UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 66
Offentligt

Lovforslag nr.

L 29

Folketinget 2015-16

Fremsat den 8. oktober 2015 af udenrigsministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

§ 1.

Danmark deltager i Den Europæiske Unions samar-

bejde om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

jf. tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde, på grundlag af tilvalgsordningen be-

skrevet i bilaget til protokol nr. 22 om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten.

§ 2.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2.

§ 3 har virkning den første dag i måneden, der føl-

ger efter meddelelsen til de andre EU-medlemsstater om

overgang til tilvalgsordningen, jf. § 1.

§ 3.

I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks til-

trædelse af De Europæiske Fællesskaber, som bl.a. ændret

ved § 2 i lov nr. 322 af 6. juni 1998 og senest ved § 2 i lov

nr. 321 af 30. april 2008, foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Retsakter, der er vedtaget til udbygning af Schen-

gen-reglerne, og som Danmark har tiltrådt på mellemstats-

ligt grundlag, sættes i kraft i Danmark i det omfang, de efter

EU-retten er umiddelbart anvendelige.«

§ 4, nr. 14, litra a,

ophæves.

Nr. 14, litra b, bliver herefter nr. 14, litra a.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

AS001575

Udenrigsmin.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1. Politisk aftale samt regeringsanalyse om samarbejdet om retlige og indre anliggender

Lovforslagets hovedindhold

2.1. Baggrund om retsforbeholdet

2.2. Gældende ret for EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender

2.2.1 Det strafferetlige og politimæssige samarbejde

2.2.2 Samarbejdet inden for det civil-, handels- og familieretlige område

2.2.3 Samarbejdet vedrørende grænsekontrol, asyl og indvandring

2.3. Tilvalgsordningen

2.3.1 Tilvalgsordningen i hovedtræk

2.3.2 Hvad bliver Danmark bundet af?

2.3.3 Nærmere om tilvalg på forslagsstadiet

2.3.4 Nærmere om efterfølgende tilvalg

2.3.5 Tredjelandsaftaler

2.3.6 Omfanget af EU’s eksterne kompetence

2.3.7 Tilvalg af eksisterende rådsafgørelser om tredjelandsaftaler

2.3.8 Schengen-samarbejdet

2.3.9 Særligt om eksisterende Schengen-retsakter

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sammenfattende skema

sinde skulle blive aktuelt at overveje et tilvalg på asyl- og

indvandringsområdet.

Med EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender –

også kaldet RIA-samarbejdet - forstås i dette lovforslag for-

anstaltninger, der efter det gældende traktatgrundlag vedta-

ges på grundlag af tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde om et område med fri-

hed, sikkerhed og retfærdighed samt persondatabeskyttelse i

relation til politi- og strafferet efter samme traktats artikel

16.

I forbindelse med Lissabon-Traktaten fik Danmark ind-

rømmet en særlig ret til at overgå til en tilvalgsordning, der

svarer til den, som Storbritannien og Irland er omfattet af.

Den danske tilvalgsordning er fastlagt i bilaget til protokol

nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

Traktaten. Forbeholdsprotokollen (herefter benævnt »Proto-

kol nr. 22«) er vedlagt som bilag 2 til nærværende lovfor-

slag.

Omdannelse af retsforbeholdet sker ved, at regeringen i

givet fald meddeler de øvrige EU-medlemsstater, at Dan-

mark ønsker at overgå til tilvalgsordningen. Tilvalgsordnin-

gen får virkning fra den første dag i den måned, der følger

efter meddelelsen herom fra den danske regering.

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for Dan-

mark at omdanne det nuværende retsforbehold til en til-

valgsordning.

Med en tilvalgsordning bestemmer Danmark selv, hvilke

dele af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender,

Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå

uden for.

Forligspartierne har i de politiske aftaler af 10. december

2014 og 17. marts 2015 (bilag 3 og 4) fastlagt de politiske

rammer for tilvalg af RIA-retsakter. Aftalerne er udtryk for

en grundlæggende politisk forståelse mellem de deltagende

partier på de områder, aftalerne dækker. En ændring af afta-

lerne forudsætter enighed mellem aftalepartierne.

Aftalepartierne er enige om, at den danske udlændingepo-

litik fortsat skal fastlægges i Danmark. Det indebærer, at af-

talepartierne ikke vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende

asyl og indvandring, som Danmark i dag står udenfor. Frem-

tidige tilvalg af retsakter om asyl og indvandring forudsætter

enighed blandt aftalepartierne. Dermed har hvert af aftale-

partierne som en ekstra forsikring vetoret, hvis det nogen

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Lovforslaget indebærer, at Folketinget i medfør af grund-

lovens § 19 giver sit samtykke til, at regeringen på Dan-

marks vegne afgiver en sådan meddelelse til de øvrige EU-

medlemsstater, og at beslutning om tilvalg af enkelte retsak-

ter, såvel eksisterende som fremtidige, efter overgang til en

tilvalgsordning træffes af regeringen efter forelæggelse for

Folketingets Europaudvalg i overensstemmelse med de pro-

cedurer, der er udviklet i praksis gennem aftaler mellem

Europaudvalget og regeringen.

Det bemærkes, at regeringen på baggrund af nærværende

lovforslag agter at tilvælge de i alt 26 eksisterende RIA-rets-

akter, der er opregnet i bilag 5 til lovforslaget, samt den

kommende forordning om Europol umiddelbart efter en

eventuel overgang til tilvalgsordningen. For så vidt angår

disse retsakter anses Europaudvalgs-proceduren for gen-

nemført med Folketingets vedtagelse af dette lovforslag.

På de områder af retssamarbejdet, som ikke vedrører asyl

og indvandring, er det aftalepartiernes pejlemærke at tilvæl-

ge den lovgivning, som enten giver konkrete fordele for bor-

gere og virksomheder, eller hvor det vurderes at være gavn-

ligt for Danmark at bidrage aktivt til udviklingen fremadret-

tet. Ambitionen er at gøre det sværere at være kriminel,

tryggere at være borger og lettere at være virksomhed i Dan-

mark.

Det nævnes bl.a. i den politiske aftale af 17. marts 2015,

at det skal være lettere for borgerne og virksomhederne, når

de handler på tværs af grænserne. Når en kunde eller leve-

randør går konkurs i et andet EU-land, når regningerne ikke

bliver betalt, eller når krav skal inddrives. I alle de tilfælde

skal danske borgere have mindst lige så gode vilkår som alle

andre i Europa, og danske virksomheder skal sikres fair og

lige konkurrencevilkår i Europa.

I stedet for at være udelukket fra deltagelse i dette samar-

bejde, får Danmark med tilvalgsordningen en ret til - fra sag

til sag - at tilvælge de enkelte RIA-retsakter og dermed blive

omfattet af den tilvalgte retsakt på lige fod med de øvrige

medlemsstater.

Der er alene tale om en valgmulighed for Danmark. Der er

således ikke pligt til, at Danmark tilvælger retsakter. Dan-

mark kan ikke blive bundet af nye retsakter, som Danmark

ikke selv har tilvalgt, jf. nærmere neden for i punkt 3.

Lovforslaget indebærer, at der på RIA-området overlades

beføjelser til EU’s institutioner, jf. grundlovens § 20. Der

henvises til redegørelse for visse forfatningsretlige spørgs-

mål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-

Traktaten (se denne redegørelse side 86 f.). Lovforslaget

skal således behandles efter proceduren i grundlovens § 20,

hvilket medfører, at lovforslaget – hvis lovforslaget ikke

vedtages af et flertal på fem sjettedele af Folketingets med-

lemmer, og regeringen opretholder lovforslaget – skal fore-

lægges folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse

efter de regler for folkeafstemninger, der er fastsat i grund-

lovens § 42.

Tilvalgsordningen foreslås lovteknisk gennemført ved en

ændring af lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om tiltrædelse af

De Europæiske Fællesskaber med senere ændringer (tiltræ-

delsesloven).

1.1. Politisk aftale samt regeringsanalyse om samarbejdet

om retlige og indre anliggender

Den 10. december 2014 indgik Socialdemokraterne, Ven-

stre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti »Aftale om Danmark i Europol«.

Aftalepartierne indgik endvidere den 17. marts 2015 »Aftale

om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre an-

liggender«. Aftalerne er optrykt som henholdsvis bilag 3 og

bilag 4 til lovforslaget.

I medfør af den politiske aftale af 10. december 2014 ned-

sattes en analysegruppe om omdannelse af Danmarks rets-

forbehold til en tilvalgsordning. Analysegruppen fik til op-

gave at gennemføre en analyse af EU-lovgivningen på RIA-

området med fokus på de retsakter, som Danmark på grund

af retsforbeholdet ikke har været en del af. Analysegruppens

arbejde mundede ud i regeringsanalysen »Samarbejdet om

retlige og indre anliggender – en analyse af EU-lovgivning

omfattet af retsforbeholdet«, der blev offentliggjort i marts

2015. Redegørelsen findes på Udenrigsministeriets hjemme-

side (www.um.dk) såvel som på Justitsministeriets hjemme-

side (www.jm.dk).

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Baggrund om retsforbeholdet

Grundlaget for det danske retsforbehold er bestemmelsen i

Edinburgh-afgørelsen fra 1992 om, at Danmark alene delta-

ger i RIA-samarbejdet på mellemstatsligt grundlag. Edi-

nburgh-afgørelsen er stadig gældende.

Edinburgh-afgørelsens formulering af retsforbeholdet in-

debar, at Danmark i 1992 deltog fuldt ud i RIA-samarbejdet.

Det skyldtes, at RIA-samarbejdet på det tidspunkt netop var

mellemstatsligt (den daværende søjle 3). Edinburgh-afgørel-

sen betød således, at forbeholdet først ville få virkning, hvis

dele af RIA-samarbejdet blev flyttet til det klassiske EU-

samarbejde, dvs. det såkaldte overstatslige samarbejde (den

daværende søjle 1).

Det skete delvist med Amsterdam-Traktaten i 1999, hvor

samarbejdet om henholdsvis grænsekontrol, asyl og indvan-

dring samt civil-, handels- og familieret overgik fra at være

mellemstatsligt til at være overstatsligt. Dermed blev rets-

forbeholdet aktualiseret for denne del af RIA-samarbejdet.

Det strafferetlige og politimæssige samarbejde forblev imid-

lertid på et mellemstatsligt grundlag, og dermed havde rets-

forbeholdet ikke virkning for denne del af samarbejdet.

Amsterdam-Traktaten medførte endvidere, at det såkaldte

Schengen-samarbejde blev integreret i det traktatmæssige

EU-samarbejde.

Amsterdam-Traktatens ændringer nødvendiggjorde, at be-

stemmelserne fra Edinburgh-afgørelsen blev omsat i en sær-

lig forbeholdsprotokol til traktaterne, der fastlagde Dan-

marks stilling på området.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Med Lissabon-Traktaten fra december 2009 blev det re-

sterende mellemstatslige RIA-samarbejde, dvs. det straffe-

retlige og politimæssige samarbejde, overflyttet til den over-

statslige ramme i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde. Traktatafsnittet ændrede samtidig navn til

»Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed«.

Retsforbeholdet omfatter således i dag hele RIA-samar-

bejdet. Protokol nr. 22 blev i forbindelse med Lissabon-

Traktaten tilpasset for at afspejle denne nye situation.

2.2. Gældende ret for EU-samarbejdet om retlige og indre

anliggender

EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender fremgår i

det gældende traktatgrundlag af tredje del, afsnit V, i Trak-

taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (artikel 67

– 89).

Første del af dette traktatafsnit indeholder i kapitel 1 en

række almindelige bestemmelser vedr. RIA-samarbejdet ef-

terfulgt af i alt 4 kapitler for hvert af de enkelte politikområ-

der under RIA-samarbejdet. Det drejer sig om politikker for

grænsekontrol, asyl og indvandring (kapitel 2, artikel

77-80); samarbejdet om civilretlige spørgsmål, herunder fa-

milie- og handelsret (kapitel 3, artikel 81) samt retligt sam-

arbejde i straffesager (kapitel 4, artikel 82) og politisamar-

bejde (kapitel 5, artikel 87-89).

For en uddybende gennemgang af EU-lovgivningen under

politikområderne henvises til kapitel 7 og 8 i regeringsrede-

gørelsen fra marts 2015 »Samarbejdet om retlige og indre

anliggender – en analyse af EU-lovgivning omfattet af Rets-

forbeholdet«. Redegørelsen findes på Udenrigsministeriets

hjemmeside (www.um.dk) såvel som på Justitsministeriets

hjemmeside (www.jm.dk).

Hovedelementerne i RIA-samarbejdets politikområder kan

sammenfattes som følger:

2.2.1 Det strafferetlige og politimæssige samarbejde

Det strafferetlige samarbejde sigter mod et højt sikker-

hedsniveau ved hjælp af samarbejde om forebyggelse og be-

kæmpelse af organiseret og anden kriminalitet, herunder

menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig narkotikahan-

del, ulovlig våbenhandel, korruption og svig. Bekæmpelse

af terror indgår i stigende grad som et centralt samarbejds-

område. Politisamarbejdet finder sted både direkte mellem

de nationale politimyndigheder og gennem den europæiske

politienhed, Europol. Politisamarbejdet omfatter bl.a. opera-

tivt samarbejde vedrørende forebyggelse, afsløring og efter-

forskning af kriminelle handlinger, samarbejde om udveks-

ling og analyse af relevante oplysninger vedrørende krimi-

nalitet, uddannelsesmæssigt samarbejde og samarbejde mel-

lem forbindelsesofficerer. Det strafferetlige samarbejde om-

fatter bl.a. gensidig retshjælp i straffesager, samarbejde om

udlevering mellem medlemsstaterne, gensidig anerkendelse

af retsafgørelser og indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-

nes straffelovgivninger, herunder vedrørende straffene for

organiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahan-

del. Det strafferetlige samarbejde finder ligeledes sted direk-

te mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne samt

gennem Eurojust (samarbejdet mellem medlemsstaternes

anklagemyndigheder).

2.2.2 Samarbejdet inden for det civil-, handels- og

familieretlige område

Det civilretlige samarbejde skal bl.a. sikre en effektiv ad-

gang til domstolene. Samarbejdet om civilretlige spørgsmål

med grænseoverskridende virkning omfatter navnlig foran-

staltninger, der er nødvendige for det indre markeds funkti-

on. Området omfatter blandt andet gensidig anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser, samarbejde om forkyndelse

på tværs af grænserne, etableringen af et civilretligt netværk

til fremme af det praktiske samarbejde og regler om visse

grænseoverskridende spørgsmål vedrørende f.eks. bevisop-

tagelse og konkurs. På familierettens område er der vedtaget

retsakter om visse grænseoverskridende spørgsmål som

f.eks. arveret, underholdspligt, skilsmisse og separation samt

forældreansvar, herunder internationale børnebortførelser.

2.2.3 Samarbejdet vedrørende grænsekontrol, asyl og

indvandring

Dette samarbejde har til formål at skabe et område uden

indre grænsekontrol med en fælles europæisk asyl- og ind-

vandringspolitik. Der sigtes mod en forbedret forvaltning af

indvandring til EU og et fælles europæisk asylsystem. Ulov-

lig indvandring skal bekæmpes, herunder gennem etablering

af et partnerskab med oprindelses- og transitlandene bl.a.

med henblik på at styrke kapaciteten til at håndtere migrati-

onsstrømme. Et centralt område er Schengen-samarbejde

om kontrollen af de ydre grænser, herunder den fælles vi-

sum-politik. EU etablerede pr. 1. maj 2005 et grænseagen-

tur, FRONTEX, der bistår medlemsstaterne med kontrollen

af EU's ydre grænser. Det følger af den politiske aftale af

10. december 2014 om Danmark i Europol (optrykt som bi-

lag 3), at Danmark ikke deltager i EU-samarbejdet om asyl

og indvandring.

2.3. Tilvalgsordningen

I Protokol nr. 22 findes en adgang for Danmark til at æn-

dre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Denne tilvalgsmo-

del svarer til den gældende ordning for Storbritannien og Ir-

land.

Det fremgår således af artikel 8, stk. 1, i Protokol nr. 22,

at Danmark til enhver tid i overensstemmelse med sine for-

fatningsmæssige bestemmelser kan meddele de andre med-

lemsstater, at protokollens regelsæt om Danmarks nuværen-

de retsforbehold erstattes af bestemmelser om en tilvalgs-

ordning. Denne ordning er beskrevet i et bilag til protokol-

len. Overgangen får ifølge Protokollen EU-retlig virkning

den første dag i den måned, der følger efter meddelelsen.

