Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
KLAUSULERET INDTIL DEN 28. APRIL 2017 KL. 8.00
Fremsendelse af Danmarks Nationale Reformprogram 2017
Til udvalgets underretning fremsendes Danmarks Nationale Reformpro-
gram 2017, der er udarbejdet som led i det europæiske semester og Eu-
ropa 2020-strategien.
Det europæiske semester udgør rammen for de økonomisk-politiske
samarbejdsprocesser i EU og skal blandt andet ses i sammenhæng med
Europa 2020-strategien (EU’s strategi for vækst og beskæftigelse). I hen-
hold til det europæiske semester skal medlemslandene hvert år i april
aflevere et nationalt reformprogram.
Det Nationale Reformprogram for 2017 redegør for Danmarks opfølg-
ning på EU’s to landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2016. An-
befalingerne drejer sig om, at Danmark skal overholde den mellemfriste-
de budgetmålsætning i 2016 og opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på
0,25 pct. af BNP i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i
2017, og at Danmark skal øge produktiviteten og investeringerne i den
private sektor. Programmet redegør ligeledes for den nationale udmønt-
ning af EU’s vækststrategi (Europa 2020), og fokuserer på de danske
EU-mål og tiltag, der bidrager til opfyldelsen af fem overordnede mål på
EU-niveau for henholdsvis beskæftigelse, forskning og udvikling, klima
og energi, uddannelse samt social inklusion i 2020. Programmet berører
endvidere en række af de emner og problemstillinger, der er omhandlet i
EU-Kommissionens landerapport om Danmark, som blev offentliggjort
i februar 2017.
Interesseorganisationer og repræsentanter for lokale og regionale myn-
digheder, der alle indgår i Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien,
er blevet hørt og har haft mulighed for at afgive bemærkninger til udka-
stet, som så vidt muligt er indarbejdet.
27. april 2017
Sags nr.:17/05723