UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 86
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2016-22516

Den 30. november 2016

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 13. december 2016

SAMLENOTAT

1. Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme ..............................................................2

2. EU's udvidelse ............................................................................................................................ 13

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2016 (udkast til konklusioner) ..... 18

4. Inter-institutionel aftale om bedre lovgivning ........................................................................... 21

5. Det europæiske semester 2017 .................................................................................................... 23

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

1. Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme

KOM (2016) 0603, KOM (2016) 0604, KOM (2016) 0606, KOM (2016) 0607

Revideret notat (rettelser er markeret med streg i marginen).

1. Resumé

Kommissionen præsenterede d. 14. september forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme for

perioden 2014-2020. Der blev lagt op til revision af MFF-forordningen og den interinstitutionelle aftale samt

merbevillinger til bl.a. infrastruktur, forskning og migration. Konkret foreslog Kommissionen at tilføre forpligtel-

sesbevillinger på 11,4 mia. euro til en række eksisterende og nye EU-programmer. Af de 11,4 mia. euro foreslog

Kommissionen 5,1 mia. euro finansieret via omprioriteringer fra andre EU-programmer, og 6,3 mia. euro finan-

sieret af merbevillinger i perioden 2017-2020, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 940 mio. kr.

Herudover foreslog Kommissionen at forøge niveauet for Nødhjælpsreserven og Fleksibilitetsinstrumentet, etablere

en ny krisereserve samt finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet. Dette kunne beløbe

sig for op til 27,65 mia. euro udover EU’s betalingsloft frem til 2020, og kunne isoleret set potentielt medføre en

stigning i det danske EU-bidrag på op til ca. 4,1 mia. kr. over årene 2017 til 2020. Med de 27,65 mia. euro er

der tale om det maksimale udgiftsniveau udover EU’s udgiftsloft, som Kommissionens forslag kunne muliggøre

ifm. de årlige budgetforhandlinger.

Der blev på Rådet for almindelige anliggender d. 15. november opnået principiel enighed om en aftale. Der udestår

reservation fra ét medlemsland. Den principielle enighed indebærer en betydelig reduktion i Kommissionens

foreslåede merudgifter. De foreslåede forpligtelsesbevillinger reduceres med 1,3 mia. euro, således at der i alt vil

være behov for yderligere forpligtelsesbevillinger for 5,1 mia. euro i perioden 2017-2020, svarende til en dansk

finansieringsandel på ca. 760 mio. kr. Den foreslåede krisereserve er udgået og niveauet for Nødhjælpsreserven og

Fleksibilitetsinstrumentet forøges med et betydeligt lavere beløb end foreslået af Kommissionen. Samlet set kan de

særlige fleksibilitetsinitiativer beløbe sig op til 692 mio. euro, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 104

mio. kr. Der er også opnået principiel enighed om, at midtvejsevalueringen ikke skal give mulighed for at

finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over det gældende betalingsloft.

Sagen er sat på dagsorden for Rådet for almindelige anliggender d. 13. december med henblik på en orientering fra

formandskabet om status. Såfremt der til den tid er endelig enighed i Rådet, vil det slovakiske formandskab forud

for rådsmødet anmode Europa-Parlamentet om samtykke. Såfremt der fortsat udestår reservation fra ét

medlemsland, ventes formandsskabet at konkludere, at der ikke opnås aftale om midtvejsevalueringen under

slovakisk formandskab.

2. Baggrund

Kommissionen har i overensstemmelse med aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

fremsat forslag til en midtvejsevaluering af EU’s nuværende flerårige finansielle ramme (2014-

2020). Ifølge MFF-forordningen skal midtvejsevalueringen tage højde for den økonomiske situa-

tion og har bl.a. til formål at give mulighed for at revurdere budgettets prioriteter. Det fremgår

også af den gældende MFF-forordning, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet i for-

bindelse med midtvejsevalueringen skal undersøge den mest velegnede længde for den næste

MFF.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Kommissionens forslag til midtvejsevaluering indebærer revision af MFF-forordningen, den in-

terinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejdet på budgetområdet og om forsvarlig

økonomisk forvaltning, samt ændring af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilise-

ring af margenen til uforudsete udgifter. En revision af MFF-forordningen skal vedtages med

enstemmighed i Rådet og kræver samtykke fra Europa-Parlamentet, den interinstitutionelle aftale

skal godkendes af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, mens afgørelsen om mobilise-

ring af margenen til uforudsete udgifter behandles efter den normale beslutningsprocedure.

Kommissionens midtvejsevaluering ledsages desuden af følgende EU-retsakter:



Revision af finansforordningen

Forslag om forlængelse af den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI)

Forslag om etablering af en europæisk fond for bæredygtig udvikling (EFSD)

Forslag til udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat

Forslag om promovering af internetforbindelse i lokalsamfund (wifi4EU)

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF’en har ifølge Kommissionen primært til

formål at styrke prioriterede politikområder samt øge EU-budgettets fleksibilitet. Herudover

skitserer Kommissionen generelle retningslinjer for den kommende MFF.

Midtvejsevalueringen af MFF’en er sat på dagsorden for Rådet for almindelige anliggender d. 13.

december med henblik på orientering fra det slovakiske formandsskab. Orienteringen ventes at

tage udgangspunkt i det seneste kompromisforslag, som der blev opnået principiel enighed om i

Rådet for almindelige anliggender d. 15. november.

Såfremt der er opnået endelig enighed i Rådet, vil det slovakiske formandskab forud for

rådsmødet d. 13. december anmode Europa-Parlamentet om samtykke.

Såfremt der ikke er opnået endelig enighed i Rådet, ventes formandsskabet at konkludere, at der

ikke opnås aftale om midtvejsevalueringen under slovakisk formandskab.

3.1 Yderligere midler til prioriterede politikområder

Kommissionen foreslår at tilføre yderligere forpligtelsesbevillinger for i alt 11,4 mia. euro til en

række eksisterende og nye EU-programmer. Af de 11,4 mia. euro foreslås 5,1 mia. euro finansie-

ret via omprioriteringer fra andre EU-programmer, og 6,3 mia. euro foreslås finansieret af mer-

bevillinger i perioden 2017-2020.

Fsva.

udgiftskategori 1a

foreslår Kommissionen at øge bevillingen til de programmer, der ifølge

Kommissionen bidrager til vækst og beskæftigelse i Europa. Dette gælder forskningsprogrammet

Horizon2020, infrastruktursprogrammet CEF transport, ERASMUS+ samt COSME, der mobi-

liserer midler til små- og mellemstore virksomheder. Alle programmer har ifølge Kommissionen

haft stor efterspørgsel og høj implementeringsgrad i de første år af denne MFF.

Kommissionen foreslår desuden at tilføre yderligere 50 mio. euro til initiativet Wifi4EU, der ind-

går som en del af Kommissionens samlede plan for det digitale indre marked. Dermed afsættes i

alt 120 mio. euro til initiativet, der har til formål at understøtte gratis trådløst internet i offentlige

rum.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Som følge af forslaget om at styrke og forlænge den europæiske fond for strategiske investering

(EFSI 2.0) foreslår Kommissionen at forøge EU-garantien fra 16 mia. euro til 26 mia. euro. Det-

te vil kræve en yderligere hensættelse af EU-midler på 1,1 mia. euro i tillæg til de 8 mia. euro,

som allerede er hensat på EU’s budget til finansieringen af EFSI.

Fsva.

udgiftskategori 1b

foreslår Kommissionen at tilføre i alt 2 mia. euro til ungdomsarbejdsløs-

hedsinitiativet. Halvdelen heraf finansieres via omprioriteringer fra den europæiske socialfond.

Fsva.

udgiftskategori 3

foreslår Kommissionen at tilføre i alt ca. 2,5 mia. euro til migrationsindsat-

sen. Midlerne øremærkes initiativer, der allerede er vedtaget eller fremsat, men hvor finansierin-

gen endnu ikke er afklaret. Dette gælder den europæiske kyst- og grænsevagt, styrkelsen af EU-

ROPOL, revision af Dublin-forordningen, det interne nødhjælpsinitiativ, forslag vedr. smart

borders og styrkelse af det europæiske asylagentur. Såfremt disse initiativer ikke er tilstrækkelige,

lægger Kommissionen op til, at yderligere tiltag kan finansieres via den såkaldte krisereserve,

jf.

afsnit 3.2.

Fsva.

udgiftskategori 4

foreslår Kommissionen at øge lånekapaciteten for makrofinansiel assistance

fra de nuværende 500 mio. euro til 2 mia. euro årligt. Dette sker ved en forøgelse af garantifon-

den for eksterne aktioner med 270 mio. euro. Desuden lægges der op til at øge den Europæiske

Investeringsbanks (EIB) eksterne lånemandat fra 27 mia. euro til 32,5 mia. euro, således at også

EIB kan styrke sin indsats i tredje lande, herunder ifm. migrationsindsatsen. Ifølge Kommissio-

nen kræver dette en konkret hensættelse på EU’s budget for yderligere 115 mio. euro frem til

2020.

Herudover foreslår Kommissionen at oprette en europæisk fond for bæredygtig udvikling

(EFSD), der har til formål at igangsætte vækst og investeringer i tredjelande og dermed adressere

de grundlæggende årsager til migration på længere sigt. Der afsættes i alt 3.350 mio. euro hertil på

EU’s budget. Størstedelen af dette initiativ foreslås finansieret via omprioriteringer, særligt fra

EU’s naboskabsprogram og den europæiske udviklingsfond (EDF). Kommissionen opfordrer

desuden medlemsstaterne til at bidrage bilateralt til EFSD’en.

Kommissionen foreslår desuden at etablere partnerskabsaftaler med tredjelande mhp. at adresse-

re EU’s migrationsudfordringer på kort sigt. Kommissionens forslag til midtvejsevaluering afsæt-

ter 750 mio. euro hertil.

Forslagene er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1

Foreslåede tilførte midler

Mio. euro, løbende priser

Udgiftskategori 1a

Horizon2020

CEF transport

ERASMUS+

Wifi4EU

COSME

EFSI 2.0

400

200

120

200

1.100

400

200

150

950

CEF energi: 345 mio. €

CEF transport:155 mio. €

Tilbageført fra EFSI: 450 mio. €

CEF ICT: 70 mio. €

Forpligtelser i alt

Merbevilling

Omprioritering

Omprioritering fra

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Udgiftskategori 1b

Ungdomsarbejdsløshedsinitiati-

vet

Udgiftskategori 3

Eksisterende migrationstiltag

Udgiftskategori 4

Makrofinansiel assistance

Udvidelse af EIBs eksterne

lånemandat

Europæisk fond for bæredygtig

udvikling

Partnerskabsaftaler med 3. lande

270

115

270

115

EU’s udviklingsfond: 2.000 mio. €

Naboskabsprogram: 940 mio. €

Udviklingsinstument:160 mio. €

2.000

1.000

EU’s socialfond: 1.000 mio. €

2.549

3.350

750

250

750

3.100

I alt

11.454

6.334

5.120

Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering (COM(2016) 603 og SWD(2016 299))

Finansiering

Kommissionen lægger op til at finansiere 5.120 mio. euro ud af de samlede forpligtelsesbevillin-

ger på 11.454 mio. euro via omprioriteringer fra andre EU-programmer,

jf. tabel 1.

De tilbageværende merbevillinger på EU’s budget for 6.334 mio. euro bliver i Kommissionens

forslag finansieret ved brug af den tilbageværende margin op til forpligtelsesloftet i årene 2017-

2020. Kommissionens forslag udnytter således det eksisterende råderum for forpligtelsesbevillin-

ger fuldt ud i 2017-2020.

Kommissionen lægger op til, at størstedelen af forpligtelsesbevillingerne skal udbetales inden

2020. Kommissionen forventer således, at der inden 2020 skal afsættes yderligere betalingsbevil-

linger for ca. 5,85 mia. euro. Kommissionen anfører ikke, hvordan de ekstra betalingsbevillinger

forventes at fordele sig over årene.

3.2 Øget fleksibilitet og smidighed i EU’s budget

Udover de konkrete merbevillinger foreslår Kommissionen at øge EU-budgettets fleksibilitet og

smidighed. Dette er ifølge Kommissionen nødvendigt for at sikre, at EU-budgettet fremover

hurtigt kan reagere på skiftende udfordringer.

For at skabe yderligere fleksibilitet foreslår Kommissionen at forøge det maksimale årlige niveau

for Nødhjælpsreserven og Fleksibilitetsinstrumentet, etablere en ny krisereserve, finansiere de

særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over det vedtagne betalingsloft, afskaffe begrænsningerne for

den globale margin for hhv. forpligtelser og betalinger samt ændre Rådets og Europa-

Parlamentets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter. De forskellige for-

slag uddybes nedenfor.

Forøgelse af nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet

Nødhjælpsreserven har primært til formål at yde humanitær nødhjælp til

tredjelande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggelse. Fra og

med 2014 er fonden også blevet anvendt til at håndtere migrationsstrømme ved EU's eksterne

grænser. Ifølge den gældende MFF-forordning kan der maksimalt afsættes midler for 280 mio.

euro årligt (2011-priser). Kommissionen foreslår ved revision af MFF-forordningen at øge dette

loft til 500 mio. euro årligt (2011-priser).

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Fleksibilitetsinstrumentet er ikke øremærket til specifikke formål, men kan anvendes til at finan-

siere udgifter, der ikke kan finansieres inden for ét eller flere udgiftslofter. Den nuværende MFF-

forordning fastsætter et årligt loft for instrumentet på 471 mio. euro (2011-priser). Kommissio-

nen foreslår at revidere MFF-forordningen, så det bliver muligt at øge dette beløb til 1.000 mio.

euro årligt (2011-priser).

Etablering af en ny krisereserve

Kommissionen foreslår at etablere et nyt særligt fleksibilitetsinstrument i form af en såkaldt kri-

sereserve, der har til formål at sikre, at EU kan reagere hurtigt på kriser, som fx den nuværende

migrationskrise eller begivenheder med betydelige humanitære og sikkerhedsmæssige konsekven-

ser.

Kommissionens forslag til en revideret MFF-forordning fastlægger, at krisereserven skal udgøres

af annullerede tilsagn fra to år tidligere (såkaldte de-commitments), og at krisereservens midler

kan anvendes i budgetåret og det efterfølgende år. Kommissionen lægger op til, at krisereserven

skal etableres i perioden 2018-2020. Krisereserven i 2018 vil således udgøres af annullerede til-

sagn fra 2016 og kan anvendes i 2018 og 2019. Kommissionen forventer, at der vil være annulle-

rede tilsagn for hhv. 3,7 mia. euro, 4,8 mia. euro og 4,9 mia. euro i 2016, 2017 og 2018. Dvs.

samlet set kan der mobiliseres op til 13,4 mia. euro under krisereserven.

