URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Redegørelse vedr. møde i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 21. og 22. april 2017

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del Bilag 157
Offentligt

Notat

Redegørelse vedr. IMFC-mødet 21.-22. april 2017

I forbindelse med forårsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Ver-

densbanken 20.-22. april 2017 i Washington afholdes møde i den Internationale

Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende ministerkomité

for IMF. IMFC-mødet foregår 21. og 22. april og vil blive ledet af komitéens for-

mand, Mexicos centralbankchef Agustín Carstens.

Danmark repræsenterer på IMFC-mødet den nordisk-baltiske valgkreds i IMF og

ventes på mødet at afgive et indlæg på baggrund af en fælles skriftligt erklæring fra

valgkredsen til IMFC.

Danske synspunkter vil desuden indgå i EU’s fælles

skriftli-

ge erklæring til IMFC.

Udviklingen i verdensøkonomien

19. april 2017

IMF skønner i apriludgaven af World Economic Outlook, at den globale aktivitet

i 2016 steg med 3,1 pct. og i år vil stige med 3,5 pct.,

jf. tabel 1.

Aktiviteten ventes

styrket en smule i 2018, hvor IMF skønner en global vækst på 3,6 pct. Den for-

ventede fremgang i den globale økonomiske aktivitet i 2017 og 2018 i forhold til

2016 er hovedsageligt drevet af øget vækst i emerging markets og udviklingslande,

men også af øget vækst i en række avancerede økonomier. Skønnet for væksten i

verdensøkonomien er ift. oktoberprognosen opjusteret med 0,1 pct.-point i 2017,

mens skønnet for 2018 er uændret.

Forventningerne er fortsat præget af igangværende økonomiske tilpasninger, her-

under den kinesiske økonomis tilpasning i retning af mindre eksport- og kredit-

drevet vækst, samt langsigtede trends i form af ugunstig demografisk udvikling og

risiko for lav langsigtet produktivitetsvækst i de avancerede økonomier. Uklarhed

om den amerikanske økonomiske politik, herunder finanspolitik, bidrager også til

øget usikkerhed om skønnene.

For

euroområdet

ventes den økonomiske aktivitet i 2017-2018 at fortsætte med om-

trent samme takt som i 2016, herunder understøttet af en lempelig pengepolitik,

en svagt lempelig finanspolitik, en svækket euro og afsmittende effekter fra en

ventet lempelig amerikansk finanspolitik. Omvendt lægger politisk usikkerhed

(kommende valg i bl.a. Frankrig og Tyskland) og usikkerhed om det fremtidige

forhold mellem EU og UK en dæmper på aktiviteten. IMF skønner væksten til 1,7

pct. i år (samme som i 2016) og 1,6 pct. i 2018. Væksten ventes at aftage lidt i

Tyskland og Spanien og at være stort set uændret i Italien, mens den franske vækst

ventes styrket. På mellemlangt sigt er forventningerne afdæmpede pga. svag pro-

duktivitetsvækst, aldring og høj privat og offentlig gæld i mange lande.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Redegørelse vedr. møde i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 21. og 22. april 2017

Side 2 af 9

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra

World Economic Outlook,

april 2017

Prognose

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Japan

Storbritannien

Danmark

Emerging market økonomier og

udviklingslande

Rusland

Kina

Indien

Brasilien

2016

3,1

1,7

1,6

1,7

1,8

1,2

0,9

3,2

1,0

1,8

1,1

4,1

-0,2

6,7

6,8

-3,6

2017

3,5

2,0

2,3

1,7

1,6

1,4

0,8

2,6

1,2

2,0

1,5

4,5

1,4

6,6

7,2

0,2

2018

3,6

2,0

2,5

1,6

1,5

1,6

0,8

2,1

0,6

1,5

1,7

4,8

1,4

6,2

7,7

1,7

Ændring ift. oktoberprog-

nose

2017

0,1

0,2

0,1

0,2

0,1

-0,1

0,4

0,6

0,9

0,1

-0,1

0,3

0,4

-0,4

-0,3

2018

0,0

0,2

0,4

0,0

0,1

0,0

-0,3

0,2

0,1

-0,2

0,0

0,2

0,0

0,2

Ændring i forhold til World Economic Outlook, oktober 2016.

