Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 66
Offentligt
1741101_0001.png
Den 2.4.2017
Undervisningsminister Merete Riisager,
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind,
Folketingets undervisningsudvalg,
Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg,
Chefkonsulent Per Bredholt Frederiksen, UVM,
UU-lederforeningen i Danmark,
Danmarks Vejlederforening,
Diverse aviser, blade og magasiner m.fl.
Vejledning er ikke en formssag
–
ej heller i reformtider
Uddannelse af vore unge har altid spillet en stor og vigtig rolle. Debatten er atter blusset op. Der tales om
praktisk uddannelsesparathed, og der er nedsat et ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse
med rektor Stefan Hermann som formand.
Ekspertgruppen fremlagde i en nylig pressemeddelelse anbefalinger til, hvordan flere unge kommer godt
videre efter grundskolen. Disse anbefalinger omfatter to nye begreber, det er nyttigt at kende for at kunne
følge det videre arbejde i regeringen.
Systemet skal gøres mere overskueligt og sammenhængende. Unge med behov for at blive rustet til at
komme videre med uddannelse eller job skal fremover kun gå ind ad én dør.
Den Forberedende Uddannelse skal tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, faglige niveau og
potentiale, integrere nuværende tilbuds styrker og variation, sigte mod beskæftigelse, produktion og
uddannelse, være fleksibel i sin opbygning, mm. (citat fra pressemeddelelsen). Der etableres en enstrenget
styrings- og finansieringsmodel med statsligt taxameter og betydelig kommunal medfinansiering.
Og der etableres e ”ny
kommunal ungeindsats”, der overtager funktionerne i Ungdommens
Uddannelsesvejledning (UU) og får ansvar for den unges uddannelsesplan, tilrettelæggelse af
afsøgningsforløb, koordinering af kontaktpersoner samt etablering af en erhvervsbro for
virksomhedsrettede aktiviteter. Her samles også SSP, PPR, SPS m.fl. Der tilknyttes en gennemgående
kontaktperson
– ”en
fast hånd i ryggen” - for unge, der har særligt behov for støtte fra flere instanser på
vejen fra grundskolen til gennemført uddannelse eller beskæftigelse. Optagelse til Forberedende
Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling ud fra den unges uddannelsesplan.
Endelig nævnes, at foruden iværksættelse af et strategisk forskningsprogram på området etableres en
national opfølgning på effekt og kvalitet baseret på institutionernes frihed til lokal kapacitetsopbygning
samt mulighed for systematisk evaluering af den lokale indsats.
Udover de ”faste
hånd i ryggen” nævnes,
at indsatsen i udskolingen bør styrkes med praksisnært karrierelæringsperspektiv, og at 95 %-målsætningen
erstattes af en 100 %-målsætning, som rummer alle unge.
Så langt og godt
–
men ikke godt nok!
Vejlednings Historisk Selskab, VHS, finder, at vejledning er helt fundamental i uddannelsessystemet. Enhver
ung bør have ret til vejledning i uddannelsesspørgsmål helt fra grundskolen. Som udgangspunkt skal
vejledning funderes, mens eleverne går i skole med henblik på kvalificerede beslutninger i forbindelse med
afgang fra skolen.
Vejlederne i skolen og på ungdomsniveauet skal være vejledningsfagligt kompetente. I det hele taget er det
vigtigt, at de nuværende vejlederes kompetencer ikke går tabt. Det er afgørende vigtigt, at eleverne/de
unge føler, der er sammenhæng i vejledningen.
Der ka være é ”i dga g” i ko
u er e for de u ge til
bl.a. vejledning. Samtidig er det vigtigt, i hvilket regi denne indgang placeres! Og det er særdeles vigtigt, at
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Henvendelse af 2/4-2017 fra Per Rye, VHS Vejlednings Historisk Selskab om vejledning i skolen og uddannelsessystemet
1741101_0002.png
der i de e ”i dga g” er ko pete te edarbejdere, der for år at se de folk videre til de rette
nøglepersoner
–
herunder specifikke vejledere.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at den vejledte og dennes ønsker og kompetencer er i fokus!
Ekspertudvalget synes at vurdere, at
”en
tidligere og mere systematisk indsats i grundskolens udskoling
udgør en central del af løsningen for at styrke den samlede indsats. Grundskolen har med
folkeskolerefor
e og ”den
åbne skole” fået gode muligheder for at indgå i et tættere samarbejde med det
lokale forenings- og erhvervsliv. Der kan indsatsen i udskolingen samles i et karrierelæringsperspektiv, så
vejledningsaktiviteter understøttes og aktualiseres i den faglige undervisning
–
heriblandt en højere grad af
erhvervspraktik og inddragelse af virksomheder.” (citat fra Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen,
kapitel III, s.13), og dernæst nævnes igangsættelse af et udredningsarbejde vedr. frafald og dets årsager -
også i grundskolen. Uddannelsesparathedsvurderingen skal i højere grad baseres på, hvad de unge kan og
ikke alene, hvad de vurderes til ikke at kunne. Den skal fungere som en statussamtale, der skitserer og
igangsætter et forløb med en handleplan og en proces, der gælder for resten af udskolingsforløbet. Den
sikrer, at alle kan vurderes parate til noget.
De her fremtrukne emner af ekspertgruppens anbefalinger til regeringen sætter - ud fra vores samlede
indsigt - anbefalingsområde 10: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering forrest og som noget
væsentligt og centralt. Det er skolebørn, unge mennesker, det drejer sig om. Det er ikke nok nu at inddrage
eksisterende god praksis i implementeringsstrategien, for (som det også nævnes i teksten kapitel IV, s.24):
Der mangler en fælles profession, ELLER der mangler en fælles professionel norm, der vil kunne medvirke
til, at der i hverdagen på skolerne er fælles forståelse af, hvorfor børnene og de unge alle skal kunne mestre
de faglige krav, de sociale krav, og at alle i deres skoletid skal have mulighederne for at kunne udvikle sig til
de hele mennesker, der kan klare sig i en verden udenfor skolen med hensyn til uddannelse og arbejdsliv. I
forbindelse med den her beskrevne Ny Uddannelse kaldes disse kompetente fagpersoner i skolen (lærerne,
skolevejlederne, ungdomsvejlederne) for noget så upersonligt som
”indsats” og ”kræfter”.
Ikke overraskende foreslår Ekspertudvalget grundlæggende ændringer i vejledningsordningen i Danmark.
Den nationale målsætning, som kan dateres tilbage til 1992 (Ole Vig Jensen) er aldrig nået - og nås vel heller
aldrig! Men vejledningen har gennem årene distanceret sig fra, hvor den bør have sit udspring: nemlig et
grundlæggende kendskab til vejledningssøgendes forudsætninger, netværk, dagligdag og liv! Vejledningen
bør ligge så tæt op af den vejledningssøgende som muligt, og når vi her snakker om børn og unge, snakker
vi om tæt til grundskolen!
Vejledningen af den enkelte elev bør foretages af en vejleder, som har sin daglige gang på skolen, som har
skole ”u der hude ”, og vejledere
å ger e have a dre opgaver på skole , der gør, at vejlederen
kender
alle skolens børn! Der undervises i dag alt for lidt i UEA (uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsorientering) . Vejlederen bør have kompetence og pligt til at igangsætte, endsige forestå
denne undervisning! Ansvaret for dette arbejde bør knyttes tæt til kommunens skolevæsen og ikke i et
fjernt UU-center, som ofte ligger uden for den enkelte kommunes grænser!
Vi har i dag kun 98 kommuner, så det giver klar mening, at hver kommune har sin vejledningsordning! Der
kan samtidig være god idé i, at f.eks. UU og PPR samordnes. Det vil give et forpligtende samarbejde mellem
de aktører, der sammen med børn og forældre planlægger den unges uddannelsesvej.
