Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 207
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
SAMLENOTAT
Kommissionens forslag til et obligatorisk åbenhedsregister
KOM (2016) 0627
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 28. september 2016 fremsat forslag (KOM(2016) 0627) til en inter-institutionel aftale
om et obligatorisk åbenhedsregister. Dansk sprogversion er modtaget den 11. oktober 2016. Forslaget har til
hensigt at skabe ensartede regler ift. åbenhed omkring hvilke organisationer og personer, der forsøger at påvirke
EU-lovgivningen uanset om denne indflydelse forsøges opnået gennem kontakter til Kommissionen, Europa-
Parlamentet eller Rådet.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2016) 627 af 28. september 2016 (dansk sprogversion den 11.
oktober 2016) fremsendt forslag til en inter-institutionel aftale om et obligatorisk
åbenhedsregister. Forslaget fremsættes med reference til Lissabontraktatens art. 11 stk. 1 og 2,
der understreger behovet for på passende måde at give borgere og repræsentative
sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelse angående alle Unionens
arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt, samt at EU’s institutioner bør føre en åben,
gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og
civilsamfundet. Det er dog Kommissionens vurdering, at det er vigtigt, at denne
interessevaretagelse og dialog foregår på ansvarlig og transparent vis. I forlængelse heraf
foreslås det, at der etableres fælles regler for Kommissionens, Europa-Parlamentets og Rådets
(herefter
”de tre institutioner”) dialog med interessenterne.
Forslaget indebærer en udvidelse af det eksisterende åbenhedsregister af 16. april 2014, der
aktuelt dækker Europa-Parlamentet og Kommissionen. Såfremt forslaget vedtages i sin
nuværende form vil det indebære, at visse interaktioner med de tre institutioner vil være
betinget af forudgående registrering i åbenhedsregisteret. I forslaget lægges der videre op til, at
nationale repræsentationer til EU frivilligt og mod betaling kan lade sig omfatte af registeret,
således at også kontakter med disse repræsentationer vil kræve forudgående registrering i
registeret.
Forslaget vil skulle vedtages af alle tre institutioner. I Rådet vil forslaget skulle vedtages med
kvalificeret flertal. Punktet er ikke aktuelt på dagsordenen for et kommende rådsmøde
(Almindelige Anliggender), men det forventes, at formandskabet snarligt vil præsentere Rådet
for et udkast til mandat med henblik på at kunne indlede forhandlinger med de øvrige
institutioner.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til åbenhedsregisteret er at skabe en ramme for transparent
interessevaretagelse over for de tre institutioner.
Den 12. april 2017
UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 207: Udenrigsministeriets samlenotat for åbenhedsregisteret
1744263_0002.png
Interaktioner, der vil kræve registrering
Kommissionens forslag omfatter aktiviteter, der søger at fremme bestemte interesser over for
de tre institutioner, deres medlemmer og ansatte med det formål at opnå indflydelse på
formuleringen eller implementeringen af EU-politikker/-lovgivning
eller EU’s
beslutningsproces. Der er dog en række undtagelser, der gør sig gældende i denne forbindelse,
herunder bistand i forbindelse med en forligsprocedure, bistand til at overholde eksisterende
lovgivning og bistand i forbindelse med retssager m.v. Herudover undtages blandt andet de
sociale parter, jf. art. 152 TEUF, og borgere, der i deres egen kapacitet retter henvendelse til de
tre institutioner. Videre fritages politiske partier, kirker og religiøse foreninger,
medlemsstaternes offentlige administrationer, tredjelandes offentlige administrationer samt
internationale organisationer fra registreringskravet.
Konkret foreslås det, at en række interaktioner med de enkelte EU-institutioner kun kan
foretages, såfremt man er registeret eller omfattet af ovennævnte undtagelser. For de enkelte
institutioner foreslås følgende aktiviteter omfattet:
Europa-Parlamentet
- Langtidsadgangskort til Europa-Parlamentets bygninger;
-
-
-
-
-
Adgang til at tale ved en offentlig høring som gæst;
Brug af Europa-Parlamentets navn/logo i forbindelse med afholdelse af begivenheder;
Møder med europaparlamentarikere, generalsekretæren for Europa-Parlamentet,
generaldirektører samt generalsekretærer for de politiske grupper;
Afholdelse af begivenheder i Europa-Parlamentet;
Tilmelding til nyhedsbreve og email-opdateringer.
Rådet
- Møder med ambassadøren for det nuværende og det kommende formandskab samt
deres stedfortrædere, Rådets generalsekretær samt generaldirektører i Rådssekretariatet;
-
Tilmelding til nyhedsbreve og email-opdateringer.
Kommissionen
- Møder med medlemmer af Kommissionen, kabinetsmedlemmer og generaldirektører;
-
-
Udnævnelse af bestemte typer af medlemmer af ekspertgrupper;
Automatisk information om offentlige konsultationer samt en opdeling mellem
registrerede og ikke-registrerede enheder, når resultatet af offentlige konsultationer
offentliggøres;
Brug af Kommissionens navn/logo i forbindelse med afholdelse af begivenheder;
Tilmelding til nyhedsbreve og email-opdateringer.
