UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Regeringens redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2016, fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2016-17, Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
FOU Alm.del Bilag 12, UPN Alm.del Bilag 37
Offentligt

REGERINGENS REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET OM NORDISK FORSVARS- OG

BEREDSKABSSAMARBEJDE 2016

1. Generelt vedrørende nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde

Denne redegørelse gør status for det nordiske samarbejde inden for en række udvalgte om-

råder på forsvars- og beredskabsområdet for perioden ultimo 2015 til oktober 2016.

Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde sigter imod at skabe et sikkert Norden,

men også et Norden, der bidrager solidarisk til håndtering af konflikter og katastrofer inter-

nationalt.

Forsvars- og beredskabssamarbejdet er ikke en formaliseret del af samarbejdsområderne

under Nordisk Råd, selvom der er elementer på beredskabsområdet, som behandles af Nor-

disk Ministerråd. Der er ligeledes en tradition for, at det siddende formandskab for det nor-

diske forsvarssamarbejde (Nordic Defence Cooperation - NORDEFCO) giver en mundtlig ori-

entering om det nordiske forsvarssamarbejde på Nordisk Råds årlige session.

Danmark vil med udgangen af 2016 afslutte formandskabet for NORDEFCO. På det nordiske

beredskabsområde har Danmark formandskabet for nordisk redningsoverenskomst (NOR-

DRED) frem til 2018.

2. Nordisk forsvarssamarbejde

Det nordiske forsvarssamarbejde finder primært sted inden for rammerne af NORDEFCO,

som udgøres af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Hertil kommer også ved behov

bilaterale militære samarbejdsaftaler mellem de nordiske lande.

NORDEFCO har ikke et fast sekretariat, men formandskabet med sekretariatsopgaver går på

skift for et år ad gangen.

Formålet med NORDEFCO er at drøfte gensidige udfordringer samt at samt udvikle konkrete

tekniske og operative aftaler. Der er en bred vifte af militære samarbejdsområder inden for

bl.a. kapacitetsudvikling, materielanskaffelser, øvelser og træning, HR og uddannelse, samt

operationer. De nordiske militære myndigheder indgår således i en række samarbejdsområ-

der med disse overskrifter.

Samarbejdet er under løbende udvikling, hvor der er såvel kortsigtede som langsigtede sa-

marbejdsområder.

Side 1 af 10

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Regeringens redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2016, fra forsvarsministeren

2.1 Dansk NORDEFCO formandskab i 2016

Danmark udsendte i starten af formandskabsperioden et arbejdsprogram for 2016 (se evt.

mere på www.fmn.dk). Der var støtte hertil fra de øvrige nordiske lande.

Det danske formandskab har ønsket at iværksætte nye initiativer og samtidigt sikre fortsat

fremdrift på igangværende tiltag og projekter fra de tidligere NORDEFCO-formandskaber.

Dertil gennemføres en række understøttende nordiske tiltag i forhold til f.eks. kapacitetsud-

vikling, herunder områder hvor der kan udspares midler ved fællesindkøb m.v.

Ud over konkrete samarbejdstiltag og projekter har det danske formandskab også skabt

rammerne for en konstruktiv og åben dialog om sikkerhedssituationen i den nordiske region

med særlig fokus på Østersøregionen. Disse drøftelser sker på flere niveauer, herunder mel-

lem de nordiske forsvarsministre.

Det danske formandskab har bl.a. på baggrund af sidste års redegørelsesdebat i Folketinget

tillige påpeget behovet for, at der etableres en arbejdsproces for at sikre en mere effektiv

overdragelse af opgaver og projekter mellem de skiftende formandskaber.

2.2 Status for det nordiske forsvarssamarbejde på konkrete områder

2.2.1 Nærområdet

Et centralt initiativ under det danske formandskab har været at undersøge muligheden for

fleksibel militær adgang til hinandens territorier blandt de nordiske lande via den såkaldte

Easy Access aftale.

Der blev på det nordiske forsvarsministermøde i København i marts

2016 skabt principiel enighed om et dansk forslag til at fortsatte drøftelserne på dette om-

råde. Målet med aftalen vil være at give mulighed for, at de nordiske lande vil kunne flyve,

sejle og køre i hinandens territorier med militære kapaciteter i fredstid. I dag kræver det en

kompleks sagsbehandling. Aftalegrundlaget forventes at kunne komme på plads inden for

kortere tid. Efterfølgende skal aftalen implementeres med tekniske aftaler m.v.