Som medlemmer af Vejledningshistorisk Selskab - og stadig med hjerterne på rette sted for de unge
mennesker - må vi indtrængende pege på vigtigheden af, at der sættes fokus på de unge ved at styrke
fagligheden, afsættes timer til faget UEA, og at der stilles krav til skolerne om, at de er til for eleverne og
ikke omvendt. Det skal være klart for alle, at eleverne skal uddannes til et liv efter skolen, og at alle skolens
medarbejdere er en del af arbejdet for at nå det mål. Eleverne skal kunne bruge deres viden og deres
færdigheder til noget også efter grundskolen. De skal kunne handle med begrundelse og agere i verden, de
skal producere noget og have interesse for og glæde ved at være en del af noget større udenfor skolen.
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Henvendelse af 2/4-2017 fra Per Rye, VHS Vejlednings Historisk Selskab om vejledning i skolen og uddannelsessystemet
1741101_0003.png
Eleverne forstår, når de handler med fornuft, at der er konsekvenser ved at vælge, idet et valg samtidig er
et fravalg af andre muligheder. At handle med fornuft betyder
også, at elever es valg er ”informeret”
og
baseret på evner og formåen.
Ekspertgruppen nævner ikke vejlederen eller læreren som en af de kræfter, der skal varetage feltet
fremover. Er det, fordi vejlederne for over et årti siden blev flyttet væk fra skolerne og over i et nyetableret
UU? Disse fagligt kompetente lærere og vejledere skulle nu på afstand varetage vejledningen af
skoleeleverne (og forældrene) i regi af UU og ved fysisk tilstedeværelse på skolerne. Men de havde ikke
længere fast gang på skolen som undervisere og vejledere. Fra at være til stede og tilknyttet én skole, fra at
være synlig og den, man hilser på og møder på trappen hver dag, blev UU-vejlederen en for eleverne
(delvis) ukendt person
på ”besøg”
og kun til rådighed 3-4 dage ad gangen i forskellige perioder.
Der er et spring mellem det, VHS kan anbefale regeringen i fremtiden, og den praksis, der er beskrevet i
ekspertgruppens anbefalinger. Kløften og afstanden, der blev dannet mellem elever og vejledere i
hverdagen for år tilbage, skal ikke med Forberedende Uddannelse og ny kommunal ungeindsats øges
yderligere.
Rammerne og aftalerne for de
, der skal levere og præstere ”den
faste hånd i ryggen”
til hverdag, de der
be æv es ”indsats”
og
”kræfter”,
skal være vide og gennemtænkte!!
Det er stadig såda , at Søre Kierkegaard har ret, år ha siger, at ”hjælpeku st” (vejled i g)
tager sit
udga gspu kt i at øde de vejled i gssøge de, der ”hvor ha er”!
Kun et indgående kendskab til den
vejledningssøgende kan betinge det!
Dette indlæg i debatten er sendt af Per Rye på vegne af VHS (Vejlednings Historisk Selskab) bestående af en
række fhv. UU-ledere, skolekonsulenter for UEA, kuratorer, UU-konsulenter, UU-vejledere m.v., som
gennem længere perioder har siddet i bestyrelsen for Danmarks Vejlederforening:
Ingolf Eide, fhv. uddannelsesleder Greve Kommune
Uffe Tvede Hansen, fhv. UU-leder, UU Sjælland syd
Leif Erik Pedersen, fhv. UU-leder, UU-København
Susse Brandt, fhv. skole- og ungdomsvejleder Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Kbh.
Ulf Lindow, fhv. UU-leder, UU Vestsjælland
Niels Andreasen, fhv. UU-leder, UU-Mariagerfjord
Jytte Bennetzen, fhv. kurator og PPR, Greve Kommune
Mogens Tranders, fhv. skole- og UU-vejleder, Skovbo Kommune
Per Rye, fhv. fmd. Danmarks Vejlederforening, fhv. UU-koordinator UU-Vendsyssel