UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 323
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2017-12991

Den 28. september 2017

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. oktober 2017

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017 (udkast til konklusioner)2

2. Rule of Law (retsstatsprincipper) .................................................................................................5

3. Implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA) ...........................7

4. Iværksættelse af forhandlinger om en bred aftale med Den Kirgisiske Republik .......................9

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017 (udkast til kon-

klusioner)

KOM-nummer foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet (almindelige anliggender) vil på mødet den 17. oktober 2017 drøfte udkast til konklusioner for mødet i

Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke. Hovedemner-

ne for mødet i Det Europæiske Råd ventes at være migration (herunder håndtering af den aktuelle situation samt

drøftelser af det fælles europæiske asylsystem), eksterne relationer (herunder Tyrkiet og forventeligt Nordkorea),

samt status på den digitale dagsorden og forsvarssamarbejdet. Det kan ikke udelukkes, at der også kan komme

en drøftelse af EU’s fremtid.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017. I henhold til forretningsor-

denen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i

Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

Der vil på rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. oktober 2017 være en drøftelse af udka-

stet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20 oktober 2017. Udkastet forelig-

ger endnu ikke.

Hovedemnerne for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober ventes at være migration,

den digitale dagsorden, forsvarssamarbejdet og eksterne relationer, herunder ift. Tyrkiet. Det kan

desuden ikke udelukkes, at der kommer en drøftelse af EU’s fremtid, EU’s eksterne relationer

fsva. Nordkorea og evt. handelspolitik.

Migration

Det Europæiske Råd ventes på mødet den 19.-20. oktober at drøfte såvel interne som eksterne

aspekter af migration. Fsva. de eksterne aspekter forventes Det Europæiske Råd at drøfte de til-

tag, der er taget for at dæmme op for de irregulære migrantstrømme på samtlige ruter, herunder

konsolidering af indsatserne. Derudover ventes Det Europæiske Råd at drøfte yderligere tiltag fra

EU og medlemslandene, især med henblik på at støtte de medlemslande, der er direkte påvirket

eller involvereret, samt at forstærke samarbejdet med UNHCR, IOM og oprindelses- og transit-

lande. Fsva. de interne aspekter, forventes der en drøftelse af status for arbejdet med reform af

det fælles europæiske asylsystem.

Det digitale Europa

På Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober forventes som opfølgning på det uformelle digitale

topmøde den 29. september 2017 en drøftelse af, hvordan EU bedst kan imødekomme den digi-

tale revolutions udfordringer samt udnytte dens muligheder. Den estiske premierminister ventes

at afrapportere fra topmødet. Det er samtidig forventningen, at Det Europæiske Råd vil drøfte

status for implementeringen af the digitale indre marked.

Forsvarssamarbejde

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

Der ventes en drøftelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med fokus på forberedelserne

af et forstærket forsvarssamarbejde. Stats- og regeringscheferne genbekræftede senest på mødet i

Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017 deres fokus på at styrke EU-samarbejdet vedrørende

sikkerhed og forsvar. Rådskonklusionerne fra mødet udtrykte bl.a. også enighed om behovet for

at oprette et forstærket samarbejde (Permanent Structured Cooperation, PESCO), der giver de

medlemslande, som kan og vil, mulighed for at samarbejde yderligere på sikkerheds- og forsvars-

området. I rådskonklusionerne fik medlemslandene i opdrag at fastlægge en fælles liste med de

kriterier og forpligtigelser, som medlemslandene vil skulle leve op til, hvis de ønsker at tilslutte

sig PESCO, samt bud på konkrete PESCO-projekter. Danmark forventes ikke at kunne deltage i

PESCO som følge af forsvarsforbeholdet.