Kilde:

World Economic Outlook,

IMF, april 2017.

Prognosen for

USA

peger på vækst på 2,3 pct. i 2017 og 2,5 pct. i 2018

–

en opju-

stering på 0,1 pct.-point i 2017 og på 0,4 pct.-point i 2018 og en styrkelse ift. de

1,6 pct. som væksten i 2016 skønnes til. Den højere skønnede vækst skyldes en

solid vækst i forbruget og forventningen om finanspolitiske lempelser, og under-

støttes yderligere af den seneste tids fremgang på de finansielle markeder. På læn-

gere sigt vil udfordringer med aldring og lav produktivitetsvækst dog kunne holde

væksten tilbage.

Kina

ventes en vækst på 6,6 pct. i 2017 faldende til 6,2 pct. i 2018. Skønnet for

begge år er opjusteret (hhv. 0,4 og 0,2 pct.-point) på grundlag af forventninger om

bl.a. mere lempelige kreditvilkår og offentlige investeringsprogrammer, som dog

også samtidig kan opbygge yderligere risici. I

Indien

ventes en vækst på 7,2 pct. i år

stigende til 7,7 pct. næste år. I

Brasilien

er den politiske usikkerhed aftagende og

landet er på vej ud af recession. Der ventes en vækst på 0,2 pct. i år og 1,7 pct. i

2018.

Rusland

ventes efter negativ vækst i 2016 at få en vækst på 1,4 pct. i år og

næste år (opjusteret hhv. 0,4 og 0,3 pct.-point) bl.a. hjulpet på vej af stigende olie-

priser.

Det samlede

risikobillede for verdensøkonomien

hælder fortsat til den negative side.

Konkret peger IMF på, at politisk disharmoni og tendenser til protektionistiske og

indadskuende politikker

–

som reaktion på bekymring i dele af befolkningerne for

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Redegørelse vedr. møde i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 21. og 22. april 2017

Side 3 af 9

betydningen af globalisering og international konkurrence

–

kan få betydelige

konsekvenser for den internationale handel og grænseoverskridende markedsinte-

gration. IMF peger bl.a. også på risikoen for langvarig stagnation i avancerede

økonomier, risici forbundet med afsmittende virkninger af Kinas økonomiske

tilpasning, høj gæld og sårbarheder i dele af den private sektor i emerging market

økonomierne, samt geopolitiske spændinger. Derudover kan en hurtigere end

ventet normalisering af pengepolitikken (rentestigninger) i USA skabe global fi-

nansiel uro, ligesom den ventede finansielle deregulering i USA kan sprede sig til

andre lande og øge risici for nye finansielle kriser.

IMF peger dog også på

faktorer, som kan trække væksten i verdensøkonomien op på kort

sigt,

bl.a. optimisme på de finansielle markeder og mulighed for lempelig kinesisk

og amerikansk finanspolitik. Den lempelige finanspolitik vil dog skulle rulles tilba-

ge igen på et tidspunkt og kan medføre uholdbar gældsopbygning og ubalancer,

og kan derfor udgøre en negativ faktor på længere sigt.

Den globale økonomisk-politiske

dagsorden, herunder IMF’s rolle

Drøftelserne på IMFC-årsmødet ventes at tage afsæt i den traditionelle syntese-

rapport (”Global Policy Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør, Christine

Lagarde. Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra

IMF’s centrale bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter.

IMF’s centrale

politikanbefalinger til EU/euroområdet og USA er sammenfattet i bilag 1.

