver et kort overblik
over de væsentligste indsatsområder for det danske udviklingssamarbejde med Uganda.
Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse
Danmark har støttet aspekter af demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse i
Uganda i mere end to årtier. Det nuværende program for god regeringsførelse (2011-2017)
bygger således på resultater og erfaringer fra forrige programmer, der har haft fokus på
henholdsvist demokrati, fred og forsoning, styrkelse af retssektoren samt offentlige reformer og
anti-korruption. I det nuværende sektorprogram er fokus og sammenhængskraft i den danske
støtte til god regeringsførelse styrket gennem støtte til centrale demokratiske institutioner og
civilsamfundet. Konkret gives støtten på i alt DKK 320 millioner til 1) Democratic Governance
Facility, som er en fælles donorfacilitet, der med bidrag fra otte udviklingspartnere primært
støtter civilsamfundsorganisationer, således at de kan bidrage til konsolidering af demokrati og
respekt for menneskerettigheder; 2) retssektoren, med henblik på at øge fattiges adgang til
retfærdige retsprocesser; samt 3) styrket ansvarlighed og forvaltning af serviceydelser på lokalt
niveau. Gennem den danske støtte til god regeringsførelse har man over årene i væsentlig grad
bidraget til opbygningen af et relativt uafhængigt domstolssystem. Der er også sket en væsentlig
nedbringelse af domstolenes sagsbehandlingstid. Herudover har den danske støtte medvirket til
at den ugandiske menneskerettighedskommission for få år siden udnævntes til den bedste i
Afrika.
Vækst og beskæftigelse
Landbrug udgør den vigtigste del af den ugandiske økonomi. Sektoren bidrager med 23 procent
til Ugandas BNP og beskæftiger omkring 80 procent af befolkningen. Danmark har i årtier
været involveret i udviklingen af landbrugssektoren, ikke mindst med fokus på småbønders
primærproduktion og forbedret fødevaresikkerhed. Den aktuelle anden fase af Uganda Growth
Programme (U-Growth II, 2014-2018) er designet på baggrund af erfaringerne fra tidligere
indsatser og tilpasset aktuelle danske og ugandiske politikker og strategier. Programmet
fokuserer fortsat på landbrugssektoren og nu særligt dens private virksomheder som de
primære kræfter bag bæredygtig og inklusiv vækst i Uganda. I forlængelse heraf understøtter
programmet fattigdomsbekæmpelse gennem øget produktivitet, beskæftigelse og indkomst i
sektoren. Programmets tre gensidigt understøttende komponenter er: a) accelereret
strukturudvikling i landbrugssektoren gennem stimulering af forarbejdningsvirksomheder, b)
øget inklusion af det skrøbelige, men potentielt meget produktive nordlige Uganda (se også
nedenfor) i den formelle økonomi og c) fremme af et gunstigt miljø for det private erhvervsliv,
herunder særligt landmænd, producenter, forretning og handel inden for landbrugssektoren.
Resultatet har bl.a. været, at over 700.000 småbønder er blevet nået igennem aktiviteterne under
U-Growth II, enten via indkomstforbedringer eller via adgang til lån og kreditter. Sammenholdt
12
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
med det gennemsnitlige antal familiemedlemmer i en landbrugshusstand når U-Growth II ud til
over 3,5 millioner fattige i Uganda.
Norduganda
Danmark har haft et specifikt fokus på det nordlige Uganda siden 1998 med henblik på at
bidrage både til håndteringen af de til tider store flygtningestrømme fra nabolandene, de internt
fordrevne samt til forsoning og genopbygning efter borgerkrigen. Danmark støttede først den
ugandiske regerings strategi for selvforsørgelse blandt flygtninge og siden da også indsatser, der
i højere grad søgte varige løsninger med inklusion af de lokale værtssamfund. Senere støttede
Danmark den ugandiske regerings program for fred, genopbygning og udvikling i Norduganda,
mens Danmark siden da har fokuseret støtten mere direkte på distrikter og landbrugsforeninger
i regionen. Den aktuelle indsats fokuserer på øget inklusion af Norduganda gennem øget
produktivitet og markedsadgang for småbønder. Danmark har gennem forskellige ugandiske,
danske og internationale partnerskaber aktivt støttet forsoningsprocessen i Norduganda i det
seneste årti. Både indsatser fokuseret på inklusiv økonomisk vækst og forsoning forventes at
fortsætte.
Vand, sanitet og klimaforandringer
Danmark har været blandt de væsentligste udviklingspartnere for Uganda i vand- og
sanitetssektoren siden begyndelsen af 1990’erne. Det danske fokus har især været på at bistå
med decentralisering, drikkevand i landområderne, bedre forvaltning af vandressourcer, samt
bedre vedligeholdelse gennem inddragelse af lokalbefolkningen og oprettelse af regionale,
tekniske støtteenheder. Danmark støttede oprettelsen af en klimaenhed i det ugandiske Vand-
og Miljøministerium, som siden har været grundlaget for Ugandas deltagelse i internationale
klimaforhandlinger og gennemførelse af klimaaftaler. For indeværende støttes Ugandas vand-
og sanitetssektor med DKK 450 millioner for perioden 2013-2018 gennem et fælles regerings-
og donorprogram. Størstedelen af midlerne udbetales som sektorbudgetstøtte og finansierer alle
Ugandas distrikters arbejde med at forbedre adgangen til rent drikkevand i landområderne.
