UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

- anbefalinger til regeringen

Indhold

Forord................................................................................................................................ 3

Resumé af anbefalinger...................................................................................................... 7

Læsevejledning ................................................................................................................ 13

Indledning........................................................................................................................ 16

Ekspertgruppen ..................................................................................................................... 17

Inddragelse af interessenter ................................................................................................. 17

Analyser og konsulentbistand ............................................................................................... 18

Kapitel I: Afsæt for ekspertgruppens anbefalinger ............................................................ 24

I.I: Afgrænsning af genstandsfeltet ....................................................................................... 24

I.II: Principper for ekspertgruppens anbefalinger ................................................................. 28

I.III: Om ekspertgruppens anbefalinger ................................................................................ 30

Kapitel II: De unge ............................................................................................................ 32

II.I: Karakteristik af målgruppen ............................................................................................ 32

II.II: Uddannelsestilbud og de unges forløb .......................................................................... 37

Kapitel III: Uddannelsespolitisk kontekst .......................................................................... 47

III.I: 95-procent-målsætningen: Uddannelse til alle.............................................................. 47

III.II: De unge, vi ikke lykkes med .......................................................................................... 49

III.III: Politiske initiativer og reformer med betydning for målgruppen ................................ 52

III.IV: Ny politisk målsætning for alle unge............................................................................ 56

III.V: Anbefalingsområde 1: 100-procent-målsætning .......................................................... 57

Kapitel IV: En kommunal ungeindsats ............................................................................... 59

IV.I: Udfordringsbillede ......................................................................................................... 59

Resumé af anbefalinger vedrørende en kommunal ungeindsats ......................................... 68

IV.II: Anbefalingsområde 2: Indsats i udskolingen ................................................................ 72

IV.III: Anbefalingsområde 3: Ny kommunal ungeindsats ...................................................... 78

IV.IV: Anbefalingsområde 4: Gennemgående kontaktperson .............................................. 86

IV.V: Anbefalingsområde 5: Klart ansvar i overgange ........................................................... 88

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Kapitel V: Forberedende Uddannelse ................................................................................ 92

V.I: Udfordringsbillede .......................................................................................................... 92

Resumé af anbefalinger vedrørende den Forberedende Uddannelse ............................... 100

V.II: Anbefalingsområde 6: Ny Forberedende Uddannelse ................................................ 110

V.III: Anbefalingsområde 7: Entydigt myndighedsansvar ................................................... 137

V.IV: Anbefalingsområde 8: Enstrenget styrings- og finansieringsmodel .......................... 140

V.V: Anbefalingsområde 9: En ny, selvstændig institutionsform ....................................... 145

V.VI: Anbefalingsområde 10: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering......... 147

Litteraturliste ................................................................................................................. 155

Bilag ............................................................................................................................... 158

Bilag 1. Referencegruppe .................................................................................................... 159

Bilag 2. Hovedresultater fra ekspertgruppens analyser ..................................................... 160

Bilag 3. Indsatser for målgruppen i UU og jobcentre ......................................................... 164

Bilag 4. De forberedende uddannelsestilbud ..................................................................... 167

Bilag 5. Placering af uddannelsestilbud .............................................................................. 173

Bilag 6. Udfoldet anbefalingsområde 6: Ny Forberedende Uddannelse ............................ 178

Bilag 7. Baggrundsstatistik .................................................................................................. 213

Bilag 8. Kvalifikationsrammen ............................................................................................. 215

Bilag 9. Implementeringsgreb ............................................................................................. 219

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Forord

Unge menneskers mulighed for uddannelse og deres integration i arbejdslivet har i det 20.

århundrede været et knudepunkt i alskens politiske tiltag og ikke mindst i udviklingen af ud-

dannelsessystemet. For de unge, der af forskellige grunde er udfordrede, har spørgsmålet om

uddannelse og et fodfæste på arbejdsmarkedet været et konstant bekymringspunkt.

Siden lanceringen af

Uddannelse til Alle

i 1993 har der været bred opbakning til den såkaldte

95-procent-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang senest 25 år efter ophøret af

undervisningspligten skal have gennemført en ungdomsuddannelse. De bedst præsterende

unge ved i dag, at uddannelse er vejen frem og de allermest trængte unge det samme. Ud-

dannelse er massivt til stede i de unges bevidsthed. Og meget er nået til gunst for den enkel-

te og for samfundet. Ved første prognose af 95-procent-målsætningen i 1994 anslog man, at

78 pct. ville have gennemført en ungdomsuddannelse. I 2016 var tallet 92 pct.

Men ser man på gruppen af unge omtrent syv år efter undervisningspligtens ophør, rummer

den godt og vel 20 pct. af en årgang uden job eller gennemført ungdomsuddannelse. Et tal,

der dækker over en kolossal variation. Fra den udviklingshæmmede pige, der er i gang med

den særligt tilrettelagte uddannelse (STU), til den uafklarede dreng i færd med et produkti-

onsskoleforløb efter frafald fra erhvervsskolen. Men denne ret betydelige og sammensatte

gruppe af unge er ikke blevet mødt med en sammenhængende politisk tænkning med klare

principper for områdets udvikling og en vis tydelighed med hensyn til, hvem der politisk og

administrativt har ansvaret for området i stat og kommuner.

Området er derfor knopskudt i et dramatisk omfang. Omtrent 25 reformer har siden år 2000

påvirket de forberedende tilbud og de unge i den målgruppe, ekspertgruppen har arbejdet

med, som altså i hovedtræk er dem, der ikke er i arbejde eller har gennemført en uddannelse

syv år efter grundskolen. Regler for visitation, tilbud, varigheden af dem, indholdet i dem,

adgang til støtteordninger, styringen af institutioner, finansieringsmekanismer, retskrav, ar-

bejdsdeling mellem stat og kommune, sammenhæng til beskæftigelsesområdets indsatser

etc. er ikke sammenhængende og velgennemtænkte, men er vokset frem lidt efter lidt. Det

er en restgruppe, som vi har lavet rest-politik for, hvis man skal sige det firkantet.

Som funktion heraf er den foreliggende viden om området af meget umage karakter. Det

skyldes ikke alene, at målgruppen varierer over et meget stort spænd af unge. Området har

ikke været prioriteret og slet ikke belyst solidt i sammenhæng. Der er megen viden, men den

er fragmenteret og kun sjældent af en karakter, der muliggør enkle, operative konklusioner.

Flere delområder er kun ekstremt ringe belyst.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Til de unge, der har de største problemer og vanskeligste udfordringer, har vi således tilbudt

det mest komplekse system. Til trods herfor er det ekspertgruppens opfattelse og oplevelse,

at lærere, professionelle, vejledere, mentorer og sagsbehandlere i de fleste sammenhænge

yder en større indsats, end der kan forventes. Men de gør det på mange måder på trods af

systemet snarere end på grund af det. Det betyder, at der i dag er mange ressourcer og rige

pædagogiske, faglige og arbejdsmæssige traditioner i feltet, som der kan bygges videre på.

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har nu færdiggjort sit arbejde. Det

er vores håb, at aktørerne på området – fra regering og Folketing over institutioner, professi-

onelle og kommuner til virksomheder, de unge og deres pårørende – vil tage konstruktivt og

kritisk imod det. Opgaven er overmåde meningsfuld, men også så vanskelig, at den kun kan

løses med et stærkt fælles remtræk.

Vores anbefalinger lægger derfor op til, at der skabes en betydelig parlamentarisk samling

om en ny rammelov og en bevillingsmæssig stabilitet på området. Der er tale om en ikke ube-

tydelig afbureaukratisering. Dernæst, at staten og kommunerne finder hinanden i et forplig-

tende samspil, og at de enkelte kommuner for alvor udvikler en

sammenhængende

politik og

praksis for disse målgrupper. Alt for få kommuner har i dag en sammenhængende strategi for

området. En sådan sammenhængende politik og kommunal praksis er det bedste udgangs-

punkt for et målrettet samarbejde med de forberedende tilbud. Både dem, vi foreslår refor-

meret, og de tilbud, som vi foreslår videreført i deres eksisterende ramme.

Et fælles fodslag i Folketinget mellem stat og kommune samt med institutioner, professionel-

le og fagpolitiske aktører vil fremme mulighederne for succes i en forandringsproces, der må

påregnes at vare adskillige år fra ændringer i lovgivningerne, til at gruppen af unge uden ud-

dannelse eller arbejde mærkbart mindskes. I en sådan proces er det af vital betydning, at

implementering af de forandringer, ekspertgruppen foreslår, tages dybt alvorligt; og mere

alvorligt end vi har for vane. Implementeringen skal hverken overlades til sig selv, efter at

lovgivningen er ændret, men den skal heller ikke styres nidkært uden sans for den nødvendi-

ge mobilisering og inddragelse af de konkrete aktører; de som er tæt på de unge.

Det er ekspertgruppens opfattelse, at langt de fleste unge i målgruppen har brug for fælles-

skaber, hvor de betyder noget, og hvor der er forventninger til dem, ligesom der er støtte og

et sikkert øje for deres progression eller det modsatte. Det betyder for os, at vi som samfund

gennem de tilbud og professionelle, de unge møder, skal tage ansvar for at give dem de rigti-

ge muligheder frem for at give dem ansvar for muligheder, som mange unge ikke kan over-

skue eller gennemskue. Vi skal turde være autoriteter overfor de unge, samtidig med at vi

tager udgangspunkt i, hvem de er; vi skal turde stille krav, men i de rigtige doser. Vi skal finde

deres ressourcer, men også vide, at motivation også hyppigt er noget, der opstår, og ikke

altid er noget, der skal være der i forvejen.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

De unge skal almendannes i fællesskaber, hvor de oplever, at de bliver dygtigere og udvikler

sig menneskeligt. Tilegnelsen af kundskaber og færdigheder, boglige og praktiske, erhvervs-

rettede eller almene, har en gyldighed og rækkevidde langt udover de konkrete og operative

mål, vi sætter for dem med hensyn til beskæftigelse og ungdomsuddannelse. At tilegne sig

nye læsefærdigheder eller solide arbejdsvaner, at kunne lykkes med et fag i værkstedsunder-

visningen eller trygt indgå i et fællesskab har for langt de fleste en blivende og frigørende

værdi i deres liv i det hele taget.

Af samme grund lægger ekspertgruppen op til, at man i politik og i praksis, i lovgivning og

pædagogisk virke revurderer betydningen af uddannelse. Vi ønsker groft sagt, at langt flere

unge i målgruppen får mulighed for at få et ufaglært arbejde med et uddannelsesperspektiv

frem for en række uddannelsestilbud uden jobperspektiv. Arbejde handler ikke alene om ikke

at ligge de offentlige kasser til last, men om at virke i et fællesskab, om at fremkalde sig selv i

mødet med kollegerne og opgaven, om at høre til og opleve det meningsfuldt, at der er no-

gen, der på godt og ondt forventer noget. Og det handler naturligvis også om stoltheden ved

at forsørge sig selv og være herre i eget liv. Derfor betyder beskæftigelse og arbejde mere i

vores anbefalinger, end det gør i dag, men vi lægger ikke op til omfattende ændringer i lov-

givningen, der kan bringe virksomhederne yderligere i spil.

Det er vores håb, at virksomhederne kan motiveres og mobiliseres lokalt og regionalt med et

mere sammenhængende og forenklet system. Det er vores synspunkt, at de har et ansvar,

der rækker videre end de nøgne præmisser, markedet og staten gør til vilkår for deres virke.

De unge skal ikke alene stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men virksomhederne bør i vide-

re omfang stå til rådighed for at bidrage til flere unges kvalificering og modning. Vi foreslår

derfor, at den nuværende 95-procent-målsætning afløses af en 100-procent-målsætning,

hvor 90 pct. af en årgang har gennemført en uddannelse senest ved det 8. år efter undervis-

ningspligtens ophør, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 pct.), skal

opnå erhvervskompetence bl.a. via beskæftigelse.

Ekspertgruppen har arbejdet under en stram tidsplan og med et kommissorium, der sætter

grænser for, hvor helhedsorienterede løsningsforslag vi har kunnet komme med. Udover, at

der ikke må anbefales ændringer i folkeskolelovgivningen, grundlæggende ændringer i 10.

klasse eller i forhold til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, har der heller

ikke været adgang til at se på de ordninger og regler på det sociale område, som betyder me-

get for mange af de unge.

Der har – hvilket er overmåde vigtigt i denne sammenhæng – heller ikke været accept af at se

på de utallige initiativer og uddannelsestiltag, der foregår kommunalt i medfør af beskæfti-

gelseslovgivningen endsige på dette meget betydningsfulde og fyldige lovgivningsområde i

sig selv. Og der har heller ikke været tid eller ressourcer til det. Således antydet er det et helt

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

oplagt område at underkaste en sammenhængende analyse og undersøgelse, hvis der frem-

over skal tænkes i helhedsløsninger og sammenhæng.

Ekspertgruppens arbejde har været fulgt af en referencegruppe på ca. 35 personer fra for-

skellige hjørner af de unges virkelighed. Vi vil gerne takke dem for deres indspil og kommen-

tarer og i denne sammenhæng nævne, at de naturligvis ikke indestår for anbefalingerne, som

ikke har været drøftet hverken i dybden eller i sammenhæng med gruppen. Ekspertgruppen

har herudover drøftet en lang række problemstillinger med et hav af aktører fra feltet gen-

nem det sidste års tid.

Afslutningsvis vil vi gerne takke de mange embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet, Fi-

nansministeriet og navnlig Undervisningsministeriet, som har huset sekretariatet og under-

støttet ekspertgruppens arbejde. En særlig tak skal tilflyde konsulent Johan Linde, special-

konsulent Niels Henrik Hansen, fuldmægtig Signe Toke og chefkonsulent Ida Bayer Kühl samt

kontorchef Martin Larsen.

På ekspertgruppens vegne,

Stefan Hermann (formand)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Resumé af anbefalinger

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har af regeringen fået til opgave at

komme med anbefalinger indenfor tre spor:



Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse



Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse



Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med de unges uddannel-

sesforløb

Ekspertgruppen skal dertil komme med anbefalinger til, hvorvidt og i givet fald hvordan 95-

procent-målsætningen skal videreføres fremadrettet. Ekspertgruppens anbefalinger skal

samlet set være udgiftsneutrale og fremme en for de unge bedre og mere målrettet vej til

ungdomsuddannelserne, som samtidig vil bidrage til at forbedre de offentlige finanser på

langt sigt.

Med henblik på at skabe et holdbart data- og analysegrundlag har ekspertgruppen gennem-

ført en række omfattende undersøgelser, der bl.a. omfatter en kortlægning af de unges ud-

dannelsesadfærd (f.eks. overgang til ungdomsuddannelse, brug af forberedende tilbud, fra-

fald og omvalg mv.) samt kvantitative og kvalitative analyser af de nuværende uddannelses-

tilbud og (incitaments-)strukturer på området.

Mængden af reformer, der berører målgruppen, viser, at der har været et stort politisk fokus

på målgruppen, men samtidig har den politiske opmærksomhed været fragmenteret. Der har

ikke været tilstrækkelig fokus på sammenhængen i indsatsen for målgruppen, hverken på

tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og den sociale indsats eller bare indenfor det uddan-

nelsespolitiske felt. Samlet set er der dog sket en positiv udvikling i forhold til at hæve ud-

dannelsesniveauet blandt unge, siden Uddannelse Til Alle blev lanceret i 1993, men der er

fortsat en udfordring i forhold til den såkaldte ’restgruppe’.

De unge i ’restgruppen’ er en heterogen gruppe. Det er unge med forskellige grader af fagli-

ge, sociale og personlige udfordringer, varierende grader af afklarethed om egne fremtids-

muligheder samt varierende grad af motivation og uddannelsesmæssig tillid. Der er tale om

et stort spænd lige fra unge med massivt hashmisbrug og unge med forskellige handicaps og

sygdomsbilleder til unge, som tager en pause, er ufokuserede eller uafklarede. Dertil kommer

en særlig udfordring med unge indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig oprindelse.

De unge har mange forskelligartede forløb gennem uddannelsessystemet, og der er ikke no-

get entydigt mønster i brugen af de forberedende tilbud. De forberedende tilbud indgår i op

til 200 forskellige kombinationer i de unges forløb. Til de forskellige tilbud knytter der sig for-

skellige støttemuligheder og -vilkår, hvorfor overgang mellem forberedende tilbud kan bety-

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

de tab af støtte, f.eks. SPS, IT-rygsæk, botilbud, bostøtte mv. Langt de fleste unge i forbere-

dende tilbud går på produktionsskoler, FVU eller avu, hvortil der ikke er etableret en central

SPS-ordning med mulighed for specialpædagogisk bistand.

Manglende sammenhæng og høj kompleksitet er generelt kendetegnende for den samlede

indsats overfor de unge i målgruppen. Ekspertgruppens tilgang til anbefalingerne har været

at se på den samlede indsats for målgruppen med et fornyende blik og navnlig i sin helhed.

På baggrund af det samlede udfordringsbillede er det ekspertgruppens overordnede vurde-

ring, at der er behov for at skabe langt større sammenhæng i indsatsen for målgruppen:



fra grundskolen over forberedende tilbud til videre uddannelse og beskæftigelse



i arbejdet med at vurdere de unges behov og fastlægge den nødvendige indsats for at nå

målet om at blive klar til en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse



i de understøttende funktioner, vejledning og vejene ind i en ny Forberedende Uddannel-

se og i overgangene mellem tilbud; f.eks. mellem de forberedende tilbud og ungdomsud-

dannelser



og ikke mindst ved at styrke sammenhæng, kvalitet og fleksibilitet i selve uddannelsesmu-

lighederne på det forberedende uddannelsesområde

Ekspertgruppens anbefalinger udgør et samlet bud på, hvordan en bedre orkestreret indsats

for de unge skal tilrettelægges og indrettes med udgangspunkt i de unges behov. Det bety-

der, at anbefalingerne hænger gensidigt sammen.

Det er ekspertgruppens vurdering, at anbefalingerne i deres helhed vil tage hånd om de i

rapporten skitserede udfordringer og følgelig føre til en udvikling, hvor de unge oplever færre

nederlag i forbindelse med uddannelse og i højere grad får et uddannelsesforløb med klar

sammenhæng og progression. For nogle unge vil mulighederne være flere og for andre færre.

Men vejen vil for begge grupper være tydeligere.

Anbefalinger

Ekspertgruppens anbefalinger er struktureret i 10 anbefalingsområder.



Anbefalingsområde 1 handler om

en ny politisk målsætning for alle unge



Anbefalingsområde 2-5 handler om

en kommunal ungeindsats, understøttende funktioner

i indsatsen og overgange for målgruppen



Anbefalingsområde 6-10 handler om

en ny forberedende uddannelse og dennes indhold,

styring og finansiering

100-procent-målsætning

Vigtigheden af uddannelse er gennem mange år blevet pointeret så ihærdigt, at uddannelse

fremstår som både ubetinget middel og mål . Ekspertgruppen ønsker at udfordre denne fast-

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

tømrede opfattelse, så beskæftigelse ikke blot fremhæves som målet, men også fremstår

som en anbefalelsesværdig vej til målet og som noget med en værdi i sig selv.

Derfor skal 95-procent-målsætningen afløses af en 100-procent-målsætning, som ikke blot

handler om at få de unge gennem ungdomsuddannelserne, men også gør det legitimt at ar-

bejde for, at flere unge finder vej til arbejdslivet inden en evt. ungdomsuddannelse. Ekspert-

gruppen anbefaler følgelig under anbefalingsområde 1 en ny politisk målsætning, som opgø-

res otte år efter undervisningspligtens ophør. Den nye målsætning lyder:

Alle unge skal med. 90 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsud-

dannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 pct.), skal opnå er-

hvervskompetence bl.a. via beskæftigelse.

En kommunal ungeindsats

Anbefalingsområde 2-5 handler om en kommunal ungeindsats og understøttende funktioner

og tager udgangspunkt i en tidlig

indsats i udskolingen,

som skal skabe afsæt for et sammen-

hængende videre forløb efter grundskolens afslutning via den individuelle uddannelsesplan,

specificeret i en forløbsplan og et evt. afsøgningsforløb. Den enkelte unges behov og forud-

sætninger skal følgelig være udgangspunktet i det videre uddannelsesforløb, der skal gøre

den enkelte unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæfti-

gelse.

Det anbefales, at der etableres en kommunal ungeindsats, der samler vejlednings- og støtte-

funktioner. Centralt i den kommunale ungeindsats er de funktioner, som i dag findes i Ung-

dommens Uddannelsesvejledning samt nye funktioner som en erhvervsbro, en gennemgåen-

de kontaktperson og afsøgningsforløb. Dertil kommer funktioner som PPR, SPS, SSP, mis-

brugsindsats, turboforløb og mentorer, som ekspertgruppen anbefaler kommunerne at sam-

le således, at der er én indgang til kommunen for de unge. Endvidere opfordres kommunerne

til at koordinere indsatserne med vejledningsfunktioner i jobcenterregi.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal i højere grad fungere som en statussamtale,

der skitserer og igangsætter et forløb med en handleplan og en proces, der gælder for resten

af udskolingsforløbet og sikrer, at alle bliver parate til noget. I dag kommer UPV’en for mange

unge til at fungere som en dom over, hvad de ikke kan – frem for at afmærke en indsats med

udgangspunkt i, hvad de kan. I fremtiden skal UPV’en bruges som aktivt redskab til at tilrette-

Det vil ikke være muligt at nå de 100 pct., men vi kan komme meget tæt på. F.eks. giver Særlig tilrettelagt

uddannelse (STU) unge med handicap adgang til uddannelse, og målsætningen samt ekspertgruppens anbefa-

linger forventes at medvirke til beskæftigelsesinitiativer, der åbner nye muligheder for flere unge.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

lægge en ressourcebaseret indsats, der understøtter sammenhængen i indsatsen fra udsko-

ling til forberedende tilbud for de unge, der vurderes parat dertil.

Uddannelsesplanen skal endvidere danne grundlag for de unges forløb på den nye Forbere-

dende Uddannelse, når et sådant forløb honorerer de unges behov. Det konkrete forløb spe-

cificeres i en forløbsplan. Derudover skal der etableres mulighed for et kort afsøgningsforløb

på op til to uger for uafklarede unge.

Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende

understøttende funktioner i indsatsen og overgan-

ge for målgruppen

sigter samlet set mod at styrke og fremme sammenhængen i eksisterende

og nye understøttende indsatser i de unges forløb og sikre bedre og mere smidige overgange

mellem tilbud.

Ved en bedre koordinering og samordning af de nuværende støtte- og vejledningsfunktioner

i én samlet kommunal ungeindsats, skal der skabes én indgang for støtte og vejledning for de

unge, som rummer de nødvendige tværgående kompetencer og giver mulighed for individuel

støtte igennem én gennemgående kontaktperson. Derudover handler det om at sikre et klart

ansvar for de unge i overgangene mellem uddannelser og sikre bedre overlevering af elever,

så de unge fastholdes og oplever en smidigere overgang. De steder, hvor det fungerer godt i

dag, sker det på grund af dygtige medarbejdere, værdifulde ildsjæle og stærke ledelser og til

tider på trods af strukturer og lovgivninger.

Forberedende Uddannelse

Under anbefalingsområde 6-10 anbefaler ekspertgruppen, at der etableres en ny Forbere-

dende Uddannelse. Ekspertgruppen mener ikke, at udfordringsbilledet peger i retning af, at

der som sådan er behov for at reducere uddannelsesmulighederne for målgruppen. Tværti-

mod er der behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud samt beskæftigelsesmulighe-

der, der imødekommer målgruppens diversitet og forskellige behov. I dag beror en fleksibel

anvendelse af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannelsestilbuddene kombine-

res på tværs af lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De mange enkeltstående

tilbud i et opdelt lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøtter ikke et integreret,

tværgående blik på de unges behov, ej heller smidige overgange og en helhedstænkning i

indsatsen.

For at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der fin-

des på det forberedende område i dag, skal der derfor ske en nyordning af regler og tilbud til

målgruppen gennem etablering af en samlet Forberedende Uddannelse, som bygger på styr-

kerne ved og videreudvikler en række af de nuværende forberedende tilbud – og som der-

med samtidig erstatter disse, hvilket lovgivningsmæssigt hjemles i en rammelov, der således

annullerer de gældende retsforskrifter på området. Dette tilbud skal bestå af tre linjer – en

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

almenlinje, en produktionsskolelinje og en erhvervslinje – og det skal være fleksibelt bygget

op, så det kan imødekomme den enkelte unges ønsker og behov. Dets byggeklodser skal

kunne sættes fleksibelt sammen og justeres undervejs for at sikre progressionen i den enkel-

te unges forløb. Men strukturen skal samtidig give tilhørsforhold til et fast hold og et stabilt

forløb med progressionsmål for den unge.

Ekspertgruppen lægger vægt på, at der i det nye tilbud skal sikres videreførelse af de gode

praksisser, som findes i de eksisterende tilbud, og at det skal indebære en øget inddragelse af

erhvervslivet i de unges uddannelsesforløb. Den Forberedende Uddannelses indhold skal

således afspejle det lokale erhvervsliv og de muligheder for beskæftigelse, som lokalområdet

rummer for de unge.

Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende

ansvar, styring og finansiering

sigter mod at fast-

lægge et sammenhængende strukturelt setup for den samlede indsats for målgruppen og for

den Forberedende Uddannelse, dvs. som giver de bedste strukturelle betingelser for at

fremme en sammenhængende indsats, og som giver de bedste rammevilkår for at løfte den

brede uddannelsesopgave for målgruppen og fremme yderligere professionalisering af feltet.

Ekspertgruppens anbefalinger peger følgelig på en samlet model for ansvar, finansiering og

styring for det forberedende område, der bygger på kommunalt myndighedsansvar, statsligt

styringsansvar baseret på statsligt selvejende institutioner for Forberedende Uddannelse, og

med betydelig kommunal medfinansiering.

Med statsligt styringsansvar baseret på selveje sikres parallelitet til det generelle styrings-

princip for institutionerne på det regulerede uddannelsesområde. Det statslige styringsan-

svar kan endvidere danne grundlag for at udvikle nationale standarder for kvalitet og indhold,

herunder ensartede standarder for tilsyn, og i vid udstrækning understøtte en ensartet priori-

tering af området på tværs af landet.

Ved at etablere selvstændige institutioner for Forberedende Uddannelse vil institutionsfor-

men endvidere understøtte, at tilbuddet statueres som et selvstændigt uddannelsesområde

med en styrket professionalisering centreret omkring målgruppen og med udelt dedikeret

ledelsesmæssig opmærksomhed. Samtidig vil selvejet give den enkelte institution betydelig

frihed til at forvalte de økonomiske rammer efter konkrete og lokale forhold.

Det kommunale finansieringsansvar vil sammen med myndighedsansvaret understøtte den

kommunale prioritering af området, herunder en tidlig indsats i grundskolen med blik for at

løfte grundskolens ansvar for de unges overgang fra grundskolen samt understøtte en bedre

samordning af indsatserne i beskæftigelsessystemet. Det vil skabe incitament for en tidligere

indsats og mere målrettede lokale politikker.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

For at realisere de uddannelsespolitiske intentioner og virkeliggøre forandringerne er det

derudover centralt, at der udformes både en kort- og en langsigtet plan for kapacitetsop-

bygning for den Forberedende Uddannelse og de nye institutioner. I den forbindelse skal den

nationale opfølgning på effekt og kvalitet på området bygge på institutionernes frihed til at

arbejde lokalt med kapacitetsopbygningen, men samtidig tilbyde en systematik for arbejdet,

der dels gør det muligt at følge op på, om den lokale indsats virker, dels kan bruges af de lo-

kale aktører.

Endelig bør der udarbejdes en ambitiøs implementeringsstrategi, der inddrager og tager høj-

de for eksisterende gode praksisser og de mange virkningsfulde tilgange og indsatser, feltet

er præget af; en implementeringsstrategi som navnlig skal understøtte ledelserne og medar-

bejderne og som fastholder fokus på de unge i overgangsperioden.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Læsevejledning

Rapportens indledning skitserer de formelle dele af ekspertgruppens arbejde, dvs. baggrund

og formål samt medlemmerne af ekspertgruppen. Derudover præsenterer indledningen de

aktiviteter og analyser, ekspertgruppen har gennemført, samt inddragelsen af interessenter.

Rapporten indeholder følgende kapitler:



Kapitel I: Afsæt for ekspertgruppens anbefalinger



Kapitel II: De unge



Kapitel III: Uddannelsespolitisk kontekst



Kapitel IV: En kommunal ungeindsats



Kapitel V: Ny Forberedende Uddannelse

Figur 1: Strukturering af anbefalinger

Kapitel III

Uddannelsespolitisk kontekst

Anbefalingsområde

1. 100-procent-målsætning

Kapitel IV

En kommunal ungeindsats

Anbefalingsområder

2. Indsats i udskolingen

3. Den kommunale ungeindsats

4. Kontaktperson

5. Klart ansvar i overgange

Kapitel V

Ny Forberedende Uddannelse

Anbefalingsområder

6. Ny Forberedende Uddannelse

7. Entydigt myndighedsansvar

8. Enstrenget styrings- og finansieringsmodel

9. En ny, selvstændig institution

10. Kapacitetsopbygning, opfølgning

og implementering

I Kapitel I beskrives afsættet for ekspertgruppens arbejde og anbefalingerne. Kapitlet inde-

holder dels en afgrænsning af genstandsfeltet i henhold til kommissoriet. Det præsenterer

kort det overordnede udfordringsbillede, som ekspertgruppen med dets anbefalinger adres-

serer; det formulerer en række principper og udgangspunkter, der sammen med udfor-

dringsbilledet har været ledende for ekspertgruppens arbejde og formulering af anbefalinger;

det beskriver ekspertgruppens vurdering af resultater eller effekter; og på den baggrund be-

skriver kapitlet til slut, hvordan anbefalingerne skal læses i sin helhed og det grundlag, de

hviler på.

Kapitel II omhandler målgruppens uddannelsesforløb og den uddannelsesindsats, de unge i

målgruppen møder fra udskolingen og videre i et evt. forberedende tilbud frem mod, at de er

klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse. Udfordringsbilledet

karakteriserer kort de unge i målgruppen og deres udfordringer samt den kompleksitet, der

kendetegner deres uddannelsesmuligheder.

Kapitel III beskriver - med afsæt i den politiske ambition om

uddannelse til alle og 95-procent-

målsætningen -

den uddannelsespolitiske kontekst for det forberedende område, herunder

de mange politiske reformer og initiativer, der har haft betydning for området og målgrup-

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

pen, og som samtidig er en del af fortællingen om, hvorfor det forberedende område ser ud,

som det gør. Kapitlet afrundes med ekspertgruppens forslag til en ny politisk målsætning.

I Kapitel IV præsenteres ekspertgruppens anbefalinger til en kommunal ungeindsats. Kapitlet

indledes med en skitsering af udfordringsbilledet, som efterfølges af ekspertgruppens anbe-

falinger til indsatsen i udskolingen og understøttende rammer i indsatsen for målgruppen.

Udfordringsbilledet skitserer, hvad der kendetegner strukturerne for de understøttende ind-

satser og de aktører, som på hver sin vis har en kompetence i forhold til de unge i form af

vejledning, støtte og fastholdelse mv.

Kapitel V omhandler den nye Forberedende Uddannelse med præsentation af anbefalinger til

indhold og de strukturelle forhold, herunder myndighedsansvaret for målgruppen og styring

og finansiering af det forberedende område. Udfordringsbilledet skitserer kort de udfordrin-

ger, der knytter sig til kompleksiteten på området i dag. Efter en overordnet gennemgang af

anbefalinger til indhold præsenteres ekspertgruppens anbefalinger, der fokuserer på en en-

strenget, sammenhængende struktur for en ny forberedende uddannelse i form af et samlet

myndighedsansvar for målgruppen, en ny styrings- og finansieringsmodel, herunder en ny

institution, samt betingelser og principper for kapacitetsopbygning (ledelses- og professions-

udvikling), opfølgning og implementering. Ekspertgruppens detaljerede anbefalinger til ind-

hold i den Forberedende Uddannelse er samlet i Bilag 6.

Med henblik på at anskueliggøre udfordringerne på området samt de forventede virknin-

ger af ekspertgruppens anbefalinger, er der indarbejdet billeder på unge og deres forløb.

De første billeder er baseret på virkelige unge i målgruppen og deres forløb gennem det

nuværende system. Senere i rapporten præsenteres tilsvarende unge og deres forventede

oplevelser i det nye system anbefalet af ekspertgruppen.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag

Bilag til denne rapport omfatter følgende:



Bilag 1. Referencegruppen



Bilag 2. Hovedresultater fra ekspertgruppens analyser



Bilag 3. Indsatser for målgruppen i UU og Jobcentre



Bilag 4. Det forberedende uddannelsestilbud



Bilag 5. Placering af uddannelsestilbud



Bilag 6. Udfoldet anbefalingsområde 6: Ny Forberedende Uddannelse



Bilag 7. Baggrundsstatistik



Bilag 8. Kvalifikationsrammen



Bilag 9. Implementeringsgreb

Dertil kommer de analyser, som ekspertgruppen har gennemført i tre spor:

Spor 1:

Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud



Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende

tilbud (2016)

Spor 2:

Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannel-



EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)



KORA, EVA og SFI, Indhold, værktøj og metoder (2016)



KORA, Kompetencer og implementering i forberedende tilbud (2016)



KORA, Kontekst og erhvervsliv (2016)

Spor 3:

Styrings- og incitamentsanalyse



QVARTZ, Ledelsesresume (2016)



EPINION, Supplerende statistisk analyse (2016)



EPINION, Ungeundersøgelse (2016)



EPINION, Forældreundersøgelse (2016)

Bilag:



EPINION, Ungeundersøgelse tabeller (2016)

EPINION, Registeranalyse af uddannelsesvalg (2016)

QVARTZ, Hovedobservationer, pejlemærker og løftestænger (2016)

QVARTZ, Jobcenter survey (2016)

QVARTZ, Interviews: 1-5 vurderinger (2016)

QVARTZ, Områdebesøg (2016)

QVARTZ, Virksomhedsinterviews (2016)

QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

Det samlede materiale, herunder de analyser, ekspertgruppen har gennemført, kan tilgås via

www.uvm.dk.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Indledning

Den daværende Venstre-regering nedsatte i januar 2016

Ekspertgruppen om bedre veje til en

ungdomsuddannelse.

Ekspertgruppens arbejde er fortsat i henhold til kommissoriet under

trekløver-regeringen fra november 2016. Med ekspertgruppen ønsker regeringen at under-

støtte, at den enkelte unge får det uddannelsesforløb, som bedst understøtter en positiv ud-

vikling i den enkelte unges personlige, faglige og sociale kompetencer, og som er nødvendige

for, at den unge rustes til den videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Ekspertgruppen skal derfor komme med anbefalinger til, hvordan de unges veje gennem ud-

dannelse kan målrettes, så unges behov i højere grad tilgodeses, så frafald og dobbeltuddan-

nelse minimeres, og deres veje ikke forsinkes unødigt.

Af kommissoriet

fremgår følgende som afsæt for nedsættelse af ekspertgruppen:

De unges veje gennem ungdomsuddannelsessystemet spiller en afgørende rolle for deres vi-

dere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Mange unge kommer imidlertid sent i gang

med en ungdomsuddannelse, falder fra undervejs eller tager flere ungdomsuddannelser.

Samtidig er eksisterende tilbud i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse ikke

tilstrækkelig målrettet ift. at løfte de elever, der faktisk har behov for faglig eller personlig

udvikling. Der er bl.a. indikationer på, at der er begrænset og for varierende effekt af de for-

beredende tilbud, og at tilbuddene ikke er tilstrækkeligt målrettet de elever, der har behov for

støtte. Samtidig understøtter de nuværende incitamentsstrukturer ikke i tilstrækkelig grad, at

den enkelte elev får det rette uddannelsesforløb.

Kommissoriet fastlægger endvidere, at ekspertgruppen skal komme med anbefalinger inden

for tre spor:



Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse



Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse



Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med de unges uddannel-

sesforløb

Endelig skal ekspertgruppen komme med anbefalinger til, hvorvidt og i givet fald hvordan 95-

procent-målsætningen skal videreføres fremadrettet.

Kommissorium for ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ekspertgruppen

Medlemmerne af ekspertgruppen er personligt udpeget af regeringen. Dvs. at de ikke er ud-

peget som repræsenterer for en organisation eller instans, men de deltager i kraft af deres

personlige kvalifikationer og overbevisning.

Medlemmerne af ekspertgruppen er:



Stefan Hermann (formand), rektor, Professionshøjskolen Metropol.



Else Sommer, direktør, Dansk Magisterforening



Gert Møller, forstander, Korsør Produktionshøjskole



Jesper Arkil, adm. direktør, Arkil Holding A/S



Marianne Simonsen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet



Noemi Katznelson, professor MSO og leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Uni-

versitet København



Torben Risgaard Strand, operations Director, Thermo Fisher Scientific

Ekspertgruppen er blevet betjent af et sekretariat fra Undervisningsministeriet, en tværmini-

steriel arbejdsgruppe og styregruppe.

Inddragelse af interessenter

Interessenterne på området er inddraget via en referencegruppe, der undervejs har givet

forskelligartede input til ekspertgruppen og deltaget i temadrøftelser. Referencegruppen har

på den måde bidraget til at kvalificere ekspertgruppens overvejelser. I Bilag 1 er der en liste

over de organisationer, der har deltaget i referencegruppen.

Ekspertgruppen har desuden gennemført to besøgsdage, hvor eksperterne sammen med den

daværende minister for børn, undervisning og ligestilling besøgte uddannelsesinstitutioner

og virksomheder med tilknytning til det forberedende område. Desuden har ekspertgruppen

afholdt en ungehøring under folkemødet på Bornholm.

Endelig har ekspertgruppen afholdt en høring på Christiansborg vedrørende 95-procents-

målsætningen og fremadrettede uddannelsespolitiske målsætninger med bred deltagelse af

interessenterne på området.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Analyser og konsulentbistand

Der findes meget begrænsede tværgående undersøgelser og forskning om de forberedende

uddannelsestilbud og deres kvalitet og effekt i forhold til målgruppen.

Ekspertgruppen har følgelig gennemført en række omfattende undersøgelser med kortlæg-

ning af det forberedende område og dets udfordringer. Undersøgelserne skal sikre, at ek-

spertgruppens anbefalinger så vidt muligt bygger på et solidt analysegrundlag.

Undersøgelserne har samlet set givet et holdbart data- og analysegrundlag, der bl.a. omfatter

en kortlægning af de unges uddannelsesadfærd (f.eks. overgang til ungdomsuddannelse,

brug af forberedende tilbud, frafald og omvalg mv.) samt kvantitative og kvalitative analyser

af de nuværende uddannelsestilbud og (incitaments-)strukturer på området.

Der findes dertil både i dansk og international sammenhæng en del viden om hvilke konkrete

indsatselementer, der virker i undervisning og beskæftigelsesindsatser i bred forstand, og

hvad der kan medvirke til at bringe unge tættere på job og uddannelse.

Analysespor og konsulentbistand

Analysearbejdet er struktureret efter kommissoriets tredeling. Der er trukket på ekspertise

fra en bred vifte af eksperter, forskere og konsulenter i analysearbejdet.

Spor 1: Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse

Analysen i spor 1 er en deskriptiv analyse af de unges forløb efter grundskolen, og indtil de

gennemfører en ungdomsuddannelse. Analysen er gennemført af sekretariatet for ekspert-

gruppen på baggrund af registerdata. For de unge, der ikke har gennemført en ungdomsud-

dannelse, undersøges deres forløb indtil udgangen af det kalenderår, hvor de fylder 23 år. I

analysen inkluderes tre årgange, som er fyldt 14 år i årene 2000-2004. De unge følges til det

år, de gennemfører en ungdomsuddannelse eller fylder 23 år, dvs. i 2010-2014, jf. Bilag 2.

Formålet med analysen er at belyse sammenhænge mellem brug af forberedende tilbud og

gennemført ungdomsuddannelse og varig beskæftigelse med henblik på at skabe grundlag

for anbefalinger til, hvordan tilbuddene kan fokuseres.

SFI gennemførte i 2015 en tværgående effektanalyse af de forberedende tilbud. SFI , Forberedende tilbud og overgang til

ungdomsuddannelse(2015)

Endvidere har Rådet for Ungdomsuddannelser bidraget med en række undersøgelser af relevans for ekspertgruppens

arbejde.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

I analysen undersøges i hvilken grad – og hvornår – brugere af forberedende tilbud opnår en

ungdomsuddannelse, hvor mange forberedende tilbud de bruger, og hvor lang tid de ophol-

der sig i forberedende tilbud. Derudover undersøges det også, hvad der karakteriserer grup-

pen af unge, der bruger de forberedende tilbud, samt i hvilken grad de unge modtager ydel-

ser i regi af beskæftigelsesindsatsen og benytter forberedende tilbud i regi af beskæftigelses-

indsatsen. Endelig undersøges de unges beskæftigelsesgrad med det formål at belyse, hvilken

rolle beskæftigelse har for unge, som endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Spor 2: Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannel-

Analyserne under spor 2 er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Det Nationale

Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd (SFI).

Undersøgelsen tager afsæt i kvalitative interviews med unge i målgruppen for forberedende

tilbud. Dertil inddrages registeranalyser, kortlægning af eksisterende forskning og interviews

med en række eksperter samt udvalgte resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.

Formålet med analyserne under spor 2 er at beskrive målgruppen for de forberedende tilbud

og belyse god praksis i forhold til at få de unge i gang med ungdomsuddannelse eller beskæf-

tigelse. Derudover undersøges kompetencebehovet hos ledere og undervisere samt effektiv

implementering af nye tiltag på området.

Analysen under spor 2 er delt op i fire delanalyser, hvor første delanalyse beskriver målgrup-

pen af unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, som anvender eller

kan have brug for at anvende et forberedende tilbud.

Delanalyse 2 identificerer de praksisser, der er virkningsfulde i forhold til at få unge videre i

ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Denne delanalyse fokuserer således på god praksis i

forhold til målgruppen af unge mellem 16 og 25 år, som af faglige, personlige eller sociale

årsager har behov for ekstra støtte i overgangen til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Delanalyse 3 skitserer viden om relevante kompetencer hos ledere og undervisere i de forbe-

redende tilbud, og hvordan disse kan styrkes. Dertil indsamles der også i denne delanalyse

viden om effektiv implementering i feltet, og hvordan man mest optimalt udruster medar-

bejderne til eventuelt ændrede funktioner.

Delanalyse 4 giver et overblik over den kontekst af tilbud på hhv. beskæftigelses-, social- og

integrationsområderne i landets kommuner, som anbefalingerne skal spille ind i - og et over-

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

blik over den rolle, erhvervslivet spiller i den sammenhæng. Her er effekterne af de enkelte

redskaber i indsatsen i en dansk kontekst belyst.

Spor 3: Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling ifm. de unges uddannelsesforløb

Analyserne under spor 3 er gennemført af konsulenthuset QVARTZ med Epinion som under-

leverandør.

Analyserne omhandler styrings- og incitamentsstrukturerne samt ansvarsfordelingen på og

omkring det forberedende uddannelsesområde og er baseret på både kvantitative og kvalita-

tive undersøgelser.

Formålet med analysen er at afdække styring og incitamenter for både forvaltning, uddannel-

sesinstitutioner og de unge - og med afsæt heri at opstille pejlemærker og mulige løftestæn-

ger rettet mod en mere hensigtsmæssig styring af området.

Hovedresultaterne fra analyserne gennemført i de tre spor er sammenfattet i Bilag 2.

Økonomi

Det fremgår af kommissoriet, at ekspertgruppens anbefalinger samlet set skal være udgifts-

neutrale. Eksperternes forslag skal dertil bl.a. fremme en for de unge bedre og mere målret-

tet vej til ungdomsuddannelserne, som samtidig vil bidrage til at forbedre de offentlige finan-

ser på langt sigt.

Ekspertgruppen foreslår en række større ændringer af tilbud, støtteordninger mv., som vil

påvirke elevernes vej gennem uddannelsessystemet og dermed de offentlige udgifter. Som

led i disse anbefalede ændringer må tilskudssystemet på området nødvendigvis laves om.

Ekspertgruppen lægger til grund, at de nye tilskud og takster i forbindelse med en reform af

området bliver fastlagt på et niveau, der vil medføre, at implementering af forslagene samlet

set bliver udgiftsneutral. Ekspertgruppen forventer derudover, at forslagene vil bidrage til at

reducere det samlede tidsforbrug i og ved overgangen til ungdomsuddannelsessystemet.

Af figur 2 fremgår det, hvilke udgifter der i dag er til de forberedende tilbud, og af figur 3

fremgår det, hvor meget de forskellige forberedende tilbud koster per årselev.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 2: Aktivitetsafhængige udgifter i 2015 fordelt på tilbud (mio. kr. 2016-pl)

Tilskud inkluderer driftstilskud og bygningstaxameter, men inkluderer ikke grundtilskud til institutionerne mv. På efterskoletilbud, højskole-

og ungdomsskoleophold, frie fagskoler samt TAMU inkluderes tilskuddet til kostelementet.

10. kl. på efterskole er omfattet af en kommunal bidragspligt til staten. Tilskuddet er inkl. statslig elevstøtte.

Udgifterne omfatter alle elever i kommunale 10. klasse folkeskoletilbud, dvs. almindelige folkeskoler, specialskoler for børn, interne skoler

i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole. Der findes ikke et budgettal for

10. klasse, og udgiftstallet er derfor beregnet ud fra elevtallet i 10. klasse og den gennemsnitligt budgetterede udgift pr. elev i den kommu-

nale folkeskole på ca. 72.100 kr.

Der er kommunal bidragspligt til staten for elever på de frie fagskoler, som er under 18 år.

Produktionsskoleforløb er omfattet af en kommunal bidragspligt til staten. Tilskuddet dækker over det samlede driftstilskud, herunder

udgifter til andre former for aktivitet som fx udslusningstilskud og deltagere i kombinationsforløb. Tilskuddet er opgjort inkl. moms.

Egu er kommunalt finansieret, hvorfor beregninger er lavet pba. af den statslige refusion til kommunerne. Der er en del refusionsudløsen-

de aktivitet, som kommunerne ikke søger refusion for. Tilskudstallet dækker over kommunernes regnskabsførte udgifter til egu samt stats-

ligt tilskud til vejledning. Idet kommunernes konteringspraksis på området er behæftet med betydelige fejl, er tilskudstallet som udtryk for

de samlede udgifter til egu behæftet med en betydelig usikkerhed.

TAMU-bevillingen er rammestyret. Tilskuddet er opgjort ekskl. moms.

Kilde: FFL16 og regnskabstal for 2015, hvis ikke andet er oplyst.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 3: Aktivitetsafhængige udgifter i 2015 per årselev (kr. 2016-pl)

Enhedsudgifterne inkluderer driftstilskud og bygningstaxameter, men inkluderer ikke grundtilskud til institutionerne mv. På efterskoletilbud,

højskole- og ungdomsskoleophold, frie fagskoler samt TAMU er enhedsudgifterne inklusiv tilskud til kostelementet.

10. kl. på efterskole er omfattet af en kommunal bidragspligt til staten. Enhedsudgifterne er inkl. statslig elevstøtte.

Enhedsudgifterne er et udtryk for den gennemsnitslige udgift for en elev i kommunale 10. klasse folkeskoletilbud, dvs. almindelige folke-

skoler, specialskoler for børn, interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt heltidsundervisning i den kommunale

ungdomsskole. Der findes ikke et budgettal for 10. klasse, og udgiftstallet er derfor beregnet ud fra elevtallet i 10. klasse og den gennem-

snitligt budgetterede udgift pr. elev i den kommunale folkeskole på ca. 72.100 kr.

Der er kommunal bidragspligt til staten for elever på de frie fagskoler, som er under 18 år.

Produktionsskoleforløb er omfattet af en kommunal bidragspligt til staten. Enhedsudgifterne dækker over det samlede driftstilskud,

herunder udgifter til andre former for aktivitet som fx udslusningstilskud og deltagere i kombinationsforløb. Enhedsudgifterne er opgjort

inkl. moms.

Egu er kommunalt finansieret, hvorfor beregninger er lavet pba. af den statslige refusion til kommunerne. Der er en del refusionsudløsen-

de aktivitet, som kommunerne ikke søger refusion for. Enhedsudgifterne dækker over kommunernes regnskabsførte udgifter til egu samt

statslige udgifter til vejledning. Idet kommunernes konteringspraksis på området er behæftet med betydelige fejl, er tilskudstallet som

udtryk for de samlede udgifter til egu behæftet med en betydelig usikkerhed. Den tid som eleven er i praktik indgår ikke i beregningen af de

gennemsnitlige enhedsudgifter.

Enhedsudgifterne for TAMU er udtryk for det gennemsnitlige statstilskud opgjort ekskl. moms.

Kilde: FFL16 og regnskabstal for 2015, hvis ikke andet er oplyst.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats til uddannelseshjælpsmodtagere i 2015

Tabel 1 viser kommunernes udgifter for 2015 til den aktive beskæftigelsesindsats for alle ud-

dannelseshjælpsmodtagere herunder også aktivitetsparate, der i udgangspunktet ikke er un-

derlagt et uddannelsespålæg. Tabellen omfatter de direkte udgifter til selve tilbuddene. Der

indgår ikke forsørgelsesudgifter (uddannelseshjælp) til de ledige eller kommunernes admini-

strative udgifter til fx at iværksætte og følge op på tilbuddene, herunder samtaler med ud-

dannelseshjælpsmodtagere.

Tabel 1: Den aktive beskæftigelsesindsats til uddannelseshjælpsmodtagere

Offentlige udgifter,

mio. kr. (2016-pl)

Driftsudgifter ved aktivering i uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1,

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (1)

Driftsudgifter ved aktivering i øvrig vejledning og opkvalificering

efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (1)

Løntilskud (2)

Mentor (3)

Hjælpemidler (4)

Befordring (5)

I alt

810

Antal fuldtidsaktiverede

i tilbud

1.084

8.477

342

340

1.252

(1) Antal fuldtidsaktiverede er fra jobindsats.dk.

(2) Uddannelseshjælpsmodtagere kan også få tilbud om løntilskud. Bevillingen hertil på finansloven og i kommunernes registrering af regn-

skabsudgifter er lagt sammen med udgifter til løntilskud til kontanthjælpsmodtagere. Der var 342 fuldtidsaktiverede uddannelseshjælps-

modtagere og 2.156 fuldtidsaktiverede kontanthjælpsmodtagere i privat og offentligt løntilskud, jf. jobindsats.dk.

(3) Uddannelseshjælpsmodtagere kan få mentorstøtte, herunder som eneste tilbud, for at opnå eller fastholde tilbud samt ordinær beskæf-

tigelse eller uddannelse m.v. Bevillingen hertil på finansloven og i kommunernes registrering af regnskabsudgifter er lagt sammen med

mentorudgifter til mange andre målgrupper. Der er anført mentorudgifter til uddannelseshjælpsmodtagere svarende til andelen af registre-

rede mentortimer, men der kan i beregningerne ikke tages højde for evt. forskelle i målgruppernes enhedsomkostninger til mentorstøtte.

Der opgøres ikke mentorstøtte som antal fuldtidspersoner, men 17.410 berørte personer på uddannelseshjælp ud af 73.820 berørte uddan-

nelseshjælpsmodtagere (passive som aktiverede) fik mentorstøtte i 2015, jf. jobindsats.dk.

(4) Der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at deltage i tilbud eller med henblik på at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse

m.v. Kommunernes registrering af regnskabsudgifter er lagt sammen med hjælpemidler til kontanthjælpsmodtagere. Der er anført udgifter

til hjælpemidler svarende til andelen af aktiverede uddannelseshjælpsmodtagerne i forhold til aktiverede kontanthjælpsmodtagere (målt

som fuldtidspersoner). Der kan i beregningerne ikke tages højde for evt. forskelle i målgruppernes enhedsomkostninger til hjælpemidler.

Der er på jobindsats.dk ikke oplysninger om antal modtagere af hjælpemidler.

(5) Der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med flere typer tilbud. Kommunernes registrering af regnskabsudgifter er lagt sammen

med befordringsgodtgørelse til kontanthjælpsmodtagere. Der er anvendt samme relative andel som ved hjælpemidler. Der er på jobind-

sats.dk ikke oplysninger om antal modtagere af befordringsgodtgørelse.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Kapitel I: Afsæt for ekspertgruppens anbefalinger

I.I: Afgrænsning af genstandsfeltet

’Bedre veje til en ungdomsuddannelse’ handler om de unge, der ikke går den lige vej fra

grundskolen til ungdomsuddannelserne, og det handler om de tilbud og indsatser denne

gruppe kan modtage for at opnå en bedre vej til en ungdomsuddannelse.

Genstandsfeltet for ekspertgruppens arbejde kan følgelig – med udgangspunkt i kommissori-

et - karakteriseres ved en målgruppe og ved de uddannelsestilbud, der i dag eksisterer for

målgruppen. Derudover handler bedre veje til en ungdomsuddannelse også om den støtte

og vejledning, denne gruppe af unge møder.

Målgruppen

Med afsæt i kommissoriet er den målgruppe, ekspertgruppen har taget udgangspunkt i, sam-

let set:



unge, der har - eller burde have - afsluttet grundskolen, men ikke har påbegyndt en ung-

domsuddannelse eller er i ordinær beskæftigelse



unge, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, men er faldet fra



unge flygtninge og indvandrere, som har gennemført en danskuddannelse i regi af inte-

grationsindsatsen, men har brug for yderligere uddannelse eller en anden indsats for at få

en kompetencegivende uddannelse eller komme i beskæftigelse

Ekspertgruppen har afgrænset gruppen aldersmæssigt til unge under 30 år. Det skal ses i ly-

set af, at nogle uddannelser i genstandsfeltet er målrettet unge op til 25 år, andre unge op til

30 år. Derudover er grænsen for uddannelsespålæg med kontanthjælpsreformen udvidet fra

under 25 år til unge under 30 år.

Samlet set udgør målgruppen unge under 30 år, der har brug for ekstra støtte og uddannelse

for at blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Målgruppen udgør en heterogen gruppe af unge med forskellige grader af faglige, sociale og

personlige udfordringer og varierende grader af afklaring om egne fremtidsmuligheder og

valg.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 4: Aktivitet i 2015 fordelt på tilbud

1) Elevtallet i kommunale 10. klasse omfatter alle kommunale folkeskoletilbud, dvs. almindelige folkeskoler, specialskoler for børn, interne

skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole.

2) Aktivitetstallet på EGU dækker både over den del af undervisningen der er tilrettelagt som skoleforløb og praktikforløb.

3) Elevtallene er for skoleåret 2014/15 og er baseret på antal personer i uddannelsen på tælletidspunktet. Derfor er der for STU ikke tale om

et årsaktivitetstal.

3) Aktiviteten på TAMU er rammestyret og der kan således maksimalt ydes tilskud til 540 årselever.

Kilde: FFL16 og regnskabstal for 2015, hvis ikke andet er oplyst.

Tabel 2: Aktivitet i 2015 fordelt på tilbud

Aktivitet (årselever)

Efterskolernes 10. klasse

Kommunal 10. klasse

Frie fagskoler

Højskole- og ungdomshøjskoleophold

Produktionsskoleforløb

Erhvervsgrunduddannelse (egu)

Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)*

Almen voksenuddannelse (avu)

Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Ordblindeundervisning (fuldtid)

Uddannelse for unge med særlige behov (STU)

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)

I alt

Anm.: årselevbegrebet varierer fra uddannelse til uddannelse.

*For KUU er angivet aktiviteten fuldt indfaset (2018).

Heraf under 30

17.500

16.300

650

n/a

7.500

2.400

7.400

1.200

325

5.400

540

60.400

17.500

16.300

650

5.100

7.500

2.400

10.000

2.750

750

5.400

540

70.100

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Boks 1: Gennemførelse af ungdomsuddannelse

Langt de fleste unge i Danmark - 71 pct. – tager en mere eller mindre direkte vej til en ungdomsuddannelse

uden at bruge forberedende tilbud. Disse unge indgår ikke i målgruppen for ekspertgruppens arbejde.

Af de resterende 29 pct. indgår:



5 pct., der som 23-årige

har gennemført en ungdomsuddannelse,

og som har været forbi et forberedende

tilbud og evt. en anden ungdomsuddannelse efter grundskolen

8 pct., der som 23-årige

er i gang med en ungdomsuddannelse.

5 pct. af dem, der er i gang med en ung-

domsuddannelse, har været i et forberedende tilbud

16 pct., der som 23-årige

ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse.

9 pct. af dem,

der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, har været igennem et eller flere for-

beredende tilbud



For langt de fleste i målgruppen vil en ungdomsuddannelse være det middel, der ikke alene

giver dem grundlag for beskæftigelse og selvforsørgelse, men også fremmer deres demokra-

tiske medvirken, deltagelse i samfundslivet og personlige udvikling. Disse unge har følgelig

brug for en indsats, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket

tallene ovenfor indikerer, også sker i et vist omfang i dag. For andre unge vil vejen til mod-

ning og uddannelse gå via beskæftigelse.

De unges udfordringer spænder bredt. Nogle unge har primært brug for målrettet opkvalifi-

cering i dansk og matematik for at opfylde adgangskravene til ungdomsuddannelserne. Andre

unge honorerer disse adgangskrav, men er udfordret af personlige eller sociale forhold. Man-

ge unge er udfordret på flere områder samtidig.

For nogle af de unge, herunder unge med særligt svære livsforhold, vil en ungdomsuddannel-

se ikke være et realistisk mål – og navnlig ikke i en forhastet proces. Samlet set gælder, at jo

flere risikofaktorer (i form af personlige faktorer, familieforhold, nabolag og forhold i grund-

skolen) en person er udsat for, desto mindre effekt har uddannelse i forhold til at minimere

risikoen for at ende i langvarig passiv forsørgelse.

Både for disse – ligesom for mange andre

unge – kan en målrettet indsats på ordinære arbejdspladser, evt. kombineret med andre

praksisnære og erhvervsrettede elementer i de unges forløb, bane vej for at opnå beskæfti-

gelse og sidenhen styrke muligheder og motivation for et uddannelsesløft.

Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016). Undersøgt via regi-

sterdata på tre ungdomsårgange (hvor udgangspunktet er deres uddannelsesstatus som 23-årige).

Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)

DEA, Forlist men ikke fortabt (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Uddannelsestilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse

Uddannelsestilbud i genstandsfeltet – der i mangel af bedre i denne afrapportering benæv-

nes ”uddannelser i det forberedende område” eller ”de forberedende tilbud” som samlebe-

tegnelse – udgør en bred pallette af tilbud.

Kommissoriet identificerer følgende uddannelsestilbud i overgangen mellem grundskole og

ungdomsuddannelser, som har dannet afsæt for ekspertgruppens afgrænsning af genstands-

feltet:



Almen voksenuddannelse (avu)



Erhvervsgrunduddannelse (egu)



Forberedende voksenundervisning (FVU)



Frie fagskoler



Højskole- og ungdomshøjskoleforløb (længerevarende)



Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)



Ordblindeundervisning for voksne



Produktionsskoleforløb



Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)



Ungdomsskoleforløb



Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)



10. klasse (efterskoleophold, kommunal 10. klasse/eud10)

Det fremgår af kommissoriet, at grundlæggende ændringer af 10. klasse ikke indgår i arbej-

det.

Se Bilag 4 for nærmere information om hvert tilbud.

Øvrige forhold

Øvrige forhold med betydning for de unges valg af ungdomsuddannelse indgår også i gen-

standsfeltet. Kommissoriet fremhæver her ungdomsuddannelserne som aftagere og ung-

domsuddannelsesvejledningen, som varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-

centrene).

Øvrige tilbud og veje ind i ungdomsuddannelserne indgår desuden i analysen af genstandsfel-

tet. Det drejer sig f.eks. om mentorordninger, turboforløb, støtteordninger og andre kom-

munale tilbud, som f.eks. etableres af UU og jobcentrene, samt ansvarsfordelingen mellem

de udbydende institutioner og kommunerne.

Det indgår ikke i kommissoriet at komme med anbefalinger til de indsatser, der tilrettelægges

i beskæftigelsesindsatsen for målgruppen.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

I.II: Principper for ekspertgruppens anbefalinger

Ekspertgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i mål-

gruppens behov og forudsætninger på den ene side og

ambitionerne for målgruppen på den anden side. Dette

udgangspunkt kan formuleres som en række principper.

Nedenfor præsenteres de principper og udgangspunkter,

som sammen med de identificerede udfordringer danner

afsæt for ekspertgruppens anbefalinger. Efterfølgende

præsenteres en oversigt over ekspertgruppens samlede

anbefalinger, som uddybes i de følgende kapitler.

Det har undret mig, at alternativet til at

være i gang med uddannelse på fuld

knald som de andre, det har været in-

genting og kontanthjælp, som i princip-

pet er lige så dyrt for systemet. Det har

ærgret mig, at jeg ikke kunne tage nogle

fag og få støtte til det […]. Det er ikke

specielt motiverende eller nemt.

Citat fra ekspertgruppens ungehøring

Vi vil noget med de unge



Samfundet skal insistere på alle unges dannelse og

dygtiggørelse i og til uddannelse og arbejde for at

fremme de unges personlige myndighed og deltagelse

i samfundslivet.



Samfundet skal have stærkere sammenhængende am-

bitioner for målgruppen. Det fordrer en fornyet poli-

tisk vilje med de unge, hvor der i højere grad bør tages

ansvar for at give de unge de rigtige muligheder og

støtte.



Der skal være konkrete mål og veje for alle i et system,

som både de unge, politikere og aktørerne tæt på de

unge kan gennemskue.

Jeg føler mig mere eller mindre afklaret

omkring, at jeg ikke er startet på en

uddannelse endnu. Det kan gøre lidt

ondt, når mine venner bliver færdige

med gymnasiet om et år. Men det er et

vigtigt valg. Det er okay, at jeg tager mig

tid til det. Det er forkert at blive presset

af uddannelsesvejledere og reformer.

Jeg skal prædike og forsvare mig selv,

når jeg siger, at jeg går på produktions-

skole. Men jeg har ikke så meget behov

for at snakke om det. Jeg er i gang med

at overbevise mig selv om, at det er

okay.

EVA, interviewet ung, 18 år

Uddannelsessyn: Uddannelse er stadig vejen frem for langt de fleste



Uddannelse er for langt de fleste unge den bedste vej videre i livet. Men uddannelse er

ikke et mål i sig selv, og uddannelse på normale vilkår kan for nogle unge kræve særlig

støtte eller have et langsigtet perspektiv. For langt de fleste i målgruppen vil en ung-

domsuddannelse, fortrinsvis en erhvervsuddannelse, via en målrettet indsats alt andet li-

ge være den rette ambition.



Grundet målgruppens mangfoldighed er det centralt at arbejde med et bredt uddannel-

sesbegreb forstået således, at uddannelse kan finde sted både i en uddannelsesinstituti-

on, på en virksomhed og i en kombination mellem disse.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Arbejdssyn: Beskæftigelse er en ønskværdig vej



For nogle unge går vejen til selvforsørgelse via fodfæ-

ste på arbejdsmarkedet – et fodfæste, der evt. senere i

livet kan omsættes til uddannelse.



Det arbejdsfællesskab, der eksisterer i virksomheder,

skal bringes i spil for flere af de unge i målgruppen.

Ordinære arbejdspladser kan medvirke til personlig

udvikling, dannelse, motivation, selvforsørgelse og af-

klaring om uddannelse.

Det behøver måske ikke være karakte-

rerne, der er en succes, men at man

havde fået lavet lektierne – altså at man

har opnået noget, der var svært for en.

Når man føler, at man er accepteret og

har succes med det, man gør, så er det jo

klart man gerne vil videre.

Citat fra ekspertgruppens ungehøring

Ungesyn: Fællesskab, inddragelse og ansvar



De unge skal have mulighed for at indgå i fællesskaber

Det er når eleverne føler, at de rykker

med andre unge. Mange unge i målgruppen kæmper

sig, at de for alvor er motiverede.

med bl.a. ensomhed, oplevelsen af at fejle, og om at

Citat fra ekspertgruppens ungehøring

være ene om at fejle. Det at kunne indgå i fællesska-

ber er en central del af vilkårene i uddannelse og beskæftigelse.



Det er centralt at have fokus på, hvordan man i den konkrete aktivitet/praksis arbejder

med at skabe motivation. Motivation er ikke noget, de unge har eller ikke har – men no-

get, der skabes i mødet mellem de unge og den uddannelsessammenhæng eller det ar-

bejdsfællesskab, de indgår i. Motivation er dermed ikke nødvendigvis en forudsætning for

læring, men kan også være et resultat heraf.



De unge skal føle ansvar for og motiveres til at tage ejerskab om eget forløb. Det forud-

sætter dels, at de inddrages og høres, dels at de oplever en mening med, en nødvendig-

hed af og status ved deres aktive deltagelse i egen uddannelse i et givent miljø.

Professionalisme: Professionel praksis som grundlag for de unges udvikling



Tilbuddene til de unge skal være båret af en professio-

nel praksis, hvor man har fokus på inddragelse, op-

At man arbejder med noget, hvor man

kan relatere til virkeligheden, og føler,

følgning og evaluering sammen med de unge.

det er noget, man kan bruge, og at der

bliver gjort opmærksom på, hvad man



De unge skal mødes af voksne og professionelle, der

kan bruge det til.

tager ansvar for at skabe en sammenhæng i de unges

Det, synes jeg, er vigtigt,

forløb, tager hånd om udfordringer undervejs og

Citat fra ekspertgruppens ungehøring

fremmer læreprocesserne i forløbene.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

I.III: Om ekspertgruppens anbefalinger

Udgangspunktet for ekspertgruppens arbejde har været, at det forberedende område som

samlet felt er underbelyst. Med ekspertgruppens analyser, jf. Bilag 2, er det søgt så vidt mu-

ligt at etablere et holdbart vidensgrundlag til at belyse genstandsfeltet. Ekspertgruppens ana-

lyser viser, at der er relativt solid viden om, hvad der generelt virker i undervisningen, og der

er også betydelig viden om enkeltstående indsatser som f.eks. brobygningsforløb på er-

hvervsskolerne og virksomhedspraktik på beskæftigelsesområdet.

Materialet har følgelig dannet grundlag for et udfordringsbillede af feltet og indsatsen over-

for de unge. De enkelte udfordringsbilleder er gengivet i relation til anbefalingskapitlerne.

Dermed udgør materialet det grundlag af viden, som ekspertgruppens anbefalinger bygger

på.

I tillæg til den tilgængelige viden og analyser bygger anbefalingerne på de principper og ud-

gangspunkter, jf. ovenfor, der har været ledende i ekspertgruppens arbejde, samt på indspil

fra referencegruppen, dialog med sektoren og andre fagkyndige figurer. Endelig bygger anbe-

falingerne på ekspertgruppens vurderinger i de tilfælde, hvor den tilgængelige viden ikke kan

anvendes til at fastslå en ’efter-situation’ ved konkrete tiltag og forslag.

Anbefalingerne udgør et hele

Manglende sammenhæng og høj kompleksitet er generelt kendetegnende for den samlede

indsats over for de unge i målgruppen. Givet dette udfordringsbillede har ekspertgruppens

tilgang til anbefalingerne været at se på den samlede indsats med fornyede øjne og i sin hel-

hed. Ekspertgruppens anbefalinger udgør et samlet bud på, hvordan den samlede indsats for

de unge skal tilrettelægges og indrettes med udgangspunkt i de unges behov. Det betyder, at

anbefalingerne i betydeligt omfang hænger gensidigt sammen.

Figur 5 illustrerer sammenhængen i anbefalingerne for målgruppen på strukturelt niveau. I

læsevejledningen er beskrevet nærmere, hvordan anbefalingerne er struktureret med hen-

blik på at skitsere ekspertgruppens samlede bud på en ny og bedre indsats for målgruppen.

Ekspertgruppens analyser (2016) (se Bilag 2 for hovedresultater fra ekspertgruppens analyser); CEFU, Hvad virker? Ledige

unges vej til uddannelse og arbejde (2016); David Card & Jochen Kluve & Andrea Weber, Active Labour Market Policy Evalua-

tions: A Meta-Analysis (2010)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 5: Illustration over feltet for anbefalingerne om en ny indsats for målgruppen

Beskæftigelse

Kommunalt myndighedsansvar

Ungdomsuddannelse

Understøttende rammer for

indsatsen for målgruppen

Den

kommunale

ungeindsats

Afsøgningsforløb

uddannelsesplan

En ny Forberedende

Uddannelse

i ét nyt institutionelt setup

Grundskole – UPV

Forventede effekter af ekspertgruppens anbefalinger

Det er ekspertgruppens vurdering, at anbefalingerne i sin helhed vil tage hånd om de i rap-

porten skitserede udfordringer og føre til en udvikling, hvor flere unge, der i dag ikke går den

lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, vil:



hjælpes bedre gennem overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelse eller

beskæftigelse



opleve færre nederlag i relation til uddannelse



i højere grad få et uddannelsesforløb med klar sammenhæng og progression, som under-

støtter en positiv udvikling af den enkelte unges personlige, faglige og sociale kompeten-

cer



få sine behov tilgodeset, så frafald og dobbeltuddannelse minimeres



følge en vej, der bringer den unge videre til at gennemføre en ungdomsuddannelse

og/eller opnå varig beskæftigelse



få mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet - et fodfæste, som evt. senere kan

motivere og bidrage til afklaring i forhold til efterfølgende uddannelses- og kompetence-

løft

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Kapitel II: De unge

I dette kapitel skitseres, hvad der kendetegner de unge i målgruppen og uddannelsestilbud-

dene til dem i et udfordringsbillede.

II.I: Karakteristik af målgruppen

Målgruppen udgør som nævnt en heterogen gruppe af unge med forskellige grader af faglige,

sociale og personlige udfordringer med varierende grader af afklaring om egne fremtidsmu-

ligheder samt varierende grader af tillid til uddannelsessystemet og uddannelse som sådan.

De fleste unge i målgruppen har et ønske om at få en ungdomsuddannelse og en varig til-

knytning til arbejdsmarkedet.

Brugerne af de forberedende tilbud har generelt set en svagere socioøkonomisk baggrund og

en højere grad af faglige udfordringer sammenlignet med unge, der ikke har været i et forbe-

redende tilbud.

Sammenlignet med alle unge i aldersgruppen 15-29-årige er restgruppen

karakteriseret ved en høj andel af unge, som ikke har mindst 2 i både dansk og matematik fra

grundskolen, de er i højere grad børn af ufaglærte forældre, der er flere efterkomme-

re/indvandrere, og de har oftere gået i et specialtilbud i 9. klasse. Der er desuden en over-

vægt af drenge.

Figur 6: 15-29-årige og restgruppen fordelt på udvalgte baggrundsoplysninger 2015

Opfylder ikke mindst 2 i dansk og matematik

Børn af ufaglærte forældre

Efterkommere/indvandrere

Specialtilbud i 9. klasse

Drenge

Restgruppen

10%

15%

12%

16%

10%

21%

29%

52%

51%

20%

30%

40%

50%

58%

70%

60%

Alle 15-29 årige

Note: Beregningerne bygger på alle 15-29-årige med bopæl i Danmark 1. oktober 2015. Alle oplysninger er pr. 1. oktober

2015, på nær beskæftigelsesstatus som er fra november 2014

EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)

Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)

Undervisningsministeriet (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Faglige udfordringer

En statistisk analyse viser, at faglige udfordringer i dansk og matematik øger sandsynligheden

for at deltage i et forberedende tilbud, også når der korrigeres for andre forhold om den un-

ge.

På tværs af de forskellige forberedende tilbud tegner der sig ligeledes et klart billede af

de unges faglige udfordringer, når vi eksempelvis ser på de unges grundskolekarakterer i

læsning.

Figur 7: Andel af elever under 25 år i udvalgte forberedende tilbud i 2015 fordelt på karakterer i læsning i 9.

klasse.

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

12%

77%

46%

25%

51%

54%

10%

66%

karaktere

Ingen karakterer

Under 2

Note: Elever uden karakterer har ofte ikke været tilmeldt eksamen. En mindre andel har været syge eller er indvandret efter

9. klasse. Alle er under 25 år, da læsning ikke var en prøve før 2007. avu, FVU og OBU er skoleåret 2014/2015.

51 pct. af avu-eleverne har ingen karakterer i læsning fra grundskolen, mens det på egu gæl-

der 46 pct. af eleverne. På FVU gælder det 54 pct., og på STU er andelen hele 77 pct. Desu-

den er der stor spredning i karakterniveauet på nogle af tilbuddene – særligt på produktions-

skolerne, hvor der eksempelvis er 25 pct. uden karakterer i læsning, 18 pct. har karakteren 2

og 21 pct. har over 4, jf. Bilag 7.

13 pct. af elever med dansk oprindelse havde i 2012

utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer

(under niveau 2). Blandt indvandrere var andelen 48

pct. og blandt efterkommere var den 38 pct. Der er

dog sket en bedring i andelen blandt både indvandrere

og efterkommere i forhold til lignende målinger i 2003

og 2009.

Når jeg skal sove, og har haft en træls

dag. Når jeg skal have tankerne væk,

f.eks. med min far. Så er det bedre at

ryge en pind end at gå ud og smadre

nogen.

EVA, interviewet ung, 22 år

EPINION, Supplerende statistisk analyse (2016)

Undervisningsministeriet (2016), jf. Bilag 4

PISA etnisk (2012)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Socioøkonomiske udfordringer

Der ses via registeranalyser en sammenhæng mellem de unges socioøkonomiske baggrund,

deres forløb efter 9. klasse og deres uddannelsesstatus som 23 årige.

Dertil kommer udfordringer relateret til motivation,

uddannelsestillid, selvtillid mv. For nogle elever er

barriererne koblet til personlige problemer, misbrug

og kriminalitet.

For andre unge er ensomhed en

væsentlig udfordring (23 pct. af de unge på forbere-

dende tilbud føler sig ofte ensomme).

Jeg har en meget broget fortid. Så jeg

havde også lidt svært ved at se frem-

tiden, og man har svært ved at se slut-

resultatet.

Citat fra ekspertgruppens ungehøring

Endvidere er der en særlig udfordring med unge indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig

oprindelse. I perioden 2006-2016 har der været en stigning i andelen af unge indvandrere og

efterkommere, der får en uddannelse udover grundskolen. Men der er forstsat 46,2 pct. af

de 20-24-årige mænd med ikke-vestlig oprindelse, der ikke har fået en uddannelse efter

grundskolen.

På tværs af de forberedende tilbud ses klare mønstre i kendetegnene ved de unge i målgrup-

pen. 7 pct. af avu-kursisterne og 11 pct. af deltagerne i produktionsskoleforløb har en psykisk

diagnose. Dertil kommer psykiske problemer i form af lavt selvværd, der ikke fremgår af sta-

tistikkerne, men som særligt synes at være en udfordring for relativt mange etnisk danske

piger i de to tilbud.

12 pct. af avu-kursisterne og 17 pct. af produktionsskoledeltagerne har en eller flere straffe-

retlige domme bag sig.

Derudover kommer en stor andel af eleverne i de forskellige forbe-

redende tilbud fra et specialtilbud i 9. klasse. 24 pct. af produktionsskoleleverne og 18 pct. af

avu-eleverne kommer fra et specialtilbud i 9. klasse. På egu er andelen hele 46 pct.

EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016); Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af

de unges brug af forberedende tilbud (2016)

QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 8: Andel af elever under 30 år i udvalgte forberedende tilbud i 2015, som i 9. klasse gik i specialtilbud

76%

80%

70%

60%

46%

50%

39%

40%

24%

30%

19%

18%

20%

10%

Andel elever i 9. klasse i specialtilbud

Note: Specialtilbud er folkeskolens specialklasser, specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler, efterskoler med sam-

let særligt tilbud og dagbehandlingshjem.

Set med de unges øjne er der således en række barrierer, der spænder ben for ønsket om en

uddannelse. Det er ofte negative erfaringer fra folkeskolen, følelsen af ikke at kunne lære, at

være ekskluderet eller stå i et modsætningsforhold til andre elever og lærere, manglende

selvtillid, manglende forældreopbakning eller mang-

Hvis man møder ind hver dag, og

lende voksenkontakt generelt. Voksenkontakten er ofte

folk ikke kigger på en og siger hej til

for sporadisk og uden kontinuitet.

en, og man sætter sig ned på sin

Barriererne optræder i mange forskellige kombinatio-

ner hos de unge. Og de unge oplever desuden, at barri-

ererne kan forandre sig over tid, f.eks. kan de unge be-

væge sig fra at opleve sociale udfordringer som en pri-

mær barriere til at opleve strukturelle forhold som en

primær barriere.

plads, og så går man hjem igen, når

skoledagen slutter kl. 15.40. Så kan

man starte forfra igen næste dag –

så bliver 4 år eller 7 år eller 10 år,

eller hvor meget det er, pludselig

rigtig, rigtig lang tid.

Citat fra ekspertgruppens ungehøring

Figur 9 illustrerer de unges barrierer for uddannelse kategoriseret i tre forskellige områder af

de unges liv.

Undervisningsministeriet (2016), jf. Bilag 4.

EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 9: Barrerier for uddannelse

Kilde: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)

Figur 10: Anders – den småkriminelle unge med misbrug (virkelig case)

Anders har haft en svær opvækst, og hans forløb fra folkeskolen og frem er præget af vold, kriminalitet og misbrug. Anders

har i en lang periode været meget uafklaret og har påbegyndt og afbrudt en lang række uddannelser. Han har ikke nogen

særlige begrundelser for at påbegynde netop de uddannelser, som han starter på, og han er oftest blevet smidt ud af

uddannelserne pga. for meget fravær. På produktionsskolen begynder han at forholde sig til, hvad han gerne vil, og hvad

han trives med.

Kilde: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

II.II: Uddannelsestilbud og de unges forløb

Uddannelsesmulighederne i det forberedende system for målgruppen består af en bred pal-

lette af uddannelsestilbud, som udbydes af forskellige typer af institutioner. Tilbuddene hen-

vender sig til forskellige segmenter af målgruppen, bygger på forskellige pædagogiske og di-

daktiske tilgange og traditioner, og har forskellig varighed og vilkår tilknyttet mv., jf. Bilag 4.

Tilbuddene er ikke etableret som en del af et sammenhængende forberedende uddannelses-

område, men er udviklet over tid i forskellige politiske sammenhænge og med forskellige mål

for øje, jf. Kapitel III om den politiske kontekst. Eksempelvis har navnlig avu over tid og inden

for rammerne af loven udviklet sig – for at imødekomme unge i målgruppen – fra at være en

ren faglig opkvalificering gennem enkeltfag til at være en fuldtidsuddannelse evt. suppleret

med forskellige grader af understøttende indsatser.

Dertil kommer en udfordring i, at en række undersøgelser og evalueringer af de forbereden-

de tilbud har rejst betydelige spørgsmål ved tilbuddenes rene effekt på de unges videre ud-

dannelse og beskæftigelse.

Det er ikke ensbetydende med, at unge, som har fået et forbe-

redende tilbud, ikke kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse; ej heller, at tilbuddene

kan have skabt en udvikling hos de unge, som rummes af tilbuddenes formålsbeskrivelse.

Analyserne kan blot i brede vendinger ikke udelukke, at deres beskæftigelses- eller uddannel-

sesstatus kan skyldes andre forhold end det forberedende tilbud. Den slags analyser udgør

sjældent indiskutable sandheder, men rejser typisk rimelige og alvorlige problemstillinger.

Ovenstående betyder, at selvom det enkelte forberedende tilbud kan have en veldefineret

målgruppe, er det samlede sæt af tilbud på systemniveau kendetegnet ved fravær af hel-

hedstænkning, overlappende målgrupper og formålsbeskrivelser. Og selvom de enkelte insti-

tutioner tilstræber at imødekomme de unges behov indenfor rammerne af egne uddannelser

og tiltag, understøtter det institutionelle setup ikke et tværgående blik på de unges behov i

forhold til de samlede uddannelsesmuligheder og en helhedstænkning i indsatsen.

For mange unge betyder det utilstrækkelig sammenhæng og progression i deres brug af for-

beredende tilbud, og en del unge tager flere forberedende forløb og ungdomsuddannelser –

og med forskelligt udfald. Desuden har de unge mange forskelligartede forløb, og de forbe-

redende tilbud indgår i op til 200 forskellige kombinationer i de unges forløb.

F.eks. har KL (2016) gennemført et review af 20 publicerede rapporter, som påpeger, at kun få af de forberedende tilbud

har en dokumenteret effekt på beskæftigelse og videre uddannelse; SFI (2015) har lavet en analyse af effekten af en række

af de forberedende tilbud. For produktionsskolerne er der delvist en dokumenteret effekt i forhold til sandsynligheden for at

påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er ikke dokumenteret effekt i forhold til videre uddannelse af de

øvrige tilbud.

Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 11 viser de unges veje efter grundskolen, som overordnet er grupperet efter to forhold:

1. Om de har gennemført en ungdomsuddannelse ved udgangen af det kalenderår, hvor de

fylder 23 år.

2. Hvordan deres forløb har været lige efter grundskolen (om de har taget forberedende

tilbud, og om dette er sket efter grundskolen eller efter frafald på ungdomsuddannelse

mv.).

Disse to kriterier danner grundlag for optegnelsen af ni primære "hovedveje".

Figur 11: Ni primære hovedveje i unges uddannelsesforløb



STU og egu indgår i opgørelsen som forberedende tilbud, jf. ekspertgruppens kommissorium. Det bemærkes dog, at STU og egu

normalt regnes for at være ungdomsuddannelser.

10. klasse indgår ikke som forberedende tilbud i opgørelsen.

Anm.: Hovedvejene dækker over forløbene for alle unge, som er fyldt 14 år i perioden 2003-2005, og som var bosiddende i Danmark.

Dermed indgår tre ungdomsårgange i analysen svarende til knap 200.000 unge.

UUD dækker over en påbegyndt ungdomsuddannelse.

FT dækker over et påbegyndt forberedende tilbud: på frie fagskoler (korte og lange forløb), forløb på produktionsskoler, ophold på

højskoler eller ungdomshøjskoler, avu, FVU, OBU, STU, egu og forløb på ungdomsskoler uden klasseangivelse. De stiplede bokse

kan dække over flere påbegyndte ungdomsuddannelser, forberedende tilbud, perioder med beskæftigelse eller pauser, hvor den unge

ikke foretager sig noget.

Kilde: Sekretariatet for ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse (2016)

Hovedvej 1 består af de unge, som tager en mere eller mindre direkte vej til en ungdomsud-

dannelse uden at bruge forberedende tilbud (hovedvej 1 indgår ikke i målgruppen). Det gæl-

der langt de fleste unge (71 pct.).

Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Resten af de unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse som 23-årige, er enten star-

tet på et forberedende tilbud (hovedvej 2) eller en ungdomsuddannelse (hovedvej 3) efter

grundskolen. For begge hovedveje gælder det, at deres samlede forløb kan dække over skift

mellem forberedende tilbud og afbrudte ungdomsuddannelser – men de har alle

gennemført

en ungdomsuddannelse, når de er 23 år.

Unge i hovedvej 4-6 har det til fælles, at de alle

er i gang med

en ungdomsuddannelse, når de

er 23 år. Mens unge i hovedvej 4 aldrig har påbegyndt et forberedende tilbud, kan unge i

hovedvej 5 og 6 have været i forberedende tilbud, afbrudte ungdomsuddannelser, beskæfti-

gelse, pauser mv.

Unge i hovedveje 7-9 har det til fælles, at de

hverken har gennemført eller er i gang med

ungdomsuddannelse, når de er 23 år. Unge i hovedvej 7 (syv pct. af alle unge), har aldrig på-

begyndt et forberedende tilbud, men kan godt have påbegyndt en ungdomsuddannelse for

så at falde fra. Der er en større andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i hovedvej

7-9 end f.eks. i hovedvej 1-2. Og en relativ stor andel af de unge i hovedvej 8 har købt psyko-

farmaka, hvilket dog skal ses i lyset af, at der er mange STU-elever i hovedvej 8.

Endelig har unge i hovedvej 1, 4 og 7 det til fælles, at de aldrig har været i et forberedende

tilbud. Resten – svarende til ca. en ud af fem unge – har påbegyndt et forberedende tilbud på

et tidspunkt.

Omkring to pct. af brugerne af de forberedende tilbud – svarende til flere end 300 unge pr.

årgang – har brugt fire eller flere tilbud. Det er særligt produktionsskole, almen voksenud-

dannelse (avu) og forberedende voksenundervisning (FVU), som de unge bruger.

Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

De unges tilknytning til arbejdsmarkedet

De unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, kunne tænkes i højere grad at være i

beskæftigelse, da deres tid ikke optages af uddannelsesaktiviteter. Men kun omkring 25 pct.

af de unge, som hverken har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse det år,

de fylder 23 (hovedvej 7-9), er i beskæftigelse samme år. Det betyder, at 75 pct. af disse unge

enten er ledige, udenfor arbejdsstyrken eller fortsat i gang med et forløb i forberedende til-

bud.

Beskæftigelse fungerer altså kun i mindre grad som et alternativ til uddannelse for de unge,

der i dag ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i færd hermed som 23-årige.

Som det fremgår af tabel 3, er de unge, der benytter de forberedende tilbud, i mindre grad i

beskæftigelse end unge i almindelighed. Kun elever i egu, som er en uddannelse med praktik

og et ansættelsesforhold, bruger i højere grad end andre tiden i beskæftigelse. Unge, som

benytter de øvrige forberedende tilbud, har ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end unge,

der samtidig har brugt tid på at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Tabel 3: Opnået uddannelses/beskæftigelsesstatus for brugere af forberedende tilbud

Uddannelsesstatus

(det år de unge fylder 23 år)

I gang med en

ungdomsuddannelse

14 %

20 %

22 %

21 %

22 %

25 %

27 %

28 %

25 %

Opnået

ungdomsuddannelse

33 %

23 %

18 %

13 %

33 %

18 %

23 %

25 %

27 %

76 %

Beskæftigelsesstatus

(opgjort som mindst 10 mdr. beskæf-

tigelse, det år de unge fylder 24 år)

I beskæftigelse

12 %

15 %

20 %

11 %

12 %

15 %

12 %

14 %

19 %

STU

Frie fagskoler

Ordblindeundervisning

Ungdomsskole

egu

(Ungdoms)højskoleophold

FVU

Produktionsskoler

avu

Alle unge i forberedende tilbud

Alle unge

Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 12: Laura – den psykisk syge unge (virkelig case)

Laura kæmper med personlige problemer og anoreksi, og folkeskoletiden bærer præg af flere indlæggelser og et skoleskift

til en friskole. Efter folkeskolen prøver Laura mange forskellige tilbud, men er fortsat uafklaret om sine uddannelsesmål.

Hun kan godt lide at gå i skole og kan, når sygdommen er under kontrol, sagtens følge med fagligt. Laura har i høj grad

behov for stabile miljøer og trygge ressourcepersoner for at trives.

Kilde: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Forhold med betydning for hvilke tilbud den unge tilgår

Kompleksiteten på det forberedende område og den begrænsede sammenhæng i de unges

forløb kommer til udtryk ved, at andre forhold end de unges behov er afgørende for, hvilket

tilbud de unge ender i.

Geografi

Blandt andet er kommunernes kendskab til og samarbejde med konkrete institutioner samt

institutionernes geografiske nærhed af betydning. Eksempelvis er sandsynligheden for at

komme på produktionsskole eller avu, FVU eller OBU højere i de kommuner, som hhv. har en

produktionsskole og et VUC, når der tages højde for relevante baggrundsforhold

Økonomi

Statistiske analyser viser, at økonomiske incitamenter

(forsørgelse under uddannelse) kan have betydning

for de unges valg af uddannelse.

Ligeledes kan øko-

nomiske incitamenter have betydning for forældre-

nes anbefalinger af en uddannelse til deres børn.

De økonomiske incitamenter spiller dog en relativt

mindre rolle for uddannelsesvalg sammenlignet med,

om den unge har interesse for uddannelsen, ser en

mulighed for at få et arbejde efterfølgende eller fø-

ler, at uddannelsen er mulig at gennemføre.

Jeg var glad for det [at gå på dyre-

passeruddannelsen], jeg elsker dyr.

Men pludselig skulle man have kø-

rekort til traktor og køre i den of-

fentlige trafik, og man skulle have

en lægeerklæring, der kostede 700

kr., og skaffe andre ting, som koste-

de mange penge. Jeg fik 52 (5.200

kr.) om måneden. Så det kunne jeg

ikke betale. Jeg kunne ikke se andre

muligheder end at stoppe. Selvføl-

gelig kunne jeg låne, men så stod

jeg med en kæmpe gæld.

EVA, Interviewet ung, 22 år

Herkomst og forældrenes uddannelsesniveau

Herkomst er også et forhold med betydning for sandsynligheden for at komme i forbereden-

de tilbud. Personer med dansk herkomst har større sandsynlighed for at deltage i OBU, STU,

egu og produktionsskole samt efterskole og højskole end indvandrere og efterkommere af

forældre med anden herkomst end dansk.

Sandsynligheden for at deltage i FVU, avu og kommunal 10. klasse er derimod større for ind-

vandrere og efterkommere end personer med dansk herkomst. Eksempelvis er 35 pct. af kur-

sisterne på avu af anden etnisk herkomst end dansk mod 12 pct. af befolkningen generelt. En

EPINION, Baggrundsnotat Supplerende statistisk analyse (2016)

EPINION, Ungeundersøgelse (2016). Epinion har gennemført et surveyeksperiment, der afdækker betydningen af økono-

miske incitamenter indirekte.

EPINION, Forældreundersøgelse (2016)

EPINION, Ungeundersøgelse (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

stor andel af unge med ikke-dansk oprindelse kan give særskilte udfordringer, der skal hånd-

teres forskelligt.

Derudover kan der identificeres en række personlige og sociale karakteristika, der har betyd-

ning for, hvilket forberedende tilbud den unge ender på. Eksempelvis har forældrenes ud-

dannelsesniveau eller den unges herkomst betydning for hvilke specifikke tilbud, den unge

ender i. Her kan nævnes, at unge af forældre med grundskoleuddannelse som højest fuldfør-

te uddannelsesniveau generelt har større sandsynlighed for at komme i 10. klasse, produkti-

onsskole og FVU uanset kognitive kompetencer end unge af forældre med højere gennemført

uddannelsesniveau. Sandsynligheden for at gå på avu er derimod større for unge med foræl-

dre med en videregående uddannelse.

Fravær

Frafald fra ungdomsuddannelserne eller manglende overgang til ordinær uddannelse har

også betydning for, om de unge kommer i de forberedende tilbud. Og frafald eller manglende

overgang til ordinær uddannelse har en tæt relation til fravær. Registerdataanalyser

af al-

men voksenuddannelse (avu) viser, at der er relativt stærk sammenhæng mellem kursister-

nes overgang til ordinær uddannelse eller beskæftigelse og fraværsprocenten (både lovligt og

ulovligt fravær). Jo lavere fravær kursisterne har på avu, jo større sandsynlighed er der for, at

de efter forløbet overgår til ordinær uddannelse.

Gennemsnitligt har kursisterne på 29 undersøgte VUC-institutioner, der udbyder avu, en fra-

værsprocent på 35. I forhold til fravær har særligt unge danske mænd, der har begået krimi-

nalitet, meget fravær. Gennemsnittet for denne gruppe er 45 pct. fravær. Også gruppen af

kvinder med psykiske diagnoser har et højt fravær (44 pct.).

Tabel 4 viser, at kursisterne på VUC har meget forskellige forudsætninger, og sammensæt-

ningen af kursister varierer meget fra institution til institution. Sådanne socioøkonomiske

karakteristika hos kursisterne og kommunaløkonomiske forhold er parametre, som uddan-

nelsesinstitutionerne ikke kan ændre på.

Men tabel 4 viser også, at der er stor variation i, hvor mange af kursisterne møder op hver

dag, idet fraværsprocenten varierer fra 22 pct. på den insitution med mindst fravær til 64 pct.

på den institution med mest fravær. Fravær er en interessant faktor, fordi uddannelsesinsti-

tutionerne kan påvirke denne i modsætning til mange andre faktorer.

Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb (2016)

EPINION, Supplerende statistisk analyse (2016)

Deloitte, Epinion, PLUSS, Analyse af avu og produktionsskoleforløb (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tabel 4: Variation i institutionernes kursistgrundlag på VUC

Gennemsnit for

insitutionerne

Fravær

(kan påvirkes af institutionerne)

Forhold institutionerne ikke kan påvirke

Andel, der har modtaget ordblindeundervisning

Andel forsørgere

Andel med psykisk diagnose

Andel med dom for kriminalitet

Andel etniske danskere

Andel kursister fra andre vestlige lande

Andel kursister fra ikke-vestlige lande

Andel med forældre med en videregående uddannelse

Karaktergennemsnit ved afslutning af folkeskolen

16 %

12 %

71 %

26 %

19 %

3,77

43 %

13 %

3,09

14 %

21 %

15 %

18 %

86 %

50 %

30 %

4,32

35 %

Minimum for

insitutionerne

22 %

Maksimum for insti-

tutionerne

64 %

Note: Analyse af 2013-årgangen på institutionsniveau. Fraværsstatistikken er foretaget blandt de 19 institutioner, der

har oplyst fraværsprocent.

Kilde: Deloitte, EPINION, PLUSS (2016)

Ordblindhed

En anden særlig udfordring for målgruppen knytter sig til læsevanskeligheder og ordblindhed.

PISA 2015 viser, at 15 pct. af de 15-årige har utilstrækkelige læsefærdigheder, og at det ikke

er lykkedes at reducere andelen af svage læsere i Danmark siden 2009.

Som illustreret i

afsnit II.I har mange af eleverne på de forbedrende tilbud svage læsefærdigheder. Heraf er

der mange, der først efter undervisningspligtens ophør finder ud af, at de er ordblinde eller

talblinde.

Figur 13: Ordblindes tidspunkt for ordblindhedstest

50%

29%

21%

Flere får kon-

stateret ord-

blindhed rela-

tivt sent i

folkeskolen

eller først

senere i livet

I folkeskolen

På

ungdomsuddannelse

På videregående

uddannelse

(n= 190)

Kilde: QVARTZ, Styrings- og incitamentsanalyse – Appendiks Understøttende sider (2016)

PISA 2015, Danske unge i en international sammenligning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Muligheden for ordblindeundervisning indgår ikke som en integreret del af undervisningen

på de forberedende tilbud, men udbydes som et særskilt uddannelsestilbud i form af ord-

blindeundervisning for voksne. I 2015 blev der gennemført ca. 10.200 forløb med ordblinde-

undervisning for unge under 30 år fordelt på ca. 6.650 personer.

Hvis der ikke iværksættes en vedvarende målrettet indsats

for at styrke ordblinde elevers læsefærdigheder, er det en

følgerisiko, at eleverne udvikler generelle forståelsesvan-

skeligheder, negativ selvopfattelse, lavt selvværd og ringe

selvtillid.

Jeg var ikke særlig glad for at gå i folke-

skole. Allerede i 0. klasse havde jeg rigtig

svært ved tingene.

Jeg vendte bogstaverne forkert.

EVA, Interviewet ung, 21 år

Undersøgelser af voksnes læsefærdigheder har dokumenteret en stærk sammenhæng mel-

lem læsefærdighed, uddannelsesniveau og placering på arbejdsmarkedet.

Der er derfor al

mulig grund til at sætte ind over for unge med svage læsefærdigheder. For de unge, der efter

grundskolen stadig har svage læsefærdigheder, er tilbuddet i dag alt for vilkårligt.

Arnbak & Elbro, Læsning, læsekurser og uddannelse (1999)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 14: Mads – den bogligt svage og ordblinde unge (virkelig case)

Mads er meget ordblind og har gennem hele sit grundskoleforløb kæmpet med det faglige. Han har lave karakterer, men

han er tidligt målrettet mod arbejdet med dyr. Han gennemfører grundforløbet som dyrepasser med høje karakterer.

Efterfølgende har han ikke kunnet finde en praktikplads, og han har svært ved at finde vejen frem.

Kilde: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Kapitel III: Uddannelsespolitisk kontekst

III.I: 95-procent-målsætningen: Uddannelse til alle

95-procent-målsætningen lyder;

Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globa-

le økonomi. Derfor skal 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemføre mindst en ung-

domsuddannelse.

Målsætningen evalueres med profilmodellen, som udarbejdes én gang

om året.

95-procent-målsætningen er den hidtil mest indflydelsesrige politiske målsætning på under-

visningsområdet i nyere tid. Målsætningen blev formuleret første gang i 1993 under forhen-

værende undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV) under temaet Uddannelse Til Alle (UTA).

Siden dens formulering har målsætningen eksisteret med enkelte justeringer under skiftende

regeringer.

Den nuværende 95-procent-målsætning blev indgået som følge af velfærdsaftalen fra juni

2006, hvor en række partier i Folketinget aftalte, at 95 pct. af alle unge i 2015 skulle have

gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Dette blev konkretiseret i globaliseringsaftalen

og målene blev specificeret til, at 85 pct. af en ungdomsårgang i 2010 og 95 pct. af en ung-

domsårgang i 2015 skal gennemføre

mindst

en ungdomsuddannelse.

Mindst en ungdoms-

uddannelse betyder, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregå-

ende uddannelse.

https://www.uvm.dk/Aktuelt/I-fokus/95-procent-maalsaetning

Statsrevisorernes beretning nr. 10, Beretning om indsatsen for 95-procents-målsætningen på ungdomsuddannelserne

(2011)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Boks 2: Status på 95-procent-målsætningen

Det endelige resultat for prognosen for 95-procent-målsætningen i 2015 er på 92 pct. Målsætningen er

således tæt på at være opfyldt. I 2006, da aftalen blev indgået, var det fremskrevne niveau på 86 pct. I

perioden 2011-2014 var niveauet nået op på 93 pct. Dette skyldtes bl.a. en 2 pct.-point stigning, da den

særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov blev oprettet og medreg-

net som ungdomsuddannelse. Det endelige tal på 92 pct., som ligger knap 1 pct.-point under de sene-

ste år, kan være en følge af eud-reformen, som med de nye adgangskrav har reduceret optaget på eud

i 2015.

For at kunne evaluere 95-procent-målsætningen benyttes profilmodellen, som har været udarbejdet

en gang årligt. Profilmodellen er en prognosemodel, som fremskriver uddannelsesniveauet for en gi-

ven ungdomsårgang. I profilmodellen beregnes en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra de

går i 9. klasse og 25 år frem.

Kilde: Undervisningsministeriet (2016)

Da UTA blev introduceret i 1993, var forventningen, at knap 80 pct. af en årgang inden for 25

år ville gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I dag viser tallene, at det forventes at ca.

92 pct. af en årgang vil gennemføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 25 år. De sene-

ste tre år har andelen ligget på 93 pct. Målsætningen har på den måde de sidste mange år

været tæt på at være opfyldt. Tallene viser også, at 97 pct. af de unge indenfor de første fem

år forventes at være startet på en ungdomsuddannelse, men da ikke alle gennemfører, ender

tallet på de 92 pct.

I velfærdsaftalen fra 2006 understregede aftalepartierne, at der lå en særlig stor udfordring i

at sikre, at de unge, som ikke forventedes at få en ungdomsuddannelse, faktisk fik en ung-

domsuddannelse. Indsatsen for at nå 95-procent-målsætningen skulle derfor tage udgangs-

punkt i elever med de svageste faglige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ung-

domsuddannelse, eller som var uafklarede i deres uddannelsesvalg og dermed havde størst

risiko for at falde fra uddannelsen.

Fokus var uddannelse til alle.

95-procent-målsætningens entydige fokus på uddannelse til alle har siden 1993 været en

politisk trosbekendelse, som samtidig har haft stor betydning for uddannelsessektorens ar-

bejde. Målsætningen har været særdeles vellykket som signal til kommuner, uddannelsesin-

stitutioner og ikke mindst til de unge, om at uddannelse er vigtigt og skal prioriteres højt. Alle

unge i Danmark ved, at samfundet forventer, at de tager en uddannelse.

Statsrevisorernes beretning nr. 10, Beretning om indsatsen for 95-procents-målsætningen på ungdomsuddannelserne

(2011)

Konklusioner fra ekspertgruppens høring om 95-procents-målsætningen

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

III.II: De unge, vi ikke lykkes med

Selvom 95-procent-målsætningen har været toneangivende og haft stor positiv indvirkning

på sektorens arbejde, er det imidlertid ekspertgruppens vurdering, at der fortsat kan konsta-

teres en række udfordringer, som det ikke er lykkes at håndtere tilstrækkeligt.

For det første eksisterer der en ”restgruppe” af unge,

for hvem det at tage en ungdomsuddannelse i ud-

gangspunktet synes umuligt, og som på den ene eller

anden måde farer vild i systemet med omvalg, frafald

og nederlag til følge, jf. Kapitel II om målgruppen og

dens udfordringer.

[…] Hvis du ikke trives og har det godt, så

kan det være nok lige så meget, hvor

dygtig din lærer er, og hvor dygtig du

selv er. Du lærer ikke noget, hvis du

sidder og har det dårligt.

Citat fra ekspertgruppens ungehøring

Restgruppen var i oktober 2015 70.000 unge, hvilket på landsplan svarer til 6 pct. af alle un-

ge i alderen 15-29 år.

I relation hertil kan konstateres:



Knap otte pct. svarende til 5.500 unge i hver årgang får aldrig hverken studie- eller er-

hvervskompetence.



Der er syv pct. eller 5.000 i hver årgang, som kun opnår en studiekompetence, der ikke

efterfølgende anvendes til at erhverve en formel erhvervskompetence.



Syv år efter 9. klasse er det kun 16 pct. af en årgang, der har afsluttet en erhvervsuddan-

nelse, mens 64 pct. har afsluttet en gymnasial ungdomsuddannelse.



Der er 20 pct. af en årgang som syv år efter 9. klasse hverken har opnået studie- eller er-

hvervskompetence, hvilket svarer til ca. 14.000 unge i hver årgang. Det er ikke nødven-

digvis et udtryk for, at de unge ikke er i gang med en uddannelse, for det er langt de fle-

ste. Ad mange forskellige veje er det forventningen, at 92 pct. vil gennemføre, når vi må-

ler over 25 år.

I forhold til unge ikke-vestlige efterkommere er ca. 9.000 (20 pct. af de 16-29-årige) hverken i

uddannelse eller beskæftigelse. Det er især de 25-29-årige efterkommere, der hverken er i

uddannelse eller beskæftigelse, og der er blandt nogle nationalitetsgrupper – særligt unge

med libanesisk (ofte palæstinensisk), irakisk og somalisk baggrund – en meget stor andel i

restgruppen.

Undervisningsministeriet (2016)

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Derudover er der en skævvridning i, hvilke uddannelser, der har drevet udviklingen. Det er

hovedsageligt gymnasierne

, der har løftet antallet af unge, der gennemfører en ungdoms-

uddannelse, mens færre unge påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. Således

er søgningen til erhvervsuddannelserne direkte fra 9. og 10. klasse faldet fra ca. 29 pct. for 10

år siden til 18 pct. i dag, jf. figur 15.

Med den øgede søgning til gymnasierne fylder den svage del af målgruppen mere på er-

hvervsuddannelserne. Dette er problematisk, idet den generelle forventning er, at behovet

for faglig arbejdskraft er stigende. Det bemærkes dog, at mange erhvervsuddannelseselever

ikke påbegynder en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen. Flere end 70 pct. af de ele-

ver, der starter på en erhvervsuddannelse, er 18 år eller derover.

Figur 15: Andelen som søger hhv. erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse direkte efter grundskolen

2005-2016

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Erhvervsuddannelser

Gymnasiale uddannelser

Kilde: Undervisningsministeriets egne tal (2016)

De senere år er det politiske fokus skiftet fra primært at dreje sig om at løfte den samlede

andel af unge, der opnår en ungdomsuddannelse, til et fokus på, at det ikke er underordnet,

hvilken ungdomsuddannelse de unge vælger. I erhvervsuddannelsesreformen (aftale

bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

af 24. februar 2014 mellem den daværende

regering (S og RV) samt V, DF, SF, K og LA) indgår f.eks. et mål om, at mindst 25 pct. skal væl-

ge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og at andelen skal op på

mindst 30 pct. i 2025. Derudover indgår et mål om, at flere skal fuldføre en erhvervsuddan-

nelse – konkret at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst

67 pct. i 2025.

Det har her ikke været muligt at skelne mellem almene gymnasier og øvrige gymnasier i datagrundlaget. Udviklingen er

også drevet af de uddannelsespolitiske målsætninger om, at 60 pct. skal tage en videregående uddannelse og 25 pct. skal

tage en lang videregående uddannelse.

Undervisningsministeriet (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

I bestræbelserne på at indfri 95-procent-målsætningen har der ligeledes været fokus på at

reducere frafaldet fra ungdomsuddannelserne, navnlig fra erhvervsuddannelserne – bl.a. i

eud-reformen og i aftaler med arbejdsmarkedets parter mv. – ligesom der er oprettet nye

tilbud til dem, der har brug for en anden vej eller har vanskeligt ved at gennemføre en ung-

domsuddannelse.

Samlet set kan det siges, at der er sket en positiv udvikling i forhold til at hæve uddannelses-

niveauet blandt unge, siden Uddannelse Til Alle blev lanceret i 1993, men at der fortsat er en

udfordring i forhold til ’restgruppen’. I Kapitel V præsenteres det nærmere, hvad der kende-

tegner denne gruppe af unge og deres veje i uddannelsessystemet. I det følgende gennemgås

de større politiske initiativer, der har berørt denne gruppe.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

III.III: Politiske initiativer og reformer med betydning for målgruppen

Siden 2000 har der været mindst 25 større reformer og politiske aftaler på uddannelses- og

beskæftigelsesområdet, som har berørt ’restgruppen’. Reformerne omfatter etablering eller

ændring af tilbud til målgruppen, både uddannelse og vejledning, samt de vilkår der knytter

sig til deltagelse i uddannelse for denne gruppe mv.

Figur 16: Fordeling af udvalgte reformer og større reguleringsændringer på tid og områder

År 2000

Folkeskolen og

ungdomsudd.

2002

2004

2006

2008

Gymnasier selveje

Folkeskolereform

EUD-reform

Ny mesterlære

Gymnasiereform

UU Vejlednings-

STU

reform

UU målgruppevurdering

til produktionsskoler

Fri ungdomsuddannelse

nedlægges

Produktionsskoler adskilles fra daghøjskoler

Bred reform af

beskæftigelsespolitikken

Enstrenget

kommunalt

beskæftigel-

sessystem

Velfærdsaftalen

PBE samt 10. kl. 20/20 forløb

egu (ny finansieringsmodel)

avu-reform

eud10, Fri fagskoler

reform

eud-reform

KUU

Reform af beskæftigelses-

Ny og aktiv

Dagpenge

indsatsen

beskæftigelsesindsats

reform

Refusionsreformen

Tilbagetrækningsreform

Jobreform 1

Kontanthjælps- og sygedagpengereform

Styrket beskæftigelses-

indsats for unge

Førtidspension og fleksjob reform

EUX

2010

2012

2014

Folkeskolereform

2016

Beskæftigelses-

området

Forberedende

område

Reformer på både beskæftigelses- og uddannelsesområdet påvirker det forberedende område.

Selv hvis kun udvalgte reformer og politiske aftaler inkluderes, er der mere end 25 reformer og aftaler (eller næsten 2 om året) siden 2000.

Figur 16 illustrerer de reformer og større politiske initiativer, der har berørt målgruppen.

Derudover er målgruppen berørt af indsatser på andre områder, bl.a. social- og integrations-

området. Blandt andet har den forrige regering opstillet 10 langsigtede sociale mål, hvor et

afgørende sigte er uddannelse og beskæftigelse. Regeringens ambition er, at flere uddanner

sig og får et job, selv om de har et handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer.

Mængden af reformer, der berører gruppen, viser, at der har været et stort politisk fokus på

målgruppen, men samtidig har den politiske indsats været fragmenteret. Der har ikke været

tilstrækkelig fokus på at skabe sammenhæng i indsatsen for målgruppen, hverken på tværs af

beskæftigelses-, uddannelses- og den sociale indsats, eller inden for det uddannelsespolitiske

felt. Ikke desto mindre har reformer på et område betydning for et andet område og dermed

for de samlede vilkår for målgruppen.

Inden for det uddannelsespolitiske felt har der været tale om partielle initiativer eller etable-

ring af nye mindre tilbud for en del af målgruppen. Den samlede målgruppe og de forbere-

dende tilbud har således aldrig været behandlet som et samlet politikområde. De mange re-

former og initiativer har dermed også bidraget til, at området kan forekomme ’knopskudt’.

Der er mange tilbud til målgruppen, men tilbuddene har overlap i mål og målgruppe, og der

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

er ikke en overordnet sammenhæng for, hvordan tilbuddene om nødvendigt kan spille sam-

men og sikre de unges progression frem mod, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse

eller opnå beskæftigelse, jf. Kapitel V. Dertil kommer, at initiativer på de ordinære uddannel-

sesområder har betydning for ’restgruppen’ – men mere som en følgevirkning end som en

del af en sammenhængende indsats, jf. yderligere nedenfor om f.eks. erhvervsuddannelses-

reformen.

På integrationsområdet pågår et løbende arbejde med at hjælpe nydanske børn, unge og

deres forældre bl.a. via værktøjskasser til skole-hjem-samarbejde oversat til en række for-

skellige sprog. Desuden er Integrationsuddannelsen IGU et supplement til den almene inte-

grationsindsats med virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering.

Siden 2014 er der gennemført tre store reformer på uddannelsesområdet: folkeskolerefor-

men, erhvervsuddannelsesreformen og gymnasiereformen. Reformerne har hver især til

hensigt at understøtte et mere målrettet uddannelsessystem med fokus på bedre overgange

mellem grundskole og ungdomsuddannelser og på at mindske frafald og omvalg. På beskæf-

tigelsesområdet er i samme periode gennemført tre store reformer: kontanthjælpsreformen,

reformen af førtidspension og fleksjob samt beskæftigelsesreformen, som har fokus på at

hjælpe udsatte borgere i uddannelse og varig beskæftigelse.

Derudover har erhvervsuddannelsesreformens indførelse af karakterbaserede adgangskrav til

erhvervsuddannelserne og kontanthjælpsreformens udvidelse af målgruppen for uddannel-

sespålæg øget volumen på de eksisterende forberedende tilbud. Tilsvarende effekt må for-

ventes, når gymnasiereformens karakterbaserede adgangskrav træder i kraft, herunder om-

lægningen af folkeskolens afgangsprøver til en egentlig afgangseksamen.

Heraf følger, at de karakterbaserede adgangskrav for optagelse til erhvervsuddannelserne og

de gymnasiale uddannelser indebærer, at ’restgruppen’ umiddelbart øges, idet nogle ikke

opfylder disse krav. Hvis man ikke opfylder adgangskravene, kan man bl.a. søge at opnå ad-

gangskravet via avu (almen voksenundervisning) ved at bestå dansk og matematik på G-

niveau eller eventuelt ved bestået FVU-læsning trin IV og FVU-matematik trin II. Adgangskra-

vene har følgelig medført en øget efterspørgsel efter undervisning og prøver/eksamener, der

giver mulighed for opnåelse af karakteren 2 i dansk og matematik. Efter erhvervsuddannel-

sesreformens vedtagelse er volumen på bl.a. avu, som netop er almene fag på grundlæggen-

de niveau (folkeskoleniveau) således steget markant.

Desuden har Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skærpet opmærksomhed på at vej-

lede unge, der ikke umiddelbart lever op til adgangsforudsætningerne, til opkvalificering

gennem almen undervisning og kombinationsforløb på produktionsskoler. Produktionssko-

lerne har derfor fået en styrket mulighed for at målrette produktionsskoleforløb til unge, som

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

er motiveret for erhvervsrettet uddannelse, men som på grund af mangelfulde skolekund-

skaber har brug for opkvalificering for at kunne optages i en erhvervsuddannelse samtidig

med, at de deltager i meritgivende erhvervsrettede kombinationsforløb.

Kontanthjælpsreformen indebærer, at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse modtager uddannelseshjælp og får et uddannelsespålæg. Indtil 1. januar

2014 var det kun personer under 25 år, der kunne blive omfattet af et uddannelsespålæg. I

forbindelse med kontanthjælpsreformen blev uddannelsespålægget udvidet til også at om-

fatte personer i alderen 25-29 år. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at

de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge, der ikke umiddelbart har forud-

sætningerne for at starte på en uddannelse, skal stå til rådighed for en indsats tilrettelagt af

jobcentrene, der er rettet mod uddannelse. Når de unge påbegynder uddannelsen, finansie-

rer staten forsørgelsesudgiften (SU) og udgiften til uddannelsen fuldt ud. Alle unge uddannel-

seshjælpsmodtagere uden en ungdomsuddannelse skal læse-, skrive- og regnetestes senest

indenfor en måned og have igangsat læse-, skrive- og regnekurser, hvis testen viser et behov

derfor (et kvalificeret skøn over antal unge, som forlod uddannelseshjælp i 2014, ligger på

omkring 6.000 unge).

Erhvervsuddannelsesreformen og kontanthjælpsreformen har hermed bidraget yderligere til

den udvikling, hvor avu – som oprindeligt er et enkeltfagstilbud på grundlæggende niveau i

almene fag til voksne – de facto benyttes af unge som en fuldtidsuddannelse med SU og evt.

understøttende foranstaltninger.

Derudover har erhvervsuddannelsesreformen bidraget til oprettelse af flere tilbud til ’rest-

gruppen’ i form af den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) og eud10 – bl.a. for at have

flere tilbud som følge af adgangskravene. For yderligere om disse uddannelsestilbud se Bilag

Med omlægningen af folkeskolens afgangsprøver til en egentlig afgangseksamen og med ind-

førelse af karakterbaserede adgangskrav til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddan-

nelser er der følgelig skabt et pres nedad, der skal fremme elevernes udbytte og dermed

fortsatte vej i uddannelsessystemet. Den forventede og ønskede langsigtede effekt heraf er

at mindske behovet for og volumen på de forberedende tilbud (i antal personer og i varighed

af forløb) ved, at flere påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse, og

flere gennemfører en ungdomsuddannelse uden frafald.

Undervisningsministeriet (2014)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Folkeskolereformen sigter i tråd hermed også på at understøtte en vedvarende indsats for, at

stadig færre elever forlader grundskolen uden tilstrækkelige færdigheder i forhold til at kun-

ne gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolereformen bygger således på ambitionen

om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, at betydningen af social bag-

grund mindskes i forhold til faglige resultater, og at elevernes trivsel øges. Undervisningen

skal varieres, så den tager hensyn til de enkelte elevers behov og forudsætninger, og elever-

nes motivation, trivsel og faglige udbytte skal styrkes – også når der kræves særlig støtte.

Derudover indfører folkeskolereformen begrebet ’åben skole’, som handler om at bringe an-

dre kompetencer og fagligheder i spil fra foreningslivet, erhvervslivet mv., herunder favne de

elever, der ikke profiterer af en ren boglig tilgang.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

III.IV: Ny politisk målsætning for alle unge

Ifølge kommissoriet skal ekspertgruppen komme med anbefalinger til, hvorvidt og i givet fald

hvordan 95-procent-målsætningen skal videreføres fremadrettet. I 2006, hvor målsætningen

blev fastlagt i sin nuværende form, forventedes 86 pct. at gennemføre en ungdomsuddan-

nelse. Profilmodellen for 2015 viser at 92 pct. af ungdomsårgangen 2015 forventes at opnå

en ungdomsuddannelse indenfor 25 år efter 9. klasse. Målsætningen er derfor formelt set

tæt på at være opfyldt.

Ekspertgruppen vurderer, at overordnede målsætninger kan være særdeles virkningsfulde

som rammen om det pædagogiske arbejde på både forvaltnings- og institutionsniveau. Det er

ligeledes ekspertgruppens vurdering, at 95-procent-målsætningen har været retningsgivende

og lagt grundstenene for en langsigtet positiv udvikling på uddannelsesområdet i Danmark.

95-procent-målsætningens styrke er, at den har angivet en klar politisk retning, som har nydt

bred politisk opbakning. Men målemetoden med et tidsperspektiv på 25 år har mødt kritik.

95-procents-målsætningen har ikke blot sikret politisk fokus på vigtigheden af uddannelse.

Den har også medvirket til, at de unge har en grundlæggende forståelse af, at adgangen til

beskæftigelse langt overvejende går gennem uddannelse. Der er følgelig sket en øget søgning

til de gymnasiale uddannelser – det er således primært de gymnasiale uddannelser, der har

løftet antallet af unge med gennemført ungdomsuddannelse.

Opmærksomheden på vigtigheden af uddannelse synes imidlertid også at have bevirket, at

de unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddan-

nelse, i alt for stort omfang er blevet sendt ind i uddannelsestilbud, de ikke har kunnet gen-

nemføre – til gentagne oplevelser af nederlag. Uddannelsesindsatsen har dermed ikke i til-

strækkelig grad favnet denne gruppe af unge.

Det er ekspertgruppens samlede vurdering, at 95-procent-målsætningen har drevet en posi-

tiv udvikling så langt som muligt, så det nu er relevant og nødvendigt at formulere en ny mål-

sætning. En ny målsætning skal bevare 95-procent-målsætningens styrker, men samtidig

adressere de uhensigtsmæssige følger.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

III.V: Anbefalingsområde 1: 100-procent-målsætning

- om ungdomsuddannelse (90 pct.) eller erhvervskompetence (10 pct.)

1.1 Ekspertgruppen anbefaler, at 95-procent-målsætningen erstattes af en målsætning, der

rummer alle unge. Den anbefalede nye nationale målsætning lyder:

100-procent-målsætning

Alle unge skal med. 90 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsud-

dannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 pct.), skal opnå er-

hvervskompetence bl.a. via beskæftigelse.

Den nye nationale målsætning opgøres otte år efter undervisningspligtens ophør.

Målsætningen om, at 90 pct. af en ungdomsårgang skal opnå en ungdomsuddannelse, opgø-

res via profilmodellen (ligesom 95-procent-målsætningen). I den tidligere målsætning blev

andelen, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse, først opgjort 25 år efter undervis-

ningspligtens ophør. Den nye målsætning rummer en ambition om, at dette skal opnås otte

år efter undervisningspligtens ophør.

Målsætningen om, at de (10 pct.) unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, skal

opnå erhvervskompetence, opgøres via både uformelle kompetencer gennem erhvervserfa-

ring eller formelt gennem uddannelse.

1.2 Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes en metode til at måle erhvervskompetence

hos de 10 pct., der ikke opnår en ungdomsuddannelse. Målsætningen sætter fokus på, at

erhvervskompetence er endemålet uanset, om vejen dertil er uddannelse eller beskæftigelse.

Den samlede 100-procent-målsætning retter fokus på, at en ungdomsuddannelse fortsat ud-

gør grundlaget for videre uddannelse og beskæftigelse for majoriteten. Endvidere rummer

målsætningen en anerkendelse af beskæftigelse som en vej til erhvervskompetence. Mål-

sætningen forventes at videreføre det politiske fokus på uddannelse som den primære vej for

unge. Yderligere forventes den at føre til nye beskæftigelsesrettede initiativer for den gruppe

af unge, som ikke kan profitere af uddannelse.

Det vil ikke være muligt at nå de 100 pct., men vi kan komme meget tæt på. F.eks. giver Særlig tilrettelagt

uddannelse (STU) unge med handicap adgang til uddannelse, og målsætningen samt ekspertgruppens anbefa-

linger forventes at medvirke til beskæftigelsesinitiativer, der åbner nye muligheder for flere unge.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tabel 5 viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang i 2015, der et antal år efter undervis-

ningspligtens ophør forventes at have en ungdomsuddannelse. Her fremgår det, at ca. 83 pct.

af en ungdomsårgang forventes at have en ungdomsuddannelse otte år efter undervisnings-

pligtens ophør.

Tabel 5. Andel med ungdomsuddannelse 5-25 år efter 9. klasse

Antal år efter grundskolen

Mindst

en ungdomsuddannelse

Heraf

Gymnasial ungdomsuddannelse

Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

Note: Man kan ikke summere over gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse, da nogle elever opnår begge kompetencer.

mindst en ungdomsuddannelse indgår både elever, som har opnået en STU, og elever, som opnår videregående uddannelse

uden forudgående ungdomsuddannelse. Kilde: Profilmodellen, UVM

Figur 17: Fra 95-procent-målsætning til 100-procent-målsætning

Kilder: Profilmodellen, UVM; Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Kapitel IV: En kommunal ungeindsats

I dette kapitel skitseres indledningsvist de udfordringer, der knytter sig til det samlede felt af

aktører, som de unge skal navigere i og har kontakt med som grundlag for at få tilrettelagt en

indsats, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og komme i beskæfti-

gelse. Derudover skitseres de udfordringer, der knytter sig til overgange og pause/inaktive

perioder i de unges forløb og betydningen heraf.

Med dette afsæt skitseres ekspertgruppens anbefalinger til at styrke udskolingen og sam-

menhængen i de understøttende rammer for indsatsen.

IV.I: Udfordringsbillede

Mange aktører om den unges forløb

Unge, der af forskellige årsager ikke går i gang med uddannelse eller beskæftigelse umiddel-

bart efter grundskolen eller falder fra en uddannelse, søger som oftest hjælp for at opnå for-

sørgelse, få vejledning og få hjælp til at håndtere forskellige former for vanskeligheder eller

udfordringer mv.

Afhængig af den unges situation og evt. personlige udfordringer, kan den unge – særligt de

mest sårbare – være i kontakt med en lang række aktører samtidig eller på forskellige tids-

punkter i deres samlede forløb, både forud for og under efterfølgende tilbud og uddannelse.

Disse aktører omfatter f.eks. en eller flere kommunale

forvaltninger, pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR),

Generelt mindre bureaukrati for de

unge, de skal altid vurderes og visiteres.

socialcentre, jobcentret og Ungdommens Uddannelses-

vejledning, hvor den unge møder forskellige typer af

Citat fra ekspertgruppens ungehøring

kontaktpersoner, f.eks. jobkonsulenter, erhvervsmento-

rer, socialrådgivere, psykologer, uddannelsesmentorer og UU-vejledere – og andre sagsbe-

handlere.

Under gennemførelse af tilbud og uddannelse vil de unge desuden have forskellige kontakt-

personer på uddannelsesinstitutioner og i praktik, som udover lærere omfatter lokale vejle-

dere, fastholdelsesmentorer, praktikvejledere mv.

QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 18: Mange aktører

UU’s opgaver

Andre kommunale aktører

Grundskolen

Vejledere og lærere på

skolerne

Uddannelsesplan og indikato-

rer på svage forudsætninger.

UU-mentorer og vejledere

UU samarbejder med jobcen-

ter, uddannelsesinstitutioner

og virksomheder.

Unge med

svage forud-

sætninger

Brobygningsforløb

Prækvalificerende forløb.

Samarbejde med

Produktionsskolerne.

Teknisk/handelsskole

Velfungerende

elev

Frafaldstruet

elev

Droppet ud

Jobcenter

Den unges netværk – ex.

forældre, venner, vær-

ger

Børne- og ungeforvaltning

PPR

SSP

EUD-mentorer,

gennemførselsvejledere,

kontaktlærere, faglære-

Offentlige og private

virksomheder

(praktikordninger)

Sprog- og

integrationscenter

Familie-

rådgivning

Kilde: Figuren er udarbejdet af AKF 2009: Unges frafald på erhvervsskolerne - Hvad gør de ”gode skoler”

For den unge kan det i sig selv være en udfordring at forvalte de mange kontakter. Dertil

kommer, at de mange aktører har forskellige kompetence- og fokusområder og ofte forskelli-

ge opfattelser af målene for indsatsen, ligesom der ofte mangler tværgående videndeling og

koordinering af indsatsen.

Dermed bliver det den unge selv, der bliver det koordinerende

led. Overgange og kontakt mellem forskellige instanser bliver også identificeret af målgrup-

pen som frustrerende og forvirrende.

QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 19: De unges overblik over uddannelsessystemet

Hvor enig er du i at uddannelsessystemet er svært at overskue?

33%

50 % af de unge me-

ner, at uddannelses-

systemet generelt er

svært at overskue

Helt enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Helt uenig

31%

19%

13%

(n=1005)

De unge har et godt overblik over de forberedende tilbud

46%

Kun 4 % af de ad-

spurgte mener, at de

unge har et godt

overblik over de for-

beredende tilbud

40%

10%

I meget høj

grad

I meget lav

grad

Hverken/eller

(n= 26)

Kilde: QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

Dette bidrager til oplevelsen af manglende sammenhæng og støtte i indsatsen.

Lange sags-

behandlingstider mellem forvaltninger og ukoordinerede indsatser giver desuden pauser i de

unges forløb med negative virkninger til følge.

Hertil kommer, at der er begrænset dokumentation og viden om effekten af uddannelsesvej-

ledning som særskilt element.

Selv om brugen af de forskellige vejledningsformer varierer

meget, varierer de unges opfattelse af, hvor meget vejledningen har hjulpet dem, ikke væ-

sentligt. Kun ca. halvdelen af de unge mener, at vejledningen har hjulpet meget eller i nogen

grad.

Det er dog ikke muligt at vurdere betydningen af vejledning på grundlag af de unges

udsagn alene. Forskning peger i den forbindelse på, at den gode vejledning ofte er karakteri-

seret ved, at den unge selv har taget ejerskab over beslutninger om valg og således ikke

fremhæver vejlederen som havende afgørende betydning. Hertil kommer, at vejledningen i

forlængelse af den seneste vejledningsreform har fået en mere tilbagetrukket og organise-

EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)

QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

KORA, Kontekst og erhvervsliv (2016)

EPINION, Ungeundersøgelse (2016). Det varierer dog lidt på tværs af vejledningsformer eksempelvis synes 59 pct. at eVej-

ledningen har hjulpet ”meget” eller ”noget”, mens det for samtaler i jobcentret gør sig gældende for 46 pct.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

rende rolle – men dermed også en for de unge mere usynlig rolle. Alene derfor må de unge

formodes ikke at tilskrive vejledningen en umiddelbar betydning.

Ekspertgruppens undersøgelser viser, at man mange steder arbejder målrettet med disse

udfordringer, bl.a. gennem tæt koordinering og samorganisering af forvaltninger, UU og job-

centre

. F.eks.En særskilt udfordring knytter sig til, at persondataloven som beskyttende

foranstaltning begrænser muligheder for vidensdeling (Persondataloven §§ 6-7).

Tre indgange til uddannelse og indsatser for målgruppen

De mange aktører i indsatsen overfor de unge medvirker til områdets kompleksitet og hæn-

ger bl.a. sammen med et delt myndighedsansvar for målgruppen. Myndighedsansvaret for

unge efter grundskolen og den konkrete indsats er afhængig af den unges alder og beskæfti-

gelsessituation og forvaltes af hhv. UU og jobcentrene, jf. Bilag 3. Fordelingen af ansvaret

indebærer, at unge under 30 kan tilgå uddannelse gennem tre veje; enten ved selv at hen-

vende sig til en uddannelsesinstitution, via Ungdommens Uddannelsesvejledning eller via

Jobcentrene, jf. figur 20 nedenfor.

Det bemærkes, at der som udgangspunkt er frit optag til en række tilbud, mens produktions-

skole, erhvervsgrunduddannelsen (egu) og den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU)

kræver en kommunal målgruppevurdering, f.eks. fra Ungdommens Uddannelsesvejledning

(UU). KUU er desuden dimensioneret, mens den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse

(STU) kræver egentlig visitation. Udover uddannelsestilbuddene i uddannelsessystemet, kan

jobcentrene i regi af beskæftigelsesindsatsen anvende andre aktiviteter som f.eks. brobyg-

ningsforløb på erhvervsskoler eller virksomhedspraktik, jf. Bilag 6.

QVARTZ, Styrings- og incitamentsanalyse Ledelsesresume (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 20: Ansvarsfordeling i nuværende indsatser for unge uden igangværende/gennemført uddannelse i alderen

15-30 år

UU-center



Ikke-uddannelsesparate unge i grund-

skolen



15-17 årige, som ikke er i uddannelse



18-25-årige, som ikke er i uddannelse

ikke

er meldt ledige



Jobcenter

18-30 årige, som ikke har gennem-

ført en ungdomsuddannelse, men er

meldt ledige



Øvrige unge

18+-årige, der ikke er i uddannelse,

men som heller

ikke

er meldt ledige

eller har kontaktet UU

Den unge kan vejledes til:



FVU



avu



egu



Fri fagskole



Højskole



KUU (målgruppevurdering)



10. klasse på folkeskole



10. klasse på privat- eller efterskole



Produktionsskole

(målgruppevurdering)



STU (Visitation)

Følgende forberedende tilbud kan indgå i

”Min Plan” fra jobcentret:



FVU



avu



egu (målgruppevurdering)



Fri fagskole



Produktionsskole

(målgruppevurdering)



KUU (målgruppevurdering)



Øvrige aktiviteter etableret i regi af

beskæftigelsesindsatsen (herunder

brobygningsforløb på erhvervsskoler,

virksomhedspraktik mv. )



Den unge kan selv gå videre i:

FVU

avu

Fri fagskole

Højskole

Ungdomsuddannelse/beskæftigelse

Jobcentrenes indsats er målrettet unge mellem 18-30 år, som er meldt ledige og har et ud-

dannelsespålæg. Jobcentrene kan dog give tilbud til unge helt ned til 15 år og gør det en ræk-

ke steder i samarbejde med UU – f.eks. virksomhedspraktikker.

UU-centrenes indsats er fokuseret på unge mellem 15-17 år og unge mellem 18-25 år, som

ikke er i ordinær uddannelse. Unge mellem 18-25 år, som ikke er meldt ledige, vil endvidere

være i kontakt med UU-centeret, f.eks. hvis den unge selv retter henvendelse hertil.

Ungdommens Uddannelsesvejledning kan yderligere på initiativ fra jobcentret yde vejledning

til uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg. UU og job-

centrene samarbejder mange steder om netop dette.

Går den unges vej til et forberedende tilbud gennem jobcentret (den pågældende modtager

uddannelseshjælp), finansierer kommunen den unges uddannelse (driftsudgifter til aktive-

Sekretariatet for ekspertgruppen (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

ring) med 50 pct. refusion indenfor et rådighedsbeløb. Udgifterne til uddannelseshjælp med-

finansieres af staten med en faldende refusionsprocent alt afhængig af ledighedsanciennitet.

Det skal sikre, at kommunen bærer en stigende del af udgifterne ved langtidsledighed (80,

40, 30 og 20 pct. refusion).

Se Bilag 3 for beskrivelse af indsatserne i hhv. UU og jobcentre.

Disse forskelle i indsatser både i forhold til forskelle i kommunal organisering og i forhold til

den unges alder og beskæftigelsessituation bidrager til områdets kompleksitet og kan med-

virke til utilstrækkelig sammenhæng i indsatsen.

Dertil kommer, at der i UU og i jobcentrene er forskellige definitioner af begrebet ’uddannel-

sesparathed’, som i hvert sit regi danner grundlag for hver sin indsats. For UU ses vejled-

ningslovens definition af uddannelsesparathed som et spørgsmål om at være parat til at på-

begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. For jobcentrene ses lov om aktiv beskæfti-

gelsesindsats definition af uddannelsesparat som et spørgsmål om, at man enten er åbenlyst

uddannelsesparat og dermed ikke har barrierer ift. at komme videre i ordinær uddannelse,

eller at man er uddannelsesparat og dermed vurderes – med den rette støtte og indsats – til

indenfor et år at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Ekspert-

gruppens anbefalinger til håndtering af denne udfordring knytter sig til anbefalingsområde 2

om justering af uddannelsesparathedsvurderingen i UU-regi i forhold til målgruppen.

Mens der typisk er et jobcenter pr. kommune, er UU de fleste steder oprettet som et samar-

bejde mellem flere kommuner. Flere og flere kommuner etablerer imidlertid deres eget UU-

center. Ca. en fjerdedel af kommunerne har placeret deres UU i et jobcenter. Der er indikati-

oner på, at et tæt samarbejde mellem UU og jobcentrene fremmer en bedre indsats for mål-

gruppen.

Det ses bl.a. ved, at kommuner med de bedste resultater relativt til deres socio-

økonomiske vilkår understøtter et tæt samarbejde i form af f.eks. et fast samarbejdsforum

mellem jobcentret og UU-centret, en formel samarbejdsaftale, organisering efter bl.a. de

unges aldersgrupper, eller gennem fælles møder, hvor nye regler og bestemmelser drøftes,

og hvor man snakker om faglige emner. Det kan dog ikke påvises, at placeringen af jobcentret

og UU i samme hus, under samme forvaltning eller under samme ledelse, alene kan skabe

bedre resultater – samarbejdet skal understøttes af andre tiltag.

Det bemærkes derudover, at der er betydelige kulturelle forskelle mellem UU og jobcenteret,

hvad angår deres tilgang til de unge og deres arbejdsmetoder. Et godt samarbejde kræver

QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

håndtering af og gensidig respekt for de kulturelle forskelle samt de forskellige funktioner og

fagligheder, der kan være mellem uddannelsesvejledere og jobkonsulenter, som kan udmøn-

te sig i meget forskellige tilgange til mødet med og arbejdet omkring borgeren. Det er flere

steder oplevelsen, at et godt samarbejde kan medvirke til, at unge fra start primært får fokus

på uddannelse frem for på at søge en offentlig ydelse.

Udfordringer i overgangene i de unges forløb

De unge i målgruppen oplever oftest flere overgange i

[…] Jeg har også været nervøs for at

deres forløb frem mod en ungdomsuddannelse:

skulle arbejde, for det har jeg aldrig rigtig

gjort.



Overgangen fra grundskole til en ungdomsuddannelse

EVA, Interviewet ung, 23 år.

eller evt. et forberedende tilbud



Overgangen ved frafald fra en ungdomsuddannelse til

en anden ungdomsuddannelse eller evt. et forberedende tilbud



Overgangen til ungdomsuddannelse som følge af uddannelsespålæg via beskæftigelses-

indsatsen. Uddannelsespålægget vedrører kun kompetencegivende uddannelse. Forbe-

redende tilbud, som ikke er kompetencegivende, er kun et aktivt tilbud, som evt. kan

bruges som et middel eller en aktiveringsindsats, ligesom for alle andre.



Overgange i forbindelse med pauser og beskæftigelse

Ofte sker der ikke en tilstrækkelig og sammenhængende indsats over for de unge i overgan-

gen til uddannelse, ved frafald fra uddannelse eller i overgangen mellem forvaltninger (f.eks.

ved overgangen til 18 år), jf. yderligere afsnit om

SÅ gik jeg til UU-vejledningen, og de

kommunalt myndighedsansvar i Kapitel V.I.

sagde, at jeg skulle på avu. Jeg gik der et

De udfordringer, der knytter sig til overgange, der in-

volverer en kontakt og evt. indsats i regi af jobcentre

og/eller UU, er gengivet ovenfor samt i afsnittet om

kommunalt myndighedsansvar i Kapitel V.I. om myn-

dighedsansvar. I de følgende fokuseres der på over-

gange mellem uddannelser og uddannelsesinstitutio-

ner.

par år, hvor man tager en almindelig 9.

eller 10. klasse om igen. Der var jeg et

par år […]. Det var meningen, at jeg

skulle på HF, men mine karakterer var

for lave, så jeg fik ikke mulighed for at

komme ind efter avu […]. Det var også

her, det begyndte med, at jeg manglede

motivation, fordi jeg ikke kunne komme

ind på HF.

Jeg tænker: ”Fuck it”.

EVA, interviewet ung, 23 år.

Det er typisk i overgangene, at de unges faglige, personlige og sociale udfordringer særligt

bliver synlige, om end det ikke nødvendigvis er her, de opstår. Det gælder især for sårbare

unge, der f.eks. kan have svært ved at håndtere skift i læringsmiljø og leve op til de nye krav,

de oplever i overgangen. Samtidig er en række unge i målgruppen sårbare overfor pauser og

inaktive perioder af selv kort varighed, der kan opstå fra en ung falder fra eller udmeldes fra

QVARTZ, Ledelsesresume (2016)

QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

et forberedende tilbud eller en ungdomsuddannelse, til de unge er tilmeldt og påbegynder et

nyt tilbud.

Skift og inaktive perioder i overgangene kan have selv-

stændig betydning for, om de unge efter kort tid falder

fra eller f.eks. aldrig møder op. Uden et tæt eller for-

maliseret samarbejde mellem uddannelsesinstitution-

erne om overlevering af de unge øges risikoen for, at

den unge overlades til sig selv.

Jeg skulle have været videre på PAU.

Det var planen, at jeg skulle have været

videre på det, men det var svært at

komme ind, hvis man ikke har noget

erfaring, og jeg har aldrig arbejdet som

pædagog nogen steder. [...] Der vidste

jeg ikke, hvad jeg skulle. Nu syntes jeg

lige, jeg havde haft en plan.

EVA, interviewet ung, 20 år

De succesfulde samarbejdsmodeller, der eksisterer i

dag, er i høj grad drevet af professionelle ledelser med engagement i at tilrettelægge indsat-

sen med udgangspunkt i den enkelte unge frem for ud fra mere snævre fagforvaltningsmæs-

sige eller institutionelle hensyn. Etablering af en sådan aftale forudsætter stor velvilje og en-

gagement fra de involverede parter, samt at flere af aktørerne accepterer at påtage sig nogle

omkostninger for at bringe den unge i centrum.

Det betyder, at systemet i dag er sårbart og

meget afhængig af gode ledelser og gunstige omstændigheder.

Derudover knytter der sig forskellige støttemuligheder og -vilkår til forskellige tilbud, hvorfor

overgang mellem forberedende tilbud kan betyde tab af støtte (f.eks. SPS, IT-rygsæk, botil-

bud, bostøtte mv.).

Den nuværende struktur med både kommunale støtteordninger og SPS

til bestemte uddannelser indebærer, at de unge vil opleve bortfald af deres støtte dels ved

overgangen fra grundskolen, men også ved de dele af en egu eller STU, som foregår på kom-

munale uddannelser eller på produktionsskoler.

Der er etableret SPS-ordninger til KUU og frie fagskoler. Støtteordningen på de frie fagskoler

er pr. 1. august 2016 omlagt til en taxametermodel. Elever på STU og egu, der deltager i ordi-

nær undervisning på en uddannelse omfattet af statens SPS-ordninger, herunder f.eks. en

erhvervsuddannelse, kan modtage støtte. I de tilfælde vil der kunne ydes tilskud til skolens

udgifter til SPS efter bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved

ungdomsuddannelser. Men langt de fleste unge i forberedende tilbud går på produktionssko-

ler, FVU eller avu, hvortil der ikke er etableret en central SPS-ordning.

Se yderligere en

oversigt over ordninger i tabel 6.

QVARTZ, Ledelsesresume (2016)

QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tabel 6: Støttemuligheder

Forberedende tilbud

10. klasse/frie egu

fagskoler

Supplerende

Adgang til

undervisning

SPS til dele af

uddannelse,

Hjælpemidler som foretages

på uddannel-

Praktisk

ser med SPS

medhjælper

Statsligt

Statslig, hvis

tilskud til

under SPS-

hjælpemidler

ordningen

og praktisk

medhjælp

Kan tages

med til frie

kost- og

grundskoler,

ungdomsud-

dannelse eller

videregående

uddannelse

Kan medtages

mellem dele af

uddannelsen

dækket af

SPS, men ikke

til dele på

f.eks. produk-

tionsskole og

ungdoms-

skole

Uddannelse

Muligheder

for støtte

Grundskole

Lokale kom-

munale

ordninger

KUU

Fuld adgang

til SPS

STU

Adgang til SPS

til dele af

uddannelse,

som foretages

på uddannelser

med SPS

Statslig, hvis

under SPS-

ordningen

avu/FVU/OBU/

produktionsskole

Ingen central

SPS-ordning

Ungdoms

uddannelse

Fuld adgang

til SPS

Finansiering

Kommunal

Fuld statslig

finansiering af

støtte

Ingen central

SPS-ordning

Fuld statslig

finansiering

af støtte

Overgange

Kan ikke

tages med til

ungdoms-

uddannelse

eller anden

uddannelse

Støtten kan

tages med til

anden ung-

doms-

uddannelse,

fri kost- eller

grundskole

eller videre-

gående

uddannelse

Kan medtages

mellem dele af

uddannelsen

dækket af SPS,

men ikke til

dele på f.eks.

produktions-

skole og

ungdomsskole

Ingen central

SPS-ordning

Kan tages

med til frie

kost- og

grundskoler,

ungdoms-

uddannelser

eller videre-

gående

uddannelser

Kilde: QVARTZ, Styrings- og incitamentsanalyse Understøttende sider (2016)

På baggrund af det samlede udfordringsbillede er det ekspertgruppens vurdering, at der er

behov for at skabe langt større sammenhæng i uddannelsesindsatsen for målgruppen. Det

gælder en tidlig og systematisk indsats i navnlig grundskolens udskoling, i arbejdet med at

vurdere de unges behov og fastlægge den nødvendige indsats for at nå målet om at blive klar

til en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, og ved at skabe en bedre sammen-

hæng mellem støttemulighederne for den enkelte unge.

Ekspertgruppens anbefalinger for at styrke de understøttende rammer for indsatsen for mål-

gruppen er struktureret i fire dele:

Anbefalingsområde 2

retter sig mod at fremme en systematisk indsats i udskolingen.

Anbefalingsområde 3

retter sig mod at styrke den samlede kommunale indsats i forhold til

målgruppe gennem etablering af en egentlig tværgående kommunal ungeindsats.

Anbefalingsområde 4

retter sig mod de særligt sårbare unge, der har brug for ekstra støtte

fra en gennemgående voksen for at komme trygt igennem overgange og forløb, for at kunne

imødekomme forventninger og overholde aftaler i forbindelse med kommunal sagsbehand-

ling i uddannelsesforløbet og i praktik mv.

Anbefalingsområde 5

retter sig mod at fremme en styrket indsats i overgangen mellem til-

bud.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Resumé af anbefalinger vedrørende en kommunal ungeindsats

Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende en kommunal ungeindsats sigter samlet set mod

at styrke og fremme sammenhængen og kvaliteten i indsatserne i udskolingen og i de under-

støttende indsatser og at sikre bedre og mere smidige overgange mellem tilbud.

Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende en

indsats i udskolingen

tager udgangspunkt i en

tidlig indsats i udskolingen, som skal skabe afsæt for et sammenhængende videre forløb efter

grundskolens afslutning via den individuelle uddannelsesplan og et evt. afsøgningsforløb. Den

enkelte unges behov og forudsætninger skal være udgangspunktet i det videre uddannelses-

forløb, der skal gøre den enkelte unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller

komme i beskæftigelse.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal i højere grad være baseret på, hvad de unge

kan og ikke alene på, hvad de vurderes ikke at kunne. Den skal fungere som en statussamta-

le, der skitserer og igangsætter et forløb med en handleplan og en proces, der gælder for

resten af udskolingsforløbet og sikrer, at alle kan vurderes parate til noget. Den unges planer

for forløbet fra grundskolen og til afsluttet ungdomsuddannelse registreres i en uddannel-

sesplan, som endvidere danner grundlag for eventuelt optag i Forberedende Uddannelse.

Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende en kommunal ungeindsats handler bl.a. om at

skabe én indgang for støtte og vejledning for de unge, mulighed for individuel støtte igennem

én gennemgående kontaktperson; og om samtidig at skabe en bedre koordinering og sam-

ordning af de nuværende støtte- og vejledningsfunktioner. Derudover handler det om at sik-

re et klart ansvar for de unge i overgangene mellem uddannelser og sikre bedre overlevering

af elever, så de unge fastholdes og oplever en smidigere overgang.

Ekspertgruppens anbefalinger til en tidlig indsats i

udskolingen; en kommunal ungeindsats,

gennemgående kontaktperson og et klart ansvar i overgange er

listet i punktform nedenfor.

De følgende afsnit i dette kapitel uddyber og nuancerer disse punkter og angiver ekspert-

gruppens refleksioner angående øvrige uddannelsestilbud til målgruppen.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Anbefalingsområde 2: Indsats i udskolingen

Ekspertgruppen anbefaler:

2.1: at indsatsen i udskolingen samles i et karrierelæringsperspektiv, så alle vejledningsakti-

viteter understøttes og aktualiseres i den faglige undervisning. Her skal erhvervspraktik

og inddragelse af virksomheder i højere grad bringes i anvendelse i samarbejde med

den kommunale ungeindsats.

2.2: at der igangsættes et udredningsarbejde, som beskriver omfanget af frafald og dets

årsager, og at der på den baggrund sættes systematisk ind mod frafald i grundskolen.

2.3: at den systematiske indsats mod frafald etableres i samarbejde med den kommunale

ungeindsats og består i en række indsatser, som over tid effektevalueres.

2.4: at UPV’en gennemføres med en ressourceorienteret tilgang til den elevgruppe, der ikke

umiddelbart har forudsætninger for efterfølgende at påbegynde en erhvervsuddannel-

se eller en gymnasial uddannelse.

2.5: at intensive læringsforløb/turboforløb i udskolingen i stigende grad bliver en del af sko-

lernes praksis uden at svække elevernes tilhørsforhold i et klassefællesskab, hvis af-

prøvningen viser positive resultater.

2.6: at der tages de nødvendige skridt for at komme negative konsekvenser af ordblindhed

til livs. Ingen bør forlade grundskolen uden at kunne læse og regne eller have de nød-

vendige kompenserende midler til rådighed.

2.7: at eud8 og eud9 og erhvervsklasser udbredes som et generelt tilbud til målgruppen i

udskolingen, hvis der fremgår positive resultater af frikommuneforsøgene. Tilbuddene

kan i så fald eventuelt etableres i samarbejde med institutionerne for Forberedende

Uddannelse.

2.8: at hver skole får stillet tidstro data til rådighed, som belyser uddannelsesvejene og be-

skæftigelsessituationerne for skolens afgangselever, herunder data om uddannelses-

placering f.eks. efter 3 mdr., 15 mdr. og 27 mdr.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Anbefalingsområde 3: En kommunal ungeindsats

Ekspertgruppen anbefaler:

3.1.1: at der sikres en effektiv koordinering af de funktioner, der i dag bl.a. varetages af hhv.

jobcentre og UU overfor målgruppen.

3.1.2: at de forskellige definitioner af ikke-uddannelsesparat bringes i fælles forståelse. En del

af løsningen vil være, at begrebet ikke-uddannelsesparat i henhold til vejledningsloven

ændres til en positiv ressourcebaseret kategorisering om at være ’parat til et forbere-

dende tilbud’.

3.2.1: at der på kommunalt niveau etableres en tværgående kommunal ungeindsats, der

samler de funktioner, kompetencer og indsatser, der knytter sig til målgruppen på

tværs af lovgivning.

3.2.2: at den kommunale ungeindsats overdrages funktionerne i Ungdommens Uddannelses-

vejledning og får ansvar for de unges uddannelsesplan, tilrettelæggelse af afsøgnings-

forløb, koordinering af kontaktpersoner samt etablering af en erhvervsbro.

3.2.3: at den kommunale ungeindsats udover de funktioner, der i dag hører under UU, også

omfatter de vejledningsfunktioner, der varetages af jobcentrene.

3.2.4: at støttefunktioner som SPS, SSP, læsevejledning, turboforløb, PPR, misbrugsindsats,

kontaktpersoner og mentorer samles i den kommunale ungeindsats.

3.2.5: at de relevante lovgivningsmæssige forudsætninger vurderes nærmere i forhold til,

hvilke midler der skal tages i brug for at indfri intentioner om at skabe en samlet kom-

munal ungeindsats.

3.2.6: at der etableres en erhvervsbro i den kommunale ungeindsats. Erhvervsbroen omfatter

en samling af funktioner i relation til virksomhedskontakt i ungeindsatsen med det sigte

at opnå en aktiv og målrettet involvering af erhvervslivet.