Herudover er der udarbejdet en aftale om

sikker kommunikation,

der giver mulighed for,

at de nordiske lande kan kommunikere via sikrede kommunikationslinjer (telefon, videokon-

ference og computer) direkte mellem forsvarsmyndighederne og mellem departementerne.

Systemet kom allerede i anvendelse i august 2016. Island er endnu ikke tilsluttet systemet,

men forventes at deltage, når det er muligt.

Et område, der afsøges inden udgangen af 2016, er muligheden for deling af radardata,

som i dag primært sker gennem NATO-samarbejdet. Projektet hedder Nordic Enhanced Co-

operation on Air Surveillance (NORECAS) og har bl.a. til formål at skabe et bedre situati-

Side 2 af 10

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Regeringens redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2016, fra forsvarsministeren

onsbillede i Norden og i Østersøen. Dette vil bl.a. styrke de nordiske landes muligheder for

at vurdere udviklingen af sikkerhedssituationen.

I løbet af 2016 har Danmark, Sverige og Norge tillige aftalt muligheden for at kunne lande

ubevæbnede militære fly på hinandens flyvestationer i tilfælde af f.eks. dårligt vejr. Aftalen

kaldes

Alternate Landing Base.

Finland og Island har tilkendegivet hensigt til at indgå i

aftalen. Når Finland og Island har tilsluttet sig aftalen, vil der arbejdes på at udvikle aftalen

til at kunne omfatte landing med bevæbnede militære fly, herunder de nationale afvisnings-

beredskaber.

Ud fra NORDEFCO princippet om ikke-eksklusivitet, er det ikke nødvendigt for alle lande at

deltage i alle NORDEFCO aftaler. Landene kan vælge at indgå i aftalerne på et senere tids-

punkt. Ud fra dette princip valgte Island i foråret 2016 at indgå på lige fod med de øvrige

nordiske lande i en af de tekniske aftaler om

Cross Border Training,

som giver mulighed

for udbyggede øvelsesmuligheder blandt de nordiske lande med deltagelse af flere tredje-

lande. Denne aftale er særlig relevant i forhold til de store nordlige regioner, der er særligt

velegnede til gennemførelse af flyøvelser.

I slutningen af 2015 blev der på det nordiske forsvarsministermøde enighed om at gøre det

lettere at facilitere det praktiske samarbejde med de tre baltiske lande på en række områ-

der. I 2016 blev der skabt enighed om en vejledning,

Nordic-Baltic Cooperation Guide,

mellem de nordiske og baltiske lande. De baltiske lande deltager allerede i møder i tilknyt-

ning til de ordinære årlige møder på embedsmandsniveau og mellem forsvarsministrene.

Slutteligt kan nævnes, at Danmark, Finland, Norge og Sverige i løbet af 2016 underskrev en

teknisk aftale,

Nordic Combat Uniform,

om fælles indkøb af uniformer. Et kommende

fælles indkøb forventes at ville kunne sikre en bedre kvalitet til samme pris.

2.2.2. Internationalt

Under det danske NORDEFCO formandskab har en rotationsordning på operationsområdet,

som støtte til FN, været et prioritetsområde. En række FN-ambassadører (Danmark, Sveri-

ge, Norge samt Belgien og Portugal) underskrev i New York i juni 2016 en hensigtserklæring

om at kunne stille C-130 transportfly til rådighed gennem en

nordisk rotationsordning

for FN-missionen i MINUSMA i Mali. Rotationsordningen er gældende for perioden 2016 til

ultimo 2018. Personellet vil blive indkvarteret i den norske lejr ”Camp Bifrost” i Bamako,

hvor Norge forpligtiger sig til at opretholde og administrere lejren under hele rotationsperio-

den. Danmark bidrager med et C-130 transportfly som efterfølger til Portugal i maj 2017 og

overdrager forpligtelsen til Sverige i november 2017.