Desuden støttes en fælles donorfund under Vand- og Miljøministeriet med fokus på
kapacitetsudvikling, større vandprojekter i landområderne, integreret vandresourceforvaltning
samt klimaforandringer. Endelig finansierer Danmark tekniske rådgivere, studier og
evalueringer. Der er opnået væsentlige fremskridt
–
f.eks. er andelen af ugandere i
landområderne, som har adgang til en forbedret vandkilde, øget fra ca. én tredjedel i 1997 til
omkring to tredjedele i dag. Flere studier har fremhævet budgetstøtte til vand- og
sanitetssektoren i Uganda som en succes, der gennem årene har bidraget til forbedret kapacitet,
kvalitet og bæredygtighed. Men sektoren står fortsat over for afgørende udfordringer, primært
på grund af kombinationen af høj befolkningstilvækst og stagnerende offentlige budgetter til
sektoren, især landområderne. Mens klimaindsatser og miljømæssig bæredygtighed vil blive
integreret i det kommende landeprogram, forventes yderligere støtte til vand- og
sanitetssektoren som helhed ikke prioriteret.
Sundhed og hiv/aids
Danmark var fra 1980’erne en vigtig bidragsyder til sundhedssektoren i Uganda. I 1999
resulterede samarbejdet i en national sundhedspolitik med efterfølgende støtte til et
sundhedssektorprogram (2000-2010). Et hiv/aids-program blev tillige iværksat i 2007. Dette
13
 URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 204: Udkast til landepolitikpapir for Uganda 2018-2022
program bidrog bl.a. til etableringen af Ugandas Aids-kommission samt etableringen af en
fælles donorfond til støtte for civilsamfundsorganisationers arbejde med at forebygge
spredningen af hiv. Danmark valgte i 2010 som et led i en prioriterings- og
donorkoordineringsproces at udfase støtten til sundhedssektoren, men støttede hiv/aids-
indsatser specifikt frem til udgangen af 2015. Støtten bidrog til, at Uganda frem til 2013 kom på
rette vej i forhold til at nå MDG-målet om at reducere hiv/aids-prævalensen: Fra 1992 til 2013
faldt prævalensen fra 18 pct. til 6,5 pct. I de seneste år har det imidlertid vist sig at være en
udfordring at fastholde den positive udvikling, og i 2013 var prævalensen steget til 7,3 pct.
Uganda tegner sig i dag for 7 pct. af verdens samlede stigning af tilfælde af hiv
–
den tredje
største i noget land.
Vejsektoren
Danmark har støttet vejsektoren i Uganda fra 1999 til 2016 i tæt samarbejde med den ugandiske
regering og andre udviklingspartnere. Vejtransport er den dominerende form for transport i
Uganda og står for 95 pct. af al gods- og persontransport. Danmarks fokus har været på de
mindre veje og på at bistå med at forbedre adgangen til markeder og serviceydelser for
befolkningen i landområderne. Metodisk har omdrejningspunktet især været
kapacitetsopbygning samt billige og arbejdskraftsintensive teknikker. Den seneste fase af den
danske støtte resulterede bl.a. i renoveringen af 709 km distriktsveje og træning af 1.000
teknikere på lokalt niveau i planlægning af infrastrukturforbedringer. Den danske støtte har haft
et stærkt fokus på ligestilling, arbejdsforhold og miljø. Danmark har stoppet støtten til sektoren
gennem et selvstændigt program grundet øget fokusering på et mindre antal sektorer, men
støtter fortsat udbygningen af lokale veje i det nordlige Uganda gennem vækstprogrammet.
Privatsektorprogrammer
Danmark har gennem Danidas erhvervsplatform støttet partnerskaber mellem danske og
ugandiske virksomheder gennem adskillige år. Fra 2006 til 2016 støttedes sådanne
partnerskaber gennem først Business-to-Business-programmet (B2B) og siden Danida Business
Partnerships (DBP). Resultaterne var blandede
–
varige og produktive partnerskaber opstod,
men det viste sig vanskeligt at dokumentere substantiel jobskabelse. Med lanceringen af Danida
Market Development Partnerships (DMDP) i 2016 er der sat fokus på partnerskaber mellem
civilsamfundsorganisationer og det private erhvervsliv. DMDP er forankret i
Udenrigsministeriet i København, men gennemføres i tæt samarbejde med ambassaderne.
Kultur
Danmark har gennem de seneste årtier støttet Ugandas kulturelle identitet og mangfoldighed.
Senest har der været afsat 7,4 mio. kr. for perioden 2014-2016 til kultursamarbejde. Støtten
bidrog bl.a. til at styrke unge uganderes engagement i innovativ kunst, som en måde til at opnå
social sameksistens og økonomisk fremskridt. Der forudses ikke yderligere støtte til kultur.
14