Kommissionen foreslår også at indarbejde krisereserven i den interinstitutionelle aftale mellem

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin om samarbejde på budgetom-

rådet og om forsvarlig økonomisk forvaltning. Det fastlægges heri, at en aktivering af krisereser-

ven skal godkendes i de årlige budgetforhandlinger af både Rådet og Europa-Parlamentet. Inden

Kommissionen foreslår at anvende reserven, skal der dog foretages en undersøgelse af mulighe-

derne for omfordeling af bevillinger.

Finansiering af de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet

De såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligtigelsesloftet i den fler-

årige finansielle ramme. Dette vedrører Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritets-

fonden, Fleksibilitetsinstrumentet og Kommissionens forslag til den nye krisereserve (jf. oven-

for).

Der har indtil nu været uklarheder omkring finansieringen af disse særlige fleksibilitetsinstrumen-

ter. Kommissionen har anført, at udgifterne skal finansieres

ud over

betalingsloftet, mens en række

lande inkl. Danmark har haft den fortolkning, at alle udgifter skal afholdes

inden for

betalingslof-

tet. Det bemærkes, at dette principielle spørgsmål har stor betydning for de nationale EU-bidrag,

da en adgang til at finansiere fleksibilitetsinstrumenterne ud over betalingslofterne alt andet lige

vil øge de nationale EU-bidrag tilsvarende.

I forslaget til midtvejsevalueringen foreslår Kommissionen, at samtlige særlige fleksibilitetsin-

strumenter skal finansieres ud over betalingsloftet. For perioden 2017-2020 vil det, hvis Kom-

missionens forslag vedtages, være muligt at aktivere midler for i alt 27,65 mia. euro udover beta-

lingsloftet til uforudsete udgifter og nye politiske prioriteter. Der er her taget højde for, at ufor-

brugte midler under de særlige fleksibilitetsinstrumenter kan videreføres til kommende år i over-

ensstemmelse med den gældende MFF-forordning. Tallene er konsolideret i samarbejde med

Kommissionen.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Derved indebærer Kommissionens forslag, at der i alt kan finansieres op til 27,65 mia. euro ud

over det vedtagne betalingsloft,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Midler der kan mobiliseres

ud over

betalingsloftet

Mio. euro, løbende priser

Forøgelse af nødhjælpsreserven

Forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet

Allerede mobiliserede særlige fleksibili-

tetsinstrumenter

Særlige fleksibilitetsinstrumenter, der

stadig er tilgængelige

Etablering af krisereserve

I alt

Budgetkonsekvenser, 2017-2020

1.021

2.455

3.394

7.379

13.400

27.650

Anm. 1) Øges fra 280 mio. euro årligt til 500 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2017-2020.

2) Øges fra 471 mio. euro årligt til 1.000 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2017-2020.

3) Udgøres af annullerede tilsagn fra år N-2. Ifølge Kommissionen kan dette udgøre €3,7 til 4,9 mia. årligt.

Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme (COM(2016) 603)

I tillæg til de særlige fleksibilitetsinstrumenter kommer evt. bilaterale bidrag fra medlemslandene

til yderligere finansiering af den eksterne investeringsfond for i (jf. afsnit 3.1). Det skal dog un-

derstreges, at der i Kommissionens forslag lægges op til, at nævnte bilaterale bidrag skal være

frivillige.

Afskaffelse af begrænsninger for brug af den globale margin for forpligtelser

Den globale margin for forpligtelser indebærer, at uforbrugte forpligtelser i 2014-2017 kan vide-

reføres og lægges til kommende års vedtagne forpligtelseslofter. I den nuværende MFF-

forordning øremærkes midlerne til politikområder relateret til vækst og beskæftigelse, herunder

særligt ungdomsarbejdsløshed. Kommissionen foreslår at revidere MFF-forordningen, så denne

begrænsning afskaffes. Det betyder, at videreførte forpligtelsesbevillinger fremover frit kan di-

sponeres på tværs af udgiftsområder.

Afskaffelse af årlige lofter for den globale margin for betalinger i 2018-2020

Ifølge den nuværende MFF-forordning skal Kommissionen hvert år fra 2015 opjustere betalings-

loftet frem til 2020 med et beløb svarende til forskellen mellem gennemførte betalinger og beta-

lingsloftet i det forudgående år. Betalingslofterne i 2018, 2019 og 2020 kan dog maksimalt for-

øges med hhv. 7, 9 og 10 mia. euro (2011-priser). Kommissionen foreslår at revidere MFF-

forordningen, så denne begrænsning afskaffes. Dvs., at der ikke vil være noget loft over niveauet

af uforbrugte betalingsbevillinger, der kan videreføres i 2018-2020.

Ændring i Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om mobilisering af margenen til

uforudsete udgifter

Kommissionen foreslår at ændre Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om aktivering af

marginen til uforudsete udgifter. Denne blev aktiveret for i alt 3.168 mio. euro i 2014 for at fi-

nansiere udestående betalinger. Heraf blev 350 mio. euro udgjort af særlige fleksibilitetsinstru-

menter. Beløbet skulle oprindeligt være modregnet i betalingslofterne for 2018-2020, men

Kommissionen foreslår nu at modregne beløbet i 2017, da der er en betydelig betalingsmargin i

dette år. Da Kommissionen samtidig foreslår at finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

over betalingsloftet, indebærer dette forslag, at betalingsloftet i 2017 skal nedjusteres med 2.818

mio. euro.

3.3 Generelle retningslinjer for den næste MFF

Forslaget til midtvejsevaluering af MFF’en beskriver også kort Kommissionens ideer for den

næste MFF-aftale. Ifølge Kommissionen skal midtvejsevalueringen ses som et skridt på vej mod

mere grundlæggende forandringer i næste periode fra 2021.

Kommissionen lægger bl.a. op til, at effektiviteten af samhørighedspolitikken og den fælles

landsbrugspolitik skal evalueres samtidig med, at det skal undersøge, hvorvidt EU-budgettet kan

bidrage på nye områder, fx ØMU’en samt sikkerhed og forsvar. Desuden nævnes muligheden for

at indarbejde reserver på budgettet, som hurtigt kan mobiliseres og dermed sikre et fleksibelt og

responsivt budget.

Kommissionen lægger også op til at bygge videre på nogle af de nyskabelser, som er indarbejdet i

den eksisterende MFF. Dette vedrører konditionalitet, gearing af midler ved brug af finansielle

instrumenter og simplificering af midler under delt forvaltning.