Drøftelserne i IMFC ventes bl.a. at fokusere på hvordan IMF-landene kan frem-

me et holdbart økonomisk opsving, løfte produktivitetsvæksten og opbygge større

økonomisk modstandsdygtighed. Der ventes en diskussion af, hvordan der inden

for rammerne af det multilaterale samarbejde i forhold til handel og finansiel inte-

gration kan gøres mere for at reducere globale ubalancer, give befolkningerne

bedre redskaber til at få del i fordelene ved globalisering, samt sikre bedre beskæf-

tigelses- og vækstmuligheder for alle, herunder i lyset af teknologiske fremskridt

og økonomisk integration.

Politiske prioriteter

Der er ifølge IMF behov for at gøre mere for at opbygge en

stærkere

global øko-

nomi. Det spirende økonomiske opsving bør hjælpes på vej af lempelige politik-

ker, der understøtter væksten. Pengepolitikken bør forblive ekspansiv i lande med

uudnyttet økonomisk kapacitet (negativt outputgab) og begrænset lønpres. I lande

med finanspolitisk råderum, bør finanspolitikken anvendes mere aktivt for at

bringe aktiviteten nærmere det potentielle niveau og i højere grad understøtte den

lempelige pengepolitik.. I lande hvor aktiviteten allerede er tæt på kapacitetsgræn-

sen bør finanspolitikken i højere grad rettes mod en sammensætning af indtægter

og udgifter, der bidrager til at øge den potentielle vækst. Det vil ifølge IMF være

afgørende at fokus er på at sikre skatte- og overførselssystemer, der understøtter

World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Redegørelse vedr. møde i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 21. og 22. april 2017

Side 4 af 9

væksten og opfattes som retfærdige, sikre passende rammer for social sikring samt

fremme infrastrukturinvesteringer af høj kvalitet.

IMF fremhæver også behovet for at sikre en mere

modstandsdygtig

global øko-

nomi. Væksten på mellemlang sigt afhænger kritisk af implementeringen af struk-

turelle reformer, der kan løfte produktivitetsvæksten og fremme fordelene ved

den økonomiske integration. Reformerne bør tilpasses de landespecifikke forhold,

herunder konjunkturforhold og implementeringskapacitet, og bør særligt rettes

mod at øge investeringer i infrastruktur og uddannelse og forskning, fremme kon-

kurrence og markedsadgang, samt øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. Strukturrefor-

mer kan med fordel understøttes på kort sigt af finanspolitisk stimulus, men kan

også i sig selv generere finanspolitisk råderum via styrkede offentlige finanser og

højere vækst på mellemlang sigt.

Endelig påpeger IMF behovet for at sikre en global økonomi, hvor

retfærdighed

(”fairness”)

er i fokusved at gøre mere for at sikre øget inklusion ved at styrke

mulighederne for alle. Der bør fokuseres på følgende tre aspekter af retfærdighed:

Retfærdighed i form af styrkede muligheder for alle i de enkelte lande.

Vækst med høj

jobskabelse udgør en nødvendig betingelse for at sikre bredt funderet vel-

standsfremgang, hvilket forudsætter fleksible og omstillingsparate arbejdsmar-

keder, særligt i lyset af teknologisk fremgang og øget økonomisk integration.

Aktiv arbejdsmarkedspolitik og opprioritering af uddannelse og efteruddannel-

se på livslang basis vil være afgørende i den sammenhæng. Retfærdighed for-

udsætter også velfungerende skattesystemer, der sikrer at virksomheder og de

rigeste dele af befolkningerne betaler deres andel af skatterne. Landene bør

bekæmpe skatteunddragelse og skatteomgåelse. Samtidig

Retfærdighed over tid.

Fremtidige generationer bør ikke betale regningen for de

nuværende generationer. Mange lande bør derfor styrke de finanspolitiske

rammer, og i lande med høj gæld bør der tages omgående skridt for at bringe

gælden på et holdbart spor. Lande med udtømmelige naturressourcer eller

uholdbare pensionssystemer bør træffe de nødvendige foranstaltninger nu for

at sikre retfærdighed generationerne imellem. Retfærdighed indebærer også, at

landene ikke efterlader uoverkommelige udfordringer i forhold til klimaforan-

dringer til fremtidige generationer.