3.2.7: at den kommunale ungeindsats arbejder målrettet med karrierelæring som en del af

dets vejledningsaktiviteter og i forbindelse med samarbejdet med grundskolen, herun-

der for at fremme potentialerne i ’Uddannelse og job’ og brobygningsaktiviteter, så de

ikke kommer til at stå som enkeltoplevelser, der ikke bearbejdes hos eleverne.

3.3: at uddannelsesplanen, som den kendes i dag, videreføres og tilpasses etableringen af

den kommunale ungeindsats og den Forberedende Uddannelse.

3.4: at der etableres mulighed for et kort afsøgningsforløb på op til to uger for uafklarede

unge. Et sådan afsøgningsforløb skal gå forud for og danne grundlag for fastlæggelse af

indholdet i det forberedende uddannelsesforløb i den unges uddannelsesplan, herun-

der en beskrivelse af den uges eventuelle støttebehov og potentialer.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Anbefalingsområde 4: Gennemgående kontaktperson

Ekspertgruppen anbefaler:

4.1: at unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser,

ud fra et princip om ”en fast hånd i ryggen” tilknyttes en gennemgående kontaktperson

i forbindelse med deres vej fra grundskolen, på tværs af indsatser, til optagelse på og

afslutning af den Forberedende Uddannelse og/eller ungdomsuddannelse.

Anbefalingsområde 5: Klart ansvar i overgange

Ekspertgruppen anbefaler:

5.1: at der sikres et kædeansvar ved, at alle afgivende institutioner forpligtes til at overleve-

re en ung, der falder fra, så det sikres, at der hele tiden følges op på, at den unge er på

vej mod uddannelse eller job.

5.2: iværksættelse af tiltag, der muliggør f.eks. udveksling af elever og snusepraktik, og som

understøtter den unges valgkompetence og afklaring om evt. ændring af uddannelses-

forløb, så frafald forebygges og i stedet bliver til tilvalg af anden uddannelse eller be-

skæftigelse.

5.3: at institutionerne forpligtes til lokalt at etablere faste og enkle procedurer for over-

gang/udveksling af elever mellem uddannelsestilbud, herunder mellem den Forbere-

dende Uddannelse og f.eks. erhvervsuddannelserne.

5.4: at der skabes mulighed for løbende/fleksibelt optag i så vid udstrækning som muligt i

Forberedende Uddannelse under hensyntagen til også at sikre et trygt miljø/fællesskab.

5.5: at de juridiske rammer klarlægges for, hvilke eksisterende data må deles mellem insti-

tutioner og myndigheder, og for hvordan samtykkeerklæringer kan understøtte, at data

smidigt udveksles digitalt f.eks. ved skoleskift.

5.6: at der sikres en bedre systemunderstøttelse af ovennævnte datadelinger.

5.7: at der udvikles et mere dækkende og tidstro elevregister, så ingen unge i kanten af ud-

dannelsessystemet overses.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

IV.II: Anbefalingsområde 2: Indsats i udskolingen

Det er ekspertgruppens vurdering, at en tidligere og mere systematisk indsats i grundskolens

udskoling udgør en central del af løsningen for at styrke den samlede indsats for målgruppen.

Grundskolen har med folkeskolereformen og ”den åbne skole” fået gode muligheder for at

indgå tættere samarbejde med det lokale forenings- og erhvervsliv.

2.1 Ekspertgruppen anbefaler, at indsatsen i udskolingen samles i et karrierelæringsperspek-

tiv (se karrierelæring under anbefalingsområde 3), så alle vejledningsaktiviteter understøttes

og aktualiseres i den faglige undervisning. Her skal erhvervspraktik og inddragelse er af virk-

somheder i højere grad bringes i anvendelse i samarbejde med den kommunale ungeindsats.

Ekspertgruppen finder det afgørende, at alle elever i grundskolen kommer med ud gennem

hovedudgangen. Ingen skal sive ud gennem sidedørene undervejs. Men omfanget af frafald i

grundskolen er statistisk underbelyst. Det omfatter antageligt flere tusinde elever, der ikke

færdiggør grundskolen. Og det er både uholdbart og tankevækkende, at der ikke findes nøj-

agtige data på hverken omfanget eller forklaringsmønstrene.

2.2 Ekspertgruppen anbefaler, at der igangsættes et udredningsarbejde, som beskriver om-

fanget af frafald og dets årsager, og at der på den baggrund sættes systematisk ind mod fra-

fald i grundskolen. Mange skoler arbejder allerede systematisk med indsatser mod fravær og

frafald, og udredningsarbejdet skal understøtte skolerne i at træffe foranstaltninger, der

medvirker til at fastholde eleverne i grundskolen eller på anden måde tager hånd om de un-

ges forløb og modvirker, at de ikke færdiggør folkeskolens afgangsprøve. I udredningsarbej-

det skal sammenhængen mellem fravær og frafald afdækkes, og der skal gives konkrete red-

skaber til og placeres et entydigt ansvar hos skoleledelsen for at bekæmpe fravær

og sikre,

at ingen unddrager sig undervisningspligten.

På hver fjerde af landets folkeskoler havde eleverne i 7.-9. klasse i snit flere end 16 dages fravær i skoleåret 2015/2016,

https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen/Fravær

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Boks 3: Bekæmpelse af fravær og frafald internationalt

Bekæmpelse af fravær og frafald er også et vægtigt tema i andre landes arbejde med at styrke uddannelsessek-

toren, hvilket blandt andet fremgår af disse tre centrale internationale forskningsoversigter, jf. KORA, EVA og

SFI, Indhold, værktøjer og metoder (2016):

Dropout prevention and Intervention programs: Effects on School completion and Dropout among

School aged Children and Youth, Wilson (2011). Forebyggelses- og interventionsprogrammer, der har

til hensigt at reducere frafald.

Motivation Interventions in Education, A Meta-analytic Review, Lazowski & Hulleman (2016). Forsk-

ningsoversigten undersøger, hvilken effekt programmer med udgangspunkt i motivationsteori har.

The Impact on Enhancing Students’ Social and Emotional Learning: A Meta-Analysis of School-Based

Universal Interventions, Durlak (2011). Indsatser, som understøtter børn og unges sociale og emotio-

nelle læring (SEL).

2.3 Ekspertgruppen anbefaler, at den systematiske indsats mod frafald etableres i samarbej-

de med den kommunale ungeindsats og består i en række indsatser, som over tid effekteva-

lueres. Det drejer sig om systematisk opfølgning på Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV)

med f.eks. afsøgningsforløb, intensive læringsforløb/turboforløb, ordblindeundervisning,

erhvervsklasserækker samt eud8 og eud9.

Tabel 7: Samlet elevfravær i 7.-9. klasse opdelt på henholdsvis folkeskoler og specialskoler

Folkeskoler

Specialskoler for børn

Kilde: STIL 2016

2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016

7,2%

6,6%

6,8%

6,5%

6,7%

6,9%

10,2%

9,9%

10,6%

10,7%

10,4%

10,6%

Uddannelsesparathedsvurdering (UPV)

Alle elever i folkeskolen, i den kommunale ungdomsskole, på friskoler, på private grundskoler

(frie grundskoler) samt på efterskoler og frie fagskoler skal have en vurdering af, om de har

de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemfø-

re en ungdomsuddannelse. Det kaldes en uddannelsesparathedsvurdering (UPV).

UPV’en har efter indførelsen af karakterkrav til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddan-

nelser ændret formål, så den i højere grad fremstår som et instrument i grundskolen til at

tage stilling til, om der skal sættes en særlig indsats i værk over for den enkelte elev.

2.4 Ekspertgruppen anbefaler, at UPV’en gennemføres med en ressourceorienteret tilgang -

også til den elevgruppe, der ikke umiddelbart har forudsætninger for efterfølgende at påbe-

Der findes i folkeskoleloven (§9, stk. 4. og § 33, stk. 4-7) en række muligheder for at tilrettelægge undervisningen anderle-

des for elever, der vurderes at kunne profitere heraf. Bestemmelserne kan tilrettelægges med erhvervspraktik, brobyg-

ningsforløb og dele af fagrækkes kan fraviges, og det er muligt at opfylde undervisningspligten ved f.eks. at være i mesterlæ-

re.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

gynde en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der skal være tale om en sta-

tussamtale, der skitserer og igangsætter et forløb med en handleplan og en proces, som gæl-

der for resten af udskolingsforløbet. Planen skal løbende justeres for at sikre, at alle elever

erklæres egnet til noget i stedet for at blive erklæret ikke-uddannelsesparate. Elever i mål-

gruppen for Forberedende Uddannelse vil følgelig erklæres parat hertil, hvorved vurderingen

understøtter princippet om den nye målsætning for alle unge.

For gruppen, der vurderes parat til Forberedende Uddannelse, skal UPV’en bruges som aktivt

redskab for at tilrettelægge en indsats, der understøtter sammenhængen i indsatsen fra ud-

skoling til forberedende tilbud. Den skal således bruges som strategisk redskab for at fast-

lægge en plan for de aktiviteter, der skal indgå i den unges fortsatte forløb i udskolingen. En

plan, der omfatter evt. vejledning, men også andre aktiviteter og indsatser, der vurderes

nødvendige snarere end primært at udløse vejledning. I den sammenhæng er det centralt, at

aktiviteterne, jf. nedenfor, benyttes målrettet og integreres i de ordinære undervisningsfor-

løb og fag, og ikke bruges som løsrevne aktiviteter.

Samarbejdet mellem grundskolen og den kommunale ungeindsats med opfølgning på UPV’en

og udskolingsaktiviteterne forventes generelt at kunne styrkes af et karrierelæringsperspek-

tiv (læs mere om den kommunale ungeindsats og karrierelæringsperspektivet under anbefa-

lingsområde 3). De kommuner, der arbejder med spor i udskolingen, vil alt andet lige have de

mest gunstige vilkår for at etablere de konkrete forløb og indsatser, men samling og koordi-

nering af støttefunktioner og ressourcer til opfølgning på UPV’en i den kommunale ungeind-

sats forventes at være afgørende for sikring af kvalitet og ensartethed i opfølgningen.

Afsøgningsforløb

Hvis de unge, der vurderes parat til forberedende uddannelse, er uafklarede med hensyn til

uddannelsesvej, kan de tilbydes et afsøgningsforløb, hvor de får styrket deres muligheder for

at træffe valg. Læs mere om afsøgningsforløb i anbefalingsområde 3.

Intensive læringsforløb/turboforløb

I de senere år har en række initiativer sat fokus på, at elever med skolegang præget af neder-

lag kan styrkes markant på blot få uger. Dette bekræftes af vidensopsamling af bl.a. Dansk

Clearinghouse for Uddannelsesforskning

og en erfaringsopsamling fra Epinion.

Ekspertgruppen har noteret sig, at der i regi af satspuljen 2016 afprøves to modeller for in-

tensive læringsforløb, der bygger på henholdsvis amerikansk forskning og på eksisterende

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Litteraturstudie om intensive læringsforløb (2015)

EPINION, Erfaringsopsamling om intensive læringsforløb (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

turboforløbserfaringer. De to modeller bliver systematisk afprøvet for at afdække forløbenes

effekt på elevernes faglighed, trivsel og uddannelsesparathed – også på lang sigt.

2.5 Hvis afprøvningen viser positive resultater, anbefaler ekspertgruppen, at intensive læ-

ringsforløb/turboforløb i udskolingen i stigende grad bliver en del af skolernes praksis uden

at svække elevernes tilhørsforhold i et klassefællesskab.

Ord- og talblindeundervisning

Omfanget af svage læsere, herunder ordblinde, samt konsekvenserne i forhold til videre ud-

dannelse og beskæftigelse, jf. udfordringsbilledet ovenfor, viser, at der er al mulig grund til at

gøre en indsats for unge, der efter grundskolen fortsat har svage læsefærdigheder. I dag er

det for vilkårligt, om undervisningstilbud og kompenserende værktøjer tilbydes børn og unge

med ordblindhed.

2.6 Ekspertgruppen anbefaler, at der tages de nødvendige skridt for at komme negative kon-

sekvenser af ordblindhed til livs. Ingen bør forlade grundskolen uden at kunne læse og regne

eller have de nødvendige kompenserende midler til rådighed. I februar 2015 lancerede Un-

dervisningsministeriet en national ordblindetest, som kan identificere elever og studerende

med ordblindhed på tværs af uddannelser lige fra 3. klasse i grundskolen til de videregående

uddannelser. Ekspertgruppen finder det afgørende, at denne test anvendes systematisk, og

at opfølgningen derpå er systematisk. Ordblindhed er et fundamentalt problem, som ikke

bare fikses hurtigt. Det kræver en fokuseret og ofte løbende indsats, når det konstateres.

Hvis der i forbindelse med udarbejdelse af UPV’en stadig kan konstateres læse- eller regne-

udfordringer, bør målgruppen tilbydes mulighed for en reduceret fagrække med styrket ord-

eller talblindeundervisning eller tilbydes den nødvendige læse- og skriveteknologi. Her bør

erfaringerne fra landets 21 ordblindeefterskoler tages i betragtning.

Metoder og redskaber til arbejdet med talblindhed er ikke udviklet i samme grad som til ord-

blindhed, og der findes mange og meget forskellige holdninger til feltet, dets termer, defini-

tioner, test og støtteformer.

I folkeskoleaftalen af 7. juni 2013 blev det besluttet at udvikle

test samt faglige vejledninger og metoder til arbejde med talblindhed. Ekspertgruppen op-

fordrer til, at disse redskaber og metoder anvendes systematisk.

Erhvervsklasse samt eud8 og eud9

Nogle kommuner har etableret erhvervsklasser enten i regi af folkeskolen eller ungdomssko-

len. En erhvervsklasse er en bred betegnelse for tilbud til elever i 8.-10. klasse, hvor den prak-

SFI, Talblindhed, en forskningsoversigt (2013)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

tiske og erhvervsrettede læring er i fokus. Eleverne tages ud af deres almindelige klasse for at

gå i en særlig klasse, hvor fagrækken sammensættes anderledes. Her får de undervisning,

som vægter en kombination af teori og praksis, og hvor der er flere lærere end normalt pr.

elev. Eleverne modtager undervisning i praktiske fag som f.eks. værkstedundervisning eller

praktikforløb. Nogle erhvervsklasser organiserer sig således, at hver elev tilknyttes en prak-

tikvirksomhed faste dage hver uge og deltager i skoleundervisning de øvrige dage.

Erhvervsklasserne kan have mange forskellige formål – f.eks. at give den unge en frisk start i

nye rammer, give et fagligt skub til ikke-boglige, hjælpe den unge med at få sunde rutiner i

hverdagen eller forberede starten på en erhvervsuddannelse.

Ligeledes har ekspertgruppen noteret sig frikommune-forsøgene om eud8 og eud9, der op-

fylder tilsvarende formål som erhvervsklasserne, men er opbygget efter princippet i eud10. I

forsøget med eud8/9 kan elever fra 7. klassetrin søge optagelse på en særlig eud-

udskolingslinje, hvor eleverne bl.a. har ca. 2/3 af deres undervisning i folkeskolen og ca. 1/3

på en erhvervsskole.

2.7 Ekspertgruppen anbefaler, at eud8 og eud9 og erhvervsklasser udbredes som et generelt

tilbud til målgruppen i udskolingen, hvis der fremgår positive resultater af frikommuneforsø-

gene. Tilbuddene kan i så fald eventuelt etableres i samarbejde med institutionerne for For-

beredende Uddannelse.

Data for udskolingen skal fremstå tydeligt i skolernes kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporten er efterhånden en styringsramme for den enkelte folkeskoles arbejde

med udskoling og samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om udskolingsakti-

viteter. I dag har den enkelte folkeskole ikke tilstrækkelige muligheder for at følge deres ele-

ver, efter at de har forladt grundskolen, og kan således ikke i udgangspunktet vurdere, om

eleverne er klædt godt nok på til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

2.8 Ekspertgruppen anbefaler, at hver skole får stillet tidstro data til rådighed, som belyser

uddannelsesvejene og beskæftigelsessituationen for skolens afgangselever, herunder data

om uddannelsesplacering f.eks. efter 3 mdr., 15 mdr. og 27 mdr.

Sådanne data vil kunne udgøre grundlaget for strategiske og pædagogiske overvejelser og

beslutninger i skoleledelsen og i skolebestyrelsen med udskolingslærerne og den kommunale

ungeindsats og kan kvalificere drøftelser om de unges uddannelsesvalg med f.eks. eksterne

aktører og ydermere kvalificere samarbejdsfladerne i den åbne skole. De tidstro data giver

grundlag for udskolingsafsnittene i skolens kvalitetsrapport.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 21: Mads – den bogligt svage og ordblinde unge (fiktivt forløb i udskolingen)

Mads får ordblindeundervisning og kommer i en erhvervsklasse efter statussamtalen.

Mads

Erhvervsklasse

med praktik i

dyrepark og

landbrug

Bestået af-

gangsprøve

med reduceret

fagrække

Statussamtale

i 8. klasse i

folkeskolen

Ordblinde-

screening og

undervisning

Mads er meget ordblind og har gennem hele sit grundskoleforløb kæmpet med det faglige. Hvis ikke før, så screenes Mads

for ordblindhed efter statussamtalen i 8. klasse, hvorefter han modtager ordblindeundervisning og får bevilget hjælpemid-

ler om nødvendigt. Det vurderes ved statussamtalen, at Mads ikke har brug for en kontaktperson. Han sendes i en er-

hvervsklasse med praktikforløb, og kan tage afgangsprøven med en reduceret fagrække.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

IV.III: Anbefalingsområde 3: Ny kommunal ungeindsats

De unge i målgruppen er i en sårbar situation. Og netop i denne sårbare situation står de over

for at skulle finde vej ind i et komplekst system af uddannelsestilbud med mange aktører.

Med systemets store kompleksitet er det meget lidt sandsynligt, at den unge kender sine

valgmuligheder, herunder hvilke veje, der kan føre til hvilket slutmål.

Kompleksiteten knytter sig bl.a. til selve uddannelsesmulighederne, jf. anbefalingsområde 6.

Men kompleksiteten knytter sig i lige så høj grad til de mange vej ind i systemet, de mange

forskellige vejlednings- og støttemuligheder samt de mange aktører på området, jf. udfor-

dringsbilledet skitseret ovenfor. Afhængig af den enkelte unges evt. udfordringer kan en

række forskellige funktioner, ekspertise og partielle indsatser være involveret i forhold til den

enkelte unge, men er ikke nødvendigvis koordineret og tænkt ind i en samlet indsats og

sammenhæng for den unge.

Bedre koordinering mellem vejledningsfunktioner

De unge, der ikke søger om optagelse på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af

grundskolen, eller som senere falder fra og ikke er i gang med uddannelse eller i beskæftigel-

se, er underlagt et kommunalt myndighedsansvar, jf. anbefalingsområde 7 om entydigt myn-

dighedsansvar. Udgangspunktet for unge, der henvender sig til kommunen, er, at alle unge i

videst muligt omfang skal i gang med og gennemføre en uddannelse eller som alternativ der-

til i beskæftigelse.

I dag vejledes de unge både i regi af jobcentrene og UU-centrene med forskellige grader af

tværgående koordinering, og de unge kan derudover være i kontakt med en række aktører

med hver sin faglighed og tilgang til den unges situation og evt. udfordringer. Derfor finder

ekspertgruppen det afgørende, at det entydige kommunale myndighedsansvar, jf. anbefa-

lingsområde 7, ledsages af en samling af indsatserne, så de unge oplever at være i kontakt

med ét system, hvor der er adgang til en koordineret faglig ekspertise og støtte indenfor

samme ramme.

3.1.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der sikres en effektiv koordinering af de funktioner, der i

dag bl.a. varetages af hhv. jobcentre og UU for målgruppen. I den sammenhæng vil det være

relevant at se på erfaringerne fra brobygningsprojekterne i beskæftigelsesindsatsen med

henblik på en videreførelse af evt. positive erfaringer herfra i tilknytning til den Forberedende

Uddannelse.

Ekspertgruppen noterer sig, at der allerede er et tæt og konsolideret samarbejde mange ste-

der i landet, og foreslår, at kommunerne fremadrettet er opmærksomme på at konsolidere

og udbygge den indsats yderligere, herunder:

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse



Etablering af en stærk fælles struktur mellem jobcenter-funktioner og øvrige kommu-

nale funktioner og indsatser i forhold til målgruppen, der sikrer én indgang for den

unge. Det kan f.eks. ske i form af samorganisering, som det er tilfældet i en række

kommuner. I kommuner, hvor samorganisering ikke er muligt, anbefales det at sikre,

at den kommunale ungeindsats, jf. følgende afsnit, er til stede i jobcentrets ungeen-

hed på daglig basis.

Etablering af faste procedurer for dialog og samarbejde på tværs af jobcenter og den

kommunale ungeindsats, jf. følgende afsnit. Det kan eksempelvis ske gennem øget og

systematisk brug af fælles forberedende møder, når der vurderes at være behov for

det. Det vil understøtte, at den unge mødes af fagprofessionelle, der kender den un-

ges historik og kan sikre den rette uddannelsesvejledning.

3.1.2 Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at de forskellige definitioner af ikke-

uddannelsesparat bringes i fælles forståelse. En del af løsningen vil være, at begrebet ikke-

uddannelsesparat i henhold til vejledningsloven ændres til en positiv ressourcebaseret kate-

gorisering om at være ’parat til et forberedende tilbud’. En bedre koordinering af funktioner-

ne i jobcentrene vil også bidrage til at bringe begreber i fælles forståelse.

Samling af ekspertise og etablering af én indgang til vejledning og støtte

3.2.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der på kommunalt niveau etableres en tværgående kom-

munal ungeindsats, der samler de funktioner, kompetencer og indsatser, der knytter sig til

målgruppen på tværs af lovgivningen. Dette skal sikre, at de forskellige ekspertiser arbejder

sammen med udgangspunkt i det samme mål for den enkelte unge. Dannelsen af en kom-

munal ungeindsats vil samtidig give de unge oplevelsen af ét system og én indgang for den

støtte og vejledning mv., de har behov for, dvs. det vil udgøre det sted, hvor man som ung,

forældre eller anden tillidsperson henvender sig, hvis man har et behov eller er i tvivl om

noget. Endelig vil det udgøre et ressourcecenter for en række støttefunktioner, som grund-

skolen, institutionen for den Forberedende Uddannelse og virksomheder også kan trække på

og samarbejde om.

3.2.2 Ekspertgruppen anbefaler, at den kommunale ungeindsats overdrages funktionerne i

Ungdommens Uddannelsesvejledning og får ansvar for de unges uddannelsesplan, tilrette-

læggelse af afsøgningsforløb, koordinering af kontaktpersoner samt etablering af en er-

hvervsbro. Det betyder, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) nedlægges, idet den

kommunale ungeindsats overtager funktionerne, og her vil den vejledningsprofession, som

gennem mange år er opbygget i UU, fortsat være den bærende enhed.

3.2.3 Ekspertgruppen anbefaler, at den kommunale ungeindsats udover de funktioner, der i

dag hører under UU, også omfatter de vejledningsfunktioner, der varetages af jobcentrene.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

3.2.4 Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at støttefunktioner som SPS, SSP, læsevejledning,

turboforløb, PPR, misbrugsindsats, kontaktpersoner og mentorer samles i den kommunale

ungeindsats.

Den kommunale ungeindsats vil også kunne varetage en koordinerende rolle og samarbejde

med både grundskoler, virksomheder og ungdomsuddannelser om støttefunktionerne. Hertil

kan der hentes inspiration hos bl.a. Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland, der indenfor

de eksisterende rammer har søgt at samle en bred vifte af aktører om en mere målrettet ind-

sats for målgruppen.

Ungeindsatsen kan desuden understøtte civilsamfundets inddragelse i den Forberedende

Uddannelse ved eksempelvis at etablere partnerskaber med frivilligcentre og foreninger, der

kan hjælpe med at opbygge gode uddannelsesmiljøer på de nye institutioner for Forbere-

dende Uddannelse med lektiehjælp, aktivitetsgrupper og ekstra hjælp til flygtnin-

ge/indvandrere.

Hensigten med den kommunale ungeindsats er – under det kommunale myndighedsansvar,

jf. anbefalingsområde 7 – at sikre, at ansvaret for de unge, når de forlader grundskolen og

indtil de fylder 30 år, er entydigt forankret. For de unge, der modtager uddannelseshjælp,

skal kommunerne f.eks. have mulighed for indenfor de eksisterende rammer at lægge ansva-

ret ind under den kommunale ungeindsats. Det skal medvirke til en samlet og koordineret

indsats, der tilstræber, at alle unge får tilstrækkelige faglige, sociale og personlige kompeten-

cer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det skal sikre, at alle unge får bedst mulig

støtte og vejledning navnlig i overgangsfaser.

3.2.5 Ekspertgruppen anbefaler, at de relevante lovgivningsmæssige forudsætninger vurde-

res nærmere i forhold til, hvilke midler der skal tages i brug for at indfri intentionerne om at

skabe en samlet kommunal ungeindsats.

3.2.6 Ekspertgruppen anbefaler dertil, at der etableres en erhvervsbro i den kommunale un-

geindsats. Erhvervsbroen omfatter en samling af funktioner i relation til virksomhedskontakt i

ungeindsatsen med det sigte at opnå en aktiv og målrettet involvering af erhvervslivet. Er-

hvervsbroen skal derfor have en tæt kontakt til og samarbejde med lokale virksomheder,

grundskoler og institutionen for den Forberedende Uddannelse. Det skal på kommunalt ni-

veau skabe en entydig virksomhedskontakt for virksomhederne og en samling af ekspertise,

som institutioner og skoler kan trække på. Samtidig skal der også være en klar forankring af

vejledning og virksomhedskontakt for de unge, for hvem det er relevant at anvende beskæf-

tigelse som en vej til uddannelse.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 22: Den kommunale ungeindsats

Både grundskole, virksomheder og uddannelsestilbud skal kunne trække på funktionerne i

den kommunale ungeindsats.

Den kommunale ungeindsats er indgangen for alle unge, der ikke går på en erhvervs- eller

gymnasial uddannelse eller modtager uddannelseshjælp. Det er, jf. ovenfor, også den kom-

munale ungeindsats, der vil være ansvarlig for i samarbejde med den unge at udarbejde ud-

dannelsesplanen.

Den kommunale ungeindsats varetager derudover også den kommunale opgave med at vur-

dere de unges forudsætninger og behov i forhold til muligheden for at blive optaget på den

Forberedende Uddannelse. Det indebærer i praksis at tage ansvar for at give de unge de rig-

tige muligheder – frem for i dag, hvor de unge i vid udstrækning selv skal tage ansvar for at

navigere rundt i systemets mange muligheder.

Etableringen af en kommunal ungeindsats skal sammen med den Forberedende Uddannelse

medvirke til, at målgruppen alt andet lige vil opleve deres valgmuligheder som mere over-

skuelige; at den støtte og de tilbud, de får, er koordinerende og tænkt ind i et samlet forløb,

samtidig med at de får et mere målrettet uddannelsesforløb.

Styrkelse af karrierelæringsperspektivet

Karrierelæring er en tænkning om at styrke elevernes indsigt i fagenes anvendelse i det om-

givende samfund gennem det daglige pædagogiske, didaktiske arbejde og ved at give elever-

ne konkrete erfaringer med fra praksis. Karrierelæring kan også ske via praktikophold og

samarbejde med institutioner eller virksomheder og suppleres af individuel vejledning, som

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

skal give eleverne forståelse for egne karriereperspektiver og mulige uddannelsesvalg. Karrie-

relæring er således et praksis- og arbejdsorienteret pædagogisk greb.

Karrierelæring er et internationalt anvendt begreb, som bl.a. kendes fra de gymnasiale ud-

dannelser. Som ord giver det misforståelser, men som begreb er det velegnet. Ordet skaber

betydninger i retning af ræs og tempo. Begrebet derimod omhandler de læreprocesser, erfa-

ringer og færdigheder, de unge tilegner sig i en mere erhvervsrettet, virkeligheds- og prak-

sisnær tilgang.

Ekspertgruppen vurderer, at karrierelæringsbegrebet med fordel kan spille en større rolle i

uddannelsesindsatsen og vejledningsindsatsen for de unge i målgruppen. Det kan bl.a. være

omdrejningspunkt for, at arbejdet med at bringe de unge videre fra grundskole til ungdoms-

uddannelse bliver en løbende og integreret læreproces i udskolingen, hvilket flere UU’er har

gode erfaringer med. I den forbindelse spiller samarbejdet med lokale virksomheder en afgø-

rende rolle, fordi de kan bidrage til at styrke elevernes forståelse af og forberedelse til ar-

bejdslivet, f.eks. i forbindelse med en mere udbredt brug af erhvervsklasser.

Ekspertgruppen finder således, at karrierelæringsperspektivet tilbyder et vigtigt greb i for-

hold til at fremme de unges egen tænkning og afklaring om egne fremtidsmuligheder.

3.2.7 Ekspertgruppen anbefaler, at den kommunale ungeindsats arbejder målrettet med kar-

rierelæring som en del af dets vejledningsaktiviteter og i forbindelse med samarbejdet med

grundskolen, herunder for at fremme potentialerne i ’Uddannelse og job’ og brobygningsak-

tiviteter, så de ikke kommer til at stå som enkeltoplevelser, der ikke bearbejdes hos eleverne.

I forbindelse med vejledning er det centralt, at karrierelæring bygger på en inddragelse af de

unges samlede liv med alle de betydningsfulde sammenhænge, de indgår i.

Erhvervsbro og beskæftigelsesvejen

Erhvervsbroen i den kommunale ungeindsats skal udgøre et strategisk niveau for samarbejde

med det lokale erhvervsliv om de erhvervs- og beskæftigelsesrettede elementer i grundsko-

len og den Forberedende Uddannelse.

Boks 4: Erhvervsbro



Entydig virksomhedskontakt

Erhvervsbroen skal udføre en opsøgende indsats



Vejledning til virksomheder

over for virksomheder og bidrage med administrati-



Opsøgning af virksomheder



Inddragelse af lokale erhvervsråd og

on og vejledning overfor virksomheder i forbindelse

erhvervsnetværk

med forløb, der bygger på virksomhedsinddragelse



Korte praktikforløb

eller ansættelse. Indsatsen kan evt. etableres i sam-



Virksomhedsmentorer



Samarbejde om erhvervsklasser

arbejde med erhvervsskoler og jobcentre. Den skal



Støttefunktioner

lette virksomhedernes adgang til kommunen og

skabe gensidigt kendskab, så kommunen har indblik i det lokale erhvervslivs kapacitet og po-

tentialer i forhold til etablering af praktikpladser og ansættelse af unge.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Erhvervsbroen skal have ansvaret for de beskæftigelsesrettede aktiviteter for målgruppen og

skal sikre en entydig virksomhedskontakt med koordinering af praktik og virksomhedsmento-

rer samt sikre, at de unge, der har behov derfor, får mulighed for at anvende beskæftigelse

som en vej til uddannelse og selvforsørgelse. Endvidere skal den varetage eller understøtte

virksomhedskontakten i forbindelse med praktik, virksomhedsmentorer og ansættelse i virk-

somheder.

I afsøgningsforløbet skal beskæftigelse indgå på lige fod med øvrige muligheder. Hvis den

unge vurderes at kunne få størst læringsudbytte ud af at blive ansat i en virksomhed, skal

mulighederne for ansættelse i en virksomhed på ordinære vilkår afdækkes, og i tilfælde af

behov for støtte af en virksomhedsmentor skal erhvervsbroen understøtte dette.

Erhvervsbroen skal sammen med jobcentrene sikre en strategisk og koordineret indsats i for-

hold til det lokale erhvervsliv. Her skal det lokale erhvervsråd og erhvervsnetværk inddrages

direkte i den kommunale indsats for uddannelse, vejledning og beskæftigelse af unge.

Erhvervsbroen skal sammen med en modsvarende funktion i institutionen for Forberedende

Uddannelse sikre de unge den videst mulig adgang til praktikpladser. Den skal skabe et bedre

grundlag for kontakt mellem de unge i udskolingen og de lokale virksomheder, så de unge får

bedre føling med mulighederne i virksomhederne og omvendt. Med inspiration fra partner-

skabsaftalerne om praktikpladser til lærlinge under uddannelse i byggeriet kan det overvejes,

om der kan indarbejdes krav om, at virksomheder, der byder på offentlige arbejder i den lo-

kale kommune, skal deltage i praktiksamarbejde gennem erhvervsbroen.

Endvidere kan det overvejes, om der på lokalt og nationalt niveau kan etableres en præmie-

ringsordning til virksomheder, som deltager aktivt med at sikre unge beskæftigelse og ud-

dannelse. Ordningen kan indføres med det formål at skabe omtale og synliggøre virksomhe-

dernes indsatser og resultater, hvorved deres CSR-profil styrkes, og en ”ringe-i-vandet”-effekt

mobiliserer andre virksomheder til også at træde til.

Uddannelsesplan

De unge, der i dag ikke umiddelbart af faglige, personlige og/eller sociale årsager er klar til at

fortsætte på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af grundskolen, eller som er

påbegyndt en ungdomsuddannelse og er faldet fra, er i en sårbar situation. Og netop i denne

sårbare situation står de over for at skulle finde vej ind i et komplekst system af uddannelses-

tilbud. Med systemets store kompleksitet og de mangfoldige muligheder og udfordringer,

som møder de unge midt i identitetsdannelsen, kan det være svært for målgruppen at navi-

gere i både livet og uddannelsessystemet. I Kapitel IV ses der nærmere på den kompleksitet,

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

der knytter sig til vejene i uddannelsestilbuddene og de mange forskellige vejlednings- og

støttemuligheder. Den unges uddannelsesplan er det redskab, der skal avendes i dialogen om

den unges uddannelsesvalg mellem den unge, evt. dennes forældre eller anden tillidsperson

samt den kommunale ungeindsats og uddannelsesinstitutioner.

3.3 Ekspertgruppen anbefaler, at uddannelsesplanen, som den kendes i dag, videreføres og

tilpasses etableringen af den kommunale ungeindsats og den Forberedende Uddannelse.

Uddannelsesplanen er et dynamisk redskab og fastlæggelsen heraf skal ske i samarbejde med

den unge og skal tage udgangspunkt i den unges erfaringer, interesser, muligheder og øn-

sker. Planen skal bygge på følgende:



Dokumentation for den unges historik og forløb forud for optagelse i Forberedende Ud-

dannelse (UPV med tilhørende elevplan, karakterer for folkeskolens afgangsprøver, data

om den unges evt. personlige og sociale udfordringer, eventuelle erfaringer fra gennem-

førte og eventuelt afbrudte skole-, uddannelses- og beskæftigelsesforløb inddrages).



Screening for tal- og ordblindhed, hvis ikke dette fremgår af overleverede data. Screening

for ordblindhed gennemføres med den tværgående ordblindetest.



En individuel proces med helhedsvurdering af den unges kort- og langsigtede uddannel-

sesmæssige muligheder. Processen skal afklare og synliggøre forventninger fra og til den

unge samt sætte mål for den unges forløb. Helhedsvurderingen kan eventuelt ske på

baggrund af deltagelse i afsøgningsforløbet, som dermed bliver udgangspunktet for even-

tuelt valg af linje i Forberedende Uddannelse.

Uddannelsesplanen skal være et procesredskab, der sammen med den unge skal kunne bru-

ges til at se på hidtidige erfaringer og fremadrettede muligheder med fastlæggelse af uddan-

nelsesmål for den enkelte unge. Uddannelsesplanen skal desuden fastlægge forløbets varig-

hed. Hvis den unge skal have et forløb i Forberedende Uddannelse, skal det fastlægges, hvil-

ken linje den unge umiddelbart skal følge, hvilket niveau/modul den unge skal ’på- og afstige’

med henblik på progression, og hvilken form for støtte den unge vurderes at have behov for

undervejs.

Uddannelsesplanen skal være et redskab i den kommunale ungeindsats, som medvirker til

overlevering af information til uddannelsesinstitutioner og regulerer adgangen til de forbere-

dende tilbud.

Uddannelsesplanen skal indeholde en tidsplan. Ændringer i uddannelsesplanen kan ske lø-

bende og foregår i samarbejde mellem den unge, den aktuelle uddannelsesinstitution, den

kommunale ungeindsats, jf. anbefalingsområde 3, og eventuelt forældre eller kontaktperson.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Endelig skal uddannelsesplanen anvendes som redskab i vurderingen af og dialog om den

unges progression.

Afsøgningsforløb

Unge, der er uafklarede i forhold til deres uddannelses- eller beskæftigelsesperspektiv, eller

som ud fra en professionel vurdering ikke har en realistisk opfattelse af at kunne nå deres

mål, skal have erfaringer, der bidrager til at give dem et billede af, hvor de skal og kan kom-

me hen ved en målrettet indsats. Afsøgningsforløbet giver den unge mulighed for at prøve

forskellige muligheder af. Der tages så vidt muligt afsæt i den unges positive erfaringer, ori-

entering og interesser.

3.4 Ekspertgruppen anbefaler derfor, at der etableres mulighed for et kort afsøgningsforløb

på op til to uger for uafklarede unge. Et sådant afsøgningsforløb skal gå forud for og danne

grundlag for fastlæggelse af indholdet i det forberedende uddannelsesforløb i den unges ud-

dannelsesplan, herunder en beskrivelse af den unges eventuelle støttebehov og potentialer.

Unge, der i 9. klasse vurderes parat til det forberedende uddannelsesområde og på den bag-

grund søger om optagelse hertil, har gennemført et forløb i udskolingen, jf. anbefalingsom-

råde 2, der skal bidrage til bl.a. at afklare den unge. Disse unge har derfor som udgangspunkt

ikke behov for et afsøgningsforløb.

Unge, der har en anden vej ind i det forberedende tilbud, deltager indledningsvist i en samta-

le, som skal afdække, om den unge har behov for eller gavn af et kort afsøgningsforløb.

Afsøgningsforløbet tilrettelægges ud fra det perspektiv, at valg af uddannelse og/eller be-

skæftigelse i højere grad kan ske på baggrund af praksiserfaring. Det skal derfor indeholde

introduktion til indholdet i den Forberedende Uddannelse gennem deltagelse i udvalgte akti-

viteter og snusepraktik på en erhvervsskole. Endvidere skal der i afsøgningsforløbet for de

unge under 18 år indgå mindst én samtale med den unges forældre eller værge. Unge over

18 år skal tage stilling til, om skolen må invitere forældre eller værge til en samtale.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

IV.IV: Anbefalingsområde 4: Gennemgående kontaktperson

De unge i målgruppen vil i dag typisk møde mentorordninger i regi af uddannelses-, beskæf-

tigelses- eller sociallovgivning. Derudover møder de unge en række frivillige eller projektfi-

nansierede mentorordninger lokalt, regionalt eller nationalt, som heller ikke er underlagt en

tværgående koordinering, endsige styring.

Samtidig risikerer flere unge ”at skulle være sagsbehandler for egen sag” ved kontakt med

flere forskellige myndigheder eller forvaltninger. Det forstærkes bl.a. af, at information og

data om den unge ikke altid er tilgængelig på rette tid og sted ved myndigheders stillingtagen

til konkrete afgørelser eller handlinger, herunder som nødvendigt beslutningsgrundlag for

stillingtagen til den unges uddannelsesvej.

Det er ekspertgruppens vurdering, at særligt de sårbare unge kan have behov for en gen-

nemgående kontaktperson, der følger de unge i overgangene og støtter den unge gennem

hele forløbet frem mod en ungdomsuddannelse og beskæftigelse, herunder i forbindelse

med kontakt med forskellige myndigheder mv.

4.1 Ekspertgruppen anbefaler, at unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for

støtte fra flere instanser ud fra et princip om ”en fast hånd i ryggen”, tilknyttes en gennem-

gående kontaktperson i forbindelse med deres vej fra grundskolen, på tværs af indsatser, til

optagelse på og afslutning af den Forberedende Uddannelse og/eller ungdomsuddannelse.

Den gennemgående kontaktperson skal sikre individuel støtte til den unge, dels under delta-

gelse i den Forberedende Uddannelse, dels i overgangen mellem tilbud, samt i overgangen til

uddannelse på ordinære vilkår og som fastholdelsesstøtte under uddannelse.

Støtten skal således styrke sandsynligheden for, at den unge faktisk påbegynder, møder op

og gennemfører, samt at den unge lærer af sine erfaringer og forløb, så erfaringerne kan væ-

re medvirkende til at bygge bro til det videre forløb.

Den individuelle støtte kan bestå af:



Uddannelsesvejledning om uddannelsesretninger, krav mv.



Støtte i forbindelse med overgange og til at skabe sammenhæng, læring og mening i den

unges forløb på tværs af diverse uddannelsesaktiviteter, pauser, job etc. (den levende

uddannelsesplan)



Hjælp til håndtering af konkrete personlige problemer, der udgør en barriere for at kom-

me i uddannelse eller gennemføre uddannelsen



Støtte i forbindelse med den unges evt. kontakt til forskellige offentlige forvaltninger og

sagsbehandlere.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Den gennemgående kontaktperson skal være forankret i den kommunale ungeindsats og skal

kunne trække på alle støttefaglighederne dér. Der kan være tale om en uddannelsesvejleder

eller anden ressourceperson ansat i kommunen/den kommunale ungeindsats, der får det

som særskilt ansvar. Det kan også være en person med tilknytning til Forberedende Uddan-

nelse. Det afgørende er, at personen udfører opgaven for kommunen, og at det er en person,

som den unge har tillid til. Kontaktpersonen skal så vidt muligt være gennemgående og såle-

des følge den unge gennem det samlede forløb og bistå den unge og evt. forældrene i for-

hold til den unges behov ved løbende kontakt med offentlige myndigheder og sagsbehand-

ling. Der skal være formulerede kompetencekrav, men ikke deciderede uddannelseskrav til

kontaktpersonen.

Den gennemgående kontaktperson afløser ikke den løbende støtte og de mentorlignende

interaktioner, der allerede i dag foregår mellem f.eks. lærere og elever. Men kontaktperso-

nen skal afløse de punktvise mentorrelationer, som den unge kan møde i vejlednings- og ud-

dannelsessystemet.

Figur 23: Anders – den småkriminelle unge med misbrug (fiktivt forløb i udskolingen)

Anders får en fast kontaktperson og et afsøgningsforløb efter statussamtalen.

Anders

Går til

afgangsprøve

Den kommunale

ungeindsats:

Afsøgningsforløb

hvor han oplever at

arbejde med træ,

metal og mad

Statussamtale

i 8. klasse på

opholdsstedet

Fast

kontakt

person

SSP, opholds-

sted og

behandling for

stofmisbrug

Anders har haft en svær opvækst, og hans folkeskoleforløb er præget af vold, kriminalitet og misbrug. I 8. klasse befinder

han sig på et opholdssted, hvor statussamtalen finder sted. Han erklæres parat til et afsøgningsforløb via den kommunale

ungeindsats, hvor han allerede nu kan få mulighed for at blive mere afklaret på en uddannelsesretning. Den faste kon-

taktperson følger ham ind i afsøgningsforløbet og justerer sammen med Anders uddannelsesplanen efter endt forløb.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

IV.V: Anbefalingsområde 5: Klart ansvar i overgange

Det er ekspertgruppens vurdering, at de unges overgang fra et tilbud/uddannelse til et andet

kan understøttes bedre. Dette kan f.eks. opnås gennem fastsættelse af enkle og ubureaukra-

tiske procedurer i forbindelse med elevers overgange eller for udveksling af elever mellem

relevante tilbud/uddannelser, ved øget digitalisering som f.eks. bedre brug af samtykkeer-

klæringer og overlevering og kvalitetssikring af data mellem institutioner samt ved større

fleksibilitet i forbindelse med den unges optag på et tilbud, f.eks. ved at starte med snuse-

praktik eller korte perioder med deltagelse i eksisterende undervisningsforløb.

Klart ansvar i overgange mellem uddannelser

På strukturelt niveau kan de unges overgang styrkes ved at præcisere ansvaret for de unge,

der er i risiko for eller falder fra en uddannelse.

5.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der sikres et kædeansvar ved, at alle afgivende institutioner

forpligtes til at overlevere en ung, der falder fra, så det sikres, at der hele tiden følges op på,

at den unge er på vej mod uddannelse eller job. For visse sårbare unge kan det være rele-

vant at trække på den centrale kontaktperson i overgangen. Det generelle princip gælder ved

alle overgange.

Bedre overlevering af elever mellem uddannelser

5.2 ekspertgruppen anbefaler, at der iværksættes tiltag, der muliggør f.eks. udveksling af

elever og snusepraktik, og som understøtter den unges valgkompetence og afklaring om evt.

ændring af uddannelsesforløb, så frafald forebygges og i stedet bliver til tilvalg af anden ud-

dannelse eller beskæftigelse. Tiltaget forventes at mindske inaktive perioder.

5.3 Ekspertgruppen anbefaler i forlængelse heraf, at institutionerne forpligtes til lokalt at

etablere faste og enkle procedurer for overgang/udveksling af elever mellem uddannelsestil-

bud, herunder mellem den Forberedende Uddannelse og f.eks. erhvervsuddannelserne. Pro-

cedurerne skal indeholde mulighed for overgang/udveksling af elever i en prøveperiode og

snusepraktik uden umiddelbar ud- og indskrivning fra eksisterende uddannelser på baggrund

af på forhånd fastsatte aftaler om proces og økonomi med udgangspunkt i centrale standard-

kontrakter.

Institutions- og tilskudslovgivning indrettes, så lovgivningen understøtter over-

gang/udveksling af elever i en prøveperiode og understøtter elever i overgange mellem for-

skellige institutionstyper f.eks. med klare rammer for, hvornår der er tale om ind- og udmel-

delse, og hvornår der er tale om snusepraktik, samt klare rammer for hvornår, hvordan og

hvor længe taxametertilskud kan opretholdes i forbindelse med overgange fra en uddannelse

til en anden.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

5.4 Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at der skabes mulighed for løbende/fleksibelt optag

i så vid udstrækning som muligt i Forberedende Uddannelse under hensyntagen til også at

sikre et trygt miljø/fællesskab. Det skal ses i sammenhæng med anbefaling 3.

Bedre datadeling

Deling af data af høj kvalitet er en forudsætning for, at viden om de unge kan overdrages

mellem de relevante fagpersoner, institutioner og myndigheder i forbindelse med overgange.

Det vil muliggøre et bedre og smidigere samarbejde mellem aktørerne og i sidste ende styrke

indsatsen over for de unge.

De forskellige aktører har behov for et mere tidstro og dækkende billede af, hvilke elever er

under uddannelse, hvilke er i fare for at falde fra, og endeligt hvilke elever, der er faldet fra.

F.eks. kan der skabes mere rettidig information om erhvervsskoleelever, der har modtaget et

brev fra skolen i forbindelse med risiko for frafald, for bedre at kunne støtte op med en hur-

tig indsats over for den unge. Informationen om eleverne kommer bl.a. fra skolernes studie-

administrative systemer, men ikke alle informationer er lige godt opdaterede, og registre-

ringspraksis varierer betydeligt.

Samtidig er der brug for et mere dækkende register over børn og unge, så ingen unge i kan-

ten af uddannelsessystemet risikerer at blive overset som følge af registreringsmæssige hul-

ler. Det skal bl.a. sikre, at alle elever bliver parathedsvurderet i 8. klasse og får udarbejdet en

uddannelsesplan i 9./10. klasse.

Der er behov for, at eksisterende data om de enkelte elevers historik deles og bruges i større

omfang. Eksempelvis får ungdomsuddannelser, UU-centre og jobcentre ikke mange oplysnin-

ger med om elever fra grundskolen. De data, der videregives i dag, er primært knyttet til sel-

ve optagelsesproceduren. Dermed vanskeliggøres institutionernes tidlige indsats over for

elever, der kan have særlig brug for hjælp og vejledning, og aktørernes indsatser risikerer at

blive mindre målrettet. Med flere data og evt. systemunderstøttede analyser heraf om risiko

for frafald m.v. kan opmærksomheden blandt aktørerne rundt om eleven skærpes i tide, og

det bliver nemmere at følge elevernes faglige og personlige progression.

Udover den manglende systemunderstøttelse af delingen af data, hersker der i dag også en

generel usikkerhed blandt uddannelsesaktørerne om, hvad der lovgivningsmæssigt må deles

af viden.

5.5 Ekspertgruppen anbefaler, at de juridiske rammer klarlægges for, hvilke eksisterende da-

ta må deles mellem institutioner og myndigheder, og for hvordan samtykkeerklæringer kan

understøtte, at data smidigt udveksles digitalt f.eks. ved skoleskift. Her bør det overvejes, om

hensynet til indsatsen overfor den enkelte fremadrettet bør veje tungere end i dag i forhold

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

til mulighederne for at ”starte på en frisk” uden viderebringelse af data om den enkeltes hi-

storik. Konkret bør det overvejes at sikre, at de modtagende institutioner og relevante aktø-

rer bl.a. vil kunne tilgå karakterdata, uddannelsesplaner og parathedsvurderinger om de en-

kelte unge, lige så længe aktørerne har ansvar for indsatsen over for den enkelte.

Med uddannelsesplanen som gennemgående redskab i de unges forløb, jf. om uddannelses-

plan under anbefalingsområde 3, er det centralt at sikre, at information fra grundskolen ikke

går tabt. I dag er det sådan, at information om f.eks. UPV går tabt ved, at informationen slet-

tes f.eks. i optagelse.dk efter et år. Idet uddannelsesplanen skal følge eleven videre efter

grundskolen til gavn for flere uddannelsesaktører og eleven selv. Med en forpligtelse for de

forskellige uddannelsesaktører til løbende at opdatere planen, når en elev optages eller for-

lader institutionen, skal det sikres, at uddannelsesplanen dataunderstøttes bedst muligt.