Side 3 af 10

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Regeringens redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2016, fra forsvarsministeren

Hertil kommer, at de nordiske lande siden 2009 har støttet den østafrikanske reaktionsstyr-

ke (EASF), som er en afrikansk militær reaktionsstyrke, der kan støtte Den Afrikanske Union

og dens opgaver med regional krisehåndtering m.v. EASF-samarbejdet har udviklet sig til et

samarbejde mellem de nordiske lande i regionen. I foråret 2016 indbød det danske for-

mandskab EASF’s ledelse og de nordiske lande til København for at få en status for samar-

bejdet med EASF. Der har i maj 2016 været et nordisk besøg i regionen, og der er udarbej-

det en rapport, der skal fremlægges med anbefalinger om den fremadrettede støtte til EASF

på det kommende nordiske forsvarsministermøde den 9. november 2016.

Det danske formandskab arbejder tillige på rammerne for en aftale om deling af taktisk luft-

transport, Nordic Tactical Air Transport (NORTAT), som kan bruges i forhold til troppe- og

materieltransport. Herved kan der spares omkostninger og sikres bedst mulig udnyttelse af

transportkapaciteten ved flytransport til områder, hvor der er fælles operationer/missioner.

Slutteligt kan nævnes, at det nordisk-baltiske forsvarssamarbejde (NBAP) omfatter en ræk-

ke forsvarsprojekter i f.eks. Georgien og Ukraine. Bl.a. leder Danmark et projekt, der skal

understøtte Ukraine i bestræbelserne på reformering af bl.a. forsvarsområdet. Der er i sep-

tember 2016 underskrevet en aftale mellem de nordisk-baltiske lande, der har til formål at

sikre kvalitative kapacitetsopbyggende bidrag på forsvarsområdet.

2.3 Dansk-svensk militær aftale

I foråret 2014 besluttede forsvarsministrene at undersøge mulighederne for at udvide det

militære samarbejde mellem Danmark og Sverige. I januar 2016 blev der underskrevet en

rammeaftale, som fastlægger de overordnede rammer for et styrket dansk-svensk militært

samarbejde. Det skal bl.a. give danske og svenske militære enheder øget adgang til hinan-

dens sø- og luftterritorier i fredstid. De tekniske aftaler skal, i tillæg til det luftmilitære og

det maritime område, omhandle informationsdeling og sikker kommunikation. Udarbejdelsen

af de tekniske aftaler er påbegyndt i foråret 2016 og pågår fortsat.

2.4 Nordisk hjemmeværnssamarbejde

Hjemmeværnet har igennem mere end 50 år haft et indgående samarbejde om udvikling af

hjemmeværn i Danmark, Norge og Sverige. Cheferne for de tre landes hjemmeværn mødes

én gang årligt til en konference (SKANDIA), hvor rammerne sættes for samarbejde om-

kring aktuelle og fælles relevante emner. Værtskabet går på skift mellem landene, og blev i

2016 varetaget af Norge. I 2017 varetager Danmark værtskabet. Samarbejdet mellem lan-

dene er funderet i en omfattende Aktivitets- og Udbytteplan, der fastlægger målsætninger-

ne og omfanget af samarbejdsaktiviteterne.

Side 4 af 10

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Regeringens redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2016, fra forsvarsministeren

Igennem årene er samarbejdet blevet dyrket og udviklet ved mange forskellige udvekslings-

arrangementer, hvor der gennemføres uddannelse sammen, udveksles erfaringer og afhol-

des fælles øvelser, i alt årligt ca. 100 aktiviteter.

2.4.1. Status for det nordiske hjemmeværnssamarbejde på konkrete områder

I 2016 har de nordiske frivillige hjemmeværnsenheder været samlet til det danske Hjemme-

værns landsdækkende øvelse. Her deltog både Norge og Sverige med cirka 150 hjemme-

værnssoldater i rammen af øvelsen, der i alt havde mere end 5.000 deltagere.

Samarbejdet mellem de tre landes hjemmeværnsskoler er et særligt gavnligt samarbejds-

område. Større effekter af dette samarbejde opnås blandt andet gennem fælles udvikling af

relevante specialkurser samt udveksling af elever på fører- og specialkurser. I nogle tilfælde

oprettes specialkurser kun i ét nordisk land, hvori de øvrige landes kursister deltager og op-

når fuld kompetence i forhold til nationale uddannelseskrav. Udbyttet af samarbejdet er res-

sourceoptimering på uddannelsesområdet, erfaringsudveksling samt udvikling og fornyelse

af uddannelses- og kursusvirksomhed. Således er efteruddannelse af kompagnichefer et

fælles projekt for de tre lande.

