UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Oplæg fra det grønlandske departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, som udgangspunkt for mødet den 14/3-2017

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Undervisningsudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

6. marts 2017

Oplæg fra det grønlandske departement for Uddannelse, Kultur, Forsk-

ning og Kirke, som udgangspunkt for mødet den 14. marts 2017

Med venlig hilsen

Iben Bryld Gaardmand,

Udvalgssekretær

1/2

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 46: Oplæg fra det grønlandske departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, som udgangspunkt for mødet den 14/3-2017

Baggrund

Som tidligere nævnt, er der fra Naalakkersuisuts side varslet en ændring af

folkeskoleloven i Grønland. Omfanget af lovforslaget samt det konkrete ind-

hold kendes endnu ikke. Dog er en del af baggrunden for lovforslaget de se-

neste års kritiske debatter vedrørende den grønlandske folkeskole, herunder

elevernes resultater, elevernes/lærernes trivsel, lærernes faglige miljø, de

sociale problemers konsekvenser for folkeskolen m.v.

Konkrete spørgsmål og emner

Overordnet set vil Inatsisartuts uddannelsesudvalg meget gerne høre om de

politiske holdninger for og imod den danske folkeskolereform, herunder for-

handlingsprocessen forud for vedtagelsen af reformen – samt de erfaringer,

som reformen måtte have givet anledning til på nuværende tidspunkt.

Nu, hvor den danske folkeskolereform har været implementeret lidt

tid, hvilke erfaringer har man gjort sig vedrørende implementeringen

af reformen?

I hvilket omfang blev der i forbindelse med udarbejdelsen og den ef-

terfølgende implementering af reformen lagt vægt på, at inddrage –

og dermed skabe ejerskab blandt – forældre, elever og lærere? Kun-

ne noget være gjort anderledes – og hvilke konsekvenser (om nogen)

har det haft for reformens implementering?

Det ønskede formål med folkeskolen synes i stigende grad at vægte elever-

nes færdigheder fremfor elevernes dannelse. En stor del af den grønlandske

debat fokuserer ligeledes på elevernes færdigheder fremfor dannelse.

Er det den rigtige vej at gå? Folkeskolen skal selvsagt lære eleverne

at læse og regne, men har folkeskolen ikke også et ansvar for at for-

me eleverne, således at eleverne udvikler sig til, at kunne begå sig

aktivt i samfundet, herunder med en forståelse for (f.eks.) de demo-

kratiske principper og værdier? Hvordan sikrer man en balance mel-

lem prioriteringen af færdigheder og dannelse?

I hvor høj grad, er det folkeskolens ansvar at deltage i arbejdet med

at sikre elevernes læringsparathed? Og hvornår overskrider folkesko-

len grænsen for, hvad der er forældrenes og skolens opgave?

F.s.v angår folkeskolens fremtid, er der også i Grønland dukket friskoler op.

Dog er der pt. kun én aktiv friskole i landet.

Er det de folkevalgtes opgave at sikre forældrenes støtte og anven-

delse af folkeskolen? Og i så fald, hvordan forhindrer man, at folke-

skolen ikke blot bliver stedet for dem, som ikke har andre mulighe-

der?

Ovenstående oplæg er udarbejdet med udgangspunkt i den offentlige debat

om folkeskolen i Grønland, samt fokuseret på de emner, der overlapper med

den danske folkeskoledebat.

2/2