UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 91
Offentligt

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer" UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Aktiviteten på videregående VEU

Tendenser, årsager og udfordringer

2017

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Aktiviteten på videregående VEU

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form

på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-021-8

Foto: Thomas Søndergaard

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Indhold

Forord

2.1

2.2

2.2.1

2.2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Resumé

Indledning

Formål

Undersøgelsesdesign

Registerundersøgelse

Dialogmøder

Bemanding

Terminologi

Systemet for formel videregående VEU

Afgrænsning

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.2.5

3.2.6

Årsager og udfordringer

Forklaringer på aktivitetsudviklingen

Konjunkturelle forklaringer

Politiske forklaringer

Efterspørgselsforklaringer

Udbudsforklaringer

Udfordringer på videregående VEU

Manglende incitamenter til et bredt VEU-udbud

Politiske prioriteringer og incitamenter virker, men kræver tid

Deltagerbetaling og studiefinansiering dæmper efterspørgslen

Manglende gennemskuelighed skaber behov for bedre vejledning

VEU-systemets responsivitet kan styrkes

Fleksibel tilrettelæggelse af udbud kan stimulere efterspørgslen

4.1

4.2

4.3

4.4

Videregående VEU

–

samlet set

Samme aktivitet i 2014 som i 2005

–

målt i årselever

Større stigning i kursusdeltagelsen end i gennemførte uddannelser

Aktiviteten er steget mindre på videregående VEU end på grundlæggende VEU

Fald på særligt det samfundsfaglige og mediefaglige fagområde

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Videregående VEU

–

på de tre kompetenceniveauer

Stigning i deltagelsen på diplom- og masterniveau, men fald på akademiniveau

Flere tager master- og diplomuddannelser, men færre tager akademiuddannelser

VEU på akademiniveauet

VEU på diplomniveauet

VEU på masterniveauet

6.1

6.2

6.3

Køn, alder og uddannelsesbaggrund

Den kønsmæssige deltagerprofil på videregående VEU

Den aldersmæssige deltagerprofil på videregående VEU

Den uddannelsesmæssige deltagerprofil på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Appendiks

Appendiks A:

Appendiks B:

Statens voksenuddannelsesstøtte

Referencer om analyser af videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Forord

Formålet med dette notat er at give et statistisk overblik over aktivitetsudviklingen inden for of-

fentligt finansieret videregående voksen- og efteruddannelse (videregående VEU) og at pege på

væsentlige forklaringer og udfordringer i den forbindelse.

Der er bred enighed om, at den enkeltes kompetencer efter gennemført grunduddannelse skal

vedligeholdes og udbygges i et livslangt perspektiv til gavn for virksomhederne såvel som den

enkelte borger.

Analysen viser, at det samlede aktivitetsniveau inden for videregående VEU i det store og hele er

uændret set over en tiårig periode. I en tid med knappe ressourcer, og på baggrund af de se-

nere års vækst i de ordinære videregående uddannelser, bidrager analysens resultater til diskus-

sionen af den ønskværdige balance i den offentlige finansiering af hhv. grund-, efter- og videre-

uddannelse i fremtiden.

Jeg håber, at notatet kan bidrage til debatten om udviklingen af videregående VEU i fremtiden.

Mikkel Haarder

Direktør

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Resumé

Som videnssamfund er det væsentligt at følge udviklingen i uddannelsesaktiviteten for herigen-

nem at få et billede af, i hvilket omfang kompetencer vedligeholdes og udvikles på et dynamisk

arbejdsmarked. Selvom kompetencer løbende udvikles i mange sammenhænge, herunder som

arbejdspladslæring eller gennem private kurser m.m., spiller den offentligt finansierede videre-

gående VEU en nøglerolle.

I notatet præsenteres resultater fra en analyse af aktiviteten i perioden 2005-14 inden for of-

fentligt finansieret videregående voksen- og efteruddannelse (videregående VEU)

. Analysen

omfatter dels en samlet analyse af videregående VEU, dels separate analyser af de tre videregå-

ende niveauer. Talgrundlaget omfatter både akademi-, diplom- og masteruddannelser og andre

kurser m.m., der udbydes under lov om åben uddannelse (åbne deltidsuddannelser tilrettelagt

for voksne).

Den deskriptive analyse har dannet grundlag for en række dialogmøder, hvor interessenter

har

haft mulighed for at kommentere på tallene med særligt henblik på at forklare udviklingen og

at pege på eventuelle tiltag, der kan adressere de udfordringer, som interessenterne oplever i

forhold til at sikre et godt match mellem udbuddet af og efterspørgslen efter videregående

VEU.

Hovedresultater

Aktiviteten inden for offentligt finansieret videregående VEU

var samlet set på samme niveau i

2014 som i 2005 (målt i årselever). Dette resultat står i kontrast til den betydelige vækst, der har

været inden for de ordinære videregående uddannelser. Således voksede antallet af studerende

på de ordinære videregående uddannelse (pr. 1. oktober) med 38 % i samme periode.

Selvom der ikke er nogen en til en-relation mellem aktiviteten inden for ordinære erhvervsud-

dannelser og videregående uddannelse på den ene side og aktiviteten inden for videregående

VEU på den anden side, så bør de kompetencer de voksne tilegner sig på grunduddannelserne i

et livslangt læringsperspektiv følges op, vedligeholdes og udbygges med ny læring. Jo mere vi-

denstungt samfundet bliver, desto mere nødvendigt bliver dette. Alligevel kan det konstateres,

at aktiviteten inden for videregående VEU er på samme niveau som et årti tidligere. Det giver

anledning til at overveje, om der er behov for nye tiltag eller ændrede prioriteringer.

Den uændrede aktivitet for perioden set under et for videregående VEU dækker over forskellige

underliggende udviklingstræk.

For det første med hensyn til forskydninger i uddannelsesniveauerne,

hvor der har været en stig-

ning i aktiviteten på diplomniveau på 17 %, et fald i aktiviteten på masterniveau på 10 % og et

fald i aktiviteten på akademiniveau på 27 %.

2014 er det seneste kalenderår, hvor Danmarks Statistiks kursusregister er opdateret.

Der er blevet afholdt dialogmøder med repræsentanter for aftagere/brugere af videregående VEU (LO, FTF og Akade-

mikerne, DI og Dansk Erhverv samt KL og Danske Regioner) og udbydere af de pågældende uddannelser og kurser

(Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler og Danske Erhvervsakademier).

Dvs. ”formelle,

eksterne uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder og finder

sted enten uden for arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen” (Danmarks Statistik).

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

For det andet med hensyn til udsving i perioden,

hvor der ses tre tydelige faser i udviklingen:

Aktiviteten falder generelt fra 2005 og frem til krisens gennemslag i 2008. Herefter vokser akti-

viteten generelt frem til 2011, hvor den topper, for endelig at falde fra 2011 til 2014.

Der ses således et tydeligt konjunkturelt aftryk i udviklingen. Selvom der ikke er nogen entydig

sammenhæng mellem økonomiske konjunkturer og VEU-aktivitet, er det overordnede mønster

altså, at VEU-aktiviteten falder, når den økonomiske aktivitet vokser

–

og omvendt. Man skal

passe på med at overfortolke en sådan sammenhæng, der fx kan dække over, at nogle, måske

især private virksomheder, i tider med stort ordrepres reducerer deres efterspørgsel efter ekstern

VEU, mens offentlige institutioner kan opleve den modsatte tendens, at mere luft i økonomien

giver en større efterspørgsel efter VEU.

Ved siden af de økonomiske forklaringer sætter også politiske initiativer et tydeligt aftryk i aktivi-

tetsudviklingen. Et eksempel på dette er den store satsning på diplomuddannelse i ledelse i

2007, der indebar, at omkring 12.000 offentlige ledere har gennemført lederuddannelser især

på diplomniveau i årene frem til 2015. Et andet eksempel er den såkaldte VEU-milliard, hvor

satsningen på at øge aktiviteten gennem tilførsel af ressourcer og udvikling af nye tilbud på aka-

deminiveau har gjort en forskel.

De politiske beslutninger berører både de grundlæggende rammebetingelser, såsom deltagerbe-

taling og uddannelsesstøtte, der påvirker efterspørgslen, og selve udbuddet af uddannelser, fx

når akademiuddannelser er blevet støttet gennem målrettede politiske satsninger. Endelig er der

en lang række andre faktorer på spil med hensyn til både udbydernes prioriteringer m.m. og af-

tagernes behov, når man skal forstå udviklingen. Det gælder fx, at store, højt specialiserede virk-

somheder såsom hospitalerne, foretrækker at udvikle egne uddannelsesprogrammer, eller når

højt specialiserede private virksomheder søger løsninger på deres kompetencebehov på det pri-

vate arbejdsmarked.

Man kan have en antagelse om, at virksomhederne i stigende grad anvender andre former for

kompetenceudvikling end de offentlige tilbud. En undersøgelse af virksomhedernes brug af for-

skellige former for kompetenceudvikling, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lavede i 2007,

2011 og 2015, viste, at der ikke var nogen stigning i den andel af virksomhederne, der an-

vendte intern uddannelse eller private kurser i forhold til deres

faglærte

medarbejdere (EVA

2015:41). I forhold til denne medarbejdergruppe synes der således ikke at have været en substi-

tution på virksomhederne af offentlig finansieret VEU med hverken intern uddannelse eller pri-

vate kurser. Det er dog ikke blevet undersøgt, om noget tilsvarende er tilfældet, hvad angår per-

soner med en videregående uddannelse.

Udfordringer for det videregående VEU-område

I forlængelse af aktivitetsanalysen og efter dialog med interessenterne har EVA identificeret føl-

gende udfordringer, som videregående VEU står over for.

Manglende incitamenter til et bredt VEU-udbud

Institutionerne skal håndtere svingende aktivitet, og det kan gå ud over bredden i udbuddet.

Driftsmæssige ressourcer og incitamenter til at imødekomme en bred vifte af uddannelsesbehov

kan skabe et mere stabilt grundlag for udvikling og drift af udbud.

Politiske prioriteringer og incitamenter virker, men kræver tid

Politiske ønsker om at stimulere aktiviteten på bestemte områder, fx gennem øget økonomisk

tilskud, virker. Samfundet får imidlertid ikke det fulde udbytte af investeringen, hvis det økono-

miske incitament bortfalder, inden markedet ser værdi i de nye tiltag. Politisk incitamentsstyring

bør derfor være vedholdende over tid for at opnå de ønskede aktivitetseffekter.

Deltagerbetaling og studiefinansiering dæmper efterspørgslen

Der er tendens til, at den offentlige finansiering af videregående VEU reduceres, hvilket gør det

dyrere at deltage i videregående VEU og reducerer efterspørgslen. Hvis der politisk er ønske om

et højere aktivitetsniveau, er en større offentlig finansiering en af de veje, der har vist sig at gøre

en forskel.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Manglende gennemskuelighed skaber behov for bedre vejledning

Uddannelser og kurser inden for videregående VEU udbydes af mange forskellige typer instituti-

oner. Det kan give udfordringer med hensyn til overskuelighed over udbuddet og over mulighe-

derne for at få dækket kompetencebehov på forskellige niveauer

–

for både virksomheder og

borgere. Institutionsuafhængige vejledningsinstitutioner med det formål at rådgive virksomhe-

der og borgere kan være en nødvendig løsning.

VEU-systemets responsivitet kan styrkes

Det kan være en udfordring for udbyderne at imødekomme meget specifikke behov hos virk-

somhederne, der udvikler sig hurtigt. Det kræver en tæt dialog mellem udbydere og aftagere,

som ikke altid er til stede. Udbydernes responsivitet over for aftagernes behov kan styrkes igen-

nem endnu tættere dialog inden for de enkelte brancher.