Fsva. længden på MFF’ens periode lægger Kommissionen op til at udskyde håndteringen heraf til

den næste MFF-aftale. Ifølge Kommissionen skal hensynet til længden på Kommissionens og

Europa-Parlamentets mandat forenes med den tid, det tager at forberede og implementere EU-

programmer, særligt programmer under delt forvaltning som fx strukturfondsprogrammer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har fastlagt sin position til Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af

EU’s flerårige finansielle ramme. Heraf fremgår, at Europa-Parlamentet grundlæggende er til-

freds med forslaget, men at det ikke findes vidtgående nok. Europa-Parlamentet lægger bl.a. vægt

på, at forpligtelsesloftet for udgiftskategorierne 1A ”Vækstpolitikker”, 1B ”Samhørighed”, 3

”Sikkerhed og Borger” og 4 ”Globale Europa” hæves, at ungdomsarbejdsløshedsinitiativet styr-

kes yderligere, at der tilføres flere midler til Connecting Europe Faciliteten og Horizon2020 for

fuldt at kompensere for den tidligere omprioritering til den europæiske investeringsfond EFSI

samt at niveauet for de særlige fleksibilitetsinstrumenter øges og at udgifterne hertil finansieres

ud over betalingsloftet.

Desuden lægger Europa-Parlamentet også vægt på, at alle EU-rabatter udfases i næste MFF, at

underimplementerede midler, overskud samt bøde- og renteindtægter ikke længere skal tilbagefø-

res til medlemslandene, samt at længden på MFF-perioden tilpasses den politiske valgcyklus i

Europa-Parlamentet. Denne tilpasning skal være gældende fra næste MFF.

Europa-Parlamentet vil skulle give samtykke til Rådets endelige aftale om midtvejsevalueringen.

Det vides endnu ikke, hvorvidt Europa-Parlamentet vil give sit samtykke til det seneste kom-

promisforslag, som der er opnået principiel enighed om i Rådet.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun

behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens oprindelige forslag vurderes at ville få betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionens forslag indeholder ekstra forpligtelsesbevillinger for 6.334 mio. euro, hvoraf

Danmarks finansieringsandel udgør ca. 940 mio. kr., idet Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s

udgifter.

Der er i Rådet opnået principiel enighed om at reducere niveauet for ekstra forpligtelsesbevillin-

ger. Det seneste kompromisforslag indeholder en reduktion på 1.270 mio. euro, således at der i

alt vil være behov for yderligere forpligtelsesbevillinger for 5.064 mio. euro i perioden 2017-2020.

Danmarks finansieringsandel udgør ca. 760 mio. kr. heraf.

Fsva. de foreslåede fleksibilitetstiltag kunne disse i Kommissionens forslag mobiliseres udover de

vedtagne forpligtelses- og betalingslofter,

jf. afsnit 3.2.

Der ville derfor være direkte merudgifter

for EU-budgettet - og som følge heraf for medlemslandene - svarende til det beløb, der aktive-

res. I Kommissionens forslag ville der kunne aktiveres særlige fleksibilitetsinstrumenter for op til

27,65 mia. euro i perioden 2017-2020, isoleret set svarende til en potentiel dansk merudgift på ca.

4,1 mia.kr.

I det seneste kompromisforslag er de potentielle merudgifter forbundet med fleksibilitetstiltagene

reduceret betydeligt med knap 27 mia. euro, således at fleksibilitetstiltagene kun øges med 692

mio. euro. De forøgede fleksibilitetstiltag svarer til en potentiel dansk merudgift på ca. 104 mio.

kr., såfremt instrumenterne aktiveres fuldt ud. Det bemærkes, at der er opnået principiel enighed

om, at midtvejsevalueringen

ikke

skal give mulighed for at finansiere de særlige fleksibilitetsin-

strumenter ud over det gældende betalingsloft.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes at Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF’en isoleret set kan have

positive samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet bevillingerne til infrastruktur,

uddannelse, forskning og migrationstiltag øges. Tiltagene vil imidlertid skulle finansieres af øgede

nationale EU-bidrag, hvilket alt andet lige vil reducere medlemslandenes nationale økonomiske

råderum.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev på Rådet for almindelige anliggender d. 15. november opnået principiel enighed om en

aftale for midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle ramme. Der udestår reservation fra ét

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

medlemsland, mens de øvrige medlemslande har tilkendegivet, at de kan acceptere det forelig-

gende kompromisforslag.

Det seneste kompromisforslag, der indebærer en betydelig reduktion i Kommissionens foreslåe-

de merudgifter.

Fsva. styrkelsen af eksisterende og nye EU-programmer (jf. afsnit 3.1) reduceres det samlede

merbevillingsbehov til eksisterende og nye EU-programmer med 1.270 mio. euro. Dette skyldes

en reduktion i tilførslen af midler samt øget omprioritering primært fsva. programmer under ud-

giftskategori 1a ”vækst og beskæftigelse”. Samtidig indeholder kompromisset en styrkelse af

ungdomsarbejdsløshedsinitiativet med 200 mio. euro frem til 2020. Der vil derfor i alt være be-

hov for yderligere forpligtelsesbevillinger for 5.064 mio. euro i perioden 2017-2020.

Fsva. de foreslåede fleksibilitetsinitiativer (jf. afsnit 3.2) indeholder kompromisforslaget betydeli-

ge reduktioner ift. Kommissionens oprindelige forslag. Den foreslåede krisereserve er udgået i

kompromisforslaget, og det årlige maksimale niveau for Nødhjælpsreserven og Fleksibilitetsin-

strumentet forøges med et betydeligt lavere beløb end foreslået af Kommissionen. Samlet set

reduceres de potentielle merudgifter fra 27.650 mio. euro til 692 mio. euro i det foreliggende

kompromisforslag.

Kompromisforslaget fastholder desuden reglen om, at der skal være lofter for den globale margin

for betalinger i 2018-2020. Disse fastsættes til hhv. 7, 11 og 13 mia. euro (2011-priser) for årene

2018-2020, svarende til en stigning på 2 mia. euro for årene 2019 og 2020. Det seneste kompro-

misforslag understreger også, at midtvejsevalueringen

ikke

skal give mulighed for at finansiere de

særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over det gældende betalingsloft.

Budgetimplikationerne af det seneste kompromisforslag er sammenholdt med Kommissionens

oprindelige forslag i tabel 3.

Tabel 3

Merbevillinger, Kommissionens forslag vs. seneste kompromisforslag

Kommissionens

forslag

Seneste

kompromisforslag

Udgiftsændring

ift. Kommissionens

forslag

Mio. euro, løbende priser

Styrkelse af eksisterende

og nye EU-programmer

Udgiftskategori 1a

Horizon2020

CEF transport

ERASMUS+

Wifi4EU

COSME

EFSI 2.0

Udgiftskategori 1b

Ungdomsarbejdsløshedsinitia-

tivet

Udgiftskategori 3

Eksisterende migrationstiltag

Udgiftskategori 4

Makrofinansiel assistance

Udvidelse af EIBs eksterne

lånemandat

400

200

150

-400

-200

-50

-200

-150

1.000

200

+200

2.549

270

115

200

115

-70

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Europæisk fond for bæredygtig

udvikling

Partnerskabsaftaler med 3.

lande

I alt

250

750

6.334

250

750

5.064

-1.270

Fleksibilitetsinitiativer

Forøgelse af nødhjælpsreser-

ven

Forøgelse af fleksibilitetsin-

strumentet

Finansiering af særlige fleksi-

bilitetsinstrumenter ud over

betalingsloftet

Etablering af krisereserve

I alt

1.021

2.455

10.773

13.400

27.650

599

692

-928

-1.857

-10.773

-13.400

-26.958

Anm: 1) Øges fra 280 mio. euro årligt til 300 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2017-2020.

2) Øges fra 471 mio. euro årligt til 600 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2017-2020.