Eksterne relationer

Der

ventes en drøftelse af EU’s eksterne relationer ift. Tyrkiet. Den tyske kansler meddelte den

3. september d.å., at hun aldrig havde ønsket Tyrkiet som medlem af EU, og at hun ville tale med

kolleger (i EU) om, hvorvidt man kunne nå en fælles position og afslutte optagelsesforhandlin-

gerne. Statsministeren og udenrigsministeren bakkede dagen efter op om den tyske kansler med

budskab om, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet bør stoppes. Samtidig har regeringen

understreget, at Tyrkiet er en vigtig samarbejdspartner for EU og spiller en afgørende rolle ek-

sempelvis i håndteringen af migrationsudfordringen og bekæmpelse af terrorisme.

I lyset af situationen i Nordkorea kan der også forventes en drøftelse herom.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017 foreligger endnu

ikke. Konklusionerne ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konse-

kvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesni-

veauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, mål-

sætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan ikke på

nuværende tidspunkt vurderes.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20.

oktober 2017 velkommen.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

2. Rule of Law (retsstatsprincipper)

KOM-nummer foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 17. oktober 2017 vil den årlige generelle drøftelse af Rule of Law

(retsstatsprincipper) finde sted for tredje gang efter vedtagelsen af rådkonklusioner herom i december 2014. Drøf-

telserne i 2015 og 2016 havde fokus på hhv. retsstatsproblematikker i en digital tidsalder og migration. For-

mandskabet har oplyst, at drøftelsen vil omhandle mediepluralisme i en digital tidsalder.

2. Baggrund

Den 16. december 2014 vedtog Rådet (almindelige anliggender) konklusioner om retsstatsprin-

cipper i EU. Det skete blandt andet på baggrund af et brev, som den tyske, danske, nederlandske

og finske udenrigsminister sendte til Kommissionsformanden i marts 2013. Firelande-brevet var

en opfordring til at sikre en bedre monitorering af og dialog om beskyttelsen af EU’s grundlæg-

gende værdier, demokrati og retsstatsprincipper i medlemslandene. Tanken var at styrke dialogen

inden for EU om eventuelle problemer, som medlemslandene måtte have med efterlevelse af

EU's værdier. Kommissionen har efterfølgende vedtaget en meddelelse om retsstatsprincippet i

EU, der indeholder en mekanisme for Kommissionens håndtering af en situation, hvor der sker

brud på retsstatsprincipperne i EU.

I konklusionerne fra december 2014 blev det vedtaget, at Rådets (almindelige anliggender) rolle

skulle være komplementær til Kommissionens retsstatsmekanisme, der blev etableret i foråret

2014, bl.a. i form af årlige generelle drøftelser i Rådet. Den første årlige drøftelse fandt sted i Rå-

det (almindelige anliggender) den 17. november 2015 og omhandlede retsstatsproblematikker i

en digital tidsalder. Den anden årlige drøftelse fandt sted den 24. maj 2016 og omhandlede mi-

gration.

Af rådskonklusionerne om Rådets dialog om retsstatsprincipperne i EU af december 2014 frem-

går det ligeledes, at den årlige dialog skal evalueres hvert andet år. Første evaluering fandt sted i

Rådet (almindelige anliggender) den 15. november 2016. Forud for rådsmødet havde Danmark i

samarbejde med en række like-mindede lande udarbejdet et non-paper, der lagde op til en fast-

holdelse af Rådets Rule of Law-dialog samt en tilkendegivelse af, at man ville arbejde for en styr-

kelse af den årlige dialog. På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2016, hvor

mekanismen blev evalueret, var der er stor opbakning til Rule of Law blandt medlemslandene,

men også ønsker om, at retsstatsdialogen blev styrket. Samtidigt konkluderedes det, at mulighe-

den for ”peer-reviews” tages op i forbindelse med den kommende evaluering, som vil finde sted

i 2018.

3. Formål og indhold

Formandskabet har oplyst, at drøftelserne vil omhandle mediepluralisme i en digital tidsalder

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af retsstatsprincipper i EU forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser

eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er i Rådet støtte til at gennemføre de årlige drøftelser af retsstatsprincipper i EU baseret på

principper om objektivitet, ikke-diskriminering og ligebehandling på linje med Rådets (almindeli-

ge anliggender) konklusioner fra december 2014.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter drøftelserne af retsstatsprincipper i EU på mødet i Rådet (almindelige anlig-

gender). Fra dansk side har man lagt vægt på ikke at svække dialogen og om muligt styrke den

ved en fokusering på de reelle retsstatsudfordringer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. De tidligere årlige drøftel-

ser samt rådskonklusionerne blev forelagt til orientering den 20. maj 2016, den 3. november 2015

samt den 12. december 2014 i forbindelse med drøftelserne i Rådet (almindelige anliggender).