2.3.1 Tilvalgsordningen i hovedtræk

En omdannelse af det gældende retsforbehold til en til-

valgsordning ændrer ikke på udgangspunktet om, at Dan-

mark ikke deltager i – og ikke bliver bundet af – retsakter,

der vedtages med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Unions Funktionsmådes RIA-afsnit. Det følger i øvrigt af

artikel 7 i bilaget til Protokol nr. 22, at Danmark heller ikke

deltager i de EU-regler, der vedrører persondatabeskyttelse

inden for det strafferetlige og politimæssige samarbejde, og

som er vedtaget med hjemmel i denne traktats artikel 16, så-

fremt Danmark ikke har tilvalgt de pågældende retsakter in-

den for det strafferetlige og politimæssige samarbejde.

Omdannelsen til en tilvalgsordning indebærer derimod

som noget nyt, at Danmark – sag for sag – får ret til at træffe

beslutning om at deltage i samarbejdet om den pågældende

retsakt mv.

Tilvalgsordningen er i sine grundtræk ganske enkel. Den

giver Danmark ret til, når et forslag til en ny retsakt frem-

lægges i Rådet, at vælge at deltage i forhandlingerne om

retsaktsforslaget og senere deltage i vedtagelsen af retsakten

og dermed blive bundet af den.

Alternativt kan Danmark vente, til retsakten er vedtaget,

og på et hvilket som helst tidspunkt herefter vælge at blive

omfattet af retsakten på lige fod med de øvrige medlemssta-

ter, også selv om Danmark ikke deltog i vedtagelsen af rets-

akten.

Hvis Danmark afholder sig fra at tilvælge en retsakt, vil

det fortsat være sådan, at Danmark ikke deltager i den på-

gældende retsakt og ikke er bundet af den. Der er ikke efter

tilvalgsordningen noget krav om, at Danmark efter et vist

tidsrum tilvælger en retsakt. Danmark kan vælge permanent

at stå udenfor.

Det er således Danmark selv, der beslutter, hvilke dele af

RIA-samarbejdet Danmark ønsker at være en del af.

Den 1. december 2014 udløb en overgangsordning i med-

før af den særlige overgangsprotokol til Lissabon-Traktaten

(protokol nr. 36), hvorefter Kommissionen og EU-domsto-

len fik fulde beføjelser hvad angår traktatbrudssager for

medlemsstaters manglende efterlevelse af forpligtelserne

under eksisterende mellemstatslige retsakter på det politi- og

strafferetlige område. Under det gældende retsforbehold

fremgår det indirekte af artikel 2 i protokol 22, at Danmark

fortsat har en særstilling på dette område. Med en omdan-

nelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning omfattes Dan-

mark af en ny artikel 2, der fremgår af bilaget til Protokol-

len. Overgangen til tilvalgsordningen medfører, at særstillin-

gen for Danmark med hensyn til eksisterende mellemstatsli-

ge retsakter på det politi- og strafferetlige område ophører.

2.3.2 Hvad bliver Danmark bundet af?

Et tilvalg er bindende. Det gælder, hvad enten det foreta-

ges på forslagsstadiet eller efter vedtagelsen af retsakten.

Heraf følger, at Danmark herefter er bundet af den vedtagne

retsakt på lige fod med de øvrige medlemsstater. Dette gæl-

der også, selv om Danmark i sidste ende stemmer imod et

tilvalgt forslag til retsakt.

Afledte retsakter, der vedtages med hjemmel i en tilvalgt

retsakt – dvs. delegerede retsakter og gennemførelsesretsak-

ter svarende til bekendtgørelser efter dansk ret – binder også

Danmark.

Danmark er ikke bundet af fremtidige ændringer til en til-

valgt retsakt, og Danmark vil ikke være forpligtet til at til-

vælge ændringer. Danmark bliver heller ikke bundet af an-

dre retsakter med tilknytning til den retsakt, som Danmark

oprindeligt tilvalgte.

Danmark bliver kun bundet af andre retsakter – hvad en-

ten der er tale om ændringsretsakter eller retsakter, der i øv-

rigt videreudvikler samarbejdet – hvis Danmark selv beslut-

ter sig for at tilvælge de pågældende nye eller ændrede rets-

akter.

Der gælder særlige regler vedrørende EU’s tredjelandsaf-

taler (den eksterne kompetence) og vedrørende Schengen-

samarbejdet, jf. afsnit 2.3.6 og 2.3.8.

Hvis Danmark ikke tilvælger en ændringsretsakt, er ud-

gangspunktet, at den oprindelige retsakt, som Danmark i sin

tid tilvalgte, fortsat vil være gældende for Danmark på de

betingelser, der fremgår af den oprindelige retsakt.

Hvis Danmark beslutter ikke at deltage i den ændrede ud-

gave af en eksisterende retsakt, kan de øvrige medlemsstater

opfordre Danmark til at tilslutte sig ændringsretsakten, hvis

den bliver uanvendelig som følge af, at Danmark ikke har

tilvalgt ændringerne til den. Danmark har derefter et vist

tidsrum til at tage stilling. Hvis Danmark fortsat vælger ikke

at deltage, kan de andre medlemsstater vælge at udelukke

Danmark fra den oprindelige retsakt. Dette betyder, at den

eksisterende foranstaltning ophører med at være bindende

for eller finde anvendelse på Danmark. Dette følger af arti-

kel 5, stk. 2, i bilaget til Protokol nr. 22. Der er ikke ek-

sempler på, at mekanismen har været anvendt i forhold til

Storbritannien og Irland.

Det fremgår af erklæring nr. 26 til Lissabon-Traktaten, at

når en medlemsstat vælger ikke at deltage i en foranstaltning

inden for RIA-området, har Rådet mulighed for en indgåen-

de drøftelse af mulige følger og virkninger af, at den pågæl-

dende medlemsstat ikke deltager i foranstaltningen. I erklæ-

ringen understreges det endvidere, at enhver medlemsstat

kan opfordre Kommissionen til at undersøge situationen på

grundlag af artikel 116 i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde, der fastlægger en procedure for fjernel-

se af forskelle, som forvansker konkurrencevilkårene på det

indre marked. Erklæringen sigter således navnlig til situatio-

ner, hvor en medlemsstats manglende tilvalg vil kunne ska-

be ulige konkurrencevilkår eller andre lignende virkninger

for de øvrige medlemsstater. I forhold til erfaringerne med

den britiske og irske ordning har der ikke været eksempler

på, at denne mekanisme har været anvendt.

2.3.3 Nærmere om tilvalg på forslagsstadiet

Et tilvalg på forslagsstadiet betyder, at Danmark deltager i

forhandlinger om forslaget til retsakten og senere i retsak-

tens vedtagelse. Det fremgår af artikel 3, stk. 1, i bilaget til

Protokol nr. 22. Som nævnt er tilvalget – også på forslags-

stadiet – bindende og kan ikke trækkes tilbage. Danmark til-

vælger forslaget, som det ser ud ved fremsættelsen. Forsla-

get vil selvsagt kunne ændre sig i løbet af forhandlingerne,

herunder i Rådets forhandlinger med Europa-Parlamentet.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Tilvalget binder Danmark til at acceptere den endelige rets-

akt som vedtaget.

Eneste modifikation gælder, når Danmark har tilvalgt et

forslag til retsakt, og det måtte være Danmarks nej-stemme,

der ender med at blive afgørende for, at forslaget i sidste en-

de ikke kan vedtages. Dette gælder også på området med en-

stemmighed vedrørende en foranstaltning inden for familier-

etten.

I dette tilfælde medfører en særlig mekanisme i tilvalgs-

ordningen, at Rådet kan se bort fra Danmark og vedtage den

pågældende retsakt. Herefter vil retsakten ikke gælde for

Danmark, dvs. Danmark bliver ikke bundet af retsakten,

selv om Danmark havde tilvalgt forslaget ved fremsættelsen.

Denne mekanisme fremgår af artikel 3, stk. 2, i bilaget til

Protokol nr. 22. Der er imidlertid ikke tale om et egentligt

fravalg fra dansk side, men derimod om en udelukkelse af

Danmark foretaget af de øvrige medlemsstater. Den tilsva-

rende mekanisme i den britiske og irske tilvalgsordning har

ikke været anvendt.

Denne særregel følger princippet om, at en medlemsstat

med forbehold ikke kan forhindre de andre lande i at udvikle

EU-samarbejdet på det pågældende område.

Der gælder en frist på tre måneder for tilvalg på forslags-

stadiet. Dette er formuleret således, at et tilvalg af en retsakt

på forslagsstadiet skal ske senest tre måneder efter, at et for-

slag eller initiativ er blevet fremlagt for Rådet. Dette frem-

går af artikel 3, stk. 1, i bilaget til Protokol nr. 22. Et tilvalg

sker ved skriftlig meddelelse fra den danske regering til Rå-

dets formand. Rådets almindelige regler om beregning af

frister, som er fastlagt i Rådets forordning nr. 1182/71 af 3.

juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og

tidspunkter, finder anvendelse.

I forhold til tre-måneders fristen for tilvalg på forslagssta-

diet antages det, at et forslag eller initiativ er »fremlagt« på

den dag, hvor forslaget fordeles til Rådets medlemmer som

et rådsdokument i alle officielle sprogversioner.

Hvis Rådet beslutter at ændre retsgrundlaget for en på-

tænkt retsakt fra en traktatbestemmelse, der ikke er omfattet

af forbeholdet, til en bestemmelse, der er omfattet af forbe-

holdet, antages det, at fristen løber fra den dag, hvor Rådet

beslutter at konsultere Europa-Parlamentet om retsakten ba-

seret på det ændrede retsgrundlag.

For så vidt angår forhandling om indgåelse af EU-aftaler

med tredjelande fremlægger Kommissionen først et formelt

forslag, når forhandlingerne er afsluttet. Forslaget/forslage-

ne vil da gå ud på, at Rådet undertegner og/eller godkender

aftalen. Et tilvalg på forslagsstadiet vil skulle ske senest tre

måneder efter fremsættelse af det formelle kommissionsfor-

slag om undertegnelse/godkendelse af en aftale.

2.3.4 Nærmere om efterfølgende tilvalg

Danmark kan tilvælge RIA-retsakter efter deres vedtagel-

se. Danmark bliver i så fald bundet af det resultat, de øvrige

medlemsstater samt Europa-Parlamentet er blevet enige om.

Danmark har ikke haft stemmeret ved vedtagelsen af forsla-

gene.

Tilvalg af en retsakt, efter at den er vedtaget i EU, kan ske

på et hvilket som helst tidspunkt efter vedtagelsen.

Tilvalget skal »bekræftes« af Kommissionen inden for fire

måneder. Kommissionen anfører om nødvendigt, at betin-

gelserne for deltagelse er opfyldt, og vedtager de overgangs-

foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med gen-

nemførelsen af retsakten. Dette følger af tilvalgsordningens

artikel 4, der henviser til reglerne om forstærket samarbejde

i artikel 331, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde.

Hvis Kommissionen finder, at betingelserne for deltagelse

ikke er opfyldt, angiver den, hvilke bestemmelser der skal

træffes for at opfylde disse betingelser, herunder eventuelle

overgangsordninger. Kommissionen fastsætter i givet fald

en tidsfrist for fornyet behandling af anmodningen. Efter ud-

løbet af denne tidsfrist tager Kommissionen anmodningen

op til fornyet behandling. Hvis Kommissionen finder, at be-

tingelserne for deltagelse fortsat ikke er opfyldt, vil Dan-

mark kunne henvise sagen til afgørelse i Rådet. Det følger af

proceduren i artikel 331, stk. 1, i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde.

Proceduren er således en analog anvendelse af proceduren

om forstærket samarbejde ifølge artikel 331, stk. 1, i Trakta-

ten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. Her gælder

det, at Kommissionen skal bekræfte, at eventuelle betingel-

ser for det forstærkede samarbejde er opfyldt, hvis yderlige-

re medlemsstater vil tilslutte sig et allerede etableret forstær-

ket samarbejde.

I relation til efterfølgende tilvalg under tilvalgsordningen

vil der normalt ikke være særlige betingelser for deltagelse i

samarbejdet. Det må derfor antages, at Kommissionen kun

helt undtagelsesvist vil kunne finde, at betingelserne for et

dansk ønske om efterfølgende tilvalg ikke er opfyldt.

Der er ikke eksempler på, at Kommissionen har opstillet

særlige betingelser eller vedtaget overgangsforanstaltninger

ved et efterfølgende tilvalg i forhold til Irland eller Storbri-

tannien.

Adgang til efterfølgende tilvalg af retsakter efter tilvalgs-

ordningen omfatter også de retsakter, der er vedtaget forud

for det tidspunkt, hvor Danmark måtte beslutte sig for at

omdanne forbeholdet til en tilvalgsordning (det såkaldte ek-

sisterende acquis). I den forbindelse henvises til den politi-

ske aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og

indre anliggender af 17. marts 2015 (bilag 4 til lovforslaget).

2.3.5 Tredjelandsaftaler

Ifølge tilvalgsordningen kan Danmark – modsat i dag –

vælge at deltage i EU’s aftaler med tredjelande, som vedta-

ges med en hjemmel i RIA-afsnittet i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det er Rådet, der godkender såvel indledningen som af-

slutningen af forhandlinger med tredjelande.

Dette sker gennem vedtagelse af retsakter i form af rådsaf-

gørelser. Til indledning bemyndiger Rådet i en afgørelse

Kommissionen til at indlede forhandlingerne, og Rådet ud-

steder forhandlingsdirektiver.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Senere vedtager Rådet en afgørelse, der bemyndiger til

undertegnelse af en færdigforhandlet aftale, samt en afgørel-

se om selve indgåelsen af aftalen. Dette fremgår af artikel

218, stk. 2 og 3, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde.

Rådets afgørelse om undertegnelse tilkendegiver rets-

grundlaget for EU’s indgåelse af den påtænkte internationa-

le aftale. Det vil sige både det indholdsmæssige retsgrundlag

(f.eks. miljøpolitik, indre marked, transport, RIA) og EU-

procedurereglerne for aftaleindgåelsen. Hvis det indholds-

mæssige retsgrundlag både indeholder en RIA-bestemmelse

og en anden bestemmelse i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde, vil rådsafgørelsen ifølge Rådets

praksis blive delt op. Tilvalgsordningen indebærer, at Dan-

mark kan tilvælge rådsafgørelserne om RIA-delene i aftaler-

ne.

Hvis Danmark tilvælger afgørelsen om at indlede forhand-

lingerne vedrørende RIA-elementer i en aftale, binder dette

tilvalg ikke Danmark til også at tilvælge Rådets senere afgø-

relser om undertegnelse og indgåelse af den endeligt for-

handlede aftale.

Omvendt udelukker et manglende dansk tilvalg af afgørel-

sen om at indlede forhandlinger om en aftale principielt ikke

Danmark fra senere at tilvælge afgørelserne om underteg-

nelse og indgåelse af det endelig forhandlingsresultat.

Danmark vil kunne tilvælge eventuelle RIA-retsakter, der

efterfølgende måtte blive foreslået som udmøntning af gene-

relle tredjelandsaftaler.

Hvis en afgørelse vedrørende en international aftale, som

EU indgår, ikke indeholder en RIA-hjemmel, er den ikke

omfattet af retsforbeholdet. Den er derfor bindende for Dan-

mark som andre EU-retlige forpligtelser.

Det følger af reglerne om procedure for indgåelse af EU’s

aftaler med tredjelande og internationale organisationer, at

Rådet godkender indledningen af forhandlingerne, vedtager

forhandlingsdirektiver, bemyndiger undertegnelse og indgår

aftalerne. Dette fremgår af artikel 218, stk. 2, i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Praksis hos Storbritannien og Irland er, at det formelle til-

valg sker i relation til rådsafgørelserne om undertegnelse og/

eller indgåelse af tredjelandsaftalen.

2.3.6 Omfanget af EU’s eksterne kompetence

I det omfang Danmark tilvælger forordninger og direkti-

ver mv. på RIA-området i medfør af tilvalgsordningens be-

stemmelser, bliver Danmark også omfattet af EU’s eksterne

kompetence på området.

Dette følger af de almindelige kompetenceregler for EU-

samarbejdet. Således gælder det efter EU-retten, at der er

ekstern kompetence for EU, når EU har udnyttet kompeten-

cen til internt i EU at fastsætte regler i forordninger eller di-

rektiver.

Denne retsstilling blev første gang fastlagt med AETR-

sagen fra begyndelsen af 70’erne og fremgår efter Lissabon-

Traktaten nu af artikel 3, stk. 2, i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde. Denne bestemmelse fastslår, at

EU bl.a. har enekompetence til at indgå internationale afta-

ler, når dette er nødvendigt for at give EU mulighed for at

udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den

kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

Spørgsmålet om, hvorvidt EU-regler på denne måde berø-

res, afhænger efter EU-Domstolens praksis bl.a. af, om den

internationale aftale dækker et område, der allerede i vid ud-

strækning er reguleret af EU-regler.