På dansk foranledning blev der i 2015 etableret et dialogforum (SCANBAL) mellem Norge,

Sverige og Danmark, hvor de tre chefer mødtes med cheferne for de frivillige militære orga-

nisationer i Estland, Letland og Litauen. I 2016 blev mødet afholdt i Estland, hvor Finland

tillige deltog, men hvor Norge var fraværende. Et af årets væsentligste temaer var drøftelse

af fælles sikkerhedspolitiske udfordringer, herunder hvordan disse påvirker frivillige med-

lemmer. Et andet fokusområde var drøftelse af fælles aktiviteter og udviklingsinitiativer, der

vurderes at kunne give yderligere bredde til Hjemmeværnets nordiske og baltiske sikker-

hedssamarbejder.

3. Nordisk beredskabssamarbejde

På beredskabsområdet er der en lang tradition for samarbejde i nordisk regi, som bygger på

såvel formelle samarbejdsstrukturer som på mere uformelle fora og relationer. Dette omfat-

ter bl.a. Haga-samarbejdet, samarbejdet i International Humanitarian Partnership (IHP) og

Nordisk Redningsoverenskomst (NORDRED).

Det nordiske beredskabssamarbejde omfatter også samarbejde mellem de nordiske myn-

digheder på forskellige operative fagområder som eksempelvis redningstjeneste, det kemi-

ske beredskab og det nukleare beredskab.

Den overordnede målsætning for beredskabssamarbejdet er at

skabe robuste samfund,

der kan forebygge og håndtere ulykker og katastrofer, men også at kunne yde gensidig as-

sistance mellem de nordiske lande, eller fælles indsatser til tredjelande i krisesituationer.

Side 5 af 10

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Regeringens redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2016, fra forsvarsministeren

Foruden de formaliserede samarbejdsrelationer samarbejdes der i Norden på en række be-

redskabsfaglige områder inden for f.eks. forebyggelse, beredskabsplanlægning, risikoanaly-

se samt forskning og uddannelse. Ligeledes er der et nært samarbejde på øvelsesområdet.

Ansvaret for at opretholde et effektivt beredskab i Danmark ligger hos de ressortansvarlige

ministre jf. Beredskabsloven. Ansvaret for beredskabet i de nordiske lande ligger ressort-

mæssigt hos forskellige ministre, f.eks. justitsministeren, indenrigsministeren eller forsvars-

ministeren.

Der er løbende kontakt mellem de nordiske myndigheder, og der udveksles systematisk vi-

den og erfaringer på baggrund af øvelser og konkrete hændelser samt beredskabsfaglig

metodeudvikling, analyser, vejledninger m.v. Den nordiske videns- og erfaringsudveksling

kan dermed bidrage til videreudviklingen af beredskabet og den strategiske krisestyringsev-

ne.

3.1 Status for det nordiske beredskabssamarbejde på konkrete områder

En central drivkraft i udviklingen af det nordiske beredskabssamarbejde har været

Haga-

samarbejdet

med årlige ministermøder blandt de fem nordiske lande. Her har målet været

at øge de nordiske landes samarbejde om muligheder for at forebygge, mindske og håndte-

re følgerne af større ulykker og katastrofer, bl.a. til gavn for også det internationale bered-

skabssamarbejde i EU, NATO og FN.

Fundamentet for Haga-samarbejdet er i dag ”Haga

II-erklæringen”.

I november 2015

blev Haga-formandskabet overdraget fra Danmark til Finland ved Haga-ministermødet i

Tinglev, og udgangspunktet for prioriteterne under det finske formandskab kan findes i mi-

nistermødets konklusioner: ”Tinglev-konklusionerne”.

