Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 44
Offentligt
1727638_0001.png
Bedre veje til en
ungdomsuddannelse
– opsummering af anbefalingsområder til regeringen
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, februar 2017
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0002.png
Titel:
Bedre veje til en ungdomsuddannelse
– opsummering af anbefalingsområder til regeringen
Udgivet af:
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse,
februar 2017
Forsidefoto:
Korsør ProduktionsHøjskole
Tryk:
Rosendahls
Publikationen kan hentes på
Undervisningsministeriets hjemmeside:
www.uvm.dk
ISBN: 978-87-603-3129-9
ISBN: 978-87-603-3130-5 (elektronisk udgave)
Indhold
Introduktion:
Bedre veje til en ungdomsuddannelse… ............................. 4
Kapitel I:
Ny 100-procent-målsætning…...................................................... 9
Kapitel II:
En sammenhængende kommunal ungeindsats… ................... 11
Kapitel III:
En ny Forberedende Uddannelse etableres… ........................ 17
Kapitel IV:
Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering… ......... 24
Baggrund
om ekspertgruppen og afsættet for gruppens arbejde ............. 26
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
2
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0003.png
Forord
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har nu afsluttet sit arbejde.
Her præsenteres vore væsentligste anbefalinger til regeringen og dele af det grundlag, de hviler på. Mange mellemregninger er
udeladt. For ekspertgruppen er hovedfacit, at vi må ophøre med at lave ”restpolitik” til ”restgruppen” og i stedet forme en langt
mere integreret, sammenhængende og helhedsorienteret indsats. I lovgivningen og i det daglige arbejde. Indsatsen omhandler i
dag omtrent 70.000 unge i aldersgruppen 15-29 år. Med bl.a. udviklingen på arbejdsmarkedet og løftede karakterkrav i ungdoms-
uddannelserne bliver gruppen større, hvis der ikke handles.
En bedre indsats forudsætter et stærkt fælles fodslag. Ikke alene i Folketinget og regeringen, men også i de enkelte kommuner,
mellem de mange politik- og forvaltningsområder de unge i målgruppen er involveret i, mellem de mange forskellige professionelle,
der gør noget med de unge. Sådan kunne man blive ved.
Det er en indsats, der nok kan have brug for nye ideer og projekter, men først og fremmest en langsigtet og stabil indsats på alle
niveauer, der kan trække på de gode erfaringer, virksomme tiltag og engagerede faggrupper, der findes på området. En styrket
indsats for denne umage, men store gruppe af unge uden en ungdomsuddannelse og job, handler måske ikke alene om omsorgen
for den enkelte unges livsmuligheder eller om det samfundsmæssigt rationelle i at begrænse restgruppen. Det handler formentlig
i mere fundamental forstand også om en solidaritet og sammenhængskraft, der hviler på stærke, sammenhængende løsninger.
På vegne af ekspertgruppen
Stefan Hermann (formand)
NY MÅLSÆTNING
En ny målsætning, der
rummer alle unge…
EN KOMMUNAL
UNGEINDSATS
…som understøtter en
sammenhængende
kommunal ungeindsats…
NY FORBEREDENDE
UDDANNELSE
…sammen med en ny
Forberedende
Uddannelse…
KAPACITETSOPBYGNING
OG OPFØLGNING
...sammen med fokus på
kapacitetsopbygning,
opfølgning og
implementering
10. Understøt
kapacitetsopbygning,
etabler opfølgnings-
værktøjer og inddrag
eksisterende god
praksis i implemen-
teringsstrategien
1.
Erstat 95-procent-
målsætningen med
100-procent-
målsætning, som
rummer alle unge
2.
3.
4.
5.
Styrk den tidlige indsats
i udskolingen
Skab en
sammenhængende
kommunal ungeindsats
Tildel én kontaktperson
pr. ung
Placer et klart ansvar i
overgangene mellem
uddannelser
6.
7.
8.
9.
Etablér en ny
Forberedende
Uddannelse
Placer et entydigt
myndighedsansvar hos
kommunerne
Etabler en enstrenget
styrings- og
finansieringsmodel
Skab en ny selvstændig
institutionsform for den
Forberedende
Uddannelse
Beskæftigelsesfokus og involvering af erhvervslivet er gennemgående på tværs af ekspertgruppens anbefalinger
Kapitel I
Kapitel II
Kapitel II
Kapitel IV
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
3
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0004.png
Introduktion:
Bedre veje til en
ungdomsuddannelse…
… gennem en sammenhængende kommunal indsats og en ny Forberedende
Uddannelse. Indsatsen gælder alle unge, og målet er, at ingen unge tabes på vejen
Unge menneskers mulighed for uddannelse er afgørende for
den enkelte og for samfundet som helhed. For unge menne-
sker, der af forskellige grunde er udfordrede i deres hverdag,
kan uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet være et
uoverskueligt projekt. Syv år efter grundskolens afslutning
står godt og vel 20 procent af en årgang uden job eller gen-
nemført ungdomsuddannelse.
Over de sidste knap 25 år er der skabt et stort løft i uddannelses-
niveauet blandt unge. Med ”Uddannelse til Alle” fra 1993 blev de
første skridt taget til det, der sidenhen blev til den såkaldte 95-
procent-målsætning. Den betyder, at 95 procent af en ungdoms-
årgang senest 25 år efter ophøret af undervisningspligten skal
have gennemført en ungdomsuddannelse. I 2015 var tallet 92
procent.
2
ud af 10
Der er ~20 procent af en år-
gang, som syv år efter 9. klasse
hverken har opnået studie- eller
erhvervskompetence, hvilket
svarer til ca. 14.000 unge i hver
årgang
Gruppen af disse udfordrede unge bestod i oktober 2015 af
70.000 unge på tværs af årgange
i
. Disse unge risikerer betydelig
marginalisering i næsten enhver henseende. Endvidere risikerer
gruppen at blive større de kommende år som følge af udviklingen
på bl.a. arbejdsmarkedet og forøgede krav i uddannelsessyste-
met.
Det er imidlertid positivt, at disse udfordrede unge generelt synes
at have et ønske om både uddannelse og et arbejdsliv. Det øn-
ske skal de have støtte til at få opfyldt. De har brug for en bedre
vej til en ungdomsuddannelse og/eller beskæftigelse.
Der er stadig en gruppe af unge, der er udfordret
95-procent-målsætningen har været en meget vigtig målsæt-
ning, men det er samtidig ekspertgruppens vurdering, at der er
en række udfordringer, som målsætningen ikke imødegår til-
fredsstillende.
For en del unge kan det at tage en ungdomsuddannelse i ud-
gangspunktet synes umuligt. De farer på den ene eller anden
måde vild i systemet, og frekvensen af omvalg og frafald er for
høj.
Denne gruppe af unge er en meget heterogen gruppe som både
har forskellige faglige, sociale og personlige udfordringer, varie-
rende grader af afklaring omkring fremtiden og ofte begrænset
tillid til uddannelsessystemet og uddannelse i det hele taget. De
fleste af disse unge har dog et ønske om at få en ungdomsud-
dannelse og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ekspertgruppens anbefalinger skal hjælpe:
unge, der er i grundskolens udskoling
unge, der har – eller burde have – afsluttet grundsko-
len, men ikke er startet på en ungdomsuddannelse
eller er i ordinær beskæftigelse
unge, der er startet på en ungdomsuddannelse, men
er faldet fra
unge flygtninge og indvandrere, som har brug for yder-
ligere uddannelse eller en anden indsats for at få en
kompetencegivende uddannelse eller komme i
beskæftigelse
De politiske initiativer og reformer inden for det forbere-
dende område har over tid været usammenhængende
95-procents-målsætningen har medvirket til at fastholde et poli-
tisk og fagligt fokus på vigtigheden af uddannelse. Den har også
medvirket til, at de unge har den grundlæggende forståelse, at
adgangen til beskæftigelse og muligheder i livet i langt overve-
jende grad fås gennem uddannelse. Det kan for eksempel ses i
form af en øget søgning til de gymnasiale uddannelser, som
også bærer hovedforklaringen på det øgede antal af unge med
gennemført ungdomsuddannelse.
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
4
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Det store fokus på, hvor vigtigt det er at tage en uddannelse, sy-
nes imidlertid også at have bevirket, at de unge, som ikke umid-
delbart har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsud-
dannelse, i alt for stort omfang er startet på uddannelser, de ikke
har kunnet gennemføre. Indsatsen har dermed ikke i tilstrække-
lig grad favnet denne gruppe af unge.
Inden for det uddannelsespolitiske felt har der været stribevis af
partielle initiativer eller etablering af nye, mindre tilbud målrettet
kun en del af målgruppen. Den samlede unge-målgruppe og de
forberedende tilbud har således aldrig været behandlet som ét
samlet politikområde endsige underkastet robust sammenhæn-
gende opfølgning, evaluering eller analyse.
Konsekvenserne heraf er, at uddannelsesmulighederne i det for-
beredende system er usammenhængende, da de er udviklet
over tid i forskellige politiske sammenhænge og med forskellige
mål for øje. Uddannelsesmulighederne på det forberedende om-
råde består således af en bred pallette af uddannelsestilbud,
som udbydes af forskellige typer af institutioner og med stor va-
riation rundt om i landet.
Omkring 25 reformer og tiltag har siden år 2000 påvirket mål-
gruppen og bidraget til, at området kan forekomme knopskudt og
yderst komplekst. Der er mange tilbud til de unge, men tilbud-
dene overlapper i deres formål, og det kan være vanskeligt at få
dem til at spille sammen og hjælpe de unge med at gennemføre
en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse frem for, at de
bliver fastholdt i gentagne forløb mellem forberedende tilbud.
Uensartede finansieringsvilkår er medvirkende til væsentlige ud-
giftsforskelle i forhold til forskellige tilbud og målgrupper for kom-
munerne, som kan forvride kommunernes valg af tilbud. Derfor
er det ikke altid det bedste tilbud for den unge, kommunen fore-
slår.
Eksemplariske samarbejdsmodeller og høj faglighed
danner grundlag for anbefalingerne
Ikke desto mindre er det ekspertgruppens vurdering, at undervi-
sere, professionelle, vejledere, mentorer og sagsbehandlere i de
fleste sammenhænge yder en større indsats, end der kan for-
ventes. Det betyder, at der i dag er mange ressourcer og gode
pædagogiske, faglige og arbejdsmæssige traditioner, der kan
bygges videre på. Men medarbejderne gør det ofte på trods af
systemet snarere end på grund af det.
Flere steder arbejdes der målrettet med de iboende udfordringer
i systemet, bl.a. gennem tættere koordinering og samorganise-
ring mellem de kommunale forvaltninger.
De succesfulde samarbejdsmodeller, der eksisterer i dag, er i høj
grad drevet af professionelle ledelser og medarbejdergrupper,
der med engagement tilrettelægger indsatsen med udgangs-
punkt i den enkelte unge frem for ud fra mere snævre fagforvalt-
ningsmæssige eller institutionelle hensyn. Det er en tilgang, som
skal styrkes, og som er en del af grundlaget for ekspertgruppens
anbefalinger.
Beskæftigelse er en central del i tilrettelæggelsen og
indretningen af det forberedende område
På baggrund af den manglende sammenhæng og høje komplek-
sitet på det forberedende område har ekspertgruppen valgt at se
på den samlede indsats med fornyede øjne og netop i sin helhed.
Ekspertgruppens anbefalinger udgør et samlet bud på, hvordan
en helhedsorienteret indsats for de unge skal tilrettelægges og
indrettes med udgangspunkt i de unges behov. Det betyder, at
anbefalingerne i betydeligt omfang hænger gensidigt sammen.
Ekspertgruppens anbefalinger er struktureret i ti anbefalingsom-
råder, der i sin helhed retter sig mod den centrale styrings- og
værdikæde og i særdeleshed mod uddannelsesinstitutioner og
-tilbud samt det kommunale niveau.
Vi skal have alle med (anbefalingsområde 1)
De unge, der har de største udfordringer, tilbydes det
mest uoverskuelige system
De unge med udfordringer tilbydes i dag en lang række forskel-
lige kontaktpersoner. Men for den unge kan det i sig selv være
en udfordring at forvalte disse mange kontakter til 'systemet'.
Dertil kommer, at de mange aktører har forskellige kompetence-
og fokusområder og ofte forskellige opfattelser af hvad der er
bedst for den unge, ligesom der ofte mangler tværgående viden-
deling og koordinering af indsatsen. Dermed bliver det den unge
selv eller deres forældre, der bliver det koordinerende led.
Overgange og kontakt mellem forskellige instanser bliver identi-
ficeret af de unge som frustrerende og forvirrende.
Den nuværende ansvarsstruktur og incitamenterne i
kommunerne sikrer ikke de rette uddannelsesforløb
De forskellige forvaltninger i kommunerne med forskelligartet
lovgrundlag og finansiering giver i dag ujævne incitamenter, der
ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at den enkelte elev får det optimale
forløb.
Uensartede finansieringsvilkår er medvirkende til væsentlige ud-
giftsforskelle i forhold til forskellige tilbud og målgrupper for kom-
munerne, hvilket kan forvride kommunernes valg af tilbud. Derfor
er det ikke altid det bedste tilbud for den unge, kommunen fore-
slår og heller ikke nødvendigvis det 'bedste til prisen', da kom-
munen i overvejende grad kun har incitament til at forholde sig til
den egen-kommunale del af finansieringen.
Ekspertgruppen foreslår en ny politisk målsætning for alle unge,
hvorfor 95-procent-målsætningen skal afløses af en ny 100-pro-
cent-målsætning. Langt de fleste unge skal gennemføre en ung-
domsuddannelse, men for nogle kan erhvervskompetencer
bedst opnås via beskæftigelse.
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
5
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0006.png
100-procent-målsætningen:
Alle unge skal med. 90 procent af en ungdomsårgang skal
gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge,
der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 pro-
cent), skal opnå erhvervskompetence via bl.a. beskæfti-
gelse
En styrket ungeindsats og bedre overgange for de
unge
(anbefalingsområde 2-5)
Der skal være et klart ansvar for de unge i overgangene mellem
uddannelser. Det skal sikre bedre overlevering af elever, så de
unge bliver fastholdt i deres uddannelsesforløb og oplever en
smidigere overgang. De steder, hvor det fungerer godt i dag,
sker det på grund af dygtige medarbejdere, værdifulde ildsjæle
og stærke ledelser og til tider på trods af strukturer og lovgivning.
En ny forberedende uddannelse
(anbefalingsområde 6-10)
En tidlig indsats i udskolingen skaber afsæt for et sammenhæn-
gende videre forløb i og efter grundskolens afslutning. Det skal
ske gennem den individuelle uddannelsesplan og et eventuelt
afsøgningsforløb på baggrund af en uddannelsesparathedsvur-
dering, som i højere grad foreslås udarbejdet med rod i den un-
ges styrker og potentialer frem for alene at basere sig på, hvad
de ikke kan. Den enkelte unges behov og forudsætninger skal
være udgangspunktet i det videre uddannelsesforløb og hjælpe
dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i be-
skæftigelse.
Der skal etableres en kommunal ungeindsats, der samler vejled-
nings- og støttefunktioner. Centralt i den kommunale ungeind-
sats er de funktioner, som i dag findes i Ungdommens Uddan-
nelsesvejledning samt nye funktioner som en erhvervsbro, en
gennemgående kontaktperson og afsøgningsforløb. Dertil anbe-
fales det at inkludere funktioner fra pædagogisk-psykologisk
rådgivning (PPR), socialcenter og jobcentret i den samlede
ungeindsats.
En reduktion af kompleksiteten, et kvalitetsløft og en styrket sam-
menhæng mellem indsatserne af disse på det forberedende om-
råde skal sikres ved at samordne regler og tilbud til målgruppen.
Dette skal ske gennem etablering af en ny Forberedende Ud-
dannelse.
Centralt for den nye Forberedende Uddannelse er, at den bygger
på styrkerne i og samtidig videreudvikler en række af de nuvæ-
rende forberedende tilbud. Uddannelsen bevarer bredden i
tilbuddene på det forberedende område samtidig med, at den
øger fleksibiliteten, progression og overskueligheden, ikke
mindst for de unge.
Den nye Forberedende Uddannelse består af tre linjer: En al-
menlinje, en erhvervslinje og en produktionsskolelinje.
Ekspertgruppen opfordrer til en bred parlamentarisk samling om
en ny rammelov, til samling om bevillingsmæssig stabilitet på
området og en ikke ubetydelig afbureaukratisering.
Endelig opfordrer ekspertgruppen til, at staten og kommunerne
finder hinanden i et forpligtende samspil, og at de enkelte kom-
muner for alvor udvikler en sammenhængende politik og praksis,
der hjælper de udfordrede unge godt videre i livet.
Bagerst i denne opsummering findes et overblik over alle
anbefalinger fra ekspertgruppen i en forkortet version. For
yderligere detaljer og konkretiseringer af anbefalingsområ-
derne henvises til den fulde rapport, som kan hentes på
Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
6
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0007.png
Principper for ekspertgruppens anbefalinger
Ekspertgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i de unges behov og forudsætninger på den
ene side og ambitionerne for de unge på den anden side. På den baggrund har ekspertgruppen
lagt fem principper til grund:
1.
Vi vil noget med de unge
– samfundet skal insistere på alle unges inddragelse
og medvirken i samfundslivet. Samfundet skal have høje ambitioner for de unge,
hvilket kræver, at der skal være mål og relevante veje for alle
Uddannelsessyn
– uddannelse er stadig vejen frem for langt de fleste unge, men
uddannelse er ikke et mål i sig selv, og uddannelse kan finde sted både i en
uddannelsesinstitution, på en virksomhed og i en kombination af disse
Arbejdssyn
– beskæftigelse er en ønskværdig vej til uddannelse og medvirker til
personlig udvikling, dannelse, motivation, selvforsørgelse og afklaring om uddan-
nelse
Ungesyn
– de unge skal have mulighed for at indgå i fællesskaber, de skal ind-
drages og lyttes til og de skal gives et ansvar
Professionalisme
– professionel praksis skal danne grundlag for de unges
udvikling
2.
3.
4.
5.
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
7
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0008.png
Det har undret mig, at alternativet til at
være i gang med uddannelse på fuld
knald som de andre, det har været in-
genting og kontanthjælp…
Interviewet ung, 23 år
[…] Hvis du ikke trives og har det godt,
så kan det være nok så lige meget,
hvor dygtig din lærer er, og hvor dygtig
du selv er. Du lærer ikke noget, hvis du
sidder og har det dårligt.
Citat fra ekspertgruppens ungehøring
Generelt er der behov for mindre bureau-
krati for de unge – de skal altid vurderes og
visiteres.
Citat fra ekspertgruppens ungehøring
Jeg kom jo op med alle mulige andre ting, som jeg
så masser af potentiale i for mig. Eksempelvis høj-
skole. Jeg ville rigtig gerne på højskole for at få en
ny start igen… Men det kunne jeg ikke få lov til. Jeg
har dog efterfølgende fundet ud af, at man kan tage
et gratis højskoleophold…
Interviewet ung, 23 år
Det er fuldstændig hul i hovedet, at
man bare pusher folk til at gå på
gymnasiet, fordi det er det, samfun-
det gerne vil have.
Citat fra ekspertgruppens ungehøring
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
8
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0009.png
Kapitel I:
Ny 100-procent-målsætning…
… rummer alle unge og erstatter 95-procent-målsætningen
Vigtigheden af uddannelse er gennem mange år blevet pointeret
så ihærdigt, at uddannelse fremstår som både ubetinget middel
og mål. Ekspertgruppen ønsker at udfordre denne fasttømrede
opfattelse. Beskæftigelse er for mange unge i målgruppen ikke
alene et afgørende mål, men også et middel og en ny vej til ud-
dannelse.
gennemføre en ungdomsuddannelse, i alt for stort omfang er ble-
vet sendt ind i uddannelsestilbud, de ikke har kunnet gennem-
føre. Uddannelsesindsatsen har dermed ikke i tilstrækkelig grad
favnet denne gruppe af unge.
95-procent-målsætningen rummer ikke alle unge
Omkring 70.000 unge stod i oktober 2015 uden uddannelse eller
job. Knap otte procent svarende til 5.500 unge i hver årgang får
hverken studie- eller erhvervskompetence
ii
.
Bag disse tal gemmer der sig vidt forskellige personlige historier.
Det kan eksempelvis være den udviklingshæmmede pige, der er
i gang med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU),
den usikre dreng i færd med et produktionsskoleforløb efter et
frafald fra erhvervsskolen eller den fagligt stærke pige, der kæm-
per med angst.
Denne ret betydelige og sammensatte gruppe af unge er ikke
blevet mødt med en sammenhængende politisk tænkning med
klare principper for det forberedende områdes udvikling og en vis
tydelighed med hensyn til, hvem der politisk og administrativt har
ansvaret for området i stat og kommuner.
For at lykkes med denne gruppe af udfordrede unge skal vi sikre
en bedre vej ind i en ungdomsuddannelse, når dette giver me-
ning – især ved at forbedre de forberedende tilbud og rammerne
herfor. Men vi skal også kunne rumme, at det at tage en uddan-
nelse ikke er den bedste vej for alle.
95-procent-målsætningen, der med forskellig ordlyd har været
en politisk trosbekendelse i over 20 år, indeholder ikke en mål-
sætning for de sidste fem procent af de unge. Desuden bygger
den på et entydigt fokus på uddannelse. Dette fokus har bevirket,
at de unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at
Læs nærmere om de politiske initiativer og reformer med
betydning for målgruppen i hovedrapporten på side 52
Ekspertgruppen øger ambitionsniveauet og erstatter
95-procent-målsætningen med en 100-procent-målsæt-
ning
Ekspertgruppen vurderer, at en overordnet målsætning kan
være særdeles virkningsfuld som en drivkraft for prioriteringer på
både politisk niveau og på forvaltnings- og institutionsniveau. 95-
procent-målsætningen har drevet en positiv udvikling, men der
er behov for at formulere en ny målsætning. En ny målsætning
skal bevare 95-procent-målsætningens styrker, men samtidig
kunne rumme alle unge.
