Charlottenlund, 10.4.17
Til gymnasieordførerne, - i forbindelse med det fortsatte reformarbejde.
Jeg har en lang årrække på bagen som underviser i gymnasiet, og følger med stor spænding arbejdet med den
reform der træder i kraft til august 2017.
Lad mig først sige, at der er mange elementer, som jeg betragter som store forbedringer; generelt set, er jeg
tilfreds med at AT ”trækkes tilbage” til fagene, grundforløbet kan godt vise sig at blive spændende, og også i mit
fag, engelsk, er jeg glad for omfangskrav, værklæsning mm.
Men jeg har også en stor bekymring: Jeg håber, det er en forglemmelse, men frygter, at ’Delprøve 1 uden
hjælpemidler’ i STX engelsk ikke er medtænkt til den skriftlige eksamen, ved den nye reform.
Jeg føler mig derfor kaldet til et heftigt forsvar – eller måske blot en påmindelse? – for en delprøve som har:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
givet 11 årgange en bedre forståelse for sprog og grammatik end nogensinde før
komplementeret essayskrivning med (næsten) alle hjælpemidler, så prøven viser et realistisk og
retfærdigt billede af den pågældende students engelskkundskaber
gjort undervisning i såvel engelsk som andre sprog samt AP mere seriøs og fokuseret
vist eleverne, at viden og færdigheder skal indlæres, da man ikke altid kan regne med at slå det op
når/hvis det bliver nødvendigt; paratviden er nyttig
gjort det tydeligt, at man er nødt til at præstere selvstændigt arbejde, og at man i det daglige arbejde
ligeså godt kan øve sig på dét, som øve sig i at plagiere
vist, at det alligevel ikke er en uoverkommelig opgave, at lære grammatik
tilgodeset de lidt tilbageholdende elever, som helst sidder for sig selv med overskuelige opgaver, og ikke
er stærke i at føre sig frem
givet mere lige vilkår til de elever, som hellere tænker i logiske baner end musiske, og i traditionel
forståelse er mere ”matematiske” end ”humanistiske”
trænet eleverne i den tankegang, at det giver bedre resultater, når man har forberedt sig
Jeg har undervist i engelsk i mange år, også før sidste reform, og mener at have erfaring nok til en
kvalificeret mening.
For en gammel rotte i branchen er det uforståeligt, at man forventer
mere
motiverede elever, ved at
mindske
incitamentet til at lære, fordi man ikke føler, at man i samme grad skal stå til regnskab for sin
indlæring, når det står klart, at der til eksamen vil være adgang til alle hjælpemidler. Vi har trods alt at gøre
med unge mennesker, som også har meget andet i deres hoveder – og krop.
Så vidt jeg ved, er der ikke andre lande, der er gået forud med en eksamen i færdigheder, hvor de studerende
fristes til at forlade sig på de medbragte hjælpemidler. Vore hjemlige erfaringer med den engelske Delprøve
1 viser netop, at det har givet et stort løft, at eleverne blev stillet til regnskab for deres indlæring.
Jeg mener, at man gør vore unge uret, ved
ikke
at vænne dem til at blive prøvet. Vel kan det være en barsk
oplevelse at gå til eksamen – det har det vel alle dage været – men ved at skåne dem for tests, opnår man kun
det modsatte; en stor del vover sig nødigt ud af deres komfort zone, og bliver kun mere sårbare og usikre.
Jeg kommer en del omkring; til kurser, generalforsamlinger, seminarer, FIP-kurser, som censor – også
skriftlig – og i sociale sammenhænge, f.eks. ESU’s Public Speaking Competition, og arrangementer med Det
Danske Shakespeare Selskab, og overalt deler kolleger min opfattelse af ’Delprøve 1’: Den er fornuftig og
nødvendig.
Jeg anerkender de økonomiske, men der er ingen faglige eller pædagogiske argumenter for at sløjfe
’Delprøve 1 uden hjælpemidler’, og jeg håber hermed at have overbevist jer om, at
”if it ain’t broke, don’t fix
it!”
Mine venligste hilsner,
Birgitte Speyer
lektor v. Øregård Gymnasium