På ministermødet i september 2016 blev der vedtaget strategiske udviklingsmål for Haga-

samarbejdet frem til 2018. Endvidere fremgår det af ”Helsingfors-konklusionerne”, at

ministrene noterede sig den forandrede sikkerhedssituation i regionen, og behovet for nor-

disk samarbejde for at styrke robusthed (resiliens) og nordisk kriseberedskab. Konklusio-

nerne peger herudover på muligheder for nordisk samarbejde i forhold til udvikling af ”Eu-

ropean Medical Corps”

– et initiativ i regi af EU-Kommissionen – som opfølgning på erfa-

ringerne med Ebola-indsatsen i Vestafrika, samt det videre arbejde med at etablere fælles-

nordiske beredskabskapaciteter til indsats i kolde egne.

Island overtog det nordiske Haga-formandskab efter Finland i forbindelse med ministermø-

det i Helsingfors.

3.2 Forebyggelse, beredskab og udvikling

Side 6 af 10

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Regeringens redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2016, fra forsvarsministeren

På myndighedsniveau findes en række nordiske samarbejdsfora på specifikke områder.

Nordisk brandforebyggelsesforum

samler de nordiske landes beredskabsmyndigheder,

og tjener som forum for udveksling af viden, erfaring og praksis vedrørende såvel teknisk

som taktisk brandforebyggelse. Senest er der bl.a. fokuseret på vidensprojekter og forsk-

ning inden for brandforebyggelse, og på dansk initiativ er der nu udarbejdet en fælles over-

sigt over aktuelle og relevante forsknings- og vidensprojekter. Oversigten skal løbende op-

dateres og kvalificeres, og formålet er at skabe overblik og give bedre mulighed for at nyt-

tiggøre viden og forskningsresultater på tværs af landene.

På

krisekommunikationsområdet

samarbejder beredskabsmyndighederne i de nordiske

lande blandt andet om at afholde nordiske konferencer om krisekommunikation hvert andet

år. Konferencerne afholdes for kommunikations- og pressechefer i ministerier og styrelser i

Norden, og Beredskabsstyrelsen er vært for den næste konference, der finder sted i Køben-

havn i andet halvår af 2017. Forhold vedrørende risiko- og krisekommunikation ved nukleare

ulykker koordineres løbende i regi af Nordic Working Group on Public Communication

(NPC), som Beredskabsstyrelsen deltager i.

På det operative område har Beredskabsstyrelsen pt. formandskabet i ”Nordic

MIRG fo-

rum”,

som er et samarbejde om beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Fra

dansk side deltages desuden som sparringspartner i EU-projektet ”Baltic

Sea MIRG pro-

ject”

under finsk formandskab.

Det nordiske samarbejde finder således også sted i rammen af organisationer såsom EU og

NATO, hvor der samarbejdes om emner af fælles interesse. Særligt i forbindelse med øvel-

ser, uddannelse og projekter i regi af EU’s samarbejde på beredskabsområdet (civilbeskyt-

telsesmekanismen) arbejder Danmark aktivt sammen med nordiske partnere.

3.3 Nordisk redningsoverenskomst

Danmark varetager i perioden 2015-2018 formandskabet for det nordiske samarbejde på

redningsområdet i regi af NORDRED. Rigspolitiet koordinerer den nordiske formandskabsop-

gave sammen med Beredskabsstyrelsen.

NORDRED blev grundlagt i 1989, og via NORDRED-rammeaftalen har de nordiske lande mu-

lighed for at bistå hinanden med at forhindre eller begrænse skader på personer, ejendom

eller miljø i tilfælde af ulykker eller ved overhængende risiko for en ulykke. Med konkrete

aftaler er det muligt at rekvirere bistand ved ulykker i fredstid ved indsættelse af personel

eller materiel.

Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen har under dansk formandskab fokus på yderligere at

udvikle NORDRED-samarbejdet. Blandt andet arbejder Danmark for, at rammeaftalen ligele-

Side 7 af 10

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Regeringens redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2016, fra forsvarsministeren

des skal omfatte muligheden for præ-deployering af relevante kapaciteter under særlige

forhold eller ved planlagte begivenheder. Et tillæg til aftalen vil således betyde, at mulighe-

den for gensidig assistance udvides fra alene at have fokus på den afhjælpende indsats ef-

ter en hændelse. Dette kan bidrage til en yderligere nyttiggørelse af kapaciteterne på tværs

af de nordiske lande.

Danmark skal i 2018 afholde en konference, hvor bl.a. resultaterne fra formandskabsperio-

den fremlægges.