100-procent-målsætningen:
Alle unge skal med. 90 procent af en ungdomsårgang
skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de
unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse
(10 procent), skal opnå erhvervskompetence via bl.a.
beskæftigelse
Anbefalingsområde 1:
Ny 100-procent-målsætning
1.
Erstat 95-procent-målsætningen med en 100-procent-målsætning, som rummer alle unge
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
9
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0010.png
I den tidligere målsætning blev andelen, som forventes at opnå
en ungdomsuddannelse, først opgjort 25 år efter undervisnings-
pligtens ophør. Den nye målsætning rummer en ambition om, at
uddannelsesmålet skal nås otte år efter undervisningspligtens
ophør.
Figur 1 sammenligner de to målsætninger, og samtidig tegner
den prognosen for, hvor stor en andel af en ungdomsårgang i
2015, der et antal år efter undervisningspligtens ophør, forventes
at have en ungdomsuddannelse. Her fremgår det, at med den
nuværende målsætning vil 83 procent af en ungdomsårgang for-
ventes at have en ungdomsuddannelse otte år efter undervis-
ningspligtens ophør. Til sammenligning er det med den nye mål-
sætning ambitionen, at 90 procent opnår en ungdomsuddan-
nelse i samme periode. Ydermere at ti procent opnår erhvervs-
kompetencer – typisk via beskæftigelse og erhvervsrettede for-
løb. Hermed rummes alle – samtidig med, at målsætningen in-
deholder en langt mere ambitiøs tidsplan.
Med 100-procent-målsætningen vil ekspertgruppen samle poli-
tisk fokus på de unge, vi ikke er lykkedes med, især ved også at
rette opmærksomheden på beskæftigelse som både mål og
middel.
Erhvervsfokus:
100-procent-målsætningen rummer
en anerkendelse af
beskæftigelse som en vej til erhvervskompetence.
Mål-
sætningen forventes at videreføre det politiske fokus på
uddannelse som den primære vej for unge. Yderligere
forventes den at føre til nye beskæftigelsesrettede initi-
ativer for den gruppe af unge, som har glæde af en an-
den uddannelsesvej.
Figur 1:
Sammenligning mellem 100-procent-målsætningen og 95-procent-målsætningen efter otte år
Unge som er uden for målsætningen
Unge som har fået erhvervskompetencer via beskæftigelse
Unge som har gennemført mindst én ungdomsuddannelse
83%
+
0%
90%
+
10%
95-procent-målsætningen
status målt efter 8 år
Kilde: Profilmodellen, UVM; Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
100-procent-målsætningen
ambition efter 8 år
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
10
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0011.png
Kapitel II:
En sammenhængende
kommunal ungeindsats…
… der samler vejlednings- og støttefunktioner
De unge har mange forskelligartede uddannelsesforløb til rå-
dighed, og de forberedende tilbud anvendes i op til 200 for-
skellige kombinationer. I dag er der ikke tilstrækkelig sam-
menhæng mellem tilbuddene, og det betyder for mange unge,
at de tager flere forberedende forløb og ungdomsuddannel-
ser – og med forskelligt udfald – eller at de simpelthen bliver
bremset eller falder mellem flere stole i overgangene mellem
tilbud og aktører. Ekspertgruppens anbefalinger om en kom-
munal ungeindsats sigter samlet set mod at styrke og fremme
sammenhængen og kvaliteten i indsatserne i udskolingen
samt sikre bedre og mere smidige overgange mellem tilbud.
(UU), hvor den unge møder forskellige typer af kontaktpersoner
som for eksempel jobkonsulenter, mentorer, socialrådgivere,
psykologer, UU-vejledere og andre sagsbehandlere. Under gen-
nemførelse af tilbud og uddannelse kan de unge desuden have
forskellige kontaktpersoner på uddannelsesinstitutioner og i
praktik, som ud over lærere omfatter lokale vejledere, fastholdel-
sesmentorer, praktikvejledere m.fl.
For den unge kan det derfor i sig selv være en udfordring at for-
valte de mange kontakter. Dertil kommer, at de mange aktører
har forskellige kompetence- og fokusområder og ofte forskellige
opfattelser af målene for indsatsen, ligesom der ofte mangler
tværgående videndeling og koordinering af indsatsen
iii
. Dermed
kan der være en tendens til, at det bliver den unge selv, der bliver
det koordinerende led. Overgange og kontakt mellem forskellige
instanser bliver også identificeret som frustrerende og forvir-
rende af de unge. Det fremhæves i Figur 2. Dette bidrager til op-
levelsen af manglende sammenhæng og støtte i indsatsen.
Lange sagsbehandlingstider i/og mellem forvaltninger samt
ukoordinerede indsatser er medvirkende til, at der opstår pauser
med negative konsekvenser i de unges uddannelsesforløb.
Områdets kompleksitet hænger sammen med et delt myndig-
hedsansvar for de unge. Myndighedsansvaret for unge efter
grundskolen og den konkrete indsats er afhængig af den unges
alder og beskæftigelsessituation og forvaltes af hhv. UU og job-
centrene – samtidig med, at den unge selv kan gå videre til en
række tilbud. Myndighedsansvaret risikerer at forvitre mellem
forskellige kommunale organiseringer. Dertil kommer, at der i UU
og jobcentrene er forskellige definitioner af begrebet ’uddannel-
sesparathed’, som i hvert sit regi danner grundlag for hver sin
indsats. Som resultat er samarbejdet mellem aktørerne så at
sige ikke noget, der giver sig selv.
Potentialet for samarbejde er til gengæld iøjnefaldende, når man
ser nærmere på kommunerne med de bedste resultater relativt
til deres socioøkonomiske vilkår. Her understøttes et tæt samar-
bejde i form af for eksempel et fast samarbejdsforum mellem job
Det nuværende tilbudslandskab er ikke indrettet til de
unges bedste
Unge, der af forskellige årsager ikke går i gang med uddannelse
eller beskæftigelse umiddelbart efter grundskolen, eller som fal-
der fra en uddannelse, søger som oftest hjælp for at opnå forsør-
gelse, få vejledning og hjælp til at håndtere forskellige former for
vanskeligheder eller udfordringer.
Afhængig af den unges situation og eventuelt personlige udfor-
dringer kan den unge – særligt de mest sårbare – være i kontakt
med en lang række aktører. Kontakten kan være samtidig mel-
lem flere aktører eller på forskellige tidspunkter i de unges sam-
lede forløb og både forud for og under efterfølgende tilbud og
uddannelse.
Læs nærmere om uddannelsestilbud på det forberedende
område og de unges forløb i hovedrapporten på side 37
Disse aktører omfatter for eksempel en eller flere kommunale
forvaltninger, pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), social-
centre, jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning
Anbefalingsområde 2-5:
En sammenhængende kommunal ungeindsats
2.
3.
Styrk den tidlige indsats i udskolingen
Skab en sammenhængende kommunal ungeind-
sats
4.
5.
Tildel én kontaktperson per ung
Placer et klart ansvar i overgangene mellem uddan-
nelser
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
11
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0012.png
centret og UU-centret, en formel samarbejdsaftale, organisering
efter bl.a. de unges aldersgrupper eller gennem fælles møder,
hvor nye regler og bestemmelser drøftes, og hvor man taler om
faglige emner. Det kan dog ikke påvises, at placeringen af job-
centret og UU i samme hus, under samme forvaltning eller under
samme ledelse, alene kan skabe bedre resultater – samarbejdet
skal understøttes af andre tiltag. Sådanne samarbejder udfor-
dres af betydelige kulturelle forskelle mellem UU og jobcenteret,
hvad angår deres arbejdsmetoder og tilgange til de unge.
Det forberedende områdes kompleksitet knytter sig derfor i lige
så høj grad til de mange veje ind i systemet, de mange ujævne
vejlednings- og støttemuligheder samt de mange aktører på
området.
Der er behov for en sammenhængende kommunal un-
geindsats
Ekspertgruppen anbefaler, at den kommunale ungeindsats over-
tager funktionerne i UU og får ansvar for den unges uddannel-
sesplan, tilrettelæggelse af afsøgningsforløb, koordinering af
kontaktpersoner samt etablering af en erhvervsbro. Den kommu-
nale ungeindsats skal derfor varetage de funktioner, der i dag
hører under UU samt de vejledningsfunktioner, der varetages af
jobcentrene. Den kommunale ungeindsats vil også kunne vare-
tage en koordinerende rolle og samarbejde med både grundsko-
ler, virksomheder og ungdomsuddannelser om støttefunktio-
nerne.
Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at der sikres en effektiv ko-
ordinering af de funktioner, der i dag bl.a. varetages af hhv. job-
centre og UU over for de unge. Ekspertgruppen noterer sig, at
der allerede er et tæt og konsolideret samarbejde mange steder
i landet, hvor man kan hente erfaringer. Det foreslås, at kommu-
nerne fremadrettet er opmærksomme på at konsolidere og ud-
bygge indsatsen yderligere. Denne indsats skal fokusere på
Etablering af en stærk fælles struktur mellem jobcenter-funk-
tioner og øvrige kommunale funktioner og indsatser i forhold
til de unge. Det skal sikre én indgang for den unge. Det kan
for eksempel ske i form af samorganisering, som det er til-
fældet i en række kommuner.
Der mangler en sammenhængende indsats på de mest
kritiske tidspunkter
Som det er i dag, oplever målgruppen ofte flere overgange i de-
res forløb frem mod en ungdomsuddannelse. Ofte er der ikke en
tilstrækkelig og sammenhængende indsats over for de unge i
overgangen til uddannelse, ved frafald fra uddannelse eller i
overgangen mellem forvaltninger. Dette gør sig især gældende
ved overgangen til det 18. år.
Det er typisk i overgangene, at de unges faglige, personlige og
sociale udfordringer særligt bliver synlige, om end det ikke nød-
vendigvis er her, de opstår. Det gælder især for sårbare unge,
der for eksempel kan have svært ved at håndtere skift i miljø og
leve op til de nye krav, de oplever i overgangen. Samtidig er en
række unge sårbare over for de pauser og inaktive perioder af
selv kort varighed, der kan opstå fra en ung falder fra eller ud-
meldes fra et forberedende tilbud eller en ungdomsuddannelse,
til den unge er tilmeldt og påbegynder et nyt tilbud. Derudover
knytter der sig forskellige støttemuligheder og -vilkår til forskel-
lige tilbud, hvorfor overgangen mellem forberedende tilbud kan
betyde tab af støtte.
Figur 2:
De unges overblik over uddannelsessystemet
Hvor enig er du i, at uddannelsessystemet er svært at over-
skue?
50 procent af de
unge mener, at ud-
dannelsessystemet
generelt er svært at
overskue
De unge har et godt overblik over de forberedende tilbud
Kun 4 procent af de
adspurgte aktører
mener, at de unge
har et godt overblik
over de forbere-
dende tilbud
n = 1.005 - Ungesurvey: 1.005 unge på 15-24 år, som ikke har gennemført en
ungdomsuddannelse
Kilde: QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
n = 26 – Områdebesøg: 26 aktører på området (fx kommunale forvaltninger,
jobcenter, UU-center, forberedende tilbud, erhvervsskoler mv.)
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
12
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0013.png
Etablering af faste procedurer for dialog og samarbejde på
tværs af jobcenter og den kommunale ungeindsats.
Uddannelsesparathedsvurderingen skal fokusere på,
hvad de unge kan
Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal i højere grad
være baseret på, hvad de unge kan og ikke alene, hvad de vur-
deres til ikke at kunne. Den skal fungere som en statussamtale,
der skitserer og igangsætter et forløb med en handleplan og en
proces, der gælder for resten af udskolingsforløbet. Den sikrer,
at alle kan vurderes parate til noget. Den unges planer for forlø-
bet fra grundskolen og til afsluttet ungdomsuddannelse registre-
res i en uddannelsesplan, som endvidere danner grundlag for
eventuelt optag i Forberedende Uddannelse.
Med en tværgående kommunal ungeindsats, der samler de funk-
tioner, kompetencer og indsatser, der knytter sig til de unge på
tværs af lovgivning samles ekspertiser, så disse kan samarbejde
om et fælles mål for den enkelte unge.
Den kommunale ungeindsats skal sikre, at ansvaret for de unge,
når de forlader grundskolen, og indtil de fylder 30 år, er præcist
og effektivt forankret. Det skal medvirke til en samlet og koordi-
neret indsats, der tilstræber, at alle unge får tilstrækkelige fag-
lige, sociale og personlige kompetencer til at gennemføre en
ungdomsuddannelse.
En tidligere og mere systematisk indsats i udskolingen
skal styrkes
Det er ekspertgruppens vurdering, at en tidligere og mere syste-
matisk indsats i grundskolens udskoling udgør en central del af
løsningen for at styrke den samlede indsats. Grundskolen har
med folkeskolereformen og ”den åbne skole” fået gode mulighe-
der for at indgå tættere samarbejde med det lokale forenings- og
erhvervsliv. Der kan indsatsen i udskolingen samles i et karriere-
læringsperspektiv, så vejledningsaktiviteter understøttes og ak-
tualiseres i den faglige undervisning –heriblandt en højere grad
af erhvervspraktik og inddragelse af virksomheder.
Samtidig anbefaler ekspertgruppen, at der igangsættes et udred-
ningsarbejde, som beskriver omfanget af frafald og dets årsager,
og at der på den baggrund sættes systematisk ind mod frafald i
grundskolen.
Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger omkring
uddannelsesparathedsvurdering, afsøgningsforløb, m.m. i
hovedrapporten på side 73
Hvis de unge er uafklarede med hensyn til uddannelsesvej, kan
de tilbydes et afsøgningsforløb, hvor de får styrket deres mulig-
heder for at træffe valg.
Endvidere bør intensive lærings-/turboforløb tages i anvendelse,
hvis disse efter afprøvning viser positive resultater. Der skal des-
uden tages tydeligere skridt for at komme negative konsekven-
ser af ordblindhed til livs. Ingen bør forlade grundskolen uden at
kunne læse og regne eller have de nødvendige, kompenserende
værktøjer til rådighed.
Figur 3: Ressourcer og funktioner i den sammenhængende kommunale ungeindsats
Ændret lovgivning
Ændret kommunal praksis og evt. justering af relevant lovgivning
Støttefunktioner
SSP
PPR
SPS
Turboforløb
Misbrugsindsats
Mentorer
Læsevejleder
Vejledning
Erhvervsbro
Kontaktperson
Uddannelsesvejledning
Opfølgning på UPV
Én samlet funktion for alle
virksomhedsrettede aktiviteter for
de unge
Entydig virksomhedskontakt
Praktikforløb
Virksomhedsmentorer
Afsøgningsforløb
Brobygningsforløb
Introduktionsforløb
Jobvejledning
Forkortelser: Kriminalpræventivt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP), Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), Specialpædagogisk støtte (SPS), Uddannel-
sesparathedsvurdering (UPV)
Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
13
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0014.png
Placér et klart ansvar i overgange
Det er ekspertgruppens vurdering, at de unges overgang mellem
to tilbud/uddannelser kan understøttes bedre. Dette kan for ek-
sempel opnås gennem fastsættelse af enkle procedurer i forbin-
delse med elevers overgange eller for udveksling af elever mel-
lem relevante tilbud/uddannelser, ved øget digitalisering som for
eksempel bedre brug af samtykkeerklæringer og overlevering og
kvalitetssikring af data mellem institutioner samt ved større flek-
sibilitet i forbindelse med den unges optag på et tilbud – for ek-
sempel ved at starte med snusepraktik eller korte perioder med
deltagelse i eksisterende undervisningsforløb.
På strukturelt niveau kan de unges overgang styrkes ved at præ-
cisere ansvaret for de unge, der er i risiko for eller falder fra en
uddannelse. En central anbefaling fra ekspertgruppen er derfor,
at der sikres et kædeansvar, ved at alle afgivende institutioner
forpligtes til at overlevere en ung, der falder fra. På den måde
sikres det, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej
mod uddannelse eller job. Det generelle princip gælder ved alle
overgange. I tilfælde hvor den unge falder fra ved overgangen,
overtager den kommunale ungeindsats ansvaret. For visse sår-
bare unge kan det være relevant at trække på den centrale kon-
taktperson i overgangen.
Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger om ord-
blindeundervisning og specialpædagogisk støtte i hoved-
rapporten på side 75 og side 124
Den unge skal have én gennemgående kontaktperson
De unge vil i dag typisk møde mentorordninger i regi af uddan-
nelses-, beskæftigelses- eller sociallovgivning. Derudover mø-
der de unge en række frivillige eller projektfinansierede mentor-
ordninger lokalt, regionalt eller nationalt, som ikke er underlagt
en tværgående koordinering, endsige styring. Flere unge risike-
rer ”at skulle være sagsbehandler for egen sag” ved kontakt med
flere forskellige myndigheder eller forvaltninger.
Det er ekspertgruppens vurdering, at særligt de sårbare unge
kan have behov for én gennemgående kontaktperson, der følger
de unge i overgangene og støtter den unge gennem hele forlø-
bet frem mod en ungdomsuddannelse og beskæftigelse – her-
under i forbindelse med kontakt med forskellige myndigheder.
Ekspertgruppen anbefaler derfor, at unge, der af personlige eller
sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, ud fra et
princip om ”en fast hånd i ryggen” tilknyttes én gennemgående
kontaktperson, der hjælper dem med at finde vej fra grundsko-
len, på tværs af indsatser, til optagelse på og afslutning af den
Forberedende Uddannelse og/eller ungdomsuddannelse. Støt-
ten skal således styrke sandsynligheden for, at den unge faktisk
starter på et uddannelsesforløb, møder op og gennemfører,
samt at den unge lærer af sine erfaringer og forløb, så erfarin-
gerne kan være medvirkende til at bygge bro til det næste skridt.
Den gennemgående kontaktperson afløser ikke den løbende
støtte og de mentorlignende interaktioner, der allerede i dag fo-
regår mellem for eksempel lærere og elever. Men kontaktperso-
nen skal afløse de punktvise mentorrelationer, som den unge
kan møde i vejlednings- og uddannelsessystemet.
Erhvervsfokus:
Erhvervspraktik inddrages som en del af en styrket ind-
sats i udskolingen.
I det omfang, frikommuneforsøgene viser sig positive,
anbefaler ekspertgruppen, at eud8 og eud9 og er-
hvervsklasser udbredes som et generelt tilbud til de
unge i udskolingen.
Der etableres en erhvervsbro i den kommunale unge-
indsats. Denne bro omfatter en samling af funktioner i
relation til virksomhedskontakt i ungeindsatsen med det
sigte at opnå en aktiv og målrettet involvering af er-
hvervslivet.
Erhvervslivet kan eventuelt understøtte praktikforløb
med en virksomhedsmentor.
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
14
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0015.png
Figur 4:
En sammenhængende kommunal indsats giver de unge én indgang og samler aktørerne på området
?
?
Mentor
Støttekontakt
UU-center
Erhvervsklasse
Jobcenter
SSP
Egne veje
PPR
?
I DAG
SPS
Misbrugscenter
FREMADRETTET
!!
Uddannelsesplan
Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
15
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0016.png
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
16
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0017.png
Kapitel III:
En ny Forberedende
Uddannelse etableres…
… for at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmulig-
heder, der findes på det forberedende område i dag
Der er behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud, der
imødekommer de unges diversitet og forskellige behov. I dag
beror en fleksibel anvendelse af uddannelsesmulighederne
imidlertid på, at uddannelsestilbuddene kombineres på tværs
af lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De
mange enkeltstående tilbud i et opdelt lovgivningsmæssigt
og institutionelt setup understøtter ikke et integreret og tvær-
gående blik på de unges behov, smidige overgange eller en
helhedstænkning i indsatsen. For at styrke sammenhængen
og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der fin-
des på det forberedende område i dag, skal der derfor i en
rammelov etableres en tresporet ny Forberedende Uddan-
nelse, som bygger på styrkerne ved og videreudvikler en
række af de nuværende forberedende tilbud – og som der-
med erstatter disse.
mellem dele af målgrupperne. Det medvirker til at øge komplek-
siteten samt skaber uhensigtsmæssige incitamenter for de for-
skellige aktører.
Ansvaret for finansieringen af forberedende uddannelsestilbud
varierer mellem kommunal og statslig finansiering. Nogle tilbud
er for eksempel helt eller delvist statsligt finansierede, mens an-
dre er kommunalt finansierede. For eksempelvis Kombineret
Ungdomsuddannelse (KUU) gælder det særlige, at den er di-
mensioneret med en grænse for den samlede aktivitet – og der-
med et økonomisk loft. Dertil kommer, at kommunerne finansie-
rer de tilbud, de selv iværksætter i regi af beskæftigelsesindsat-
sen.
Derudover varierer finansieringen efter målgruppe. For eksem-
pel finansieres unges deltagelse på Almen voksenuddannelse
(avu) af kommunen, hvis den unge er under 18, mens det finan-
sieres af staten, hvis den unge er fyldt 18 år. Er den unge over
18 år meldt ledig i regi af jobcenteret, så finansierer kommunen,
dog med op til 50 procent statsrefusion. Et andet eksempel er, at
kommunen finansierer hele eller en del af opholdet på produkti-
onsskoler, hvis den unge har brugt et år med statslig medfinan-
siering.
De uensartede finansieringsvilkår indebærer, at kommunerne
har væsentlige udgiftsforskelle til forskellige tilbud og målgrup-
per. Forskellene i finansieringsform kan for eksempel påvirke
kommunernes valg af tilbud, så det ikke altid er det bedste tilbud
for eleven, der foreslås – heller ikke nødvendigvis det ”bedste til
prisen”, da kommunen kun har incitament til at forholde sig til den
kommunale del af finansieringen. Derudover understøtter den
uensartede finansieringsstruktur ikke i tilstrækkelig grad priorite-
ring af investeringer i tidlige indsatser.
Det delte myndighedsansvar giver ujævne incitamenter
for kommunerne
Kompleksiteten på området i dag hænger sammen med, at det
kommunale myndighedsansvar varetages af mange forskellige
aktører, og at der følgeligt er mange aktører involveret i den sam-
lede indsats over for de unge. De kommunale jobcentre har an-
svaret for unge over 18 år og helt frem til uddannelses- eller job-
start.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at undervisningspligtige
børn indskrives i folkeskolen eller får undervisning, der står mål
hermed, samt ansvaret for de 15-17-årige, der har pligt til at være
i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Dette medfø-
rer, at der er en øget risiko for, at man taber eller bremser de
unge i overgangene mellem uddannelser, jf. kapitel II.
Uensartede finansieringsvilkår påvirker kommunernes
valg af tilbud
Med det delte myndighedsansvar følger uensartede finansie-
ringsvilkår, som varierer både mellem kommuner og staten og
Anbefalingsområde 6-9:
En ny Forberedende Uddannelse
6.
7.
Etablér en ny Forberedende Uddannelse
Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommu-
nerne
8.
9.
Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel
Skab en ny selvstændig institutionsform for den For-
beredende Uddannelse
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
17
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0018.png
Forfejlet incitamentsstruktur medvirker til barrierer i
overgange
En række af institutionerne er statsligt selvejende institutioner
som for eksempel Voksenuddannelsescentre (VUC), og er-
hvervsskoler, mens andre er privat selvejende (for eksempel frie
fagskoler) og andre kommunale (for eksempel kommunal 10.
klasse/EUD10). Institutionerne er underlagt forskellig instituti-
onslovgivning – også inden for det statsligt selvejende område –
og deres driftstilskud er forskelligt finansieret. Idet mange institu-
tioner deler målgruppe, og idet deres tilskud afhænger af antallet
af elever og varigheden af deres forløb, har institutionerne en
naturlig tilskyndelse til at tiltrække eleverne. Den nuværende fi-
nansieringsstruktur lægger således ikke i udgangspunktet op til
at samarbejde om en sammenhængende indsats for de unge.
Derved begrænses institutionernes ellers målrettede arbejde af
strukturelle barrierer.
En ny Forberedende Uddannelse etableres
Ekspertgruppen anbefaler en reduktion af kompleksiteten og
styrkelse af sammenhængen mellem samt kvaliteten af indsat-
serne. Dette skal ske gennem etablering af en ny Forberedende
Uddannelse, som integrerer og erstatter en række af de nuvæ-
rende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny rammelov.
Der skabes hermed nye rammer for, at de unge, der ikke påbe-
gynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen,
får forløb uden omveje og nederlag frem mod ungdomsuddan-
nelse eller beskæftigelse. Derigennem er det hensigten at redu-
cere frafald, omvalg og inaktive perioder samt medvirke til, at
færre unge melder sig som ledige i beskæftigelsessystemet.
Dette skal sikres ved at bibringe de unge kundskaber og færdig-
heder, afklaring og motivation, for at fremme deres mulighed for
at gennemføre en ungdomsuddannelse, deltage i arbejdslivet
samt styrke deres personlige myndighed og demokratiske dan-
nelse. Det skal fremme virkelyst og robusthed, grundighed og
nysgerrighed samt tillid til egne og fællesskabets muligheder.
De grundlæggende principper, der skal sikre dette, er listet ne-
denfor.
I den Forberedende Uddannelse skal:
Der tages udgangspunkt i den enkelte unges forudsætnin-
ger, faglige niveau og potentiale.
Læs nærmere om udfordringsbilledet forbundet til forfej-
lede incitamentsstrukturer i hovedrapporten på side 95.
Figur 5:
Aktivitet i 2015 fordelt på tilbud, under 30 år (elevtal)
Note: Aktivitetstallet dækker alene over den del af undervisningen, der er tilrettelagt som skoleforløb. Eleverne i praktik er således ikke en del af opgørelsen. Elevtallene er for skoleåret
2014/15, og er baseret på antal personer i uddannelse på tælletidspunktet – derfor er der for STU ikke tale om et årsaktivitetstal.
Kilder: FFL16 og regnskabstal for 2015, hvis ikke andet er oplyst
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
18
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0019.png
Figur 6:
Den ny Forberedende Uddannelse sammenlignet med de forberedende tilbud
i dag
ses, og så tilbuddets afklarende sigte tilgodeses, og der sik-
res progressionen i den enkeltes forløb og vejen banes til
gennemført uddannelse eller beskæftigelse.
Der gives mulighed for, at den enkelte unge kan få et målret-
tet forløb med klar progression og med tilhørsforhold til et
hold med et socialt og fagligt fællesskab.
Der være klart indhold, der sigter mod at gøre den unge parat
til efterfølgende at påbegynde og gennemføre en kompeten-
cegivende ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse
Frit optag for målgruppen
Optag forudsætter målgruppevurdering eller visitering
Skolen afgør, hvem der kan optages
Andre særlige krav for optagelse
Bestemt af Uddannelsesplan
Den ny Forberedende Uddannelse henvender sig til unge under
30 år, der kan profitere af tilbuddets indhold, og omfatter:
Unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og
for hvem kommunen efter grundskolen har vurderet, at For-
beredende Uddannelse er den bedste vej til uddannelse eller
beskæftigelse, og som følgeligt er anbefalet hertil samt
Unge under 30 år, der er faldet fra en ungdomsuddannelse
eller er uden beskæftigelse, og hvor kommunen i uddannel-
sesplanen har vurderet Forberedende Uddannelse som den
bedste vej til uddannelse og beskæftigelse.
I DAG
Målgruppen omfatter således alle unge under 30 år, der burde
have eller har gennemført grundskolen, men som ikke er fortsat
i uddannelse eller beskæftigelse på eget initiativ.
Eksisterende uddannelsestilbud integreres i den ny
Forberedende Uddannelse som en ny selvstændig in-
stitutionsform
Udgangspunktet for den Forberedende Uddannelse er, at de ek-
sisterende tilbud for unge under hhv. 25 år og 30 år – produkti-
onsskoler, erhvervsgrunduddannelse (egu), KUU, Forbere-
dende Voksenuddannelse (FVU), Almen voksenuddannelse
(avu) og ordblindeundervisning (OBU) – integreres i det nye til-
bud. Det betyder, at disse uddannelsestilbud til den omfattede
målgruppe nedlægges, og der slås i princippet en streg over alle
eksisterende retskilder for tilbuddene. Dermed er den Forbere-
dende Uddannelse stærkt medvirkende til at sænke kompleksi-
teten. Systemets kompleksitet sænkes ydermere ved, at forløbet
for den unge fremadrettet vil være bestemt af vedkommendes
uddannelsesplan, som derfor også vil fungere som nøglen til de
respektive tilbud. Ekspertgruppen finder det vigtigt, at de velfun-
gerende tilgange og gode faglige kulturer inden for de eksiste-
rende tilbud bevares og videreføres i et nyt tilbud. Den nye insti-
tutionsform skal medvirke til en samlet og styrket udvikling af ar-
bejdet med målgruppen.
Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
De nuværende tilbuds styrker og gode erfaringer samt vari-
ation i indhold og tilgange til læring skal integreres – herun-
der tilrettelagt med elementer af værkstedsundervisning,
praktik og almene fag i et trygt ungdoms- og læringsmiljø.
Der skal sigtes mod beskæftigelse, produktion og uddan-
nelse.
Der være en fleksibel opbygning, så spændvidden i de un-
ges faglige niveau og personlige ønsker og behov tilgode-
FREMADRETTET
Læs nærmere om de øvrige forbedrende tilbud, som ikke
inkluderes i den Forberedende Uddannelse i hovedrappor-
ten på side 129
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
19
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0020.png
Den Forberedende Uddannelse består af en almenlinje,
en erhvervsline og en produktionsskolelinje
Den Forberedende Uddannelse skal være fleksibelt bygget op,
så den kan imødekomme den enkelte unges ønsker og behov –
det vil sige dens byggeklodser skal kunne sættes fleksibelt sam-
men og justeres undervejs for at sikre progressionen i den en-
kelte unges forløb.
Den Forberedende Uddannelse bygges op om følgende linjer:
Almenlinjen: Teoretisk undervisning kombineret med praksis
samt kombinationsforløb.
Produktionsskolelinjen: Produktion i værksted kombineret
med teori.
Erhvervslinjen: Praktik i ordinær virksomhed kombineret
med teori.
Almenlinjen vil kunne udvikle og videreføre indhold og metoder
fra FVU og avu, produktionsskolelinjen fra de nuværende pro-
duktionsskoler og KUU, og erhvervslinjen vil tilsvarende udvikle
og videreføre indhold og metoder fra egu. Indholdet i linjerne skal
tones, så de på forskellig vis forbereder den unge til at gennem-
føre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
De tre linjer bygges op af elementer, der sammensættes i for-
skellige moduler, som det fremgår af Figur 7. Hvert modul har en
række slutmål. Modulerne vil, med forskellig vægtning og toning,
omfatte teori og praksis. Dertil skal der være fokus på de unges
livssituation, så de i bred forstand styrker deres selvstændighed
og almene dannelse i deres livsførelse.
Læs nærmere om indholdet af den Forberedende Uddan-
nelse i hovedrapporten på side 127
Med modulopbygningen er tilbuddet bygget fleksibelt op, så va-
righeden af den enkelte unges forløb i vid udstrækning er tilpas-
set den unges behov. De unges forløb, herunder indgangsni-
veau, fastlægges af kommunen sammen med den unge og med
inddragelse af Forberedende Uddannelse. Den samlede varig-
hed skal tage udgangspunkt i en vurdering af den unges faglige,
personlige og sociale forudsætninger samt det mål, der fastlæg-
ges i den unges uddannelsesplan i dialog med den unge. Nogle
elever vil have behov for forløb af kortere varighed end et halvt
år, for eksempel for at forbedre deres niveau i dansk og/eller ma-
tematik for at opfylde adgangskravene til for eksempel en er-
hvervsuddannelse.
Der vil også være mulighed for eksempelvis at overgå til en er-
hvervsuddannelse eller beskæftigelse, før en linje er afsluttet,
hvis den unge er klar til det. Andre unge vil have behov for forløb
af længere varighed end et halvt år. Den maksimale varighed for
et forløb er to år.
Tidligere kunne de unge tage nye grundforløb på erhvervsud-
dannelserne mange gange uden at komme længere end dertil.
Nu kan der være en risiko for, at FVU og avu overtager denne
Figur 7:
Modulernes kompetenceniveauer på tværs af linjer i den ny Forberedende Uddannelse
Almenlinjen
2/3 teori, 1/3 praksis
Produktionsskolelinjen
2/3 produktion, 1/3 teori
Erhvervslinjen
2/3 praktik, 1/3 teori
Modul 3
K-niveau 3
Modul 3
K-niveau 3
Almene fag
K-niveau 2
Modul 2
K-niveau 2
Modul 2
K-niveau 2
Almene fag
K-niveau 1
Modul 1
K-niveau 1
Modul 1
K-niveau 1
Basismodul
FVU niveau
Afsøgningsforløb
Basismodul
Faglig introduktion
Note: Figuren angiver kvalifikationsniveauer og ikke den tidsmæssige længde af linjer eller moduler. Den procentmæssige vægtning af teori/praksis/produktion er alene en skønnet vægtning.