EU’s eksterne kompetence er i denne situation eksklusiv

(en enekompetence), hvilket bevirker, at medlemsstaterne

ikke er beføjet til selv at indgå internationale aftaler med

tredjelande inden for disse områder.

Et eksempel på dette er udtalelse A-1/13 fra EU-Domsto-

len vedrørende accept af nye landes tiltrædelse af den inter-

nationale børnebortførelseskonvention. EU-Domstolen fast-

slog, at konventionen henhørte under den del af det familier-

etlige område, der har grænseoverskridende karakter, og

hvor EU har en intern kompetence i henhold til en traktatbe-

stemmelse om civilretligt samarbejde, jf. artikel 81, stk. 3, i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Des-

uden havde EU udøvet denne kompetence ved at vedtage en

forordning. På den baggrund fandt EU-Domstolen, at EU

havde en ekstern kompetence på det område, som er gen-

stand for konventionen. EU-Domstolen fastslog dernæst, at

der var tale om en EU-enekompetence, da indgåelsen af af-

taler med tredjelande om tiltrædelse til børnebortførelses-

konventionen kunne berøre fælles EU-regler eller ændre de-

res rækkevidde.

I forhold til Storbritanniens og Irlands stilling har Rådets

Juridiske Tjeneste i lyset af denne retspraksis konsekvent

udtalt, at hvis disse medlemsstater har tilvalgt RIA-retsakter,

er de også forpligtet til at deltage i EU’s tredjelandsaftaler

på retsaktens område. Heri ligger, at et tilvalg af en EU-rets-

akt også dækker EU’s indgåelse af eksterne aftaler på det

samme område.

2.3.7 Tilvalg af eksisterende rådsafgørelser om

tredjelandsaftaler

Efter en omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsord-

ning vil Danmark som udgangspunkt også have mulighed

for at tilvælge allerede eksisterende rådsafgørelser om EU’s

indgåelse af RIA-aftaler med tredjelande.

Selve disse aftaler kan efter omstændighederne være for-

muleret således, at det af aftalen udtrykkeligt fremgår, at de

ikke gælder for Danmark. I så fald vil det bero på en nærme-

re afklaring mellem Kommissionen og det/de pågældende

tredjeland(e), om aftalen skal ændres, inden Danmark kan

tiltræde, eller om en ensidig erklæring fra EU til tredjelan-

det/tredjelandene vil være tilstrækkelig, såfremt Danmark

ønsker at tilvælge en eksisterende aftale.

2.3.8 Schengen-samarbejdet

Danmark deltager (sammen med de øvrige nordiske lan-

de) allerede i dag i Schengen-samarbejdet. En særlig tekni-

kalitet i den gældende forbeholdsprotokol har gjort det mu-

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

ligt for Danmark at forblive tilknyttet – på mellemstatsligt

grundlag – alle de Schengen-retsakter, der er vedtaget siden

1999.

Grundtrækkene i Schengen-teknikaliteten under det gæl-

dende danske forbehold vil blive bibeholdt med overgang til

en tilvalgsordning.

Tilvalgsordningen medfører grundlæggende alene den æn-

dring, at der fremover bliver tale om et egentligt tilvalg af de

pågældende Schengen-retsakter, hvorefter Danmark deltager

EU-retligt og fuldt ud på lige fod med de øvrige medlems-

stater i samarbejdet.

Der gælder dog en særregel for Schengen-samarbejdet i

forhold til den almindelige tilvalgsordning. Særreglen ken-

des allerede fra den gældende Schengen-teknikalitet i forbe-

holdsprotokollen, og den videreføres med tilvalgsordningen.

Ordningen er den, at hvis Danmark ikke tilvælger en ny

Schengen-retsakt, skal der træffes beslutning om, hvilke for-

holdsregler, der skal tages. Det betyder ultimativt en eksklu-

dering af Danmark fra Schengen-samarbejdet. Det samme er

tilfældet i dag med den gældende Schengen-teknikalitet.

Under tilvalgsordningen vil der tillige gælde den særregel

på Schengen-området, at et dansk tilvalg af en Schengen-

retsakt på forslagsstadiet også binder som et efterfølgende

tilvalg af ethvert yderligere forslag til udbygning af den på-

gældende retsakt.

2.3.9 Særligt om eksisterende Schengen-retsakter

Det følger af forbeholdsprotokollens artikel 8, stk. 2, at al-

le de Schengen-retsakter, der er vedtaget forud for omdan-

nelsen af forbeholdet til tilvalgsordningen, automatisk anses

for tilvalgt af Danmark i forbindelse med, at Danmark afgi-

ver meddelelse om at overgå til tilvalgsordningen.

Disse retsakter bliver bindende for Danmark som EU-ret 6

måneder efter, at den danske meddelelse om overgang til til-

valgsordningen får virkning. Dette følger af artikel 8, stk. 2 i

Protokol nr. 22.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske

og administrative konsekvenser for stat, regioner og kom-

muner. Med tilvalgsordningen bliver det muligt for Dan-

mark at deltage i EU-retsakter, der efter omstændighederne

kan have økonomiske og administrative konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Med til-

valgsordningen bliver det muligt for Danmark at deltage i

EU-retsakter, der efter omstændighederne kan have økono-

miske og administrative konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have administrati-

ve konsekvenser for borgerne. Med tilvalgsordningen bliver

det muligt for Danmark at deltage i EU-retsakter, der efter

omstændighederne kan have sådanne konsekvenser.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vedrører i sin helhed Danmarks forhold til

EU på RIA-området. Lovforslaget muliggør, at det nuvæ-

rende retsforbehold omdannes til den såkaldte tilvalgsord-

ning, som er beskrevet i bilaget til protokol nr. 22 om Dan-

marks Stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten. Dan-

mark vil herefter – fra sag til sag – kunne deltage i samar-

bejdet om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i

henhold til tredje del, afsnit V i Traktaten om den Europiske

Unions Funktionsmåde.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. september

2015 til den 29. september 2015 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer mv.:

3F – Fagligt Fælles Forbund, Adipa, Adoption og Sam-

fund, Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International,

Ankenævnet for forsikring, Ankenævnet for hotel, restaurant

og turisme, Ankenævnet for køreundervisning, Ankestyrel-

sen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens

Handels- og Industriforening, Barnets Tarv Nu, Bedstefor-

ældrene imod forældreansvarsloven, Boghandlerforeningen,

Boligselskabernes landsforening, Brancheforeningen af For-

brugerelektronik, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klub-

folk, Byggeriets ankenævn, Byretterne, Børn og Familier,

Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens

Fællesråd, Børns Vilkår, Børsmæglerforeningen, Center

mod Menneskehandel, CO-Industri - Centralorganisationen

af industriansatte i Danmark, COOP, Copenhagen Business

School (Juridisk Institut), DDF – Danske Dagblades For-

ening, Danish Seafood Association, DAF - Danmarks Auto-

mobilhandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks

Naturfredningsforening, DR - Danmarks Radio, Danmarks

Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, DIP

- Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespe-

cialister, Dansk forening for voldgift, Dansk Industri, Dansk

Inkasso Brancheforening, DIRF - Dansk Investor Relations

Forening, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Kredit

Råd, Dansk Metal, Dansk Mode & Textil, Dansk Opfinder-

forening, Dansk Pantebrevsforening, Dansk retspolitisk for-

ening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk told- og skatteforbund, Dansk Transport og Logistik,

Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske Familiead-

vokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Insolven-

sadvokater, Danske Medier Research, Danske Regioner,

Danske Speditører, Dansk Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet,

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerfor-

ening, Det centrale handicapråd, Det Danske Voldgiftsinsti-

tut, Djøf, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tje-

nestemandsforening, Domstolsstyrelsen, DSB – Danske

statsbaner, Erstatningsnævnet, Ejendomsforeningen Dan-

mark, Fabu, FDIH – Foreningen for Distance og Internet-

handel, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet –

Danske Pengeinstitutters Forening, FOA – Fag og Arbejde,

Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden, Forbru-

gerrådet, Forenede Danske Motorejere, Advokatfuldmægtig-

foreningen, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, For-

eningen af fabrikanter og importører, Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsfor-

valtningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Forenin-

gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Danske Inkas-

soadvokater, Foreningen Et barn to forældre, Foreningen

Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen for mediati-

on/konfliktmægling, Foreningen Hjælp Voldsofre, Forenin-

gen Industriel Retsbeskyttelse, Formanden for Forbrugerkla-

genævnet, Forsikring & Pension, Frederiksberg kommune,

FBU – ForældreLANDSforeningen, FSR – danske revisorer,

FTF, Grundejerne.dk, HK Landsklubben Danmarks Dom-

stole, HK/Kommunal - Handels- og Kontorfunktionærernes

Forbund, HumanAct (Jysk center for konfliktløsning), Hu-

sets Markedsføring, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i

Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Isobro, IT-Bran-

chen, Joan-Søstrene, Klagenævnet for Ejendomsformidling,

Kommunernes Landsforening, Kompetencecenter Prostituti-

on, Konkurrencerådet, KRIM - Kriminalpolitisk Forening,

Kvinderådet, KVINFO, Københavns Universitet (Det juridi-

ske Fakultet), Københavns kommune, Landbrug & Fødeva-

rer, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen

af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud,

Landsforeningen af Socialpædagoger, Landsforeningen Bo-

pam, Landsforeningen Børn og Samvær, LOKK - Landsor-

ganisationen af Kvindekrisecentre, Landsorganisationen for

kvindekrisecentre, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, Livsværk, LO - Landsorganisationen i Dan-

mark, Lokale Pengeinstitutter, Lægemiddelindustriforenin-

gen, Mandekrisecentret, Mediationscenter A/S, Mødrehjæl-

pen, Nodeco Inkasso, Offerrådgivningen, Opfinderforenin-

gen.dk, Pakkerejseankenævnet, Patentgruppen, Pengeinsti-

tutankenævnet, Plejefamiliernes Landsforening, Politifor-

bundet, Post Danmark, Pro Vest, Procesbevillingsnævnet,

Realkreditankenævnet, Realkreditrådet, Red Barnet, Reden

International, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af

lokale radio- og tv-stationer i Danmark, Socialpædagoger-

nes landsforbund, Statsforvaltningen, Statsforvaltningen Ho-

vedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltnin-

gen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvalt-

ningen Syddanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Insti-

tut), Sø- og Handelsretten, TABUKA - Landsforeningen for

nuværende og tidligere anbragte, Tekniq, Tinglysningsret-

ten, Tænketanken Europa, TV 2, Ungdommens Røde Kors,

Ungdommens Vel/KFUM´s Sociale arbejde, Ungdomsrin-

gen, Vestre Landsret, Voldgiftsnævnet for Bygge- og An-

lægsvirksomhed, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juri-

disk Institut), Aarhus School of Business, Aarhus Universi-

tet (Juridisk Institut).

I forbindelse med tilvalg af konkrete retsakter vil eventu-

elle udkast til lovforslag til implementering mv. heraf blive

genstand for almindelig høringsprocedurer.

9. Sammenfattende skema

Med tilvalgsordningen bliver det muligt for Danmark at

deltage i EU-retsakter, der efter omstændighederne kan have

økonomiske og administrative konsekvenser for borgere, er-

hvervslivet og myndigheder. For så vidt angår de 22 eksi-

sterende retsakter, der ifølge den politiske aftale af 17. marts

2015 forudses tilvalgt (bilag 4), er de generelle konsekven-

ser ved dansk tilvalg beskrevet i redegørelsen om samarbej-

det om retlige og indre anliggender. Redegørelsen findes på

Udenrigsministeriets hjemmeside (www.um.dk) såvel som

på Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk). En mere

detaljeret gennemgang af disse retsakter findes på Justitsmi-

nisteriets hjemmeside http://www.justitsministeriet.dk/nyt-

og-presse/pressemeddelelser/2015/aftale-om-en-tilvalgsord-

ning

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, re-

gioner og kommuner

Administrative konsekvenser for stat,

regioner og kommuner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen i medfør af lovforslaget, men til-

valgte retsakter kan have sådanne kon-

sekvenser

Ingen i medfør af lovforslaget, men til-

valgte retsakter kan have sådanne kon-

sekvenser

Ingen i medfør af lovforslaget, men til-

valgte retsakter kan have sådanne kon-

sekvenser

Negative konsekvenser/merudgifter

Ingen i medfør af lovforslaget, men til-

valgte retsakter kan have sådanne kon-

sekvenser

Ingen i medfør af lovforslaget, men til-

valgte retsakter kan have sådanne kon-

sekvenser

Ingen i medfør af lovforslaget, men til-

valgte retsakter kan have sådanne kon-

sekvenser

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Forholdet til EU-retten

Ingen i medfør af lovforslaget, men til-

valgte retsakter kan have sådanne kon-

sekvenser

Ingen

Ingen i medfør af lovforslaget, men til-

valgte retsakter kan have sådanne kon-

sekvenser

Ingen i medfør af lovforslaget, men til-

valgte retsakter kan have sådanne kon-

sekvenser

Ingen

Ingen i medfør af lovforslaget, men til-

valgte retsakter kan have sådanne kon-

sekvenser

Lovforslaget vedrører i sin helhed Danmarks forhold til EU på RIA-området.

Lovforslaget muliggør, at det nuværende retsforbehold omdannes til den såkaldte

tilvalgsordning, som er beskrevet i bilaget til protokol nr. 22 om Danmarks Stil-

ling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten. Danmark vil herefter – fra sag til sag –

kunne deltage i samarbejdet om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

i henhold til tredje del, afsnit V i Traktaten om den Europiske Unions Funktions-

måde.

med angivet ikrafttrædelsestidspunkt) gælde umiddelbart i

Danmark, i det omfang det følger af EU-rettens almindelige

regler om forordningers umiddelbare anvendelighed.

Sker der efter artikel 4 i bilaget til Protokol nr. 22 tilvalg

af en allerede vedtaget EU-retsakt, vil den pågældende rets-

akt – f.eks. en forordning – herefter ligeledes gælde umid-

delbart i Danmark, i det omfang det følger af EU-retten.

Beslutning om Danmarks tilvalg af en RIA-retsakt efter

tilvalgsordningen træffes af regeringen efter forelæggelse

for Folketingets Europaudvalg i overensstemmelse med de

procedurer, der er udviklet i praksis gennem aftaler mellem

Europaudvalget og regeringen.

Med den politiske aftale af 17. marts 2015 »om tilvalg af

retsakter på området for retlige og indre anliggender « blev

der blandt aftalepartierne opnået enighed om, at Danmark -

efter en folkeafstemning om omdannelse af RIA-forbeholdet

til en tilvalgsordning – skal tilvælge de i aftalen nærmere

angivne 22 eksisterende EU-retsakter samt den kommende

forordning om Europol.

Det fremgår derudover af den politiske aftale af 10. de-

cember 2014 om Danmark i Europol, at Danmark på områ-

det for asyl og indvandring ønsker at tilvælge de retsakter,

hvor Danmark i dag har parallelaftaler med EU, dvs. hen-

holdsvis Dublin III-forordningen (Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 604/2013 af 26. juni 2013) og Euro-

dac-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013) med henblik på

fortsat dansk deltagelse.

Danmark har herudover to parallelaftaler på det civilretli-

ge område om henholdsvis Bruxelles I-forordningen (Rådets

forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000) og for-

kyndelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007).

Hvad angår disse i alt 26 eksisterende RIA-retsakter, der

er opregnet i bilag 5 til lovforslaget, samt den kommende

forordning om Europol, anses Europaudvalgsproceduren for

gennemført med Folketingets vedtagelse af dette lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af artikel 8 i Protokol nr. 22, at Danmark til

enhver tid kan meddele de øvrige medlemsstater, at Dan-

mark ønsker at ændre RIA-forbeholdet til den tilvalgsord-

ning, som nærmere er fastsat i bilaget til protokollen. I over-

ensstemmelse med Protokol nr. 22 får tilvalgsordningen

virkning fra den første dag i måneden efter, at Danmark har

givet meddelelse til de andre EU-medlemsstater, jf. proto-

kollens artikel 8, stk. 1.

Afgivelse af meddelelsen indebærer en ændring af Dan-

marks retlige stilling mht. deltagelse i EU’s RIA-samarbej-

de, der reguleres på grundlag af tredje del, afsnit V i Trakta-

ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. I stedet for

at være udelukket fra deltagelse i dette samarbejde vil Dan-

mark få en ret til – fra sag til sag – at kunne tilvælge de en-

kelte EU-retsakter og dermed blive omfattet af den tilvalgte

retsakt på lige fod med de øvrige medlemsstater, jf. nærmere

de almindelige bemærkninger punkt 2.3. Det følger endvide-

re af artikel 7 i bilaget til Protokol nr. 22, at overgang til en

tilvalgsordning vil indebære, at EU-regler om persondatabe-

skyttelse, der måtte blive fastsat iht. artikel 16 i Traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde vil finde anven-

delse i forhold til foranstaltninger inden for det politimæssi-

ge og strafferetlige samarbejde, som Danmark måtte tilvæl-

ge.

Regeringen forventer, umiddelbart efter at nærværende

lovforslag måtte være trådt i kraft, at afgive meddelelse til

de andre EU-medlemsstater om dansk overgang til tilvalgs-

ordningen.

Tilvalg af en RIA-retsakt vil have retsvirkning i overens-

stemmelse med bestemmelserne i bilaget til Protokol nr. 22

og de almindelige regler om EU-rettens virkning.

Hvis Danmark efter artikel 3 i bilaget til Protokol nr. 22

tilvælger f.eks. et forslag til forordning, vil forordningen

derfor efter sin vedtagelse (og offentliggørelse i EU-Tidende

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

De pågældende retsakter forudses tilvalgt umiddelbart efter

en overgang til tilvalgsordningen.

I relation til tilvalg af konkrete retsakter vil der om nød-

vendigt blive fremsat lovforslag til implementering mv. he-

raf.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgø-

relsen i Lovtidende.

Af virkningsbestemmelsen i stk. 2 fremgår det, at § 3 først

har virkning den første dag i måneden, der følger efter med-

delelsen til de andre EU-medlemsstater om overgang til til-

valgsordningen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i

Protokol nr. 22.

Til § 3

Bestemmelsen indeholder de nødvendige ændringer af til-

trædelsesloven, jf. nærmere bemærkningerne neden for til

nr. 1 og 2.

Til nr. 1

Bestemmelsen sætter allerede vedtagne, umiddelbart an-

vendelige Schengen-retsakter, som Danmark allerede har til-

trådt på mellemstatslig basis i medfør af den særlige Schen-

gen-teknikalitet i artikel 5 i Protokol nr. 22, i kraft i Dan-

mark. Det følger af artikel 8, stk. 2, i Protokol nr. 22, at de

pågældende foranstaltninger (retsakter) automatisk vil gælde

i Danmark som EU-retsakter seks måneder efter den dato,

hvor dansk meddelelse om overgang til tilvalgsordningen

får virkning.

De nugældende Schengen-retsakter, som Danmark alle

har tilsluttet sig, er opregnet i bilag 6 til nærværende lovfor-

slag.

Til nr. 2

Tiltrædelseslovens § 4 indeholder en opregning af alle de

grundlæggende EU-traktater mv., som lovens § 2 om befø-

jelsesoverdragelse og § 3 om umiddelbar anvendelse i Dan-

mark finder anvendelse på. Lissabon-Traktaten er opregnet

som nr. 14 på denne liste, dog med undtagelse i nr. 14, litra

a af bestemmelserne om EU-samarbejdet om frihed, sikker-

hed og retfærdighed (RIA-samarbejdet), der er indeholdt i

tredje del, afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde, idet disse bestemmelser falder under den

danske undtagelse vedrørende samarbejdet om retlige og

indre anliggender (retsforbeholdet). Bestemmelsen i nærvæ-

rende lovforslags § 3, nr. 2, indebærer, at denne undtagelse

ophæves.

Sammenholdt med bestemmelsen i lovforslagets § 1 be-

virker ændringen, at der overlades beføjelser til EU’s insti-

tutioner efter grundlovens § 20, jf. Justitsministeriets rede-

gørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse

med Danmarks ratifikation af Lissabon-Traktaten (side 86

f.). Nærværende lovforslag skal derfor behandles efter pro-

ceduren i grundlovens § 20.

Ændringen indebærer tillige, at de relevante bestemmelser

i traktaterne i kraft af tiltrædelseslovens § 3 sættes i kraft i

Danmark, i det omfang de efter EU-retten måtte være umid-

delbart anvendelige i Danmark. Det følger af bestemmelser-

ne i bilaget til Protokol nr. 22, at de pågældende traktatbe-

stemmelser kun finder anvendelse for Danmark for så vidt

angår retsakter, som Danmark har tilvalgt efter tilvalgsord-

ningen.

Til § 4

Da Færøerne og Grønland ikke er omfattet af Danmarks

EU-medlemskab – bortset fra det forhold, at den særlige as-

socieringsordning, som er nærmere fastsat i fjerde del af

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, fin-

der anvendelse for Grønland – skal loven ikke gælde for dis-

se dele af Riget.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

Danmark deltager i Den Europæiske Unions

samarbejde om retlige og indre anliggender på

grundlag af tilvalgsordningen beskrevet i bilaget til

protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyt-

tet til Lissabon-Traktaten.

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 2.

§ 3 har virkning den første dag i måneden,

der følger efter meddelelsen til de andre EU-med-

lemsstater om overgang til tilvalgsordningen, jf. §

§3

I lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks

tiltrædelse af de Europæiske Fællesskaber, som

ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 322 af 6. juni 1998 og

senest ved § 2 i lov nr. 321 af 30. april 2008, fore-

tages følgende ændringer:

§ 3.

Bestemmelserne i de i § 4 nævnte traktater

m. v. sættes i kraft i Danmark i det omfang, de ef-

ter EU-retten er umiddelbart anvendelige i Dan-

mark.

Stk. 2.

Det samme gælder de retsakter, der er

vedtaget af Fællesskabernes institutioner inden

Danmarks tiltrædelse af Fællesskaberne og offent-

liggjort i De europæiske Fællesskabers Tidende.

§ 3

indsættes som

stk. 3:

»Retsakter, der er vedtaget til udbygning af

Schengen-reglerne, og som Danmark har tiltrådt på

mellemstatsligt grundlag, sættes i kraft i det om-

fang, de efter EU-retten er umiddelbart anvendeli-

ge.«

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

§ 4.

Bestemmelserne i § 2 og § 3 vedrører føl-

gende traktater m.v.:

1. – 13. ---

14.

Lissabon-Traktaten om ændring af traktaten

om Den Europæiske Union og traktaten om opret-

telse af Det Europæiske Fællesskab og visse til-

knyttede akter med tilhørende protokoller og er-

klæringer med undtagelse af

a) (det retlige forbehold) traktatens artikel 2, nr.

63-68, der ændrer bestemmelserne i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde tredje del,

afsnit IV vedrørende et område med frihed, sikker-

hed og retfærdighed, for så vidt disse bestemmel-

ser ikke angår udpegning af de tredjelande, hvis

statsborgere skal være i besiddelse af visum ved

passage af EU-landenes ydre grænser, eller foran-

staltninger vedrørende en ensartet udformning af

visa, samt traktatens artikel 2, nr. 29, der indføjer

en ny artikel 16 B i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, for så vidt denne bestem-

melse angår medlemsstaternes behandling af per-

sonoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der

er omfattet af traktaten om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmådes tredje del, afsnit IV, kapitel 4

og 5, og

b) (euro-forbeholdet) de bestemmelser, der er an-

givet i artikel 116a, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, og i artikel 42,

stk. 1, i protokol om statutten for Det Europæiske

System af Centralbanker og Den Europæiske Cen-

tralbank.

15.

---

§ 4, nr. 14, litra a,

ophæves.

Nr. 14, litra b, bliver herefter nr. 14, litra a.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Bilag 2

Protokol nr. 22 om Danmarks stilling

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ERINDRER OM afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd i

Edinburgh den 12. december 1992, om visse problemer, som Danmark har rejst vedrørende traktaten om

Den Europæiske Union,

SOM HAR NOTERET SIG Danmarks holdning med hensyn til unionsborgerskab, Den Økonomiske og

Monetære Union, forsvarspolitik og retlige og indre anliggender, som fastlagt i Edinburghafgørelsen,

SOM ER SIG BEVIDST, at en videreførelse under traktaterne af den retlige ordning, der findes i Edi-

nburghafgørelsen, i betydelig grad vil begrænse Danmarks deltagelse på vigtige områder af EU-samarbej-

det, og at det vil være i Unionens interesse at sikre EU-rettens integritet på området frihed, sikkerhed og

retfærdighed,

SOM derfor ØNSKER, at der fastlægges en retlig ramme, som giver Danmark mulighed for at deltage i

vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås på grundlag af tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde, og som med tilfredshed noterer sig, at Danmark agter at benytte sig af

denne mulighed, når det er muligt, i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser,

SOM NOTERER SIG, at Danmark ikke vil forhindre de andre medlemsstater i at udvikle deres samarbej-

de yderligere med hensyn til foranstaltninger, der ikke er bindende for Danmark,

SOM ERINDRER OM artikel 3 i protokollen om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske

Union,

ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, som knyttes som bilag til traktaten om Den Europæ-

iske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde:

DEL I

Artikel 1

Danmark deltager ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit

V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. For rådsafgørelser, der skal vedtages med en-

stemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undtagelse af repræsentanten for

Danmarks regering.

Ved anvendelsen af denne artikel defineres kvalificeret flertal som angivet i artikel 238, stk. 3, i trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 2

Ingen af bestemmelserne i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

ingen foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til nævnte afsnit, ingen bestemmelser i internationale af-

taler indgået af Unionen i henhold til nævnte afsnit og ingen afgørelser truffet af Den Europæiske Unions

Domstol om fortolkning af sådanne bestemmelser eller foranstaltninger eller foranstaltninger, der er ænd-

ret eller kan ændres i henhold til dette afsnit, er bindende for eller finder anvendelse i Danmark; ingen af

disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde Danmarks beføjelser, rettig-

heder og forpligtelser; ingen af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen må-

de gældende fællesskabsret eller EU-ret eller udgør en del af EU-retten, således som de finder anvendelse

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

på Danmark. Især er EU-retsakter på området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, der er

vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og som ændres, fortsat bindende for og finder anvendel-

se i Danmark uændret.

Artikel 2a

Artikel 2 i denne protokol finder ligeledes anvendelse i forbindelse med de regler, der er fastsat på

grundlag af artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og vedrører medlemsstater-

nes behandling af personoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af nævnte traktats

tredje del, afsnit V, kapitel 4 eller 5.

Artikel 3

Danmark påføres ingen finansielle følger af foranstaltninger, som anført i artikel 1, bortset fra de admi-

nistrationsomkostninger, der påhviler institutionerne.

Artikel 4

1. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller initiativ til udbyg-

ning af Schengenreglerne, som er omfattet af denne del, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil

gennemføre denne foranstaltning i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil denne

foranstaltning skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bun-

det af foranstaltningen.

2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre en rådsforanstaltning som nævnt i stk. 1, overvejer de

medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen, og Danmark, hvilke passende foranstaltninger der skal

træffes.

DEL II

Artikel 5

Med hensyn til foranstaltninger, der træffes af Rådet i henhold til artikel 26, stk. 1, artikel 42 og artikel

43-46 i traktaten om Den Europæiske Union, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen

af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen heraf. Danmark vil ikke forhindre de andre medlemsstater i

at udvikle deres samarbejde yderligere på dette område. Danmark vil ikke være forpligtet til at bidrage til

finansiering af aktionsudgifter i forbindelse med sådanne foranstaltninger eller til at stille militær kapaci-

tet til rådighed for Unionen.

For retsakter, som Rådet skal vedtage med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets

medlemmer med undtagelse af repræsentanten for den danske regering.

Ved anvendelsen af denne artikel defineres kvalificeret flertal som angivet i artikel 238, stk. 3, i trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

DEL III

Artikel 6

Artikel 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborge-

re skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger

vedrørende en ensartet udformning af visa.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

DEL IV

Artikel 7

Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser underrette

de øvrige medlemsstater om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en del af bestemmelser-

ne i denne protokol. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle de til den tid gældende relevante for-

anstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den Europæiske Union.

Artikel 8

1. Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser meddele

de andre medlemsstater, at denne protokols del I fra den første dag i den måned, der følger efter medde-

lelsen, vil bestå af bestemmelserne i bilaget, jf. dog artikel 7. I så fald omnummereres artikel 5-8 i over-

ensstemmelse hermed.

2. Seks måneder efter den dato, hvor den i stk. 1 nævnte meddelelse får virkning, vil alle Schengenreg-

ler og foranstaltninger vedtaget til udbygning af disse regler, der indtil da har været bindende for Dan-

mark som folkeretlige forpligtelser, være bindende for Danmark som EU-ret.

BILAG

Artikel 1

Med forbehold af artikel 3 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i

henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. For retsakter, som

Rådet skal vedtage med enstemmighed, kræves der enstemmighed blandt Rådets medlemmer med undta-

gelse af repræsentanten for den danske regering.

Ved anvendelsen af denne artikel defineres kvalificeret flertal som angivet i artikel 238, stk. 3, i trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 2

Som følge af artikel 1 og med forbehold af artikel 3, 4 og 8 er ingen bestemmelser i tredje del, afsnit V,

i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ingen foranstaltninger vedtaget i henhold til

nævnte afsnit, ingen bestemmelser i internationale aftaler indgået af Unionen i henhold til nævnte afsnit

og ingen afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Domstol om fortolkning af sådanne bestemmelser

eller foranstaltninger bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Ingen af disse bestemmelser, foran-

staltninger eller afgørelser berører på nogen måde Danmarks beføjelser, rettigheder og forpligtelser. Ingen

af disse bestemmelser, foranstaltninger eller afgørelser berører på nogen måde gældende fællesskabsret

eller EU-ret eller udgør en del af EU-retten, således som de finder anvendelse på Danmark.

Artikel 3

1. Danmark kan, inden tre måneder efter at et forslag eller initiativ er blevet forelagt for Rådet i henhold

til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skriftligt meddele Rådets

formand, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foreslåede foranstaltnin-

ger, hvorefter det skal have ret hertil.

2. Hvis en foranstaltning som nævnt i stk. 1 ikke kan vedtages inden for en rimelig tid med deltagelse af

Danmark, kan Rådet vedtage en sådan foranstaltning i henhold til artikel 1 uden deltagelse af Danmark. I

så fald finder artikel 2 anvendelse.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Artikel 4

Danmark kan når som helst efter vedtagelsen af en foranstaltning i henhold til tredje del, afsnit V, i trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark ønsker

at acceptere foranstaltningen. I så fald finder proceduren i nævnte traktats artikel 331, stk. 1, tilsvarende

anvendelse.

Artikel 5

1. Bestemmelserne i denne protokol finder anvendelse på Danmark, også for så vidt angår foranstaltnin-

ger, der er foreslået eller vedtaget i medfør af tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, og som ændrer en eksisterende foranstaltning, som Danmark er bundet af.

2. I tilfælde, hvor Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, beslutter, at Danmarks ikke-

deltagelse i den ændrede udgave af den eksisterende foranstaltning gør denne foranstaltning uanvendelig

for andre medlemsstater eller Unionen, kan det imidlertid tilskynde Danmark til at give meddelelse i hen-

hold til artikel 3 eller 4. I forbindelse med artikel 3 begynder en ny periode på to måneder at løbe fra

datoen for Rådets afgørelse.

Hvis Danmark ved udløbet af denne periode på to måneder fra Rådets afgørelse ikke har givet medde-

lelse i henhold til artikel 3 eller 4, ophører den eksisterende foranstaltning med at være bindende for eller

finde anvendelse på Danmark, medmindre Danmark har givet meddelelse i henhold til artikel 4 inden æn-

dringsforanstaltningens ikrafttrædelse. Dette har virkning fra datoen for ændringsforanstaltningens ikraft-

trædelse eller fra udløbet af perioden på to måneder, alt efter hvilken dato der er den seneste.

I forbindelse med dette stykke træffer Rådet efter en indgående drøftelse af sagen afgørelse med et kva-

lificeret flertal af de af dets medlemmer, som repræsenterer medlemsstater, der deltager eller har deltaget i

vedtagelsen af ændringsforanstaltningen. Kvalificeret flertal i Rådet defineres som angivet i artikel 238,

stk. 3, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

3. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan beslutte, at Dan-

mark skal bære eventuelle direkte finansielle konsekvenser, der måtte opstå som en nødvendig og uund-

gåelig følge af, at Danmark ikke længere deltager i den eksisterende foranstaltning.

4. Denne artikel berører ikke artikel 4.

Artikel 6

1. Meddelelsen i henhold til artikel 4 skal gives senest seks måneder efter den endelige vedtagelse af en

foranstaltning, der er en foranstaltning til udbygning af Schengenreglerne.

Hvis Danmark ikke giver meddelelse i overensstemmelse med artikel 3 og 4 vedrørende foranstaltnin-

ger til udbygning af Schengenreglerne, overvejer de medlemsstater, der er bundet af disse foranstaltnin-

ger, og Danmark, hvilke passende skridt der skal tages.

2. En meddelelse i henhold til artikel 3 vedrørende foranstaltninger til udbygning af Schengenreglerne

anses uigenkaldeligt for at være en meddelelse i henhold til artikel 3 med hensyn til ethvert yderligere

forslag eller initiativ til udbygning af denne foranstaltning, for så vidt et sådant forslag eller initiativ er en

udbygning af Schengenreglerne.

Artikel 7

Danmark vil ikke være bundet af regler fastsat på grundlag af artikel 16 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, der vedrører medlemsstaternes behandling af personoplysninger under udøvelsen

af aktiviteter, der er omfattet af nævnte traktats tredje del, afsnit V, kapitel 4 eller 5, når Danmark ikke er

bundet af EU-regler vedrørende former for strafferetligt samarbejde eller politisamarbejde, der kræver

overholdelse af de bestemmelser, der er fastsat på grundlag af artikel 16.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Artikel 8

Hvis Danmark i tilfælde, som er nævnt i denne del, er bundet af en foranstaltning, som Rådet har vedta-

get i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder de rele-

vante bestemmelser i traktaterne anvendelse på Danmark for så vidt angår den pågældende foranstaltning.

Artikel 9

I de tilfælde, hvor Danmark ikke er bundet af en foranstaltning, der er vedtaget i henhold til tredje del,

afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bærer Danmark ingen finansielle konse-

kvenser af denne foranstaltning, bortset fra de administrationsomkostninger, der påhviler institutionerne,

medmindre Rådet med enstemmighed blandt alle sine medlemmer efter høring af Europa-Parlamentet

træffer anden afgørelse.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Bilag 3

Aftale af 10. december 2014 om Danmark i Europol

Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samar-

bejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som bringer store fordele for

både danske borgere og virksomheder. Særligt et lille land med en åben økonomi som Danmark bliver

dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. Derfor skal Danmark være så tæt på kernen af

EU som muligt. Og derfor skal Danmark have færre – og ikke flere – forbehold. Det er grundlaget for, at

Danmark kan varetage sine interesser bedst muligt som et aktivt og stærkt medlemsland, der vil præge

samarbejdet inden for rammerne af traktaten samt leve op til sine forpligtelser i EU-samarbejdet.

Retsforbeholdet vil inden længe betyde, at Danmark ikke længere kan deltage i det europæiske politi-

samarbejde (Europol). På den baggrund indgår vi en aftale om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgs-

ordning, som giver valgfrihed, så Danmark kan deltage i de dele, vi ønsker og stå uden for de dele, Dan-

mark ikke ønsker.

••••

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti er enige om, at Danmark har stor gavn af at være en del af Europol. Kampen

mod grænseoverskridende kriminalitet kræver et tæt internationalt samarbejde, og der har Europol udvik-

let sig til et helt centralt og effektivt samarbejdsorgan for dansk politi. Samarbejdet har ført til pågribelse

af narkohandlere og menneskesmuglere samt optrevling af sager om organiseret misbrug af børn. Derfor

vil det være et alvorligt problem for alle danskeres sikkerhed og tryghed, hvis Danmark bliver nødt til at

forlade Europol.

Vi ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, der giver valgfrihed. Det er en mulighed,

som Danmark har haft siden 2009 på grundlag af en særlig protokol til Lissabon-traktaten. Denne mulig-

hed for selv at vælge, svarer til den særordning, som Storbritannien og Irland allerede har.

Vi ønsker med omdannelsen af forbeholdet at sikre, at Danmark også fremover kan deltage fuldt ud i

Europol.

Samtidig får vi i Danmark mulighed for at tilvælge anden EU-lovgivning på retsområdet, som aftalepar-

tierne vurderer, er i Danmarks interesse.

Tilvalgsordningen betyder, at Danmark selv kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige og indre

anliggender, som vi ønsker at deltage i. Hver gang Kommissionen lægger et lovforslag på bordet, vil Dan-

mark få mulighed for selv at vælge, om Danmark skal være med eller ej. Det gælder også, når Kommissi-

onen foreslår ny lovgivning på områder, hvor Danmark allerede deltager. Danmark vil også have mulig-

hed for først at tilvælge lovgivning, når den er færdigforhandlet blandt de øvrige medlemsstater.

Vi er enige om følgende:

1. Regeringen udskriver en folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning ef-

ter det kommende folketingsvalg. Folkeafstemningen skal afholdes senest i første kvartal 2016. Aftalepar-

tierne forpligter sig til at stemme for lovforslaget om en folkeafstemning og støtte den dato for folkeaf-

stemningen, som regeringen fastsætter.

2. Tilvalgsordningen skal sikre, at Danmark fortsat kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbej-

de (Europol).

3. Den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark. Det indebærer, at aftalepartierne ik-

ke vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark i dag står udenfor. På om-

rådet for asyl og indvandring deltager Danmark i dag i enkelte retsakter på baggrund af parallelaftaler

med EU. Det gælder Dublin III-forordningen, der indeholder bestemmelser om, at asylansøgninger skal

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

behandles i første indrejseland, og Eurodac-forordningen, der danner grundlag for EU’s database med

asylansøgeres fingeraftryk. Aftalepartierne ønsker at tilvælge disse retsakter mhp fortsat deltagelse.

4. Schengen-samarbejdet er til stor gavn for Danmark og danskerne. Derfor lægger vi fortsat vægt på

dansk deltagelse. Gennem de seneste 13 år har Danmark fuldt ud gennemført al Schengen-lovgivning.

Det er forudsætningen for Danmarks fortsatte Schengen-medlemskab, og derfor vil aftalepartierne fort-

sætte den hidtidige praksis ved at også fremover at tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsakter.

5. Fremtidige tilvalg af retsakter om asyl og indvandring forudsætter enighed blandt aftalepartierne.

Området for asyl og indvandring defineres som retsakter, der er vedtaget med hjemmel i Traktaten om

den Europæiske Unions Funktionsmåde art. 78 om den fælles asylpolitik eller art. 79 om den fælles ind-

vandringspolitik.

6. På de områder af retssamarbejdet, som ikke vedrører asyl og indvandring, ønsker vi at overveje til-

valg af retsakter, som kan være til gavn for Danmark. Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal gen-

nemføres en analyse af EU-lovgivningen på området med fokus på de retsakter, som Danmark pga. rets-

forbeholdet ikke er en del af i dag. (Kommissorium for analysearbejdet er bilagt forligsteksten).

7. Analysen vil omfatte en beskrivelse af reglerne vedr. parallelaftaler samt en beskrivelse af Danmarks

hidtidige erfaringer med parallelaftaler. Formålet med denne del af analysen vil være at redegøre for de

muligheder og begrænsninger, som parallelaftaler indebærer.

8. Vi nedsætter en politisk følgegruppe bestående af aftalepartiernes EU-ordførere og retspolitiske ord-

førere, som løbende drøfter analysegruppens arbejde.

9. Analysegruppen og den politiske følgegruppe præsenterer den 1. februar 2015 en samlet status for

forligskredsen. På den baggrund træffer vi i enighed beslutning om, hvilke af de eksisterende forbeholds-

belagte retsakter, vi ønsker at tilvælge. Det vil give danskerne et klart grundlag for at tage stilling i en

folkeafstemning om tilvalgsordningen.

10. Aftalepartierne er enige om, at der ikke i den kommende valgperiode kan ske tilvalg af eksisterende

forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke forud for folkeafstemningen har tilkendegivet at vil-

le søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter, kan det kun ske

ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg.

11. Denne aftale er udtryk for en grundlæggende politisk forståelse mellem de deltagende partier på de

områder, aftalen dækker. En ændring af aftalen forudsætter enighed mellem aftalepartierne.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Bilag 4

Aftale af 17. marts 2015 om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender

Med aftalen om Danmark i Europol besluttede regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Ven-

stre), Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, at der skal afholdes en folkeafstem-

ning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Danmark bør fortsat være med i det europæ-

iske politisamarbejde. Det er vigtigt for alle danskeres sikkerhed og tryghed.

Samtidig iværksatte aftalepartierne det analysearbejde, der danner grundlag for den politiske beslutning

om, hvilke andre dele af EU-lovgivningen på området, det vil være i dansk interesse at deltage i. På den

måde vil danskerne få et klart grundlag for at tage stilling i folkeafstemningen. Det har været aftaleparti-

ernes pejlemærke at tilvælge den lovgivning, som enten giver konkrete fordele for borgere og virksomhe-

der, eller hvor det vurderes at være gavnligt for Danmark at bidrage aktivt til udviklingen fremadrettet.

Ambitionen er at gøre det sværere at være kriminel, tryggere at være borger og lettere at være virksomhed

i Danmark.

Det arbejde er nu afsluttet. Aftalepartierne har på baggrund af analysen besluttet at arbejde for tilvalg af

konkret lovgivning, der – ligesom Europol – bidrager til danskernes tryghed. Først og fremmest i forhold

til bekæmpelse af alvorlig kriminalitet på tværs af grænserne.

De kriminelle skal vide, at Danmark ikke er et fristed for organiserede bander, terror, menneskehandel

og børnepornografi. Omrejsende indbrudstyve skal bekæmpes effektivt. Politiet og anklagemyndigheden

skal have bedre muligheder for at efterforske og sikre beviser. Og et polititilhold – f.eks. over for en vol-

delig eks-kæreste – skal give beskyttelse ikke kun i Danmark, men også i de andre EU-lande.

Også familiernes tryghed skal styrkes. I dag bliver flere og flere danske borgere gift og får børn på

tværs af Europas grænser. Vi vil deltage i EU-samarbejdet mod børnebortførelser. Vi vil gennem EU-

samarbejdet om forældreansvar sikre, at danske afgørelser om forældremyndighed og samvær også gæl-

der i de andre EU-lande. Og vi vil gøre det mere trygt for danskere, der arver f.eks. et hus eller værdipapi-

rer i en anden medlemsstat. Det skal også være lettere for borgerne og virksomhederne, når de handler på

tværs af grænserne. Når en kunde eller leverandør går konkurs i et andet EU-land, når regningerne ikke

bliver betalt, eller når krav skal inddrives. I alle de tilfælde skal danske borgere have mindst lige så gode

vilkår som alle andre i Europa, og danske virksomheder skal sikres fair og lige konkurrencevilkår i Euro-

pa.

Med dette som udgangspunkt er der også dele af samarbejdet, som aftalepartierne ikke mener, Danmark

har en interesse i at deltage i.

Aftalepartierne har gennem hele forløbet været enige om, at Danmark ikke skal være en del af den lov-

givning på asyl- og indvandringsområdet, som vi i dag står uden for. Sådan vil det også være i fremtiden.

Der er også anden lovgivning indenfor retssamarbejdet, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge. Det

vedrører de områder, hvor de konkrete fordele for danske borgere og virksomheder ikke er stor, og hvor

det giver bedre mening selv at regulere. Eller områder, hvor et tilvalg vil være i strid med danske retsprin-

cipper.

Tilvalgsordningen betyder, at Danmark selv kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige og indre

anliggender, som vi ønsker at deltage i. Det er fordelen ved en tilvalgsordning.

På denne baggrund er aftalepartierne enige om, at nedenstående 22 retsakter bør tilvælges, og at neden-

stående 10 retsakter ikke bør tilvælges.

Som fastslået i aftalen om Danmark i Europol er aftalepartierne enige om, at der ikke i den kommende

valgperiode kan ske tilvalg af eksisterende forbeholdsbelagte retsakter, som vi ikke forud for folkeafstem-

ningen har tilkendegivet at ville søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge så-

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

danne retsakter, kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud for

et folketingsvalg.

For så vidt angår fremtidige retsakter vil aftalepartierne inden for rammerne af aftalen om Danmark i

Europol tage stilling fra sag til sag. Aftalepartierne er dog allerede nu enige om, at Danmark bør forblive

del af det stærke samarbejde mellem de europæiske anklagemyndigheder i Eurojust. Tilsvarende er aftale-

partierne indstillet på, at Danmark kan deltage i det kommende europæiske system for registrering af fly-

passagerer (PNR), som kan være med til at afdække mulige terroristers rejsemønstre. Aftalepartierne er

derimod afvisende over for dansk deltagelse i reglerne om en europæisk anklagemyndighed.

Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge:

Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

Direktivet etablerer et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager på

tværs af grænserne. Det vil styrke det strafferetlige samarbejde mellem medlemsstaterne og bidrage til en

bedre bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Et tilvalg vil indebære en klar fordel for Dan-

mark, der kommer til at operere med det samme system for gensidig anerkendelse af retshjælp i straffesa-

ger som de øvrige medlemsstater.

Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige beskyttelsesor-

dre

Retsakterne giver mulighed for, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning (eksempelvis et politi-

tilhold), der er truffet i én medlemsstat, anerkendes af en anden medlemsstat, hvis den beskyttede person

befinder sig dér. Direktivet og forordningen supplerer hinanden og skaber et samlet system, der omfatter

alle afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger, uanset hvilken national procedure, der er anvendt. Et til-

valg vil indebære en klar fordel for danske borgere, der får en mulighed for at tage deres beskyttelse med

til udlandet.

Menneskehandelsdirektivet

Direktivet har til formål at forbedre forebyggelsen og bekæmpelsen af menneskehandel og beskytte ofre

for menneskehandel. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende menneske-

handel der skal være strafbare og straffene herfor. Direktivet tager sigte på at bekæmpe en særlig form for

alvorlig kriminalitet, der efter sin karakter kan være grænseoverskridende. Det er i dansk interesse at være

en del af den indsats.

Direktivet om seksuelt misbrug af børn

Direktivet har til formål at sikre, at medlemsstaternes lovgivning om seksuelt misbrug af børn tilnærmes

yderligere i forhold til den eksisterende rammeafgørelse på området. Direktivet indeholder minimumsreg-

ler for, hvilke handlinger der skal være strafbare og straffene herfor. Direktivet tager sigte på at bekæmpe

en særlig form for alvorlig kriminalitet, der efter sin karakter kan være grænseoverskridende. Det er i

dansk interesse at være en del af den indsats.

Cybercrimedirektivet

Direktivet har til formål at sikre, at medlemsstaternes lovgivning tilnærmes yderligere i forhold til den

eksisterende rammeafgørelse på området. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger

vedrørende cybercrime der skal være strafbare og straffene herfor. Direktivet tager sigte på at bekæmpe

en særlig form for alvorlig kriminalitet, der efter sin karakter kan være grænseoverskridende. Det er i

dansk interesse at være en del af den indsats.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Direktivet om markedsmisbrug

Direktivet har til formål at styrke integriteten af de finansielle markeder i EU samt forbedre investorbe-

skyttelsen og tilliden til markederne. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger vedrø-

rende markedsmisbrug, der skal være strafbare og straffene herfor. Direktivet skal ses i sammenhæng

med markedsmisbrugsforordningen, der bl.a. fastsætter administrative sanktioner for mindre grove tilfæl-

de af markedsmisbrug. Markedsmisbrugsforordningen er ikke omfattet af retsforbeholdet og finder an-

vendelse i Danmark fra 3. juli 2016. Det er i dansk interesse at deltage i den samlede EU-indsats mod

markedsmisbrug.

Direktivet om falskmøntneri

Direktivet har til formål at beskytte euroen og andre valutaer mod falskmøntneri med henblik på at sikre

borgere og virksomheders tillid til ægtheden af mønter og sedler, der er i omløb i EU. Direktivet indehol-

der minimumsregler om, hvilke handlinger vedrørende falskmøntneri der skal være strafbare og straffene

herfor. Direktivet tager sigte på at bekæmpe en særlig form for alvorlig kriminalitet, der efter sin karakter

kan være grænseoverskridende. Det er i dansk interesse at være en del af den indsats.

Konkursforordningen

Forordningen har til formål at sikre effektiv afvikling af grænseoverskridende insolvensbehandlinger.

Den finder anvendelse på kollektive insolvensbehandlinger, f.eks. konkurs og gældssanering, og indehol-

der bl.a. regler om kompetence, lovvalg og gensidig anerkendelse samt om etablering og sammenkobling

af insolvensregistre. Danmark har tidligere anmodet om parallelaftale vedrørende retsakten. Ønsket blev

afvist af Kommissionen. Et tilvalg vil være en fordel for danske borgere og virksomheder. Bl.a. vil dan-

ske kuratorer få lettere adgang til at inddrage aktiver, der befinder sig i andre medlemsstater. Desuden

bliver det nemmere for danske kreditorer at blive bekendt med insolvensbehandlinger i andre medlems-

stater. Det øger mulighederne for at anmelde krav rettidigt og for, at det samlede udbytte for danske kre-

ditorer bliver større.

Bevisoptagelsesforordningen

Forordningen har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domstolene at gennemføre bevisopta-

gelser i andre medlemsstater til brug for retssager på det civil- og handelsretlige område. Et tilvalg vil

indebære, at anmodninger om bevisoptagelse fra andre medlemsstater skal behandles efter reglerne i for-

ordningen frem for efter de gældende konventioner, navnlig Haagerkonventionen om bevisoptagelse. Et

tilvalg må forventes at indebære fordele, bl.a. ved at fremskynde udførelsen af anmodninger om bevisop-

tagelse.

Betalingspåkravsforordningen

Forordningen har til formål at forenkle og fremskynde grænseoverskridende sager om ubestridte penge-

krav og nedbringe sagsomkostningerne. Den europæiske betalingspåkravsprocedure er en valgfri proced-

ure, der eksisterer parallelt med nationale procedurer om forenklet inkassobehandling. Forordningen inde-

holder også særlige regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser truffet under forordningens pro-

cedure. Et tilvalg af forordningen vil indebære fordele for borgere og virksomheder i Danmark. De vil

kunne anlægge en sag efter den forenklede europæiske betalingspåkravsprocedure, uanset om der i den

anden medlemsstats nationale lovgivning findes en betalingspåkravsprocedure. Det vil kunne være om-

kostningsbesparende.

Småkravsforordningen

Forordningen har til formål gennem indførelsen af en europæisk småkravsprocedure at forenkle og

fremskynde behandlingen af grænseoverskridende tvister om mindre krav med en værdi på højst 2.000

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

EUR på det civil- og handelsretlige område og nedbringe omkostningerne. Proceduren står til rådighed

parallelt med nationale procedurer som et valgfrit alternativ for parterne. Forordningen indeholder også

særlige regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser truffet under forordningens procedure. Et til-

valg af forordningen vil indebære fordele for borgere og virksomheder i Danmark. De vil kunne anlægge

en sag efter den forenklede europæiske småkravsprocedure, uanset om der i den anden medlemsstats nati-

onale lovgivning findes en småsagsproces. Det vil være omkostningsbesparende.

Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav

Forordningen har navnlig til formål at tilvejebringe en mere effektiv ordning for anerkendelse og fuld-

byrdelse af ubestridte krav. Anvendelsesområdet for forordningen er i det væsentligste det samme som

den omarbejdede Bruxelles I-forordning (som Danmark deltager i gennem en parallelaftale). Forordnin-

gen indeholder dog færre muligheder for at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse. Et tilvalg vil give danske

borgere og virksomheder de samme muligheder for at anvende forordningen til at inddrive ubestridte

krav, som borgere og virksomheder i andre medlemsstater har.

Mæglingsdirektivet

Direktivet har til formål at lette konfliktløsning gennem mægling i grænseoverskridende sager. Det in-

deholder minimumsstandarder for de enkelte medlemsstaters regulering af mægling, og det pålægger

medlemsstaterne at fremme mægling på forskellig vis, herunder f.eks. at formidle oplysninger om mæg-

ling til borgerne. Direktivet indeholder også en række processuelle garantier. Et tilvalg vil f.eks. sikre

større fortrolighed om såvel retsmægling som udenretlig mægling i grænseoverskridende tvister, idet

mægleren som udgangspunkt ikke er tvunget til at afgive vidneforklaring i en eventuel senere retssag.

Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt

Forordningen har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om lovvalg i sager vedrørende kon-

traktlige forpligtelser og dermed sikre, at lovvalget bliver det samme, uanset i hvilken medlemsstat sagen

anlægges. Rom I-forordningen indeholder mere præcise kriterier for, hvilket lands lovgivning der skal an-

vendes til at afgøre en tvist vedrørende forpligtelser i kontrakt i mangel af aftalt lovvalg, end de nuværen-

de regler i dansk ret. Et tilvalg af forordningen vil sikre en mere klar og forudsigelig retstilstand for dan-

ske borgere og virksomheder, der handler på tværs af grænserne.

Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt

Forordningen har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om lovvalg i sager uden for kon-

trakt og dermed sikre, at lovvalget bliver det samme, uanset i hvilken medlemsstat en sag (typisk en er-

statningssag) anlægges. Dermed letter reglerne den fri bevægelighed for virksomheder og borgere, der har

aktiviteter i flere medlemsstater. Et tilvalg vil bl.a. betyde en væsentlig mere klar og forudsigelig retstil-

stand for danske borgere og virksomheder, der handler på tværs af grænserne, idet området på nuværende

tidspunkt ikke er lovreguleret i dansk ret.

Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande på sags-

områder, der er omfattet af Rom I-forordningen og Rom II-forordningen, selv om indgåelse af sådanne

aftaler er omfattet af EU’s eksterne enekompetence for medlemsstater, som er bundet af Rom I-forordnin-

gen og Rom II-forordningen. Forordningen indeholder en procedure, som giver EU mulighed for at vur-

dere, om man har interesse i at indgå den pågældende aftale. Hvis EU ikke har interesse i at indgå aftalen,

har Kommissionen mulighed for at bemyndige medlemsstaten til at indgå den bilaterale aftale om lovvalg

med et tredjeland. Et tilvalg vil give den fordel, at Danmark har mulighed for at benytte den særlige pro-

cedure, hvis det skulle blive aktuelt.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Arveretsforordningen

Forordningen har til formål at forenkle behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende element.

Den indfører fælles regler om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og of-

fentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt om indførelse af et europæisk arvebevis. Et tilvalg

af forordningen vil bl.a. medføre, at en dansk arving i en arvesag, der efter forordningen skal behandles i

Danmark, ikke vil blive stillet over for krav fra andre medlemsstater om, at arvesagen helt eller delvist

skal behandles dér. Et tilvalg af forordningen vil desuden give den fordel, at danske arvinger kan vælge at

få udstedt et europæisk arvebevis ved en skifteret. Arvebeviset viser arvingens status og rettigheder i ar-

vesagen. Det kan anvendes direkte over for f.eks. banker i andre medlemsstater, som skal udbetale eller

udlevere aktiver til arvingen. Et tilvalg vil ikke kræve substantielle ændringer af dansk arvelovgivning.

Bruxelles IIa-forordningen

Forordningen har til formål at forenkle og effektivisere behandlingen af grænseoverskridende tvister i

sager om forældreansvar (forældremyndighed, samvær og børnebortførelse) samt om separation og skil-

smisse. Forordningen indeholder fælles regler om kompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-

afgørelser og offentligt bekræftede dokumenter. I relation til forældreansvar indeholder forordningen også

regler om administrativt samarbejde. Danmark har tidligere anmodet om en parallelaftale vedrørende rets-

akten. Ønsket blev afvist af Kommissionen. Forordningens regler svarer i vidt omfang til gældende dansk

ret. Et tilvalg vil dog i et vist omfang kunne lette tilbagegivelse af børn, der er bortført fra Danmark til en

anden medlemsstat, og lette fuldbyrdelse af danske samværsafgørelser i andre medlemsstater.

Underholdspligtsforordningen

Forordningen har til formål at forenkle og effektivisere behandlingen af grænseoverskridende sager om

underholdspligt. Det drejer sig bl.a. om børne- og ægtefællebidrag. Forordningen indeholder fælles regler

om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og offentligt bekræftede dokumenter, fri

proces og administrativt samarbejde. Danmark har gennem sin parallelaftale om Bruxelles I-forordningen

tilsluttet sig underholdspligtforordningens regler om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-

gørelser og offentligt bekræftede dokumenter samt fri proces. Et tilvalg af forordningen vil derfor alene

omfatte det administrative samarbejde. Et tilvalg af forordningen vil bl.a. give den fordel, at danske bi-

dragskrav lettere vil kunne inddrives i andre medlemsstater, og at mulighederne for at få fri proces til ind-

drivelsessager forbedres.

Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler

Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande på sags-

områder, der er omfattet af Bruxelles IIa-forordningen og underholdspligtforordningen, selv om indgåelse

af den type aftaler er omfattet af EU’s eksterne enekompetence for medlemsstater, som er bundet af disse

to forordninger. Forordningen indeholder en procedure, som giver Kommissionen mulighed for at bemyn-

dige en medlemsstat til at indgå en bilateralaftale med et tredjeland inden for anvendelsesområderne for

de to forordninger. Tilvalg af forordningen er en betingelse for, at Danmark kan deltage i eventuelle æn-

dringer af Den Nordiske Ægteskabskonvention (skilsmisse og forældreansvar) og Den Nordiske Inddri-

velseskonvention (underholdspligt), hvis Danmark tilvælger Bruxelles IIa-forordningen og underholds-

pligtforordningen.

Kontosikringsforordningen

Forordningen har til formål at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretli-

ge område ved indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender. Den indfører en selv-

stændig europæisk procedure, som vil sætte en kreditor i stand til at opnå en europæisk kendelse til sik-

ring af bankindeståender, hvis der er reel risiko for, at den efterfølgende fuldbyrdelse af kreditors krav

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

mod debitor uden en sådan foranstaltning vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere. Kendelsen for-

hindrer, at en debitor flytter eller hæver indeståender på en bankkonto i en medlemsstat. Et tilvalg vil bi-

drage til at sikre, at danske borgere og virksomheder i forhold til grænseoverskridende tvister har mindst

lige så gode vilkår som alle andre i Europa.

Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge:

Rom III-forordningen

Forordningen harmoniserer medlemsstaternes regler om lovvalg i sager vedrørende skilsmisse og sepa-

ration. Et tilvalg af forordningen kan føre til, at en skilsmissesag, der behandles i Danmark, skal afgøres

efter udenlandsk ret. Dermed risikerer en ægtefælle bosat i Danmark at have betydelig vanskeligere ved at

blive skilt, end hvis sagen var blevet afgjort efter dansk ret. Det bemærkes, at forordningen er vedtaget

efter reglerne om forstærket samarbejde og derfor ikke gælder for alle medlemsstater.

Offerdirektivet

Direktivet har til formål at sætte rammer for myndigheders behandling af ofre for kriminalitet og sikre,

at ofret får passende information, støtte og beskyttelse og kan deltage i straffesagen. Direktivet indeholder

bl.a. minimumsregler om information og støtte til ofre, om ofres rettigheder i forbindelse med anmeldel-

se, om ofres ret til at få information om sagen og om ofres ret til at deltage i straffesager, herunder om ret

til at blive hørt under straffesagen og fremlægge beviser. Et tilvalg vurderes at formalisere procedurer,

som i dag fungerer i praksis i Danmark. Direktivet går på visse punkter videre, end gældende dansk lov-

givning hidtil har gjort af retssikkerhedsmæssige grunde. Partierne er enige om at drøfte, om der er dele af

offerdirektivet, som skal gennemføres i dansk lov.

Retshjælpsdirektivet

Direktivet fastsætter fælles minimumsstandarder for ydelse af retshjælp til fysiske personer i grænse-

overskridende tvister på det civilretlige område. Direktivet indeholder desuden bestemmelser om myndig-

hedernes behandling af retshjælpsansøgninger og om formidling af ansøgninger om retshjælp mellem

myndigheder i forskellige medlemsstater. Det har ikke inden for tidsfristerne været muligt at få afklaret

en række spørgsmål i forhold til konsekvenserne af tilvalg.

Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager

Direktivet indeholder minimumsregler om retten til vederlagsfri tolke- og oversætterbistand i straffesa-

ger og i sager vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre samt bestemmelser om tolkningens

kvalitet. Dansk ret vurderes i vidt omfang allerede at være i overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg

vil derfor ikke indebære væsentlige fordele for danske borgere eller virksomheder.

Direktivet om ret til information i straffesager

Direktivet indeholder minimumsregler om bl.a. ret til generel mundtlig information om rettigheder in-

den for strafferetsplejen, ret til skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse og ret til

information om adgang til aktindsigt. Dansk ret vurderes i vidt omfang allerede at være i overensstem-

melse med direktivet. Et tilvalg vil derfor ikke indebære væsentlige fordele for danske borgere eller virk-

somheder.

Direktivet om ret til advokatbistand

Direktivet indeholder minimumsregler om, hvornår mistænkte og tiltalte i straffesager har ret til en ad-

vokat, og hvad retten til advokatbistand indebærer. Dansk ret vurderes i vidt omfang at være i overens-

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

stemmelse med direktivet. Et tilvalg vil derfor ikke indebære væsentlige fordele for danske borgere eller

virksomheder.

Konfiskationsdirektivet

Direktivet indeholder minimumsregler om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra vis-

se former for grovere kriminalitet. Et tilvalg ville i visse henseender bryde med grundlæggende retssik-

kerhedsmæssige garantier i dansk ret.

Forordningen om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse

og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

Instrumentet stiller midler til rådighed for medlemsstaterne med henblik på gennemførelse af nationale

flerårige programmer inden for politisamarbejde, kriminalitetsforebyggelse og retligt samarbejde i straffe-

sager. Et tilvalg vil medføre væsentlige merudgifter for Danmark.

Forordningen om oprettelse af et program for retlige anliggender for perioden 2014 til 2020

Programmet støtter f.eks. uddannelse af dommere og anklagere, retligt samarbejde om forebyggelse og

bekæmpelse af narkotikakriminalitet og beskyttelse af ofre for kriminalitet. Programmet kan også støtte

initiativer, som skal sikre en effektiv anvendelse af EU-regler i medlemsstaterne eller udbrede viden om

medlemsstaternes civil- og strafferet. Et tilvalg vil medføre væsentlige merudgifter for Danmark.

Forordningen om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om in-

strumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet

samt krisestyring

Forordningen indeholder bl.a. regler om støtteberettigelse, kontrol, finansiel styring, regnskab og evalu-

ering i forbindelse med forvaltningen af fondene på området for retlige og indre anliggender. Tilvalg er

ikke relevant, hvis Danmark ikke tilvælger forordningen om finansiel støtte til politisamarbejde, forebyg-

gelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Bilag 5

Oversigt over gældende RIA-retsakter, som Danmark agter at tilslutte sig efter en omdannelse af

retsforbeholdet, jf. politiske aftaler optrykt som hhv. bilag 3 og 4 til nærværende lovforslag:

1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse

af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2002/629/RIA

2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyt-

telsesordre

3. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt

misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2004/68/RIA

4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssy-

stemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA

5. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske efterforsk-

ningskendelse i straffesager

6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/57/EU af 16. april 2014 om strafferetlige sanktioner for

markedsmisbrug

7. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/62/EU af 15. maj 2014 om strafferetlig beskyttelse af

euroen og andre valutaer mod falskmøntneri og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2000/383/RIA

8. Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs

som erstattes af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling

9. Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter

om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område som ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1103/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF

af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i artikel 251 i traktaten, for så vidt angår forskriftspro-

ceduren med kontrol — Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol — Del 3

10. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et

europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1103/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse

1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i artikel 251 i traktaten, for så vidt angår

forskriftsproceduren med kontrol — Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol — Del 3

11. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af

en europæisk betalingspåkravsprocedure

12. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en

europæisk småkravsprocedure

13. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for

forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen)

14. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på

det civil- og handelsretlige område

15. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for

kontraktlige forpligtelser (Rom I-forordningen)

16. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 662/2009 af 13. juli 2009 om indførelse af en pro-

cedure for forhandling og indgåelse af visse aftaler mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende

lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontraktforhold

17. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerken-

delse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

18. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 af 15. maj 2014 om indførelse af en

procedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænse-

overskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område

19. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg,

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af offici-

elt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis

20. Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt

21. Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse

af forordning (EF) nr. 1347/2000

22. Rådets forordning (EF) nr. 664/2009 af 7. juli 2009 om indførelse af en procedure for forhandling og

indgåelse af aftaler mellem medlemsstater og tredjelande om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdel-

se af domme og retsafgørelser i ægteskabssager, sager om forældreansvar og sager om underholdspligt

samt lovvalgsregler vedrørende under-holdspligt

Retsakter, som Danmark aktuelt er tilknyttet via parallelaftaler

23. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kri-

terier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en an-

søgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en

af medlemsstaterne

24. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af

»Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning

(EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der

er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af med-

lemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysnin-

ger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af

et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med fri-

hed, sikkerhed og retfærdighed

25. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse

i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse

af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000

26. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige områ-

de som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 542/2014 af 15. maj 2014 om

ændring af forordning (EU) nr. 1215/2012 med hensyn til de regler, der skal anvendes for så vidt angår

Den Fælles Patentdomstol og Beneluxdomstolen

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, som berører direktivets anvendelsesområde: 2009/820 (FUSP): Rådets afgørelse af 23. oktober 2009 om ind-

gåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om udlevering og aftalen mellem Den

Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om gensidig retshjælp, 2010/412/EU: Rådets afgørelse af 13. juli 2010 om indgåelse af aftalen mellem

Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater om behandling og overførsel af finansielle betalingsdata fra Den Europæiske Union til USA til brug

for programmet til sporing af finansiering af terrorisme, 2010/616/EU: Rådets afgørelse af 7. oktober 2010 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæ-

iske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager, 2012/305/EU: Rådets afgørelse af 7. juni 2012 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske

Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om anvendelsen af visse bestemmelser i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffe-

sager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og protokollen hertil fra 2001 og 2013/744/EU: Rådets afgørelse af 9. december 2013 om underteg-

nelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse

af tobaksrygning, for så vidt angår dens bestemmelser om forpligtelser vedrørende retligt samarbejde i straffesager, definitionen af strafbare handlinger,

og politisamarbejde. På områder, hvor EU har enekompetence, omfatter et tilvalg af en EU-retsakt også EU’s indgåelse af eksterne aftaler på det samme

område, jf. ovenfor i lovforslagets pkt. 2.3.6.

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, som berører forordningens anvendelsesområde: 2009/370/EF: Rådets afgørelse af 6. april 2009 om Det Euro-

pæiske Fællesskabs tiltrædelse af konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr og protokollen til nævnte konvention om specifik-

ke forhold for flymateriel, vedtaget samlet i Cape Town den 16. november 2001 og 2014/888/EU: Rådets afgørelse af 4. december 2014 om på vegne af

Den Europæiske Union at godkende protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om internationale sik-

kerhedsrettigheder i mobilt udstyr, som blev vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007. På områder, hvor EU har enekompetence, omfatter et tilvalg af

en EU-retsakt også EU’s indgåelse af eksterne aftaler på det samme område, jf. ovenfor i lovforslagets pkt. 2.3.6.

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, der berører forordningens anvendelsesområde: 2009/370/EF: Rådets afgørelse af 6. april 2009 om Det Euro-

pæiske Fællesskabs tiltrædelse af konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr og protokollen til nævnte konvention om specifik-

ke forhold for flymateriel, vedtaget samlet i Cape Town den 16. november 2001 og 2014/888/EU: Rådets afgørelse af 4. december 2014 om på vegne af

Den Europæiske Union at godkende protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om internationale sik-

kerhedsrettigheder i mobilt udstyr, som blev vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007. På områder, hvor EU har enekompetence, omfatter et tilvalg af

en EU-retsakt også EU’s indgåelse af eksterne aftaler på det samme område, jf. ovenfor i lovforslagets pkt. 2.3.6.

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, der berører forordningens anvendelsesområde: 2011/432/EU: Rådets afgørelse af 9. juni 2011 om godkendelse

på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for under-

holdsbidrag og 2009/941/EF: Rådets afgørelse af 30. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af Haagerprotokollen af 23. november

2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt. På områder, hvor EU har enekompetence, omfatter et tilvalg af en EU-retsakt også EU’s

indgåelse af eksterne aftaler på det samme område, jf. ovenfor i lovforslagets pkt. 2.3.6.

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, som berører forordningens anvendelsesområde: 2008/431 (EF): Rådets beslutning af 5. juni 2008 om bemyn-

digelse af visse medlemsstater til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg,

anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn og om bemyndigelse af visse medlemssta-

ter til at fremsætte en erklæring om anvendelsen af de relevante interne fællesskabsretlige regler, 2015/1023 (EU): Rådets afgørelse af 15. juni 2015 om

bemyndigelse af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Andorras tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civil-

retlige virkninger af internationale børnebortførelser, og 2015/1024 (EU): Rådets afgørelse af 15. juni 2015 om bemyndigelse af visse medlemsstater til i

Den Europæiske Unions interesse at acceptere Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børne-

bortførelser. På områder, hvor EU har enekompetence, omfatter et tilvalg af en EU-retsakt også EU’s indgåelse af eksterne aftaler på det samme område,

jf. ovenfor i lovforslagets pkt. 2.3.6.

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, som berører forordningens anvendelsesområde: 2001/258 (EF): Rådets afgørelse af 15. marts 2001 om indgå-

else af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken

stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge, 2006/167 (EF): Rådets afgørelse af 21.

februar 2006 om indgåelse af en protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og

mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge,

2008/147 (EF): Rådets afgørelse af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

og Det Schweiziske Forbund om kriterier og mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i

en medlemsstat eller i Schweiz, 2009/487 (EF): Rådets afgørelse af 24. oktober 2008 om indgåelse af en protokol mellem Det Europæiske Fællesskab,

Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og

mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz og 2011/351

(EU): Rådets afgørelse af 7. marts 2011om indgåelse af en protokol mellem Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet

Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om kriterier og

mekanismer for fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz.

EU har indgået følgende tredjelandsaftaler, der berører forordningens anvendelsesområde: 2002/971/EF: Rådets afgørelse af 18. november 2002 om be-

myndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 1996 om ansvar og

erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen), 2009/430/EF: Rådets afgørelse af 27. no-

vember 2008 om indgåelse af konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område – Erklæringer, 2009/370/EF: Rådets afgørelse af 6. april 2009 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af konventionen om internationale

sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr og protokollen til nævnte konvention om specifikke forhold for flymateriel, vedtaget samlet i Cape Town den 16.

november 2001 2012/23/EU: Rådets afgørelse af 12. december 2011 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen af 2002 til Athenkonventionen

om transport af passagerer og deres bagage til søs, 1974 med hensyn til artikel 10 og 11, 2013/434/EU: Rådets afgørelse af 15. juli 2013 om bemyndigelse

af visse medlemsstater til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere eller tiltræde protokollen om ændring af Wienkonventionen af 21. maj 1963 om

civilretligt ansvar for nuklear skade og til at fremsætte en erklæring om anvendelsen af de relevante interne EU-retlige regler, og 2014/888/EU: Rådets

afgørelse af 4. december 2014 om på vegne af Den Europæiske Union at godkende protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i

tilknytning til konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr, som blev vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007, og

2014/887/EU: Rådets afgørelse af 4. december 2014 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om vær-

netingsaftaler.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Bilag 6

Oversigt over Schengen-relaterede retsakter

Almindelige bestemmelser

Retsakt

Forordninger

Rådets forordning (EF) nr. 1988/2006 af 21. decem-

ber 2006 om ændring af forordning (EF) nr.

2424/2001 om udviklingen af anden generation af

Schengen-informationssystemet (SIS II)

(Schengen)

Rådets forordning (EU) nr. 1272/2012 af 20. decem-

ber 2012 om migrering fra Schengen-informations-

systemet (SIS I+) til anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) (omarbejdning)

(Schengen)

Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober

2013 om indførelse af en evaluerings- og overvåg-

ningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schen-

genreglerne og om ophævelse af Eksekutivkomité-

ens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse

af et stående udvalg for evaluering og anvendelse af

Schengenreglerne

(Schengen)

Afgørelser/beslutninger

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse

af 20. december 1995 om hurtig udveksling mellem

Schengen-staterne af statistiske og konkrete oplys-

ninger om mulige mangler ved de ydre grænser

(SCH/Com-ex (95) 21)

(Schengen)

2004/512/EF: Rådets beslutning af 8. juni 2004 om

indførelse af visuminformationssystemet (VIS)

(Schengen)

2005/267/EF: Rådets beslutning af 16. marts 2005

om oprettelse af et sikkert, webbaseret informations-

og koordineringsnet for medlemsstaternes indvan-

dringsmyndigheder

(delvis Schengen)

Almindelige bestem-

melser

EF-Traktatens

artikel 66

Almindelige bestem-

melser

EF-Traktatens

artikel 66

Kategori

Hjemmel

Almindelige bestem-

melser

Traktatens arti-

kel 74

Almindelige bestem-

melser

Traktatens arti-

kel 70

Almindelige bestem-

melser

Almindelige bestem-

melser

EF-Traktatens

artikel 66

EF-Traktatens

artikel 66

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Politikkerne for grænsekontrol, asyl og indvandring

Retsakt

Forordninger

Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april

2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjel-

serne vedrørende visse detailbestemmelser og kon-

krete procedurer i forbindelse med behandling af vi-

sumansøgninger

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni

2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til

tredjelandsstatsborgere

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 693/2003 af 14. april

2003 om indførelse af et særligt, forenklet transitdo-

kument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdoku-

ment (FRTD) samt om ændring af de fælles konsu-

lære instrukser og Den Fælles Håndbog

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 694/2003 af 14. april

2003 om ensartet udformning af forenklede transit-

dokumenter (FTD) og forenklede jernbanetransitdo-

kumenter (FRTD) som omhandlet i forordning (EF)

nr. 693/2003

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 1295/2003 af 15. juli

2003 om foranstaltninger med henblik på at lette pro-

cedurerne for ansøgning om og udstedelse af visum

til medlemmer af den olympiske familie, der deltager

i De Olympiske eller De Paralympiske Lege i Athen

i 2004

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 377/2004 af 19. februar

2004 om oprettelse af et netværk af indvandringsfor-

bindelsesofficerer

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 871/2004 af 29. april

2004 om indførelse af nye funktioner i Schengen-in-

formationssystemet, bl.a. med henblik på terrorisme-

bekæmpelse

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober

2004 om oprettelse af et europæisk agentur for for-

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2

og 3

Kategori

Hjemmel

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2

10.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2

11.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

litra a) og litra

b), nr. ii)

12.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3,

litra b), og arti-

kel 66

EF-Traktatens

artikel 66

13.

14.

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

valtning af det operative samarbejde ved EU-med-

lemsstaternes ydre grænser

(Schengen)

15.

Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 af 13. decem-

ber 2004 om standarder for sikkerhedselementer og

biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter,

som medlemsstaterne udsteder

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2046/2005 af 14. december 2005 om foranstaltninger

med henblik på at lette procedurerne for ansøgning

om og udstedelse af visum til medlemmer af den

olympiske familie, der deltager i De Olympiske og/

eller De Paralympiske Vinterlege 2006 i Torino

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fæl-

lesskabskodeks for personers grænsepassage (Schen-

gen-grænsekodeks)

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1931/2006 af 20. december 2006 om fastsættelse af

regler for lokal grænsetrafik ved medlemsstaternes

ydre landgrænser og om ændring af Schengen-kon-

ventionen

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift

og brug af anden generation af Schengen-informati-

onssystemet (SIS II)

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en ord-

ning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004

med hensyn til denne ordning og om regulering af

gæstemedarbejderes opgaver og beføjelser

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 189/2008 af 18. februar

2008 om testning af anden generation af Schengenin-

formationssystemet (SIS II)

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

litra a), og arti-

kel 66

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a)

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a) og b), ii)

16.

17.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 1

og nr. 2, litra a)

18.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2

19.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a), artikel

63, nr. 3, litra b),

og artikel 66

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a), og arti-

kel 66

20.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

21.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Rådets forord-

ning (EF) nr.

2424/2001 af 6.

december 2001

om udviklingen

af anden genera-

tion af

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Schengeninfor-

mationssystemet

(SIS II)

22.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

296/2008 af 11. marts 2008 om ændring af forord-

ning (EF) nr. 562/2006 om indførelse af en fælles-

skabskodeks for personers grænsepassage (Schen-

gen-grænsekodeks), for så vidt angår de gennemfø-

relsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

(Schengen)

Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 af 18. april

2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1030/2002

om ensartet udformning af opholdstilladelser til tred-

jelandsstatsborgere

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssyste-

met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem

medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-

forordningen)

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

81/2009 af 14. januar 2009 om ændring af forord-

ning (EF) nr. 562/2006 med hensyn til anvendelse af

visuminformationssystemet (VIS) inden for ramme-

rne af Schengengrænsekodeksen

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

444/2009 af 28. maj 2009 om ændring af Rådets for-

ordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sik-

kerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas

og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks

for visa (visumkodeks)

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

265/2010 af 25. marts 2010 om ændring af konventi-

onen om gennemførelse af Schengen-aftalen og for-

ordning (EF) nr. 562/2006, hvad angår bevægelighed

for indehavere af visum til længerevarende ophold

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 1

og nr. 2, litra a)

23.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3,

litra a)

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra b), nr. ii),

og artikel 66

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2.

litra a)

24.

25.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

26.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a)

27.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a), og litra

b), nr. ii)

Traktatens arti-

kel 77, stk. 2, li-

tra b) og c), og

artikel 79, stk. 2,

litra a)

28.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

29.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

493/2011 af 5. april 2011 om ændring af Rådets for-

ordning (EF) nr. 377/2004 om oprettelse af et net-

værk af indvandringsforbindelsesofficerer

(Schen-

gen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1342/2011 af 13. december 2011 om ændring af for-

ordning (EF) nr. 1931/2006 med henblik på at ind-

drage Kaliningrad-enklaven og bestemte polske ad-

ministrative distrikter i et område, der betragtes som

grænseområde

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1168/2011 af 25. oktober 2011 om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af

et europæisk agentur for forvaltning af det operative

samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et

europæisk agentur for den operationelle forvaltning

af store it-systemer inden for området med frihed,

sikkerhed og retfærdighed

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Traktatens arti-

kel 77, stk. 2, li-

tra c) og artikel

Traktatens arti-

kel 77, stk. 2, li-

tra b)

30.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

31.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Traktatens arti-

kel 74 og artikel

77, stk. 2, litra

b) og d)

32.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Samarbejde om ci-

vilretlige spørgsmål

Traktatens arti-

kel 74, artikel

77, stk. 2, litra a)

og b), artikel 78,

stk. 2, litra e),

artikel 79, stk. 2,

litra c), artikel

82, stk. 1, litra

d), artikel 85,

stk. 1, artikel 87,

stk. 2, litra a), og

artikel 88, stk. 2

Traktatens arti-

kel 77, stk. 2, li-

tra a)

Traktatens arti-

kel 77, stk. 1 og

33.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

154/2012 af 15. februar 2012 om ændring af forord-

ning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for

visa (visumkodeks)

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1051/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af for-

ordning (EF) nr. 562/2006 for at fastsætte fælles reg-

ler for midlertidig genindførelse af grænsekontrol

ved de indre grænser under ekstraordinære omstæn-

digheder

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1052/2013 af 22. oktober 2013 om oprettelse af det

europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur)

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

35.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Traktatens arti-

kel 77, stk. 2, li-

tra d)

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

36.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

610/2013 af 26. juni 2013 om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006

om indførelse af en fællesskabskodeks for personers

grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), konventi-

onen om gennemførelse af Schengenaftalen, Rådets

forordning (EF) nr. 1683/95 og (EF) nr. 539/2001 og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

767/2008 og (EF) nr. 810/2009

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instru-

ment for finansiel støtte til forvaltning af de ydre

grænser og den fælles visumpolitik som en del af

Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af be-

slutning nr. 574/2007/EF

(Schengen)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

656/2014 af 15. maj 2014 om regler for overvågning

af de ydre søgrænser inden for rammerne af det ope-

rative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske

Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde

ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser

(Schengen)

Direktiver

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Traktatens arti-

kel 77, stk. 2

37.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Traktatens arti-

kel 77, stk. 2

38.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Traktatens arti-

kel 77, stk. 2, li-

tra d)

39.

Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gen-

sidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af

tredjelandsstatsborgere

(Schengen)

Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fast-

sættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i

konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen

af 14. juni 1985

(Schengen)

Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002

om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit

samt ulovligt ophold

(Schengen)

Rådets direktiv 2003/110/EF af 25. november 2003

om bistand ved gennemrejse i forbindelse med ud-

sendelse med fly

(Schengen)

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om

transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende

oplysninger om passagerer

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3)

EF-Traktatens

artikel 61, litra

a), og artikel 63,

stk. 3, litra b)

EF-Traktatens

artikel 61, litra

a), og artikel 63,

stk. 3, litra b)

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3,

litra b)

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

litra a), og arti-

40.

41.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

42.

43.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

kel 63, stk. 3, li-

tra b)

44.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles stan-

darder og procedurer i medlemsstaterne for tilbage-

sendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt op-

hold

(Schengen)

Afgørelser/beslutninger/henstillinger

45.

Schengen-reglerne - Aftale om Den Hellenske Repu-

bliks tiltrædelse af konventionen om gennemførelse

af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regerin-

gerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux,

Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Re-

publik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de

fælles grænser, undertegnet i Schengen den 19. juni

1990, og tiltrådt af Den Italienske Republik ved afta-

le undertegnet i Paris den 27. november 1990 og af

Kongeriget Spanien og Den Portugisiske Republik

ved aftaler undertegnet i Bonn den 25. juni 1991

(Schengen)

Schengen-reglerne - Konvention om gennemførelse

af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regerin-

gerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux,

Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Re-

publik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de

fælles grænser

(Schengen)

Schengen-reglerne – Eksekutivkomitéens afgørelse

af 14. december 1993 om ministrenes og statssekre-

tærernes erklæringer (SCH/Com-ex (93) 10)

(Schengen)

Schengen-reglerne – Eksekutivkomitéens afgørelse

af 14. december 1993 om finansieringsordningen for

oprettelse og driftsudgifter for Schengen-informati-

onssystemet (C. SIS) (SCH/Com-ex (93) 16)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

21. november 1994 om erhvervelse af fælles ind- og

udrejsestempler (SCH/Com-ex (94) 16 rev.)

