Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 23289
MENA
5. juni 2017
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1272 stillet den 31. maj 2017 af
Søren Espersen (DF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil udenrigsministeren bekræfte forlydender om, at han under sin
personlige samtale med Israels statsminister, Benjamin Netanyahu, på
intet tidspunkt orienterede Netanyahu om, at han næste dag ville
offentliggøre endnu en enorm millionstøtte til Det Palæstinensiske
Selvstyre, omendskønt en del af samtalen med Netanyahu netop drejede
sig om danske penge til de palæstinensiske arabere, og vil
udenrigsministeren i den forbindelse bekræfte, at hans ageren
efterfølgende førte direkte til telefonsamtalen mellem Danmarks
statsminister og Israels statsminister?
Svar
Forløbet frem mod den danske beslutning i efteråret 2016 om at fortsætte
det danske udviklingssamarbejde med Palæstina gennem et landeprogram
for 2016-20 og den formelle undertegnelse heraf mellem Danmark og
Palæstina i december 2016 har været kendt af offentligheden, herunder i
kontakter mellem Udenrigsministeriet og den israelske ambassade.
Underskriftsceremonien med den palæstinensiske premierminister
Hamdallah i forbindelse med mit besøg i Israel og Palæstina i maj i år var
alene en symbolsk bekræftelse af aftalen. Jeg kan ikke på den baggrund
forklare nærmere om premierminister Netanyahus anledning til at
kontakte statsministeren.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen