UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 16. maj 2017

Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 228
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2017-33

Den 28. april 2017

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 16. maj 2017

SUPPLERENDE SAMLENOTAT

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd ............................................................................................2

4. Information fra Kommissionen om opfølgning på hvidbogen om EU’s fremtid ........................4

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 16. maj 2017

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på møder i Det

Europæisk Råd i samarbejde med kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd. Opfølgning

på Det Europæiske Råd er på den baggrund sat på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 16.

maj 2017. Det er forventningen, at formandsskabet på mødet vil gennemgå status for implementeringen af kon-

klusionerne fra Det Europæiske Råds seneste møder.

2. Baggrund

I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på

møder i Det Europæisk Råd i samarbejde med kommissionsformanden og formanden for Det

Europæiske Råd. Endvidere var der under det nederlandske formandskab i første halvår 2016

bred opbakning til at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på Det Europæiske

Råds beslutninger mhp. at sikre fuld og effektiv implementering af stats- og regeringschefernes

beslutninger.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at Rådet (almindelige anliggender) på mødet den 16. maj vil følge op på

arbejdet med implementeringen af Det Europæiske Råds beslutninger, herunder konklusionerne

fra Det Europæiske Råds seneste ordinære møde den 9.-10. marts 2017 samt Malta-erklæringen

fra det uformelle møde i Valletta den 3. februar 2017.

Konkret ventes formandsskabet at gennemgå status for implementeringen af Det Europæiske

Råds konklusioner, herunder de igangværende og kommende initiativer der vil udgøre den ud-

møntning heraf. Fokus ventes ikke mindst at være på migration, intern og ekstern sikkerhed samt

vækst og beskæftigelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 16. maj 2017

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der blandt medlemslandene generelt er bred opbakning til hurtig og ef-

fektiv implementering af Det Europæiske Råds konklusioner. Der ventes endvidere at være op-

bakning til at Rådet (almindelige anliggender) følger op herpå, jf. traktatens bestemmelser herom.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i Det Eu-

ropæiske Råd mhp. at sikre effektiv implementering af de vedtagne konklusioner og levere kon-

krete resultater til borgerne – ikke mindst ift. migration, sikkerhed samt vækst- og jobskabelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 16. maj 2017

4. Information fra Kommissionen om opfølgning på hvidbogen om EU’s fremtid

KOM(2017) 2025

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM(2017) 2025 af 1. marts 2017 præsenteret sin hvidbog om EU’s fremtid.

Hvidbogen indeholder fem meget overordnede scenarier for EU’s fremtidige kurs, der ikke er egentlige detaljerede

planer, og som heller ikke tager stilling til juridiske, økonomiske og institutionelle implikationer. Scenarierne er i

et vist omfang overlappende og udelukker ikke nødvendigvis hinanden. I hvert scenarie udlægges konsekvenserne i

2025, ligesom der oplistes både negative og positive konsekvenser. Scenarierne er illustrative og har til formål at

skabe debat. De fem scenarier er hhv. 1) uændret kurs, 2) intet andet end det indre marked, 3) de, som vil mere,

gør mere, 4) mindre, men mere effektivt samt 5)langt mere sammen.

Det er forventningen, at Kommissionen på rådsmødet (almindelige anliggender) den 16. maj 2017 vil orientere om

den forventede videre proces, herunder i forhold til de forskellige refleksionspapirer, som vil blive præsenteret i løbet

af første halvår 2017.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2017) 2025 af 1. marts 2017 (dansk sprogversion den 3. marts

2017) præsenteret sin hvidbog om EU’s fremtid. Hvidbogen var Kommissionens indspil til

Rom-topmødet den 25. marts 2017, men også i høj grad til tiden efter.

Med hvidbogen anviser Kommissionen en række scenarier for vejen frem, som man i den kom-

mende tid vil drøfte i "Future of Europe Debates" med Europa-Parlamentet, EU-landene, de

nationale parlamenter, byer og regioner. Kommissionen vil ligeledes i de kommende måneder

udsende en række refleksionspapirer vedrørende:

1) Udvikling af Europas sociale dimension (præsenteret den 26. april 2017),

2) Uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union på grundlag af de fem formænds rapport

fra juni 2015 (forventes ultimo maj),

3) Styring af globaliseringen (forventes midt maj),

4) Fremtiden for Europas forsvar (forventes primo juni),

5) Fremtiden for EU’s finanser (forventes ultimo juni).

Refleksionspapirerne ventes at indeholde idéer, optioner og konkrete scenarier, men ikke egentli-

ge oplæg til beslutninger. Det er forventningen, at kommissionsformanden vil tage idéerne videre

i sin State of the Union-tale i september 2017 sigtende mod en beslutning på DER i december

2017, så der kan tages konkrete skridt inden EP-valget i 2019.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at Kommissionen på rådsmødet (almindelige anliggender) den 16. maj

2017 vil orientere om den forventede videre proces ift. hvidbogen, herunder også de forskellige

refleksionspapirer, som vil blive præsenteret i første halvår 2017.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 16. maj 2017

Selve hvidbogen indeholder fem meget overordnede scenarier for EU’s fremtidige kurs, der ikke

er egentlige detaljerede planer, og som heller ikke tager stilling til juridiske, økonomiske og insti-

tutionelle implikationer. Scenarierne er i et vist omfang overlappende og udelukker ikke nødven-

digvis hinanden. I hvert scenarie udlægges konsekvenserne i 2025, ligesom der oplistes både ne-

gative og positive konsekvenser. Scenarierne er illustrative og har til formål at skabe debat. Det

anerkendes, at det endelige resultat vil se anderledes ud, end det er præsenteret i hvidbogen. Det

er meget tænkeligt, at ”slutresultatet” bliver en kombination af forskellige scenarier. Scenarierne

er:

Scenarie 1: Uændret kurs:

Et EU-samarbejde uden større ændringer. EU arbejder videre på grundlag af Juncker-

Kommissionens arbejdsprogram og Bratislava-dagsordenen fra topmødet i september 2016. Det

vil også medføre et øget forsvarssamarbejde inden for forskning, industrien og ift. udbud. EU-

landene vil ligeledes beslutte sig for at koordinere indkøb af militært udstyr. Det positive ved

modellen er ifølge hvidbogen, at der er fokus på konkrete resultater på de områder, hvor der er

et fælles formål. Omvendt kan samarbejdet om de store udfordringer og hurtig beslutningstagen

blive hindret af forskelle i ønsker og mål.

Scenarie 2: Intet andet end det indre marked:

EU skal udelukkende fokusere på at udbygge det indre marked som hovedformål med EU-

samarbejdet, herunder gennemførelse af kapitalmarkedsunionen, energiunionen og digitalt indre

marked. Til gengæld nedprioriteres/opgives yderligere samarbejde vedr. fx migration og forsvar

(løses i stedet bilateralt) og antallet af EU-regler minimeres, f.eks. i forhold til statsstøtte, folke-

sundhed, miljøstandarder og på forbrugerområdet. Eurosamarbejdet begrænses ligeledes. Dette

scenarie har ifølge hvidbogen flest negative konsekvenser, såsom voksende forskelle i euroområ-

det, problemer med at få handelspolitikken til at fungere, systematisk intern grænsekontrol,

udenrigspolitikken foregår bilateralt, osv. Beslutningsprocessen i EU er nemmere at forstå, men

kapaciteten for EU til at agere kollektivt er begrænset.

Scenarie 3: De, som vil mere, gør mere:

Baserer sig på scenarie 1, men hvor grupper af lande, der ønsker mere integration, kan indgå

styrkede samarbejder. Det drejer sig fx om forsvar og intern sikkerhed, og særligt for eurolande-

ne samt andre, der ønsker at deltage, også om skattespørgsmål og det sociale område. Andre EU-

lande skal beskyttes fra konsekvenserne og vil have mulighed for at tilslutte sig på et senere tids-

punkt. Modellen giver mulighed for mere skræddersyet EU tilpasset landebehov, men omvendt

mindskes transparensen, og det bliver mere besværligt at tage beslutninger.

Scenarie 4: Mindre, men mere effektivt:

I dette scenarie peges der på, at EU hidtil ofte har været dårlig til at forventningsafstemme med

befolkningerne om, hvor man har kompetence til at regulere. Derfor vil EU fokusere sine kræf-

ter på områder som fx innovation, handel, sikkerhed, migration, grænsekontrol og forsvarspolitik.

På disse områder vil Kommissionen også få stærkere værktøjer ift. at kunne implementere og

sikre overholdelse af vedtagne regler, som man ser det på konkurrencepolitikområdet i dag. Man

vil herudover neddrosle eller helt stoppe indsatsen på regional udvikling, folkesundhed, miljø-

standarder og social og beskæftigelsesspørgsmål, der ikke vedrører det indre marked samt på

statsstøtteområdet (undtage det lokale og regionale niveau). Inden for disse områder vil der såle-

des være tale om hovedsagelig/ren national kompetence eller absolutte minimumsstandarder. I

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 16. maj 2017

dette scenarie vil beslutningsprocesserne på de prioriterede områder ifølge hvidbogen blive mere

effektive, og borgerne vil få en bedre forståelse af, hvad der reguleres på EU-niveau, og hvad der

ikke gør. Borgernes rettigheder vil blive styrket på EU-områderne, mens de vil blive mindsket

andre steder. Det bemærkes, at EU27 har svært ved at blive enige om, hvilke områder, der skal

prioriteres – og hvilke der skal skæres fra.

Scenarie 5: Langt mere sammen:

I dette scenarie vil EU-samarbejdet blive styrket på alle områder. Forslagene i ØMU-rapporten

fra Kommissionen m.fl. af 22. juni 2015 vil blive gennemført. For eurolandene, samt andre lande

der ønsker at deltage, lægges der bl.a. op til meget mere integration på de finanspolitiske og so-

ciale områder og på skatteområdet. Et eurolandebudget vil yde finansiel støtte til at fremme øko-

nomisk udvikling og konjunkturstabilisering. Scenariet lægger op til én fælles europæisk repræ-

sentation udadtil i internationale fora, forsvarsunion, fortsat lederrolle vedr. klimaforandringer

samt humanitær og udviklingsbistand, tættere partnerskaber med naboskabslandene, migrations-

partnerskaber, internationale handelsaftaler forhandlet og godkendt alene på EU-niveau, et sim-

plificeret og moderniseret EU-budget, herunder egne indtægter samt videreudvikling af det indre

marked (energi, digital, kapital). Fordelen er ifølge hvidbogen langt mere effektiv beslutningstag-

ning og sikring af langt flere rettigheder til EU-borgerne. Omvendt risikeres øget EU-skepsis i

befolkningerne, som kan føle, at vejen til indflydelse bliver længere end i dag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse om hvidbogen foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Hvidbogen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Eventuelle

kommende forslag, som følger af hvidbogen, kan få sådanne konsekvenser afhængig af den kon-

krete udformning.

8. Høring

Hvidbogen har været i høring i Specialudvalget for EU-institutionelle spørgsmål.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til de enkelte EU-landes konkrete holdninger til hvidbogens scenarier.

Nogle EU-lande ventes at lægge vægt på behovet for yderligere integration, herunder videreud-

viklingen af ØMU’en, også selv om det kun involverer en gruppe af EU-lande. Andre EU-lande

ventes at støtte, at EU-samarbejdet involverer EU27 og fokuserer på konkrete resultater frem for

yderligere integration med udgangspunkt i eksisterende regler, instrumenter og institutionelle

rammer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 228: Udenrigsministeriets supplerende samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 16. maj 2017

Regeringen vil tage Kommissionens orientering til efterretning. Ift. selve hvidbogen indeholder

den generelle scenarier for EU, som det kan se ud i 2025. Hvidbogen indeholder ikke konkrete

forslag. Såfremt der på et senere tidspunkt fremsættes konkrete forslag vil disse følge vanlig

praksis ift. fastlæggelse af dansk holdning.

Regeringen finder, at den rette vej frem for EU er et fokus på at levere konkrete resultater, der

kan vise EU’s merværdi og fordele til befolkningerne. Det drejer sig særligt om migration, ter-

rorbekæmpelse, videreudvikling af det indre marked, handelspolitik, bekæmpelse af skatteund-

dragelse samt vækst og beskæftigelse, herunder nationale reformer og implementering af allerede

aftalte tiltag og regler mhp. at sikre stærkere økonomier og en mere velfungerende ØMU, samt

generelt fokus på at holde sammen på EU. Regeringen bemærker, at det primære ansvar for at

løse de nationale udfordringer i forhold til økonomisk vækst, arbejdsløshed m.v. ligger hos de

enkelte EU-lande, og at EU-initiativer ikke nødvendigvis er løsningen.

Det er vurderingen, at yderligere større integrationsprojekter, herunder videreudvikling af

ØMU’en med fx en finanspolitisk union med fælles finanspolitik for eurolandene, ikke udgør

løsningen på EU’s problemer. Omvendt vil en neddrosling eller afvikling af EU regler på f.eks.

statsstøtte og folkesundheds-, forbruger – og miljøstandarder, heller ikke være en løsning, da

sådanne tiltag vil fjerne grundlaget for ens rammevilkår i EU, hvilket vil påvirke den danske kon-

kurrenceevne i negativ retning.

Det er positivt, at hvidbogen generelt lægger op til åbenhed for alle EU-lande, således at også

ikke-eurolande vil kunne deltage i eventuelle fremtidige initiativer på ligeværdige vilkår.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.