Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 41
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr: 2016-22523
Den 27. oktober 2016
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
6. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Mercosur ......................................................................................... 2
1
 UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Udenrigsministeriets suppl. samlenotat dop 6 vedr. rådsmøde (FAC - handel) den 11. november 2016
1681198_0002.png
6. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Mercosur
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender – handel) den 27. november 2015. Æn-
drede afsnit er markeret med en streg i margen.
1. Resumé
Der ventes en drøftelse af status for de igangværende frihandelsforhandlinger mellem EU og Mercosur. EU og
Mercosur har forhandlet om en omfattende frihandelsaftale siden 2000. Der er fortsat væsentlige forskelle mellem
EU’s og Mercosur’s ambitionsniveau, og forhandlingerne skrider langsomt frem.
2. Baggrund
Mercosur blev i 1991 etableret som et regionalt handelssamarbejde mellem de fire latinamerikan-
ske lande Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay. Sidenhen er Venezuela blevet medlem i
2014, mens Bolivia er ved at blive medlem og afventer ratificering fra alle de nuværende Merco-
sur-medlemmer.
EU og Mercosur har forhandlet om en frihandelsaftale som del af en bredere associeringsaftale
siden 2000. Frihandelsforhandlingerne blev suspenderet i 2004 som følge af grundlæggende
uoverensstemmelser blandt Mercosur-landene, men blev genoptaget i 2010. De i 2010 aftalte
rammer for forhandlingerne slog fast, at man skulle udveksle tilbud på fuld handelsliberalisering
”i omegnen af 90 pct. af handels-volumen.” Med det seneste regeringsskift i Argentina samt nyli-
ge brasilianske signaler om forhandlingsvilje er der opstået fornyet momentum i forhandlingerne.
Forhandlingerne er baseret på en region-til-region tilgang og sigter mod et ambitiøst resultat,
som går videre end de respektive WTO-forpligtelser på begge sider. Det er ambitionen, at aftalen
skal have en omfattende dækning, idet den ikke blot skal omfatte varer, men også tjenesteydelser,
investeringer, offentlige indkøb og bæredygtig udvikling samt beskyttelse af intellektuelle ejen-
domsrettigheder og geografiske betegnelser.
I maj d.å. blev der udvekslet de første toldtilbud i forhandlingerne. Parternes chefforhandlere har
mødtes til statusmøder, og første egentlige forhandlingsrunde fandt sted den 10.-14. oktober
2016.
3. Formål og indhold
Der ventes en drøftelse af status for de igangværende frihandelsforhandlinger mellem EU og
Mercosur samt EU’s overordnede prioriteter og det ventede videre forløb for forhandlingerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel
218 godkende en eventuel frihandelsaftale.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet handelspolitikken er EU-kompetence.
2
 UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Udenrigsministeriets suppl. samlenotat dop 6 vedr. rådsmøde (FAC - handel) den 11. november 2016
1681198_0003.png
6. Gældende dansk ret
En frihandelsaftale mellem EU og Mercosur forventes ikke at have konsekvenser for gældende
dansk ret.
7. Konsekvenser
En bilateral frihandelsaftale mellem EU og Mercosur må forventes at få positive samfundsøko-
nomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere
lønninger og et større beskatningsgrundlag.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse hovedsageligt at ske indirekte
via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,
idet en mindre del af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til
EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af
lavere toldindtægter ventes dog at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.
Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-
niveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive konse-
kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg orienteres løbende om EU’s igangværende frihandelsforhandlin-
ger, senest ved møde den 26. oktober 2016.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred støtte blandt EU’s medlemslande til EU's forhandlinger om en omfattende
frihandelsaftale mellem EU og Mercosur. Ift. defensive interesser har der i EU-regi været bekym-
rede røster ift. konkurrence på landbrugsområdet. Hertil kommer EU-bekymring for Mercosur’s
vilje til at levere i forhandlingerne samlet set.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser gerne en omfattende og ambitiøs frihandelsaftale med Mercosur ift. dækning og
markedsadgang. Regeringen er af den opfattelse, at EU's defensive interesser ikke bør blokere for
fremme af de offensive interesser. Regeringen ser gerne størst mulig liberalisering af handel mel-
lem EU og Mercosur, herunder eliminering af ”ikke-toldmæssige barrierer”. Dertil kommer, at
der i forhandlingerne bør lægges særlig vægt på fremme af økonomisk, miljømæssig og social
bæredygtighed.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Frihandelsforhandlingerne med Mercosur blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-
lingsoplæg forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17.-18. maj 1999. Folketingets Euro-
paudvalg er blevet orienteret om frihandelsforhandlingerne mellem EU og Mercosur i regerin-
gens årlige handelspolitiske orientering for 2012 samt ifm. en bredere orientering om topmøder-
ne mellem EU og de latinamerikanske og caribiske lande, der blev forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 25. januar 2013. Seneste orientering fandt sted forud for rådsmøde (udenrigsanlig-
gender – handel) den 27. november 2015.
3