5.6 Ekspertgruppen anbefaler, at der sikres en bedre systemunderstøttelse af ovennævnte

datadelinger. Det kan f.eks. ske ved at formidle flere data i Ungedatabasen f.eks. fra STIL's

karakter- og eksamensdatabaser, optagelse.dk og andre relevante kildesystemer. Databaser-

ne kunne evt. udvides med eud-resultater og eventuelt også AMU-aktiviteter og lignende,

som i dag ikke registreres og opbevares centralt. Der bør samtidig iværksættes en indsats for,

at kvaliteten af data i Ungedatabasen øges.

5.7 Ekspertgruppen anbefaler, at der udvikles et mere dækkende og tidstro elevregister, så

ingen unge i kanten af uddannelsessystemet overses. Dette kan bl.a. tage afsæt i de registre-

ringer af eleverne, som institutionerne allerede i dag løbende foretager til UNI-login, og ved

at sammenholde disse informationer med andre eksisterende datakilder, f.eks. CPR-

registeret.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 24: Fra nuværende funktioner til den kommunale ungeindsats

Figur 25: Laura – den psykisk syge unge (fiktivt forløb i udskolingen)

Laura får en fast kontaktperson, der støtter hende løbende efter statussamtalen.

Laura

Bestået af-

gangsprøve i

dansk og

religion

Statussamtale

i 8. klasse i

friskolen

Fast

kontakt

person

PPR og

behandling

for anorexi

Laura kæmper med personlige problemer og anoreksi. Folkeskoletiden er præget af indlæggelser og behandling. Den faste

kontaktperson støtter Laura i overgangene mellem indlæggelser og skolen og justerer uddannelsesplanen sammen med

hende – med fokus på en tryg og rolig overgang efter endt folkeskole.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Kapitel V: Forberedende Uddannelse

I dette kapitel skitseres indledningsvist et udfordringsbillede ud fra, hvad der kendetegner

det forberedende uddannelsesområde anskuet fra en styrings- og finansieringsperspektiv.

Med dette afsæt skitseres ekspertgruppens anbefalinger til en præcisering af myndighedsan-

svaret og til en styrings- og finansieringsmodel for Forberedende Uddannelse, herunder også

om institutionsstrukturen samt ledelse og faglig kapacitet.

V.I: Udfordringsbillede

Kommunalt myndighedsansvar

Kompleksiteten på området hænger sammen med, at det kommunale myndighedsansvar

varetages af mange forskellige aktører, og at der følgelig er mange aktører involveret i den

samlede indsats over for de unge.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at undervisningspligtige børn indskrives i folkeskolen

eller får undervisning, der står mål hermed.

Kommunalbestyrelsen har ligeledes ansvaret

for de 15-17-årige, der har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.

Her er det UU-vejledningen, der forvalter ansvaret, udarbejder en uddannelsesplan for ikke-

uddannelsesparate og tager kontakt, såfremt uddannelsesplanen ikke følges.

De kommunale jobcentre har ansvaret for unge over 18 år og for den unge helt frem til ud-

dannelses- eller jobstart.

Tabel 8 illustrerer lovgivningens fastsættelse af pligt og ansvar for de unge, hvor myndig-

hedsansvaret for unge efter grundskolen og den konkrete indsats er afhængig af den unges

alder og beskæftigelsessituation, jf. også afsnit IV.I.

Folkeskoleloven §§ 32+34

BEK 837 af 30/06/2014, § 1

BEK 837 af 30/06/2014, § 10 og Vejledningsloven, § 2a

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tabel 8: Lovgivningens fastsættelse af pligt og ansvar for de unge

Periode

Pligt

Grundskole

Undervisningspligt

(Folkeskoleloven §§32+34)

15-17-årige*

Uddannelsespligt

(BEK 837 af 30/06/2014 § 1)

Over 18 år-

Selvforsørgende



Ingen umiddelbar pligt



Pligt til at deltage i undervisnin-

gen i folkeskolen eller undervisning,

der står mål hermed



Pligt til at være i uddannelse, beskæf-

tigelse eller anden aktivitet, der sigter

mod, at de unge gennemfører en ud-

dannelse i overensstemmelse med

deres uddannelsesplan.

Modtager uddannelseshjælp

(LAB, § 11)



Fra 6-års alderen indtil færdiggjort

9. klasse

Ansvar

Kommunalbestyrelsen

(Folkeskoleloven § 40)



Skal tilmelde sig som arbejdssøgende

senest en uge efter første henvendelse.

Kommunalbestyrelsen

(BEK 837 af 30/06/2014 § 8)

Jobcenteret

(LAB, § 21 b)



Ansvar for at undervisningspligti-

ge børn indskrives i folkeskolen

eller får undervisning, som står mål

hermed.



Tilsyn med uddannelsespligtige vha.

uddannelsesplanen (kan fratage unge-

ydelsen).

Kommunalbestyrelsen

(BEK 837 af 30/06/2014 § 8 og Vejled-

ningslovens § 2a)



Pålægger den unge at komme med

forslag til relevante studie- eller kompe-

tencegivende uddannelse.



Pålægger uddannelsesparate unge at

søge og gennemføre uddannelsen.



Identificerer undervisningspligtige

børn gennem folkeregisteret, og det

undersøges, om de har et under-

visningstilbud.



Tager kontakt senest fem dage efter

man informeres om, at uddannelsespla-

nen ikke følges (mhp. revidering af

planen).



Skal forsætte indsatsten for personer

helt frem til uddannelsesstart.

Arbejdsgiveren har pligt til at

underrette kommunen mhp.

uddannelsesvejledning ved

fuldtidsbeskæftigelse af unge

under 18 år på mere end 3

måneder.



UU udarbejder kun uddannelsesplan

for ikke-uddannelsesparate.

*15-17-årige, som har overstået deres undervisningspligt

Kilde: QVARTZ,

Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

Det delte myndighedsansvar udgør en særskilt udfordring, når de unge fylder 18 år, idet lov-

grundlaget angående en lang række forhold ændres. Blandt andet har alder betydning i for-

hold til indsatsen i hhv. jobcentre og UU, Bilag 3. Derudover er der en del unge, der modtager

hjælp og støtte i henhold til serviceloven, og når den unge fylder 18 år, vil en række tilskud og

støtteordninger bortfalde, jf. tabel 9.

De forskellige forvaltninger med forskelligartet lovgrundlag og finansiering giver alt i alt

ujævne incitamenter for kommunerne. Ekspertgruppen undlader delvist at forholde sig til de

unges økonomiske incitamenter, da den ikke arbejder med de unges ydelser. Det vil næppe

være muligt at finde den perfekte ligevægt mellem økonomiske incitamenter og de aktivite-

ter, der skaber de mest optimale udviklingsmuligheder for unge, men i dag findes der direkte

uhensigtsmæssige incitamenter, som bør elimineres.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tabel 9: Eksempler på overgangsbrug i serviceloven

Gælder kun, når under 18 år



§ 32,

stk 7.:

Kommunen dækker tabt arbejdsfortjeneste for foræl-

drene.

Træder i kraft efter det 18. år



§ 76,

stk 2.:

Kommunen kan vælge at oprette holde en fast

kontaktperson for den unge til det 23. år.



§ 41: Kommunen dækker forældrenes merudgifter til forsørgelse

mv.



§ 45: 15 timers ledsager om måneden til unge, der ikke kan

færdes alene.



§ 76,

stk 3.:

For anbragte unge kan kommunen vælge at opret-

holde anbringelsen til det 23. år.



§ 83: Kommunen skal sørge for personlig hjælp og pleje, støtte til

praktiske opgaver, madservice mv.



§ 32,

stk.3.:

Foranstaltninger som botilbud, praktisk støtte og

kontaktperson.

Kilde: QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer

(2016)

I flere kommuner går den unge også fra en børne- og ungeforvaltning over til f.eks. en social-

forvaltning, hvilket kan være med til at gøre skiftet mellem paragraffer i serviceloven endnu

mere brat. De unge skal ofte ansøge om hjælp på ny under andre paragraffer. I skiftet mel-

lem forvaltninger og støtteordningerne samt i skift mellem kommuner overgår ansvaret for

de unge ofte til nye sagsbehandlere og vejledere. Overgangen giver usikkerhed, hvilket kan

være en udfordring for den unge og familien.

Afhængig af den kommunale organisering er der risiko for, at de unge, når de fylder 18 år,

falder mellem to stole, ligesom der kan være risiko for, at indsatser kan gå i stå, uden at nye

bliver sat i gang, eller at der ikke bliver fulgt op på uddannelsesfrafald.

I kommuner, hvor den unge, der nærmer sig 18 år inden for en kort tidshorisont, skal over-

drages til en ny sagsbehandler, findes der eksempler på, at den nuværende sagsbehandler

har en tilskyndelse til at lade sagen ligge.

Det kan indebære en uhensigtsmæssig pause for

den unge og begrænse progressionen i den unges forløb.

Der er betydelig forskel på, hvordan kommuner har organiseret ansvaret for de unge i mål-

gruppen i de kommunale forvaltninger

, og den kommunale organisering har betydning for

både samarbejdet om den unge og arbejdet med at sikre gode overgange.

Som tidligere

beskrevet viser ekspertgruppens undersøgelser, at man flere steder arbejder målrettet med

disse udfordringer, bl.a. gennem tættere koordinering og sam-organisering af forvaltninger,

UU og jobcentre. En survey blandt landets jobcentre viser, at godt 2/3 af kommunerne i høj

grad anvender tværfaglig sagsbehandling efter faste procedurer og kadencer. F.eks. har nogle

QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

QVARTZ, Ledelsesresume (2016)

QVARTZ, Jobcenter survey (2016) for observationer vedr. organisering og samarbejde

QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

af de adspurgte kommuner oprettet en samlet ungeforvaltning eller etableret et 'ungehus',

hvor flere forvaltninger er samlet under et tag. Andre kommuner har etableret tværgående

teams eller fora, hvor alle relevante dele af forvaltningen deltager i faste møder om den en-

kelte unge – enten med henblik på at koordinere sagsbehandling mellem forvaltninger eller

med henblik på at foretage direkte fælles sagsbehandling for at løse sagerne hurtigt og med

et helhedsperspektiv på den enkelte unge.

Uensartede finansieringsvilkår

Kompleksiteten på systemniveau, når man anskuer de forberedende uddannelsestilbud på

tværs, handler i høj grad om, at de nuværende forberedende tilbud styres og finansieres for-

skelligt.

Ansvaret for finansieringen af forberedende uddannelsestilbud varierer mellem kommunal

og statslig finansiering. Nogle tilbud er f.eks. helt eller delvist statsligt finansierede, mens

andre er kommunalt finansierede. For f.eks. KUU gælder det særlige, at den er dimensioneret

med en grænse for den samlede aktivitet og har dermed et økonomisk loft. Dertil kommer, at

kommunerne finansierer de tilbud, de selv iværksætter i regi af beskæftigelsesindsatsen.

Derudover varierer finansieringen efter målgruppe. F.eks. finansieres unges deltagelse på avu

af kommunen, hvis den unge er under 18 år, mens det finansieres af staten, hvis den unge er

fyldt 18 år. Medmindre den unge over 18 år er meldt ledig i regi af jobcenteret, så finansierer

kommunen, dog med op til 50 pct. statsrefusion. Et andet eksempel er, at kommunen finan-

sierer en del af opholdet på produktionsskoler eller hele opholdet, hvis den unge har brugt et

år med statslig medfinansiering.

De uensartede finansieringsvilkår indebærer, at kommunerne har væsentlige udgiftsforskelle

til forskellige tilbud og målgrupper. Forskellene i finansieringsform kan f.eks. forvride kom-

munernes valg af tilbud, så det ikke altid er det bedste tilbud for eleven og heller ikke nød-

vendigvis det 'bedste til prisen', der foreslås, da kommunen kun har incitament til at forholde

sig til den kommunale del af finansieringen.

Derudover understøtter det uensartede finansieringsstruktur og -ansvar ikke i tilstrækkelig

grad prioritering af investeringer i tidlige indsatser for at undgå samfundsmæssige omkost-

ninger senere.

QVARTZ, Ledelsesresume (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Mange forskellige tilbud

Institutionslandskabet afspejler, at de mange forskellige forberedende uddannelsestilbud

udbydes af forskellige typer af institutioner. Nogle tilbud knytter sig til én institutionsform,

som er eneudbyder af dette tilbud (f.eks. produktionsskoleforløb). Nogle uddannelsestilbud

er i udgangspunktet ikke knyttet til en institutionstype, navnlig KUU udbydes i samarbejde

mellem forskellige institutioner. Figur 26 angiver antal tilbud på det forberedende område

fordelt på regioner. I Bilag 5 vises forskellige uddannelsestilbuds placering i Danmark.

Figur 26: Antal nuværende udbudssteder fordelt på regioner og angivelse af antal årselever under 30 år

Samlet antal årselever under

30 år i FVU, avu, produktions-

skoler, KUU og egu

Produktionsskoler

Institution

Elever

FVU/avu

2.130

KUU

2/14

1.040

770

Institution/lokation

egu

250

Årselever

KUU

Årselever

egu

Årselever

3.630

KUU

8/17

1.490

1.520

130

egu

490

5/10

1.570

3.820

KUU

1.600

140

egu

510

5.270

KUU

4/20

2.700

1.820

160

egu

590

5/15

1.860

4.400

KUU

1.810

150

egu

580

KUU

19.250

24/81

8.670

7.520

640

egu

2.430

Sekretariatet for ekspertgruppen (2016). Data i figuren stammer fra forskellige datakilder og vedrører såvidt muligt regn-

skabsåret 2015. Der er anvendt fordelingsnøgler for alder. Tallene er derfor behæftet med usikkerhed. For så vidt angår

KUU- og egu-aktivitet er produktionsskoleaktivitet anvendt som proxy.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

En række af institutionerne er statsligt selvejende institutioner (f.eks. produktionsskoler,

VUC, erhvervsskoler), mens andre er privat selvejende (f.eks. frie fagskoler) og andre kom-

munale (f.eks. kommunal 10. klasse/eud10). Institutionerne er underlagt forskellig instituti-

onslovgivning – også indenfor det statsligt selvejende område - og deres driftstilskud er for-

skelligt finansieret, jf. ovenfor. Idet mange institutioner deler målgruppe, og idet deres til-

skud afhænger af antallet af elever og varigheden af deres forløb, har institutionerne en na-

turlig tilskyndelse til at kæmpe om at tiltrække og fastholde eleverne. Strukturen lægger så-

ledes ikke i udgangspunktet op til at samarbejde om en sammenhængende indsats for de

unge, og at der arbejdes for målrettet at bringe de unge videre til uddannelse eller beskæfti-

gelse.

Dertil kommer, at jobcentrene og UU i nogen grad opretter egne fagligt opkvalificerende og

afklarende forløb.

En del af disse tilbud er projektbaserede og eksisterer ved siden af de

øvrige forberedende tilbud, hvilket bidrager til kompleksiteten og graden af fragmentering i

systemet samt risiko for uhensigtsmæssige incitamenter, når institutioner kan visitere til eg-

ne tilbud. De vejledende og visiterende instanser bør derfor fastholde deres neutralitet og

undlade at etablere egne forløb.

Ingen fælles profession for området

Det forberedende uddannelsesområdes diversitet – og det, at der som sådan ikke er tale om

et egentligt sammenhængende uddannelsesområde – afspejler sig også ved, at der ikke knyt-

ter sig en fælles eller samlende profession til området, og at der i begrænset omfang forelig-

ger tydelige og synlige kompetencekrav eller knytter sig tilsvarende fagprofessionelle normer

til det at beskæftige sig med målgruppen i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng

. Føl-

gelig er der heller ikke nogen samlet vidensbasering af det forberedende uddannelsesområde

forstået som forskning i feltet, som de professionelle kan trække på.

Området er derimod kendetegnet ved mange forskellige fag, professioner og erhverv som

f.eks. tømreren, smeden, vejlederen og dansklæreren, der typisk er personligt motiveret af at

gøre en forskel for de unge. Det faglige og praktiske udgangspunkt er og skal også fremover

være centralt i mange uddannelsestilbud, men manglen på fælles professionelle normer cen-

treret omkring pædagogik og didaktik i indsatsen overfor de unge kan medvirke til, at der i

begrænset omfang sker et tværfagligt samarbejde og opbygning af viden om, hvad der virker

QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)

Der knytter sig særskilte kompetencekrav til at undervise på avu, FVU og OBU (de almene forberedende tilbud). For at

kunne varetage undervisning på almen voksenuddannelse, er der krav om at have gennemført uddannelsen til lærer i folke-

skolen med det pågældende fag som linjefag eller have tilsvarende kvalifikationer, jf. avu-loven (LBK nr 1073 af 04/09/2013).

På FVU og obu fastlægger loven, at underviserne skal have de nødvendige faglige og pædagogiske kvalifikationer, jf. LBK nr.

380 af 19/04/2011. Disse kvalifikationer omfatter bl.a. udvalgte fagmoduler i den pædagogiske diplomuddannelse mv.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

i forhold til at fremme de unges motivation, afklaring og læring og få dem videre i uddannel-

se.

Varierende overgangsfrekvenser og kvalitet i tilbuddene

Der er store variationer i elevernes overgang til ordinær uddannelse efter afsluttede forløb

indenfor samme forberedende tilbud, når der ses på tværs af sammenlignelige institutio-

ner.

Eksempelvis viser analysen af avu og produktionsskoleforløb (gennemført af Deloitte, EPINI-

ON og PLUSS), at de bedste VUC’er har en tydelig organisering, der knytter sig til en forståel-

se og anerkendelse af den særlige avu-målgruppe, herunder at den traditionelle undervisning

kombineres med pædagogiske metoder, der motiverer kursisterne til både at lære noget og

til at mestre deres liv. Selv hvis man korrigerer for avu-institutionernes forskellige rammevil-

kår (kursisternes karakteristika og kommunaløkonomiske faktorer mv.), er der store variatio-

ner i institutionernes resultater.

Analysen viser desuden, at de bedste produktionsskoler arbejdermed en individuelt tilrette-

lagt indsats, der har et tydeligt fokus på overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Til trods

for et vanskeligt udgangspunkt overgår cirka en tredjedel af deltagerne i de undersøgte tilbud

til ordinær uddannelse efter afsluttet forløb. Derudover overgår knap en femtedel til beskæf-

tigelse. Der er dog stor variation på tværs af sammenlignelige produktionsskoler i forhold til

at sikre deltagerne en god overgang til ordinær uddannelse eller beskæftigelse.

Dette indikerer, at der er potentialer for at styrke og sikre ensartet kvalitet i de forberedende

tilbud, så de samlet set i endnu højere grad formår at hjælpe de unge godt videre i uddannel-

se eller beskæftigelse.

Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb (2016)

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Anbefalingerne i dette afsnit fokuserer på de ydre rammer om indsatsen, dvs. indretning af

indsatsen for så vidt angår styring, finansiering og det institutionelle setup.

Anbefalingsområde 6

gennemgår anbefalinger til en ny Forberedende Uddannelse.

Anbefalingsområde 7

retter sig mod myndighedsansvaret for målgruppen.

Anbefalingsområde 8

retter sig mod fastlæggelse af en model for finansiering og styring af

området.

Anbefalingsområde 9

retter sig mod den institutionelle struktur for den Forberedende Ud-

dannelse.

Anbefalingsområde 10

retter sig mod kapacitetsopbygning på området.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Resumé af anbefalinger vedrørende den Forberedende Uddannelse

Ekspertgruppen mener, at der er behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud, der imø-

dekommer målgruppens diversitet og forskellige behov. I dag beror en fleksibel anvendelse

af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannelsestilbuddene kombineres på tværs af

lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De mange enkeltstående tilbud i et opdelt

lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøtter ikke et tværgående blik på de unges

behov, smidige overgange og en helhedstænkning i indsatsen.

For at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der fin-

des på det forberedende område i dag, skal der derfor ske en samordning af regler og tilbud

til målgruppen gennem etablering af en

ny Forberedende Uddannelse,

som bygger på styr-

kerne ved og videreudvikler en række af de nuværende forberedende tilbud – og som der-

med samtidig erstatter disse. De forberedende tilbud for unge under hhv. 25 år og 30 år -

produktionsskole, egu, KUU, FVU, avu og OBU - integreres i det nye tilbud under det fælles

navn Forberedende Uddannelse.

Integrationen skal understøttes af en ny rammelov. Hermed fjernes de gældende retsforskrif-

ter, og det velfungerende i det bestående medtages i den nye rammelov.

Dette tilbud skal bestå af tre linjer – en almenlinje, en produktionsskolelinje og en erhvervs-

linje. Tilbuddet skal være fleksibelt bygget op, så det kan imødekomme den enkelte unges

ønsker og behov – dvs. dets byggeklodser skal kunne sættes fleksibelt sammen og justeres

undervejs for at sikre progressionen i den enkelte unges forløb. Institutionen udsteder et

kompetencebevis i forbindelse med afslutning af elevens forløb. Ved afslutning af en linje

med afsluttende prøver udstedes et uddannelsesbevis med angivelse af det relevante er-

hvervstema og beskrivelse af opnået viden, færdigheder og kompetencer.

Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende

ansvar, styring og finansiering

sigter mod at fast-

lægge et sammenhængende strukturelt setup for den samlede indsats for målgruppen og

den Forberedende Uddannelse. Et setup, der giver de bedste strukturelle betingelser for at

fremme en sammenhængende indsats, giver de bedste rammevilkår for at løfte den brede

uddannelsesopgave for målgruppen og fremmer en yderligere professionalisering af feltet.

Ekspertgruppens anbefalinger peger følgelig på en samlet model for ansvar, finansiering og

styring for det forberedende område, der bygger på kommunalt myndighedsansvar, statsligt

styringsansvar baseret på statsligt selvejende institutioner for Forberedende Uddannelse og

betydelig kommunal medfinansiering.

100

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Med statsligt styringsansvar baseret på selveje sikres parallelitet til det generelle styrings-

princip for institutionerne på det regulerede uddannelsesområde. Det statslige styringsan-

svar kan endvidere danne grundlag for at sætte nationale standarder, herunder ensartede

standarder for tilsyn, og i vid udstrækning understøtte en ensartet prioritering af området på

tværs af landet.

Ved at etablere selvstændige institutioner for Forberedende Uddannelse vil institutionsfor-

men endvidere understøtte, at tilbuddet statueres som et selvstændigt uddannelsesområde

med egen professionalisering centreret omkring målgruppen og med udelt dedikeret ledel-

sesmæssig opmærksomhed. Samtidig vil selvejet samtidig give den enkelte institution bety-

delig frihed til at forvalte de økonomiske rammer efter konkrete forhold.

Det kommunale finansieringsansvar vil sammen med myndighedsansvaret understøtte den

kommunale prioritering af området, herunder en tidlig indsats i grundskolen med blik for at

løfte grundskolens ansvar for de unges overgang fra grundskolen samt understøtte en bedre

samordning af indsatserne i beskæftigelsessystemet.

For at realisere de uddannelsespolitiske intentioner og virkeliggøre forandringerne er det

derudover centralt, at der udformes en både kort- og langsigtet plan for kapacitetsopbyg-

ning for den Forberedende Uddannelse. I den forbindelse skal den nationale opfølgning på

effekt og kvalitet på området bygge på institutionernes frihed til at arbejde lokalt med kapa-

citetsopbygningen, men samtidig tilbyde en systematik for arbejdet, der gør det muligt at

følge op på, om den lokale indsats virker. Og endelig, at der udarbejdes en ambitiøs imple-

menteringsstrategi, der bygger videre på eksisterende god praksis, og som navnlig understøt-

ter ledelserne og medarbejderne og fastholder fokus på de unge i overgangsperioden

Ekspertgruppens anbefalinger til

den Forberedende Uddannelse, myndighedsansvar, styring

og finansiering

er listet i punktform nedenfor. De følgende afsnit i dette kapitel uddyber og

nuancerer disse punkter.

101

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Anbefalingsområde 6: Forberedende Uddannelse

Ekspertgruppen anbefaler:

6.1: en reduktion af kompleksiteten samt styrkelse af sammenhængen og kvaliteten af ind-

satserne på det forberedende område ved at samordne regler og tilbud til målgruppen

gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse, som integrerer og erstatter en

række af de nuværende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny rammelov.

6.2: at den ny Forberedende Uddannelse udformes efter følgende principper og retningslin-

jer:



Den skal tage udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, faglige niveau og po-

tentiale.



Den skal integrere de nuværende tilbuds styrker samt variation i indhold og tilgange til

læring, herunder tilrettelagt med elementer af værkstedsundervisning, praktik og al-

mene fag i et trygt ungdoms- og læringsmiljø.



Den skal sigte mod beskæftigelse, produktion og uddannelse.



Den skal være fleksibel i sin opbygning, så det tilgodeser spændvidden i de unges fagli-

ge niveau samt personlige ønsker og behov, så det tilgodeser tilbuddets afklarende sig-

te, sikrer progressionen i den enkeltes forløb og baner vejen til gennemført uddannelse

eller beskæftigelse.



Den skal give mulighed for, at den enkelte unge kan få et målrettet forløb med klar

progression og med tilhørsforhold til et hold med et socialt og fagligt fællesskab.



Den skal være klar i sit indhold og sigte mod at gøre den unge parat til efterfølgende at

påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller komme i

beskæftigelse.

6.3: Ekspertgruppen anbefaler endvidere:



at regler og tilbud til målgruppen samordnes i en rammelov om en ny Forberedende

Uddannelse, der skaber sammenhæng og overblik for de unge og aktørerne i uddannel-

sessystemet og fremmer en yderligere professionalisering af feltet.



at den Forberedende Uddannelse bygges op med tre linjer med betydelig fleksibilitet

horisontalt (mulighed for at skifte linje og mulighed for at inddrage elementer fra en

anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige på- og afstigningsniveauer) med mulig-

heder for individuel støtte.



at der i den Forberedende Uddannelse etableres en funktion til understøttelse af de

virksomhedsrettede aktiviteter (erhvervsbro).



at der i den Forberedende Uddannelse gøres brug af frivillige og foreninger i lokalsam-

fundet til at skabe et godt uddannelsesmiljø med eksempelvis lektiehjælp, aktivitets-

grupper, støtte til flygtninge/indvandrere mv.



at der i den Forberedende Uddannelse skal ske systematisk og målrettet indsats, så alle

uanset deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle læse-

vanskeligheder, samt at muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres

med andre ungdomsuddannelser.



at optagelse i den Forberedende Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling med

udgangspunkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en overordnet

102

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

vurdering af den unges ønsker og forudsætninger. Dette skitseres nærmere i anbefa-

lingsområde 8 om entydigt myndighedsansvar. Med udgangspunkt i uddannelsesplanen

udarbejdes en skriftlig forløbsplan, der konkret fastlægger indholdet i den unges ud-

dannelsesforløb i den Forberedende Uddannelse.

Ekspertgruppen anbefaler:

6.4: at kombinationsforløb skal være en mulighed på alle moduler.

6.5: at en systematisk og målrettet indsats i grundskolen, jf. anbefalingsområde 2, fortsæt-

tes og suppleres ved en målrettet indsats på det forberedende område for at komme

konsekvenserne af ordblindhed til livs. Den målrettede indsats skal sikre, at alle uanset

deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle læsevanske-

ligheder.

6.6: at der i den Forberedende Uddannelse arbejdes med en forløbsplan på baggrund af

uddannelsesplanen. Forløbsplanen udmønter uddannelsesplanen i den Forberedende

Uddannelse og er et skriftligt redskab, som fastlægger indholdet i den unges uddannel-

sesforløb i Forberedende Uddannelse.

For de øvrige tilbud anbefaler ekspertgruppen:

6.7.1: at elever i den stærke del af STU-målgruppen, hvor både kommunen og institutionen

for Forberedende Uddannelse vurderer, at den Forberedende Uddannelse er et egnet

tilbud, får mulighed for at følge udvalgte moduler på samme vilkår som øvrige elever.

6.7.2: at sikre forhold for TAMU, som ikke giver hverken kommuner eller unge økonomiske

incitamenter til at vælge eller fravælge TAMU frem for andre forberedende tilbud.

6.7.3: at der iværksættes en evaluering, svarende til f.eks. evalueringen af STU, med henblik

på at få mere præcis viden om, hvem der optages på TAMU.

6.7.4: at der fra centralt hold iværksattes en dialog med aktørerne på det frie område, navn-

lig de frie fagskoler, om hvordan dette område i endnu højere grad kan bidrage til og

tage ansvar for at understøtte den samlede indsats for målgruppen.

6.7.5: at højskoleforløb inddrages som mulige tilbud som opfølgning på afsøgningsforløb.

6.7.6: at eud10 i endnu højere grad skal anvendes som et alternativ til almen 10. klasse med

henblik på at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse og finde det rele-

vant med en større inddragelse af erhvervsskolerne og lokale virksomheder i tilrette-

læggelsen deraf.

6.7.7: at der gennemføres et egentlig udredningsarbejde om 10. klasse, der belyser de for-

skellige former for 10. klasses tilbud i forhold til sammenhæng mellem elevgrundlag og

effekt i forhold til påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, set i for-

hold til formålet med 10. klasse og ud fra en ressourcemæssig betragtning.

6.7.8: at kommunerne tager stilling til i hvilket omfang daghøjskolernes aktiviteter skal inklu-

deres i den Forberedende Uddannelse. De erfaringer, daghøjskolerne har med at kom-

binere teoretisk og praktisk i undervisningen, bør inddrages i den Forberedende Ud-

dannelse.

6.7.9: at alle erhvervsrettede aktiviteter, herunder erhvervsklasser på ungdomsskoler, koor-

dineres med de erhvervsrettede aktiviteter i den Forberedende Uddannelse, så virk-

somhedskontakter etableres i samarbejde.

103

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

6.8: at erfaringer fra tilbud i regi af UU og jobcentre inddrages i videst mulig omfang, og at

tilbuddene integreres i den Forberedende Uddannelse, hvor det er muligt.

104

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Anbefalingsområde 7: Entydigt myndighedsansvar

Ekspertgruppen anbefaler:

7.1: at myndighedsansvaret for de unge præciseres, så kommunerne får det entydige an-

svar for at koordinere indsatsen og understøtte den unge, indtil den unge har gennem-

ført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået varig beskæftigelse, uanset den unges

alder og beskæftigelsessituation.

7.2: at myndighedsansvaret omfatter, at optagelse i den Forberedende Uddannelse beror

på kommunens anbefaling og ansvar i forhold til at sikre fastholdelse ved den unges

overgang fra den Forberedende Uddannelse til opstart i uddannelse/beskæftigelse (ef-

terværn).

7.3: at det entydige myndighedsansvar for målgruppen indebærer, at ’anbefalingskompe-

tencen’ gælder alle uddannelsesrettede regulerede tilbud på det forberedende områ-

de. Dvs., at den ene indgang gælder hele feltet.

7.4: at kommunerne forpligtes til at udarbejde en samlet oversigt hver andet år over grup-

pen af unge fra undervisningspligtens ophør og indtil de fylder 30 år for at skabe over-

blik over de unges overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse og/eller beskæfti-

gelse.

105

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Anbefalingsområde 8: Enstrenget styrings- og finansieringsmodel

8.1: Ekspertgruppen anbefaler, at en model for finansiering og styring på området bygger

på følgende principper:



Der skal fastlægges én model for styring og finansiering, som gælder det samlede for-

beredende uddannelsestilbud og har parallelitet til anbefalingerne vedr. myndigheds-

ansvar, så myndigheds- og finansieringsansvar går hånd i hånd.



Styrings- og finansieringsmodellen skal understøtte en tidlig indsats i grundskolen og

løfte grundskolens ansvar for de unges overgang fra grundskolen.



Styrings- og finansieringsmodellen skal understøtte en bedre samordning af indsatser-

ne i beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet for målgruppen, så unge opnår

den bedste og mest målrettede vej frem mod gennemførelse af en kompetencegivende

uddannelse og/eller varig beskæftigelse.



Styrings- og finansieringsmodellen skal fremme bevillingsmæssig stabilitet for instituti-

onerne.



Styrings- og finansieringsmodellen skal sikre en balance mellem grundtilskud og aktivi-

tet, herunder anerkende udgifterne ved værkstedsdrift, diverse faciliteter etc.



Styrings- og finansieringsmodellen skal danne grundlaget for at sætte nationale stan-

darder, herunder ensartede standarder for tilsyn, og så vidt muligt understøtte en ens-

artet prioritering af området på tværs af landet.

Nærmere bestemt anbefaler ekspertgruppen:

8.2: en finansierings- og styringsmodel, der indebærer, at staten får det styringsmæssige

ansvar for det forberedende område, mens finansieringen deles mellem stat og kom-

mune med en betydelig kommunal medfinansiering.

8.3: at kommunerne repræsenteres (uden flertal) i institutionernes bestyrelser med henblik

på at understøtte det kommunale myndighedsansvar, herunder ift. overgangen mellem

grundskolen og den Forberedende Uddannelse, og sammenhængen til beskæftigelses-

indsatsen, gennem kommunal indflydelse på tilrettelæggelse og gennemførelse af insti-

tutionernes drift og udvikling.

8.4: at det lokale erhvervsliv og repræsentanter for ungdomsuddannelserne repræsenteres

i institutionernes bestyrelse.

106

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Anbefalingsområde 9: En ny, selvstændig institution

Ekspertgruppen anbefaler:

9.1, at der fra centralt hold fastlægges en strategi for institutionsstrukturen på området, der

sigter mod etablering af selvstændige institutioner/enheder for Forberedende Uddan-

nelse. Det skal sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser og vilkår for uddannel-

sesindsatsen for de unge på Forberedende Uddannelse, herunder tilgodese mulighe-

derne for at skifte linje, opbygge læringsfællesskaber og sikre tilstrækkelig volumen og

kompetence i alle dele af tilbuddet.

9.2



Ekspertgruppen anbefaler, at en institutionsstrategi på området baseres på følgende

principper:

At beslutninger i institutionsstrategien generelt skal tage udgangspunkt i de uddannel-

sespolitiske intentioner om en mere sammenhængende indsats af højere kvalitet for

målgruppen.

At strategien har et mål om én enstrenget institutionsform for Forberedende Uddan-

nelse, baseret på statsligt selveje, med udbudsgodkendelse og forpligtelse til alle dele

af indholdet i den Forberedende Uddannelse.

At udgangspunkt for institutionslandskabet er national uddannelsesdækning, hvor an-

tallet af institutionerne skal sikre en hensigtsmæssig balance mellem fagligt bæredygti-

ge miljøer og geografisk spredning.

Af hensyn til at sikre bæredygtige miljøer, herunder tilgodese muligheden for flerår-

ligt/løbende optag på bæredygtige hold, kræver det institutioner med en vis volumen.

Dette skal afbalanceres med hensynet til nærhed og overskuelighed for målgruppen.

At strategien fastlægger en proces for institutionsdannelser, hvor kommunerne er dri-

vende kræfter – evt. ved samarbejde mellem kommuner, f.eks. via de kommunale kon-

taktråd.

At udviklingen af et nyt institutionslandskab af forberedende tilbud bygger på aktiv

medvirken fra de nuværende institutionsrepræsentanter på området, herunder ved at

etablere midlertidige overgangsbestyrelse for dannelsen af de nye institutioner.

At strategien indtænker en aktiv involvering af aktørerne på området med henblik på at

skabe opbakning til og det bedst mulige udgangspunkt for de nye institutioners virke.

At strategien indeholder principper for de ledelsesmæssige- og bestyrelsesmæssige

kompetencer, der understøtter den nødvendige kapacitetsopbygning, jf. anbefalings-

område 10, og som samtidig tilgodeser hensynet om kommunal repræsentation i insti-

tutionernes bestyrelser med henblik på at understøtte det kommunale myndighedsan-

svar.



Ekspertgruppen anbefaler endvidere:

9.3: i den praktiske implementering, at institutionerne for Forberedende Uddannelse etab-

leres ved at fusionere/integrere eksisterende aktiviteter, bygninger, værksteder mv. fra

eksisterende institutioner og hvor relevant, jf. ovenfor, trække på eksisterende institu-

tioners ledelsesmæssige- og administrative kapacitet.

107

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Anbefalingsområde 10: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering

Ekspertgruppen anbefaler:

10.1: at der etableres en såvel kort- som langsigtet plan for kapacitetsopbygning i den Forbe-

redende Uddannelse, som styrker institutionernes etablering, lederskab og kompeten-

ce blandt undervisere mv. i tilknytning til strategien for institutionsudviklingen af om-

rådet.

10.2: at institutionerne understøttes i at etablere stærk pædagogisk og administrativt leder-

skab. Undervisningsministeriet og eksterne eksperter bør bistå med kortlægning og

skitse til strategi herfor.

10.3: at der med en kombination af tværgående og lokal kompetenceudvikling arbejdes på at

styrke den faglige kultur, hvor viden og praksis udvikles gennem vedvarende praksisnær

feedback, f.eks. ved mentorordninger, supervision, praksisnær rådgivning og forskning.

10.4: at den nationale opfølgning på effekt og kvalitet på området skal bygge på institutio-

nernes frihed til at arbejde lokalt med kapacitetsopbygningen, men samtidig tilbyde en

systematik for arbejdet, der samtidig gør det muligt at følge op på, om den lokale ind-

sats virker.

10.5: at der iværksættes et strategisk forskningsprogram på området, som bl.a. skal tilveje-

bringe viden om kvalitet og effekt af de iværksatte ændringer og danne et evidensbase-

ret grundlag for justeringer samt en stabil udvikling i sektoren.

10.6: en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet.

10.7.1: at der udarbejdes en ambitiøs implementeringsstrategi, der inddrager og tager højde

for eksisterende god praksis, og som samtidig sikrer, at anbefalingerne skaber den nød-

vendige forandring i praksis for de unge i målgruppen.

10.7.2: Ekspertgruppen anbefaler overordnet, at implementeringen af de omfattende foran-

dringer tager udgangspunkt i følgende principper:



Implementeringsprocessen skal være helhedsorienteret og skal anskues både oppe og

nedefra. Det er ekspertgruppens vurdering, at det er i samspillet mellem central styring

og lokalt initiativ og udvikling, at anbefalingerne kan finde rodfæste og skabe de ønske-

de forandringer i praksis.



Implementeringsstrategien skal fokusere på et lille antal af ambitiøse mål og skal her-

under sætte specifikke, målbare og løbende mål i samarbejde med hver enkel kommu-

ne og Forberedende Uddannelsesinstitutioner.



Implementeringen skal foregå som en vekselvirkning mellem kompetenceudvikling og

opfølgning, bl.a. med udgangspunkt i best practice eksempler fra sektoren.



Alle niveauer i implementeringskæden skal bidrage til den samlede proces ved at hol-

de fokus på formålet med forandringerne; at de unge skal hjælpes til et bedre og mere

sammenhængende forløb.



Alle niveauer i implementeringskæden skal anerkende, at implementeringsprocesser er

komplekse og stiller krav om intraorganisatorisk samarbejde og koordination.

108

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

10.7.3: Ekspertgruppen anbefaler herunder følgende principper på

a) institutionelt niveau,

b) centralt niveau, som skal medvirke til en effektiv og succesfuld implementering af

ekspertgruppens anbefalinger:

a) Principper vedr. institutionel implementering



Implementeringsaktiviteterne skal understøtte en lokal organisering, institutionelt

samarbejde, feedbackpraksis og selvevaluering i uddannelsesinstitutionerne, jf. også

ovennævnte anbefalinger om kompetenceudvikling.



Implementeringen af de nye forberedende uddannelsesinstitutioner skal tage udgangs-

punkt i den bestående bygningsmasse og skal sikre, at institutionen lever op til de un-

ges behov om lokal geografisk tilgængelighed. Implementeringsstrategien skal være

gearet til at håndtere udfordringer relateret til den bygningsmæssige infrastruktur på

området.



Implementeringsprocesserne skal anvendes aktivt til via den nye Forberedende Uddan-

nelse at skabe en fælles kultur på det forberedende område.



Implementeringen skal medvirke til udvikling af en fælles profession på området, såle-

des at alle lærere på området arbejder mod samme mål.

b) Principper vedr. implementering på centralt niveau



Ledende aktører samt lokale ledelser

(herunder bestyrelser) skal løbende understøtte

implementeringens aktiviteter, processer og opgaver med udgangspunkt i de konkrete

implementeringsudfordringer- og behov.



Ledende aktører samt lokale ledelser

(herunder bestyrelser) skal inspirere, guide og

skabe retning for processen samt foretage de nødvendige prioriteringer i forhold til ud-

vælgelse, træning og kompetenceudvikling af relevante medarbejdergrupper.



Finansiering.

Der skal afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til implementeringen af de

besluttede forandringer. Finansieringen skal anvendes som led i implementeringsstra-

tegien. Det vil sige, at finansieringen ikke skal afsættes til individuelle, spredte ad hoc

aktiviteter, men at midlerne skal anvendes i relation til de klare overordnede mål og

konkrete implementeringsgreb, så de understøtter en udvikling på hele området.



Lovgivning.

Ny lovgivning skal implementeres fuldt ud og ensartet over hele landet. Der

skal centralt følges op på implementeringen af lovgivning.



Opfølgning og følgeforskning.

Implementeringen skal følges tæt via etablering af evalu-

erings- og opfølgningssystemer i forhold til effekt og kvalitet.

10.7.4: Ekspertgruppens anbefaler, at arbejdet med en implementeringsstrategi, tænkes ind

fra starten, også i forhold til at sikre tilstrækkeligt med ressourcer, så implementerin-

gen af forandringerne i samarbejde med sektoren får de bedst mulige vilkår.

109

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

V.II: Anbefalingsområde 6: Ny Forberedende Uddannelse

Ekspertgruppen finder det vigtigt, at der skabes rammer for, at de unge, der ikke påbegynder

en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, får forløb uden omveje og nederlag

frem mod ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Derigennem er det hensigten at reducere

frafald, omvalg og inaktive perioder og medvirke til, at færre unge melder sig som ledige i

beskæftigelsessystemet.

Ekspertgruppen mener ikke, at udfordringsbilledet peger i retning af, at der er behov for at

reducere uddannelsesmulighederne for målgruppen. Tværtimod er der behov for et bredt og

fleksibelt uddannelsestilbud, der imødekommer målgruppens diversitet og forskellige behov.

I dag beror en fleksibel anvendelse af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannel-

sestilbuddene kombineres på tværs af lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De

mange enkeltstående tilbud i et opdelt lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøt-

ter ikke et tværgående blik på de unges behov, smidige overgange og en helhedstænkning i

indsatsen.

6.1 Ekspertgruppen anbefaler en reduktion af kompleksiteten og styrkelse af sammenhæn-

gen og kvaliteten af indsatserne på det forberedende område ved at samordne regler og til-

bud til målgruppen gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse, som integrerer og

erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny ramme-

lov. Det vil endvidere fremme en yderligere professionalisering af feltet, jf. også anbefalings-

område 10.

Retningslinjer og principper for Forberedende Uddannelse

6.2 Ekspertgruppen anbefaler, at den ny Forberedende Uddannelse udformes efter følgende

principper og retningslinjer:



Den skal tage udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, faglige niveau og po-

tentiale.

Den skal integrere de nuværende tilbuds styrker, variation i indhold og tilgange til læ-

ring, herunder tilrettelagt med elementer af værkstedsundervisning, praktik og alme-

ne fag i et trygt ungdoms- og læringsmiljø.

Den skal sigte mod beskæftigelse, produktion og uddannelse.

Den skal være fleksibel i sin opbygning, så det tilgodeser spændvidden i de unges fag-

lige niveau og personlige ønsker og behov, så det tilgodeser tilbuddets afklarende sig-

te, sikrer progressionen i den enkeltes forløb og baner vejen til gennemført uddannel-

se eller beskæftigelse.

Den skal give mulighed for, at den enkelte unge kan få et målrettet forløb med klar

progression og med tilhørsforhold til et hold med et socialt og fagligt fællesskab.



110

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse



Den skal være klar i sit indhold og sigte mod at gøre den unge parat til efterfølgende

at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller

komme i beskæftigelse.

6.3 Ekspertgruppen anbefaler endvidere:



at regler og tilbud til målgruppen beskrives i en rammelov om en ny Forberedende

Uddannelse, der skaber sammenhæng og overblik for de unge og aktørerne i uddan-

nelsessystemet og fremmer en yderligere professionalisering af feltet.

at den Forberedende Uddannelse bygges op med tre linjer, med betydelig fleksibilitet

horisontalt (mulighed for at skifte linje og mulighed for at inddrage elementer fra en

anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige på- og afstigningsniveauer) med mulig-

heder for individuel støtte.

at der i den Forberedende Uddannelse etableres en funktion til understøttelse af de

virksomhedsrettede aktiviteter (erhvervsbro).

at der i den Forberedende uddannelse gøres brug af frivillige og foreninger i lokalsam-

fundet til at skabe et godt uddannelsesmiljø med eksempelvis lektiehjælp, aktivitets-

grupper, støtte til flygtninge/indvandrere mv.

at der i den Forberedende Uddannelse skal ske systematisk og målrettet indsats, så

alle uanset deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle

læsevanskeligheder, og muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres

med andre ungdomsuddannelser.

at optagelse i den Forberedende Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling med

udgangspunkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en overordnet

vurdering af den unges ønsker og forudsætninger. Dette skitseres nærmere i anbefa-

lingsområde 8 om entydigt myndighedsansvar. Med udgangspunkt i uddannelsespla-

nen udarbejdes en skriftlig forløbsplan, der konkret fastlægger indholdet i den unges

uddannelsesforløb i den Forberedende Uddannelse.



Udgangspunktet for den Forberedende Uddannelse er, at de eksisterende tilbud for unge

under hhv. 25 år og 30 år – produktionsskole, egu, KUU, FVU, avu og OBU – integreres i det

nye tilbud. Det betyder, at disse uddannelsestilbud til den omfattede målgruppe nedlægges,

og der slås i princippet en streg over alle eksisterende retskilder for tilbuddene. Ekspertgrup-

pens anbefalinger i forhold til øvrige uddannelsestilbud i det forberedende område fremgår i

slutningen af anbefalingsområdet.

111

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tabel 10: Forandringer som følge af ekspertgruppens anbefalinger

Før

Lovgrundlag

Institutionsstruktur

Mange love

Forskellig forankring af tilbud i for-

skellige institutionstyper eller institu-

tionssamarbejde

Meget varierende institutionsstørrel-

ser og kollegiale miljøer

Variation på tværs af institutionsfor-

mer. Det gør sig for nogle tilbud gæl-

dende, at det er tilfældigt, om tilbud-

det er tilgængeligt i et lokalområde

Institutioner med ildsjæle, lærere og

dygtige praktikere

Efter

En rammelov

En institutionsform som ramme for

faste forløb med progressionsmål og mu-

lighed for individuel tilpasning og større

inddragelse af erhvervsliv

En afbalanceret størrelse for ungemiljøer

og kollegial udvikling

Der sikres national uddannelsesdækning

med en geografisk fordeling af institutio-

ner, som rummer flere funktioner.

Institutioner med ildsjæle, lærere, dygtige

praktikere og miljøer, der over tid kan

udvikle en samlet professionalitet

Institutionsstørrelse

Geografisk fordeling

Medarbejdere

Produktionsskole

Rent værkstedsbaseret uden centralt Værkstedsundervisning integrerer almen

fastsatte slutmål og mulighed for

undervisning i praksis, og linjen bygges op

egen afholdelse af prøve i almene fag med løbende progression

Institutionssamarbejde

Ingen fast forankring, individuel og et

skrøbeligt sikkerhedsnet ved mang-

lende praktikplads

Funktionen indgår i den Forberedende

Uddannelse

Den praksisbaserede læring i erhvervslin-

jen integrerer almen undervisning i praksis,

der skabes fast forankring via hold, og der

er mulighed for at fortsætte forløb i f.eks.

produktionsskolelinjen, hvis manglende

praktikplads

Undervisningen i almene fag i almenlinjen

gøres praksisnært og skal bygge på konkre-

te og virkelighedsnære situatio-

ner/indhold. Linjen bygges op med løben-

de progression. Ved manglende progressi-

on kan mål og linje justeres

Ordblindeundervisning bliver en mulighed

som en integreret del af den unges forløb

i alle linjer

Mulighed for SPS på alle linjer

KUU

egu

FVU/avu

Almindelige undervisningsforløb;

typisk uden praksisnærhed. Forløb

kan gentages, selv om der ikke er eller

er begrænset progression

OBU

Selvstændigt uddannelsestilbud på

VUC

Forskelligartet mulighed for SPS

(f.eks. ikke muligt på avu)

SPS

112

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ekspertgruppen finder det vigtigt, at de velfungerende tilgange og professionelle kulturer

indenfor de eksisterende tilbud bevares og videreføres i et nyt tilbud.

I det følgende præ-

senteres hovedelementerne i ekspertgruppens løsningsmodel for den Forberedende Uddan-

nelse nærmere.

Ekspertgruppen er desuden opmærksom på de effektstudier, der viser, at tidlig udskillelse af

børn og unge i specialtilbud kan øge uligheden. Der er en løfteevne i at lade svagere elever

være på hold med stærkere elever.

I folkeskolen er der stort fokus på inklussion, men efter

9. klasse bliver de svage elever udskilt i forskelligartede forberedende tilbud i det nuværende

system. I forbindelse med etablering af den Forberedende Uddannelse skal der være særlig

opmærksomhed på, at tilbuddet skal have en sådan bredde, at det ikke bliver et særtilbud.