-
-
Registrering, håndhævelse og sanktioner
Kommissionen foreslår, at ansøgere i forbindelse med registeringen vil skulle afgive en række
oplysninger, herunder kontaktoplysninger; antallet af årsværk, der arbejder med aktiviteter
UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 207: Udenrigsministeriets samlenotat for åbenhedsregisteret
1744263_0003.png
omfattet af registeret; interesseområder, der falder inden for registerets område; hvilke
ekspertgrupper der er medlemmer af; hvor mange penge organisationen bruger på aktiviteter
omfattet af registeret, m.v. Ansøgere skal acceptere, at disse oplysninger bliver offentligt
tilgængelige. Ved at lade sig registrere i registeret accepteres endvidere et regelsæt (Code of
Conduct) for interaktioner med de tre institutioner. Regelsættet omfatter en række retningslinjer
til, hvorledes kontakter bør foretages, og hvad der må anmodes om i denne forbindelse.
Såfremt en registreret person eller enhed ikke overholder regelsættet vil denne i yderste
konsekvens kunne få frataget sin registrering.
Finansiering
Kommissionen forventes at foreslå en udvidelse af antallet af medarbejdere i det sekretariat, der
understøtter registeret fra ca. seks årsværk til forventeligt omkring 15. Sekretariatet forventes
finansieret af de tre institutioner på grundlag af en særskilt aftale.
Medlemslandenes EU-repræsentationer og andre EU-institutioners deltagelse i registeret
Kommissionen opfordrer til, at andre EU-institutioner, -agenturer, -kontorer og -styrelser
bruger åbenhedsregisteret som reference ift. deres egne relationer til interesserepræsentanter.
Yderligere foreslår Kommissionen, at disse får mulighed for, på frivillig basis og mod betaling,
at deltage i registeret. Ligeledes foreslår Kommissionen, at også medlemslandenes EU-
repræsentationer kan lade sig omfatte af registeret på frivillig basis og mod betaling.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning til det foreliggende forslag foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Et åbenhedsregister over interesserepræsentanter, der
yder indflydelse på EU’s institutioner
vurderes kun at kunne etableres på europæiske niveau.
6. Gældende dansk ret
Gældende dansk ret indeholder ikke særskilte regler
for interessevaretagelse over for EU’s
institutioner.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Såfremt
det besluttes, at den danske EU-repræsentation skal omfattes af registeret vil der være udgifter
forbundet hermed. Størrelsen heraf er ikke kendt på nuværende tidspunkt.
Forslaget skønnes at medføre begrænsede meromkostninger for interesserepræsentanter, der vil
skulle registreres i registeret. Forslaget vil videre kunne medføre begrænsede meromkostninger
for de tre institutioner, og dermed EU’s budget, i forbindelse med finansieringen af
åbenhedsregisterets sekretariat.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos de danske interessenter (registreret med hovedsæde i
Danmark), der er registeret i det eksisterende åbenhedsregister. Udenrigsministeriet har
UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 207: Udenrigsministeriets samlenotat for åbenhedsregisteret
modtaget 16 høringssvar. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet vedrørende forslaget
oversendt til Folketinget den 16. november 2016.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred enighed i Rådet om at fremme tiltag, der kan øge åbenheden i EU-institutionernes
arbejde. Der er ligeledes vurderingen, at der vil kunne findes et kvalificeret flertal, der vil kunne
støtte op om hovedparten af Kommissionens forslag, idet en række lande må forventes at lægge
vægt på, at det sikres, at der er tale om en juridisk holdbar konstruktion, der på tilstrækkelig vis
respekterer, at interaktioner mellem interesserepræsentanter og medlemsstaternes faste
repræsentationer er underlagt national lovgivning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt tiltag, der kan fremme åbenhed i den europæiske beslutningsproces.
Regeringen er dog skeptisk i forhold til, om forslaget om et obligatorisk åbenhedsregister reelt
vil bidrage til yderligere gennemsigtighed i EU-systemet, men vil ikke modsætte sig forslaget,
såfremt et flertal i Rådet vil gennemføre det.
Regeringen vil arbejde for, at der tages hensyn til den særlige situation, som medlemslandenes
EU-repræsentationer står i, idet regeringen vil være indstillet på positivt at overveje at lade
møder, der relaterer sig til formandskabsrollen, for ambassadøren og stedfortræderen for det
indeværende og kommende formandskab være omfattet af registeret.
Det er vigtigt for regeringen, at Kommissionens forslag ikke fører til unødvendige byrder for
interesserepræsentanterne, herunder f.eks. danske virksomheder og interesseorganisationer.
Regeringen vil derfor arbejde for at begrænse de administrative byrder og merudgifter, som et
obligatorisk åbenhedsregister kan medføre for interesserepræsentanter, mest muligt, således at
registeret ikke kommer til at hæmme den demokratiske inklusion af interesserepræsentanter.
Det gælder eksempelvis fsva. omfanget af de aktiviteter, der er omfattet af forslaget, hvor der
bør være sikkerhed for, hvilke aktiviteter, der er omfattet, og at disse rent faktisk er udtryk for
en lobby-indsats og ikke almindelig adgang til informationer (herunder eksempelvis maillister).
Regeringen vil videre arbejde for, at behandlingen af mulige brud på adfærdskodekset foretages
i overensstemmelse med almindelige retsstatsprincipper.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotat
er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. november 2016.