Retfærdighed på tværs af landene.

Koordinerede tiltag til fremme af vækst kan ud-

nytte positive synergier og sikre et bedre resultat. Samtidig kan uholdbare poli-

tikker i et land hurtigt sprede sig til andre lande, enten via afsmittende virknin-

ger eller spredning af risici. Der er behov for, at lande med store betalingsba-

lanceoverskud hhv. -underskud i fællesskab, og inden for rammerne af det

multilaterale samarbejde, arbejder for at reducere de globale ubalancer. Lande

bør afstå fra protektionistisme og forvridende politikker, som har til formål at

sikre en konkurrencemæssig fordel på andre landes bekostning. Samtidig bør

den globale finansielle reguleringsdagsorden færdiggøres, og det internationale

skattesamarbejde styrkes. Endelig bør alle lande forblive forpligtede til at sikre

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Redegørelse vedr. møde i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 21. og 22. april 2017

Side 5 af 9

et stærkt og sammenhængende internationalt monetært og finansielt system

med et stærkt og velfinansieret IMF som et centralt element.

IMF’s rolle

i forhold til at understøtte landene

IMF står parat til at understøtte landene i implementering af politikker, der sikrer

et vedvarende økonomisk opsving, herunder via landespecifikke anbefalinger til

sammensætningen af den økonomiske politik. IMF vil

identificere finanspolitiske råde-

rum

og rådgive landene i hvordan sådanne råderum bedst anvendes. IMF vil styrke

rammerne for sine anbefalinger om infrastrukturinvesteringer og reformer i ret-

ning af mere vækstfremmende og retfærdig finanspolitik i IMF-landene. Konkret

vil IMF undersøge nærmere, hvorledes finanspolitikken bedre kan anvendes til at

reducere kortsigtede omkostninger og fremme langsigtede gevinster af strukturre-

former. IMF vil på baggrund af en bedre forståelse af årsagerne til den lavere glo-

bale

produktivitetsvækst

styrke sine muligheder for at identificere strukturelle re-

formbehov og bidrage med landespecifikke anbefalinger i forhold til højt priorite-

rede strukturreformer til styrkelse af produktivitetsvækst, investeringer og langsig-

tet vækst.

IMF vil søge at fremme politikker, der sikrer

styrkede muligheder for alle i de enkelte

lande.

IMF vil styrke sit fokus på at forstå de makroøkonomiske og fordelings-

mæssige effekter af teknologiske fremskridt, handel og internationale kapitalbevæ-

gelser og vil assistere lande med at udvikle politikker, der kan sikre tilpasning til

langsigtede tendenser i verdensøkonomien. Samtidig vil IMF søge at kortlægge

den økonomiske politiks potentielle rolle i forhold til at adressere ulighed og util-

sigtede effekter af international økonomisk integration og teknologiske fremskridt,

herunder via progressiv beskatning, design af sociale sikringsordninger og aktive

arbejdsmarkedspolitikker.

IMF vil

fremme multilaterale løsninger mellem landene i lyset af de globale udfordringer.

På

bagrund af analyser af årsagerne til de globale ubalancer, herunder af eventuelle

forvridende politikker og valutakurser, vil IMF fremme politikker i de enkelte

lande, der er konsistente med de multilaterale rammer og aftaler, med henblik på

at sikre en sund rebalancering af den globale efterspørgsel. IMF vil sikre effektiv

overvågning af landenes politikker til håndtering af udfordringer relateret til inter-

nationale kapitalbevægelser og styrke fokus på de potentielle afsmittende virknin-

ger af landenes politikker på resten af verdensøkonomien. I samarbejde med de

øvrige internationale institutioner, herunder WTO, vil IMF søge at øge opmærk-

somheden på fordelene for alle ved regelbaseret multilateral handel.