Fleksibel tilrettelæggelse af udbud kan stimulere efterspørgslen

Aktiviteten inden for videregående VEU afhænger bl.a. af systemets evne til at udbyde relevante

uddannelser, som kan tilrettelægges fleksibelt og afvikles, når virksomhederne har tid til at

sende medarbejderne på efteruddannelse. Øget samarbejde på tværs af uddannelsesudbyderne

kan styrke den udvikling, der er i gang med hensyn til at udbyde videregående VEU som blen-

ded learning, e-læring m.m., og bidrage til at fremme fleksibiliteten.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Indledning

Som videnssamfund er det væsentligt at både følge og forstå udviklingen i matchet mellem ud-

bud og efterspørgsel inden for voksen- og efteruddannelsessystemet bredt set, da det er afgø-

rende, at kompetencer vedligeholdes og udvikles på et dynamisk arbejdsmarked.

Denne analyse fokuserer på aktivitetsudviklingen inden for formel videregående voksen- og ef-

teruddannelse (videregående VEU), der omfatter de tre uddannelsesniveauer på akademi-, di-

plom- og masterniveau. Analysen omfatter alle kurser udbudt under lov om åben uddannelse,

herunder kurser fra ordinære uddannelser, der udbydes som efter- og videreuddannelse.

2.1

Formål

Formålet med undersøgelsen er at beskrive aktivitetsudviklingen inden for videregående VEU

samt at vurdere denne udvikling med særligt henblik på forklaringer på udviklingen og væsent-

lige udfordringer på området.

2.2

Undersøgelsesdesign

Undersøgelsen omfatter dels en registerundersøgelse, dels en række dialogmøder, der har bi-

draget med perspektiver og forklaringer på aktivitetsudviklingen.

2.2.1

Registerundersøgelse

På grundlag af offentligt tilgængelig statistik fra Danmarks Statistik er der lavet en deskriptiv

analyse af aktivitetsudviklingen i perioden 2005-14, som omfatter de nyeste tal, der var tilgæn-

gelige hos Danmarks Statistik i april 2017.

Der er overordnet set tre argumenter for valget af Danmarks Statistik som primær dataleveran-

dør til aktivitetsanalysen. For det første har vi med analysen ønsket at give et overblik over

ak-

tivitet på videregående VEU, herunder taxameterfinansierede uddannelsesforløb, kurser på

grunduddannelser udbudt under lov om åben uddannelse samt uddannelsesforløb for ledige.

Danmarks Statistik er eneste leverandør af dette samlede overblik. For det andet har vi valgt at

segmentere analysen på de forskellige

uddannelsesniveauer

frem for

institutionstyper

. Dermed

tages der højde for, at uddannelsesinstitutionerne udbyder uddannelser på forskellige niveauer.

Danmarks Statistik er eneste leverandør med dette tværgående perspektiv. For det tredje ligger

Danmarks Statistiks tal offentligt tilgængeligt, hvilket giver mulighed for at validere datagrundla-

get.

For at imødekomme en interesse for alene at følge aktivitetsudviklingen fra et udbudsperspektiv

er tallene fra Danmarks Statistik for akademi- og diplomniveauet blevet suppleret med nyere tal

baseret på statslige tilskudstal. Disse tal omfatter derfor kun den del af aktiviteten, som har ud-

løst taxameterfinansiering.

I analysen anvendes primært kursusregisteret VEU10. Man skal være opmærksom på, at enhe-

den i kursusregisteret er personer, der har deltaget i et kursus det pågældende år, mens enhe-

den i kvalifikationsregisteret (VEUHEL10) er personer, der har gennemført en uddannelse i det

pågældende år. Disse tal siger noget om aktiviteten, men de kan ikke bruges til at udtale sig om

antallet af unikke personer, der hhv. har deltaget i et kursus og har gennemført en uddannelse.

Det skyldes, at samme person kan deltage i flere kurser hhv. gennemføre flere uddannelser.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

2.2.2

Dialogmøder

Der er blevet afholdt en række dialogmøder med dels udbyderrepræsentanter på de tre videre-

gående niveauer for at få uddannelsesinstitutionernes perspektiver på udviklingen, dels repræ-

sentanter for offentlige og private arbejdsgivere for at få et aftagerperspektiv på udviklingen.

Dialogmøderne har med forskellige variationer og prioriteringer taget udgangspunkt i fire

spørgsmål med henblik på at nuancere aktivitetsanalysen og pege på særlige udfordringer, og

hvordan disse kan håndteres:

1 Hvilke generelle refleksioner giver den beskrevne aktivitetsudvikling anledning til?

2 Hvilke årsager kan forklare den udvikling, tallene viser?

3 Hvilke udfordringer er der i forhold til at sikre et fremtidigt udbud af videregående VEU, der

matcher arbejdsmarkedets behov?

4 Hvordan kan sådanne udfordringer håndteres?

Møderne har især bidraget med input til de første tre spørgsmål.

Der er gennemført dialogmøder med følgende organisationer:

•

LO, FTF og Akademikerne

•

Dansk Industri og Dansk Erhverv

•

KL og Danske Regioner

•

Danske Erhvervsakademier

•

Danske Professionshøjskoler

•

Danske Universiteter.

Analysen af udfordringerne og mulige veje til at adressere disse er foretaget på baggrund af en

række vigtige input fra deltagerne i de afholdte dialogmøder. Ansvaret for de konkrete formule-

ringer af udfordringer og mulige adresseringer heraf er dog alene Danmarks Evalueringsinstituts

(EVA’s).

2.3

Bemanding

Projektet er gennemført af en projektgruppe i de første fire måneder af 2017 bestående af:

•

Chefkonsulent Michael Andersen (projektleder)

•

Chefkonsulent Christina Laugesen

•

Evalueringskonsulent Yakup Bas

•

Praktikant Christian Brinkmann Damsgaard.

2.4

Terminologi

Da notatet handler om videregående VEU, har vi valgt at bruge de VEU-specifikke termer akade-

miniveau, diplomniveau og masterniveau. Disse svarer i henhold til den danske kvalifikations-

ramme til hhv. erhvervsakademiniveau, professionsbachelor-/bachelorniveau og kandidatniveau

inden for det ordinære uddannelsessystem.

Bemærk, at vi bruger betegnelsen kursus, som også er den enhed, Danmarks Statistik benytter i

sit såkaldte kursusregister. Betegnelsen bruges ikke nødvendigvis i praksis på fx akademi-, di-

plom- og masteruddannelserne, hvor man oftere taler om moduler. Et kursus skal ses som den

mindste enhed, man som ansøger kan tilmelde sig på disse uddannelser. Med hensyn til uddan-

nelsesbetegnelser henvises der til Danmarks Statistik

2.5

Systemet for formel videregående VEU

Det formelle system for videregående VEU består af hhv. masteruddannelser, diplomuddannel-

ser og akademiuddannelser. Videregående VEU afgrænser sig hermed horisontalt fra det ordi-

nære uddannelsessystem og vertikalt fra voksenuddannelser på grundlæggende niveauer, jf. fi-

guren nedenfor.

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/ny-uddannelsesklassifikation-DISCED-15/disced-hoved-

omraade-for-igangvaerende-uddannelser.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 1

Uddannelsessystemets to dele

Kilde: Undervisningsministeriet.

Note: Kategorien videregående voksenuddannelse (VVU) har tidligere været anvendt som en samlebetegnelse for akade-

miuddannelser inden for videregående VEU. I dag har betegnelsen akademiuddannelser erstattet betegnelsen VVU.

Reglerne for videregående VEU er beskrevet i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videre-

gående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, lov om åben uddannelse (erhvervs-

rettet voksenuddannelse) m.v. og bekendtgørelse om diplom- og masteruddannelser på Kultur-

ministeriets område og de underliggende bekendtgørelser for akademiuddannelser, diplomud-

dannelser og masteruddannelser

Af lov om åben uddannelse fremgår det, at også kurser m.m. under de ordinære uddannelser

kan udbydes som uddannelser tilrettelagt for voksne. Sådanne kurser tæller derfor også med,

når vi senere beskriver aktiviteten inden for videregående VEU.

2.6

Afgrænsning

Det er vigtigt indledningsvist at slå fast, at denne analyse alene ser på den type voksen- og ef-

teruddannelse,

som Danmarks Statistik definerer som ”formelle, eksterne uddannelsesforløb,

som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder og finder sted enten uden for

arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen”

. Når vi taler om aktiviteten, handler det om

kurser eller moduler, som indgår i denne type uddannelsesaktivitet.

Det betyder med andre ord, at en række vigtige former for kompetenceudvikling på videregå-

ende niveau ikke indgår i aktiviteten. Det gælder de mange former for:

•

Kompetenceudvikling, der finder sted i offentlige og private virksomheder i form af

interne

kurser, sidemandsoplæring m.m

., som virksomheden selv står for

•

Kursusaktiviteter, som udbydes af

private udbydere

•

Kursusaktiviteter, der udbydes af offentlige udbydere, men som ikke belaster de offentlige

budgetter, fordi de finansieres som

indtægtsdækket virksomhed (IDV)

Akademiuddannelserne er fastlagt ved bekendtgørelse om akademiuddannelser (https://www.retsinforma-

tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=183353).

Diplomuddannelser er fastlagt ved bekendtgørelse for diplomuddannelser

(https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183349). Masteruddannelser er fastlagt ved bekendtgørelse for

masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) (https://www.retsinforma-

tion.dk/forms/r0710.aspx?id=127798).

Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. findes på

https://www.retsinforma-

tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=182054,

og bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående

uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne findes på

https://www.retsinforma-

tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=163396.

Danmarks Statistik:

Statistikdokumentation for voksen- og efteruddannelse 2015

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Disse former for kompetenceudvikling, der kan betegnes som non-formelle læringsaktiviteter,

spiller en væsentlig rolle i forhold til den løbende vedligeholdelse af de beskæftigedes kompe-

tencer. De bruges af virksomhederne af mange forskellige grunde, herunder fordi de ofte giver

mulighed for en meget tættere tilpasning til de konkrete kompetenceudviklingsbehov, der eksi-

sterer i virksomhederne

–

behov, som det kan være svært at imødekomme med mere standardi-

serede tilbud i det offentlige VEU-system.

En ulempe for den enkelte medarbejder kan være, at disse former for mere arbejdspladsnær

kompetenceudvikling kan være vanskelige at få anerkendt i det offentlige uddannelsessystem,

bl.a. fordi de typisk ikke indebærer afprøvning af kompetencer eller udstedelse af uddannelses-

beviser.

Disse former for kompetenceudvikling er et væsentligt supplement til den formelle del af videre-

gående VEU, samtidig med at det er svært i en dansk sammenhæng at forestille sig, at de vil

kunne erstatte et standardiseret, akkrediteret og formelt meriterende system for videregående

efter- og videreuddannelse af voksne på arbejdsmarkedet. Det er det sidste, vi i det følgende

sætter fokus på.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Årsager og udfordringer

Inden vi gennemgår årsager til aktivitetsudviklingen på et mere generelt samfundsmæssigt ni-

veau og efterfølgende diskuterer en række væsentlige udfordringer for videregående VEU, kan

det være hensigtsmæssigt kort at give et overblik over nogle af de vigtigste resultater fra aktivi-

tetsanalysen:

•

Den samlede aktivitet inden for videregående VEU lå på samme niveau i 2014 som i 2005,

•

når man ser på antallet af årselever.