3) Udgøres af annullerede tilsagn fra år N-2. Ifølge Kommissionen kan dette udgøre €3,7 til 4,9 mia. årligt.

Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering (COM(2016) 603 og SWD(2016 299)) og seneste kompromisforslag

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er imod Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af den flerårige finansielle

ramme, idet forslaget potentielt kan medføre en betydelig forøgelse i medlemslandenes EU-

bidrag. Regeringen finder desuden ikke, at Kommissionens forslag afspejler den økonomiske

virkelighed i medlemslandene, hvor der foretages skarpe prioriteringer i de nationale budgetter,

og hvor udgiftsniveauet er underlagt stramme finanspolitiske regler.

Regeringens holdning er, at de udgiftslofter for forpligtelser og betalinger, som den nuværende

flerårige finansielle ramme sætter, er tilstrækkelige til at håndtere nye prioriteter og i øvrigt sikrer

et tilstrækkeligt råderum til fremtidige udfordringer. Det er desuden regeringens holdning, at der

skal ske en mere effektiv anvendelse af EU-midlerne og en løbende prioritering på lige fod med

den nationale budgetlægning i EU’s medlemsstater.

Regeringen lægger derfor vægt på, at yderligere forpligtelser til eksisterende eller nye EU-

programmer finansieres via omprioriteringer fra andre EU-programmer, således at den tilbage-

værende margin ikke minimeres betragteligt. Regeringen finder, at tilstrækkelige marginer til både

forpligtelses- og betalingslofterne er nødvendige for at sikre råderum til nye prioriteter og ufor-

udsete udgifter i fremtiden.

Regeringen er desuden kritisk over for de mange udgifter, som Kommissionen foreslår finansie-

ret ud over det betalingsloft, som EU’s stats- og regeringschefer vedtog med enstemmighed i

2013. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at alle udgifter, inkl. de særlige fleksibilitetsin-

strumenter, finansieres inden for betalingsloftet. Regeringen vil arbejde aktivt for at danne allian-

cer med ligesindende lande mhp. at sikre, at udgifterne finansieres

inden for

et uændret betalings-

loft på 0,98 pct. af EU28’s BNI.

Regeringen er særlig kritisk over for forslaget om at etablere en ny krisereserve finansieret af an-

nullerede tilsagn fra tidligere år. Et sådant instrument vurderes at kunne medføre en række uhel-

dige incitamenter og danne præcedens for den kommende MFF-aftale fra 2021. Desuden kan

forslaget medføre meget betydelige stigninger i EU’s samlede udgiftsniveau og dermed medlems-

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

landenes EU-bidrag.

Regeringen finder det dog positivt, at Kommissionen prioriterer den interne og eksterne migrati-

onsindsats i forslaget. Regeringen kan støtte prioriteringen af disse tiltag. Regeringen finder det

desuden vigtigt at sikre, at der fremover er tilstrækkeligt handlerum til at kunne håndtere evt.

merudgifter som følge af migrations- og flygtningekrisen.

Regeringen kan støtte det foreliggende kompromisforslag, idet aftalen indebærer, at de gældende

udgiftslofter respekteres, samtidig med at der inden for lofterne afsættes flere midler til særligt

migrationsindsatsen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i Rådet (al-

mindelige anliggender) den 20. september 2016, den 18. oktober 2016 og den 15. november

2016.

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for mødet i Rådet

(Økonomi og Finans - Budget) den 16. november 2016.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

2. EU's udvidelse

KOM-dokument foreligger endnu ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for EU’s udvidelse på basis af Kommissionens årlige udvidelsespakke, der gør status

for EU’s forhold til de syv udvidelseslande: Tyrkiet, Serbien og Montenegro, der er kandidatlande, som der for-

handles med; FYROM/Makedonien, og Albanien, der er kandidatlande, der ikke er indledt forhandlinger med;

og Kosovo og Bosnien-Hercegovina, der er potentielle kandidatlande, der endnu ikke er tildelt kandidatstatus.

Rådet ventes i den forbindelse at vedtage rådskonklusioner.

2. Baggrund

EU-Kommissionens årlige udvidelsespakke blev offentliggjort den 9. november. I det overord-

nede kommunikationspapir beskrives bl.a. de fokusområder, de såkaldte ”fundamentals”, som

med udgangspunkt i Københavns-kriterierne fra 1993 står helt centralt i optagelsesforhandlin-

gerne: Retsstatsprincipper og grundlæggende rettigheder, økonomisk styring samt reformer i den

offentlige sektor. I landerapporterne måles de enkelte kandidatlande og potentielle kandidatlande

på, hvor langt de er fra at leve op til europæiske standarder på disse områder, og på deres frem-

skridt i forhold til forhandlingernes 35 kapitler (”acquis”). På grund af fremtidig samordning med

det europæiske semester forventes næste udvidelsespakke først at komme i foråret 2018 med

henblik på rådskonklusioner i juni 2018. Den aktuelle pakke skal således kunne række 18 måne-

der (mod normalt 12). Kommissionen ønsker at undgå, at dette i sig selv giver anledning til for-

sinkelser i forhold til de enkelte lande. De såkaldte ’betingede anbefalinger’ af forhandlingsåbning

med Albanien og FYROM/Makedonien skal bl.a. ses i det lys, da det muliggør, at Rådet vil kun-

ne træffe beslutning om forhandlingsåbning i løbet af den kommende 18-månedersperiode, så-

fremt betingelserne vurderes opfyldt i mellemtiden.

SA-aftale i kraft

Apr. 2009

Juni 2015

April 2016

Apr. 2004

Maj 2010

Sep. 2013

Dec. 1964

Søgt medlemskab

Apr. 2009

Feb. 2016

Nej

Marts 2004

Dec. 2008

Dec. 2009

April 1987

Kandidatstatus

Juni 2014

Nej

Dec. 2005

Dec. 2010

Marts 2012

Dec. 1999

Forhandlingsstart

Nej

Juni 2012

Januar 2014

Okt. 2005

Albanien

Bosnien-Hercegovina

Kosovo

Makedonien/FYROM

Montenegro

Serbien

Tyrkiet

Trods de udfordringer EU-samarbejdet aktuelt står over for, ser de fleste medlemslande fortsat

udvidelsespolitikken som et vigtigt instrument, der bidrager til økonomisk og politisk udvikling

og derigennem stabilitet i regionen. Der er følgelig også udbredt opbakning til, at EU’s engage-

ment i udvidelsesprocessen bliver opretholdt. Engagement og momentum må dog ikke betyde, at

der slækkes på konditionaliteten. De enkelte landes ejerskab for processen er vigtig, ligesom EU’s

anerkendelse og belønning af reelle fremskridt i landene er afgørende for udvidelsesprocessens

troværdighed.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Rådet har siden sidste udvidelsespakke (november 2015) ikke truffet større beslutninger ifm. ud-

videlsesprocessen, men åbningen af retsstatskapitlerne (23 og 24) med Serbien, Bosnien-

Hercegovinas ansøgning om medlemskab i februar 2016, og Rådets efterfølgende anmodning til

Kommissionen om at forberede sin vurdering (”avis”) af landets stade samt ikrafttrædelsen af

Stabiliserings- og Associeringsaftalen med Kosovo i april 2016 er ikke desto mindre nævneværdi-

ge. I den kommende periode udgør nye kapitelåbninger med Serbien og Montenegro overvejelser

om indledning af optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien samt mere grundlæg-

gende spørgsmål ift. udvidelsesprocessen med Tyrkiet, som Rådet potentielt vil skulle håndtere.

Af centrale elementer i konklusionsforhandlingerne kan derudover nævnes:

Tyrkiet

Kommissionens landerapport tegner et særdeles kritisk billede af udviklingen i Tyrkiet. Forvær-

ringer i ytringsfriheden, herunder de mange fængslinger af journalister og lukninger af uafhængi-

ge, regeringskritiske medier, massefyringer- og anholdelser af offentligt ansatte, arrestation og

retsforfølgelse af folkevalgte parlamentarikere og borgmestre; omfattende problemer med retssy-

stemets uafhængighed m.fl. er årsag til stor bekymring.

Serbien

Landerapporten fremhæver bl.a. behov for fortsatte fremskridt inden for reformer af retsstats-

sektoren. Derudover fokus på normaliseringsprocessen med Kosovo samt Serbiens FUSP-

tilpasning.

Montenegro

Montenegro har iflg. Kommissionen vist fremskridt på en række områder, herunder bl.a. ved at

få lovgivning vedr. retsstatsprincipper på plads. Der er behov for fokus på implementering.

Albanien

Den opnåede politiske konsensus, der bl.a. har muliggjort de omfattende forfatningsændringer,

fremhæves som meget positiv, samtidig med, at der er en række negative forhold som f.eks. or-

ganiseret kriminalitet og korruption. Kommissionen anbefaler indledning af optagelsesforhand-

linger, såfremt Albanien fremviser fortsatte og væsentlige fremskridt inden for retssektor-

reformer.

FYROM/Makedonien

Kommissionens anbefaler i sin landerapport forhandlingsåbning med Makedonien under betin-

gelse af en fortsat implementering af ”Przino-aftalen” mellem regeringen og oppositionen (om

en overgangsperiode frem til afholdelse af valg) og substantielle fremskridt i implementeringen af

de såkaldte ”hastende reformprioriteter”.

Bosnien-Hercegovina

Ifølge Kommissionen har implementeringen af reformdagsordenens første fase (midt-2015 til

nu) fulgt handlingsplanen og været positiv. Visse fremskridt inden for reformer af retsvæsenet,

korruptionsbekæmpelse og organiseret kriminalitet, men fortsat også mange udeståender især ift.

implementering. Der spores ingen positiv udvikling ift. ytringsfrihed, og der er opmærksomhed

på situationen i Republika Srpska, hvor visse tiltag (som afholdelsen af en folkeafstemning i sep-

tember om en

Republika Srpska-dag,

samt myndighedernes direkte rapporteringer til Kommissio-

nen) virker underminerende på landets forfatningsmæssige enhed.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Kosovo

Landerapporten fremhæver bl.a. den bekymrende indenrigspolitiske situation med afbrydelser af

det normale parlamentariske virke flere gange i det forgangne år. De dårlige socioøkonomiske

forhold og manglende fremtidsudsigter har skabt grobund for migration.

3. Formål og indhold

Rådet (almindelige anliggender) ventes at drøfte status for udvidelsen på grundlag af Kommissi-

onens årlige udvidelsespakke offentliggjort den 9. november 2016. Der ventes vedtaget rådskon-

klusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner om udvidelsespakken og evt. tildeling af kandidatstatus/åbning

af forhandlinger i forhold til visse lande indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet. Der vil dog på sigt blive tale om konsekvenser for EU’s budget og dermed også

statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil tage del i EU’s politikker

på lige fod med de andre medlemslande.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det ventes, at medlemslandene generelt vil hilse Kommissionens udvidelsespakke velkommen

og støtte

fundamentals first

-tilgangen og den meritbaserede tilgang til forhandlinger med nuværen-

de og potentielle kandidatlande.

Fsva. de lande med hvilke, der pågår optagelsesforhandlinger (Tyrkiet, Serbien og Montenegro),

forventes der generelt at kunne opnås enighed om en konklusionstekst, der noterer sig landenes

respektive fremskridt og fortsatte udfordringer i optagelsesprocessen med understregning af vig-

tigheden af implementering. Der kan ventes stor opmærksomhed på udviklingen i Tyrkiet og de

bekymrende seneste tiltag fra myndighedernes, hvilket bl.a. har medført, at ét medlemsland har

ønsket at stille optagelsesforhandlingerne i bero. Fsva. Albanien ventes rådskonklusionerne bl.a.

at fremhæve behovet for fremskridt inden for alle fem centrale prioriteter inkl. retssektoren, før

indledning af optagelsesforhandlinger kan blive en realitet. Fsva. FYROM/Makedonien ventes

Rådet at fremhæve behovet for fremdrift i Przino-aftalen og substantielle fremskridt ift. ”de ha-

stende reform-prioriteter,” før indledning af optagelsesforhandlinger kan realiseres. Ift. Bosnien-

Hercegovina kan der bl.a. ventes en opfordring til, at Bosnien-Hercegovina sikrer en effektiv

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

implementering af reform-dagsordenen. Fsva. Kosovo kan Rådet bl.a. forventes at opfordre Ko-

sovo til at fokusere på implementering af reformer, ikke mindst inden for retssektoren. Græken-

land, Spanien, Rumænien, Cypern og Slovakiet anerkender ikke Kosovo, hvilket udgør en reel

forhindring for Kosovo i at kunne opnå kandidatstatus.

10. Regeringens generelle holdning

EU’s udvidelse udgør et instrument, der gennem EU’s tiltrækningskraft aktivt har skabt vidtræk-

kende politiske, sociale og økonomiske reformer i kandidatlande såvel som i potentielle kandidat-

lande. EU’s udvidelse har følgelig været til gevinst for freden og velstanden på hele det europæi-

ske kontinent, og der er derfor tale om en politik, man fra dansk side støtter op om. Samtidig

lægger den danske tilgang vægt på en stram, forsvarlig og meritbaseret forhandlingsproces i over-

ensstemmelse med den opstrammede forhandlingsramme fra 2006 samt den såkaldt ’nye tilgang’

med ”fundamentals first” fra 2012. Det er afgørende, at alle kandidatlande behandles ens, og at

de samme kriterier lægges til grund. Regeringen har taget grundlæggende positivt imod Kommis-

sionens udvidelsespakke.

Fsva. Tyrkiet anses udvidelsesprocessen for at være den bedste ramme for at fastholde Tyrkiets

tætte relationer til EU og derigennem holde Tyrkiet fast på, at landet som EU-kandidatland skal

leve op til højere internationale forpligtelser og standarder, herunder inden for demokrati og

menneskerettigheder.

Fsva. Serbien anses det for vigtigt, at Serbien fortsætter med at lægge en stor indsats på retsstats-

kapitlerne, bidrager konstruktivt til normaliseringsprocessen med Kosovo og styrker sin FUSP-

tilpasning således, at de fortsatte fremskridt kan skabe basis for fremdrift i udvidelsesprocessen,

herunder nye kapitelåbninger.

Fsva. Montenegro anerkendes de positive tiltag samtidig med, at der lægges vægt på, at frem-

skridtene fortsætter ikke mindst gennem fokus på implementering. Fremdrift i optagelsesproces-

sen, herunder nye kapitelåbninger, ses gerne og skal baseres på kontinuerlige og stabile frem-

skridt i Montenegros reformproces.