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

3. Implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA)

KOM-nummer foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. På rådsmødet (almindelige

anliggender) den 17. oktober 2017 forventes en orientering om status for implementeringen af aftalen i Rådet.

Detaljer om punktets indhold er dog ikke fremlagt endnu.

2. Baggrund

Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. I oktober

2016 orienteredes rådsmødet (almindelige anliggender) om status for implementering af aftalen.

Punktet på rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. oktober 2017 forventes at være en lig-

nende afrapportering fra formandskabet om arbejdet med at implementere den inter-

institutionelle aftale, idet der endnu ikke foreligger yderligere information.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at formandskabet vil orientere Rådet (almindelige anliggender) om status

for implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning vil i sig selv ikke at have

konsekvenser for statsfinanserne, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet. De dele af afta-

len, der kan medføre bedre EU-lovgivning, kan derimod medføre positive konsekvenser for

samfundsøkonomien og erhvervslivet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre regulering, som

vil reducere unødvendige byrder for virksomheder, myndigheder og borgere.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at Rådet følger implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre

lovgivning.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

11.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2016.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

4. Iværksættelse af forhandlinger om en bred aftale med Den Kirgisiske Republik

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har fremlagt forslag til forhandlingsdirektiver for en ny bred aftale med Den Kirgisiske

Republik, der skal modernisere og afløse den gældende partnerskabs- og samarbejdsaftale fra 1995. Den Kirgisi-

ske Republik ønsker at styrke det bilaterale samarbejde med henblik på at diversificere sine økonomiske partner-

skaber og som en anerkendelse af sine resultater, når det gælder demokratisk omstilling. Den Kirgisiske Republik

har siden 2014 giver udtryk for sit ønske om at indlede forhandlinger om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale

for yderligere at udvikle de områder, der er omfattet af den gældende partnerskabs- og samarbejdsaftale og ajourføre

de dele, som henviser til den postsovjetiske realitet i 1990’erne. Aftalen vil styrke den politiske dialog og samar-

bejdet mellem EU og Den Kirgisiske Republik og sende et signal til andre lande i regionen

om EU’s vilje til at

støtte politiske reformer.

2. Baggrund

Det eksisterende grundlag for EU's samarbejde med Den Kirgisiske Republik er en partnerskabs-

og samarbejdsaftale, som blev undertegnet i Bruxelles den 9. februar 1995.

Siden undertegnelsen af den gældende partnerskabs-

og samarbejdsaftale har EU’s politiske stra-

tegi over for Centralasien, herunder de bilaterale forbindelser mellem EU og Den Kirgisiske Re-

publik, udviklet sig. EU-strategien for Centralasien blev vedtaget i 2007. Det forventes, at den

kommende aftale vil bidrage til realiseringen af EU’s strategiske interesser i Centralasien, således

som de er defineret i strategien. Det er meningen, at aftalen skal opfylde de politiske målsætnin-

ger, som Rådet har vedtaget, navnlig for så vidt angår princippet om differentiering, og således

afspejle de centralasiatiske partneres forskellige politiske og økonomiske ståsteder og de enkelte

centralasiatiske landes ambitioner om at udvikle bilaterale forhold til EU.

Den planlagte aftale er relevant for Europa-Kommissionens overordnede prioriteter for 2014-

2019 om at fremme EU’s stilling som en stærkere global aktør. Aftalen vil bidrage til gennemfø-

relsen af EU’s globale strategi (øget modstandsdygtighed hos stater og samfund mod øst, der

strækker sig ind i Centralasien, og forbindelser mellem Europa og Asien). Dette er også i tråd

med de fem principper i EU’s politik over for Rusland, der omfatter styrkelse af forbindelserne

mellem EU og de østlige partnerlande og andre nabolande, navnlig i Centralasien.