Dette dækker over en stigning i aktiviteten på diplomniveau på 17 %, et fald i aktiviteten på

masterniveau på 10 % og et fald i aktiviteten på akademiniveau på 27 %.

Samtidig har der samlet set været en stigning i kursusaktiviteten inden for videregående VEU

på 12 % i perioden 2005-14

. Den er dog faldet med 9 % fra 2011, hvor den toppede, og

til 2014.

Antallet af hele fuldførte uddannelser er steget med 7 % fra 2005 til 2014. Det er dog faldet

med 14 % fra 2011, hvor det toppede, og til 2014.

Når man sammenligner fagområderne inden for videregående VEU, ses det, at det er det

samfundsvidenskabelige område, der fylder mest. Herefter følger det pædagogiske område,

mens de øvrige områder er relativt små.

Sundhedsområdet og det samfundsfaglige område har haft stigninger i kursusaktiviteten fra

2005 til 2014, mens der har været et fald for hele perioden på det tekniske område og det

pædagogiske område samt for medie og kommunikation.

I kapitel 4 gennemgås aktivitetsudviklingen for videregående VEU samlet set, mens vi i kapitel 5

ser særskilt på udviklingen på de tre kompetenceniveauer hver for sig.

3.1

Forklaringer på aktivitetsudviklingen

Når man skal forstå udviklingen i aktiviteten inden for videregående VEU, er der mange typer

forklaringer, der ligger til grund for udviklingen. I det følgende har vi opdelt disse i fire typer:

1 De konjunkturelle forklaringer, der hænger sammen med den måde, den økonomiske aktivi-

tet i samfundet udvikler sig på

2 Politiske forklaringer, der hænger sammen med politiske beslutninger af betydning for ud-

dannelsespolitikken

3 Forklaringer, der hænger sammen med efterspørgselssiden, dvs. karakteristika ved aftagerne,

herunder de måder, virksomhederne vælger at dække deres kompetencebehov på

4 Forklaringer, der hænger sammen med udbudssiden, dvs. karakteristika ved udbyderne, her-

under de prioriteringer, de laver som uddannelsesinstitutioner.

Det er sjældent muligt at koble de forskellige typer forklaringer direkte til den aktivitetsudvik-

ling, man kan se. Det skylder ikke mindst, at forskellige årsager påvirker aktiviteten samtidig, og

at det kan være meget vanskeligt at skille disse virkninger fra hinanden. Nogle gange kan for-

skellige årsager have virkninger, der virker modsat af hinanden, så aktiviteten måske samlet set

er uændret, selvom der har været markante underliggende bevægelser i tallene.

3.1.1

Konjunkturelle forklaringer

Ser vi på tallene for aktivitetsudviklingen inden for videregående VEU, ses der et generelt aktivi-

tetsfald under højkonjunkturen i 2005 til 2008, hvorefter vi ser en aktivitetsstigning fra 2008 til

Når antallet af kursusdeltagere stiger, selvom antallet af årselever ikke gør det, kan det hænge sammen med, at læn-

gere kursusforløb/moduler er blevet erstattet af kortere kursusforløb/moduler, hvilket har fundet sted på diplomuddan-

nelserne i den nævnte periode.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

2011. Dette peger således

–

alt andet lige

–

på en tendens til, at en positiv vækst i samfunds-

økonomien hæmmer uddannelsesaktiviteten og omvendt.

Selvom der ikke er en simpel sammenhæng mellem konjunkturudviklingen og udviklingen i akti-

viteten inden for videregående VEU, hænger disse dog alligevel sammen på flere måder, der

ikke nødvendigvis peger i samme retning:

For det første kan der være en tendens til, at både offentlige og private virksomheder under

højkonjunktur har flere ressourcer, som de fx kan anvende til uddannelsesformål (og modsat

under en lavkonjunktur). Om det finder sted, afhænger dog af konkrete prioriteringer.

For det andet kan der være en tendens til, at virksomhederne under en højkonjunktur kan have

vanskeligere ved at undvære medarbejdere i driften, hvorfor deres tilbøjelighed til at sende dem

på uddannelse er mindre (og modsat under en lavkonjunktur).

Hertil kommer, at der under en lavkonjunktur er flere ledige og dermed alt andet lige også er

flere personer, der kan have en interesse i at forsøge at uddanne sig ud af ledigheden. Beskæfti-

gelsespolitikken, der påvirker de lediges muligheder for at uddanne sig, har dog betydning for,

hvorvidt denne interesse rent faktisk omsættes i uddannelse.

3.1.2

Politiske forklaringer

En væsentlig forklaring bag både stigningen i aktiviteten fra 2008 til 2011 og faldet herefter

hænger sammen med større politiske initiativer. Et eksempel på dette er den store satsning på

diplomuddannelse i ledelse i 2007, der indebar, at omkring 12.000 offentlige ledere gennem-

førte en lederuddannelse på diplomniveau i årene frem til 2015

En anden type politiske forklaringer hænger sammen med bevillingerne på de årlige finanslove

til videregående VEU. Tal fra Universiteternes Statistiske Beredskab viser, at den andel, som

dette tilskud udgør med hensyn til universiteternes deltidsuddannelser, dvs. masteruddannelser

mv., er faldet fra 24 % i 2008 og til 15 % i 2015, mens deltagerbetalingen er steget tilsva-

rende.

En sådan udvikling vil alt andet lige medføre en lavere aktivitet.

Ser man på perioden efter 2014, kan en lovændring som den i 2014, der indebar, at 60 % af

dem, der tidligere kunne modtage statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), ikke længere var be-

rettiget til at modtage SVU, fordi de i forvejen havde lange eller mellemlange videregående ud-

dannelser, forventes at påvirke aktiviteten på diplom- og masteruddannelser negativt. Ifølge for-

slaget til finanslov for finansåret 2017 forventedes en nedgang i antallet af støttemodtagere fra

21.200 i 2013 til 3.500 i 2017 (se appendiks A).

Et andet politisk tiltag, der kan have påvirket aktiviteten inden for videregående VEU negativt, er

beskæftigelsesreformen fra 2015, der omprioriterer uddannelsesindsatsen blandt ledige fra en

mere generel indsats, der fx omfattede seks ugers selvvalgt uddannelse til alle ledige, til seks

ugers jobrettet uddannelse, primært målrettet ledige med kort eller ingen uddannelse.

Modsat kan man forvente, at en aftale såsom den om VEU-milliarden (regeringen, LO, DA

2014), der i perioden 2014-20 skal udmønte en milliard kroner til VEU-området, herunder ca.

en tredjedel til videregående VEU for faglærte, også fremadrettet vil stimulere aktiviteten på

især akademiniveauet inden for videregående VEU. Formålet med disse initiativer var bl.a. at

imødekomme en vision om at forbedre dansk konkurrenceevne ved at øge arbejdsstyrkens kvali-

fikationer gennem mere og bedre voksen- og efteruddannelse på videregående niveau. Aktivi-

tetsanalysen i afsnit 5.3 viser bl.a., at akademiuddannelser omfattet af en mindsket deltagerbe-

taling har oplevet en markant aktivitetsfremgang i perioden 2014-16, hvorimod akademiuddan-

nelser uden deltagerbetaling oplever et fald. Tilsvarende har der været initiativer på folkeskole-

området, der kan stimulere efterspørgslen efter videreuddannelse af folkeskolelærere, fx med

hensyn til opnåelse af linjefagskompetence.

Se Finansministeriet 2007:

Reform af lederuddannelse samt institutionslederes ret til lederuddannelse af god kvalitet

og Lead.dk: ”Er

morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte en innovativ dagsorden?”

http://www.dkuni.dk/Statistik/Universiteternes-statistiske-beredskab.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

De politiske beslutninger berører således både de grundlæggende rammebetingelser, såsom

deltagerbetaling eller uddannelsesstøtte, der påvirker efterspørgslen, og bestemte typer udbud

af uddannelser, fx diplomuddannelser i ledelse eller akademiuddannelser, som kan fremmes

gennem målrettede politiske satsninger.

3.1.3

Efterspørgselsforklaringer

Der er forskel på, hvordan virksomheder og fagområder traditionelt har håndteret og har haft

mulighed for at håndtere kompetenceudviklingsbehov. Når det samfundsfaglige fagområde fx

står for en stor del af den samlede aktivitet inden for videregående VEU, hænger det også sam-

men med, at der løbende har været en stor efterspørgsel blandt offentligt ansatte institutionsle-

dere efter lederuddannelser på diplom- og masterniveau

–

et behov, man typisk ikke har kunnet

dække internt i organisationerne. Mens den relativt beskedne aktivitet på det sundhedsfaglige

område omvendt hænger sammen med, at hospitalsområdet typisk består af store, specialise-

rede enheder, der ser en fordel i selv at have omfattende interne specialiserede uddannelsespro-

grammer.

Når virksomheder bliver mere specialiserede, og der opstår nye presserende kompetencebehov,

er det ikke altid, at uddannelser inden for videregående VEU er det, virksomhederne oplever

som det mest attraktive valg. Dette kan hænge sammen med, at virksomheder foretrækker

mere skræddersyede løsninger på deres kompetencebehov, fx finansieret i form af IDV eller

købt hos private udbydere.

Vi har ikke undersøgt, om der er sket et skifte i virksomhedernes brug af forskellige former for

kompetenceudvikling på videregående niveau. Men en undersøgelse af virksomhedernes brug

af forskellige former for kompetenceudvikling, som EVA gennemførte i 2007, 2011 og 2015,

viste, at der ikke var nogen stigning i den andel af virksomhederne, der anvendte intern uddan-

nelse eller private kurser i forhold til deres faglærte medarbejdere (EVA 2015:41). I forhold til

denne medarbejdergruppe synes der således ikke at have været en substitution af offentligt fi-

nansieret VEU med hverken intern uddannelse eller private kurser.

3.1.4

Udbudsforklaringer

Udbuddet af videregående VEU påvirker også udbydernes interesser, traditioner og prioriterin-

ger. Hvis det både betyder større indtægter og logistisk-administrativt er lettere at håndtere

fuldtidsuddannelser, som samtidig tegner sig for størstedelen af budgetterne, kræver det en

særlig opmærksomhed at have fokus på deltidsuddannelserne. At skulle levere videregående

VEU kræver noget andet af udbyderne end at levere videregående grunduddannelser. Herunder

med hensyn til den tilpasning af undervisningen til deltagernes praksis og fleksibilitet i forhold til

tilrettelæggelsen af undervisningen, som kendetegner videregående VEU.

Samtidig udgør organiseringen af udbuddet af videregående VEU på hhv. erhvervsakademier,

professionshøjskoler og universiteter i sig selv en strukturel barriere. Når udbuddet er fordelt på

tre forskellige institutionstyper, kan det være vanskeligt at styrke den vertikale sammenhæng,

ligesom det er svært at udnytte eventuelle synergier mellem beslægtede uddannelsesområder

på tværs af de tre institutionstyper.