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3,

litra b)

46.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

47.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

48.

EF-Traktatens

artikel 62

49.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

50.

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

21. november 1994 om indførelse af en edb-proced-

ure for høring af de centrale myndigheder, der er om-

handlet i artikel 17, stk. 2, i konventionen (SCH/

Com-ex (94) 15 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

22. december 1994 om iværksættelse af konventio-

nen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 19. ju-

ni 1990 (SCH/Com-ex (94) 29 rev. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

5. maj 1995 om fælles visumpolitik. Afgørelsen er

indeholdt i referatet af eksekutivkomitéens møde den

28. april 1995 i Bruxelles (SCH/Com-ex (95) PV 1

rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

25. april 1997 om indgåelse af en aftale om forun-

dersøgelsen vedrørende SIS II (SCH-COM-ex (97) 2

rev. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgif-

terne til oprettelse og drift af C. SIS (SCH-COM-ex

(97) 18)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

7. oktober 1997 om udvikling af SIS (SCH-COM-ex

(97) 24)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

7. oktober 1997 om anvendelse af Schengen-konven-

tionen i Grækenland (SCH-COM-ex (97) 29 rev. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

15. december 1997 om ændring af finansieringsord-

ningen for C. SIS (SCH/Com-ex (97) 35)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

15. december 1997 om retningslinjer for bevismidler

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

51.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

52.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

53.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

54.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

55.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

56.

EF-Traktatens

artikel 62

57.

EF-Traktatens

artikel 62

58.

EF-Traktatens

artikel 62

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

og indicier i forbindelse med tilbagetagelsesaftaler

mellem Schengen-stater (SCH/Com-ex (97) 39 rev.)

(Schengen)

59.

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

21. april 1998 om taskforcens aktiviteter (SCH/Com-

ex (98) 1 rev. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

21. april 1998 om C. SIS med 15/18 tilslutninger

(SCH/Com-ex (98) 11)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

23. juni 1998 om de foranstaltninger, der skal træffes

over for lande, som volder problemer med hensyn til

udstedelse af dokumenter, som er nødvendige for ud-

sendelse fra Schengen-området (SCH/Com-ex (98)

18 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

23. juni 1998 om monegaskiske opholdstilladelser

(SCH/Com-ex (98) 19)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

23. juni 1998 om stempling af visumansøgeres pas

(SCH/Com-ex (98) 21)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

23. juni 1998 om en opfejningsklausul, som skal

dække samtlige tekniske Schengen-regler (SCH/

Com-ex (98) 29 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

16. september 1998 om videregivelse af den fælles

håndbog til ansøgerlandene (SCH/Com-ex (98) 35

rev. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

16. september 1998 om nedsættelse af et ad hoc-ud-

valg vedrørende Grækenland (SCH/Com-ex (98) 43

rev.)

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

60.

EF-Traktatens

artikel 62

61.

EF-Traktatens

artikel 62

62.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

63.

EF-Traktatens

artikel 62

64.

EF-Traktatens

artikel 62

65.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

66.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

67.

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

27. oktober 1998 om foranstaltninger til bekæmpelse

af illegal indvandring (SCH/Com-ex (98) 37 def. 2)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Centralgruppens afgørelse af 27.

oktober 1998 om vedtagelse af foranstaltninger til

bekæmpelse af illegal indvandring (SCH/C (98) 117)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

16. december 1998 om Schengen-konventionens an-

vendelse i Grækenland (SCH/Com-ex (98) 49 rev. 3)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

16. december 1998 om koordineret anvendelse af do-

kumentrådgivere (SCH/Com-ex (98) 59 rev.)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

28. april 1999 om budgettet for helpdesken i 1999

(SCH/Com-ex (99) 3)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

28. april 1999 om udgifter til oprettelse af C. SIS

(SCH/Com-ex (99) 4)

(Schengen)

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af

28. april 1999 om ajourføring af Sirene-håndbogen

(SCH/Com-ex (99) 5)

(Schengen)

2004/191/EF: Rådets beslutning af 23. februar 2004

om fastsættelse af kriterier og nærmere bestemmelser

for udligning af de finansielle ubalancer, som følger

af anvendelsen af direktiv 2001/40/EF om gensidig

anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredje-

landsstatsborgere

(Schengen)

2004/573/EF: Rådets beslutning af 29. april 2004 om

tilrettelæggelse af samlet udsendelse med fly fra to

eller flere medlemsstaters område af tredjelandsstats-

borgere, der er omfattet af individuelle afgørelser om

udsendelse

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62

68.

EF-Traktatens

artikel 62

69.

EF-Traktatens

artikel 62

70.

EF-Traktatens

artikel 62

71.

EF-Traktatens

artikel 62

72.

EF-Traktatens

artikel 62

73.

EF-Traktatens

artikel 62

74.

EF-Traktatens

artikel 63, nr. 3

75.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 63, stk. 3,

litra b)

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

76.

2004/860/EF: Rådets afgørelse af 25. oktober 2004

om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs

vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestem-

melser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det

Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund

om Det Schweiziske Forbunds associering i gennem-

førelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-

reglerne

(Schengen)

2005/761/EF: Europa-Parlamentets og Rådets hen-

stilling af 28. september 2005 om lettelse af med-

lemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortva-

rigt ophold til forskere fra tredjelande, som rejser in-

den for Fællesskabet med henblik på videnskabelig

forskning

(Schengen)

2006/757/EF: Kommissionens beslutning af 22. sep-

tember 2006 om ændring af Sirene-Håndbogen

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, arti-

kel 63, første af-

snit, nr. 3, arti-

kel 66 og artikel

95 sammenholdt

med artikel 300,

stk. 2

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra b), nr. ii)

77.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

78.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Rådets forord-

ning (EF) nr.

378/2004 af 19.

februar 2004 om

proceduren for

ændring af Sire-

ne-Håndbogen

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a)

79.

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

896/2006/EF af 14. juni 2006 om indførelse af en

forenklet ordning for personkontrol ved de ydre

grænser på grundlag af medlemsstaternes ensidige

anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af

Schweiz og Liechtenstein i forbindelse med transit

gennem deres område

(Schengen)

2007/170/EF: Kommissionens beslutning af 16.

marts 2007 om fastsættelse af netværkskravene til

Schengen II-informationsssystemet

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

80.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Rådets forord-

ning (EF) nr.

2424/2001 af

6. december

2001 om udvik-

ling af anden ge-

neration af

Schengen-infor-

mationssystemet

(SIS II)

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

litra a), og arti-

kel 66, sammen-

holdt med arti-

81.

2007/511/EF: Rådets afgørelse af 15. februar 2007

om indgåelse på Fællesskabets vegne, af en aftale

mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken

Island og Kongeriget Norge om vilkårene for disse

staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for For-

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

valtning af det Operative Samarbejde ved de Ydre

Grænser

(Schengen)

kel 300, stk. 2,

første afsnit, før-

ste punktum, og

stk. 3, første af-

snit

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

litra a), og arti-

kel 66, sammen-

holdt med arti-

kel 300, stk. 2,

første afsnit, før-

ste punktum, og

stk. 3, første af-

snit

Rådets forord-

ning (EF) nr.

789/2001 af 24.

april 2001 om at

forbeholde Rå-

det gennemfø-

relsesbeføjelser-

vedrørende visse

detailbestem-

melser og kon-

krete procedurer

i forbindelse

med behandling

af visumansøg-

ninger

Rådets forord-

ning (EF) nr.

789/2001 af 24.

april 2001 om at

forbeholde Rå-

det gennemfø-

relsesbeføjelser-

vedrørende visse

detailbestem-

melser og kon-

krete procedurer

i forbindelse

med behandling

82.

2007/512/EF: Rådets afgørelse af 15. februar 2007

om undertegnelse, på Fællesskabets vegne, og om

midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Euro-

pæiske Fællesskab og Republikken Island og Konge-

riget Norge om vilkårene for disse staters deltagelse i

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Ope-

rative Samarbejde ved de Ydre Grænser

(Schengen)

83.

2007/519/EF: Rådets beslutning af 16. juli 2007 om

ændring af del 2 i Schengen-konsultationsnettet (tek-

niske specifikationer)

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

84.

2007/866/EF: Rådets beslutning af 6. december 2007

om ændring af del 1 i Schengenkonsultationsnettet

(tekniske specifikationer)

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

af visumansøg-

ninger

85.

2008/146/EF: Rådets afgørelse af 28. januar 2008

om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne,

af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Euro-

pæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om

Det Schweiziske Forbunds associering i gennemfø-

relsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreg-

lerne

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

EF-Traktatens

artikel 62, arti-

kel 63, stk. 1, nr.

3, og artikel 66

og 95, sammen-

holdt med arti-

kel 300, stk. 2,

første afsnit, an-

det punktum, og

artikel 300, stk.

3, første afsnit

EF-Traktatens

artikel 62, arti-

kel 63, stk. 3, li-

tra a) og b), og

artikel 66 og 95

sammenholdt

med artikel 300,

stk. 2, første af-

snit, andet punk-

tum

86.

2008/261/EF: Rådets afgørelse af 28. februar 2008

om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs

vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestem-

melser i protokollen mellem Den Europæiske Union,

Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske For-

bund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrsten-

dømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem

Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab

og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske

Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen

og udviklingen af Schengen-reglerne

(Schengen)

2008/910/EF: Rådets beslutning af 27. november

2008 om ændring af del 1 og del 2 i Schengenkon-

sultationsnettet (tekniske specifikationer)

(Schen-

gen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

87.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Rådets forord-

ning (EF) nr.

789/2001 af 24.

april 2001 om at

forbeholde Rå-

det gennemfø-

relsesbeføjelser-

vedrørende visse

detailbestem-

melser og kon-

krete procedurer

i forbindelse

med behandling

af visumansøg-

ninger

EF-Traktatens

artikel 62, nr. 2,

litra a)

88.

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

586/2008/EF af 17. juni 2008 om ændring af beslut-

ning nr. 896/2006/EF om indførelse af en forenklet

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

ordning for personkontrol ved de ydre grænser på

grundlag af medlemsstaternes ensidige anerkendelse

af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og

Liechtenstein i forbindelse med transit gennem deres

område

(Schengen)

89.

2009/756/EF: Kommissionens beslutning af 9. okto-

ber 2009 om specifikationer for opløsningen for og

brugen af fingeraftryk til biometrisk identifikation og

verifikation i visuminformationssystemet

(Schen-

gen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Europa- Parla-

mentets og Rå-

dets forordning

(EF) nr.

767/2008 af 9.

juli 2008 om vi-

suminformations-

systemet (VIS)

Rådets forord-

ning (EF) nr.

789/2001 af 24.

april 2001 om at

forbeholde Rå-

det gennemfø-

relsesbeføjelser-

vedrørende visse

detailbestem-

melser og kon-

krete procedurer

i forbindelse

med behandling

af visumansøg-

ninger

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

litra a), og arti-

kel 66, sammen-

holdt med arti-

kel 300, stk. 2,

første afsnit, før-

ste punktum

EF-Traktatens

artikel 62, stk. 2,

sammenholdt

med artikel 300,

stk. 2, første af-

90.

2009/1024/EU: Rådets afgørelse af 22. december

2009 om ændring af Schengenkonsultationsnettet

(tekniske specifikationer)

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

91.

2010/491/EF: Rådets afgørelse af 27. juli 2009 om

undertegnelse på Fællesskabets vegne af aftalen mel-

lem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og

Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liech-

tenstein på den anden side om vilkårene for disse sta-

ters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvalt-

ning af det Operative Samarbejde ved EU-medlems-

staternes Ydre Grænser

(Schengen)

Rådets afgørelse af 30. november 2009 om underteg-

nelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne og om

midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Euro-

pæiske Fællesskab og Republikken Island, Kongeri-

get Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrsten-

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

92.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

dømmet Liechtenstein om supplerende regler om

Fonden for De Ydre Grænser for perioden

2007-2013

(Schengen)

93.

2012/192/EU: Rådets afgørelse af 12. juli 2010 om

undertegnelse på Unionens vegne af ordningen mel-

lem Den Europæiske Union og Republikken Island,

Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og

Det Schweiziske Forbund om disse staters deltagelse

i arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissio-

nen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser,

hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og udvik-

lingen af Schengenreglerne

(Schengen)

2010/490/EU: Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om

indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab på den ene side og Det

Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechten-

stein på den anden side om vilkårene for disse staters

deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning

af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstater-

nes Ydre Grænser

(Schengen)

Rådets afgørelse af 7. marts 2011 om indgåelse, på

Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mel-

lem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fælles-

skab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet

Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins til-

trædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union,

Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske For-

bund om Det Schweiziske Forbunds associering i

gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af

Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaf-

felsen af kontrollen ved de indre grænser og person-

bevægelser

(Schengen)

Rådets afgørelse af 7. marts 2011 om indgåelse, på

Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mel-

lem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fælles-

skab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet

Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins til-

trædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union,

Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske For-

bund om Det Schweiziske Forbunds associering i

gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

snit, første punk-

tum

Traktatens arti-

kel 74, 77 og 79

sammenholdt

med artikel 218,

stk. 5

94.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Traktatens arti-

kel 77, stk. 2, li-

tra b), og artikel

74, sammen-

holdt med arti-

kel 218, stk. 6,

litra a), nr. v)

95.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Traktatens arti-

kel 16, artikel

74, artikel 77,

stk. 2, og artikel

79, stk. 2, litra a)

og c), sammen-

holdt med arti-

kel 218, stk. 6,

litra a)

96.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Retligt samarbejde i

straffesager

Politisamarbejde

Traktatens arti-

kel 16, artikel

79, stk. 2, litra

c), artikel 82,

stk. 1, litra b) og

d), artikel 87,

stk. 2 og 3, arti-

kel 89 og artikel

114 sammen-

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt

samarbejde i straffesager og politisamarbejde

(Schengen)

97.

2011/305/EU: Rådets afgørelse af 21. marts 2011 om

indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af en af-

tale mellem Det Europæiske Fællesskab og Repu-

blikken Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske

Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om sup-

plerende regler om Fonden for De Ydre Grænser for

perioden 2007-2013

(Schengen)

2011/369/EU: Rådets afgørelse af 9. juni 2011 om

ændring af Schengenkonsultationsnettet (tekniske

specifikationer)

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

holdt med arti-

kel 218, stk. 6,

litra a)

Traktatens arti-

kel 77, stk. 2, li-

tra d), sammen-

holdt med arti-

kel 218, stk. 6,

litra a), nr. v)

Rådets forord-

ning (EF) nr.

789/2001 af 24.

april 2001 om at

forbeholde Rå-

det gennemfø-

relsesbeføjelser-

vedrørende visse

detailbestem-

melser og kon-

krete procedurer

i forbindelse

med behandling

af visumansøg-

ninger

Traktatens arti-

kel 77, stk. 2

98.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

99.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

1105/2011/EU af 25. oktober 2011 om listen over

rejsedokumenter, der giver indehaveren ret til at pas-

sere de ydre grænser, og som kan forsynes med et vi-

sum, og om oprettelse af en mekanisme til at opstille

denne liste

(Schengen)

2012/193/EU: Rådets afgørelse af 13. marts 2012 om

indgåelse på Unionens vegne af ordningen mellem

Den Europæiske Union og Republikken Island, Fyr-

stendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det

Schweiziske Forbund om disse staters deltagelse i ar-

bejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen

i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser, hvad

angår gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen

af Schengenreglerne

(Schengen)

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

100.

Politikkerne for

grænsekontrol, asyl

og indvandring

Traktatens arti-

kel 74, 77 og 79

sammenholdt

med artikel 218,

stk. 6, litra a)

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Justitsministerens orientering til Nævnet vedr. L 29, (FT 2015-16)

Retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde

Forordninger

101.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 513/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et

instrument for finansiel støtte til politisamarbejde,

forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt

krisestyring som en del af Fonden for Intern Sik-

kerhed og om ophævelse af Rådets afgørelse

2007/125/RIA

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 543/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rå-

dets afgørelse 2005/681/RIA om oprettelse af Det

Europæiske Politiakademi (Cepol)

Retligt samarbejde i

straffesager

Politisamarbejde

Traktatens arti-

kel 82, stk. 1, ar-

tikel 84 og arti-

kel 87, stk. 2

102.

Politisamarbejde

Traktatens arti-

kel 87, stk. 2, li-

tra b)