URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Henvendelse af 16. marts 2017 fra Afrika Kontakt vedr. Vestsahara

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del Bilag 134
Offentligt

Kære

Vi skriver angående samrådet d. 23. marts om

EU-dommens afgørelse af 21. december

vedrørende

handelsaftaler mellem EU og Marokko, som inkluderer det besatte Vestsahara. Dommen siger

grundlæggende, at den af Marokko-EU indgåede

Association Agreement af 2000,

samt

handelsaftalen om

fiskeri- og landbrugsprodukter af 2012

som tillæg hertil,

ikke

kan inkludere Vestsahara.

Dommen har en række juridiske implikationer, som også har betydning for Danmarks udenrigspolitiske

virke.

Dommens vigtigste konklusioner:

Vestsahara er

ikke

en del af Marokko og dommen understreger Saharawiernes FN sikrede ret til en

afstemning om selvbestemmelse.

Kommercielle aktiviteter i Vestsahara kan ikke indgås uden samtykke fra Saharawiernes

repræsentant POLISARIO.

Kommercielle aktiviteter i Vestsahara er uden for Marokkansk og EU’s jurisdiktion, i denne gråzone

kan virksomhederne og rådgivende organer risikere at blive opkrævet kompensation.

Vi anbefaler at dommen respekteres. Herunder at folketinget ekspliciterer, overfor dansk erhvervsliv og

rådgivende myndigheder, nødvendigheden i at opnå samtykke fra

folkets

repræsentant POLISARIO, samt

oplyser om de øvrige risici, der er forbundet med at indgå kommercielle aktiviteter i Vestsahara. Herudover

understreger vi vigtigheden i at den danske regering holder ministerrådet og kommissionen op på EU-

domstolen afgørelse.

I det følgende vil vi udfolde og uddybe hovedpointerne fra afgørelsen og anbefalinger til, hvorledes man

kan tænke politisk handling på baggrund af dette.

AFGØRELSEN

1. Vestsaharas status

EU-domstolen slår fast, at Vestsahara

ikke

er en del af Marokko. Vestsaharas status er således endnu

engang blevet bekræftet: Vestsahara skal behandles som en selvstændig retslig enhed

–

nærmest at

sidestille med en stat, når det gælder EU-Marokko-relationer. Det skal her pointeres, at EU-kommissionen

fik medhold i, at POLISARIO ikke havde nogen ’legal

standing’

i sagen, da de repræsenterer

en tredjepart.

Men det er netop i dette tekniske afslag af POLISARIO’s sag, at selvsamme får medhold i deres anklager og

samtidigt får deres retslige status cementeret. Domstolen afgør nemlig, at Vestsahara, som tredjepart, ikke

kan indgå i aftaler mellem EU og Marokko

–

fordi de ikke er en del af Marokko. I samme ombæring slår

domstolen fast, at POLISARIO legitimt repræsenterer Vestsahara og dets folk. EU-dommen bygger altså

grundlæggende på domstolens fortolkning af folkeretten.

2. Kommercielle aktiviteter

Dommen betyder, at kommercielle aktiviteter

–

produktion, import, eksport eller serviceydelser - i det

besatte Vestsahara - hverken er inkluderet under handelsaftalerne mellem EU og Marokko eller er under

marokkansk jurisdiktion. Skulle en virksomhed ønske at fortsætte eller indgå i kommercielle aktiviteter i

Vestsahara, skal det ske under samtykke fra den oprindelige befolknings repræsentant, POLISARIO.

3. Kompensation

I forlængelse af punkt 2 åbner dommen op for, at POLISARIO (og andre) kan føre sager om erstatningskrav

og kompensation ved europæiske domstole i lande, som har kommercielle aktiviteter i de besatte områder

URU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 134: Henvendelse af 16. marts 2017 fra Afrika Kontakt vedr. Vestsahara

uden POLISARIO’s samtykke. Afgørelser ved EU-domstolen

står over national lovgivning, hvorfor sådanne

erstatningskrav kan føres på trods af national lov.

4. Samtykke

Jf. punkt 2 specificerer afgørelsen at samtykke ikke kan opnås gennem lokalbefolkningen, men kun igennem

folket

–

hvorfor domstolen også entydigt peger på POLISARIO som den repræsentant, der på folkets vegne

kan give sit samtykke.

ANBEFALINGER

På baggrund af dommens vidtrækkende konsekvenser er en række anbefalinger oplagte. Det er vigtigt, at

Danmark anerkender og respekterer dommen. Først og fremmest skal der lyde stor ros for Folketingets

brede opbakning til

Beretning B40/Forslag V-79.

Set i lyset af denne beretning og den nu gældende EU-dom

synes en række tiltag på sin plads.

I Folketingets beretning går ordlyden på, at transaktioner skal komme

lokalbefolkningen til gode

og at

aktiviteter

ikke skader lokalbefolkningen.

Jf. ovenstående punkt 4 synes det nødvendigt, at Folketinget her

specificerer, at det er folket, repræsenteret ved POLISARIO, der skal søges hjemmel i - ikke blot

lokalbefolkningens tarv, der skal tilgodeses. Dette er ikke blot vigtigt for en skarp formuleret

Vestsaharapolitik, men også fordi virksomheder søger at omgås folkets interesse, ved at henvise til netop

en snæver forståelse af lokalbefolkningen.

For at følge dommens konsekvenser til dørs, synes en række helt konkrete tiltag nødvendige:

Da dommen er med tilbagevirkende kraft, skal Danmark opkræve fuld told på varer, som er

importeret fra Vestsahara siden handelsaftalens ikrafttrædelse. Ligeledes skal Danmark opkræve

fuld told på produkter, der importeres fra Vestsahara til Danmark.

Sociale ydelser fra den danske stat skal ikke kunne udbetales til personer bosiddende i Vestsahara.

Det anbefales ligeledes at Folketinget gør EU-dommens konsekvenser klart overfor dansk erhvervsliv.

Danske virksomheder er centrale aktører i Shipping- og Vind-energisektorer i de besatte områder. Begge

industrier er tæt knyttet til den kontroversielle fosfateksport. Jf. punkt 2 er danske kommercielle aktiviteter

i Vestsahara i en juridisk gråzone. Det anbefales at offentlig dansk rådgivning gør sit for at undgå at

virksomheder ender i en sådan gråzone, hvor uoverensstemmelser med kunder ikke kan medieres af EU-

eller nationale domstole, hvor toldreglerne er anderledes end ved aktiviteter i Marokko, og hvor

kompensationskrav kan forekomme. Det anbefales at danske myndigheder aktivt støtter danske

virksomheder i at komme i kontakt med POLISARIO, således at de er på linje med afgørelsen.

Det anbefales at det danske Folketing udnytter sin brede politiske enighed og gør sit for at regeringen

presser ministerrådet, således at der arbejdes indenfor dommens afgørelse på såvel nationalt som på EU

plan. Sidst men ikke mindst opfordres der til, at den danske regering fortsat udtrykker sin opbakning til en

FN-ledet løsning på konflikten mellem Vestsahara og Marokko, herunder saharawiernes ret til en

folkeafstemning, samt at den danske regering kræver, at FN-missionen i Vestsahara (MINURSO) får udvidet

sit mandat til at monitorere menneskerettigheder i Vestsahara.

Godt samråd.

Med Venlig Hilsen

Afrika Kontakt