3.2

Udfordringer på videregående VEU

Kvaliteten og relevansen af videregående VEU afhænger bl.a. af udbydernes evne til at tilbyde

en relevant og målrettet opkvalificering af arbejdsstyrken, som modsvarer offentlige og private

virksomheders behov. Og udbyderne skal samtidig være i stand til at honorere forskellige politi-

ske prioriteringer i forhold til at løfte kompetenceniveauet inden for bestemte medarbejdergrup-

per eller brancher. I dette afsnit præsenterer vi seks centrale udfordringer for VEU-systemets

muligheder for at løse disse opgaver. Udfordringerne er tæt knyttet til de tre typer forklaringer

præsenteret i det foregående afsnit, som handlede om hhv. aftagerne, udbyderne og det politi-

ske niveau.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

3.2.1

Manglende incitamenter til et bredt VEU-udbud

Efterspørgslen efter og udbuddet af videregående VEU påvirkes af reformer og politiske priorite-

ringer, som tidligere nævnt, fx med hensyn til diplomuddannelserne i ledelse eller udbuddet af

de nye akademiuddannelser på det tekniske område. En udfordring i den forbindelse kan være,

at institutionerne skal håndtere perioder med meget svingende aktivitet, og dette kan gå ud

over bredden i udbuddet. På den ene side giver dette en mulighed for at opnå bestemte politi-

ske mål gennem uddannelsespolitikken, fx at styrke folkeskolen eller offentlig ledelse; på den

anden side kan det gå ud over ønsket om en bredere eller mere langsigtet udvikling af udbud-

det af uddannelser, der giver deltagerne en større palet af udbud at vælge imellem.

En mulighed for at adressere dette er i højere grad at sikre, at institutionerne har driftsmæssige

ressourcer og incitamenter til at imødekomme en bred vifte af uddannelsesbehov på et mere

stabilt grundlag, herunder med hensyn til udvikling og drift af udbud.

3.2.2

Politiske prioriteringer og incitamenter virker, men kræver tid

Aktivitetsanalysen giver en række indikationer af, at politiske ønsker om at stimulere aktiviteten

på bestemte områder, fx gennem øget økonomisk tilskud, virker. Der er dog ikke i alle tilfælde

en lang tidshorisont på de politiske initiativer, hvilket kan betyde, at samfundet ikke får det

fulde udbytte af investeringen, fordi aktiviteten daler igen, når de økonomiske incitamenter

bortfalder.

Særligt på akademiområdet, hvor der skal udvikles nye udbud som følge af VEU-milliarden, og

hvor kendskabet til uddannelser skal udbredes til bestemte brancher, kan det være nødvendigt

med en lidt længere tidshorisont for at få det fulde udbytte af den politiske prioritering.

3.2.3

Deltagerbetaling og studiefinansiering dæmper efterspørgslen

Videregående VEU finansieres i høj grad af deltagerne eller af de virksomheder, som deltagerne

kommer fra. Der er tendenser til, at den offentlige finansiering af videregående VEU reduceres,

hvilket gør det dyrere at deltage i videregående VEU. Dette kan begrænse efterspørgslen i al-

mindelighed, men i særdeleshed begrænse efterspørgslen blandt mulige deltagere såsom le-

dige, personer, der arbejder freelance, mv., som ikke har en virksomhed i ryggen til at betale fx

deltagergebyret på uddannelsen.

Hvis det politisk ønskes at bibeholde et højt aktivitetsniveau inden for bestemte dele af videre-

gående VEU, kan en mulighed for at håndtere denne udfordring være at styrke det offentlige

tilskud i almindelighed eller øge den offentlige finansiering inden for særligt prioriterede områ-

der. Ligesom en forbedring af støttemulighederne for grupper, der ikke har adgang til virksom-

hedsfinansiering, kan sikre større brug af videregående VEU for de ledige.

3.2.4

Manglende gennemskuelighed skaber behov for bedre vejledning

Uddannelser og kurser på videregående VEU udbydes af både erhvervsakademier, professions-

højskoler og universiteter, der traditionelt set har været meget forskellige i forhold til deres kon-

takt til og orientering mod hhv. de private og de offentlige virksomheder. Det giver udfordringer

med hensyn til både overskuelighed over udbuddet og mulighederne for at få dækket kompe-

tencebehov på forskellige niveauer set fra både et virksomheds- og et individperspektiv.

Én udbyder vil ofte ikke kunne dække alle virksomhedernes kompetencebehov. Det kan således

være vanskeligt at sammenstykke et kompetenceudviklingsforløb, der består af flere moduler på

forskellige niveauer. Hertil kommer, at taxameterstyringen kan give institutionerne et incitament

til at vejlede i retning af uddannelser udbudt af egen institution.

En mulig måde at håndtere denne udfordring på vil være at oprette en neutral og institutions-

uafhængig vejledningsinstitution, der har til opgave at rådgive virksomheder og enkeltindivider

både om mulighederne i det videregående VEU-system og om mulighederne for realkompeten-

cevurderinger med henblik på anerkendelse af reale kompetencer og afkortning af uddannelses-

forløb.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

3.2.5

VEU-systemets responsivitet kan styrkes

Virksomheder og deltagere har mange forskellige typer behov, der rækker fra meget specifikke

opkvalificeringsbehov til bredere kompetenceløft. Det kan være en udfordring for udbyderne at

imødekomme meget specifikke behov, der udvikler sig hurtigt, inden for rammerne af det vide-

regående VEU-system. Sådanne behov dækkes nogle gange bedre gennem skræddersyede kur-

ser finansieret som IDV, private kurser eller intern uddannelse.

På tværs af uddannelsesniveauer er der dog også behov for flere korte og fagspecifikke kurser

eller kurser med et højtspecialiseret indhold, som med fordel kan udbydes inden for det offent-

lige VEU-system.

Der er forskellige muligheder for at imødekomme mere specifikke behov gennem udbud af nye

kurser eller tilpasning af eksisterende. Begge dele kræver imidlertid en tæt dialog mellem udby-

dere og aftagere, som ikke altid er til stede. Tiltag, der styrker udbydernes responsivitet over for

aftagernes behov i form af en styrket dialog inden for de enkelte brancher, er derfor en måde at

adressere denne udfordring på.

3.2.6

Fleksibel tilrettelæggelse af udbud kan stimulere efterspørgslen

Aktiviteten inden for videregående VEU afhænger bl.a. af systemets evne til at udbyde relevante

uddannelser, som kan tilrettelægges fleksibelt og afvikles, når virksomhederne har tid til at

sende medarbejderne på efteruddannelse. Manglende fleksibilitet i udbuddet kan derfor være

en barriere for aktiviteten.

Udfordringen med et fleksibelt og tilgængelig udbud, som samtidig er økonomisk rentabelt for

institutionerne, kan adresseres ved et øget samarbejde på tværs af uddannelsesudbyderne. Fx

gennem et mere forpligtende undervisersamarbejde eller ved at etablere nye udbud, der indbe-

fatter krav om tværinstitutionelt samarbejde. Desuden kan en fortsat styrkelse af den udvikling,

der er i gang med hensyn til at udbyde videregående VEU som blended learning, e-læring m.m.,

også bidrage til at fremme fleksibiliteten.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Videregående VEU

–

samlet set

Man kan måle uddannelsesaktiviteten inden for videregående VEU på flere måder

[1]

: Ser man på

aktiviteten målt i årselever, befinder den sig på samme niveau i 2014 som i 2005. Ser man på

kursusdeltagelsen, er den i samme periode steget med 12 %, mens der, hvis man ser på antallet

af gennemførte hele uddannelser inden for videregående VEU, har været en stigning på 7 %.

Uanset om man opgør det på den ene, den anden eller den tredje måde, kan perioden deles op

i tre faser, hvor aktiviteten falder fra 2005 og frem til krisegennemslaget i 2008. Herefter vokser

aktiviteten frem til 2011, hvor den topper, og falder efterfølgende frem til 2014.

En hovedforklaring på aktivitetsudsvingene er konjunkturelt betinget, forstået som, at aktivite-

ten på videregående VEU er stigende i økonomiske nedgangstider og omvendt faldende, når

virksomhederne efterspørger arbejdskraften.

I det følgende dykker vi dybere ned i de overordnede udviklinger, hvor kapitel 5 i stedet forhol-

der sig til de tre underliggende niveauer for videregående VEU.

4.1

Samme aktivitet i 2014 som i 2005

–

målt i årselever

En gængs måde at måle uddannelsesaktivitet på er at bruge enheden årselev, som er kursusdel-

tagelsen omregnet til antal fuldtidsstuderende. Det gøres ved at opsummere den andel af et

fuldt studieår, som det enkelte kursus svarer til for den enkelte kursist. Målt i antal årselever lig-

ger aktiviteten ved periodens slutning på samme niveau som ved periodens start med et lav-

punkt i 2008 og et toppunkt i 2011. Dette fremgår af den følgende figur.

[1]

Tallene dækker over uddannelser på akademiniveau, diplomniveau og masterniveau. Hertil kommer under 2 % af

VEU-aktiviteten, der har fundet sted på bacheloruddannelser, som ikke er medregnet her eller i de efterfølgende analy-

ser.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 2

Samlet udvikling i årselever på videregående VEU, 2005-14

25.000

20.000

18.755

15.000

10.000

5.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Samlet akademi-, diplom- og masterniveau

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

4.2

Større stigning i kursusdeltagelsen end i gennemførte

uddannelser

Ser man på kursusdeltagelsen, som er den enhed, vi primært anvender i det følgende, ses der et

tilsvarende billede som for aktiviteten målt i årselever: De sidste år op til finanskrisen i 2008 var

der et stort fald i deltagelsen, mens der i årene efter var en stigning frem til 2011. Fra 2011 og

frem til 2014 falder aktiviteten igen for i 2014 at nå et niveau på i alt 129.461 kursister

. I 2005

var det tilsvarende antal kursister 115.990. Antallet af kursister toppede i 2011 med 140.846.

Overordnet set er der i denne periode altså sket en mindre stigning i kursusdeltagelsen på vide-

regående VEU.

Ligeledes er der for antallet af hele gennemførte uddannelser

på videregående VEU i perioden

2005-14 sket en lille stigning fra 6.965 til 7.394. Der er dog siden 2011, hvor antallet af uddan-

nelser toppede, også her sket et fald i antallet af uddannelser fra 8.396 i 2011.

Tallet svarer til 18.755 årselever, der er et beregnet antal, hvor uddannelsesomfanget er omregnet til fuldtidsstudier.

Kilde: Danmarks Statistik. Tallene stammer fra VEU10-registeret.

Har en person afsluttet en hel uddannelse, fx en diplomuddannelse, vil personen kun indgå en gang med denne ud-

dannelse i kvalifikationsregisteret, nemlig i det år, hvor uddannelsen blev afsluttet.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 3

Antal deltagere og gennemførte uddannelser, 2005-14

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

7.394

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

129.461

Vid. VEU i alt (deltagelse)

Vid. VEU i alt (fuldført)

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10 og VEUHEL10).

Bemærk, at man ikke direkte kan sammenligne tallene om hhv. deltagelse i kurser (fra kursusre-

gisteret) og antal gennemførte hele uddannelser (fra kvalifikationsregisteret). For det første om-

fatter kursusregisteret alle, der har deltaget i et kursus/modul, mens kvalifikationsregisteret

alene omfatter dem, der har gennemført ikke blot de enkelte kurser/moduler, men en hel ud-

dannelse. Kursusregisteret omfatter således også personer, der ikke har gennemført noget kur-

sus eller fortsat er i gang med et. Eller som har gennemført et eller flere kurser, men ikke en hel

uddannelse.

For det andet er der tale om forskellige enheder: En akademi-, diplom- eller masteruddannelse

består således af et antal moduler, der tilsammen udgør 60 ECTS-point, men som varierer ud-

dannelserne imellem. Masteruddannelser består typisk af fire moduler a 15 ECTS-point, mens

akademi- og diplomuddannelser typisk består af seks eller flere obligatoriske eller valgfri modu-

ler. En strukturel ændring på en uddannelse, hvor færre, men længere kurser/moduler erstattes

af flere, men kortere kurser/moduler, kan således betyde, at kursusdeltagelsen målt i antal kur-

susdeltagere stiger, selvom aktiviteten målt i årselever er uændret.