K-niveau refererer til niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang læring.
Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
20
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0021.png
"karusselfunktion". Ekspertgruppens anbefalinger minimerer risi-
koen for noget tilsvarende ved at placere ansvaret for adgangen
til Forberedende Uddannelse hos den kommunale
ungeindsats og ved at sikre, at der er fokus på progression i den
Forberedende Uddannelse. De unge udelukkes ikke fra at gen-
tage et forløb, men en række forhold minimerer sandsynligheden
herfor. Der vil være et vedvarende fokus på progression via ud-
prøvning efter moduler, en kommunal anbefalingsmekanisme og
et medfinansieringsmodul, der mindsker sandsynligheden for
gentagende forløb.
Alle, der optages i den Forberedende Uddannelse, skal – uanset
udfordringer – opnå grundlæggende kompetencer i dansk og
matematik. Dette følger af, at grundlæggende kompetencer i
dansk og matematik er en forudsætning for at blive optaget på
en ungdomsuddannelse og for i almindelighed at kunne begå sig
og deltage i samfundslivet i øvrigt. Undervisningen i matematik
og dansk kan i forskellig grad have en praktisk tilgang, men skal
i sit udgangspunkt tilbyde et alternativ til meget ”skolebaserede”
undervisningsformer, som mange af de unge ikke har gode erfa-
ringer med. I den forbindelse skal nye bekendtgørelser sikre, at
mål, indhold og tilrettelæggelse af de almene fag – herunder
dansk og matematik – bliver praksis- og fagorienteret.
Ved afslutning af en linje med afsluttende prøver udstedes der et
uddannelsesbevis med angivelse af det relevante erhvervstema
og beskrivelse af opnået viden, færdigheder og kompetencer.
At optagelse i den Forberedende Uddannelse skal
bero på kommunal anbefaling med udgangspunkt i ud-
dannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en
overordnet vurdering af den unges ønsker og forud-
sætninger.
Kommunerne får det entydige myndighedsansvar for at
koordinere indsatsen og understøtte den unge
Ekspertgruppen anbefaler, at myndighedsansvaret for de unge
præciseres, så kommunerne får det entydige ansvar for at koor-
dinere indsatsen og understøtte den unge, indtil den unge har
gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået beskæf-
tigelse uanset den unges alder og beskæftigelsessituation. Dette
gælder således alle unge under 30 år, der har forladt grundsko-
len, men hverken er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.
Med myndighedsansvaret får kommunerne som opgave at koor-
dinere indsatsen og understøtte den unge via uddannelsespla-
nen og opfølgning på denne, indtil den unge har gennemført en
ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Myndighedsansva-
ret omfatter, at optagelse i den Forberedende Uddannelse beror
på kommunens anbefaling samt ansvar, og at denne ’anbefa-
lingskompetence’ gælder alle uddannelsesrettede regulerede til-
bud på det forberedende område. Hermed gælder denne ene
indgang hele feltet.
Kommunen skal således foretage en vurdering af og vejlede de
unge. Langt de fleste unge vil følgeligt enten starte på en er-
hvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, mens nogle af
de øvrige unge vil starte på et forløb i den Forberedende Uddan-
nelse og modtage en målrettet indsats rettet mod uddannelse
eller job.
Givet ovenstående forløb og indhold er følgende rammer
afgørende for den Forberedende Uddannelse:
At regler og tilbud til de unge samles i en rammelov om
en ny Forberedende Uddannelse, der skaber sam-
menhæng og overblik for de unge og aktørerne i ud-
dannelsessystemet og fremmer en yderligere professi-
onalisering af feltet.
At den Forberedende Uddannelse bygges op med tre
linjer med betydelig fleksibilitet horisontalt (mulighed
for at skifte linje og mulighed for at inddrage elementer
fra en anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige på-
og afstigningsniveauer) samt med muligheder for indi-
viduel støtte.
At der i den Forberedende Uddannelse etableres en
funktion til understøttelse af de virksomhedsrettede ak-
tiviteter (erhvervsbro).
At der i den Forberedende Uddannelse gøres brug af
frivillige og foreninger i lokalsamfundet til at skabe et
godt uddannelsesmiljø med eksempelvis lektiehjælp,
aktivitetsgrupper, støtte til flygtninge/indvandrere mv.
At der i den Forberedende Uddannelse skal være en
systematisk og målrettet indsats, så alle – uanset de-
res baggrund – har mulighed for at få hjælp til at over-
komme eventuelle læsevanskeligheder, samt at mulig-
heden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmonise-
res med andre ungdomsuddannelser.
Der fastlægges en enstrenget styrings- og finansie-
ringsmodel
For at imødekomme de uhensigtsmæssigheder, som et differen-
tieret styrings- og finansieringsansvar har medført, anbefales én
finansierings- og styringsmodel, der indebærer, at staten får det
styringsmæssige ansvar for det forberedende område, mens fi-
nansieringen deles mellem stat og kommune med en betydelig
kommunal medfinansiering.
Styrken ved denne model er, at der med et statsligt styringsan-
svar fastlægges ensartede standarder for kvalitet, tilsyn og bevil-
lingsniveau, mens men kommunale medfinansiering – sammen
med det kommunale myndighedsansvar mv. for målgruppen –
understøtter den lokale prioritering og sammenhængen til indsat-
serne i grundskolen og på beskæftigelsesområdet.
Det styringsmæssige ansvar indebærer således, at staten får det
overordnede økonomiske, institutionelle og tilsynsmæssige an-
svar for området. Dette indbefatter, at den konkrete tilskudsmo-
del og den samlede nationale prioritering af området fastlægges
af Folketinget gennem vedtagelse af de årlige finanslove. Det
delte finansieringsmæssige ansvar indebærer, at kommunerne
refunderer en del af udgifterne til staten. Den kommunale medfi-
nansiering vil give kommunerne et økonomisk incitament til at
skabe en sammenhængende indsats mellem tidlige indsatser i
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
21
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0022.png
grundskolen, den Forberedende Uddannelse og indsatserne på
beskæftigelsesområdet.
Ekspertgruppen anbefaler, at det statslige styringsansvar ud-
møntes som statsligt selveje, baseret på en tilskudsmodel med
aktivitetsuafhængige grundtilskud og taxametertilskud, eventuelt
et resultatbaseret tilskud. Det sker for at skabe parallelitet i
styring, drift og tilsyn til erhvervsskolerne, de offentlige almene
gymnasier og voksenuddannelsescentrene samt sikre det lokale
ansvar. Modellen kan dermed sikre sammenhæng til og er for-
enelig med den styringsform, der gælder for mange af de institu-
tioner, der i dag udbyder ungdomsuddannelser og visse af de
forberedende tilbud.
Ekspertgruppen anbefaler dertil, at kommunerne repræsenteres
(uden flertal) i institutionernes bestyrelser med henblik på at un-
derstøtte det kommunale myndighedsansvar.
Endvidere anbefales det, at det lokale erhvervsliv og repræsen-
tanter for ungdomsuddannelserne repræsenteres i institutioner-
nes bestyrelse.
Erhvervsfokus:
I institutionen for Forberedende Uddannelse oprettes en
erhvervsbroen,
jf. kapitel II, som konkret vil understøtte
de virksomhedsrettede aktiviteter.
Der anbefales en mulighed for
praktik
i op til otte uger
på alle moduler af den ny Forberedende Uddannelse.
Det lokale erhvervsråd og erhvervsnetværk inddrages
direkte i indsatsen med en dedikeret
plads i bestyrelsen
for institutionen for Forberedende Uddannelse.
Figur 8:
En sammenhængende kommunal indsats guider vej til en ny Forberedende Uddannelse samt øvrige tilbud
Frit optag for målgruppen
Optag forudsætter målgruppevurdering eller visitering
Skolen afgør, hvem der kan optages
Andre særlige krav for optagelse
Bestemt af Uddannelsesplan
?
?
Mentor
Støttekontakt
UU-center
Erhvervsklasse
Jobcenter
SSP
Egne veje
PPR
?
I DAG
SPS
Misbrugscenter
BESKÆFTIGELSE
FREMADRETTET
!!
Uddannelsesplan
Kilder: Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
22
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0023.png
TABEL 1:
Forandringer som følge af ekspertgruppens anbefalinger
I DAG
Mange love
Lovgrundlag
Institutionsstruktur
FREMADRETTET
Én rammelov
Forskellig forankring af tilbud i forskellige in- Én institutionsform som ramme for faste for-
stitutionstyper eller institutionssamarbejde
løb med progressionsmål og mulighed for in-
dividuel tilpasning og større inddragelse af er-
hvervsliv
Meget varierende institutionsstørrelser og
kollegiale miljøer
En afbalanceret størrelse for ungemiljøer og
kollegial udvikling
Institutionsstørrelse
Geografisk fordeling
Variation på tværs af institutionsformerne.
Der sikres en national uddannelsesdækning
Det gør sig for nogle tilbud gældende, at det med en geografisk fordeling af institutioner,
er tilfældigt, om tilbuddet er tilgængeligt i et som rummer flere funktioner
lokalområde
Institutioner med ildsjæle, lærere og dygtige Institutioner med ildsjæle, lærere, dygtige
praktikere
praktikere og miljøer, der over tid kan udvikle
en samlet professionalitet
Ren værkstedsbaseret uden centralt fast-
satte slutmål og mulighed for egen afhol-
delse af prøve i almene fag
Institutionssamarbejde
Værkstedsundervisning integrerer almen un-
dervisning i praksis, og linjen bygges op med
løbende progression
Funktionen indgår i den Forberedende Ud-
dannelse
Medarbejdere
Produktionsskole
KUU
Egu
Ingen fast forankring, individuel og et skrø- Den praksisbaserede læring i erhvervslinjen
beligt sikkerhedsnet ved manglende praktik- integrerer almen undervisning i praksis, der
plads
skabes fast forankring via hold, og der er mu-
lighed for at fortsætte forløb i for eksempel
produktionsskolelinjen ved manglende prak-
tikplads
Almindelige undervisningsforløb; typisk
uden praksisnærhed. Forløb kan gentages,
selvom der er ingen eller begrænset pro-
gression
Undervisningen i almene fag i almenlinjen gø-
res praksisnær og skal bygge på konkrete og
virkelighedsnære situationer/indhold. Linjen
bygges op med løbende progression, og ved
manglende progression kan mål og linje juste-
res
Ordblindeundervisning bliver en mulighed
som en integreret del af den unges forløb på
alle linjer
Mulighed for SPS på alle linjer
FVU/avu
Selvstændigt uddannelsestilbud på VUC
OBU
SPS
Forskelligartet mulighed for SPS
(for eksempel ikke muligt på avu)
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
23
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0024.png
Kapitel IV:
Kapacitetsopbygning,
opfølgning og implementering…
... som bygger videre på eksisterende god praksis, og som understøtter ledelserne
og medarbejdere og fastholder fokus på de unge i overgangsperioden
Afgørende for den Forberedende Uddannelse er en styrkelse
af de professionelle aktører, undervisere m.fl., der samarbej-
der, specialiserer sig og løbende forfiner teknikker, metoder
og praksisser for at overvinde de unges udfordringer. Dette
kræver strategisk udvikling på alle niveauer – herunder at der
i sektoren iværksættes tiltag til at støtte de professionelle i at
dygtiggøre sig yderligere til at løfte og hæve kvaliteten i ind-
satsen for de unge.
Det er ekspertgruppens indtryk, at der mange steder gøres en
meget stor indsats for at imødekomme målgruppens behov, og
at der samlet set er et stort engagement på feltet. Ekspertgrup-
pens anbefalinger skal læses som et ønske om at bygge videre
på, systematisere og professionalisere denne indsats på tværs.
Det vil være mange af de samme kræfter, der skal varetage feltet
fremover, og disse kræfter bør gives bedre betingelser for at ud-
vikle feltet professionelt.
Læs nærmere omkring behovet for en fælles profession i
hovedrapporten på side 97 og side 148
Undervisningskompetence og yderligere professionali-
sering fordres
Manglen på fælles professionelle normer kan medvirke til, at der
i begrænset omfang sker et effektivt, tværfagligt samarbejde og
opbygning af viden om, hvad der virker i forhold til at fremme de
unges motivation, afklaring og læring og få dem videre i uddan-
nelse.
Ekspertgruppens anbefalinger om den Forberedende Uddan-
nelse inden for rammerne af et nyt, enstrenget institutionelt setup
udgør grundlaget for en konsolidering og styrkelse af det forbe-
redende område som et samlet professionelt felt – herunder et
samlet felt for viden og forskning om pædagogisk og didaktisk
praksis.
Det faglige og praktiske udgangspunkt er, og skal også fremover
være, centralt i mange uddannelsestilbud. Det skal således sik-
res, at fagligheden inden for håndværk og fag prioriteres og faci-
liteter hertil ligeså.
Forskning peger i forlængelse heraf desuden på, at især prak-
sisnær kompetenceudvikling er effektiv, når det handler om at
forbedre undervisningspraksis til gunst for elevernes udbytte
iv
.
Der mangler en fælles profession
Det forberedende uddannelsesområdes diversitet, og det at der
som sådan ikke er tale om et egentlig sammenhængende ud-
dannelsesområde, afspejler sig også i, at der ikke knytter sig en
fælles eller samlende profession til området. Endvidere betyder
det, at der i begrænset omfang forelægger tydelige og synlige
kompetencekrav eller knytter sig tilsvarende fagprofessionelle
normer til det at beskæftige sig med de unge i en pædagogisk
og didaktisk sammenhæng.
Området er derimod kendetegnet ved mange forskellige fag, pro-
fessioner og erhverv som for eksempel tømreren, smeden, vej-
lederen, og dansklæreren, der typisk er personligt motiveret af at
gøre en forskel for de unge.
Anbefalingsområde 10:
Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering
10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis
i implementeringsstrategien
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
24
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0025.png
Det lokale lederskab skal sikres
Ekspertgruppen anbefaler, at institutionerne understøttes i at
etablere stærkt pædagogisk og administrativt lederskab. Under-
visningsministeriet samt eksterne eksperter bør bistå med kort-
lægning og skitse til strategi herfor.
Den enkelte institutions ledelse skal skabe fundamentet for en
pædagogisk praksis af høj kvalitet ved at udvikle institutionens
professionelle kapacitet. Den skal sætte sig i spidsen for at ud-
vikle en læringskultur med klare mål og høje forventninger til
både medarbejdere og elever samt involvere sig og deltage i ud-
viklingen og evalueringen af undervisningens indhold og meto-
der.
Implementeringsstrategi skal inddrage eksisterende,
god praksis og aktører på tværs
Implementering af ekspertgruppens anbefalinger vil kræve vidt-
gående forandringer på det forberedende område på både cen-
tralt, kommunalt og institutionelt niveau. Hvis de unge reelt set
skal have gavn af ekspertgruppens anbefalinger, skal forandrin-
gerne implementeres fuldt ud. Implementering forstås i den
smalle betydning som konkret gennemførelse af de politiske be-
slutninger, ny lovgivning mv., der måtte træffes på baggrund af
eksperternes anbefalinger. Men implementering forstås også i
den brede betydning som en længerevarende proces, der først
ophører, når forandringerne bæres af de medarbejdere og aktø-
rer, der med de unge skal virkeliggøre og omsætte intentionerne
i de foreslåede forandringer.
Implementeringsprocessen skal være helhedsorienteret og skal
anskues både oppe- og nedefra. Det er ekspertgruppens vurde-
ring, at det er i samspillet mellem central styring og lokalt initiativ
og udvikling, at anbefalingerne kan finde rodfæste og skabe de
ønskede forandringer i praksis. Derfor skal alle aktører bidrage
til den samlede proces ved at holde fokus på formålet med for-
andringerne: at de unge skal hjælpes til et bedre og mere sam-
menhængende forløb.
Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes en ambitiøs imple-
menteringsstrategi, der inddrager og tager højde for eksiste-
rende god praksis, og som samtidig sikrer, at anbefalingerne
skaber den nødvendige forandring i praksis for de unge.
Opfølgning på effekt og kvalitet er i fokus
Ekspertgruppen anbefaler, at den nationale opfølgning på effekt
og kvalitet på området skal bygge på institutionernes frihed til at
arbejde lokalt med kapacitetsopbygningen, men samtidig tilbyde
en systematik for arbejdet, der også gør det muligt at følge op på
den lokale indsats. Fastlæggelsen af mål og opfølgningen herpå
skal dermed både kunne understøtte den lokale indsats og ho-
norere et kommunalt og nationalt behov for ledelsesinformation.
Til at understøtte institutionernes eget kvalitetsarbejde og med
henblik på at følge udviklingen er det centralt, at kvalitetsmålene
for indsatsen er målbare og i videst muligt omfang kan under-
støttes af data. I overensstemmelse med intentionerne bag de
øvrige anbefalinger på området skal disse mål som minimum fo-
kusere på:
de unges faglige og personlige progression
deres trivsel
deres fremmøde
deres overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse
Læs nærmere om ekspertgruppens anbefalinger omkring
implementering i hovedrapporten på side 151
Det er vigtigt for institutionernes eget kvalitetsarbejde og opfølg-
ning, at målene formuleres på en måde, så de er relevante, me-
ningsfulde og operative på institutionsniveau, og institutionerne
sikres datagrundlag for egen monitorering af effekter og løbende
justering af indsatserne.
På nationalt niveau skal kvalitetsmålene anvendes til at give pej-
linger på kvaliteten og effekten af uddannelsesindsatsen samlet
set og på de enkelte institutioner. Kvalitetsmålene kan synlig-
gøre, hvor det lykkes særligt godt, og hvor der er behov for for-
bedringer – og kan på den baggrund anvendes som grundlag for
dialog med institutionerne og til at indhente og udbrede gode er-
faringer.
Erhvervsfokus:
Eftersom alle aktører anbefales involveret i implemen-
teringen, bør virksomheder også tænkes med her, så
processer og strukturer omkring eksempelvis
erhvervs-
broen
etableres med øje for virksomhedernes behov i
det omfang, dette fortsat skal detaljeres.
Medarbejdernes faglighed skal holdes ajour med de til-
bud og muligheder, som det lokale erhvervsliv består af.
Rammer og styring findes på centralt niveau i ét råd
Med det altovervejende mål at samle feltet og skabe sammen-
hæng i indsatsen for de unge anbefaler Ekspert-
gruppen en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannel-
sesområdet, som i dag består af flere råd – såsom Det Nationale
Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Rådet for
de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Rå-
det for Ungdomsuddannelser (RUU). En sådan forenkling bør
realiseres, så målgruppen og det forberedende område tildeles
behørig opmærksomhed.
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
25
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0026.png
Baggrund
om ekspertgruppen og
afsættet for gruppens arbejde
Ekspertgruppens vurderinger står dels oven på en række omfattende analyser af de
unge og det forberedende system, dels dialog og involvering af interessenterne på
området
’Bedre veje til en ungdomsuddannelse’ handler om de unge,
der ikke går den lige vej fra grundskolen til ungdomsuddan-
nelserne, og det handler om de tilbud og indsatser denne
gruppe kan modtage for at opnå en bedre vej til en ungdoms-
uddannelse og arbejdslivet.
Med ekspertgruppen ønsker regeringen at understøtte, at den
enkelte unge får det uddannelsesforløb, som bedst understøtter
en positiv udvikling i den unges personlige, faglige og sociale
kompetencer, og som er nødvendigt for den videre færd i uddan-
nelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. De unge
er kendetegnet ved, at de ofte har udfordringer af forskellig ka-
rakter. Udfordringer i forhold til deres skolegang og uddannelse,
i systemet omkring dem og i deres familie og livssituation.
Set med de unges øjne er der derfor en række barrierer, der
spænder ben for ønsket om en uddannelse, som det er beskre-
vet i Figur 9.
Kommissoriet fastlægger, at ekspertgruppen skal komme
med anbefalinger inden for tre spor:
1. Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grund-
skole og ungdomsuddannelse
2. Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem
grundskole og ungdomsuddannelse
3. Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i for-
bindelse med de unges uddannelsesforløb
Endelig skal ekspertgruppen komme med anbefalinger til,
hvorvidt, og i givet fald hvordan, 95-procent-målsætningen
skal videreføres fremadrettet.
Læs nærmere om de unges udfordringer og kendetegn i
hovedrapporten på side 32
Ekspertgruppens arbejde baserer sig på omfattende
analyser af området og involvering af en lang række in-
teressenter
Ekspertgruppen har gennemført en række omfattende undersø-
gelser med kortlægning af det forberedende område og dets ud-
fordringer. Undersøgelserne har samlet set givet et holdbart
data- og analysegrundlag, der bl.a. omfatter en kortlægning af
Ekspertgruppen
Stefan Hermann
(formand)
Else Sommer
Gert Møller
Rektor, Professionshøjskolen Metro-
pol.
Direktør, Dansk Magisterforening
Forstander, Korsør Produktionshøj-
skole
Adm. direktør, Arkil Holding A/S
Læs nærmere om ekspertgruppens behandling af spørgs-
målet om de unges økonomiske incitamenter og ydelser i
hovedrapporten på side 42 og side 144
Det fremgår af kommissoriet, at grundlæggende ændringer af
10. klasse ikke indgår i arbejdet.
Ekspertgruppen har afgrænset gruppen aldersmæssigt til unge
under 30 år. Det skal ses i lyset af, at nogle uddannelser i gen-
standsfeltet er målrettet unge op til 25 år, andre unge op til 30 år.
Derudover er grænsen for uddannelsespålæg med kontant-
hjælpsreformen udvidet fra under 25 år til unge under 30 år.
