Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
25. oktober 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 11. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 9 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Vil-
lumsen (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Ministeren bedes oplyse, hvad de danske specialstyrker indtil nu har foretaget sig i Irak
efter deres ankomst, herunder hvilke operationer de eventuelt har deltaget i.”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Værnsfælles Forsvarskommando om en udtalelse til brug
for Forsvarsministeriets besvarelse. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning
oplyst følgende:
”Siden ankomst til Al Asad Airbase har det danske styrkebidrag omfattende specialoperati-
onsstyrker etableret lejr og gennemført mødeaktivitet med andre specialoperationsstyrkebi-
drag samt ledere fra irakiske sikkerhedsstyrker og hermed forberedt kommende opgaveløs-
ninger. Bidraget har ikke deltaget i operationer.”
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200