Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 211
Offentligt
1745314_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 360
EUN
7. april 2017
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 138 fra Rasmus Nordqvist
(ALT) stillet den 13. marts 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere
FN’s rapport om
menneskerettighedssituationen i Tyrkiet fra 2015 -2016
(http://www.ohchr.org/Documents/Countries/TR/
OHCHR_South-East_TurkeyReport_10March2017.pdf), herunder den
del som konkluderer, at Tyrkiet har begået alvorlige overtrædelser af
menneskerettighederne i det sydøstlige Tyrkiet fra 2015 til 2016?
Svar
I en rapport fra FNs Højkommissær for Menneskerettigheder, Zeid Zeid
Ra’ad Al Hussein, der blev præsenteret den 10. marts 2017, beskrives
alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne i det sydøstlige Tyrkiet.
Højkommissæren advarer om, at krænkelserne vil bidrage til øgede
spændinger og ustabilitet i Tyrkiet, og betegner det som afgørende, at FN
får adgang til at gennemføre uafhængige ekspertundersøgelser af
krænkelserne, hvilket Tyrkiet indtil videre ikke har givet. Regeringen ser
naturligvis med stor alvor på FN-rapportens beskrivelser.
Rapporten beskriver bl.a., at der de seneste 18 måneder er begået alvorlige
overtrædelser af menneskerettighederne i de sydøstlige provinser i Tyrkiet.
Der rapporteres bl.a. om tortur, drab, forsvindinger, kønsrelateret vold og
hindring af adgang til nødhjælp. Det noteres, at flere byer er blevet ødelagt
af massive bombardementer, og der refereres til, at den voldelige konflikt
har medført mellem 350.000 og 500.000 internt fordrevne, primært
kurdere. Videre nævner rapporten at ca. 100.000 personer er blevet fyret.
Fyringerne knytter sig dog til hele landet og udspringer af regeringens
 UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 211: Svar på spørgsmål vedr. FNs rapport om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet fra 2015-2016
2
udrensning af ”gülenister”, selvom omfanget efterfølgende har bredt sig,
og også inkluderer eksempelvis skolelærere, der mistænkes for relationer
til PKK.
Rapporten nævner også, at anti-terrorisme-lovgivning anvendes til at
fjerne demokratisk folkevalgte af kurdisk oprindelse, og at der sker
krænkelse af uafhængige kurdiske journalister og medier. Det er alt
sammen meget bekymrende forhold og beskrivelser.
Ifølge rapporten menes der at være dræbt omkring 2.000 personer (i
perioden juli 2015-december 2016), heraf omkring 800 dræbte fra de
tyrkiske sikkerhedsstyrker, medens de ca. 1.200 menes at være civile,
hvoraf et ukendt antal menes at have indgået i kampen mod regeringen.
Tallene illustrerer den voldelige konflikts skala samt en del af de
menneskelige konsekvenser.
FNs Højkommissær anerkender de komplekse udfordringer, Tyrkiet står
overfor i kølvandet på kupforsøget i 2016 og de mange terrorangreb,
Tyrkiet har været udsat for. Han vurderer imidlertid, at krænkelserne af
menneskerettighederne blot vil bidrage til at forstærke spændinger og
ustabilitet i landet. Og han problematiserer, at der indtil videre ikke er
placeret ansvar for et stort antal formodede drab, herunder at ingen
uafhængige undersøgelser er gennemført og ingen personer tiltalt for de
angivelige forbrydelser.
Den danske regering anerkender Tyrkiets ret til at bekæmpe terrorisme,
som landet unægtelig har været hårdt ramt af de seneste år, herunder både
terrorangreb begået af PKK og andre, militante kurdiske grupper og af
ISIL. Samtidig er der ikke tvivl om, at der skal være proportionalitet i
myndighedernes modsvar til PKKs terrorhandlinger og at indsatsen mod
terror ikke må føre til en generel tilsidesættelse af grundlæggende
retsstatsprincipper. Det er en alvorlig problemstilling, som regeringen dels
vil fortsætte med at tage op i den bilaterale dialog med Tyrkiet dels vil
arbejde for har fortsat bevågenhed i relevante fora som Europarådet samt
i EU-kredsen.
En langsigtet løsning må under alle omstændigheder findes gennem
parternes genoptagelse af våbenhvilen og tilbagevenden til
forhandlingsbordet.
I den situation er det også vigtigt, at hele eller dele af det kurdiske
mindretal i Tyrkiet ikke de facto afskæres fra at deltage i og være
repræsenteret i den parlamentariske proces i Tyrkiet. Det er på nuværende
 UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 211: Svar på spørgsmål vedr. FNs rapport om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet fra 2015-2016
3
tidspunkt et væsentligt problem og kritikpunkt i forhold til Tyrkiet, at flere
parlamentsmedlemmer fra det kurdisk-orienterede HDP, herunder
partiets to medformænd, fortsat er fængslede som også drøftet i
Folketinget, og som regeringen følger op på jævnfør Folketingets
vedtagelse V 12 af 17. november 2016.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen