Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 148
Offentligt
1722448_0001.png
Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn
EU-konsulenten
EU-note
Dato:
10. februar 2017
Britiske målsætninger for Brexit
Brexit rejser mange spørgsmål. Flere vil først blive besvaret, når
forhandlinger er til ende. Men begyndelsen af 2017 har budt på nog-
le meldinger fra den britiske regering om dens målsætninger i for-
handlingerne. Mens det britiske parlament behandler lovforslaget om
den formelle meddelelse om at forlade EU, ser denne note på tema-
erne: Handel, migration, terrorbekæmpelse, borgere i klemme, ar-
bejdstagerrettigheder, fiskeri og forholdet til Irland.
Med sin tale
1
den 17. januar 2017 har den britiske premierminister, Theresa
May, bragt mere klarhed over de britiske målsætninger for forhandlinger om et
fremtidigt samarbejde med EU. Regeringen udgav den 2. februar 2017 en
hvidbog om regeringens principper for Brexit.
2
Hvidbogen gentager Mays tale
med lidt flere ord og et par grafer.
Parlamentet er aktivt i Brexitdiskussionerne. Før jul gennemførte House of
Lords’ EU-udvalg omfattende høringer af interessenter og eksperter inden for
forskellige temaer. Resultatet er seks rapporter med anbefalinger til den briti-
ske regering.
3
House of Commons har den 8. februar færdigbehandlet lov-
forslaget om at aktivere artikel 50. Det behandles nu i House of Lords, hvor
1
2
The government's negotiating objectives for exiting the EU: PM speech
Januar 2017
The United Kingdom’s exit from and new partnership with the European Union.
Februar 2017
3
Rapporterne kan findes
her.
1/6
 UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: EU-note om britiske målsætninger for Brexit
den første store debat finder sted 20. februar 2017. Et af resultaterne af lov-
behandlingen er, at House of Commons fik presset den britiske regering til
løbende at afrapportere til parlamentet om forhandlingsforløbet. Et andet re-
sultat er regeringens føromtalte hvidbog om prioriteterne.
Denne note ser på nogle af de centrale temaer i hvidbog, tale og rapporter.
Indre marked og toldunionen
Det står efter Theresa Mays tale klart, at UK ikke vil gå efter at kopiere hver-
ken den norske eller andre modeller for samarbejde med EU, men forsøge at
få sin egen skræddersyede samarbejdsmodel.
Den britiske regering stiler efter en ambitiøs frihandelsaftale med EU, der
giver videst mulig
adgang til,
men ikke
medlemskab af
det indre marked. Det
svarer til EU’s aftaler med Ukraine eller Canada. May mener ikke, at UK ville
forlade EU, hvis UK fortsat var medlem af det indre marked og dermed under-
lagt fri bevægelighed og EU-Domstolens kontrol. Regeringen anerkender dog
behovet for en form for tvistbilæggelsesdomstol. May udtalte, at regeringen
ikke ønsker en halvt-inde/halvt-ude-model.
Til gengæld er halvt inde/halvt ude, hvad regeringen går efter, når det handler
om toldunionen. May ønsker ikke fuldt medlemskab, da det betyder, at UK
ikke kan indgå egne handelsaftaler, men vil være bundet af en fælles han-
delspolitik og en fælles ydre toldtarif. På den anden side ønsker May heller
ikke at stå helt uden for, da der er en risiko for besværlige og dyre toldkontrol-
ler for varer, der krydser den engelske kanal. May taler om at være associeret
medlem eller fortsat at være bundet af dele af toldunionen. Den model er ikke
prøvet før. Eksempelvis står Norge helt uden for EU’s toldunion, mens Tyrkiet
er fuldt medlem.
Fortsætte politi- og retssamarbejdet
Når det handler om at bekæmpe kriminalitet og terror, ønsker den britiske
regering at bevare og udvikle samarbejdet i Europa. Det gælder deltagelse i
operationelt og praktisk samarbejde på tværs af grænserne. Hvidbogen næv-
ner vigtige europæiske instrumenter som Europol, udveksling af oplysninger
om flypassagerer (PNR), Schengen Informationssystemet (SIS II), den euro-
pæiske arrestordre og registeret til udveksling af oplysninger af dømte
(ECRIS). Desuden nævnes bekæmpelse af cyberkriminalitet som en prioritet.
Den britiske regering virker på dette område selvsikker i forhold til at opnå en
brugbar aftale – og måske med god grund, for eksperter vurderer, at UK er
uundværlig for europæisk samarbejde på dette felt.
2/6
 UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: EU-note om britiske målsætninger for Brexit
1722448_0003.png
House of Lords’ rapport om området er enig i behovet for samarbejde og i de
fem prioriterede instrumenter, som den supplerer med yderligere to: Eurojust
(samarbejdet mellem nationale anklagemyndigheder) samt Prüm (udveksling
mellem politimyndigheder af oplysninger om fingeraftryk, dna mm.).
Rapporten er dog mindre optimistisk og peger bl.a. på udfordringen i at opnå
britisk tilknytning til disse instrumenter uden vilje til at underlægge sig de
overnationale myndigheders kontrol (domstolskontrol ved EU-Domstolen og
parlamentarisk kontrol, f.eks. Europa-Parlamentets kontrol af Europol).
En anden pointe er, at UK mister den betydelige indflydelse, landet har haft
ved udformningen af EU’s retspolitik, herunder balancen mellem sikkerhed og
frihed. Rapporten opfordrer til at finde strukturer, der kan sikre en vis grad af
britisk indflydelse på EU’s politik på dette område fremover.
Rapporten noterer også, at det kan blive nødvendigt at kigge på andre dele af
EU-samarbejdet end disse syv instrumenter, fordi EU’s politikker på området
understøtter hinanden og derfor ikke kan tilsluttes hver for sig.
Britiske borgere bosat i EU og EU-borgere i UK
Theresa May sagde i sin tale, at hun hurtigst muligt - og gerne med det sam-
me - ville finde en løsning for britiske borgere i EU og EU-borgere i UK, hvis
fremtidige ret til at bo og arbejde, hvor de er nu, er usikker. Dermed lader hun
forstå, at det er EU, der ikke vil løse problemet straks. Organisationen British
Future opfordrer regeringen til unilateralt at give rettigheder til EU-borgere i
UK – for derefter at søge parallelle rettigheder for briter i EU.
4
Op til Brexitafstemningen var der i UK forlydende om, at disse borgere ville
kunne bevare deres rettigheder, fordi de i henhold til international ret er at
betragte som
erhvervede rettigheder
(aquired rights), man ikke bare kan fra-
tages. House of Lords har undersøgt det og når frem til, at Wienerkonventio-
nen ikke giver beskyttelse, da den kun henviser til stater, ikke individuelle
borgere.
Der kan være mere hjælp at hente i den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention, hvis artikel 8 samt artikel 1 i protokol 1 kan beskytte borgerne
mod deportation og fratagelse af ejendele. Britiske borgere i EU vil i et vist
omfang være beskyttet af EU’s lovgivning om tredjelandsborgere (som dog er
mindre gunstige end EU-borgeres rettigheder). Danmark og Irland er i kraft af
4
Report of the Inquiry into securing the status of EEA+ nationals in the UK
December 2016
3/6
 UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: EU-note om britiske målsætninger for Brexit
sine forbehold uden for dette samarbejde, så her gælder kun national udlæn-
dingelovgivning.
Rapporten opfordrer kraftigt den britiske regering og EU til at finde en løsning
på dette problem med henvisning til både en moralsk forpligtelse og en øko-
nomisk interesse i at give borgerne vished, så kvalificeret arbejdskraft ikke
strømmer ud af UK pga. usikkerheden om fremtiden. Rapporten forudser
mange søgsmål, hvis ikke der findes en løsning.
Migration
Når det kommer til den fremtidige migration, vil den britiske regering se på et
nyt system, der tiltrækker de bedste og kvikkeste. Når det gælder EU-borgere
og deres ret til sociale ydelser, siger rapporten, at der kan være brug for en
implementering i flere faser, hvilket måske kan betyde, at en begrænset ver-
sion af fri bevægelighed vil fortsætte i en midlertidig periode. Det er opsigts-
vækkende al den stund, at regeringen ellers ikke taler om overgangsordninger
(hvilket var en af årsagerne til, at den britiske EU-ambassadør forlod sin post
3. januar 2017).
Beskyttelse af arbejdstagerrettigheder
Mays tale og hvidbogen lover, at UK vil stadfæste de arbejdstagerrettigheder,
som britiske arbejdstager har i dag i kraft af EU-lovgivningen – og endda vide-
reudvikle dem. Dermed tager May afstand til liberale kræfter på ”leave”-siden,
der netop ønskede at forlade EU for at kunne gøre op med f.eks. EU’s ar-
bejdstidsdirektiv og forskellige dele af arbejdsmiljølovgivningen. Hvidbogen
nævner imidlertid kun de britiske regler vedr. mindsteløn samt barsel og ferie,
der er mere gunstige end EU-reglerne.
Fiskeri
Theresa May nævnte ikke fiskeri, som er et vigtigt emne for Danmark. Det er
der til gengæld fokus på i en House of Lords’ rapporter.
Rapporten ser Brexit som en mulighed for at rette op på den ubalance, der
ifølge en bred forståelse i UK har været i EU’s kvotefordeling til britisk ulempe.
Det vil dog ikke stå briterne frit for at tilrettelægge sin nationale fiskeripolitik
fordi:
UK er fortsat bundet af FN’s konvention
Law of the Sea,
som forplig-
ter UK til bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og til samarbej-
4/6
 UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: EU-note om britiske målsætninger for Brexit
de med andre kystnationer. For UK vil det særligt være relevant at
forhandle fiskeriaftaler på plads med Norge, Island og Færøerne.
Der findes ikke britiske fisk. Mange fiskearter gyder f.eks. i et farvand
og bliver fanget i et andet. Hvis UK ikke indgår i samarbejde med EU
og tredjelande er der risiko for overfiskeri.
I forhold til Brexitforhandlingerne er der tre vigtige fiskerispørgsmål:
Fordeling af kvoter for fælles fiskebestande.
Markedsadgang for eksport til EU af fisk fanget af britiske fiskere.
Britiske fartøjers adgang til EU-farvande og EU-fartøjers adgang til at
fiske i britisk farvand (det sidste er særlig vigtigt for Danmark, idet en
tredjedel af al dansk fiskeri foregår i britisk farvand).
Rapporten foreslår, at UK bruger adgang til fiskeri i britisk farvand som et kort
i forhandlingerne for at opnå bedre kvoter. Hvidbogen antyder, at det også er
planen. Samtidig gør rapporten opmærksom på, at der fra EU’s side højst
sandsynlig vil ske en sammenkædning af forhandlinger om kvoter og adgang
til fiskeri i britisk farvand med spørgsmålet om markedsadgang fra britisk ek-
sport af fisk til EU.
Det kompliceres af, at fiskeripolitik i UK er decentralt, dvs. også under skotsk,
walisisk og nordirsk kompetence. Der er således et behov for koordination.
Desuden vil UK skulle tage stilling til, om man vil indføre national støtte til
fiskerne som kompensation for, at EU-støtten til erhvervet bortfalder. Selvom
fiskeri kun udgør en meget lille del af britisk økonomi, spiller det en stor be-
tydning for lokalsamfund langs kysterne. Rapporten opfordrer derfor til at til-
lægge området vægt, indgå både bilaterale og regionale aftaler med andre og
ikke mindst til at holde fokus på bæredygtigt fiskeri
Forholdet mellem UK og Irland
Ifølge hvidbogen er det vigtigt for den britiske regering at bevare de tætte
bånd mellem UK og Irland – både økonomiske relationer og retten til at rejse
uden pas mellem de to lande. Derfor er målsætningerne at:
Bibeholde den nuværende åbne landegrænse mellem Irland og Nord-
irland, samtidig med at der findes en løsning for en britisk migrati-
onsmodel med kontrol af grænserne. Der er ingen indikation af, hvor-
dan det skal ske.
5/6
 UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 148: EU-note om britiske målsætninger for Brexit
Bibeholde
Common Travel Area
mellem UK og Irland, der betyder fri
bevægelighed for borgerne mellem UK og Irland samt fastholde retten
til at bo og arbejde i hinandens lande.
Fastholde de nordirske borgeres ret til at blive irske statsborgere og
dermed forblive EU-borgere i et UK efter Brexit.
House of Lords’ rapport er enig i de prioriteter og anbefaler derfor, at UK og
Irland forhandler en særlig bilateral aftale på plads. Det skal ske inden for
rammerne af den endelige EU-UK aftale om fremtidigt samarbejde og i tæt
konsultation med såvel selvstyret i Belfast som EU og de andre 26 medlems-
lande. Rapporten finder, at EU har en stærk interesse i denne tilgang, der er
vigtig for den politiske stabilitet i Nordirland, fordi EU har bidraget betydeligt
både politisk og finansielt til den nordirske fredsproces.
6/6