Fsva. Albanien er det vigtigt, at Albanien fortsætter sin indsats inden for alle fem centrale priori-

teter (bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, reformer af retsvæsen og den offent-

lige administration samt menneskerettigheder) i overensstemmelse med rådskonklusionerne fra

juni 2014 og viser en solid resultatliste, før indledning af optagelsesforhandlinger bliver en reali-

tet.

Fsva. Makedonien er det vigtigt, at EU opretholder et pres på Makedonien mhp. fremdrift i re-

formsporet, før optagelsesforhandlingerne kan indledes. Danmark støtter, at udvidelsesprocessen

med Makedonien og en løsning på navnestriden med Grækenland holdes adskilt.

Fsva. Bosnien-Hercegovina bakkes op om fortsat fremdrift i Bosnien-Hercegovinas europæiske

integration, bl.a. som et vigtigt bidrag til øget sikkerhed og stabilitet i landet og i regionen. Frem-

drift må dog basere sig på stadige og solide fremskridt ift. den omfattende reformdagsorden,

hvor faktisk implementering er afgørende. Regeringen må tage ansvar for udviklingen i hele lan-

det, inkl. i Republika Srpska.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Fsva. Kosovo lægges vægt på fremskridt inden for retsstatssektoren, herunder bekæmpelse af

organiseret kriminalitet og korruption. Regeringen må sætte ind over for de socioøkonomiske

forhold, og både regeringen og oppositionen må vise vilje til reel politisk dialog. I normalise-

ringsprocessen med Serbien må begge parter bidrage konstruktivt.

Regeringen bakker op om EU-medlemskabsperspektivet for landene på det vestlige Balkan og er

generelt enig i Kommissionens vurderinger og anbefalinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Udvidelsespakken 2016 har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2016 (udkast til konklusio-

ner)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december ventes en drøftelse af udkastet til konklusioner for mødet

i Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2016. Udkastet foreligger endnu ikke. Det er forventningen, at

stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd vil drøfte migrations- og flygtningekrisen, intern og

ekstern sikkerhed samt økonomisk og social udvikling, herunder unge. Endvidere ventes en drøftelse af neder-

landsk ratifikation af EU’s associeringsaftale med Ukraine.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd mødes den 15.-16. december 2016. I henhold til forretningsordenen for

Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møder i Det Europæ-

iske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december 2016 vil udkast til konklusioner for

mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2016 blive drøftet. Udkastet foreligger endnu

ikke.

Hovedemner for mødet i Det Europæiske Råd ventes at være migration, sikkerhed samt økono-

misk og social udvikling. Endvidere ventes en drøftelse af nederlandsk ratifikation af EU’s asso-

cieringsaftale med Ukraine.

Migration- og flygtningekrisen

Stats- og regeringscheferne ventes på mødet i Det Europæiske Råd at drøfte status for arbejdet

med migrationspartnerskaber, herunder de foreløbige resultater af forhandlingerne med de nu-

værende fem partnerlande. Der ventes endvidere en drøftelse af en eventuel udvidelse af grup-

pen af partnerlande, samt hvilke kriterier der i så fald skal lægge til grund for valget af nye part-

nerlande. Herudover ventes en drøftelse af status for EU-Tyrkiet aftalen. Endelig ventes Det

Europæiske Råd at gøre status for fremskridtene ift. reform af det fælles europæiske asylsystem,

og den fremtidige anvendelse af principperne om ansvar og solidaritet.

Sikkerhed

Det Europæiske Råd ventes at have en drøftelse af intern og ekstern sikkerhed. Fsva. intern sik-

kerhed ventes stats- og regeringscheferne at gøre status for implementeringen af Kommissionens

europæiske sikkerhedsdagsorden fra april 2015, der indeholder forslag om en række tiltag mhp. at

sikre en effektiv EU-indsats mod terrorisme og øvrige trusler mod sikkerheden. Om nødvendigt

vil stats- og regeringscheferne udstikker retningslinjer for den fremtidige indsats på området.

Fsva. ekstern sikkerhed ventes der en bred drøftelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i tre deleelementer: 1)HR/VPens implementeringsplan

for sikkerhed og forsvar, 2) opfølgningen på EU-NATO erklæringen fra NATO-topmødet i juli

d.å. samt 3) Kommissionens forsvarshandlingsplan der ventes fremsat ultimo november.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Økonomisk og social udvikling, herunder unge

Der ventes på mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. december en opfølgning på fremskridte-

ne i arbejdet med en række initiativer indenfor økonomisk og social udvikling, herunder unge.

Konkret ventes stats- og regeringscheferne at følge op på de lovgivningsmæssige fremskridt ift.

den foreslåede forlængelse af den Europæiske Investeringsfond (EFSI), arbejdet med færdiggø-

relse og implementering af Kommissionens strategier for det indre marked samt styrkelsen af

EU’s indsats ift. unge.

EU’s associeringsaftale med Ukraine

Det ventes på mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. december en drøftelse af den videre pro-

ces for nederlandsk ratifikation af EU’s associeringsaftale med Ukraine. Drøftelsen finder sted i

lyset af den nederlandske folkeafstemning om ratifikation af aftalen den 6. april 2016. Afstem-

ningen resulterede i et nej, hvorfor Nederlandene som eneste EU-land endnu ikke har ratificeret

aftalen. Det er forventningen, at den nederlandske Premierminister på mødet i Det Europæiske

Råd vil præsentere sit udspil til, hvordan man fra nederlandsk side forestiller sig sagen løst, hvor-

efter stats- og regeringscheferne vil træffe beslutning om vejen frem.

Det bemærkes, at der afhængigt af udviklingen frem mod topmødet vil kunne komme yderligere

emner på dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd, herunder forlængelse af EU’s økono-

miske sanktioner mod Rusland der udløber 31. januar 2017.

Endelig bemærkes det, at der i forlængelse af mødet i Det Europæiske Råd afholdes et uformelt

topmøde i EU27-kredsen den 16. december. Det er forventningen, at stats- og regeringscheferne

fra EU27 på mødet vil klarlægge de videre retningslinjer for processen omkring de kommende

udtrædelsesforhandlinger med Storbritannien.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2016 foreligger endnu

ikke. Udkastet til konklusioner ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyt-

telsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter,

målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog

ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

9. Forhandlingssituationen

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16.

december velkommen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2016 (udkast til kommenteret dags-

orden) blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for mødet i Rådet (almindelige anliggen-

der) den 15. november 2016.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

4. Inter-institutionel aftale om bedre lovgivning

KOM(2015) 0216

Nyt notat

1. Resumé

Som besluttet i den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra april 2016 har Rådet af flere omgange drøf-

tet udformningen af det kommende års arbejdsprogram med Kommissionen. På den baggrund har Kommissionen

den 25. oktober offentliggjort arbejdsprogrammet for 2017. Arbejdsprogrammet blev præsenteret på mødet i Rådet

(almindelige anliggender) den 15. november. Som aftalt i den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning skal

Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet indgå en fælles erklæring, der udstikker de prioriterede sager for

2017. På rådsmødet den 13. december ventes Rådet at godkende udkastet til en inter-institutionel erklæring om

prioriteterne i 2017. Udkastet til den inter-institutionelle erklæring er endnu ikke modtaget. Formandskabet

forventes herudover at orientere om status for implementeringen af de øvrige elementer i den inter-institutionelle

aftale om bedre lovgivning, herunder lovgivningsdatabasen og registeret over delegerede retsakter.