Samtidig vil IMF fortsat undersøge mulighederne for at adressere eventuelle

mangler i det internationale monetære system og styrke samarbejdet med de regi-

onale finansieringsmekanismer (som fx eurolandenes lånefacilitet ESM) med hen-

blik på at styrke det globale finansielle sikkerhedsnet centreret omkring et stærkt

og velfinansieret IMF. IMF vil således se på mulighederne for at yderligere styrke

effektiviteten af sine udlånsinstrumenter, herunder med henblik på at kunne sikre

likviditet til lande udsat for forhøjet international usikkerhed og ustabilitet. Ende-

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Redegørelse vedr. møde i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 21. og 22. april 2017

Side 6 af 9

lige vil der blive arbejdet på at gennemføre en tilpasning af IMF’s kvoteressourcer

og landenes stemmefordeling, herunder revidere den nuværende formel for forde-

lingen af kvoter og stemmer i IMF, senest i forbindelse med IMF-årsmødet i ok-

tober 2019.

IMF vil

fremme politikker der er holdbare over tid,

herunder evaluere landenes erfarin-

ger med finanspolitiske regler og forfine rammerne for gældsholdbarhedsvurde-

ringer. IMF vil i relevant omfang integrere udfordringer relateret til migration,

kønsulighed og klimaforandringer i sine overvågningsaktiviteter, og IMF vil fort-

sætte arbejdet med at sikre holdbare pensionssystemer i de enkelte lande.

Nordisk-baltiske synspunkter

Det danske indlæg på IMFC-mødet på vegne af den nordisk-baltiske IMF-

valgkreds ventes at tage udgangspunkt i følgende forventede hovedelementer i

den nordisk-baltiske skriftlige erklæring til IMFC:

Åbenhed og robuste nationale politikker som forudsætning for holdbar og inklusiv vækst



International handel og en åben global økonomi er afgørende for økonomisk

vækst og velstand på tværs af kloden. IMF og de øvrige internationale finan-

sielle institutioner bør sammen med landene blive bedre til at forklare fordele-

ne for alle ved globalisering og multilaterale regelbaserede handelssystemer.

Alle lande opfordres til at afstå protektionistiske tiltag.



De nordiske og baltiske lande er små åbne økonomier, som har opnået bety-

delig fremgang som følge af globaliseringen, og samtidigt sikret inklusiv vækst.

Vores erfaringer peger på, at sunde og holdbare politikker på nationalt plan,

især sikring af fleksible og omstillingsparate arbejdsmarkeder, fri og lige ad-

gang til kvalitetsuddannelse samt velfungerende skattesystemer er afgørende

for at sikre muligheder for alle og for at imødegå udfordringer i en hurtigt æn-

drende økonomi.

Global økonomi og behovet for øget økonomisk og finansiel modstandsdygtighed



Den globale økonomi er blevet styrket i de seneste måneder, finansielle risici

er aftaget og de finansielle markeders tiltro til økonomien er forbedret. Den

positive udvikling bør imidlertid ikke fjerne opmærksomheden fra implemen-

tering af de strukturelle reformer, der er nødvendige for at styrke den potenti-

elle vækst og sikre et holdbart økonomisk opsving.



Ansvarlig brug af finanspolitikken er en vigtig del af den samlede økonomisk-

politiske værktøjskasse og bør afpasses konjunktursituationen og de landespe-

cifikke forhold. I de fleste lande kan der gøres mere for at sikre en mere

vækstfremmende sammensætning af de offentlige finanser. Aktiv anvendelse

af finanspolitisk råderum, hvor det eksisterer, kan være passende i lande med

tydeligt uudnyttet økonomisk kapacitet, begrænset pengepolitisk manøvrerum,

og hvis det er ledsaget af efterfølgende konsolideringer og implementeret in-

den for rammerne af finanspolitisk holdbarhed. Høj gæld og finanspolitiske

holdbarhedsudfordringer bidrager til betydelig makroøkonomisk sårbarhed i

mange lande og bør adresseres i tide.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Redegørelse vedr. møde i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 21. og 22. april 2017