Af den følgende figur ses den samme udvikling indekseret med 2005 som basisår.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 4

Antal deltagere og gennemførte uddannelser, indeks, 2005-14

160

140

120

112

107

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Vid. VEU i alt (deltagelse), indeks

Vid. VEU i alt (fuldført), indeks

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10 og VEUHEL10).

Når vi ser på den relative udvikling i forhold til 2005 som basisår, så fremgår det af figuren

ovenfor, at kursusdeltagelsen på videregående VEU er steget med 12 % i perioden 2005-14,

mens antallet af gennemførte uddannelser i samme periode er steget med 7 %. Der er dog sket

et fald i både kursusdeltagelsen og antallet af gennemførte uddannelser fra 2011 til 2014.

Aktiviteten på det videregående VEU-område toppede i 2011, hvor både kursusdeltagelsen og

antallet af gennemførte uddannelser var 21 % over niveauet i 2005. Fra 2011 til 2014 er kur-

susdeltagelsen faldet med 9 %, mens antallet af gennemførte uddannelser er faldet med 14 %.

Yderligere kan der være grund til at korrigere aktivitetsdeltagelsen for den generelle udvikling i

arbejdsstyrken. Hvis arbejdsstyrken er i vækst, vil man også alt andet lige kunne forvente flere

kursister. Derfor er der i figur 5 korrigeret for størrelsen af arbejdsstyrken, der har mulighed for

at deltage i videregående VEU

. Bemærk, at basisåret her er 2008 og ikke 2005.

Arbejdsstyrken defineres her som alle med mulighed for at deltage i videregående VEU, dvs. borgere med enten en

ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 5

Andel af deltagere og gennemførte uddannelser i % af arbejdsstyrken, 2008-14

6,24 %

0,36 %

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Andel kursister på videregående VEU af arbejdsstyrken

Andel fuldførte uddannelser på videregående VEU af arbejdsstyrken

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10, VEUHEL10 og RAS300).

I 2014 var den samlede arbejdsstyrke, der havde mulighed for at deltage i videregående VEU,

ca. 2,1 mio. Af disse deltog 6,2 % i videregående VEU. I 2011 var dette tal helt oppe på 6,9 %.

Der er altså sket et mindre fald, også i den relative deltagelse på videregående VEU, siden 2011.

Samme overordnede tendens gør sig gældende for hele gennemførte uddannelser, der i 2011

var oppe på 0,41 %. Dette tal var i 2014 faldet til 0,36 %. For både deltagelse i kurser samt

gennemførte uddannelser gælder det dog, at de ligger lidt over niveauet for 2008

4.3

Aktiviteten er steget mindre på videregående VEU end

på grundlæggende VEU

I figuren nedenfor sammenholdes udviklingen i antal deltagere på videregående VEU med antal-

let af deltagere på grundlæggende VEU. På det grundlæggende område er der ligeledes sket en

stigning i det samlede antal deltagere fra 894.120 i 2005 til 1.048.799 i 2014.

Kilde: Danmarks Statistik. Tallene stammer fra RAS300-registeret.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 6

Antal deltagere på videregående og grundlæggende VEU, 2005-14

1.600.000

1.400.000

1.200.000

1.048.799

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

129.461

VEU grundlæggende i alt (deltagelse)

Vid. VEU i alt (deltagelse)

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

I figuren nedenfor er disse absolutte tal indekseret med basisåret 2005.

Figur 7

Antal deltagere på videregående og grundlæggende VEU, indeks, 2005-14

160

140

120

117

112

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Vid. VEU i alt (deltagelse), indeks

VEU grundlæggende i alt (deltagelse), indeks

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Det fremgår af figuren, at grundlæggende VEU er steget med 17 % siden 2005, mens videregå-

ende VEU er steget med 12 %. På begge områder ser vi dog et fald fra 2011 frem til 2014.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

4.4

Fald på særligt det samfundsfaglige og mediefaglige

fagområde

De to næste figurer viser antallet af deltagere på videregående VEU delt op på fem fagområder.

Figur 8

Deltagere på videregående VEU opdelt på fagområder, 2005-14

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

5.810

2.875

1.641

2014

73.481

26.937

Pædagogisk

Teknisk

Medier og kommunikation

Sundhedsfaglig

Samfundsfaglig

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Som figuren viser, er det samfundsfaglige område det område med flest deltagere på videregå-

ende VEU. Det pædagogiske område er det næststørste, mens medier og kommunikation og

det tekniske og det sundhedsfaglige videregående VEU har væsentligt færre deltagere.

I den følgende figur er disse tal indekseret for at kunne belyse udviklingen i forhold til basisåret

2005.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 9

Deltagere på videregående VEU, opdelt på fagområder, indekseret med 2005

som basisår

300

250

239

200

150

131

100

2005

2006

Pædagogisk

Teknisk

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Medier og kommunikation

Sundhedsfaglig

Samfundsfaglig

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Som figuren viser, er aktiviteten på medier og kommunikation faldet markant siden 2009. Det

pædagogiske område er faldet med omtrent en fjerdedel siden 2005, mens det tekniske om-

råde er faldet med 12 % i forhold til 2005 og især siden 2013. Alene det samfundsvidenskabe-

lige og det sundhedsfaglige område er steget i hele perioden. For det samfundsvidenskabelige

område stopper stigningen dog i 2011, og på det sundhedsfaglige område stopper stigningen i

2013.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Videregående VEU

–

på de tre

kompetenceniveauer

Aktiviteten på de tre kompetenceniveauer er meget forskellig: Størst er diplomniveauet, der teg-

ner sig for to tredjedele af den samlede deltageraktivitet på videregående VEU. Herefter kom-

mer akademiniveauet med 20 % og masterniveauet med 12 % (tal for 2014).

I det følgende sammenligner vi først udviklingen på de tre niveauer, hvorefter vi ser nærmere på

de tre niveauer hver for sig med særligt henblik på fordelingen på fagområder. Blandt de vigtig-

ste resultater, når man sammenligner de tre niveauer af videregående VEU, kan fremhæves:

•

Kursusaktiviteten på

akademiniveau

er faldet med 20 % i 2005-14, mens antallet af gen-

nemførte hele uddannelser er faldet med 23 %, især på grund af udviklingen siden 2009.

•

Kursusaktiviteten på

diplomniveau

er steget med 27 % i 2005-14, mens antallet af gennem-

førte hele uddannelser på diplomniveau er steget med 12 %. Kursusaktiviteten har dog væ-

ret faldende siden 2011.

•

Kursusaktiviteten på

masterniveau

er steget med 11 % i 2005-14, mens antallet af gennem-

førte hele uddannelser på masterniveau er steget med 41 %. Kursusaktiviteten har dog væ-

ret faldende siden 2012.

5.1

Stigning i deltagelsen på diplom- og masterniveau, men

fald på akademiniveau

I dette afsnit sammenlignes aktiviteten på de tre uddannelsesniveauer. Som det ses, er aktivite-

ten generelt set størst på diplomniveau.

Figur 10

Udviklingen i deltagelse på de tre videregående niveauer i 2005-14

100.000

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

15.794

10.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

26.404

87.263

Akademiniveau

Diplomniveau

Masterniveau

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figuren viser, at særligt diplomniveauet har været udsat for store udsving i aktiviteten med stig-

ning fra 2008 til 2011 og herefter stagnation eller fald frem til 2014. Generelt set er diplomni-

veauet dog steget. Akademiniveauet har oplevet et nogenlunde kontinuerligt fald i hele perio-

den, mens masterniveauet er steget en smule, særligt siden lavpunktet i 2008.

Et generelt kompetenceløft i befolkningen kan være med til at forklare, hvorfor efterspørgslen

på kurser på både master- og diplomniveau er stigende. Men det forklarer ikke, hvorfor aktivite-

ten på akademiniveauet er faldet så meget

–

slet ikke i lyset af at analyser peger på, at det i høj

grad er kompetencer på dette niveau, der vil blive efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked

Nedenfor er de absolutte tal indekseret med basisåret 2005.

Figur 11

Udviklingen i deltagelsen på de tre videregående niveauer, indekseret med basisår

2005

160

140

127

120

111

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Masterniveau

2013

2014

Akademiniveau

Diplomniveau

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Figuren viser, at kursusaktiviteten på masterniveau er steget med 11 % siden 2005, mens kur-

susaktiviteten på diplomniveauet er steget med 27 %. Kursusaktiviteten på akademiniveauet er

faldet med 20 %.

Da kurserne har forskellig varighed, giver det et andet billede af aktiviteten, hvis man i stedet ser

på aktiviteten målt i årselever, dvs. hvor aktiviteten er omregnet til heltidsstuderende. Denne

måde at måle aktiviteten på fremgår af figuren nedenfor.

Danmarks Vækstråd (2016).

Rapport om kvalificeret arbejdskraft

og AE-rådet (2016).

Danmark kommer til at mangle

faglærte.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 12

Udviklingen i aktiviteten på de tre videregående niveauer i 2005-14, målt i årselever

14.000

12.000

11.486

10.000

8.000

6.000

4.308

2.961

2.000

4.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Akademiniveau

Diplomniveau

Masterniveau

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Som det ses af figuren, ændrer billedet af aktivitetsudviklingen på de tre niveauer sig ikke væ-

sentligt, når vi bruger årselever frem for antal deltagere. Vi har fortsat på alle tre niveauer et fald

fra 2005 til 2008, en stigning på akademiniveauet fra 2008 til 2009 og herefter et fald, en stig-

ning på diplomniveauet frem til 2011 og herefter et fald. På masterniveauet er aktiviteten målt i

årselever dog mere stabil end aktiviteten målt i antal deltagere både i 2008-11 og i 2012-14.

I den følgende figur er tallene indekseret.

Figur 13

Udviklingen i aktiviteten på de tre videregående niveauer i 2005-14, målt i årselever,

indekseret

140

120

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Masterniveau

2013

2014

117

Akademiniveau

Diplomniveau

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Når tallene indekseres, ses det, at der har været en samlet vækst på diplomniveauet på 17 % i

hele perioden, mens der har været fald på 10 % på masterniveauet og 27 % på akademini-

veauet.

5.2

Flere tager master- og diplomuddannelser, men færre

tager akademiuddannelser

Ligesom kursusdeltagelsen er størst på diplomniveauet, er det også på det niveau, at der gen-

nemføres flest uddannelser. Men hvor der frem til 2005 blev gennemført over dobbelt så

mange uddannelser på akademiniveauet som på masterniveauet, er denne forskel næsten ud-

jævnet i 2014.

Figur 14

Udviklingen i gennemførte uddannelser på videregående VEU, 2005-14

6.000

5.000

4.622

4.000

3.000

2.000

1.426

1.000

1.346

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Akademiniveau

Diplomniveau

Masterniveau

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Denne udvikling illustreres tydeligt i nedenstående figur, hvor tallene er indekseret.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 15

Udviklingen i gennemførte uddannelser på videregående VEU, indeks, 2005-14

160

140

141

120

112

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Masterniveau

2013

2014

Akademiniveau

Diplomniveau

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Det fremgår af figuren, at antallet af gennemførte uddannelser på masterniveau er steget med

41 % i hele perioden, herunder særligt i perioden 2010-13, hvor andelen stiger med næsten 40

procentpoint. Antallet af gennemførte uddannelser på akademiniveau falder til gengæld i hele

perioden med 23 %, herunder særligt fra 2013 til 2014, hvor antallet af gennemførte uddan-

nelser falder med ca. 16 procentpoint. Uddannelser på diplomniveauer stiger gennemsnitligt

over hele perioden med 12 %, dog særligt fra 2008 til 2011. En medvirkende forklaring på

dette kan være satsningen på diplomuddannelser i ledelse i disse år. Fra 2011 og fremefter ses

der dog et kraftigt fald i på ca. 30 procentpoint fra 2011 til 2013.

5.3

VEU på akademiniveauet

20 % af deltagerne på videregående VEU deltog i 2014 i kurser på akademiniveauet. Som vi så

ovenfor, har der fra 2005 til 2014 været et fald i aktiviteten på akademiniveauet på 20 %. Ne-

denfor ser vi nærmere på, hvordan dette fald fordeler sig på fagområder.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 16

Deltagere på VEU på akademiniveau, opdelt på fagområder, 2005-14

30.000

25.000

22.761

20.000

15.000

10.000

5.000

2005

2006

Pædagogisk

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Sundhedsfaglig

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2.372

624

373

196

***

2014

Medier og kommunikation

Teknisk

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

* Teknisk, ** sundhedsfaglig, *** pædagogisk.

Som figuren viser, er det økonomisk-merkantile, samfundsfaglige område langt det største fag-

område på akademiniveauet. Det medie- og kommunikationsfaglige område har i perioden væ-

ret udsat for et markant fald i aktiviteten, især fra 2006 til 2008 og fra 2009 til 2011. Aktivite-

ten på de pædagogiske, sundhedsfaglige samt tekniske fagområder er på et meget lavt niveau.

Den følgende figur viser de samme tal indekseret med basisåret 2005.

Figur 17

Deltagere på VEU på akademiniveau, opdelt på fagområder, indeks, 2005-14

250

200

150

159

100

107

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Pædagogisk

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Medier og kommunikation

Teknisk

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Som figuren viser, ligger aktiviteten på det økonomisk-merkantile, samfundsfaglige område ef-

ter faldet i 2013 i 2014 på 7 % over niveauet i 2005. Det økonomisk-merkantile, samfundsfag-

lige område oplevede en stor aktivitetsstigning fra 2008 til 2011, hvor aktiviteten steg fra

17.556 til 27.139, svarende til en stigning på næsten 40 procentpoint. Den store stigning på

det økonomisk-merkantile, samfundsfaglige område i denne periode kan forklares med kon-

junkturelle forhold og politiske initiativer. Dette område omfatter et stort antal akademiuddan-

nelser inden for økonomi og ledelse, herunder akademiuddannelsen i ledelse. Der har været stor

efterspørgsel efter akademiuddannelsen i ledelse i årene efter 2007, hvor der blev afsat treparts-

midler til, at offentlige ledere kunne tage en lederuddannelse på akademiniveau. Hertil kommer,

at der i perioden efter finanskrisen i 2008 har været lavkonjunktur, hvilket har øget efterspørgs-

len på efter- og videreuddannelse på akademiområdet såvel som på andre uddannelsesniveauer.

Det pædagogiske fagområde har haft en samlet stigning på 59 %, mens det tekniske fagom-

råde overordnet set har haft et samlet fald på 58 % med et toppunkt i 2011. Faldet i aktiviteten

på det tekniske område kan muligvis forklares med, at det tekniske område er et af de områder,

hvor der i virksomhederne er specialiserede kompetencebehov, og at virksomhederne foretræk-

ker mere skræddersyede løsninger i forbindelse med deres kompetencebehov, fx finansieret i

form af IDV eller købt hos private udbydere. Der er ikke beregnet indekstal for det sundhedsfag-

lige område, fordi aktiviteten var 0 i 2005.

Det medie- og kommunikationsfaglige område har i perioden været udsat for et markant fald i

aktiviteten, især fra 2006 til 2008 og fra 2009 til 2011, hvor det faldt fra næsten 10.500 til un-

der 500. Det store fald på det medie- og kommunikationsfaglige område er forårsaget af et

stort fald i aktiviteten i kategorien

”Medier og kommunikation i øvrigt”, der dækker over en

række uddannelser, herunder IT-administratoruddannelsen, som har stået for den overvejende

del af aktiviteten i denne kategori. Dette markante fald i aktiviteten kan hænge sammen med

ændringer i taxameterfinansieringen. Ligesom det kan spille ind, at medie- og IT-området er et

område, hvor virksomheder oplever presserende kompetencebehov og efterspørger specialise-

rede og skræddersyede løsninger på deres kompetencebehov, som kan være finansieret i form

af IDV eller købt hos private udbydere.

De nyeste tal for akademiuddannelserne, som ikke fremgår af Danmarks Statistiks registre, viser

en mindre aktivitetsnedgang fra 2014 til 2016 på 189 årselever

. Dette skyldes særligt et mar-

kant fald i akademiuddannelsen i ledelse, som udgør langt størstedelen af aktiviteten. Omvendt

ses der en stigning fra 2015 til 2016, så der i 2016 er 3.985 årselever på akademiuddannel-

serne. Denne udvikling kan delvist tilskrives akademiuddannelsen i international handel og mar-

kedsføring, som fra 2015 til 2016 oplevede en tilgang på 81 årselever. Udviklingen i de tre stør-

ste uddannelser, som udgør 56 % af den samlede aktivitet på akademiuddannelserne, fremgår

af nedenstående figur.

Tallene bygger på: Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (2017).

Årsberetning

2016

–

bilagsdel. Indeholdt i tallene er kun taxameterfinansierede uddannelser med deltagerbetaling, og dermed er del-

tagere henvist fra fx jobcentrene ikke med. Yderligere er heller ikke kurser, der udbydes under åben uddannelse, inde-

holdt i opgørelsen.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 18

Udviklingen i årselever for de tre største akademiuddannelser, 2012-16

2.500

2.000

1.500

1.238

1.000

533

500

458

2012

2013

2014

2015

2016

Akademiuddannelse i international handel og markedsføring

Akademiuddannelse i finansiel rådgivning

Akademiuddannelse i ledelse

Kilde: Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (2017). Årsberetning 2016

–

bilagsdel.

Som følge af VEU-milliardens ambition om bl.a. at løfte faglærte til akademiniveau er seks aka-

demiuddannelser blevet omfattet af mindre deltagerbetaling.

Det kan derfor være relevant at

undersøge, hvorvidt aktiviteten er steget på disse uddannelser som følge af et styrket økono-

misk incitament.

For akademiuddannelserne i energiteknologi, innovation, produkt og produktion samt informa-

tionsteknologi ses en markant stigning fra 2014 til 2016 på hhv. 49, 99 og 70 årselever. På

tværs af de seks uddannelser er der i gennemsnit kommet 28 årselever fra 2014 til 2016. Det

ser med andre ord ud til, at økonomiske tilskyndelser kan stimulere aktiviteten på videregående

VEU. Denne pointe understøttes af nedenstående figur, hvor aktivitetsudviklingen for de seks

uddannelser med mindre deltagerbetaling sammenholdes med udviklingen for de resterende

akademiuddannelser.

De seks uddannelser omfatter akademiuddannelserne i energiteknologi, innovation, produkt og produktion, laborato-

rie- og bioteknologi, informationsteknologi, hygiejne og rengøring samt international transport og logistik.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 19

Gennemsnitligt antal årselever for akademiuddannelser med hhv. mindsket og

uændret deltagerbetaling, 2012-16

300

250

200

150

131

100

2012

2013

2014

2015

2016

Gennemsnitligt aktivitetsniveau - uddannelser med sænket deltagerbetaling

Gennemsnitligt aktivitetsniveau - uddannelser uden sænket deltagerbetaling

Sænkning af deltagerbetaling

Kilde: Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (2017). Årsberetning 2016

–

bilagsdel.

Note: Den vertikale linje angiver tidspunktet for vedtagelsen af VEU-milliarden.

Inden VEU-milliarden i 2014 var der et fald i aktiviteten blandt akademiuddannelserne med

uændret deltagerbetaling, mens uddannelserne med mindsket deltagerbetaling oplevede først

en stigning og derefter et fald fra 2013 til 2014. Efter 2014 er det dog interessant at se, hvor-

dan kurven knækker i en positiv retning for uddannelserne med mindsket deltagerbetaling, alt

imens uddannelserne med uændret deltagerbetaling fortsat oplever en faldende tendens.

Det betyder, at uddannelserne

med mindsket

deltagerbetaling steg med 41 % fra 2014 til

2016, mens uddannelserne

uden mindsket

deltagerbetaling faldt med 25 %. Samlet set peger

dette på, at politisk incitamentsstyring virker i forhold til at stimulere aktiviteten på offentlig vi-

deregående VEU.

Ud over at sænke deltagerbetalingen på allerede eksisterende uddannelser blev der også som

følge af VEU-milliarden oprettet nye uddannelser, særligt inden for det tekniske område. For de

tre nye uddannelser inden for automation og drift, elinstallation samt VVS-installation er det

dog svært allerede nu at vurdere, hvordan det vil påvirke aktiviteten. For de tre uddannelser var

aktiviteten i 2016 relativt lav med samlet 23,3 årselever. En forklaring på dette kan være, at der

typisk går noget tid, før omgivelserne opdager nye uddannelser.

5.4

VEU på diplomniveauet

67 % af deltagerne på videregående VEU deltog i 2014 i kurser på diplomniveauet. Som vi så

ovenfor, har der fra 2005 til 2014 været en stigning i aktiviteten på diplomniveauet på 27 %.

Nedenfor ser vi nærmere på, hvordan dette fald fordeler sig på fagområder.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 20

Deltagere på VEU på diplomniveau opdelt på fagområder, 2005-14

60.000

50.000

43.400

40.000

30.000

23.094

20.000

10.000

4.577

1.445

1.432

2014

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Pædagogisk

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Sundhedsfaglig

Medier og kommunikation

Teknisk

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

* Medier og kommunikation, ** teknisk.

Figuren viser, at det økonomisk-merkantile, samfundsfaglige fagområde har været det største,

og det pædagogiske fagområde det andet største, siden 2009, mens de øvrige områder er væ-

sentligt mindre.

Den følgende figur viser de samme tal indekseret med basisåret 2005.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 21

Deltagere på VEU på diplomniveau på opdelt på områder, indeks, 2005-14

300

267

250

200

173

150

149

142

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Pædagogisk

Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil

Sundhedsfaglig

Medier og kommunikation

Teknisk

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Figuren viser store udsving og en generel stigning på de forskellige fagområder i perioden 2005-

14. Det sundhedsfaglige område frem til 2014, medie og kommunikation frem til 2012 og det

tekniske område frem til 2013 oplevede relativt store aktivitetsfremgange, hvorefter aktiviteten

er faldet markant inden for medie og kommunikation og det tekniske område.

Det sundhedsfaglige område har oplevet en stor stigning i perioden 2005-14, og særligt i perio-

den efter finanskrisen, hvilket kan tilskrives den generelle tendens til øget efterspørgsel efter op-

kvalificering i perioder med lavkonjunktur. Sundhedsområdet er et af de områder på diplomni-

veauet i videregående VEU, som volumenmæssigt er lille, men som udgør en stor andel af den

arbejdsstyrke, der er berettiget til videregående VEU på diplomniveauet. En stor del af efter- og

videreuddannelsen på sundhedsområdet foregår uden for det offentlige VEU-system, idet en

stor del af aktiviteten på dette område enten varetages internt, finansieres i form af IDV eller kø-

bes hos private udbydere.

Dette kan forklares med, at udbuddet af offentlig VEU kun delvist matcher behovet, hvor det fx

for hospitalerne kan være mere hensigtsmæssigt at have interne specialiserede uddannelsespro-

grammer. Det gælder fx, når hospitalerne ønsker at opkvalificere medarbejdere på en hel afde-

ling eller på flere afdelinger, hvor der kan være stor variation i uddannelsesniveauet hos medar-

bejderne og stærkt specialiserede behov.

