Forsvarsudvalget 2016-17, Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
FOU Alm.del Bilag 107, UPN Alm.del Bilag 297
Offentligt
1780017_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
10. august 2017
Den 29. juni 2017 deltog jeg i et NATO-forsvarsministermøde i Bruxelles.
Mødet fulgte op på beslutningerne fra topmødet i Warszawa i 2016 og mini-topmødet i maj
2017
om NATO’s styrkede forsvars-
og afskrækkelsesprofil, herunder NATOs fremskudte
tilstedeværelse i Polen og Baltikum. Forsvarsministrene blev orienteret om
NATO’s
fremad-
rettede opgaver med sigte på det kommende topmøde i 2018, herunder om logistik og re-
former. Der blev i forlængelse heraf drøftet byrdedeling samt udviklingen i NATO-EU samar-
bejdet. Ministermødet omfattede endvidere et møde i den nukleare planlægningsgruppe, en
drøftelse af NATO’s anti-terroraktiviteter
i syd samt et møde med partnere om Resolute
Support Mission i Afghanistan.
Af særlige konkrete resultater kan
fremhæves, at NATO’s styrkemålspakker
for alle allierede
lande blev godkendt. Endvidere underskrev Danmark sammen med 14 andre lande
et ”Let-
ter of Intent”
om samarbejde vedrørende avanceret ammunition. Med denne underskrivelse
bliver Danmark del af et nyt multinationalt Smart Defence projekt om fælles anskaffelse af
beholdninger af kampafgørende ammunition til Hæren.
Der blev endelig i forbindelse med mødet afholdt separate drøftelser med Storbritannien,
Norge, Holland og de baltiske lande om en formel udvidelse af medlemskredsen for Joint
Expeditionary Force (JEF) samt et særskilt møde om det såkaldte Framework Nation Con-
cept (FNC) med Tyskland som vært.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200