2. Baggrund

Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. I aftalen

fremgår det, at Kommissionen vil indgå i dialog med henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet

både før og efter vedtagelsen af sit årlige arbejdsprogram. Denne dialog vil bl.a. omfatte tidlige

bilaterale udvekslinger af synspunkter om initiativer i det efterfølgende år inden forelæggelsen af

Kommissionens hensigtserklæring (”letter of intent”). Rådet havde i det lys en første indledende

drøftelse den 24. juni 2016. Den 14. september offentliggjorde Kommissionen sin hensigtserklæ-

ring, som efterfølgende blev præsenteret på rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. sep-

tember 2016. På denne baggrund fremsatte Kommissionen den 25. oktober sit arbejdsprogram

for 2017 med overskriften ”Realisering af et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer”. Ar-

bejdsprogrammet blev præsenteret på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 15. novem-

ber. I overensstemmelse med den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning vil Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab skulle udarbejde en erklæring om prioriteterne

for 2017.

I den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fremgår det derudover, at de tre institutio-

ner skal etablere en fælles lovgivningsdatabase, således at lovgivningen kan følges fra start til slut

ét sted. Herudover fremgår det, at Kommissionen skal oprette et register over delegerede retsak-

ter inden udgangen af 2017.

3. Formål og indhold

Det er formandskabets intention, at den inter-institutionelle erklæring om prioriteterne i det lov-

givningsmæssige arbejde for 2017 godkendes på rådsmødet. Yderligere ventes en orientering

vedrørende status for arbejdet med lovgivningsdatabasen og registeret over delegerede retsakter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil være en del af drøftelserne om erklæringen fra de tre institutioner – Eu-

ropa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning hertil er endnu ikke

kendt.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning vil i sig selv ikke at have

konsekvenser for statsfinanserne, miljøet eller beskyttelsesniveauet. De dele af aftalen, der vedrø-

rer bedre EU-lovgivning, kan derimod medføre positive konsekvenser for samfundsøkonomien

og erhvervslivet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre regulering, som vil reducere unød-

vendige byrder for virksomheder, myndigheder og borgere. Konsekvenserne af de forslag, som

vil blive nævnt i den inter-institutionelle erklæring, vil blive vurderet, når Kommissionen frem-

sætter de konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der i Rådet vil være bred støtte til udkastet til en inter-institutionel er-

klæring, mens statusorienteringen vedrørende implementeringen af den inter-institutionelle aftale

om bedre lovgivning vil kunne tages til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det overordnede fokus i Kommissionens arbejdsprogram for 2017, herunder

særligt forsøget på at fokusere på de områder, hvor der kun gennem fælles EU-handling kan le-

veres de nødvendige resultater. På den baggrund er det forventningen, at regeringen vil kunne

støtte udkastet til en inter-institutionel erklæring vedrørende det lovgivningsmæssige arbejde i

2017. Det er forventningen, at regeringen vil kunne tage orienteringen vedrørende status for im-

plementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Arbejdet med lovgivningsmæssig programmering for 2017 har senest været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg til orientering den 4. november 2016 forud for rådmødet (almindelige anlig-

gender) den 15. november 2016.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

5. Det europæiske semester 2017

KOM (2016) 0725

Nyt notat

1. Resumé

Det europæiske semester er på dagsordenen for Rådet (almindelige anliggender) den 13. decem-

ber med henblik på en præsentation ved Kommissionen af den årlige vækstundersøgelse for

2017. Den årlige vækstundersøgelse blev offentliggjort den 16. november 2016 som led i en sam-

let ”semester-pakke” og indleder det europæiske semester for 2017.

2. Baggrund

Det europæiske semester har til formål at styrke ex-ante koordinationen af den økonomiske poli-

tik, dvs. integrerede drøftelser af landenes økonomiske politik og vedtagelse af anbefalinger for-

ud for vedtagelsen af national politik. Semesteret udgør den overordnede ramme for den prakti-

ske gennemførelse af processerne i EU’s økonomiske samarbejde, der håndteres af Rådet (øko-

nomiske og finansielle anliggender).

Semesteret indeholder to faser; først en horisontal del knyttet til Det Europæiske Råds forårs-

topmøde og vedtagelsen af økonomisk-politiske retningslinjer, dernæst en landespecifik del knyt-

tet til DER’s møde i juni, hvor der vedtages landespecifikke anbefalinger. Landene forventes

herefter at tage højde for anbefalingerne i det efterfølgende arbejde med den økonomiske politik.

Kommissionens samlede semesterpakke af 16. november 2016, indeholder bl.a. Kommissionens

årlige vækstundersøgelse 2017, Kommissionens varslingsrapport 2017 og Kommissionens forslag

til anbefalinger til euroområdet som helhed 2017. Kommissionen ventes at præsentere den årlige

vækstundersøgelse i forbindelse med rådsmødet (almindelige anliggender) den 13. december.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfor-

dringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politik-anbefalinger for EU-landene.

I vækstundersøgelsen for 2017 fremhæver Kommissionen, at alle EU-landene oplever vækst,

investeringerne stiger og der er blevet skabt otte millioner nye arbejdspladser siden 2013. Samti-

dig er offentlige underskud reduceret og gældsniveauer er stabiliseret og ventes at falde. Kom-

missionen understreger dog, at opsvinget er skrøbeligt, og der fortsat er store udfordringer.

BNP- og produktivitetsvækst ligger under det langsigtede potentiale, og investeringsniveauet er

under niveauet fra før krisen. Derudover er arbejdsløsheden fortsat høj i store dele af Europa,

hvilket har medført sociale konsekvenser i flere EU-lande.

I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sine overordnede prioriteter for den øko-

nomiske politik i EU fra tidligere år: 1) fremme af investeringer, 2) gennemførelse af strukturre-

former og 3) ansvarlig finanspolitik. For en uddybning af indholdet af vækstundersøgelsen 2017

henvises til samlenotat vedrørende ECOFIN 6. december 2016.

3. Formål og indhold

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere den årlige vækstundersøgelse for 2017. På

rådsmødet forventes ingen substansdrøftelse af vækstundersøgelsen, der også er på dagsordenen

for Rådet (økonomiske og finansielle anliggender) den 6. december.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet støtter generelt den økonomisk-politiske koordinering under det europæiske

semester og makroubalanceproceduren, men har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Den årlige vækstundersøgelse har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens årlige vækst-

undersøgelse er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det om-

fang en sådan overvågning bidrager til at understøtte sunde offentlige finanser og makroøkono-

misk stabilitet og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, men

sikringen af gode rammevilkår mv. for investeringer ventes at have positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser på længere sigt.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af vækstundersøgelsen til efterretning.

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens fokus på fremme af investeringer, gennem-

førelse af strukturreformer og ansvarlig finanspolitik.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af investeringer, gen-

nemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspolitik.

Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolideringsdagsorden.

Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Regeringen finder gene-

relt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser

for at mobilisere private investeringer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016

Køreplanen for det europæiske semester 2017 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 15. november. Kommissionens

samlede semesterpakke, herunder den årlige vækstundersøgelse, blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for mødet i Rådet (økonomiske og finansielle anliggender) den 6.

december.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) 13. december 2016