Her kan især relationerne til erhvervslivet og kulturlivet være vigtige løftestænger.

Ekspertgruppens anbefalinger til den Forberedende Uddannelse er udfoldet i Bilag 6, der lige-

ledes udfolder ekspertgruppens anbefalinger til de øvrige uddannelsestilbud i genstandsfel-

tet.

Målgruppe for den Forberedende Uddannelse

Den ny Forberedende Uddannelse henvender sig til unge under 30 år, der kan profitere af

tilbuddets indhold, så de opnår grundlæggende faglige, personlige og sociale kompetencer til

at tage en uddannelse, komme i beskæftigelse og udvikle interesse for og evne til aktiv med-

virken i et demokratisk samfund.

Det er unge, der ikke umiddelbart har mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse,

en gymnasial uddannelse eller komme i beskæftigelse, og som kan have varierende behov for

afklaring, opkvalificering og motivation mv. i forhold til videre uddannelse og beskæftigelse.

Flygtninge og indvandrere, som har gennemført en danskuddannelse, forventes i særlig grad

at kunne profitere af det dansksprogede arbejdsmiljø, hvor begreberne bliver håndgribelige.

Et forløb i den Forberedende Uddannelse kan eventuelt gennemføres forud for et IGU-forløb,

eller skoleundervisningen i IGU kan gennemføres på modulerne.

I ekspertgruppens analyser er der fundet gode praksisser i det eksisterende forberedende område med kompetente ledel-

ser, medarbejdere og gode resultater. Desuden dokumenteres effekten af god praksis i forhold til overgangsfrekvenser til

videre uddannelse i f.eks. Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskole-

forløb (2016) og Rambøll, Analyse af erhvervsgrunduddannelsen (egu) (2016).

Læs om udfordringerne i hhv.

selective

comprehensive

school systems i studierne: “School Tracking and Development

of Cognitive Skills” af Kerr, Pekkarinen, Uusitalo (2013) og “DOES EDUCATIONAL TRACKING AFFECT PERFORMANCE AND

INEQUALITY? DIFFERENCES- IN-DIFFERENCES EVIDENCE ACROSS COUNTRIES” af Hanushek og Wössmann (2006).

113

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Målgruppen er således:



Unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og for hvem kommunen efter

grundskolen har vurderet, at Forberedende Uddannelse er den bedste vej til uddannelse

eller beskæftigelse, og som følgelig er anbefalet hertil.



Unge under 30 år, der er faldet fra en ungdomsuddannelse eller er uden beskæftigelse,

og hvor kommunen i uddannelsesplanen har vurderet Forberedende Uddannelse som

den bedste vej til uddannelse og beskæftigelse.

Målgruppen omfatter således alle unge under 30 år, der burde have eller har gennemført

grundskolen, men som ikke er fortsat i uddannelse eller beskæftigelse på eget initiativ. Det

giver en stor aldersspredning, som der skal tages højde for ved den konkrete tilrettelæggelse

af undervisningen.

Tabel 11: Aktivitet på uddannelsestilbud i 2015 og estimeret andel i den Forberedende Uddannelse

Tilbud

avu

FVU

OBU

KUU*

egu

Produktionsskole

I alt

Samlet aktivitet

i dag (årselever)

10.024

2.748

757

2.414

2.430

7.518

25.891

Estimeret aktivitet i

nyt tilbud (årselever)

7.429

1.236

325

2.414

2.430

7.518

21.352

Estimeret andel

i nyt tilbud

74 pct.

45 pct.

43 pct.

100 pct.

82 pct.

Anm. *KUU’en blev etableret i forbindelse med indgåelse af

Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.

Uddannelsen havde

første optag 1. august 2015. Uddannelsen er endnu ikke fuldt indfaset, og derfor er der taget udgangspunkt i den forventede aktivitet i

2018, hvor uddannelsen er fuldt indfaset.

Kilde: Undervisningsministeriet (2016)

Formål og mål

Formålet med Forberedende Uddannelse er at bibringe de unge kundskaber,g færdigheder,

afklaring og motivation for at fremme deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddan-

nelse, deltage i arbejdslivet og styrke deres personlige myndighed og demokratiske dannelse.

Det skal fremme virkelyst og robusthed, grundighed og nysgerrighed samt tillid til egne og

fællesskabets muligheder.

Forberedende Uddannelse skal således sikre, at de unge tilegner sig grundlæggende forud-

sætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og opnå beskæftigelse. For den

del af målgruppen, der i dag gennemfører egu og KUU, skal der være mulighed for at opnå et

uddannelsesbevis som erhvervsassistent. For hvert modul skal den unge tilegne sig et kom-

petencebevis med meritgivende dele.

114

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Motivation gennem læring og fagligt re-

Boks 5: Long-Term Effects of Class Size

“Smaller classes in the last three years of primary

levante mestringsoplevelser

school (age 10 to 13) are beneficial for cognitive and

De unge i den Forberedende Uddannelse

noncognitive ability at age 13, and improve achieve-

skal mødes af tilpassede krav og forvent-

ment at age 16. Most important, we find that smaller

classes have positive effects on completed education,

ninger, herunder tydelige mål og feed-

wages, and earnings at age 27 to 42.”

back, med passende udfordrende opgaver

som omdrejningspunkt. Det skal fremme

Fredriksson, Öckert, Oosterbeek (2013)

de unges oplevelse af, at det betyder no-

get, at de møder op og deltager aktivt, og at de selv har ansvar. Mange unge i målgruppen

mangler fagligt relevante mestringsoplevelser. Den Forberedende Uddannelse skal give mu-

lighed for mestringsoplevelser i erkendelse af, at motivation i høj grad er et resultat af læring

og faglige udfordringer og ikke alene en forudsætning for læring.

Oplevelsen af anerkendelse og af at uddannelsen betyder noget, skal desuden fremmes ved

at forløbet afsluttes med et kompetence- eller uddannelsesbevis.

Samtidig skal de unge mødes af et trygt og understøttende miljø. Det vil desuden virke

fremmende for de unges tryghed, motivation og læring, at organiseringen af uddannelsestil-

buddet understøtter et arbejdsfællesskab og et ungdomsmiljø med både faglige og sociale

fællesskaber.

115

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Struktur og fleksibilitet i den Forberedende Uddannelse

Den Forberedende Uddannelse bygges op om følgende linjer:

Almenlinjen:

Teoretisk undervisning kombineret med praksis samt kombinationsforløb.

Produktionsskolelinjen:

Produktion i værksted kombineret med teori.

Erhvervslinjen:

Praktik i ordinær virksomhed kombineret med teori.

Almenlinjen vil kunne udvikle og videreføre indhold og metoder fra FVU og avu, produktions-

skolelinjen fra de nuværende produktionsskoler og KUU, og erhvervslinjen vil tilsvarende ud-

vikle og viderefører indhold og metoder fra egu. Indholdet i linjerne skal tones, så de på for-

skellig vis forbereder den unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i be-

skæftigelse.

De tre linjer bygges op af elementer, der sammensættes i forskellige moduler, hvor hvert

modul har en række slutmål. Modulerne vil med forskellig vægtning og toning omfatte teori

og praksis. Dertil skal der være fokus på de unges livssituation, så de tilegner sig nødvendig

dannelse i forhold til f.eks. privatøkonomi og livsførelse.

Modulopbygningen skal sikre, at den unge kan skifte linje undervejs, og at der vil være for-

skellige ’indgangsniveauer’ og ’afgangsniveauer’. Den unge afslutter forløbet, når det som en

del af opfølgningen på uddannelsesplanen sammen med den enkelte unge vurderes, at den

unge er klar til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse, komme i beskæftigelse

eller gennemføre en gymnasial uddannelse. Modulopbygningen tilgodeser løbende ind- og

udslusning, så det undgås, at den unge har pauser op til start og efter at have gennemført

linjen.

Linjerne indrettes, så de unge, der følger en linje, oplever at indgå i et fællesskab. Det

overordnede forløb i linjen ligger gennem modulstrukturen fast, men der indbygges

individuel varighed for det samlede forløb, herunder af- og påstigningsniveau, ligesom der vil

være mulighed for individuel tilpasning i forhold til praktik, kombinationsforløb, valgfag,

elementer fra andre moduler og støtte. Den unge, der kun har behov for et kortere forløb,

påstiger det aktuelle modul og afslutter, når den nødvendige kompetence er opnået.

Opbygningen med moduler skal strukturere tilbuddets indhold, skabe afgrænsede perioder

med fokus på den unges progression og samtidig befordre, at der kan skabes gode elevrelati-

oner og undervisningsmiljøer.

116

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Kompetenceniveauer

Det forberedende område rummer spændvidden fra under niveau 1 til niveau 3 i kvalifikati-

onsrammen for livslang læring (se Bilag 8), herunder fra FVU-niveau til E/D-niveau i almene

fag.

Figur 27: Modulernes kompetenceniveauer

Almenlinjen

2/3 teori,

1/3 praksis

Produktionsskolelinjen

2/3 produktion,

1/3 teori

Erhvervslinjen

2/3 praktik,

1/3 teori

Modul 3

K-niveau 3

Modul 3

K-niveau 3

Almene fag

K-niveau 2

Almene fag

K-niveau 1

Basismodul

FVU niveau

Modul 2

K-niveau 2

Modul 2

K-niveau 2

Modul 1

K-niveau 1

Modul 1

K-niveau 1

Basismodul

Faglig introduktion

Afsøgningsforløb

Figuren angiver kvalifikationsniveauer og ikke den tidsmæssige længde af linjer eller moduler.

Den procentmæssige vægtning af teori/praksis/produktion er alene en skønnet vægtning.

K-niveau refererer til niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang læring.

De tre linjers slutmål er niveau 2 og 3 i kvalifikationsrammen og skal føre til:



Faglige kompetencer til at varetage ufaglærte jobs på et kvalificeret grundlag svarende til

erhvervsassistent.

Faglige kompetencer til fortsat uddannelse.

Sociale og personlige kompetencer til at indgå på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. udgø-

res af kompetencer, afklaring af uddannelses- eller jobønsker, understøttelse af livsme-

string/livsduelighed, uddannelsesparathed; motivation for læring og kompetencer til mø-

destabilitet, samarbejde og god omgangstone samt styrket selvtillid og evne til at indgå i

forpligtende fællesskaber.

Kompetencebevis og uddannelsesbevis

Den individuelle uddannelsesplan og forløbsplanen fastsætter mål for de faglige, personlige

og sociale kompetencer, eleven skal søge at opnå under forløbet. På baggrund af de fastsatte

mål arbejder elever og lærere systematisk med dokumentation af læringen med henblik på at

fastholde og synliggøre progression.

117

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ved forløb på mere end 12 uger udsteder institutionen et kompetencebevis i forbindelse

med afslutning af elevens forløb. Kompetencebeviset skal dokumentere opnåede faglige

kompetencer og eventuelt de dertil knyttede sociale og personlige kompetencer. Der udvik-

les en taksonomi og vejledning indenfor hvert erhvervstema til vurdering af de opnåede

kompetencer.

Ved afslutning af en linje med afsluttende prøver på kvalifikationsniveau 3 udstedes et ud-

dannelsesbevis med angivelse af det relevante erhvervstema og beskrivelse af opnået viden,

færdigheder og kompetencer. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) kan med

forandringer, der følger af en ny kontekst, videreføres for en mindre gruppe, som derved kan

erhverve sig en fuld erhvervsuddannelse indenfor Forberedende Uddannelse.

Varighed

Tilbuddet er bygget fleksibelt op, så varigheden af den enkelte unges forløb i vid udstrækning

er tilpasset den unges behov. Varigheden af de unges forløb, herunder indgangsniveau, fast-

lægges af kommunen sammen med den unge og med inddragelse af Forberedende Uddan-

nelse. Den samlede varighed skal tage udgangspunkt i en vurdering af den unges faglige,

personlige og sociale forudsætninger samt det mål, der fastlægges i den unges uddannelses-

plan i dialog med den unge. Nogle elever vil have behov for forløb af kortere varighed end et

halvt år, f.eks. for at forbedre deres niveau i dansk og/eller matematik, for at opfylde ad-

gangskravene til f.eks. en erhvervsuddannelse.

Der vil også være mulighed for f.eks. at overgå til en erhvervsuddannelse eller beskæftigelse,

før en linje er afsluttet, hvis den unge er klar hertil. Andre unge vil have behov for forløb af

længere varighed end et halvt år. Den maksimale varighed for et forløb er to år, hvor målet er

at opnå erhvervskompetence på niveau 3 i kvalifikationsrammen. En mindre del af de unge vil

følge forløb til niveau 3. Ekspertgruppen anbefaler, at kommunen skal have mulighed for at

give dispensation til fortsat deltagelse i Forberedende Uddannelse, hvorved uddannelsespla-

nen justeres i dialog med den unge. Hvert modul foreslås en varighed på op til 20 uger.

Tidligere kunne de unge tage nye grundforløb på erhvervsuddannelserne mange gange uden

at komme længere end dertil. Nu kan der være en risiko for, at FVU og avu overtager denne

karusselfunktion. Ekspertgruppens anbefalinger minimerer risikoen for noget tilsvarende ved

at placere ansvaret for adgangen til Forberedende Ungdomsuddannelse hos den kommunale

ungeindsats og ved at sikre, at der er fokus på progression i den Forberedende Uddannelse.

De unge udelukkes ikke fra at gentage et forløb, men der sikres et vedvarende fokus på pro-

gression via udprøvning efter moduler samt kommunal anbefaling og medfinansiering.

118

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Indhold i de tre linjer

Undervisningen på linjerne fordeles på forskellige temaer, som defineres og udbydes på bag-

grund af strukturerne og behovene i det lokale erhvervsliv og uddannelsesmuligheder. Un-

dervisningen tilrettelægges med henblik på, at eleven bliver afklaret og kvalificeret i forhold

til efterfølgende uddannelse og/eller beskæftigelse.

Alle, der optages i den Forberedende Uddannelse, skal uanset bagage og udfordringer opnå

grundlæggende kompetencer i dansk og matematik. Dette følger af, at grundlæggende kom-

petencer i dansk og matematik er en forudsætning for at blive optaget på en ungdomsud-

dannelse

og alt andet lige er væsentlige for at begå sig og deltage i samfundslivet i øvrigt.

Undervisningen i matematik og dansk kan i forskellig grad have en praktisk tilgang, men skal i

sit udgangspunkt tilbyde et alternativ til meget ”skolebaserede” undervisningsformer, som

mange i målgruppen ikke har gode erfaringer med.

De tre linjer er opbygget med hhv. værkstedsfag, praktik på ordinære arbejdspladser og al-

mene fag i varierende grad og med forskellig toning. Værkstedsfag og praktik skal bibringe

eleverne faglig dannelse og grundlæggende dyder som vedholdenhed og ihærdighed samt

færdigheder på arbejdsmarkedet.

De almene fag udbydes på niveau med FVU og avu og skal bibringe eleverne grundlæggende

kundskaber i almene fag. Nye bekendtgørelser skal sikre, at mål, indhold og tilrettelæggelse

af de almene fag bliver praksis- og fagorienteret. Erhvervslivet bidrager med virksomheds-

praktik og kan eventuelt understøttes deri ved finansiering af en virksomhedsmentor. Der

udarbejdes en vejledende beskrivelse af niveauet for de nødvendige kompetencer hos virk-

somhedsmentoren.

Linjerne danner rammer for indhold, mål og holddannelse. I tilrettelæggelsen af den enkelte

elevs forløb vil det være muligt at samlæse almene fag og værkstedsundervisning på tværs af

linjer.

For ny mesterlære er der ikke et karakterkrav for at påbegynde en erhvervsuddannelse

KORA, EVA og SFI, Indhold, værktøj og metoder (2016)

119

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Almenlinje

Undervisningen på basismodulet på almenlinjen

Figur 28: Almenlinjen

2/3 teori,

1/3 praksis

Basismodul

Modul 1

Modul 2

rummer, hvad der svarer til FVU-trin 1 til FVU-

FVU-niveau

K-niveau 1

K-niveau 2

Dansk for tosprg.

trin 4. På basismodulet skal der også udbydes

Dansk

dansk for tosprogede (svarende til FVU for to-

Matematik

Engelsk

sprogede). Undervisningen vil primært være

Hist./samf.

bygget op om undervisning i almenfaglige fag.

Naturvidenskab

Sekundært skal eleverne have mulighed for at

Praktik, valgfag, komb.-forløb, ordblindeundervisning, SPS

omsætte elementer fra den teoretiske undervis-

ning i praksis. Undervisningen skal således have en praksisorienteret toning.

Linjen vil indeholde:



Undervisning i almene fag: dansk, dansk som andetsprog, engelsk, historie, matematik, naturvidenskab og

samfundsfag. Udbuddet skal sikre adgang til HF og andre gymnasiale uddannelser. Afgrænsede dele heraf

kan udbydes som e-læringskurser.



Understøttende praksisundervisning med en tydelig kobling til de almene fag.



Praktikforløb i en virksomhed kan erstatte praksisundervisningen helt eller delvist.



Der kan indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse.

Produktionsskolelinje

Produktionsskolelinjen skal pri-

mært forberede til erhvervsud-

dannelse og sekundært give

grundlag for beskæftigelse på

arbejdsmarkedet. Linjen vil have

en praktisk tilgang til læring med

nødvendighed og arbejdsfælles-

skab som centrale elementer.

Linjen vil indeholde:

Figur 29: Produktionsskolelinjen

2/3

produktion,

1/3 teori

Basismodul

FVU-niveau

Værksted

Fagteori

Dansk for tosprg.

Dansk

Matematik

Modul 1

K-niveau 1

Værksted

Fagteori

Dansk for tosprg.

Dansk

Matematik

Modul 2

K-niveau 2

Værksted

Fagteori

Dansk for tosprg.

Dansk

Matematik

Modul 3

K-niveau 3

Værksted

Fagteori

Dansk for tosprg.

Dansk

Matematik

Praktik, valgfag, kombinationsforløb, ordblindeundervisning, SPS



Værkstedsundervisning med reel produktion af varer og tjenesteydelser med afsætning som mål. Undervis-

ningen tilrettelægges inden for bestemte fagområder, der er rettet mod erhvervs- eller uddannelsesmulig-

heder. En del af de faglige mål kan være erhvervelse af certifikater som f.eks. hygiejnebevis eller truckkort.



Undervisningen skal sammenknytte værkstedsundervisningen og den tilhørende fagteori.



Den teoretiske del skal indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære, erhvervslære samt dansk, matematik

og IT. Denne del skal i videst muligt omfang tage udgangspunkt i værkstedsundervisningen og imødekom-

me adgangskrav til EUD.



Praktikforløb i en virksomhed kan erstatte værkstedsundervisningen helt eller delvist i afgrænsede perioder

op til otte uger pr. modul.



Der kan i forløbet indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse.



Forløbet afsluttes med en håndværksmæssig fagprøve på modul 3. Prøven bedømmes bestået/ikke bestå-

et.



Linjen tilrettelægges, så den giver erhvervskompetence, og eleven efter endt uddannelse kan stå til rådig-

hed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche.

120

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Erhvervslinje

Figur 30: Erhvervslinjen

2/3

praktik,

1/3 teori

Erhvervslinjen skal give den unge

Modul 1

Modul 2

Basismodul

kompetencer, som giver grundlag

K-niveau 1

K-niveau 2

FVU-niveau

Praktik

Værksted

for beskæftigelse på arbejdsmar-

Fagteori

kedet, eller som kan give grundlag

Dansk for tosprg. Dansk for tosprg. Dansk for tosprg.

Dansk

for at fortsætte i kompetencegi-

Matematik

vende uddannelse.

Linjen vil indeholde:



Modul 3

K-niveau 3

Praktik

Fagteori

Dansk for tosprg.

Dansk

Matematik

Valgfag, kombinationsforløb, ordblindeundervisning, SPS



Virksomhedspraktik på ordinære arbejdspladser af betydeligt omfang. Der indgås en praktikaftale, som

forsynes med en påtegning om elevens arbejdsområder og funktioner samt med oplysninger om, hvor-

dan målet for praktikopholdet indgår i den samlede uddannelsesplan.

Linjen skal sikre tilhørsforhold til et hold, mens eleverne er i praktik.

Praksisorienteret undervisning i dansk og matematik, som kvalificerer til gennemførelse af optagelses-

prøven til en erhvervsuddannelse.

Der kan i forløbet indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse.

Skoleundervisning, som skal bibringe kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunk-

tioner, der indgår i praktikdelen f.eks. IT. Skoleundervisningen skal give forudsætninger for en bredere

forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse og kendskab

til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet.

Der vil være mulighed for prøve/eksamen ved udgangen af forløbet mhp. at kunne dokumentere opfyl-

delse af adgangskravet for optagelse på en erhvervsuddannelse.

Linjen tilrettelægges, så den giver erhvervskompetence, og eleven efter endt uddannelse kan stå til rå-

dighed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche.

En nærmere beskrivelse af indholdet i de tre linjer fremgår af Bilag 6.

Erhvervsbro

Til understøttelse af de virksomhedsrettede aktiviteter opretter institutionen for Forbere-

dende Uddannelse en erhvervsbro, som skal udføre en opsøgende indsats over for virksom-

heder og varetage virksomhedskontakten i forbindelse med praktik og ansættelse i virksom-

heder. Ekspertgruppen anbefaler, at der skal kunne indgå praktik i op til otte uger på alle

moduler. Erhvervsbroen skal sikre en strategisk, koordineret og professionaliseret indsats i

forhold til det lokale erhvervsliv. Den skal lette virksomhedernes adgang til den Forbereden-

de Uddannelse og skabe gensidigt kendskab, så institutionen har indblik i det lokales er-

hvervslivs kapacitet og potentialer i forhold til etablering af praktikpladser og ansættelse af

unge. Ansvaret for elevernes praktikforløb og ansættelsesforhold i virksomheder under den

Forberedende Uddannelse placeres i erhvervsbroen.

Det lokale erhvervsråd og erhvervsnetværk inddrages direkte i indsatsen med en dedikeret

plads i bestyrelsen for institutionen for Forberedende Uddannelse. Funktionen skal samar-

121

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

bejde med den tilsvarende funktion i den kommunale ungeindsats og kan koordineres med

erhvervsskoler og jobcentre.

Kombinationsforløb

Kombinationsforløb kan øge sandsynligheden for, at unge påbegynder og gennemfører en

erhvervsuddannelse.

Kombinationsforløb indebærer, at den unge i et antal uger får ele-

menter af den ordinære undervisning på en erhvervsuddannelse og bliver bekendt med at

begå sig i det potentielt efterfølgende erhvervsuddannelsesmiljø.

6.4 Ekspertgruppen anbefaler, at kombinationsforløb skal være en mulighed på alle moduler.

EPINION, Evaluering af MKF (2016).

Uddannelsesforbundet har i notatet ”Kvalitet i de forberedende forløb”

(2016) gjort opmærksom på, at elevernes forudsætninger og behov er meget forskellige, og at det derfor er

nødvendigt at arbejde med åbne progressionsmål.

122

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Boks 6: Om motivering og forberedelse af ikke-uddannelsesparate til industriens uddannelser

Konklusioner fra evalueringen fra Dansk Industri /Industriens fond udgivelse, Nye spor til teknik – om motive-

ring og forberedelse af ikke-uddannelsesparate til industriens uddannelser:

Motivationen til en erhvervsuddannelse styrkes af et vedvarende fokus på teknik.

Uddannelsesvalget

kommer sjældent som et lynnedslag eller som resultatet af en afgrænset, kognitiv proces. Et vedhol-

dende fokus på teknik og et meget praktisk betonet forløb er bedre til at afklare eleven og spore

ham/hende ind på industriens uddannelser end korte, overfladiske forløb (”appetitten kommer, mens

man spiser”).

Vejledning skal integreres i værkstedsundervisningen.

Vigtige beslutninger i elevernes valg af uddan-

nelse modnes i uformelt regi, mens de står ved bænken på værkstedet, snarere end når de sidder på

vejlederens kontor. Underviseren skal være opmærksom på dette og kunne understøtte denne proces

i dagligdagen.

Teori og praksis skal være tæt forbundne i undervisningen.

Mange af eleverne i målgruppen har det

svært med boglige fag eller har dårlige erfaringer fra skolesystemet. For at kunne bibringe dem de

nødvendige teoretiske færdigheder skal teorien formidles anvendelsesorienteret og i sammenhæng

med en konkret opgave. F.eks. kan matematiklæreren være med i værkstedet og hjælpe eleverne med

de udregninger, der skal bruges i forbindelse med et stykke praktisk arbejde, og dermed anskueliggøre

teoriens relevans.

Eleverne skal kunne se nytten af det, de laver.

Værkstedsundervisningen fungerer bedst, når eleverne

beskæftiger sig med projekter, der har et konkret, praktisk formål og som resulterer i et produkt, der

efterfølgende kan bruges af dem selv eller andre, og som dermed giver mening ud over undervisnings-

situationen.

Der skal være synlig progression i undervisningen.

Eleverne skal kunne se og mærke, at de bliver dygti-

gere undervejs i forløbet. Det kan f.eks. ske gennem regelmæssige evalueringssamtaler eller gennem

særlige kompetencetavler, hvor fremskridt i elevernes viden, færdigheder og kompetencer i forhold til

relevante læringsmål dokumenteres og synliggøres.

”Virkeligheden” skal integreres i forløbet.

Udover at det giver eleverne et mere realistisk billede af,

hvad der venter dem forude, er der også en kraftig ansporing at hente, når eleverne involveres i reelle,

værdiskabende aktiviteter – enten i form af et praktikophold på en virksomhed eller gennem produkti-

on til afsætning på skolens værksted. Stoltheden over et færdigt produkt eller ros fra en arbejdsgiver

er meget stærke motivationsfaktorer.

Skolen skal følge eleven på vej ind i eud.

Skolen skal sikre, at eleven er både fagligt og personligt rustet

til at gå i gang med en erhvervsuddannelse – bl.a. ved at tilrettelægge undervisningen, så den nøje føl-

ger kravene i erhvervsuddannelsernes ”varedeklarationer” til de specifikke grundforløb. Overgange in-

debærer imidlertid altid en forøget risiko for frafald. Det giver eleven mere tryghed, når der er regel-

mæssig kontakt til skolen i den første tid efter, at han/hun er begyndt på en erhvervsuddannelse, og at

skolen evt. kan inddrages ifm løsningen af problemer.

Kilde: Industriens Fond, DI, Nye spor til teknik (2016)

123

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ordblindeundervisning og specialpædagogisk støtte

6.5 Ekspertgruppen anbefaler, at en systematisk og målrettet indsats i grundskolen, jf. anbe-

falingsområde 2, fortsættes og suppleres ved en målrettet indsats på det forberedende om-

råde for at komme konsekvenserne af ordblindhed til livs. Den målrettede indsats skal sikre,

at alle uanset deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle læse-

vanskeligheder.

Ordblindeundervisning skal fremgå af den unges uddannelsesplan og indgå som en under-

støttende og så vidt muligt integreret aktivitet i et uddannelsesforløb for dem, der screenes

til at være ordblinde og så vidt muligt gennemføres praksisnært og relevant for det, eleven

interesserer sig for fagligt uanset indholdet af og slutmål med forløbet.

Desuden skal muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres med andre ung-

domsuddannelser og dermed være et tilbud til de unge i den Forberedende Uddannelse, der

har brug for en sådan støtte.

Figur 31: Indsatser for ordblinde

124

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Forløbsplan

6.6 Ekspertgruppen anbefaler, at der i den Forberedende Uddannelse arbejdes med en for-

løbsplan på baggrund af uddannelsesplanen. Forløbsplanen udmønter uddannelsesplanen i

den Forberedende Uddannelse og er et skriftligt redskab, som fastlægger indholdet i den

unges uddannelsesforløb i Forberedende Uddannelse. I forløbsplanen skal der fastsættes mål

for de faglige, personlige og sociale kompetencer, som eleven skal opnå under forløbet. For-

løbsplanen skal sikre, at der for den enkelte elev kan arbejdes med åbne progressionsmål.

Fastlæggelsen af den individuelle forløbsplan varetages af institutionen for Forberedende

Uddannelse sammen med den unge og eventuelt med inddragelse af den kommunale vejled-

ningsfunktion i den kommunale ungeindsats, jf. anbefalingsområde 3, hvis dette er nødven-

digt i forhold til ændring af den overordnede uddannelsesplan mv.

På baggrund af en afprøvning af planens enkeltdele sker der en løbende revision af forløbs-

planen i dialog med den unge på en måde, så det skaber mulighed for, at den unge tager

ejerskab af planen og dens indhold.

Forløbsplanen skal indeholde oplysninger om det forløb, deltageren planlægger at gennem-

føre i Forberedende Uddannelse. Herunder oplysninger om elevens formål med at deltage i

forløbet, valg af linje, niveau, valgfag, kombinationsforløb, praktik, specialundervisning eller

modtagelse af anden specialpædagogisk bistand mv. Evt. behov for ordblindeundervisning

mv. skal fremgå af forløbsplanen med beskrivelse af undervisningens mål, omfang og tilrette-

læggelse.

125

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 32: Anders – den småkriminelle unge med misbrug

(fiktivt

forløb i det nye tilbud)

Anders’ uddannelsesplan fra den kommunale ungeindsats giver ham adgang til produktionsskolelinjen og

efterfølgende erhvervslinjen med praktik på en kro.

Anders

Erhvervslinjen

med praktik-

plads på en

kro

Eks. beståelse

af fagprøve

som erhvervs-

assistent

Den kom-

munale

ungeindsats

Produkti-

onsskolelin-

jen

Fast

kontakt

person

Forsat

misbrugs-

behandling

Anders har haft meget fravær og en svær opvækst med vold, kriminalitet og misbrug. Han har i den nye struktur haft sit

afsøgningsforløb i grundskolen, og han bliver via den kommunale ungeindsats henvist til produktionsskolelinjen. Her er

det muligt efter noget tid, at blive mere afklaret angående retning. Den faste kontaktperson skal hjælpe Anders – i dialog

med den Forberedende Uddannelse - til et skifte over til erhvervslinjen, hvor han kan komme i praktik og f.eks. afslutte

forløbet med en fagprøve som erhvervsassistent.

Afslutning og veje ud af den Forberedende Uddannelse

Institutionen for Forberedende Uddannelse har ansvaret for den unges overgang efter forlø-

bet på den Forberedende Uddannelse, jf. yderligere anbefalingsområde 5. Målet er, at de

unge skal fortsætte i en ungdomsuddannelse, fortrinsvist i en erhvervsuddannelse, eller i

beskæftigelse. For de unge, der har behov herfor, skal der være mulighed for en glidende

overgang fra Forberedende Uddannelse, for individuel støtte/vejledning den første tid i det

nye job/den nye ungdomsuddannelse eller som afslutningen på forløbet i Forberedende Ud-

dannelse.

For de unge, der efter endt forløb mod forventning ikke er klar til at gennemføre en ung-

domsuddannelse eller komme i beskæftigelse, heller ikke med den nødvendige støtte, skal

der være mulighed for at opnå dispensation til at fortsætte i den Forberedende Uddannelse

på baggrund af en justeret uddannelsesplan, jf. yderligere anbefalingsområde 3.

126

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tabel 12: Skematisk oversigt over Forberedende Uddannelse

Almenlinjen

Primært

indhold

Almen undervisning i dansk,

historie, matematik, naturvi-

denskab og samfundsfag.

Produktionsskolelinjen

Værkstedsundervisning med reel

ydelser med afsætning som mål.

Erhvervslinjen

Virksomhedspraktik på ordinære

arbejdspladser af betydeligt

omfang.

dansk som andetsprog, engelsk, produktion af varer og tjeneste-

Teori/praksis

Slutmål

Vejledende vægtning:

2/3 teori, 1/3 pct. praksis

At imødekomme adgangskrav

uddannelser.

Vejledende vægtning:

2/3 produktion, 1/3 teori

Vejledende vægtning:

2/3 praktik, 1/3 teori

At imødekomme adgangskrav til eud.

rådighed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche.

Mulighed for eksamen for at kunne opfylde adgangskravet til eud.

Forløbet afsluttes med en håndværksmæssig fagprøve på modul 3.

stent.

til eud, HF og andre gymnasiale At give erhvervskompetence, så den unge efter endt forløb kan stå til

Eksamensform

Eksamen for at imødekomme

adgangskrav til eud, HF og

andre gymnasiale uddannelser. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået og giver titlen erhvervsassi-

Praktik

Praktikforløb i en virksomhed

kan erstatte praksisundervis-

ningen helt eller delvist.

Praktikforløb i en virksomhed kan Praktik er en bærende del af

erstatte værkstedsundervisningen linjen.

helt eller delvist i afgrænsede

perioder op til otte uger pr. modul.

Undervisning

Primært undervisning i almene Værkstedsundervisning er - med

tilgang.

På erhvervslinjen er en praksis-

fag baseret på praksisorienteret den relevante teoretiske undervis- baseret tilgang det pædagogiske

ning i tilknytning hertil - det pæda- udgangspunkt for den teoretiske

gogiske udgangspunkt.

Undervisningen tilrettelægges

inden for bestemte fagområder,

der er rettet mod erhvervs- eller

uddannelsesmuligheder. En del af Skoleundervisning, som skal

de faglige mål kan være erhvervel- bibringe kundskaber og praktiske

se af certifikater som f.eks. hygiej- færdigheder af betydning for

nebevis eller truckkort. Undervis-

ningen skal sammenknytte værk-

stedsundervisningen og den tilhø-

rende fagteori.

Den teoretiske del indeholder

erhvervslære samt dansk, mate-

matik og IT.

Praksisorienteret undervisning i

dansk og matematik, som kvalifi-

cerer til gennemførelse af optagel- Praksisorienteret undervisning i

sesprøven til en erhvervsuddan-

nelse. Denne del skal i videst mu-

ligt omfang tage udgangspunkt i

dansk og matematik, som kvalifi-

cerer til gennemførelse af opta-

gelsesprøven til en erhvervsud-

Skoleundervisningen skal give

forudsætninger for en bredere

forståelse af den erhvervede

sætninger for fortsat

uddannelse og kendskab til

pligter og rettigheder i arbejds-

livet og i samfundet.

arbejdspladslære, samarbejdslære, erfaringsbaggrund samt forud-

arbejdsfunktioner, der indgår i

praktikdelen f.eks. IT.

undervisning, som vil være af

betydeligt omfang og i størst

muligt omfang integreres med

det praktiske arbejde.

127

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

værkstedsundervisningen og imø- dannelse.

dekomme adgangskrav til eud.

Kombinations-

Mulighed for kombinationsforløb til eud.

forløb

SPS

Basismodul

Mulighed for SPS og ordblindeundervisning

Basismoduler svarer til

FVU-trin 1 til FVU-trin 4.

Basismodulet introducerer og giver kendskab til det faglige arbejds-

fællesskab. Det skal skabe det faglige engagement og skabe motiva-

tion for uddannelse og beskæftigelse.

Som et hold på basismodulet kan der oprettes målrettede forløb

mod eud, hvor faglige, personlige og sociale mål indgår tillige med

evt. certifikater, praktik, grundfagsundervisning og overgang via

kombinationsforløb.

Figur 33: Forberedende Uddannelse

128

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Øvrige tilbud

Intentionerne i ekspertgruppens arbejde med feltet er at reducere kompleksiteten på områ-

det bl.a. ved samordning af uddannelsesmulighederne, ved at undgå ’knopskydning’ og ved

etablering af særtilbud. Derfor bør der tages de nødvendige skridt for at fremme den rette

arbejdsdeling med andre evt. tilbud til de unge.

Der findes en række tilbud på det forberedende område, som ekspertgruppen anbefaler ko-

ordineret, men som ikke umiddelbart er inkluderet i den ny Forberedende Uddannelse i før-

ste omgang. Det betyder også, at kommunerne fortsat vil kunne anvende tilbuddene enten

før den Forberedende Uddannelse eller som alternativ dertil efter gennemført afsøgningsfor-

løb. Afsøgningsforløbene skal så vidt muligt medvirke til anvendelse af tilbuddene med ud-

gangspunkt i de unges behov.

Samtidig finder ekspertgruppen, at der er behov for større tydelighed om, hvordan disse til-

bud komplementerer Forberedende Uddannelse, dvs. hvilken rolle disse tilbud skal spille for

målgruppen. Det vil også bidrage med øget klarhed om, hvorvidt en del af målgruppen har

behov for helt særlige tilbud, og som dermed ikke kan forventes at profitere af Forberedende

Uddannelse.

I forlængelse heraf bør alle regulerede tilbud til målgruppen på lige fod med den Forbere-

dende Uddannelse tilgås via en kommunal ungeindsats med et entydigt kommunalt myndig-

hedsansvar, jf. anbefalingsområde 7.

Dertil finder ekspertgruppen, at en række af disse tilbud – både på det regulerede område og

det frie område – vil kunne bruges mere strategisk i forhold til en del af de unge i målgruppen

med behov for særlige tilbud eller forhold, f.eks. unge flygtninge eller indvandrere, der vil

profitere af et sammenhængende uddannelses- og botilbud.

Derudover har ekspertgruppen noteret, at jobcentrene i regi af beskæftigelsesindsatsen

iværksætter uddannelsesindsatser for samme målgruppe, jf. yderligere Kapitel IV. Det samme

gælder en række af Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre. Der er typisk tale om fag-

ligt opkvalificerende og afklarende forløb, hvoraf nogle rummer væsentlige potentialer ift.

udviklingen af arbejdet med de unge. Strukturelt er en del af disse tilbud imidlertid projekt-

baserede og eksisterer ved siden af de øvrige forberedende tilbud, hvilket bidrager til kom-

pleksiteten og graden af fragmentering i systemet.

I den forbindelse finder ekspertgruppen det centralt, at sådanne tilbud ikke etableres eller

forvaltes som ’konkurrerende’ tilbud på samme niveau. Derimod bør det tilstræbes, at disse

129

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

tilbud enten tænkes ind i en ramme, som ekspertgruppen foreslår, baseret på en kommunalt

forankret koordineret indsats og målgruppevurdering, jf. anbefalingsområde 3, eller indgår i

en nøje afstemt arbejdsdeling med Forberedende Uddannelse.

Ekspertgruppens overvejelser og anbefalinger af de øvrige tilbud udfoldes i Bilag 6.

130

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 34: Forberedende Uddannelse og øvrige tilbud

Arbejdsmarked

Videregående uddannelser

Kommunale forløb

f.eks. i Jobcenter

Højskoler

Ungdomshøjskoler

TAMU

STU

Daghøjskoler

Frie fagskoler

10. klasse

Ungdomsskoler

Erhvervs-

uddannelser

Gymnasiale

uddannelser

Forberedende

Uddannelse

Grundskole

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Ekspertgruppen vurderer, at for dele af målgruppen vil det ikke være realistisk at gennemføre

og opfylde de mål, som ekspertgruppen anbefaler for Forberedende Uddannelse. Ekspert-

gruppen peger dog på, at der er begrænsede muligheder for denne del af målgruppen efter

den treårige STU.

Ekspertgruppen vurderer samtidig, som også resultaterne af analysen af gråzoneproblema-

tikken viser

, at nogle elever, der i dag gennemfører en STU, potentielt vil kunne rummes og

have udbytte af at indgå i ordinære sammenhænge og deltage i Forberedende Uddannelse.

6.7.1 Ekspertgruppen anbefaler for den stærke del af STU-målgruppen, hvor både kommunen

og institutionen for Forberedende Uddannelse vurderer, at den Forberedende Uddannelse er

et egnet tilbud, at disse elever får mulighed for at følge udvalgte moduler på samme vilkår

som øvrige elever.

Arbejdsgruppen vedr. analyse af gråzonen mellem STU og andre ungdomsuddannelser (2015)

131

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)

Det kan være relevant at sammentænke TAMU i den samlede indsats for målgruppen, idet

elever på TAMU forud for eller efterfølgende ofte påbegynder f.eks. et produktionsskolefor-

løb eller andre forberedende tilbud.

Ekspertgruppen finder dog, at der ikke eksisterer tilstrækkelig viden om effekterne af TAMU

som grundlag for at vurdere, i hvilken udstrækning de unge på TAMU adskiller sig fra den

øvrige del af målgruppen på det forberedende område, og følgelig i hvilken udstrækning det

kunne være formålstjenstligt for de unge at følge et forløb i den Forberedende Uddannelse

eller udbyde TAMU inden for rammerne af institutionen for Forberedende Uddannelse. Ek-

spertgruppens anbefalinger omfatter derfor ikke i første omgang at tilknytte eller integrere

TAMU i den Forberedende Uddannelse. Ekspertgruppen finder det dog centralt, at det sikres,

at det er de unges behov, der definerer målgruppen for TAMU og ikke f.eks. økonomiske inci-

tamenter.

6.7.2 Ekspertgruppen anbefaler at sikre forhold for TAMU, som ikke giver hverken kommuner

eller unge økonomiske incitamenter til at vælge eller fravælge TAMU frem for andre forbere-

dende tilbud.

6.7.3 Ekspertgruppen anbefaler dertil, at der iværksættes en evaluering, svarende til f.eks.

evalueringen af STU, med henblik på at få mere præcis viden om, hvem der optages på

TAMU. Det skal bl.a. afdækkes, hvordan kvotestyringen fungerer, hvordan praksis er for

TAMU’s egenvisitering, de unges uddannelseshistorik forud for og efter TAMU samt de sam-

lede effekter af TAMU for de unges videre udvikling, herunder navnlig i forhold til videre ud-

dannelse og beskæftigelse. Evalueringen skal sikre sammenlignelighed med andre relevante

tilbuds målgrupper, varighed og effekt. Herefter kan der tages stilling til, hvordan TAMU’s

relation skal være til Forberedende Uddannelse.

Frie fagskoler

Ekspertgruppens anbefalinger til Forberedende Uddannelse har fokus rettet mod at skabe en

samordning og styrkelse af de nuværende regulerede uddannelsestilbud med henblik på at

skabe et mere sammenhængende og målrettet uddannelsestilbud til målgruppen. Det frie

område er traditionelt et alternativ til det regulerede område, og en integration af de frie

fagskoler i den Forberedende Uddannelse forekommer ikke umiddelbart hensigtsmæssig.

TAMU har selv udarbejdet rapporten ”TAMU-effekten”. En rapport om job- og uddannelseseffekter & sam-

fundsøkonomiske gevinster”, Rambøll (2016). Rapporten giver ikke det ønskede beslutningsgrundlag.

132

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

6.7.4 Ekspertgruppen anbefaler, at der fra centralt hold iværksattes en dialog med aktørerne

på det frie område, navnlig de frie fagskoler, om hvordan dette område i endnu højere grad

kan bidrage til og tage ansvar for at understøtte den samlede indsats for målgruppen.

Højskoler/ungdomshøjskoler

6.7.5 Ekspertgruppen anbefaler, at højskoleforløb inddrages som mulige tilbud som opfølg-

ning på afsøgningsforløb.

Det er ekspertgruppens vurdering, at økonomiske overvejelser

ikke bør være enerådende, når de unge i målgruppen skal i et forberedende forløb. I forhold

til at anvende eksempelvis højskoleophold som særligt tilbud til en del af målgruppen er det

således væsentligt, at finansieringen af et højskoleophold for denne gruppe har en sådan

karakter, at tilbuddet ikke er uforholdsmæssigt dyrt at anvende for den visiterende myndig-

hed. Der bør altid skeles behørigt til omkostningerne, men økonomiske incitamenter i finan-

sieringsmekanismen bør ikke være afgørende for valget af tilbud. Der bør i denne sammen-

hæng særligt ses på Betalingslovens (Bek. Nr. 26 af 13/12/2014) regler, når detaljerne i den

kommende finansiering skal fastlægges.

10. klasse

Af kommissoriet for ekspertgruppen fremgår det, at grundlæggende ændringer af 10. klasse

ikke indgår i arbejdet. Derfor indgår 10. klasse ikke i ekspertgruppens anbefalinger om etab-

lering af Forberedende Uddannelse.

Der er endnu ikke gennemført en evaluering af eud10, som blev indført med erhvervsuddan-

nelsesreformen som et 10. klasses tilbud, der er målrettet erhvervsuddannelserne. eud10

tilrettelægges forskelligt fra kommune til kommune med forskellige former for samarbejde

med erhvervsskolerne.

6.7.6 Ekspertgruppen anbefaler, at eud10 i endnu højere grad skal anvendes som et alterna-

tiv til almen 10. klasse med henblik på at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddan-

nelse, og finder det relevant med en større inddragelse af erhvervsskolerne og lokale virk-

somheder i tilrettelæggelsen deraf.

Med etableringen af Forberedende Uddannelse kan det imidlertid overvejes, om en del af de

unge, der i dag går i 10. klasse, kunne have fordel af at påbegynde et målrettet forløb i Forbe-

redende Uddannelse, hvilket rejser spørgsmålet om fordelingen af aktivitet/volumen mellem

den Forberedende Uddannelse og 10. klasse samt effektivitet i ressourceanvendelsen. Et nyt

effektivt forberedende tilbud og en mere udbredt anvendelse af eud10 rejser med andre ord

spørgsmålet om tilrettelæggelsen af den kommunale 10. klasse, både ud fra en ressource-

117

Der offentliggøres indenfor kort tid en evaluering af tilbuddene for målgruppen på højskolerne, som vil kunne bidrage til

vurderingen af forløbenes betydning.

133

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

mæssig betragtning og ud fra hensigten om at få flere unge til at gennemføre en erhvervsud-

dannelse. Dette understøttes af en evaluering gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA) i 2016, der har rejst tvivl om effekter af deltagelse i 10. klasse i tilknytning til en folke-

skole. Ikke desto mindre er det væsentligt også at være opmærksom på, at en række 10. klas-

ses tilbud orienterer sig i retning af gymnasiale uddannelser.

6.7.7 Ekspertgruppen anbefaler, at der i lyset heraf gennemføres et egentligt udredningsar-

bejde om 10. klasse, der belyser de forskellige former for 10. klasse tilbud i forhold til sam-

menhæng mellem elevgrundlag og effekt i forhold til påbegyndelse og gennemførelse af en

ungdomsuddannelse, set i forhold til formålet med 10. klasse og ud fra en ressourcemæssig

betragtning.

Daghøjskoler

6.7.8 Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne tager stilling til i hvilket omfang daghøjsko-

lernes aktiviteter skal inkluderes i Forberedende Uddannelse. De erfaringer, daghøjskolerne

har med at kombinere teoretisk og praktisk undervisning, bør inddrages i Forberedende Ud-

dannelse.

Ungdomsskoler

6.7.9 Ekspertgruppen anbefaler, at alle erhvervsrettede aktiviteter, herunder erhvervsklasser

på ungdomsskoler, koordineres med de erhvervsrettede aktiviteter i den Forberedende Ud-

dannelse således, at virksomhedskontakter etableres i samarbejde.

VUC

VUC’s profil som et center for voksenuddannelse skærpes. Ekspertgruppens anbefalinger til

den Forberedende Uddannelse indbefatter visse dele af VUC’s aktivitet – dvs. de unge i mål-

gruppen, der i dag modtager avu og FVU, heraf mange på fuldtid på SU. Dette svarer til ca.

8.700 årselever svarende til ca. 67 pct. af VUC’s nuværende FVU/avu-aktivitet eller 25-30 pct.

af den samlede VUC-aktivitet.

Ekspertgruppens anbefalinger medfører altså en reduktion i VUC-aktiviteten. Dette skal dog

ses i lyset af, at den statsligt finansierede del VUC’s aktivitet alene er steget med ca. 12.000

årselever svarende til en stigning på ca. 80 pct. fra 2008-2015.

Som det fremgår af ekspertgruppens definition af målgruppen for de forberedende tilbud,

favner ekspertgruppens anbefalinger

ikke

unge under 30 år i uddannelse eller beskæftigelse,

der har brug for et eller flere enkeltfag parallelt med deres hovedbeskæftigelse. For denne

gruppe lægges til grund, at deres uddannelsesbehov dækkes af enkeltfagssystemet (alment

og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse). Unge i beskæftigelse under 30 år, der ønsker

et eller flere almene fag på grundlæggende niveau, skal følgelig forsat benytte de nuværende

134

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

muligheder for almen voksen- og efteruddannelse (f.eks. FVU og avu på VUC). Der ændres

således heller ikke på VUC’s muligheder for at tilbyde enkeltfag til unge over 18 år, herunder

til unge visiteret af jobcentret.

I forhold til at den del af aktiviteten, der vil overgå til den Forberedende Uddannelse, lgger

ekspertgruppen til grund, at en tilsvarende del af medarbejderne skal tænkes ind i det insti-

tutionelle setup på området, ligesom det vil være relevant at tænke en del af bygningsmas-

sen ind i en evt. udspaltning, jf. anbefalingsområde 10om kapacitetsopbygning, opfølgning og

implementering.

Kommunale tilbud i regi af UU og jobcentre

UU og jobcentre udbyder forskellige tilbud, som har til hensigt at styrke de unges afklaring og

målretning mod uddannelse og job. Det kan f.eks. være intensive vejledningsforløb, hvor de

unge i regi af UU deltager i et forløb af nogle få ugers varighed med henblik på at styrke deres

selvindsigt og kompetencer til at træffe valg. I jobcenterregi kan det være brobygningsforløb

på erhvervsskoler af ca. tre måneders varighed, hvor de unge støttes i at kunne påbegynde

og gennemføre en erhvervsuddannelse, idet de på en institution for erhvervsuddannelser

opkvalificeres i dansk og matematik og støttes i uddannelsesvalget med snusepraktikker og

mentorer.