3.4 International Humanitarian Partnership

De nordiske lande er centrale bidragydere til internationale indsatser under katastrofer langt

fra den nordiske region. Dette operative samarbejde koordineres bl.a. via International Hu-

manitarian Partnership (IHP).

IHP-samarbejdet, der blev iværksat i 1994, bygger på et netværk mellem beredskabsmyn-

dighederne i Sverige, Norge, Finland og Danmark, samt Estland, Storbritannien, Tyskland og

Luxembourg. Samarbejdet er baseret på, at deltagerlandene supplerer hinandens ekspertise

og kapaciteter og dermed kan yde fælles bidrag primært via FN og EU. Synergieffekten be-

tyder eksempelvis, at de deltagende lande via samarbejdet er i stand til at levere bidrag,

som måske ellers ikke havde været mulig som individuelle lande. Dermed øger IHP-

samarbejdet muligheden for, at Danmark kan assistere ved alle større katastrofer med alt

fra små til mere omfattende bidrag.

Særligt FN anvender IHP-samarbejdet ved større katastrofer, primært for at understøtte

FN’s arbejde med at koordinere den internationale nødhjælpsassistance. I 2015-2016 er

danske bidrag til internationale indsatser i stor udstrækning gennemført i IHP-regi og ofte

med nordiske samarbejdspartnere. Det var f.eks. tilfældet i forbindelse med Nepal-indsatsen

efter jordskælvene i foråret 2015, ekspertassistance til Myanmar i sommeren 2015 og støtte

til FN’s indsats i Sydsudan i januar 2016. Senest er der primo september 2016 gennemført

en fact-finding mission til Nordirak efter anmodning fra FN.

IHP-indsatserne går hånd i hånd med en løbende videreudvikling af de deltagende landes

moduler og kapaciteter, hvor de

operationelle erfaringer

er grundlaget for justeringer og

forbedringer. Indsatsen i Sydsudan har til eksempel givet anledning til en videreudvikling af

det nordiske samarbejde på lejr-området, ligesom erfaringerne fra Nepal har ført til nye tan-

ker om endnu mere skalerbare løsninger.

IHP-øvelsen TRIPLEX blev i september 2016 afholdt i Norge. Foruden konkret modultræning

blandt de nordiske partnere inddrog denne øvelse en bred vifte af internationale deltagere

og bidrog til at bygge bro mellem de humanitære aktører og civilbeskyttelses-

myndighederne. Øvelsen var delfinansieret af EU’s Generaldirektorat for Humanitær Bistand

og Civilbeskyttelse (ECHO).

Side 8 af 10

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Regeringens redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2016, fra forsvarsministeren

3.5 Ekspertberedskaber

Ekspertberedskaberne udgøres af de specialiserede beredskaber under Beredskabsstyrelsen,

som omfatter det nukleare og det kemiske beredskab.

Inden for det

nukleare ekspertberedskab

finder der et omfattende samarbejde sted mel-

lem de nordiske lande, der bl.a. sikrer en løbende overvågning af strålingsniveauet i Dan-

mark og dets nærområde. Samarbejdet er gradvist blevet styrket og udvidet, og det nuklea-

re ekspertberedskabs kapaciteter og kompetencer udvikles løbende bl.a. via gennemførelse

af nordiske øvelser. Danmark var i 2016 vært for den nukleare måleøvelse, CONTEX 2016,

der trænede internationalt samarbejde i nukleare ulykkessituationer. Øvelsen havde delta-

gelse af målehold fra de nordiske lande og Tyskland.

De nordiske strålebeskyttelsesmyndigheder og nukleare ekspertberedskaber mødes 1-2

gange årligt i Nordic Emergency Preparedness gruppen (NEP). I NEP-regi er der bl.a. udar-

bejdet en aftale om beredskabssamarbejde mellem myndighederne i Norden - “The Nordic

Manual”, som senest er opdateret i august 2015. Aftalen opsummerer ”best practices” og

præciserer samarbejdet mellem de nordiske lande, bl.a. inden for kommunikation, varsling

og støtte i tilfælde af nukleare og radiologiske uheld.