Samlet set udgør målgruppen unge under 30 år, der har brug for
ekstra støtte og uddannelse for at blive i stand til at gennemføre
Jesper Arkil
Marianne Simonsen
Professor, Institut for Økonomi, Aar-
hus Universitet
Professor MSO og leder af Center
for Ungdomsforskning, Aalborg Uni-
versitet København
Operations Director, Thermo Fisher
Scientific
Noemi Katznelson
Torben Risgaard
Strand
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
26
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0027.png
de unges uddannelsesadfærd (for eksempel i overgang til ung-
domsuddannelse, brug af forberedende tilbud, frafald og omvalg
mv.) samt kvantitative og kvalitative analyser af de nuværende
uddannelsestilbud og (incitaments-)strukturer på området.
Der findes dertil både i dansk og international sammenhæng en
del viden om hvilke konkrete indsatselementer, der virker i un-
dervisning og beskæftigelsesindsatser i bred forstand, og hvad
der kan medvirke til at bringe unge tættere på job og uddannelse,
som der er draget nytte af.
Ud over ekspertgruppen er interessenterne på området inddra-
get via en referencegruppe, der undervejs har givet forskelligar-
tede input til ekspertgruppen og deltaget i temadrøftelser. Ek-
spertgruppen har desuden gennemført to besøgsdage, hvor ek-
sperterne sammen med den daværende minister for børn, un-
dervisning og ligestilling har besøgt uddannelsesinstitutioner og
virksomheder med tilknytning til det forberedende område. Des-
uden har ekspertgruppen afholdt en ungehøring under folkemø-
det på Bornholm samt en høring på Christiansborg vedrørende
95-procents-målsætningen og fremadrettede uddannelsespoliti-
ske målsætninger med bred deltagelse af interessenterne på
området.
Læs nærmere om ekspertgruppens arbejde i hovedrappor-
ten på side 24 samt de bagvedliggende analyser via Under-
visningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk
Figur 9:
Barrierer for de unges uddannelse
Skolegang og
uddannelse
Sociale
udfordringer
Faglige
udfordringer
De unges
behov
overses
Manglende
støtte i
overgange
Systemet omkring
de unge
Strukturelle
barrierer
Manglende
uddannelses-
tillid
Praktiske
udfordringer
Manglende
støtte fra
forældre
Uforudsete
hændelser
Sygdom
Misbrug
Familie og
livssituation
Kilder: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
27
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0028.png
Tabel 2:
Samlet oversigt over ekspertgruppens anbefalinger til regeringen (anbefalingsområde 1-6)
1.
100-procent-målsætning
Alle unge skal med. 90 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre
mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en
ungdomsuddannelse (10 pct.), skal opnå erhvervskompetence bl.a. via
beskæftigelse.
2.
2.1
Styrk den tidlige indsats i udskolingen
Styrk indsatsen i udskolingen med et praksisnært karrierelæringsper-
spektiv
2.2
2.3
Udred omfanget af frafald og fravær og sæt systematisk ind imod dette
Effektevaluer indsatser mod frafald
Gennemfør UPV'en med en ressourceorienteret tilgang
2.6
2.7
3.
3.1
En kommunal ungeindsats
Koordinér de funktioner, der varetages af jobcentre og UU over for mål-
gruppen i en samlet indsats
3.2
Etablér en kommunal ungeindsats, hvor kompetencer og indsatser på
tværs af lovgivning samles. Placér ansvar for den unges uddannelses-
plan, afsøgningsforløb, erhvervsbro og virksomhedsmentorer heri, og in-
tegrer andre støttefunktioner såsom læsevejledning, SPS, SSP, mfl.
4.
Gennemgående kontaktperson
Tildel én gennemgående kontaktperson for unge, der har særligt behov
for støtte fra flere instanser, på vejen fra grundskolen til gennemført ud-
dannelse eller beskæftigelse
5.
5.1
Klart ansvar i overgange
Fastslå et kædeansvar, så alle afgivende intuitioner følger frafaldstruede
unge frem til næste tilbud
5.2
Giv mulighed for snusepraktik og udveksling af elever
Forpligt institutionerne til lokalt at etablere faste og enkle procedurer for
overgang/udveksling af elever
5.5
5.6
6.
6.1
6.2
Ny Forberedende Uddannelse
Etablér en ny Forberedende Uddannelse
Den Forberedende Uddannelse skal:
- tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, faglige niveau og
potentiale
- integrere nuværende tilbuds styrker og variation
- sigte mod beskæftigelse, produktion og uddannelse
- være fleksibel i sin opbygning
– bygge på progression med udprøvning
- give tilhørsforhold til et hold
- sigte mod at gøre den unge parat til uddannelse eller beskæftigelse
6.3
Den Forberedende uddannelse skal:
- samordne regler og tilbud til målgruppen i en rammelov, der erstatter
de hidtidige tilbud
- bygges op med tre linjer
- have en erhvervsbro for det virksomhedsrettede
- samarbejde med det lokale foreningsliv
- inkludere SPS og ordblindeundervisning
- give mulighed for optagelse via kommunal anbefaling
6.8
6.4
6.5
6.6
6.7
Kombinationsforløb skal være en mulighed på alle moduler
Negative konsekvenser af ordblindhed skal modarbejdes systematisk
Udarbejd en forløbsplan for elevens forløb
Tag senere stilling til, hvilken relation nogle af de øvrige forberedende
tilbud (STU, TAMU, mfl.) skal have i forhold til Forberedende Uddan-
nelse. Udbred eud10
Integrér positive erfaringer fra tilbud i regi af UU og jobcentre
5.4
5.3
Skab mulighed for løbende overgang/fleksibelt optag i den Forbere-
dende Uddannelse
Klarlæg juridiske rammer for, hvordan data kan udveksles smidigt ved
skoleskift
Muliggør en bedre systemunderstøttelse af datadeling
Lav dækkende og tidstro elevregister
3.4
3.3
Viderefør Uddannelsesplanen og tilpas den til etableringen af den kom-
munale ungeindsats og den Forberedende Uddannelse
Etablér mulighed for et kort afsøgningsforløb på op til to uger for uafkla-
rede unge, der kan gå forud for og danne grundlag for uddannelsespla-
nen.
2.5
2.4
Øg brugen af intensive læringsforløb, hvis forsøg dermed viser gode re-
sultater
Tag de nødvendige skridt for at komme negative konsekvenser af ord-
blindhed til livs
Udbred eud8, eud9 og erhvervsklasser som generelle tilbud
Stil tidstro data til rådighed for skolerne
Udarbejd en metode til at måle erhvervskompetence hos de 10 procent,
der ikke opnår en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
28
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0029.png
Tabel 3:
Samlet oversigt over ekspertgruppens anbefalinger til regeringen (anbefalingsområde 7-10)
7.
7.1
Entydigt myndighedsansvar
Giv kommunerne det entydige ansvar for at koordinere indsatsen og un-
derstøtte de unge, indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse
og/eller har varig beskæftigelse
7.2
Myndighedsansvaret skal omfatte, at optagelse i den Forberedende Ud-
dannelse beror på kommunens anbefaling
8.
8.1
En enstrenget styrings- og finansieringsmodel
Styr og finansier Forberedende Uddannelse ud fra følgende principper:
- der skal være parallelitet til anbefalingerne vedr. myndighedsansvar
- en tidlig indsats i grundskolen skal tilskyndes
- samordning af indsatser i beskæftigelsessystemet og uddannelsessy-
stemet skal understøttes
- bevillingsmæssig stabilitet
- balance mellem grundtilskud og aktivitet
- nationale standarder for tilsyn
9.
9.1
En ny, selvstændig institutionsform
Etablér selvstændige institutioner/enheder for den Forberedende Ud-
dannelse
9.2
Sørg for, at institutionsstrategien tage udgangspunkt i:
- uddannelsespolitiske intentioner om en mere sammenhængende ind-
sats
- statsligt selveje
- balance mellem fagligt bæredygtige miljøer og geografisk spredning
- bæredygtige miljøer
- fast proces for institutionsdannelser
- aktiv medvirken fra nuværende institutioner og aktører
10.
Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien
10.7 Udarbejd en ambitiøs implementeringsstrategi, herunder:
- inddrag alle niveauer i implementeringskæden fra Undervisningsmini-
steriet til lokale ledelser og aktører
- fokuser på få ambitiøse, målbare og specifikke mål
- byg strategien op om vekselvirkning mellem kompetenceudvikling og
opfølgning
- understøt implementeringen lokalt ved bl.a. at bygge videre på eksi-
sterende god praksis, herunder tage udgangspunkt i den eksisterende
bygningsmasse samtidig med at lokal geografisk tilgængelighed sikres
- understøt implementeringen centralt via faste rammer og processer,
der guider, inspirerer og skaber retning for processen
- følg implementeringen tæt via følgeforskning
- tænk implementeringsstrategien ind fra starten og afsæt tilstrækkeligt
med ressourcer hertil
9.3
Integrer/fusioner eksisterende aktiviteter, bygninger, værksteder, mv. og
træk på eksisterende ledelsesmæssig- og administrativ kapacitet
8.3
8.4
8.2
Giv staten det styringsmæssige ansvar og del finansieringen mellem stat
og kommune med en betydelig kommunal medfinansiering
Kommunen skal være repræsenteret i institutionens bestyrelse
Det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne skal være repræsen-
teret i institutionens bestyrelse
7.4
7.3
Anbefalingskompetencen gælder alle uddannelsesrettede regulerede til-
bud på det forberedende område, det vil sige én indgang
Kommunerne forpligtes til at udarbejde en samlet oversigt over unges
overgang til og fastholdelse i en ungdomsuddannelse og/eller beskæfti-
gelse hvert andet år.
10.1 Etablér en kort- og langsigtet plan for kapacitetsopbygning i den Forbe-
redende Uddannelse
10.2 Understøt institutionerne i etableringen af et stærkt pædagogisk og ad-
ministrativt lederskab
10.3 Understøt opbygningen af en stærk faglig kultur og kapacitet via tvær-
gående og lokal kompetenceudvikling
10.4 Etabler national opfølgning på effekt og kvalitet baseret på institutioner-
nes frihed til lokal kapacitetsopbygning samt muliggør systematik for
evaluering af den lokale indsats
10.5 Iværksæt et strategisk forskningsprogram på området
10.6 Forenkl rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
29
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0030.png
I
Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de un-
ges brug af forberedende tilbud (2016)
II
QVARTZ, Unges uddannelsesforløb – Styrings- og incitaments-
analyse, Ledelsesresume og tilhørende bilag, 2016
III
i
iii
Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af af de un-
IV
Bruce Joyce Unges uddannelsesforløb – Styrings- og incita-
Sekretariatet for Ekspertgruppen, Deskriptive analyser de un-
QVARTZ, & Beverley Showers, Designing Training and Peer
gesges brug af forberedende tilbud (2016)
brug af forberedende tilbud (2016)
Coaching: Our needs for learning (2002)
mentsanalyse, Ledelsesresume og tilhørende bilag, 2016
ii
Sekretariatet for Ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de un-
ges brug af forberedende tilbud (2016)
iv
Bruce Joyce & Beverley Showers, Designing Training and Peer
Coaching: Our needs for learning (2002)
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
30
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0031.png
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
31
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727638_0032.png
Ekspertgruppens anbefalinger til regeringen
32