Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 23. maj 2017.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2017 af-
gives tilsagn på 115,0 mio. kr. i støtte til Energistyrelsens Partnerskabsprogram med Mexico, Kina,
Sydafrika og Vietnam, Fase II.
Udgiften på 115,0 mio. kr. vil blive afholdt af den på finansloven for 2017 opførte bevilling på
320,0 mio. kr. til § 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Baggrund
Siden 2012 har Danmark ydet støtte til Mexico, Vietnam, Sydafrika og Kina gennem bilaterale kli-
mapuljeprogrammer samt et tilknyttet program med tekniske assistance. Programmerne består pri-
mært af et bilateralt myndighedssamarbejde inden for omkostningseffektiv omstilling af energisekto-
ren til vedvarende energi og energieffektivisering.
Alle fire partnerlande har et erklæret mål om at bevæge sig i retning af en lavemissionsøkonomi og
har meddelt nationalt bestemte reduktionsbidrag til UNFCCC (UN Framework Convention on Cli-
mate Change) som led i Parisaftalen. Landene er vigtige da de repræsenterer omkring 2 milliarder
forbrugere og står for næsten en tredjedel af den globale udledning af drivhusgasser. De fire lande
forventer betydelige stigninger i energiforbruget i de kommende årtier.
Der henvises til akt nr. 21 af 1. november 2012 og akt nr. 38 af 12. december 2013, for tidligere
bevillinger.
Projektbeskrivelse
Den nye fase af partnerskabsprogrammet vil bygge videre på elementer i de nuværende program-
mer. Hovedfokus er teknisk assistance til fremme af vedvarende energi (VE), og energieffektivise-
ring (EE) gennem myndighedernes planlægning, politikudvikling og regulering. Der er særligt fokus
på scenarier og modelanalyser af potentialet for udnyttelsen af VE, på integration af VE i el-syste-
met, og på EE i industri og bygninger.
Partnerskabsprogrammet formidler dansk ekspertise gennem teknisk assistance, der leveres af
Energistyrelsen, Energinet.dk samt internationale og nationale konsulenter og fem langtidsrådgivere,
der placeres hos centrale partnere i de fire lande. Via Energistyrelsen vil partnerinstitutionerne desu-
den have adgang til andre danske institutioner og ekspertise gennem delegationsbesøg, studieture og
praktikophold. Energistyrelsen vil sikre erfaringsudveksling mellem de involverede partnerlande og
sikre koordinering med multilaterale initiativer og fora, hvor Danmark deltager.
b.
AS001692