Medie og kommunikation lå i 2014 73 % over niveauet i 2005, mens stigningen for det tekni-

ske og økonomisk-merkantile, samfundsfaglige område lå på hhv. 49 % og 42 %. Det pædago-

giske område er det eneste fagområde, der i 2014 lå under niveauet i 2005.

Det økonomisk-merkantile, samfundsfaglige område dækker over uddannelser som diplomud-

dannelser i ledelse og erhvervsøkonomiske uddannelser som HD 1 og HD 2. Aktiviteten på det

økonomisk-merkantile, samfundsfaglige område steg kraftigt i perioden 2008-11, hvor antallet

af kursister steg fra 25.011 til 47.705. Herefter er aktivitetsudviklingen stagneret med en ten-

dens til et lille fald. Den store stigning på det økonomisk-merkantile, samfundsfaglige område

kan først og fremmest tilskrives den store offentlige satsning på diplomuddannelse i ledelse. I

2007 blev det i forbindelse med en trepartsaftale besluttet at give alle offentlige institutionsle-

dere ret til at tage en lederuddannelse på diplomniveau. I perioden 2008-15 har der været afsat

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

omkring 800 mio. kroner til denne uddannelsessatsning, som bevirkede, at omkring 12.000 of-

fentlige ledere gennemførte en lederuddannelse på diplomniveau.

Det pædagogiske fagområde omfatter fx diplomuddannelser inden for pædagogik samt kurser

udbudt som åben uddannelse inden for professionsbacheloruddannelser som folkeskolelærer,

pædagog m.m.

De nyeste tal for diplomuddannelserne, som ikke fremgår hos Danmarks Statistik, viser, at akti-

vitetsnedgangen siden 2013 er bremset

–

selvom der fortsat er tale om et fald

–

med de seneste

aktivitetstal for 2016. I 2013 var der samlet set 8.615 årselever mod 8.326 i 2014, 7.542 i 2015

og 7.442 i 2016.

Faldet og den efterfølgende stagnation skyldes primært, at to af de største uddannelser, di-

plomuddannelsen i ledelse og den pædagogiske diplomuddannelse, har fået bremset deres

kraftige aktivitetsnedgang fra 2013 til 2015, og at der kun har været et mindre relativt fald fra

2015 til 2016. Som tidligere nævnt kan udviklingen for diplomuddannelsen i ledelse hænge

sammen med den store satsning fra trepartsforhandlingerne i 2007. Faldet efter 2013 kan der-

for til dels forklares med efterdønningerne, hvor virkningen af den store politiske indsats er afta-

get.

En anden uddannelse med stor aktivitet, som har medvirket til den stagnerende aktivitetsudvik-

ling, er HD (handelsvidenskabelig diplomprøve), som oplever en nogenlunde stabil udvikling

med en stigning på omtrent 90 årselever fra 2015 til 2016. Udviklingen i de tre nævnte uddan-

nelser, som udgør 75 % af den samlede aktivitet for diplomuddannelserne, fremgår af neden-

stående figur.

Figur 22

Udviklingen i årselever for de tre største diplomuddannelser, 2012-16

3.000

2.500

2.490

2.000

1.542

1.439

1.000

1.500

500

2012

2013

2014

2015

Diplomuddannelse i ledelse

2016

Den pædagogiske diplomuddannelse

HD (Handelsvidenskabelig Diplomprøve)

Kilde: Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (2017). Årsberetning 2016

–

bilagsdel.

5.5

VEU på masterniveauet

12 % af deltagerne på videregående VEU deltog i 2014 i kurser på masterniveauet. Som vi så

ovenfor, har der fra 2005 til 2014 været en stigning i aktiviteten på masterniveauet på 11 %.

Nedenfor ser vi nærmere på, hvordan denne stigning fordeler sig på fagområder.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 23

Deltagere på VEU på masterniveau, opdelt på fagområder, 2005-14

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

1.471

1.082

860

819

2014

4.036

7.320

Pædagogisk

Samfundsvidenskab

Humanistisk og teologisk

Teknisk videnskab

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

* Sundhedsvidenskab, ** teknisk videnskab.

Figuren viser, at samfundsvidenskab står for den største aktivitet på masterniveauet efterfulgt af

det humanistiske og teologiske fagområde. De andre fire fagområder har en væsentligt lavere

aktivitet med mindre end 2.000 deltagere pr. fagområde.

Den følgende figur viser de samme tal indekseret med basisåret 2005.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 24

Deltagere på VEU på masterniveau, opdelt på fagområder, indeks, 2005-14

250

200

172

150

120

100

105

104

2005

2006

Pædagogisk

Samfundsvidenskab

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Humanistisk og teologisk

Teknisk videnskab

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

* Pædagogisk, ** teknisk videnskab.

Figuren viser, at der i perioden 2005-12 er sket en fordobling af aktiviteten på det samfundsvi-

denskabelige område, hvorefter der er sket et lille fald, således at stigningen i hele perioden

2005-14 er på 72 %. Det samfundsvidenskabelige område på masterniveauet omfatter et stort

antal forskellige master- og kandidatuddannelser inden for forvaltning, administration og le-

delse. Den store stigning på det samfundsvidenskabelige område kan, ligesom på akademi- og

diplomområdet, hænge sammen med trepartsmidlerne fra 2007. I forbindelse med trepartsafta-

len, hvor offentlige ledere fik ret til at tage en lederuddannelse på diplomniveau, blev der samti-

dig givet støtte i form af trepartsmidler til en masteruddannelse i offentlig ledelse, hvor offent-

lige ledere fik tilskud og halveret deltagerbetalingen i forbindelse med uddannelsen. Området

omfatter dog også andre uddannelser og kurser på det erhvervsøkonomiske område, som har

oplevet en stigning i årene efter finanskrisen, hvilket kan tilskrives den generelle tendens til ef-

terspørgsel efter videreuddannelse i perioder med lavkonjunktur.

Det humanistiske og teologiske fagområde, der i det meste af perioden har været det andet

største, dækker over master- og kandidatuddannelser i engelsk, tysk m.m., herunder pædagogi-

kum inden for de respektive fagområder. I hele perioden har der dog været et fald på 24 %.

De tekniske uddannelser på masterniveau har haft en kraftig stigning fra 2006 til 2010, hvoref-

ter faldet har været af samme størrelse, så niveauet i 2014 var nået ned på samme niveau som i

2005. Niveauet er dog generelt relativt lavt.

Det sundhedsvidenskabelige fagområde har i hele perioden haft en stigning i aktiviteten på 20

%, dog med et markant fald fra 2013 til 2014, mens det pædagogiske fagområde er steget

med 5 % i hele perioden. Også disse fagområder ligger relativt lavt. Også naturvidenskab ligger

relativt lavt. Her har der været et fald på 24 % i perioden.

Aktivitetsniveauet på de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske uddannelser

ligger relativt lavt sammenlignet med de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser,

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

også når der tages højde for aktiviteten i det ordinære system. Dette kan måske forklares med,

at virksomhederne, der arbejder inden for disse områder, har højt specialiserede kompetencebe-

hov, som offentlig VEU ikke kan matche grundet manglende responsivitet og fleksibilitet i ud-

buddet. Som følge af dette kan virksomhederne forsøge at afdække deres kompetencebehov i

form af IDV eller hos private udbydere.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Køn, alder og

uddannelsesbaggrund

I dette kapitel undersøges profilen såvel som udviklingen i deltagernes demografiske profil med

hensyn til køn, alder og uddannelsesbaggrund. Mønsteret med hensyn til køn er relativt stabilt

igennem perioden. Dette behandles derfor kun kortfattet.

Til gengæld har der været tale om interessante udviklinger med hensyn til alder og uddannelses-

baggrund. Generelt set finder vi en tendens til, at yngre aldersgrupper i mindre grad bruger vi-

deregående VEU sammenlignet med de andre aldersgrupper, mens andelen af deltagere med

en mellemlang videregående uddannelse er steget over tid. Kapitlet fokuserer derfor især på

disse to variable.

6.1

Den kønsmæssige deltagerprofil på videregående VEU

Den kønsmæssige fordeling på tværs af de tre uddannelsesniveauer har kun ændret sig i mindre

grad i perioden 2005-14. Ser man på gennemsnittet for videregående VEU under et for hele pe-

rioden, udgør kvinderne 59 % og mændene 41 % af deltagerne.

At kvinderne udgør størstedelen af deltagerne på videregående VEU, skyldes primært, at kvin-

derne særligt på diplomniveauet er i flertal. Kvindernes relativt store andel af deltagerne på

diplomniveauet hænger sammmen med, at kvinderne er i overtal inden for de store

velfærdsprofessioner som sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere, som er

kernemålgruppen for diplomuddannelser m.m.

Den gennemsnitlige andel af kvinder på de tre niveauer er i perioden 2005-14:

•

51 % på

akademiniveauet

•

64 % på

diplomniveauet

•

52 % på

masterniveauet

6.2

Den aldersmæssige deltagerprofil på videregående VEU

Når der ses på den aldersmæssige fordeling for deltagerne på videregående VEU, er den over-

ordnede konklusion, at andelen af deltagere på 40 år og derover er vokset siden 2005.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 25

Deltagere på videregående VEU opdelt i alderskategorier, 2005-14

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

40-49 år

2011

2012

2013

2014

24.743

22.391

41.167

41.160

Under 30 år

30-39 år

50 år og derover

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

40-49 år,

30-39 år.

Ovenstående figur illustrerer udviklingen for deltagere på videregående VEU opdelt i fire alders-

kategorier. For deltagere på 50 år og derover samt de 40-49-årige er der overordnet set sket en

stigning i aktiviteten i hele perioden. For de 30-39-årige er der ligeledes sket en stigning, om

end den er forsvindende lille, mens aktiviteten med hensyn til den yngste aldersgruppe har ople-

vet et markant fald.

For at vise, hvordan deltagerprofilen overordnet set har ændret sig, illustreres neden for den re-

lative fordeling mellem alderskategorierne.

Figur 26

Relativ fordeling af deltagere på videregående VEU, opdelt på alderskategorier,

2005-14

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

19 %

20 %

21 %

22 %

24 %

23 %

25 %

32 %

33 %

34 %

36 %

35 %

32 %

30 %

29 %

28 %

27 %

26 %

17 %

16 %

15 %

14 %

13 %

14 %

10 %

20 %

30 %

40 %

30-39 år

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

Under 30 år

40-49 år

50 år og derover

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

I 2005 udgjorde deltagerne under 40 år 60 % af den samlede aktivitet på videregående VEU. I

2014 var denne andel reduceret til 51 %. Det er især andelen af 40-49-årige, der er steget med

6 procentpoint i den tiårige periode. Ligeledes er andelen af deltagere over 50 år steget med 3

procentpoint.

Forklaringerne på denne udvikling kan være mange, men det kan hænge sammen med delta-

gernes forsørgelsesgrundlag, hvor der har været nedskæringer

i SVU’en

siden 2011, hvilket sær-

ligt har ramt de yngre. En anden mulig forklaring kan være, at virksomhederne i højere grad har

prioriteret videreuddannelse for ældre medarbejdere. Men dette har vi ikke dokumentation for.

Figur 27

Deltagere på akademiniveau, opdelt på alder, 2005-14

14.000

12.000

10.000

8.000

7.860

7.442

6.997

6.000

4.000

4.105

2.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

40-49 år

2011

2012

2013

2014

Under 30 år

30-39 år

50 år og derover

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

På akademiniveauet ses samme overordnede tendens, at de to yngre grupper har oplevet et ab-

solut fald i aktiviteten, mens aktiviteten i de to ældre grupper omvendt er steget. Relativt set be-

tyder det også, at de to ældste grupper udgør en større andel af den samlede aktivitet. I 2005

udgjorde de 33 % af den samlede aktivitet, mens dette tal i 2014 var steget til 44 %.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 28

Deltagere på diplomniveau, opdelt på alder, 2005-14

35.000

30.000

28.460

28.102

25.000

20.000

15.743

14.958

15.000

10.000

5.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

40-49 år

2011

2012

2013

2014

Under 30 år

30-39 år

50 år og derover

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

På diplomniveau er det kun deltagergruppen under 30 år, der har oplevet et absolut fald i aktivi-

teten i hele perioden. Relativt set har de to yngre grupper dog oplevet et fald fra i 2005 at ud-

gøre 58 % af den samlede aktivitet til i 2014 at udgøre 51 %.

Figur 29

Deltagere på masterniveau, opdelt på alder, 2005-14

7.000

6.000

5.623

5.000

4.840

4.000

3.328

3.000

2.000

2.003

1.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

40-49 år

2011

2012

2013

2014

Under 30 år

30-39 år

50 år og derover

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

På masterniveau er aktiviteten for gruppen på 50 år og derover faldet en smule siden 2005,

mens de resterende grupper er steget. Siden 2012 er aktiviteten for alle aldersgrupper dog fal-

det. Relativt set betyder det, at aktiviteten blandt de 40-49-årige udgør en 8 procentpoint større

andel end i 2005, mens de 30-39-årige og gruppen på 50 år og derover er faldet hhv. 4 og 3

procentpoint. Andelen af deltagere under 30 år er uændret i perioden 2005-14.

Figur 30

Relativ fordeling af deltagere på akademi-, diplom- og masterniveau, opdelt på

alderskategorier, 2005-14

2014

13 %

31 %

36 %

21 %

Master

2005

13 %

35 %

28 %

24 %

2014

18 %

33 %

32 %

17 %

Diplom

2005

23 %

35 %

28 %

13 %

Akademi

2014

26 %

30 %

28 %

16 %

2005

10 %

32 %

35 %

22 %

11 %

20 %

30 %

40 %

30-39 år

50 %

40-49 år

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

Under 30 år

50 år og derover

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

6.3

Den uddannelsesmæssige deltagerprofil på

videregående VEU

I dette afsnit gennemgås aktivitetsudviklingen med hensyn til deltagernes uddannelsesmæssige

baggrund

. Der er særligt fokus på at identificere tendenser i forhold til, hvorvidt deltagere

med kortere uddannelse fra det ordinære system opkvalificerer sig i det videregående VEU-sy-

stem. Desuden er der fokus på, hvorvidt deltagerprofilen har ændret sig over tid, dels med hen-

syn til videregående VEU under et, dels for hvert af de tre niveauer hver for sig.

For overskuelighedens skyld er mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelser slået sammen til én

kategori. Yderligere er ph.d. som uddannelsesbaggrund udeladt, da denne gruppe fylder relativt lidt.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 31

Deltagere på videregående VEU, opdelt på uddannelsesbaggrund, 2005-14

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

26.128

20.000

10.000

2005

2006

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående uddannelser, KVU

Mellemlange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser, MVU/BACH

Lange videregående uddannelser, LVU

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

19.303

12.773

12.118

4.837

51.592

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Som figuren viser, udgør deltagere med en mellemlang videregående uddannelse som højeste

uddannelse klart den største gruppe af deltagerne på videregående VEU. Denne gruppe ud-

gjorde 40 % i 2014. Dernæst følger deltagere med en erhvervsfaglig uddannelse, der udgør

21 %, og deltagere med en lang videregående uddannelse, som udgør 15 % af den samlede

aktivitet.

Aktiviteten blandt deltagere med en MVU-baggrund er også den, der svinger mest, med et lav-

punkt i 2008 med ca. 39.000 deltagere og til 63.000 i 2011, hvorefter aktiviteten faldt til om-

kring 52.000 deltagere i 2014. Aktiviteten for deltagere med en lang videregående uddannelse

steg fra et lavpunkt i 2008 og frem til 2013, hvor den toppede med omkring 21.000 deltagere.

Gruppen af deltagere med en KVU-baggrund er især steget fra 2008 til 2010, men har ellers lig-

get på samme niveau. Endelig har gruppen af deltagere med en erhvervsfaglig baggrund været

stagnerende i perioden 2009-14, hvilket skal ses i sammenhæng med udviklingen på akademi-

niveauet, som vi vender tilbage til nedenfor.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 32

Deltagere på akademiniveau, opdelt på uddannelsesbaggrund, 2005-14

18.000

16.000

14.000

12.000

11.282

10.000

8.000

6.000

4.168

4.000

2.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

3.446

3.279

2.030

1.834

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående uddannelser, KVU

Mellemlange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser, MVU/BACH

Lange videregående uddannelser, LVU

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Som figuren viser, er deltagere med en erhvervsfaglig baggrund klart den største gruppe på

akademiniveauet. Dette hænger sammen med, at akademiuddannelserne ofte netop bygger

oven på erhvervsuddannelserne. Det er dog værd at bemærke, at der har været en markant

nedgang for denne gruppe fra ca. 15.000 deltagere i 2009 til ca. 11.000 i 2014. Der har dog

samtidig været en tendens til et tilsvarende fald blandt de øvrige uddannelsesgrupper, således

at uddannelsesprofilen på dette niveau har været relativt stabil.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 33

Deltagere på diplomniveau, opdelt på uddannelsesbaggrund, 2005-14

60.000

50.000

40.000

41.383

30.000

20.000

14.350

10.000

10.891

8.354

8.332

2.681

2005

2006

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående uddannelser, KVU

Mellemlange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser, MVU/BACH

Lange videregående uddannelser, LVU

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Korte videregående uddannelser,

gymnasiale uddannelser.

Som figuren viser, er deltagere med en mellemlang videregående uddannelse klart den største

gruppe på diplomniveauet. Det hænger sammen med, at diplomuddannelserne i høj grad hen-

vender sig til denne målgruppe, fx pædagogiske diplomuddannelser, der henvender sig til per-

soner med en læreruddannelse. Særligt i perioden 2008-11 var der en kraftig stigning på ca.

20.000 deltagere fra denne gruppe. Denne stigning afløstes dog af et markant fald på ca.

10.000 deltagere i perioden 2011-14.

Også for de andre grupper har der været en stigning, når man ser på hele perioden under et.

Særligt har der været en stor stigning i gruppen af deltagere med en erhvervsfaglig baggrund

fra 2008 til 2014, hvor der næsten har været en fordobling i antallet af deltagere. Men også for

deltagere med kort eller lang videregående uddannelse har der været en stor stigning fra 2008

til 2014. Det betyder, at deltagerprofilen på diplomniveauet har ændret sig siden 2011, hvor

gruppen med en mellemlang videregående uddannelse er blevet mindre til fordel for deltagere

med anden uddannelsesbaggrund.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Figur 34

Deltagere på masterniveau, opdelt på uddannelsesbaggrund, 2005-14

8.000

7.000

6.578

6.000

6.041

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

973

507

496

126

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående uddannelser, KVU

Mellemlange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser, MVU

Lange videregående uddannelser, LVU

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (VEU10).

Som figuren viser, har deltagere på masterniveauet i overvejende grad enten en mellemlang el-

ler en lang videregående uddannelse, som også er de to uddannelsesniveauer, der umiddelbart

giver adgang til uddannelser på masterniveau. Det er påfaldende, at disse to grupper i høj grad

følger hinanden. Aktiviteten for gruppen af deltagere med en lang videregående uddannelse

har dog svinget mere. For begge gruppers vedkommende toppede aktiviteten i 2012, hvorefter

den er faldet

–

dog mest for dem med mellemlange videregående uddannelser.

Figuren viser desuden, at en mindre del af deltagerne i uddannelser på masterniveau ikke har

uddannelser, der umiddelbart giver adgang til masteruddannelser. I disse tilfælde må man for-

mode, at der har været tale om dispensationer i forhold til adgangskravene.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Appendiks A

Statens voksenuddannelsesstøtte

De seneste ændringer af lov om SVU har reduceret udgifterne til SVU markant og målrettet SVU

til voksne uden en videregående uddannelse fra over 300 mio. kr i 2013 til 42 mio. kr i 2017.

Figur 35

Udviklingen i statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til videregående uddannelse

i mio. kr.

350

300

250

200

150

100

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde: Forslag til finanslov for finansåret 2017, s. 230, Finansministeriet.

En lovændring i 2014 betød, at 65 % af modtagerne af SVU ikke længere var berettiget til SVU,

fordi de havde mellemlange eller lange videregående uddannelser. I juli 2016 betød en ny

lovændring, at voksne med videregående erhvervsakademiuddannelse heller ikke er berettiget

til SVU, og at SVU’en reduceres fra 80 til 60

% af højeste dagpengesats

. Reduktionen af

udgifter og målretning til voksne uden videregående uddannelse kan ses som en udvikling i

forslag til finanslov for 2017.

Kilde:

www.svu.dk

http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/artikel/skynd-dig-at-soege-om-svu-til-efteruddannelse-inden-1-februar-2014/

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=180224.

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

Appendiks B

Referencer om analyser af videregående VEU

•

AE-rådet 2016.

Danmark kommer til at mangle faglærte

•

Bekendtgørelse af 1.6.2014 af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående ud-

dannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

•

Bekendtgørelse af 23.6.2016 af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)

m.v.

•

Bekendtgørelse af 7.12.2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgø-

relsen)

•

Bekendtgørelse af 30.6.2016 om akademiuddannelser

•

Bekendtgørelse af 30.6.2016 om diplomuddannelser

•

Danmarks Statistik.

http://www.dst.dk

•

EVA 2006.

CVU’ernes diplomuddannelser

•

EVA 2007.

Diplomuddannelserne

–

Fleksibilitet og gennemsigtighed

•

EVA 2009.

Videregående voksenuddannelse (VVU)

–

Brug af VVU i forhold til job og videre-

•

uddannelse

EVA 2013.

Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling

EVA 2013.

Undersøgelse af masteruddannelserne

EVA 2015.

Virksomhederne og AMU

–

belyst gennem surveys i 2007, 2011 og 2015

EVA 2017.

Effekten af lederuddannelse for skoleledere

Finansministeriet 2007:

Reform af lederuddannelse samt institutionslederes ret til lederud-

dannelse af god kvalitet

FTF 2016.

Litteraturstudie: Effekter af efter- og videreuddannelse

KORA 2014.

Effekterne af videregående efteruddannelse for faglærte

KORA 2016.

Effekterne af videregående efteruddannelse for personer med videregående ud-

dannelse

•

Lead.dk:

”Er

morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte en innovativ dagsorden?”

•

Regeringen, LO og DA 2013:

”1

Mia. kr. mere til bedre voksen- og efteruddannelse”.

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/videregaende-uddannelse/efter-og-videreuddan-

nelse/veu-milliarden/aftaletekst-veu-milliarden.pdf

•

Regeringen, LO og DA 2014.

”En

milliard til mere og bedre voksen- og efteruddannelse”

•

Teknologisk Institut 2016.

Kortlægning af kompetencebehov og barrierer for videregående

VEU for faglærte inden for det tekniske og produktionsrettede område

•

Vækstplan DK:

Stærke virksomheder, flere job

. Feb. 2013

Aktiviteten på videregående VEU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 91: Notat af 5/5-17 fra EVA: "Aktiviteten på videregående VEU - Tendenser, årsager og udfordringer"

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.