Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 153
Offentligt
1724600_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 10. februar 2017
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 20. januar 2017.
Spørgsmål 80 ad URU alm. del.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra
Marie Krarup (DF).
URU alm. del spørgsmål 80:
Spørgsmål:
Kan ministeren garantere, at det er i overensstemmelse med dataregisterloven at
registrere danske debattørers artikler via EUs East Stratcom-enhed, og agter ministeren i
modsat fald at bede denne enhed om at indstille sin registrering af danske debattører?
Svar:
Da Task Forcen er en enhed under EU er den ikke underlagt den danske dataregisterlov. I
stedet er Task Forcen underlagt EU forordningen (EC) 45/2001 om databeskyttelse.
Task Forcen oplyser, at sammenfatningen af eksemplerne på misinformation og dertilhørende
links i Task Forcens nyhedsbreve ikke vurderes at falde under forordningen om databeskyttelse,
da der, per se, ikke er tale om dataregistrering. Der er ikke tale om registrering dels fordi dataet
forelægger frit tilgængeligt på internettet, og eventuelle personhenførbare oplysninger hermed
allerede eksisterer på den i eksemplet omtalte medieplatform, og dels fordi sådanne eventuelle
oplysninger er tilgængelige på denne platform på baggrund af samtykke fra pågældende forfatter
eller debattør.