Side 7 af 9



Dele af den europæiske banksektor kæmper stadig med lav profitabilitet, høje

omkostninger og en stor andel af misligholdte lån. Der er behov for tiltag, der

håndterer profitabilitetsudfordringer, reducerer risici for den finansielle stabili-

tet og forbedrer bankernes mulighed for at bidrage positivt til det økonomiske

opsving. Det er afgørende, at de opnåede globale fremskridt i forhold til styr-

kelsen af den finansielle regulering opretholdes, og at yderligere reformer fær-

diggøres og implementeres rettidigt og på en konsistent måde, samtidig med at

risikosensitiviteten af bankreguleringen opretholdes og uden at det generelt fø-

rer til signifikant højere kapitalkrav for bankerne.

IMF’s overvågning og rolle i det globale finansielle sikkerhedsnet



Sunde økonomiske politikker og makroøkonomiske rammer bør til enhver tid

udgøre første og vigtigste bolværk mod forværrede internationale forhold og

økonomiske risici. IMF’s bilaterale og multilaterale overvågning og tydeligt

kommunikerede politikanbefalinger spiller en afgørende rolle i forhold til at

fremme stabilitet og assistere lande i at udfylde og forbedre deres potentiale.



De nordisk-baltiske lande støtter, at IMF i sin løbende bilaterale og multilate-

rale overvågning indarbejder makrorelevante aspekter af ulighed i forhold til

indkomst og muligheder, ligestilling, klimaforandringer og migration.



Nordisk-baltisk valgkreds støtter arbejdet med styrkelse af det globale finan-

sielle sikkerhedsnet, hvor IMF spiller en central rolle i forhold til at understøt-

te lande i effektivt at håndtere perioder med øget usikkerhed eller krise. Der er

behov for at analysere de mulige huller i det nuværende globale finansielle sik-

kerhedsnet, herunder eventuelt med henblik på at sikre lande med stærke øko-

nomiske-politiske forudsætninger forudsigelig og regelbaseret adgang til likvi-

ditet i tilfælde af øgede risici.

Nordisk-baltiske finansielle bidrag til IMF og forventninger til kommende reformer



Nordisk-baltisk valgkreds er en stærk og pålidelig partner for IMF. Landene i

valgkredsen bidrager betydeligt med frivillige bilaterale låneressourcer til IMF

for at sikre IMF’s udlånskapacitet,

herunder også til IMF’s særlige fond for fat-

tigdomsbekæmpelse og vækst.



I forhold til de kommende reformer af IMF’s kvoter, som skal gennemføres

senest i forbindelse med IMF-årsmødet i oktober 2019, lægges vægt på, at den

nuværende formel til bestemmelse af landes kvoter og stemmevægte i IMF,

som er et velkaliberet kompromis fra 2008, er i stand til at opfange IMF-

landenes skiftende position i verdensøkonomien.

Givet IMF’s vedvarende af-

hængighed af lånte ressourcer, er det essentielt at landes frivillige bilaterale lå-

nebidrag til IMF anerkendes i den kommende kvotereform.

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Redegørelse vedr. møde i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 21. og 22. april 2017

Side 8 af 9

Bilag 1. IMF’s politikanbefalinger til euroområdet og USA

På baggrund af vurderingen af den aktuelle økonomiske situation og de generelle

økonomisk-politiske politikprioriteter for IMF-landene, fremhæver IMF følgende

anbefalinger til den økonomiske politik i EU/euroområdet og USA:

Finanspolitik



EU/euroområdet

bør finanspolitikken bruges til at understøtte væksten, hvor

der er råderum, hvilket vil reducere betalingsbalanceoverskud, udligne ubalan-

cer i euroområdet og skabe positive afsmittende virkninger til lande uden råde-

rum. Lande med høj gæld bør foretage en gradvis konsolidering. Der bør i hø-

jere grad gøres brug af centraliserede investeringer i infrastruktur

(fx EU’s in-

vesteringsfond, EFSI), som kan understøtte lande uden råderum til lempelser.