EU har den 21. december 2015 undertegnet en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med et

andet centralasiatisk land, Kasakhstan.

Retsgrundlaget for henstillingen er artikel 218, stk. 3 og 4, i traktaten om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmøde (TEUF). Da det nærmere indhold af aftalen ikke er kendt på det tidspunkt,

hvor forhandlingerne indledes, er henstillingen ikke baseret på et materielt retsgrundlag. I over-

ensstemmelse med artikel 218, stk. 4, i TEUF foreslås det, at Rådet udpeger Gruppen vedrøren-

de Østeuropa og Centralasien (COEST) som det særlige udvalg, som forhandlingen skal føres i

samråd med. Handelspolitikudvalget høres om de handelsrelaterede dele af aftalen.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

Forhandlingsdelegationen vil bestå af Europa-Kommissionen

og EU’s udenrigsrepræsentant.

Aftalens retlige status vil blive fastlagt ved forhandlingernes afslutning på grundlag af en analyse

af de enkelte bestemmelsers nøjagtige anvendelsesområde.

3. Formål og indhold

Ifølge forhandlingsmandatet bør den nye aftale mellem EU og Den Kirgisiske Republik indehol-

de en række elementer omkring politisk dialog, fredelig konfliktløsning, respekt for menneskeret-

tighederne, for retsstatsprincipperne og de demokratiske principper samt om ikke-spredning af

masseødelæggelsesvåben og håndvåben. Brud på disse bærende principper vil kunne medføre

suspension af aftalen.

Der vil også skulle indeholdes elementer omkring bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse og

tilpasning til klimaforandringer.

For at sikre en effektiv realisering af de politiske mål for samarbejdet mellem EU og Den Kirgisi-

ske Republik forudses den nye aftale yderligere at indeholde bestemmelser om bl.a.:



dialog om demokrati og retsstatsprincipper, herunder fortsat fremskridt i den juridiske re-

formproces,



dialog om udenrigs- og sikkerhedspolitik herunder med fokus på konfliktforebyggelse,



elementer relateret til pengehvidvask, kampen mod organiseret kriminalitet, kampen mod

terrorisme o.l.,



en række handelspolitiske elementer baseret på den eksisterende samarbejdsaftale i over-

ensstemmelse med relevante WTO-bestemmelser samt bestemmelser om toldsamarbejde

og handelsfremme,



en række samarbejdsområder inden for økonomisk og bæredygtig udvikling, såsom stati-

stik, energi, transport, miljø, klimaforandringer, bankvæsen, turisme, landbrug o.a.,



andre samarbejdsområder, såsom forbrugerbeskyttelse, sundhed, uddannelse, kultur og

sport, og



muligheden for at Den Kirgisiske Republik kan modtage finansiel støtte fra EU, herunder

hvorledes denne skal forvaltes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal godkende aftalen og vil blive orienteret på alle trin i proceduren i over-

ensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke dansk ret. Forhandlingsmandatet lægger op til, at Danmarks, Storbritanni-

ens og Irlands særstilling fastholdes for de dele af aftalen, hvor dette er relevant.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Samlenotat om rådsmøde (almindelige anliggender) den 17/10-17

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Såfremt aftalen fører til finansiel støtte fra EU til Den Kirgisiske Republik, vil der være konse-

kvenser for EU’s budget og dermed også statsfinanserne.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed blandt EU’s medlemslande om at åbne forhandlinger med Den Kirgisiske

Republik om en ny aftale.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at det i lyset af relationerne mellem EU og Den Kirgisiske Republik

er ønskeligt at indgå en ny aftale som afløser for den eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaf-

tale.

På den baggrund støtter regeringen, at Rådet bemyndiger Europa-Kommissionen til at føre for-

handlinger om aftalen mellem EU og Den Kirgisiske Republik som afløser for den eksisterende

partnerskabs- og samarbejdsaftale.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.