Samarbejdet på det nukleare område underbygges og støttes af det nordiske forsknings-

samarbejde Nordic Nuclear Safety Research (NKS). NKS giver økonomisk støtte til blandt

andet øvelser, seminarer og videnskabeligt samarbejde inden for reaktorsikkerhed og radio-

logisk og nukleart beredskab. Arbejdet finansieres og støttes af nordiske myndigheder, virk-

somheder og andre organisationer. Der blev i 2015 og 2016 gennemført flere projekter med

dansk deltagelse, og disse involverer blandt andet radiologiske målinger med bil-bårne de-

tektorer og målinger fra droner.

Det

kemiske ekspertberedskabs

operative ekspertise omfatter rådgivning om kemiske

stoffer, kemiske analyser med henblik på identifikation af kemiske stoffer og rådgivning i

forbindelse med indsatser på skadesteder og gerningssteder – evt. i samarbejde med Be-

redskabsstyrelsens såkaldte ”HazMat”-hold (“Hazardous Materials” - farlige materialer, væ-

sker, genstande mv.).

HazMat-beredskabet

fungerer med mobile enheder, som med kort varsel kan rykke ud

over alt i landet og assistere under indsatser på skadesteder eller gerningssteder, hvor der

er mistanke om tilstedeværelse af farlige kemiske stoffer. ”HazMat”-beredskabet indgår

desuden som en del af Beredskabsstyrelsens operative beredskaber i tilfælde af CBRNE-

hændelser (Chemical, Biological, Radiological, Nuclear and Explosive).

Det kemiske ekspertberedskabs viden og kompetencer anvendes i tæt samarbejde med de

andre nordiske lande for at sikre robuste beredskaber både nationalt og internationalt. Dette

sker på flere niveauer, eksempelvis ved deltagelse i fælles øvelser (RECCEX i Sverige i sep-

Side 9 af 10

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Regeringens redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2016, fra forsvarsministeren

tember 2016 og TRIPLEX i Norge i september 2016), samarbejde i relation til lovgivningsar-

bejde i EU-regi vedrørende restriktioner for udgangsstoffer til eksplosivstoffer, samt møde-

aktiviteter om bl.a. udveksling af klassificerede oplysninger i samarbejde med politiet.

Herudover gennemføres der løbende f.eks. i regi af NORDEFCO forskellige undervisningsop-

gaver i forhold til hjemmelavede eksplosivstoffer.

Som en del af Beredskabsstyrelsens samlede bidrag på ca. 50 personer, deltog Kemisk Be-

redskab i LIVEX-øvelsen i Grønland i maj 2016, i Arktisk Beredskabsstyrke under Arktisk

Kommando. Formålet med Kemisk Beredskabs deltagelse var at give de grønlandske myn-

digheder et indblik i ekspertberedskabets rådgivning og ekspertise, når der indsættes enhe-

der i kemisk forurenede områder.

4. Perspektivering

Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde hviler på en lang tradition og drives frem

af vores geografiske og kulturelle nærhed, åbenhed og vores fælles værdigrundlag. Det er

et godt udgangspunkt for, at Danmark løbende kan tilpasse sig nye globale udfordringer og

bringe alle vores redskaber i spil på en samtænkt måde for at varetage vores interesser,

såvel i nærområdet som internationalt sammen med vores nordiske naboer.

På forsvarsområdet giver samarbejdet mulighed for at fremme konkrete initiativer, som vil

kunne styrke kapacitetsopbygning såvel som operative indsatser, herunder øvelsesvirksom-

hed og deltagelse i internationale operationer og missioner i rammen af internationale orga-

nisationer, alliancefællesskaber eller bilateralt.

På beredskabsområdet er der et samarbejde på tværs af sektorer, der har til formål at styr-

ke samfundets og statens robusthed i forhold til at kunne modstå udefrakommende angreb

mod infrastrukturen eller kritiske funktioner i samfundet. Det nordiske beredskabssamarbej-

de er fortsat omdrejningspunkt for at kunne assistere hinanden og andre lande i tilfælde af

ulykker og terroranslag, ligesom der er fokus på at dele erfaringer efter hændelser.

Forsvars- og beredskabsområdet er i vid udstrækning komplementære størrelser i bestræ-

belserne på at sikre et trygt og robust samfund. Det nordiske samarbejde vil også fremad-

rettet bidrage til en yderligere styrkelse heraf.

Side 10 af 10