USA

er der godt gang i væksten og arbejdsmarkedet. Der bør derfor gen-

nemføres en troværdig plan for nedbringelse af underskud og gæld. Neutral fi-

nanspolitik er passende i 2017, men i 2018 bør konsolideringen starte. Sam-

mensætningen af finanspolitikken bør rettes mod bedre infrastruktur og bedre

social balance.

Strukturreformer



For

EU/euroområdet

anbefaler IMF reformer af produkt- og arbejdsmarkeder

for at øge konkurrencen mellem virksomheder, styrke arbejdsmarkedsdeltagel-

sen og adressere problemer med todelte arbejdsmarkeder (dvs. splittet med

almindelige fastansatte kontra midlertidige ansatte med lav jobsikkerhed og ty-

pisk lav uddannelse). De indre markeder for tjenester, kapital, transport, energi

og digitale teknologier bør færdiggøres, og der er fortsat brug for oprydning i

bankers balancer og behov for færdiggørelse af bankunionen inkl. en fælles of-

fentlig bagstopper for afviklingsfonden og en fælles indskydergaranti. Endelig

flygtninges integration på arbejdsmarkedet fremmes, bl.a. gennem hurtig be-

handling af asylansøgninger, sprogtræning og støtte til iværksættere.



USA

bør gennemføres reformer for at hæve produktiviteten, øge arbejdsud-

bud, og der bør sikres bedre social balance. Det kan bl.a. ske gennem en im-

migrationsreform, der anerkender immigranters kvalifikationer, jobtræning,

bedre forhold for arbejdende familier (orlov, børnepasning mm.). Der er be-

hov for reform af selskabsskattesystemet for at fjerne undtagelser og mindske

kompleksiteten, hvilket kan udbrede skattebasen, styrke jobskabelsen og bi-

drage til holdbare offentlige finanser. Den finansielle regulering bør styrkes for

finansielle institutioner, som ikke er underlagt bankreguleringen.

Pengepolitik



Med fortsat lav vækst i mange

eurolande

og lav inflation er der behov for, at

ECB fortsætter sin lempelige pengepolitik. Hvis kerneinflationen, dvs. inflati-

onen fraregnet prisstigninger på energi og uforarbejdede fødevarer, ikke be-

gynder at stige, kan det blive nødvendigt med yderligere lempelser.



I USA

indebærer fortsat pæn fremgang på arbejdsmarkedet, solid indkomst-

vækst, robust privatforbrug samt begyndende stigende inflationen, at central-

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Redegørelse vedr. møde i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 21. og 22. april 2017

Side 9 af 9

banken bør fortsætte sine gradvise renteforhøjelser, efterhånden som nye data

bekræfter den positive udvikling.

Finansiel regulering:



EU/euroområdet

står banker overfor centrale udfordringer i form af forskelige

kombinationer af svag indtjening, høje omkostninger og nødlidende lån, og

der bør tages skridt til at forbedre bankernes modstandsdygtighed. Tilsyns-

myndigheder skal gennemgå bankers aktiver, hvor det endnu ikke er sket, og

afviklingsmyndigheder skal tage de nødvendige skridt til at afvikle nødlidende

banker med uholdbare forretningsmodeller.



USA

bør myndighederne være årvågne overfor forøgelse af virksomheders

gældssætning og faldende kreditkvalitet, og bør forebygge og adressere risiko-

tagning, hvor den forekommer overdreven. Yderligere finansiel regulering og

tilsynsmæssige tiltag kan anvendes, såfremt nye politiktiltag fører til stigning i

gældsfinansierede investeringer og stigende sårbarheder hos virksomheder.

Skattereformer som reducerer tilskyndelsen til gældsfinansiering kan bidrage til

at modvirke risiko forbundet med yderligere gældsfinansiering og kan potenti-

elt også tilskynde virksomheder til at nedbringe eksisterende skattesubsidieret

gældsfinansiering.