6.8 Ekspertgruppen anbefaler, at erfaringer fra tilbud i regi af UU og jobcentre inddrages i

videst mulig omfang, og at tilbuddene integreres i Forberedende Uddannelse, hvor det er

muligt.

135

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 35: Laura – den psykisk syge unge (fiktivt forløb i det nye tilbud)

Lauras uddannelsesplan fra den kommunale ungeindsats giver hende adgang til almenlinjen.

Laura

Eks. HF

Almenlinjen:

perioder med

nedsat tid og

praktik

Den kommuna-

le ungeindsats

Afsøgnings-

forløb

Fast

kontakt

person

PPR og

fortsat be-

handling for

anorexi

Laura kæmper med personlige problemer og anoreksi. Hun kan sagtens følge med fagligt, når sygdommen er under kotrol.

Laura har behov for stabile miljøer og tryghed, hvilket i den nye struktur understøttes af, at kontaktpersonen følger hende

tæt både i den Forberedende Uddannelse og i det videre uddannelsesforløb. Desuden skal den faste kontaktperson sørge

for, at hun kan få perioder med nedsat tid i forbindelse med mere intensiv behandling for anorexi i den Forberedende

Uddannelse.

136

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

V.III: Anbefalingsområde 7: Entydigt myndighedsansvar

7.1 Ekspertgruppen anbefaler, at myndighedsansvaret for de unge præciseres, så kommu-

nerne får det entydige ansvar for at koordinere indsatsen og understøtte den unge, indtil den

unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået varig beskæftigelse, uanset

den unges alder og beskæftigelsessituation. Dette gælder således alle unge under 30 år, der

har forladt grundskolen, men hverken er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Med myndighedsansvaret får kommunerne som opgave at koordinere indsatsen og under-

støtte den unge via uddannelsesplanen og opfølgning på denne, indtil den unge har gennem-

ført en ungdomsuddannelse eller er i varig beskæftigelse.

7.2 Ekspertgruppen anbefaler ligeledes, at myndighedsansvaret omfatter, at optagelse i den

Forberedende Uddannelse beror på kommunens anbefaling og ansvar i forhold til at sikre

fastholdelse ved den unges overgang fra den Forberedende Uddannelse til opstart i uddan-

nelse eller beskæftigelse (efterværn). Kommunen skal træffe afgørelse om anbefalingen og

skrive den ind i den unges uddannelsesplan. Det er ikke muligt at påbegynde et forløb i den

Forberedende Uddannelse uden en anbefaling. I forhold til anbefaling af den unges optagel-

se og forløb i den Forberedende Uddannelse har kommunen følgelig også ansvaret for, i

samarbejde med institutionen for Forberedende Uddannelse, at sikre fleksibiliteten i anven-

delsen af tilbuddet, herunder i forhold til fastlæggelse af varigheden af de unges forløb via

uddannelsesplanen.

7.3 Ekspertgruppen anbefaler hertil, at det entydige myndighedsansvar for målgruppen inde-

bærer, at ’anbefalingskompetencen’ gælder alle uddannelsesrettede regulerede tilbud på det

forberedende område. Det vil sige, at den ene indgang gælder hele feltet.

Kommunen skal således foretage en vurdering af og vejlede de unge. Langt de fleste unge vil

følgelig enten påbegynde en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, mens nogle af

de øvrige unge vil påbegynde et forløb i den Forberedende Uddannelse og modtage en mål-

rettet indsats rettet mod uddannelse eller job. Endelig vil et mindre antal blive god-

kendt/anbefalet til f.eks. STU, TAMU eller en højskole. Påbegyndelse på et forløb i Forbere-

dende Uddannelse kan også ske som led i, at ledige unge under 30 år uden gennemført ung-

domsuddannelse bliver erklæret ikke-uddannelsesparate i beskæftigelsessystemet. En regi-

bemærkning hertil er, at der bør ske en bedre samordning af sprogbrugen i indsatserne i be-

skæftigelses- og uddannelsessystemet.

Myndighedsansvaret indebærer også forvaltning af muligheden for at give dispensation til at

fortsætte i Forberedende Uddannelse med en justeret uddannelsesplan for de unge, der ef-

137

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

ter endt forløb fortsat ikke har tilegnet sig kompetencerne til at gennemføre en ungdomsud-

dannelse eller opnå beskæftigelse.

Det entydige myndighedsansvar skal styrke kommunernes rolle i forhold til at sikre en koor-

dineret og effektiv indsats over for målgruppen, som gør, at de unge gennem en tryg, målret-

tet og effektiv indsats tilegner sig forudsætningerne for at gennemføre en kompetencegiven-

de uddannelse og/eller opnå beskæftigelse. En vej at gå kan være en mere sammentænkt

vejlednings-, støtte-, beskæftigelses- og uddannelsesindsats. Men for nogle kan det også væ-

re en bedre sammenhæng til øvrige indsatser f.eks. ift. misbrug, utilfredsstillende boligsitua-

tion mv. for at undgå, at der ikke foregår suboptimering inden for de forskellige indsatser.

Indførelse af en indgang til den Forberedende Uddannelse via kommunen som led i et enty-

digt kommunalt myndighedsansvar indebærer, at de unges retsstilling ændres i forhold til de

nuværende regler for optagelse på visse af de forberedende uddannelsestilbud

i den for-

stand, at påbegyndelse i den Forberedende Uddannelse beror på en dialog og anbefaling fra

kommunen. Her er det vigtigt at understrege, at det ikke er ekspertgruppens hensigt at be-

grænse de unges muligheder. Det handler derimod om at tage ansvar for at give de unge de

rigtige muligheder.

7.4 Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne forpligtes til at udarbejde en samlet oversigt

hvert andet år over gruppen af unge fra undervisningspligtens ophør og indtil de fylder 30 år

for at skabe overblik over de unges overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse

og/eller beskæftigelse. Oversigten skal danne grundlag for dialogen mellem kommunalbesty-

relsen og den kommunale ungeindsats. Dette vil understøtte kommunernes samlede indsats

for målgruppen, herunder den bedre koordinering af vejlednings- og beskæftigelsesindsatser,

jf. anbefalingsområde 3. I dag eksisterer der ikke et sådant samlet overblik.

Der er i dag frit optag for unge over 18 år på avu og FVU.

138

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 36: Mads – den bogligt svage og ordblinde unge (fiktivt forløb i det nye tilbud)

Mads’ uddannelsesplan fra den kommunale ungeindsats giver ham adgang til produktionsskolelinjen og

efterfølgende ansættelse i dyrepark med en virksomhedsmentor.

Mads

Eks. ny me-

sterlære og

praktikplads i

virksomhed

Ansættelse

på ordinære

vilkår uden

mentor

Den kom-

munale

ungeindsats

Produktions-

skolelinjen

Ansættelse i

dyrepark med

virksomheds-

mentor

Mads er ordblind, men er tidligt afklaret omkring at ville arbejde med dyr, hvilket i den nye struktur er blevet bekræftet i

erhvervsklassen i udskolingen. Mads kommer på produktionsskolelinjen og efterfølgende i ansættelse med virksomheds-

mentor. Den tidlige kontakt med erhvervslivet skal hjælpe ham til at kunne videreuddanne sig i regi af ”ny mesterlære”.

139

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

V.IV: Anbefalingsområde 8: Enstrenget styrings- og finansieringsmodel

Den begrænsede sammenhæng på det forberedende område og den samlede indsats over

for de unge i målgruppen hænger bl.a. sammen med et differentieret styrings- og finansie-

ringsansvar. Dette indebærer en række uhensigtsmæssigheder, jf. afsnittet om udfordrings-

billedet.

Udgangspunktet for ekspertgruppens anbefalinger vedrørende styring og finansiering er at

imødegå disse udfordringer og skabe en hensigtsmæssig styrings- og finansieringsmæssig

ramme for en forbedret indsats over for de unge i målgruppen.

Ekspertgruppens overvejelser

Ekspertgruppen har drøftet mulige løsningsmodeller inden for spændet mellem en ren kom-

munal model og en ren statslig model, som med forskellig vægt af hensyn i varierende grad

imødekommer hvert af ovenstående principper. Det skal ses ud fra, at det forberedende ud-

dannelsesområde udgør et led mellem den kommunale indsats fsva. grundskolen og beskæf-

tigelsesområdet og den overvejende statslige styring af ungdomsuddannelsesområdet.

Fordelen ved en ren statslig model er, at det sikrer en entydig sammenhæng til ungdomsud-

dannelsesområdet, dvs. en sammenhæng mellem konsekvenserne af styringsmæssige og

indholdsmæssige ændringer på ungdomsuddannelsesområdet for det forberedende område

og dets målgruppe. Fordelen ved en ren kommunal model er, at det sikrer en sammenhæng

til de øvrige kommunalt forankrede indsatser på folkeskole-, beskæftigelses- og socialområ-

det.

Samtidig finder ekspertgruppen, at disse ’rene modeller’ indebærer nogle ulemper, der gør,

at ekspertgruppen ikke peger på nogen af disse modeller.

For så vidt angår en model med fuldt kommunalt ansvar og finansiering omfatter de primære

fordele, at der vil være sammenhæng mellem myndighedsansvar, drift og finansiering af ud-

dannelsesområdet fra grundskolen til de unge er klar til at påbegynde og gennemføre en

ungdomsuddannelse eller komme i fast beskæftigelse, hvilket vil understøtte en helheds-

tænkning på området. I tillæg til deres politiske indsats i grundskolen får kommunerne også

et økonomisk incitament til at fremme tidlige indsatser i grundskolen for de elever, der ikke

er uddannelsesparate, fordi kommunerne vil skulle finansiere drift og ydelser til de efterføl-

gende forberedende tilbud for dem, der har utilstrækkelige forudsætninger efter grundsko-

len.

De største ulemper ved denne model er, at der kan være risiko for, at området ikke nyder

tilstrækkelig prioritet i visse kommuner, når den samlede kommunale økonomi og priorite-

140

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

ring tages i betragtning. Den statslige medfinansiering af øvrige forløb i beskæftigelsesindsat-

sen vil endvidere give (kommunerne) jobcentrene et incitament til at prioritere egne tilbud

frem for det forberedende område. Modellen indebærer dermed mindre økonomisk og kvali-

tetsmæssig sikkerhed for det forberedende område.

For så vidt angår en model med fuldt statsligt ansvar og finansiering omfatter de primære

fordele, at der på nationalt niveau kan sikres investering i og prioritering af området, og at

der vil være en parallelitet til ungdomsuddannelsesområdet (gymnasiale uddannelser og er-

hvervsuddannelser). Kommunerne vil ikke have en økonomisk interesse i, hvorvidt de unge

går direkte på en af statsligt finansieret ungdomsuddannelse, eller om de skal via Forbere-

dende Uddannelse.

De største ulemper ved denne model er, at der vil opstå et skel mellem statens ansvar for

drift og finansiering af de forberedende tilbud og kommunernes myndighedsansvar for de

unge i grundskolen. Det vil dermed mindske kommunernes incitament til at sætte tidligt ind i

grundskolen. Der vil ligeledes opstå et skel mellem statens ansvar for drift og finansiering af

de forberedende tilbud og kommunernes myndighedsansvar for de unge i beskæftigelsesind-

satsen. Jobcentrene vil få et incitament til at ’skubbe’ unge over på det forberedende områ-

de, hvis staten finansierer det forberedende område fuldt ud, mens kommunerne (som i dag)

medfinansierer øvrige uddannelses- og virksomhedsrettede forløb i beskæftigelsesindsatsen.

Ekspertgruppen har følgelig set nærmere på modeller inden for spektret mellem en ren

kommunal model og en ren statslig model, der ud fra en generel betragtning i højere grad

forekommer befordrende for udnyttelse af synergier mellem et kommunalt og et statsligt

niveau samt modvirke kassetænkning. Overordnet kan der identificeres to mellemmodeller;

en model med statsligt styringsansvar og kommunal medfinansiering, eller en model med

kommunalt styringsansvar og statslig medfinansiering.

Ekspertgruppen har valgt ikke at pege på en model med kommunalt styringsansvar og statslig

medfinansiering. En sådan model ville, navnlig i sammenhæng med det kommunal myndig-

heds- og visiteringsansvar, indebære betydelig kommunal frihed til at fastlægge og prioritere

området og sandsynligvis medvirke til dannelse af mindst en institution pr. kommune. Ek-

spertgruppen har valgt ikke at pege på denne model ud af to grunde: Dels rummer denne

model de samme ulemper, som den rent kommunale model, dog i relativt mindre grad pga.

den statslige medfinansiering. Dels ud fra hensynet om at sikre en vis volumen af hver insti-

tution for dermed at understøtte den faglige bæredygtighed og yderligere professionalisering

af området, jf. anbefalingsområde 10. Ekspertgruppen har derimod valgt at pege på den an-

den mellemmodel med statsligt styringsansvar med kommunal medfinansiering.

141

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

8.1 Ekspertgruppen anbefaler, at en model for finansiering og styring på området bygger på

følgende principper:



Der skal fastlægges en model for styring og finansiering, som gælder det samlede forbe-

redende uddannelsestilbud og har parallelitet til anbefalingerne vedr. myndighedsansvar,

så myndigheds- og finansieringsansvar går hånd i hånd.

Styrings- og finansieringsmodellen skal understøtte en tidlig indsats i grundskolen og løfte

grundskolens ansvar for de unges overgang fra grundskolen.

Styrings- og finansieringsmodellen skal understøtte en bedre samordning af indsatserne i

beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet for målgruppen, så unge opnår den

bedste og mest målrettede vej frem mod gennemførelse af en kompetencegivende ud-

dannelse og/eller varig beskæftigelse.

Styrings- og finansieringsmodellen skal sikre bevillingsmæssig stabilitet for institutioner-

ne.

Styrings- og finansieringsmodellen skal sikre en balance mellem grundtilskud og aktivitet

samt anerkende udgifterne ved værkstedsdrift.

Styrings- og finansieringsmodellen skal danne grundlag for at sætte nationale standarder,

herunder ensartede standarder for tilsyn, og så vidt muligt understøtte en ensartet priori-

tering af området på tværs af landet.



Udgangspunktet for ekspertgruppens anbefalinger er følgelig at pege på en model, der i

praksis bedst muligt tilgodeser ovenstående principper, givet de uensartede vilkår, der gæl-

der for de tilstødende politikområder.

I det følgende præsenteres ekspertgruppens forslag til en styrings- og finansieringsmodel

nærmere.

Statsligt styringsansvar med delt statsligt/kommunalt finansieringsansvar

8.2 Ekspertgruppen anbefaler en finansierings- og styringsmodel, der indebærer, at staten får

det styringsmæssige ansvar for det forberedende område, mens finansieringen deles mellem

stat og kommune med en betydelig kommunal medfinansiering.

Det styringsmæssige ansvar indebærer, at staten får det overordnede økonomiske, instituti-

onelle og tilsynsmæssige ansvar for området. Dette indbefatter, at den konkrete tilskudsmo-

del og den samlede nationale prioritering af området fastlægges af Folketinget gennem ved-

tagelse af de årlige finanslove, herunder regler for tilskudsudbetaling og størrelsen på enkelte

tilskud samt godkendelse og nedlæggelse af institutioner iht. lovgivningen.

142

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Det delte finansieringsmæssige ansvar indebærer, at kommunerne refunderer deres del af

udgifterne til staten.

Denne finansieringsmodel vil gælde for den samlede aktivitet på det forberedende område.

Den delte finansiering vil gælde

både

for unge henvist og vejledt til den Forberedende Ud-

dannelse som fuldtidstilbud, herunder unge med uddannelsespålæg,

for unge visiteret af

jobcentret, herunder ved deltagelse på enkelt-moduler. På denne måde vil der ikke være en

forskel på finansieringen af deltagelse i den Forberedende Uddannelse for unge i hhv. ud-

dannelses- og beskæftigelsessystemet.

For at skabe parallelitet mellem styring, drift og tilsyn til erhvervsskolerne, de offentlige al-

mene gymnasier og voksenuddannelsescentrene samt sikre det lokale ansvar, anbefaler ek-

spertgruppen, at det statslige styringsansvar udmøntes som statsligt selveje, basereret på en

tilskudsmodel med aktivitets-uafhængige grundtilskud og taxametertilskud, evt. et resultat-

baseret tilskud.

Modellen kan dermed sikre sammenhæng til og er forenelig med den styringsform, der gæl-

der for mange af de institutioner, der i dag udbyder ungdomsuddannelser og visse af de for-

beredende tilbud.

8.3 Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne repræsenteres (uden flertal) i institutionernes

bestyrelser med henblik på at understøtte det kommunale myndighedsansvar, herunder ift.

overgangen mellem grundskolen og den Forberedende Uddannelse og sammenhængen til

beskæftigelsesindsatsen gennem kommunal indflydelse på tilrettelæggelse og gennemførelse

af institutionernes drift og udvikling.

8.4 Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at det lokale erhvervsliv og repræsentanter for

ungdomsuddannelserne repræsenteres i institutionernes bestyrelse.

Samlet set vil denne model indebære:



Den enstrengede model sikrer et entydigt styrings- og finansieringsansvar for det

samlede område, understøtter en samordning af indsatserne i uddannelses- og be-

skæftigelsessystemet og fjerner incitamentet til evt. uhensigtsmæssig kassetænkning.



Det entydige statslige styringsansvar og den delvise statslige finansiering understøtter

muligheden for at fastlægge fælles standarder og tilgodeser en nogenlunde ensartet

prioritering af området på tværs af landet.



Det statslige styringsansvar understøtter ekspertgruppens anbefalinger til instituti-

onsstrukturen, jf. anbefalingsområde 9.

143

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse



Den kommunale medfinansiering understøtter det kommunale myndighedsansvar på

området og dermed en sammenhængende indsats for de unge, jf. anbefalingsområde

8. Ligeledes fremmer det en tidlig indsats i grundskolen, særligt over for de elever, der

tidligere vurderes ikke at blive parat til en ungdomsuddannelse, og øger ansvaret i

grundskolen for de unges overgang og videre forløb efter 9. klasse.

Ydelsesniveau

Efter ekspertgruppens nedsættelse er der ved Folketingets beslutning i forbindelse med fi-

nansloven for 2017 taget stilling til og truffet beslutning om ydelsen til de unge i målgruppen,

der gennemfører et forløb på en produktionsskole. Ekspertgruppen opfatter dette således, at

spørgsmålet om ydelser er overgået til en politisk proces og dermed de facto er udgået af

kommissoriet. Ekspertgruppen har derfor ikke nærmere behandlet dette emne.

Ved ændringer i ydelsesniveauer finder ekspertgruppen det hensigtsmæssigt, at ydelsesni-

veauerne anskues på tværs af beskæftigelses- og uddannelsesindsatserne, og at ydelsesni-

veauerne fastlægges med udgangspunkt i at sikre, at valg eller fravalg af uddannelsestilbud

ikke bæres af økonomiske incitamenter.

144

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

V.V: Anbefalingsområde 9: En ny, selvstændig institutionsform

Udgangspunktet for ekspertgruppens drøftelser af institutionsstrukturen er, at den enkelte

institution skal sikres de bedste strukturelle rammevilkår for at løfte den brede uddannelses-

opgave og dermed styrke kvaliteten og effekten af uddannelse for målgruppen. Derfor skal

ekspertgruppens anbefalinger til institutionsstrukturen ses i nær sammenhæng med styrings-

og finansieringsmodellen.

9.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der fra centralt hold fastlægges en strategi for institutions-

strukturen på området, der sigter mod etablering af selvstændige institutioner/enheder for

Forberedende Uddannelse. Det skal sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser og vilkår

for uddannelsesindsatsen for de unge i Forberedende Uddannelse, herunder tilgodese mu-

lighederne for at skifte linje, opbygge læringsfællesskaber og sikre tilstrækkelig volumen og

kompetence i alle dele af tilbuddet.

Sigtet for den nye institutionsform vil følgelig være en statslig selvejende institution med ud-

budsgodkendelse og -forpligtelse til at udbyde alle dele af indholdet i den Forberedende Ud-

dannelse baseret på en enstrenget institutionslovgivning.

Hver institution skal have tilstrækkelig faglig kapacitet

og kritisk masse til at opretholde et bredt fagudbud.

Størrelsen skal samtidig give mulighed for at skabe

overskuelige læringsmiljøer for den unge og stabile re-

lationer mellem elever og medarbejdere .

Boks 7: Mindre miljøer

På mindre skoler/i mindre klasser

føler de unge sig set og oplever en

stærkere tilknytning til uddannelses-

institutionen.

KORA, EVA og SFI, Indhold, Værktøjer

og Metoder (2016)

Samtidig er det nødvendigt at tilgodese, at de eksisterende institutioner og uddannelser over

en kortere årrække kan indlejres i et nyt enstrenget institutions-setup. En institution får et

dækningsområde, og det vil afhænge af de lokale forhold, om den placeres på en eller flere

adresser. Nærhed og overskuelighed er vigtig for målgruppen og skal tilgodeses ved den kon-

krete placering af tilbuddet.

9.2 Ekspertgruppen anbefaler, at en institutionsstrategi på området baseres på følgende

principper:



At beslutninger i institutionsstrategien generelt skal tage udgangspunkt i de uddannel-

sespolitiske intentioner om en mere sammenhængende indsats af højere kvalitet for

målgruppen.



At strategien har et mål om én enstrenget institutionsform for Forberedende Uddannelse

baseret på statsligt selveje med udbudsgodkendelse og forpligtelse til alle dele af indhol-

det i Forberedende Uddannelse.

145

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse



At udgangspunkt for institutionslandskabet er national uddannelsesdækning, hvor antal-

let af institutionerne skal sikre en hensigtsmæssig balance mellem fagligt bæredygtige

miljøer og geografisk spredning.

Af hensyn til at sikre bæredygtige miljøer, herunder tilgodese muligheden for flerår-

ligt/løbende optag på bæredygtige hold, kræver det institutioner med en vis volumen.

Dette skal afbalanceres med hensynet til nærhed og overskuelighed for målgruppen.

At strategien fastlægger en proces for institutionsdannelser, hvor kommunerne er dri-

vende kræfter – evt. ved samarbejde mellem kommuner, f.eks. via de kommunale kon-

taktråd.

At udviklingen af et nyt institutionslandskab af forberedende tilbud bygger på aktiv med-

virken fra de nuværende institutionsrepræsentanter på området, herunder ved at etable-

re midlertidige overgangsbestyrelser for dannelsen af de nye institutioner.

At strategien indtænker en aktiv involvering af aktørerne på området med henblik på at

skabe opbakning til og det bedst mulige udgangspunkt for de nye institutioners virke.

At strategien indeholder principper for de ledelsesmæssige- og bestyrelsesmæssige kom-

petencer, der understøtter den nødvendige kapacitetsopbygning, jf. anbefalingsområde

10, og som samtidig tilgodeser hensynet om kommunal repræsentation i institutionernes

bestyrelser med henblik på at understøtte det kommunale myndighedsansvar, jf. oven-

for.



Ekspertgruppen finder det helt altovervejende afgørende, at institutions-setuppet understøt-

ter, at det forberedende område statueres som et selvstændigt uddannelsesområde med

egen professionalisering centreret omkring målgruppen og med udelt dedikeret ledelses-

mæssig opmærksomhed.

9.3 Ekspertgruppen anbefaler i den praktiske implementering, at institutionerne for Forbere-

dende Uddannelse etableres ved at fusionere/integrere eksisterende aktiviteter, bygninger,

værksteder mv. fra eksisterende institutioner og hvor relevant, jf. ovenfor, trække på eksiste-

rende institutioners ledelsesmæssige og administrative kapacitet.

EPINION, Supplerende statistisk analyse (2016)

146

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

V.VI: Anbefalingsområde 10: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implemente-

ring

Ekspertgruppens anbefalinger til en ambitiøs indholds- og styringsmæssig reform af det for-

beredende område fordrer strategisk udvikling på alle niveauer, herunder at der i sektoren

iværksættes tiltag til at støtte de professionelle i at dygtiggøre sig yderligere til at løfte og

hæve kvaliteten i indsatsen for målgruppen.

Afgørende for den Forberedende Uddannelses succesfulde opgaveløsning er følgelig en styr-

kelse af professionelle aktører, lærere mv., der samarbejder, specialiserer sig og løbende for-

finer teknikker, metoder og praksisser til at overvinde de unges udfordringer. Den Forbere-

dende Uddannelse skal kunne levere undervisning, der gør eleverne i stand til at gennemføre

en ungdomsuddannelse og/eller løfter dem til niveau 3 i kvalifikationsrammen samt indfrier

de progressionsmål og kompetencekrav, der følger af modulernes indhold.

Det er ekspertgruppens klare indtryk, at der mange steder gøres en meget stor indsats for at

imødekomme målgruppens behov, og at der samlet set er et stort engagement på feltet. Ek-

spertgruppens anbefalinger skal læses som en anerkendelse om at bygge videre på, systema-

tisere og professionalisere denne indsats på tværs. Det vil være mange af de samme kræfter,

der skal varetage feltet fremover, og disse kræfter bør gives bedre betingelser for at udvikle

feltet professionelt.

10.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der etableres en såvel kort- som langsigtet plan for kapaci-

tetsopbygning i den Forberedende Uddannelse, som styrker institutionernes etablering, le-

derskab og kompetence blandt undervisere mv. i tilknytning til strategien for institutionsud-

viklingen af området.

Nedenfor gennemgås forhold, der udgør centrale elementer i en stærk kapacitetsopbygning.

Det lokale lederskab

10.2 Ekspertgruppen anbefaler, at de nye insti-

tutioner understøttes i at etablere stærk pæ-

dagogisk og administrativt lederskab. Under-

visningsministeriet samt eksterne eksperter

bør bistå med kortlægning og skitse til strategi

herfor.

Den enkelte institutions ledelse skal skabe fun-

damentet for en pædagogisk praksis af høj kva-

litet ved at udvikle institutionens professionelle

kapacitet. Den skal sætte sig i spidsen for at

Boks 8: Ledelse og kultur

En ledelse, der er engageret i målgruppen og har

forståelse af, at traditionel undervisning skal

kombineres med pædagogiske metoder, frem-

hæves som havende stor betydning for kursister-

nes motivation til at lære noget og til at mestre

deres liv. Udover efteruddannelse er en fælles

pædagogisk metode, der holdes levende gennem

en løbende pædagogisk og didaktisk dialog i

lærergruppen af afgørende betydning. En kultur

med kollegial sparring og stærkt samarbejde i

lærerteam er et afgørende virkemiddel.

Kilde: Deloitte, EPINION, PLUSS Kombineret

kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og pro-

duktionsskoleforløb (2016)

147

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

udvikle en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både medarbejdere og ele-

ver samt involvere sig og deltage i udviklingen og evalueringen af undervisningens indhold og

metoder.

I arbejdet med at styrke elevernes udbytte skal ledelsen:



udvikle strategier for medarbejdernes samlede kompetenceudvikling med inddragelse af

eksterne eksperter i dialogen om eksisterende undervisningspraksis og muligheden for

forbedringer.



sikre fagligt dygtige pædagogiske medarbejdere og understøtte kompetenceudviklingen.



sikre dygtige fagfaglige medarbejdere og understøtte, at de kan følge med i udviklingen

indenfor fagene.



skabe rum for samarbejde og videndeling, som bringer alle ressourcer i og omkring insti-

tutionen i spil.



skabe rammer for undervisernes systematiske opfølgning på elevernes progression.



forbinde de lovbestemte formål med hverdagens praksis og prioriteringer både systema-

tisk og meningsfuldt.

Endvidere skal den enkelte institution understøttes i at indgå i forpligtende samarbejder med

grundskolen og udskolingen, erhvervsskolerne og gymnasierne, de lokale virksomheder samt

kommunale myndigheder.

Undervisningskompetence og yderligere professionalisering

Ekspertgruppens anbefalinger om den Forberedende Uddannelse inden for rammerne af et

nyt, enstrenget institutionelt setup udgør grundlaget for en konsolidering og styrkelse af det

forberedende område som et samlet professionelt felt, herunder et samlet felt for viden og

forskning om pædagogisk og didaktisk praksis. Forskning peger på, at især praksisnær kom-

petenceudvikling er effektiv, når det handler om at forbedre undervisningspraksis til fordel

for elevernes læring.

10.3 Ekspertgruppen anbefaler, at der med en kombination af tværgående og lokal kompe-

tenceudvikling arbejdes på at styrke den faglige kultur, hvor viden og praksis udvikles gen-

nem vedvarende praksisnær feedback, f.eks. ved mentorordninger, supervision, praksisnær

rådgivning og inddragelse af forskning.

Anbefalingerne baserer sig bl.a. på systematisk forskningskortlægning fra 10 års nationale og internationale undersøgelser

om pædagogisk ledelse. Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Profes-

sionshøjskolen og VIA University College, Forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse (2014)

Bruce Joyce & Beverley Showers, Designing Training and Peer Coaching: Our needs for learning (2002)

148

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Medarbejderne skal sikres den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til at skabe

en praksis med en stærkere flerfacetteret professionsidentitet og udvikling centreret om di-

daktiske og pædagogiske virkemidler i forhold til målgruppen – i tillæg til deres evt. fag-

professionelle identiteter indenfor f.eks. håndværk og andre fag. Professionsidentiteten og

den fælles faglige kultur skal primært etableres gennem institutionernes daglige arbejde og

understøttes af fælles uddannelsesinitiativer, som løbende udvikler det faglige indhold og de

faglige metoder til håndtering af målgruppens udfordringer. Den fælles professionsidentitet

skal udvikles parallelt med en fortsat styrkelse af de fagfaglige identiteter og kundskaber.

Hver institution skal basere sit virke på et fælles pædagogisk, didaktisk grundlag, så eleverne

møder en tryg og fælles læringskultur i hele organisationen. Læringskulturen skal være ken-

detegnet ved klare mål og visioner, der giver medarbejderne en strategisk retning, og høje

faglige forventninger til eleverne. Det fælles grundlag skal give klare pejlemærker for, hvad

der kendetegner den ønskede adfærd.

Det bemærkes derudover, at det vil være nødvendigt at indhente specialiserede kompeten-

cer i forhold til f.eks. ordblindeundervisning. Ordblindeundervisningen varetages i dag udover

VUC af en række eksterne parter, f.eks. sprogcentre og folkeoplysningsforbund på baggrund

af en driftsoverenskomst med et VUC. I den Forberedende Uddannelse er det centralt, at

undervisningen foregår som en integrereret del af den unges forløb og i samme miljø, hvor-

for undervisningen skal foregå på institutionen. Den enkelte institution må følgelig overveje, i

hvilken grad denne kompetence skal sikres in-house, og i hvilken grad den kan hentes ind via

f.eks. tilkøb eller driftsoverenskomster, men undervisningen foregår på institutionen.

Opfølgning på effekt og kvalitet

10.4 Ekspertgruppen anbefaler, at den nationale opfølgning på effekt og kvalitet på området

skal bygge på institutionernes frihed til at arbejde lokalt med kapacitetsopbygningen, men

skal samtidig tilbyde en systematik for arbejdet, der samtidig gør det muligt at følge op på,

om den lokale indsats virker. Fastlæggelsen af mål og opfølgningen herpå skal dermed både

kunne understøtte den lokale indsats og opfylde et centralt ønske om kvalitetssikring.

Til at understøtte institutionernes eget kvalitetsarbejde og med henblik på at følge udviklin-

gen er det centralt, at kvalitetsmålene for indsatsen er målbare og i videst muligt omfang kan

understøttes af data.

I overensstemmelse med intentionerne bag de øvrige anbefalinger på området skal disse mål

som minimum fokusere på:



de unges faglige og personlige progression



deres trivsel



deres fremmøde

149

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse



deres overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse

Det er vigtigt for institutionernes eget kvalitetsarbejde og opfølgning, at målene formuleres

på en måde, så de er relevante, meningsfulde og operative på institutionsniveau, og at insti-

tutionerne sikres datagrundlag for egen monitorering af effekter og løbende justering af ind-

satserne.

På nationalt niveau skal kvalitetsmålene anvendes til at give pejlinger på kvaliteten og effek-

ten af uddannelsesindsatsen samlet set og på de enkelte institutioner. Kvalitetsmålene kan

synliggøre, hvor det lykkes særligt godt, og hvor der er behov for forbedringer, og kan på den

baggrund anvendes som grundlag for dialog med institutionerne og til at indhente og udbre-

de gode erfaringer.

Idet der med ekspertgruppens samlede sæt af anbefalinger er tale om omfattende ændringer

af hele det forberedende område, finder ekspertgruppen det desuden centralt, at en reform

af området evalueres på nationalt niveau fem til syv år efter dens ikrafttræden.

10.5 Ekspertgruppen anbefaler, at der iværksættes et strategisk forskningsprogram på områ-

det som bl.a. skal tilvejebringe viden om kvalitet og effekt af de iværksatte ændringer og

danne et evidensbaseret grundlag for justeringer samt en stabil udvikling i sektoren.

Rammer og styring på centralt niveau

Ekspertgruppens samlede anbefalinger har som altovervejende mål at samle hele feltet og

skabe sammenhæng i indsatsen for de unge.

Ekspertgruppen har i bl.a. peget på behovet for kommunal og lokal koordinering og samord-

ninger på uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet, jf. anbefalingsområde 3. I den

sammenhæng finder ekspertgruppen det centralt at gøre opmærksom på, at behovet for

lokal koordinering også beror på, at de centrale rammer og lovgivning med betydning for

målgruppen i udbredt grad bygger på en sektor- og ressortopdelt myndighedskompetence på

centralt niveau. Dette afspejler sig bl.a. i, at der for samme målgruppe er flere måder at blive

vurderet uddannelsesparat, få en uddannelsesplan mv. En større grad af sammenhæng i lov-

komplekser på tværs af ressortspecifikke myndighedsområder ville således være befordrende

for mulighederne for at skabe og sikre større sammenhæng i indsatsen for målgruppen.

Hvad angår den uddannelsesmæssige del af indsatsen, finder ekspertgruppen det centralt, at

det forberedende område konstitueres som et selvstændigt, samlet uddannelsespolitisk og

vidensmæssigt felt. På det centrale styringsmæssige niveau handler dette om i Under-

visningsministeriet at sikre:

150

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse



en bedre koordineret ekspertise og videnopbygning om det samlede felt, herunder som

grundlag for bestillinger af undersøgelser, evalueringer mv.

at myndighedsudøvelsen og tilsynet tager afsæt i det forberedende område som et sam-

let og sammenhængende felt

en enkel administrativ forankring af dialogen med sektoren, som bygger på en sammen-

hængende og koordineret ekspertise og tilgang for det samlede felt

10.6 Ekspertgruppen anbefaler en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesom-

rådet, som i dag består af Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejled-

ning, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Rådet for Ung-

domsuddannelser (RUU). Den forenklede rådsstruktur skal medvirke til entydig og sammen-

hængende rådgivning af undervisningsministeren på tværs af uddannelsesområder og sikre

politisk og administrativ opmærksomhed på målgruppen for de forberedende tilbud.

Implementering

Implementering af ekspertgruppens anbefalinger vil kræve vidtgående forandringer på det

forberedende område på både centralt, kommunalt og institutionelt niveau. Det er ekspert-

gruppens klare vurdering, at selve implementeringen af ekspertgruppens anbefalinger er helt

afgørende for, om de unge får den gavn af det nye system, som de i den grad har behov for.

Ekspertgruppen ønsker derfor at fremhæve, at implementeringsarbejdet udgør en

betydelig

del af arbejdet og bør prioriteres højt.

10.7.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes en ambitiøs implementeringsstrategi,

der inddrager og tager højde for eksisterende

Boks 9: Whole-system reform

god praksis, og som samtidig sikrer, at anbefa-

The latter is about improving every classroom,

lingerne skaber den nødvendige forandring i

every school, and every district in the state,

province, or country, not just some schools.

praksis for de unge i målgruppen.

Hvis eleverne reelt set skal have gavn af ek-

spertgruppens anbefalinger, skal forandringerne

implementeres fuldt ud. Implementering forstås

Fullan & Levin (2009)

i den smalle betydning som konkret gennemfø-

relse af de politiske beslutninger, ny lovgivning mv., der måtte træffes på baggrund af eksper-

ternes anbefalinger. Men implementering forstås også i den brede betydning som en længe-

revarende proces, der først slutter, når forandringerne sidder på rygraden af de medarbejde-

re, der skal udføre det nye initiativ lokalt.

The moral and political purpose of whole-

system reform is ensuring that everyone will

be affected for the better, starting on day one

of implementing the strategy.

Undervisningsministeriet, Implementeringsguiden (2016)

151

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Specifikt for evidensbaserede uddannelsesprogrammer peger amerikansk forskning på sam-

menhænge mellem implementeringsvanske-

Boks 10: Kun 10 pct. reformimplementering

ligheder og færre positive effekter for elevers

Internationale undersøgelser viser, at centralt

læringsudbytte. Samme forskning viser, at im-

besluttede reformer inden for undervisningsom-

rådet oftest ikke bliver implementeret korrekt,

plementering kan styrkes med tilstrækkelige

således at de anvendes som en del af den daglige

økonomiske ressourcer, effektiv ledelse og

lokale praksis. En af de mest omfattende ameri-

planlægning samt etablering af evaluerings- og

kanske undersøgelser viser, at det er under 10

pct. af skolerne, der har implementeret foran-

opfølgningssystemer i forhold til uddannelses-

dringerne fra en række større reformer i deres

programmernes effekt og kvalitet.

daglige virke efter en implementeringsperiode på

4-5 år.

Ekspertgruppen har med udgangspunkt i nati-

Kilde: Fixsen m.fl. Implementation of EBPs (2011)

onal og international implementeringsforsk-

ning

opstillet en række principper, som skal sikre, at implementeringen prioriteres og fore-

går i tråd med forskningsmæssig viden om, hvad der virker i praksis. Implementeringsprincip-

perne bygger bl.a. på Fullans & Lewins teori om Whole-System Reform, som handler om, at

hele uddannelsessystemet fra centrale til lokale aktører skal bidrage til at alle bliver påvirket

positivt af forandringerne.

I tillæg til implementeringsprincipperne findes i Bilag 9 en række konkrete implementerings-

greb, som kan tages i anvendelse i udarbejdelsen af en ambitiøs implementeringsstrategi.

10.7.2 Ekspertgruppen anbefaler overordnet, at implementeringen af de omfattende foran-

dringer tager udgangspunkt i følgende principper:



Implementeringsprocessen skal være helhedsorienteret og skal anskues både oppe-

og nedefra. Det er ekspertgruppens vurdering, at det er i samspillet mellem central

styring og lokalt initiativ og udvikling, at anbefalingerne kan finde rodfæste og skabe

de ønskede forandringer i praksis.



Implementeringsstrategien skal fokusere på et lille antal af ambitiøse mål, og skal

herunder sætte specifikke, målbare og løbende mål i samarbejde med hver enkelt

kommune og Forberedende Uddannelsesinstitutioner.

100



Implementeringen skal foregå som en vekselvirkning mellem kompetenceudvikling og

opfølgning, bl.a. med udgangspunkt i best practice eksempler fra sektoren.

101

Durlak et al. (2011)

KORA har for ekspertgruppen i rapporten ”kompetencer og implementering i forberedende tilbud” gennemført et omfat-

tende litteraturstudie og herunder etableret overblik over både national og international implementeringsforskning.

100

Fullan & Levin (2009)

101

Fullan & Levin (2009)

152

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse



Alle niveauer i implementeringskæden skal bidrage til den samlede proces ved at hol-

de fokus på formålet med forandringerne; at de unge skal hjælpes til et bedre og me-

re sammenhængende forløb.

Alle niveauer i implementeringskæden skal anerkende, at implementeringsprocesser

er komplekse og stiller krav om intraorganisatorisk samarbejde og koordination.

102

10.7.3 Ekspertgruppen anbefaler herunder følgende principper på a) institutionelt niveau og

b) centralt niveau, som skal medvirke til en effektiv og succesfuld implementering af ekspert-

gruppens anbefalinger:

a) Principper vedr. institutionel implementering



Implementeringsaktiviteterne skal understøtte en lokal organisering, institutionelt

samarbejde, feedbackpraksis og selvevaluering i uddannelsesinstitutionerne, jf. også

ovennævnte anbefalinger om kompetenceudvikling.

103



Implementeringen af de nye forberedende uddannelsesinstitutioner skal tage ud-

gangspunkt i den bestående bygningsmasse og skal sikre, at institutionen lever op til

de unges behov om lokal geografisk tilgængelighed. Implementeringsstrategien skal

være gearet til at håndtere udfordringer relateret til den bygningsmæssige infrastruk-

tur på området.



Implementeringsprocesserne skal anvendes aktivt til via den nye Forberedende Ud-

dannelse at skabe en fælles kultur på det forberedende område.



Implementeringen skal medvirke til udvikling af en fælles profession på området (jf.

kap V), således at alle lærere på området arbejder mod samme mål.

104

b) Principper vedr. implementering på centralt niveau



Ledende aktører og lokale ledelser (herunder bestyrelser) skal

løbende understøtte

implementeringens aktiviteter, processer og opgaver med udgangspunkt i de konkre-

te implementeringsudfordringer- og behov.

105



Ledende aktører samt lokale ledelser

(herunder bestyrelser) skal inspirere, guide og

skabe retning for processen, samt foretage de nødvendige prioriteringer i forhold til

udvælgelse, træning og kompetenceudvikling af relevante medarbejdergrupper.

106



Finansiering.

Der skal afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til implementeringen af

de besluttede forandringer.

107

Finansieringen skal anvendes som led i implemente-

ringsstrategien. Det vil sige, at finansieringen ikke skal afsættes til individuelle, spred-

102

103

Nielsen (2011)

Broadfoot (2007)

104

Fullan & Levin (2009)

105

Fixsen (2005)

106

Fixsen (2005), Fullan & Levin (2009)

107

Durlak et al. (2011)

153

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse



te ad hoc-aktiviteter, men at midlerne skal anvendes i relation til de klare overordne-

de mål og konkrete implementeringsgreb, så de understøtter en udvikling på hele

området.

108

Lovgivning.

Ny lovgivning skal implementeres fuldt ud og ensartet over hele landet.

Der skal centralt følges op på implementeringen af lovgivning.

Opfølgning og følgeforskning.

Implementeringen skal følges tæt via etablering af eva-

luerings- og opfølgningssystemer i forhold til effekt og kvalitet, jf. ovenstående afsnit

om opfølgning på effekt og kvalitet.

109

10.7.4 Ekspertgruppen anbefaler, at arbejdet med en implementeringsstrategi tænkes ind fra

starten, også i forhold til at sikre tilstrækkeligt med ressourcer, så implementeringen af for-

andringerne i samarbejde med sektoren får de bedst mulige vilkår.

108

109

Fullan & Levin (2009)

Durlak et al. (2011:421)

154

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Litteraturliste

AE; DI, Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse, 2013

Arnbak, Elisabeth; Elbro, Carsten, Læsning, læsekurser og uddannelse, 1999

Joyce, Bruce; Showers, Beverley, Designing Training and Peer Coaching: Our needs for

learning, VA, USA, ASCD, 2002

Card, David; Kluve, Jochen ; Weber, Andrea, Active Labour Market Policy Evaluations: A

Meta-Analysis, Economic Journal, Royal Economic Society, vol. 120(548), pages F452-

F477, 2010

CEFU, Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde, 2016

Cowen, Georgina; Burgess, Marianne, Key Stage 4 Engagement Programme Evaluation,

York Consulting, 2009

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Litteraturstudie om intensive læringsfor-

løb, 2015

DEA, Forlist men ikke fortabt, 2016

Deloitte, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb,

2016

Durlak, Joseph A.e.a., The Impact of Enhancing Students' Social and Emotional Learning:

A Meta-Analysis of School-Based Universal Interventions, Society for Research in Child

Development, 2011

EPINION, Erfaringsopsamling om intensive læringsforløb, 2016

EPINION, Evaluering af MKF, 2016

EPINION, Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges uddannelsesforløb,

Forældreundersøgelse, 2016

EPINION, Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges uddannelsesforløb,

Supplerende statistisk analyse, 2016

EPINION, Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges uddannelsesforløb,

Ungeundersøgelse, 2016

Fixsen, Dean, Implementation Research: a Synthesis of the Literature, University of South

Florida, Tampa, 2005

Fixsen, Dean et. al., Implementation of EBPs, 2011

Fredriksson, Peter; Öckert, Björn; Oosterbeek, Hessel, Long-Term Effects of Class Size,

Quarterly Journal of Economics, 2013

Fullan, Michael; Levin, Ben, The Fundamentals of Whole-System Reform, A Case Study

From Canada, 2009

EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud, 2016

155

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Hanushek, Eric A.; Wößmann, Ludger, Does Educational Tracking Affect Performance and

Inequality? Differences-in-DifferencesEvidence across Countries The Economic Journal,

Vol. 116, No. 510, 2006

Industriens Fond, DI, Nye spor til teknik, 2016

Kahne, Joseph E.e.a., Small High Schools on a Larger Scale: The Impact of School Con-

versions in Chicago, Educational Evaluation and Policy Analysis, 30:3, 2008

Kahne, Joseph E.e.a., Small high schools on a larger scale: The first three years of the Chi-

cago High School Redesign Initiative, Consortium on Chicago school research at the Uni-

versity of Chicago, 2006

Kemple, James; Willner, Cynthia, Career Academies: Long-term impacts on labor market

out-comes, educational attainment, and transitions to adulthood, New York: MDRC,

2008

Kerr, Pekkala; Pekkarinen, Tuomas; Uusitalo, Roope, School Tracking and Development

of Cognitive Skills Journal of Labor Economics, 2013, vol. 31, no. 3, 2013

KORA, Bedre veje til ungdomsuddannelse, Kompetencer og implementering i forbere-

dende tilbud, 2016

KORA, Bedre veje til ungdomsuddannelse, Kontekst og erhvervsliv, 2016

KORA, EVA og SFI, Bedre veje til ungdomsuddannelse, Indhold, værktøj og metoder, 2016

Lazowski, Rory A. & Hulleman, Chris S., Motivation Interventions in Educations: A Meta-

Analytic Review, Review of Educational Research, vol. 86, no. 2, 2016

Löfgren, Carl, Implementeringsforskning – en kundskabsöversikt, 2012

Nielsen, Vibeke, Implementeringsteori: Implementeringsperspektiver og frontlinjemed-

arbejderadfærd, 2011

PISA 2015, DST, KORA, Aarhus Universitet, SFI, Danske unge i en international sammen-

ligning, 2016

PISA etnisk 2012, Aarhus Universitet, SFI, KORA, PISA 2012 med fokus på unge med inva-

ndrerbaggrund, 2014

QVARTZ, Unges uddannelsesforløb - Styrings- og incitamentsanalyse, Ledelsesresume og

tilhørende bilag, 2016

Rambøll, Analyse af erhvervsgrunduddannelsen (egu), 2016

Rambøll, TAMU-effekten. En rapport om job- og uddannelseseffekter & samfundsøko-

nomiske gevinster”, 2016

Rambøll, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen

og VIA University College, Forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse, 2014

Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende

tilbud (2016)

SFI, Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse, 2015

SFI, Talblindhed, en forskningsoversigt, 2013

Statsrevisorernes beretning nr. 10, Beretning om indsatsen for 95-procents-

målsætningen på ungdomsuddannelserne, 2011

156

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

VIA University College, Forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse, 2014

What Works Clearinghouse a, Check and Connect, Intervention report, U.S Department

of Education, 2015

What Works Clearinghouse b, Career Academies, U.S Department of Education, 2015

Wilson, Sandra, Dropout Prevention and Intervention Programs: Effects on School Com-

pletion and Dropout among School-aged Children and Youth, Campbell Systematic Re-

view, 2011

Hjemmesider:

www.uvm.dk

www.uddannelsesstatistik.dk

157

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag

158

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag 1. Referencegruppe

Interessenterne på området er inddraget via en referencegruppe, der undervejs har givet

input til ekspertgruppen og deltaget i temadrøftelser. Referencegruppen har på den måde

bidraget til at kvalificere ekspertgruppens overvejelser og anbefalinger.

Følgende organisationer har deltaget i referencegruppen:



Akademikerne

Børne- og Kulturchef Foreningen

Daghøjskoleforeningen

Danmarks Lærerforening

Danmarks Vejlederforening

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Danske Erhvervsskoler

Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS)

Danske Gymnasier

Danske Handicaporganisationer

Danske Landbrugsskoler

Danske Regioner

Danske SOSU-skoler

Danske Universiteter

Efterskoleforeningen

Erhvervsskolernes Elevorganisation

Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningen af Frie Fagskoler

Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Handelsskolernes Lærerforening

Hovedorganisationen FTF

Kommunernes Landsforening (KL)

Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark

Landsorganisationen (LO)

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Lederforeningen for VUC

Rådet for UngdomsUddannelser

Uddannelsesforbundet

Ungdomsringen

Ungdomsskoleforeningen

UU Danmark

159

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag 2. Hovedresultater fra ekspertgruppens analyser

Ekspertgruppen har gennemført analyser af det forberedende område som samlet gen-

standsfelt. Der er tale om et holdbart data- og analysegrundlag, der bl.a. omfatter en kort-

lægning af de unges uddannelsesadfærd (f.eks. overgang til ungdomsuddannelse, brug af

forberedende tilbud, frafald og omvalg mv.) samt kvantitative og kvalitative analyser af de

nuværende uddannelsestilbud og (incitaments-)strukturer på området.

Analysearbejdet er struktureret efter kommissoriets tredeling. I dette bilag præsenteres ana-

lysernes hovedfund i de tre analysespor.

Spor 1:

Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse

Deskriptiv analyse gennemført af sekretariatet for ekspertgruppen



16 pct. af

alle

unge – svarende til ca. 10.000 unge pr. årgang – er hverken i gang med en

ungdomsuddannelse eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de fylder 23 år.

75 pct. af den gruppe unge (som hverken har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang hermed som

23-årige) er enten ledige, uden for arbejdsstyrken eller er fortsat i gang med et forberedende tilbud.

En ud af fem unge påbegynder et eller flere forberedende tilbud på et tidspunkt. Dette svarer til ca. 13.000

unge pr. årgang.

Kun 27 pct. af

brugerne

af de forberedende tilbud har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 23 år. Til

sammenligning har 76 pct. af alle unge gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 23 år.



Brugerne af forberedende tilbud er generelt mere ressourcesvage end andre unge og har f.eks. lavere

folkeskolekarakterer – hvis nogen karakterer overhovedet – lavere socioøkonomisk baggrund mv.

Der er ikke noget entydigt mønster i brugen af de forberedende tilbud. Tværtimod indgår de forberedende

tilbud i op til 200 forskellige kombinationer i de unges forløb.

Nogle unge bruger mange forberedende tilbud. Omkring to pct. af

brugerne

af de forberedende tilbud –

svarende til flere end 300 unge pr. årgang – har brugt fire eller flere tilbud. Det er særligt produktionsskole,

almen voksenuddannelse (avu) og forberedende voksenundervisning (FVU), som de unge bruger.

Unge, der bruger forberedende tilbud på et tidspunkt i deres forløb, starter lige så ofte på et forberedende

tilbud lige efter grundskolen, som de starter på en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen.

Hver femte af de 18-23-årige i de forberedende tilbud modtager ydelser i regi af beskæftigelsesindsatsen.

Dette svarer til omkring 300-400 unge per årgang i det forberedende system. Unge kontantshjælpsmodtagere

bruger især produktionsskole, avu og FVU som en del af deres beskæftigelsesindsats.

For den gruppe af unge, som starter sent på en ungdomsuddanelse, ser det ud til, at brug af forberedende tilbud

kan øge sandsynligheden for at gennemføre eller være i gang med en ungdomsuddannelse som 23-årig. Der

ses derudover en lille tendens til, at antallet af måneder i beskæftigelse øger sandsynligheden for at gennemføre

en ungdomsuddannelse.



160

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Spor 2:

Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse

Analyser gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og

Forskning (KORA) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)

Delrapport 1: Målgruppen for de forberedende tilbud



Analysen viser, at målgruppen for de forberedende tilbud er en sammensat gruppe, som er præget af individuelle

og komplekse problemstillinger.

De unge i målgruppen har et udbredt ønske om at få en ungdomsuddannelse og en varig tilknytning til arbejds-

markedet.

Der er identificeret tre tilgange til uddannelse og uddannelsesvalg (tilgangene går på tværs af forløb og er foran-

derlige):

1) De uddannelsesmotiverede unge – som mangler en vej

2) De uddannelsespressede unge – som oplever uddannelse som et ydre pres

3) De uafklarede unge – som mangler et formål med uddannelse

Barrierer for uddannelse og beskæftigelse knytter sig til tre forskellige områder i de unges liv: 1) skolegang og

uddannelse, 2) de unges familie og livssituation og 3) systemet omkring de unge.

De unges behov knytter sig dels til nogle individuelle faktorer og dels til nogle mere strukturelt betingede forhold,

som det vil være nødvendigt at håndtere:

En meningsfuld uddannelsesplan, som løbende justeres

Fleksible tilbud, der kan møde de unge, hvor de er

Fokus på at skabe uddannelsestillid hos de unge

Inkluderende læringsmiljøer, hvor de unge føler sig godt tilpas

Adgang til uddannelse og praktik



Delrapport 2: Indhold, værktøjer og metoder



De unge i målgruppen har behov for en indsats, der går på flere ben.

Kombinationen af følgende indsatser på forskellige niveauer er virkningsfuld i forhold til at få unge videre i ung-

domsuddannelse eller beskæftigelse:

Individuelle støttefunktioner målrettet den unges individuelle behov, f.eks. mentorer (personlig og social

støtte) og tutorer (faglig støtte og opbygning af motivation for læring).

Indsatser målrettet rammerne for læring, herunder lav ung/lærerratio, små holdstørrelser, fleksibilitet i til-

buddet, ledelsesmæssig opbakning og økonomiske incitamenter.

Indsatser rettet imod læringsmiljøet, f.eks. varieret, erhvervsrettet og differentieret undervisning, som mål-

retter sig den enkelte unges behov og er baseret på et ressourcesyn, trygge rammer og gode sociale relati-

oner mellem lærerne og de unge.

Tætte samarbejdsrelationer, f.eks. imellem den unges familie, UU, jobcentre, mentorer og skoler samt part-

nerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og mellem uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder.

Overgangen mellem to forskellige uddannelser kan være en stressende oplevelse for unge. Særligt kan meget

sårbare unge have svært ved at håndtere denne overgang.

Den gode undervisning er særligt vigtig for målgruppen, da de er mindre robuste end såkaldte normale unge, og

vil have større frafaldstendens ved mindre god undervisning. Den gode undervisning tager højde for den enkelte

unges sociale og faglige forudsætninger og baseres på tydelige læringsmål og feed back. Undervisningen skal

være relevant for den unge, der klart skal kunne se formålet, og skal foregå i et trygt læringsmiljø med vægt på

succesoplevelser. Undervisningen skal gerne relatere sig til de unges øvrige liv.

Særligt i forberedende tilbud kan et ressourcesyn på de unge være gavnligt, f.eks. ved at tydeliggøre, hvad den

unge er god til, hvornår den unge har udviklet sig og ved at hjælpe den unge til at kunne se og samle på egne

succesoplevelser.

I forberedende tilbud med gode resultater findes et stærkt ledelses- og underviserfokus på at skabe trygge læ-

ringsmiljøer, som er kendetegnet ved stærke fællesskaber og tætte personlige relationer til underviserne. Ek-

sempelvis gøres brug af små læringsmiljøer med tæt lærerkontakt, enten ved at få unge tilknyttet den enkelte læ-

rer eller ved at bruge af tolærerordninger.



161

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Delrapport 3: Kompetencer og implementering i forberedende tilbud



Analysen peger på kompetencebehov hos ledere og undervisere i forberedende tilbud med fokus på:

Pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling hos underviserne

Kompetenceudvikling i teamsamarbejde hos underviserne

Kompetenceudvikling i pædagogisk ledelse og systematisk opfølgning hos lederne

Der er i institutioner for forberedende tilbud behov for kompetenceudvikling i generering og anvendelse af data

om effekter og kvalitet i undervisning og uddannelser. P.t. er udfordringerne bl.a. begrænset organisatorisk ka-

pacitet, begrænset anvendelse af målingsmetoder og begrænset fortrolighed med systematisk databrug.

Effektiv implementering i forberedende tilbud skal bero på et dobbelt perspektiv: et institutionsspecifikt og et

tvær-institutionelt perspektiv. Implementering af nye tiltag skal både have fokus på at skabe kapacitet til foran-

dring i den enkelte institution og i de tvær-institutionelle samarbejder omkring forberedende tilbud.

Analysen peger på, at implementering kan understøttes med vedholdende ledelsesopbakning, medarbejderin-

volvering og kompetenceudvikling i institutionerne.



Delrapport 4: Kontekst og erhvervsliv



Redskaber og effekter:

Stærke indikationer for, at

virksomhedsrettede indsatser

har en positiv effekt på de unges beskæftigelseschan-

cer.

Der findes indikationer for, at

brobygningsforløb

har en positiv effekt på de unges sandsynlighed for at påbegyn-

de en uddannelse. Dokumentationen er kun fra et enkelt studie, men dette studie er af meget høj kvalitet.

Der er samlet set indikationer for, at

mentorstøtte

til unge har en positiv effekt på de unges uddannelses- og be-

skæftigelsessituation, samt at

psykologisk støtte

har en positiv effekt på fastholdelse af en ungdomsuddannelse

og trivsel.

Der er modstridende resultater vedrørende

uddannelsesaktivering.

Der er ikke foretaget egentlige effektstudier af

uddannelsesvejledning,

som fokuserer snævert på uddannelse.

Der findes indikationer for, at

nytteindsats

har en stærk effekt på de mest ressourcestærke unges overgang til

beskæftigelse og uddannelse.

En overvægt af de fundne studier viser, at

økonomiske incitamenter

kan have en positiv effekt på de lediges ud-

dannelses- og beskæftigelsessituation. Dog er effekten ofte kortvarig.

Konkrete tilbud i kommunen:

De fleste tilbud er sammensat af to eller flere redskaber, der enten benyttes serielt eller parallelt

Da integrationsområdet meget ofte hører under arbejdsmarkedsforvaltningerne i kommunerne, er sondringen

mellem disse områder ikke altid meningsfuld i forhold til indsatsen. Dog er der et lille antal tilbud, der retter sig

eksklusivt mod unge af anden etnisk herkomst end dansk.

Mange tilbud, der omfatter en tværgående indsats, har en delt forankring mellem jobcentret og socialforvaltnin-

gen.

Der kan være en oplevelse af afhængighed af ekstern finansiering til udviklingsprojekter på medarbejderniveau i

kommunerne. Det kan observeres, at mange projekter afvikles, når en evt. ekstern finansiering ophører.

Virksomhedernes rolle i indsatsen:

Der er stor velvillighed fra virksomhedernes side til at indgå i indsatsen for de unge. Virksomhederne efterspør-

ger dog fortsat bistand til det administrative arbejde og en forenklet adgang til kommunerne.

Der er foruden deres reelle interesse i at yde en social indsats gevinster at hente for virksomhederne i indsatsen

i form af branding, rekrutteringskanaler og udvikling af deres HR-kompetencer. Sidstnævnte er ikke i samme

grad som de øvrige synliggjort, hvorfor der kan ligge et potentiale i synliggørelse af den overfor virksomhederne.



162

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse



Nogle virksomheder indtager en meget proaktiv rolle i indsatsen ved at sammensætte deres egne tilbud til de

unge.

Der kan være store gevinster ved at tilbyde en virksomhedsrettet indsats for de 15-17-årige. Det være sig både i

form af afklaring for den unge og ved at kunne skride tidligt ind over for misbrug mv.

Organisering af indsatsen:

Der er forskellige modeller for organisering, men hovedparten af indsatsen har traditionelt ligget i regi af kommu-

nernes arbejdsmarkedsforvaltninger. Mange kommuner har oprettet ungeenheder, der samler indsatsen (UU og

jobcenter).

Der kan med fordel tænkes i et øget samarbejde på tværs af områder og aktører.



Spor 3: Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med de unges uddannelsesforløb

Analyserne under spor 3 er gennemført af konsulenthuset QVARTZ med Epinion som underleverandør.



Analysen peger på, at udfordringerne på området i høj grad udspringer af en manglende helhedstænkning på

tværs af hele området med udgangspunkt i de unge, herunder det lokale samarbejde om overgange, incita-

menterne i finansieringsstrukturen samt de unges incitamenter og støtte.



Det er centralt, at de forskellige relevante kommunale enheder arbejder tæt sammen om de unges forløb og

sikrer, at der sker tilstrækkelig overlevering af den unge mellem aktørerne. Dette skal bl.a. understøtte, at der

undgås perioder med inaktivitet, periodevis eller permanent bortfald af nødvendig støtte samt manglende pro-

gression i den unges forløb.

Der er i dag en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur i, at kommunerne har væsentlige udgiftsforskelle til for-

skellige forberedende tilbud som følge af, at nogle tilbud er statsligt finansieret, mens andre er kommunalt fi-

nansieret. Det bevirker, at økonomi og kassetænkning i nogen grad fortrænger, at de unges uddannelsesfor-

løb styres af faglige hensyn til de unges behov.

Den nuværende struktur giver ikke i optimal grad et incitament til at satse på investeringer i tidlige indsatser

for at undgå samfundsmæssige omkostninger senere. Dette vil kunne løses med en mere ensartet finansie-

ringsstuktur.

Der er variation i de unges økonomiske incitamenter og støttemuligheder (f.eks. bostøtte, mentor, ydelser

mv.), alt efter hvor i systemet de befinder sig, og hvor gamle de er.



I analysen opstilles en række

pejlemærker til forbedringer på området,

herunder bl.a.:

Øget brug af fælles sagsbehandling med udgangspunkt i den unge (eks. fælles struktur mellem UU og job-

center, faste og enkle procedurer for udveksling af elever mellem institutioner samt sikring af en stærk koordi-

nerende struktur mellem uddannelsesinstitutionerne og relevante kommunale aktører).

Gode data og deling af relevant viden mellem aktører,

dels i

samarbejdet omkring overlevering af unge mel-

lem både kommunale aktører og uddannelsesinstitutioner,

dels

i forhold til at understøtte ledelser og vejledere

med relevant ledelsesinformation.

Overgangen fra grundskolen styrkes gennem tidligere indsatser for unge med særlige behov (7.-9. klasse), og

adgangen til forberedende tilbud ensrettes.

Højere grad af ensretning af ydelser på tværs af tilbud.

Finansieringsvilkår ensrettes på tværs af de forberedende tilbud og på tværs af alder.

De forberedende tilbud skal give mulighed for lavere niveauer for bogligt svage unge.

Samtidig skal der blive bedre muligheder for opnåelse af formelle krav til en ungdomsuddannelse.

Øget synlighed og systematik i den løbende opfølgning med forberedende uddannelser.

Kommunale aktører og uddannelser skal understøtte enkelthed for praktikvirksomheder.

163

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag 3. Indsatser for målgruppen i UU og jobcentre

Dette bilag uddyber de nuværende indsatser for målgruppen for de forberedende tilbud i

hhv. Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentrene. Bilaget er udarbejdet af ekspert-

gruppens arbejdsgruppe.

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Ungdommens Uddannelsesvejledning har til opgave at vejlede unge under 25 år om valg af

uddannelse og erhverv. Vejledningen gives i henhold til Lov om vejledning om uddannelse og

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Af formålsbestemmelsen fremgår det

blandt andet, at vejledningen blandt andet skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddan-

nelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte

uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte. UU vejleder både elever i grund-

skolen og elever, der har forladt grundskolen, hvis de ikke er i uddannelse eller beskæftigelse.

Blandt UU’s arbejdsopgaver i formål til målgruppen kan nævnes:

Målgruppevurderinger

UU foretager målgruppevurdering af unge, som ønsker at starte på forskellige uddannelser

og uddannelsesforløb. Det gælder for unge, der vil påbegynde et produktionsskoleforløb, og

unge, der vil starte på kombineret ungdomsuddannelse. Kommunerne (ofte i praksis

UU’erne) foretager lignende vurdering af unge, som ønsker at begynde på en erhvervsgrund-

uddannelse (egu) og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).

Pligt til uddannelse og beskæftigelse for de 15-17-årige

UU monitorerer og faciliterer bestemmelsen om, at 15-17-årige unge har pligt til at være i

uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en

uddannelse. Manglende overholdelse af pligten kan medføre standsning af børne- og unge-

ydelse. Den unges uddannelsesplan, skal derfor indeholde en beskrivelse af, hvordan den

unge opfylder pligten.

UU skal tage kontakt til den unge, hvis den unge falder fra uddannelse eller anden aftalt akti-

vitet, og revidere uddannelsesplanen. Tidsrummet fra den unge falder fra og til UU tager kon-

takt til den pågældende, skal være så kort som muligt og maksimalt udgøre fem dage. Inden

30 dage skal den unges uddannelsesplan revideres, og den unge skal have modtaget et tilbud

om ny aktivitet.

164

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Unge under 25 år

Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ung-

domsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører

et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette UU. Underretning

skal også ske, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for,

at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb.

UU opsøger således unge under 25 år, som hverken er i fuldtidsbeskæftigelse (mindst 30 ti-

mer om ugen) eller i gang med eller har gennemført en ungdoms- eller videregående uddan-

nelse. Vejledningen kan være koordineret med andre kommunale vejledningstilbud. UU kan

også på initiativ fra jobcentret yde vejledning til uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år,

der har fået et uddannelsespålæg.

Jobcentrene

Jobcentrenes indsats til unge under 30 uden uddannelse sker i henhold til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse skal have et uddannelsespålæg, hvis de søger om uddannelseshjælp. Pålægget har til

formål at understøtte den enkelte unges vej mod en uddannelse på almindelige betingelser

via konkrete delmål. Uddannelsespålægget består af tre trin med frister, der fastlægges indi-

viduelt på baggrund af en vurdering af personens forudsætninger.

Åbenlyst uddannelsesparate

De åbenlyst uddannelsesparate vurderes ikke at have barrierer i forhold til at kunne påbe-

gynde en uddannelse med det samme. De visiteres til denne kategori ved første samtale, og

de skal så vidt muligt forsørge sig selv frem til uddannelsesstart og alternativt have nytteind-

sats, men de kan også tilbydes andre former for uddannelsesrettede tilbud, som f.eks. en

uddannelsesmentor.

Uddannelsesparat eller aktivitetsparat

Alle øvrige unge uddannelseshjælpsmodtagere skal som udgangspunkt mødes som "uddan-

nelsesparate" ved første samtale senest en uge efter henvendelsen om hjælp til forsørgelse.

Herefter iværksættes en grundigere visitationsproces, hvor kommunen via indsatser og op-

følgning afklarer den unges ressourcer og behov i forhold til uddannelse. Først tre måneder

efter første henvendelse til kommunen visiteres den unge som enten

uddannelsesparat

eller

aktivitetsparat.

I helt særlige tilfælde, hvor den unge har særligt komplekse udfordringer i

form af helbredsmæssige og sociale barrierer, kan den unge visiteres som aktivitetsparat ved

den første samtale. Uddannelsesparate unge forventes at kunne påbegynde en studie- eller

erhvervs-kompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår med SU e.l. inden for ca. et

år. Aktivitetsparate unge forventes at være længere end et år om at kunne påbegynde en

uddannelse.

165

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Krav til kontaktforløb og tilbud

Alle uddannelseshjælpsmodtagere skal senest en uge efter henvendelsen have første samtale

med jobcentret. For alle uddannelseshjælpsmodtagere gælder endvidere, at første tilbud skal

iværksættes senest en måned efter første henvendelse om hjælp, og der må herefter maksi-

malt gå fire uger mellem hvert tilbud.

For åbenlyst uddannelsesparate gælder, at der efter første samtale afholdes samtaler efter

behov. For andre unge uddannelseshjælpsansøgere gælder, at der skal afholdes to yderligere

samtaler indenfor de første tre måneders ledighed, før der sker visitation som enten uddan-

nelsesparat eller aktivitetsparat, hvorefter der skal afholdes samtaler i det omfang, der er

behov for uddannelsesparate. For aktivitetsparate skal der efter visitationsperioden på tre

måneder afholdes samtaler mindst hver anden måned.

166

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag 4. De forberedende uddannelsestilbud

Det danske uddannelsessystem omfatter en bred vifte af forskelligartede tilbud og forløb,

som tilbydes til unge efter grundskolen. Tilbuddene henvender sig bl.a. til unge, som har brug

for afklaring af uddannelsesvalg, personlig udvikling eller har behov for faglig opkvalificering

forud for en ungdomsuddannelse eller overgang til beskæftigelse. Tilbuddene kan under et

betegnes som

det forberedende område

eller

de forberedende uddannelsestilbud.

Kommissoriet for

ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

identificerer føl-

gende uddannelsestilbud i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser, som

følgelig har dannet afsæt for ekspertgruppens afgrænsning af genstandsfeltet:



Almen voksenuddannelse (avu)



Erhvervsgrunduddannelse (egu)



Forberedende Voksenundervisning (FVU)



Frie fagskoler



Højskole- og ungdomshøjskoleforløb (længerevarende)



Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)



Ordblindeundervisning for Voksne (OBU)



Produktionsskoleforløb



Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)



Ungdomsskoleforløb



Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)



10. klasse (efterskole, friskole og den kommunale 10. klasse, herunder 20/20-ordninger

og eud10)

Tilbuddene varierer i forhold til bl.a. indhold, varighed, målgruppe, formål og forsørgelses-

grundlag mv., jf. tabel 1-4.

Tabel 1 viser tilbud svarende til undervisning på grundskoleniveau. Tabel 2 viser tilbud rettet

mod et optag på erhvervsuddannelser eller beskæftigelse, mens tabel 3 viser forberedende

tilbud, hvor elever opnår afsluttet erhvervskompetence på niveau 3 i Kvalifikationsrammen

for Livslang Læring (jf. Bilag 8). Tabel 4 viser øvrige forberedende tilbud.

167

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tabel 1. Forberedende tilbud på grundskoleniveau, herunder 10. klasses niveau

Tilbud

Efterskole

(10./11. klasse)

Målgruppe

Unge med ni års skolegang.

Indhold, formål og varighed

Undervisningen er på grundskole/10. klas-

ses niveau, svarende til henholdsvis niveau

1 og niveau 2 på den nationale kvalifikati-

onsramme. Skoleåret skal målrettes unge,

som efter grundskolen har behov for yderli-

gere faglig kvalificering og afklaring af

uddannelsesvalg for at kunne gennemføre

en ungdomsuddannelse.

Et forløb varer typisk et år.

Kommunal 10.

klasse

Unge, der efter 9. klasse har

behov for yderligere faglig

kvalificering og afklaring af

uddannelsesvalg for at kunne

gennemføre en ungdomsud-

dannelse.

Der er fri adgang til 10. klasse.

10. klasse består af en obligatorisk del og en del

med valgfrie elementer. Den obligatoriske del

indeholder undervisning bl.a. i dansk, matema-

tik og engelsk, obligatorisk brobygning og en

selvvalgt opgave. Uddannelsesplanen danner

grundlag for undervisningens tilrettelæggelse

og skal anvendes i den løbende vejledning af

eleven om det fremtidige uddannelsesvalg.

Undervisningen er på grundskole/10. klasse

niveau, svarende til henholdsvis niveau 1 og

niveau 2 i kvalifikationsrammen.

Et forløb varer typisk et år.

Tilbyder undervisning og samvær på kurser,

hvis hovedsigte er livsoplysning. Undervis-

ningen skal have en bred almen karakter.

1/3 af undervisningen er praktisk-faglig –

dog stadig med mulighed for at tage folke-

skolens afgangsprøve.

Kan ikke umiddelbart indplaceres i kvalifika-

tionsrammen.

Et forløb varer typisk fra tre mdr. til et år.

Ungdomsskole

heltids-

undervisning

Unge 14-17-årige og en del,

der er lidt yngre og lidt ældre,

når kommunerne finder, at

disse børn og unge kan have

gavn af ungdomsskolens

tilbud.

Målgruppen for avu er:

- Unge voksne, der har forladt

folkeskolen med et resultat, der

ikke gør dem i stand til at gen-

nemføre en ungdomsuddannel-

se.

- Mere modne voksne, som har

behov for at styrke deres grund-

læggende faglige forudsætninger

med henblik på uddannelse,

efteruddannelse, jobskifte mv.

Ungdomsskolens heltidsundervisning er et

undervisningstilbud, som er rettet mod

elever på folkeskolens ældste klassetrin,

som har haft det vanskeligt i folkeskolen.

Niveau 1 i kvalifikationsrammen.

Har til formål at styrke voksnes muligheder

for videre uddannelse og at fremme deres

interesse for at uddanne sig. avu er en

prøveforberedende og kompetencegivende

uddannelse.

Uddannelsen er tilrettelagt som enkeltfag

med varierende varighed og udbydes på

VUC.

Niveau 1-3 i kvalifikationsrammen.

Kommunalt finansieret.

Finansiering og forsørgelse

Efterskoler er statsligt finan-

sieret via taxameter og

statslig elevstøtteordning.

Desuden er der et kommu-

nalt bidrag pr. årselev.

Skolerne opkræver egenbe-

taling, som fastsættes af den

enkelte skole

Frie fagskoler

(husholdnings-

eller håndar-

bejdsskoler)

Elever på frie fagskoler skal

have afsluttet 10 års skole-

gang, 9. klasse eller være fyldt

16 år.

Der er fri adgang for mål-

gruppen.

Frie fagskoler modtager

statstilskud, kommunale

tilskud samt egenbetaling.

Skolerne opkræver egenbe-

taling, som fastsættes af den

enkelte skole. Dog fastsæt-

tes en mindste elevbetaling

på de årlige finanslove.

Egenbetalingen udgør fra ca.

1.000 kr. til ca. 14.000 kr. pr.

uge afhængig af alder og

kursustype.

Kommunalt finansieret.

Almen

Voksen-

uddannelse

(avu)

Uddannelsen er statsligt

finansieret med deltagerbe-

taling.

Elever over 18 år kan få SU.

SU-berettigelse ved mindst

23 timer (flere avu-fag) om

ugen.

168

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Forberedende

Voksenundervis-

ning (FVU)

Kursister over 18 år, som har

basale vanskeligheder i fage-

ne læsning og matematik.

Også muligt for unge under

18 år, hvis de er tilknyttet

AMU-uddannelse, undervis-

ning tilrettelagt på en virk-

somhed m.v.

FVU er en trininddelt fleksibel uddannelse.

Uddannelsen består af tre fag: læsning,

matematik og FVU-start. Læsning og mate-

matik udbydes på forskellige trin med en

varighed på mellem 30 og 60 klokketimer.

Undervisningen er udelukkende færdig-

hedsorienteret. Der er ikke et eksplicit

indgangsniveau.

Uddannelsen udbydes af VUC og driftsover-

enskomstparter og andre voksenuddannel-

sesinstitutioner (f.eks. oplysningsforbund og

sprogcentre).

Formålet er at give voksne mulighed for at

forbedre og supplere deres grundlæggende

færdigheder i læsning, stavning og talfor-

ståelse mv., og at styrke voksnes forudsæt-

ninger for aktiv samfundsdeltagelse.

Undervisningen henvender sig til voksne

ordblinde og foregår på små hold. Kursi-

sterne skal have gennemført undervisnings-

pligten. Uddannelsen udbydes af VUC og

driftsoverenskomstparter (f.eks. oplysnings-

forbund og sprogcentre).

Formålet er at afhjælpe eller begrænse

skriftsproglige vanskeligheder gennem

kompenserende strategier og hensyntagen-

de undervisning.

Et undervisningsforløb kan vare op til 60

klokketimer fordelt på kortere eller længere

tid. Det er muligt at deltage i flere forløb,

såfremt der er progression.

Kan ikke umiddelbart indplaceres i kvalifika-

tionsrammen.

STU er en individuelt tilrettelagt uddannelse

for unge udviklingshæmmede og andre

unge med særlige behov, der ikke kan

gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Uddannelsen indeholder undervisning på

skole, praktisk træning og praktikophold i

virksomheder eller institutioner. Uddannel-

sen varer tre år.

Kan ikke umiddelbart indplaceres i kvalifika-

tionsrammen.

Formålet er personlige, sociale og faglige

kompetencer til en selvstændig og aktiv

deltagelse i voksenlivet.

Uddannelsen er statsligt

finansieret. Kommuner

betaler for kontanthjælps-

modtagere, personer på

uddannelseshjælp og dag-

pengemodtagere i henhold

til bestemmelserne i beta-

lingsloven.

Deltagernes forsørgelses-

grundlag er selvforsørgelse,

SVU, dagpenge og kontant-

hjælp. 18-19-årige unge kan

få SU, når FVU følges sam-

men med avu.

Ordblindeunder-

visning for voks-

ne (OBU)

Kursister, som har opfyldt

undervisningspligten

En obligatorisk test afgør om

den potentielle kursist falder

indenfor målgruppen.

Uddannelsen er statsligt

finansieret. Betalingslovens

bestemmelser gælder ikke

for OBU. Der er ingen delta-

gerbetaling.

Undervisningen er gratis.

Kursister, der er fyldt 20 år,

kan modtage Statens Vok-

senuddannelsesstøtte (SVU),

såfremt de opfylder en

række kriterier.

Uddannelse

for unge med

særlige

behov (STU)

Unge under 25 år, der ikke

selv med specialpædagogisk

støtte vil kunne gennemføre

en ungdomsuddannelse på

ordinære vilkår.

Optag forudsætter målgrup-

pevurdering fra UU.

Kommunalt finansieret.

Eleverne kan ikke søge SU,

men de beholder ydelser,

som de i øvrigt måtte have

ret til.

169

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tabel 2. Forberedende tilbud rettet mod erhvervsuddannelser eller beskæftigelse

Tilbud

eud10

Målgruppe

Målgruppen for eud10

er elever, der er

motiveret for en

erhvervsuddannelse,

men ikke opfylder

adgangsforudsætningerne

til en erhvervsuddannelse

eller er usikre på, om en

erhvervsuddannelse er det

rette valg.

Indhold, formål og varighed

Som led i erhvervsuddannelsesreformen

skal kommunerne – udover den almindelige

10. klasse – tilbyde en erhvervsrettet 10.

klasse (eud10). Kommunerne skal samar-

bejde om eud10 med en institution, der

udbyder erhvervsuddannelse i mindst 30

pct. af undervisningstiden. Der er seks ugers

obligatorisk brobygning til erhvervsuddan-

nelse.

Der er etableret forsøgsordning med eud8

og eud9, hvor fokus i folkeskolens ældste

klasser rettes mod erhvervsuddannelserne.

Undervisningen er på grundskole/10. klasses

niveau, svarende til henholdsvis niveau 1 og

niveau 2 på kvalifikationsrammen.

Forløbet varer et år.

Det er en betingelse, at eleverne opfylder

adgangskravet til eud-grundforløbet ved

start på skoleåret, da eleven følger såvel 10.

klasseundervisning som grundforløbsunder-

visning fleksibelt over skoleåret.

Undervisningen kan tilrettelægges med fag

på niveauer, der fokuserer på overgangskrav

til hovedforløbene.

Undervisningen forventes at svare til niveau

2 i kvalifikationsrammen.

Produktionsskoler tilbyder undervisningsfor-

løb, der er baseret på praktisk arbejde og

produktion. Forløbet er målrettet overgang

til en erhvervsuddannelse eller beskæftigel-

se.

Undervisningen foregår via aktiviteter i

forskellige værksteder, hvor fagligheden

bruges som pædagogisk redskab til udviklin-

gen af personlige og faglige kompetencer.

Formålet er at forbedre de unges mulighe-

der i uddannelsessystemet og på det almin-

delige arbejdsmarked.

Forløb tilrettelægges individuelt og kan

normalt maksimalt vare et år. Kan ikke

umiddelbart indplaceres i kvalifikations-

rammen.

Finansiering og forsørgelse

eud10 er et kommunalt

ansvar og er alene kommu-

nalt finansieret, bortset fra

de seks ugers obligatorisk

brobygning, hvortil der er

aktivitetsafhængige taxame-

tertilskud til ungdomsud-

dannelsesinstitutionerne,

som er finansieret af staten.

20/20-ordning

(kombineret 10.

klasse og 1. del

af erhvervsud-

dannelsernes

grundforløb)

Unge, som efterfølgende

ønsker at fortsætte med en

erhvervsuddannelse, og unge,

som kan profitere af et ander-

ledes 10. klasse skoleår, som

både er teoretisk og praktisk.

Kommunalt finansieret i de

20 uger der vedrører 10.

klasse, bortset fra perioder-

ne med brobygning, som er

finansieret gennem aktivi-

tetsafhængige taxametertil-

skud. Grundforløbet er

finansieret ved statstaxame-

ter til erhvervsuddannelsens

grundforløb (20 uger).

Elever over 18 år kan få SU.

Statsligt finansieret, men

med kommunal bidragspligt.

Elever modtager skoleydelse

(satsen varierer afhængigt af

bopælsstatus samt

over/under 18 år).

Produktions-

skoleforløb

Unge under 25 år,

som ikke har

gennemført en

kompetencegivende

ungdomsuddannelse,

og som ikke

umiddelbart har

forudsætninger for at

påbegynde en sådan

uddannelse.

Optag forudsætter målgrup-

pevurdering fra UU.

170

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tabel 3. Forberedende tilbud med afsluttende erhvervskompetence

Tilbud

Erhvervs-

grund-

uddannelse

(egu)

Målgruppe

Unge under 30 år, der

- bor i kommunen

- ikke er under uddannelse,

herunder i produktionsskolefor-

løb eller i beskæftigelse

- ikke har forudsætninger for

umiddelbart at gennemføre en

anden kompetencegivende

ungdomsuddannelse

Der er fri adgang for målgruppen.

Indhold, formål og varighed

Individuelt tilrettelagt vekseluddannelse,

hvor praktikophold kombineres med fagligt

relevante skoledele i et samlet normalt

toårigt forløb, hvor skoledelen har en

varighed fra 20 til 40 uger. Uddannelsen

kan i særlige tilfælde forlænges med indtil

et års praktikuddannelse.

Forløbet er målrettet overgang til en

erhvervsuddannelse eller beskæftigelse.

Formålet er, at eleverne opnår personlige

og faglige kvalifikationer, som dels giver

adgang til erhvervskompetencegivende

uddannelse, dels giver grundlag for be-

skæftigelse.

Niveau 3 i kvalifikationsrammen.

Uddannelsens varighed er to til tre år.

Formelt erhvervskompetencegivende

uddannelse, som består af skolegang og

erhvervstræning på en arbejdsplads.

Formålet med uddannelsen er at bidrage

til, at eleverne opnår personlige, sociale og

faglige kompetencer, som giver grundlag

for beskæftigelse på det lokale og regiona-

le arbejdsmarked og kan give grundlag for

at fortsætte i kompetencegivende uddan-

nelse. Dertil skal uddannelsen bidrage til

elevernes interesse for og evne til aktiv

medvirken i et demokratisk samfund.

Niveau 3 i kvalifikationsrammen.

Uddannelsen varer op til to år.

Finansiering og forsørgelse

Skoleundervisningen finansie-

res ordinært i henhold til

lovgivningen for de uddannel-

seselementer, der indgår i

uddannelsen. De kommunale

udgifter til egu, bortset fra

udgifter til vejledning, admi-

nistration, elevløn mv., finan-

sieres ved delvis statslig

refusion (MBUL) og via den

kommunale bloktilskudsord-

ning.

Elever får skoleydelse, når de

modtager undervisning, og

elevløn, når de er i praktik.

Kombineret

Ungdoms-

uddannelse

(KUU)

Målgruppen består af unge under

25 år, der:

- har afsluttet 9. eller 10. klasse

eller tilsvarende

- ikke har gennemført en kompe-

tencegivende ungdomsuddannel-

- ikke har forudsætninger for at

påbegynde en erhvervsuddannel-

se eller gymnasial uddannelse

- er motiveret for uddannelse

Statsligt finansieret.

Elever over 18 kan få SU.

171

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Tabel 4. Øvrige forberedende tilbud

Tilbud

Længerevarende

folkehøjskole-

eller ungdoms-

højskoleophold

Målgruppe

Elever der er fyldt 17�½ år (dog

mellem 16�½ og 19 år på

ungdomshøjskolerne).

Fri adgang for målgruppen.

Indhold, varighed og didaktisk tilgang

Tilbyder undervisning og samvær på kurser af

almen bred karakter, hvis hovedsigte er livs-

oplysning, folkelig oplysning og demokratisk

dannelse. Kurserne skal øge elevernes almene,

faglige og personlige kvalifikationer.

Kan ikke umiddelbart indplaceres i kvalifikati-

onsrammen.

Kurserne varer fra en uge til 10 måneder.

Længerevarende ophold kan give point til

kvote 2 på videregående uddannelser.

Finansiering og forsørgelse

Statsligt finansieret. Det er en

betingelse for statstilskud til

en folkehøjskole, at skolen

skal have andre indtægter

end statstilskud. Skolerne

opkræver derfor elevbetaling,

som den enkelte skole selv

fastsætter.

For elever under 18 år ydes et

kommunalt bidrag af bopæls-

kommunen. Bopælskommunen

har endvidere mulighed for at

yde tilskud til nedsættelse af en

elevs egenbetaling.

Statsligt finansieret.

Der ydes statsligt tilskud til

elevstøtte.

Træningsskolens

arbejdsmarkeds-

uddannelser

(TAMU)

Uddannelsessvage unge på 18-30

år, der på grund af særlige sociale

forhold ikke har kunnet opnå en

uddannelse eller job.

Skolen afgør, hvem kan

optages.

TAMU er en særlig tilrettelagt joboriente-

ret uddannelse, der gennemføres med

hovedvægt på praktisk læring under ar-

bejdspladslignende vilkår med udgangs-

punkt i opgaveløsning i form af produktion

og afsætning af varer og tjenesteydelser på

markedsbetingede vilkår.

Undervisningen på TAMU er baseret på

konsekvenspædagogik.

Kan ikke umiddelbart indplaceres i kvalifi-

kationsrammen.

172

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag 5. Placering af uddannelsestilbud

110

Bilag 5a: Erhvervsskoler i Danmark

Antal institutioner: 81

Antal lokationer: 203

7 2

110

Kortene skaber overblik over spredningen i institutionslandskabet, og der kan forekomme afvigelser. Bilaget

er udarbejdet af sekretarietet for ekspertgruppen.

173

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag 5b: VUC i Danmark

Antal institutioner: 24

Antal lokationer: 81 (ekskl. driftsoverenskomstparter)

174

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag 5c: UU-centre i Danmark

Antal institutioner: 56

175

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag 5d: Produktionsskoler i Danmark

Antal institutioner: 83

176

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag 5e: Frie fagskoler og TAMU i Danmark

Frie fagskoler

Antal institutioner: 13

Antal lokationer: 13

TAMU

Antal institutioner: 1

Antal lokationer: 6

177

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bilag 6. Udfoldet anbefalingsområde 6: Ny Forberedende Uddannelse

Ekspertgruppen finder det vigtigt, at der skabes rammer for, at de unge, der ikke påbegynder

en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, får forløb uden omveje og nederlag

frem mod ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Derigennem er det hensigten at reducere

frafald, omvalg og inaktive perioder og medvirke til, at færre unge melder sig som ledige i

beskæftigelsessystemet.

Ekspertgruppen mener ikke, at udfordringsbilledet peger i retning af, at der er behov for at

reducere uddannelsesmulighederne for målgruppen. Tværtimod er der behov for et bredt og

fleksibelt uddannelsestilbud, der imødekommer målgruppens diversitet og forskellige behov.

I dag beror en fleksibel anvendelse af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannel-

sestilbuddene kombineres på tværs af lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De

mange enkeltstående tilbud i et opdelt lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøt-

ter ikke et tværgående blik på de unges behov, smidige overgange og en helhedstænkning i

indsatsen.

6.1 Ekspertgruppen anbefaler en reduktion af kompleksiteten og styrkelse af sammenhæn-

gen og kvaliteten af indsatserne på det forberedende område ved at samordne regler og til-

bud til målgruppen gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse, som integrerer og

erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny ramme-

lov. Det vil endvidere fremme en yderligere professionalisering af feltet, jf. også anbefalings-

område 10.

De eksisterende tilbud for unge under hhv. 25 år og 30 år – produktionsskole, egu, KUU, FVU,

avu og OBU – integreres i det nye tilbud. Det betyder, at disse uddannelsestilbud til den om-

fattede målgruppe nedlægges. Ekspertgruppen finder det vigtigt, at de velfungerende tilgan-

ge og professionelle kulturer indenfor de eksisterende tilbud bevares og videreføres i et nyt

tilbud.

111

Ekspertgruppens anbefalinger i forhold til øvrige uddannelsestilbud i det forbere-

dende område fremgår i slutningen af bilaget.

111

I ekspertgruppens analyser er fundet gode praksisser i det eksisterende forberedende område med kompetente ledelser,

medarbejdere og gode resultater. Desuden dokumenteres effekten af god praksis i forhold til overgangsfrekvenser til videre

uddannelse i f.eks. Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb

(2016) og Rambøll, Analyse af erhvervsgrunduddannelsen (egu) (2016).

178

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Retningslinjer og principper for Forberedende Uddannelse

6.2 Ekspertgruppen anbefaler, at den ny Forberedende Uddannelse udformes efter følgende

principper og retningslinjer:



Den skal tage udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, faglige niveau og po-

tentiale.

Den skal integrere de nuværende tilbuds styrker samt variation i indhold og tilgange

til læring, herunder tilrettelagt med elementer af værkstedsundervisning, praktik og

almene fag i et trygt ungdoms- og læringsmiljø.

Den skal sigte mod beskæftigelse, produktion og uddannelse.

Den skal være fleksibel i sin opbygning, så det tilgodeser spændvidden i de unges fag-

lige niveau og personlige ønsker og behov, så det tilgodeser tilbuddets afklarende sig-

te, så det sikrer progressionen i den enkeltes forløb og baner vejen til gennemført ud-

dannelse eller beskæftigelse.

Den skal give mulighed for, at den enkelte unge kan få et målrettet forløb med klar

progression og med tilhørsforhold til et hold med et socialt og fagligt fællesskab.

Den skal være klar i sit indhold og sigte mod at gøre den unge parat til efterfølgende

at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller

komme i beskæftigelse.



6.3 Ekspertgruppen anbefaler endvidere:



at regler og tilbud til målgruppen samordnes i en rammelov om en ny Forberedende

Uddannelse, der skaber sammenhæng og overblik for de unge og aktørerne i uddan-

nelsessystemet og fremmer en yderligere professionalisering af feltet.



at den Forberedende Uddannelse bygges op med tre linjer med betydelig fleksibilitet

horisontalt (mulighed for at skifte linje og mulighed for at inddrage elementer fra en

anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige på- og afstigningsniveauer) med mulig-

heder for individuel støtte.



at der i den Forberedende Uddannelse etableres en funktion til understøttelse af de

virksomhedsrettede aktiviteter (erhvervsbro).



at der i den Forberedende Uddannelse gøres brug af frivillige og foreninger i lokalsam-

fundet til at skabe et godt uddannelsesmiljø med eksempelvis lektiehjælp, aktivitets-

grupper, støtte til flygtninge/indvandrere mv.



at der i den Forberedende Uddannelse skal ske systematisk og målrettet indsats, så

alle uanset deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle

læsevanskeligheder. Muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres

med andre ungdomsuddannelser.



at optagelse i den Forberedende Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling med

179

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

udgangspunkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en overordnet

vurdering af den unges ønsker og forudsætninger. Dette skitseres nærmere i anbefa-

lingsområde 8 om entydigt myndighedsansvar. Med udgangspunkt i uddannelsespla-

nen udarbejdes en skriftlig forløbsplan, der konkret fastlægger indholdet i den unges

uddannelsesforløb i den Forberedende Uddannelse.

Tabel 1 Forandringer som følge af ekspertgruppens anbefalinger

Før

Lovgrundlag

Institutionsstruktur

Mange love

Efter

En rammelov

Forskellig forankring af tilbud i

En institutionsform som ramme for

forskellige institutionstyper eller faste forløb med progressionsmål og mulighed

institutionssamarbejde

for individuel tilpasning og større inddragelse af

erhvervsliv

Meget varierende institutions-

størrelser og kollegiale miljøer

En afbalanceret størrelse for ungemiljøer og

kollegial udvikling

Institutionsstørrelse

Geografisk fordeling

Variation på tværs af instituti-

Der sikres national uddannelsesdækning med en

onsformer. Det gør sig for nogle geografisk fordeling af institutioner, som rum-

tilbud gældende, at det er tilfæl- mer flere funktioner

digt, om tilbuddet er tilgængeligt

i et lokalområde

Institutioner med ildsjæle og

dygtige praktikere

Ren værkstedsbaseret uden

centralt fastsatte slutmål og

uden mulighed for egen afhol-

delse af prøve i almene fag

Institutionssamarbejde

Ingen fast forankring, individuel

og et skrøbeligt sikkerhedsnet

ved manglende praktikplads

Institutioner med ildsjæle, dygtige praktikere og

miljøer, der over tid kan udvikle en samlet pro-

fessionalitet

Værkstedsundervisning integrerer almen un-

dervisning i praksis, og linjen bygges op med

løbende progression

Funktionen indgår i den Forberedende Uddan-

nelse

Den praksisbaserede læring i erhvervslinjen

integrerer almen undervisning i praksis, der

skabes fast forankring via hold, og der er mulig-

hed for at fortsætte forløb i f.eks. produktions-

skolelinjen, hvis manglende praktikplads

Undervisningen i almene fag i almenlinjen gøres

praksisnært og skal bygge på konkrete og virke-

lighedsnære situationer/indhold. Linjen bygges

op med løbende progression, og ved manglende

progression kan mål og linje justeres

Ordblindeundervisning bliver en mulighed som

en integreret del af den unges forløb i alle linjer

Mulighed for SPS på alle linjer

Medarbejdere

Produktionsskole

KUU

egu

FVU/avu

Skolastiske rammer uden prak-

sisnærhed. Forløb kan gentages,

selv om der ikke er eller er be-

grænset progression

Selvstændigt uddannelsestilbud

på VUC

Forskelligartet mulighed for SPS

(f.eks. ikke muligt på avu)

OBU

SPS

180

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Den Forberedende Uddannelse skal være overskuelig for den unge og favne hele målgrup-

pen, jf. nedenfor. Uddannelsesforløbet i den Forberedende Uddannelse skal tage udgangs-

punkt i den enkelte unges forudsætninger og potentiale. Det skal være klart i sit indhold og

sigte mod at gøre den unge parat til ef-

”Den røde tråd i god praksis for både avu og produkti-

terfølgende at påbegynde og gennemføre

onsskoleforløb synes således at være en helhedsorien-

teret tilgang til arbejdet med de unge, der tager afsæt i

en erhvervsuddannelse eller gymnasial

en anerkendelse af, at en vellykket indsats mod at

uddannelse, alternativt for en mindre

styrke de unges faglige kompetencer er en indsats, der

samtidig håndterer eller tager højde for de mange

gruppe af unge gennemføre det kompe-

andre udfordringer, som de unge kæmper med. Samti-

tencegivende modul 3 i Forberedende

dig synes fleksibilitet og differentiering i tilrettelæggel-

Uddannelse, jf. yderligere nedenfor, eller

sen af arbejdet at være nøgleord, idet den samlede

gruppe af henholdsvis avu-kursister og produktions-

komme i beskæftigelse. For nogle af ele-

skoledeltagere dækker over flere segmenter af unge

verne skal der være mulighed for at tileg-

med forskellige kapaciteter og behov”.

ne sig erhvervskompetence svarende til

Kilde: Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af

de nuværende KUU, egu og PBE.

avu og produktionsskoleforløb, Deloitte (2016)

Ekspertgruppen er desuden opmærksom på de effektstudier, der viser, at tidlig udskillelse af

børn og unge i specialtilbud kan øge uligheden. Der er en løfteevne i at lade svagere elever

være på hold med stærkere elever.

112

I folkeskolen er der stort fokus på inklusion, men efter

9. klasse bliver de svage elever udskilt i forskelligartede forberedende tilbud i det nuværende

system. I forbindelse med etablering af den Forberedende Uddannelse skal der være særlig

opmærksomhed på, at tilbuddet skal have en sådan bredde, at det ikke bliver et særtilbud.

Her kan især relationerne til erhvervslivet og kulturlivet være vigtige løftestænger.

I det følgende gennemgås ekspertgruppens anbefalinger til målgruppe, opbygning og indhold

af Forberedende Uddannelse.

Figur 1 illustrerer en strukturmodel for ekspertgruppens anbefalinger for at skabe bedre veje

til en ungdomsuddannelse for dem, der ikke har forudsætninger til at gå den lige vej, og for

at føre til mindre dobbeltuddannelse. Pilene angiver således de tilsigtede elevbevægelser og

ikke de nuværende faktiske elevbevægelser.

112

Læs om udfordringerne i hhv.

selective

comprehensive

school systems i studierne: “School Tracking and

Development of Cognitive Skills” af Kerr, Pekkarinen, Uusitalo (2013) og “DOES EDUCATIONAL TRACKING AF-

FECT PERFORMANCE AND INEQUALITY? DIFFERENCES- IN-DIFFERENCES EVIDENCE ACROSS COUNTRIES” af

Hanushek og Wössmann (2006).

181

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 1 Forberedende Uddannelse i den overordnede uddannelsesstruktur

Arbejdsmarked

Videregående uddannelser

Erhvervs-

uddannelser

Forberedende

Uddannelse

Gymnasiale

uddannelser

Grundskole

Målgruppe for den Forberedende Uddannelse

Den Forberedende Uddannelse henvender sig til unge under 30 år, der kan profitere af den

nye Forberedende Uddannelses indhold, så de opnår grundlæggende faglige, personlige og

sociale kompetencer til at tage en uddannelse, komme i beskæftigelse og udvikle interesse

for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Det er unge, der ikke umiddelbart har mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse,

en gymnasial uddannelse eller komme i beskæftigelse, og som kan have varierende behov for

afklaring, opkvalificering og motivation mv. i forhold til videre uddannelse og beskæftigelse.

Flygtninge og indvandrere, som har gennemført en danskuddannelse, forventes i særlig grad

at kunne profitere af det dansksprogede arbejdsmiljø, hvor begreberne bliver håndgribelige.

Et forløb i den Forberedende Uddannelse kan eventuelt gennemføres forud for et IGU-forløb,

eller skoleundervisningen i IGU kan gennemføres på modulerne.

Målgruppen er således:



unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, for hvem kommunen efter

grundskolen har vurderet, at Forberedende Uddannelse er den bedste vej til uddannelse

eller beskæftigelse, og som følgelig er anbefalet hertil



unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse eller er uden beskæftigelse, for hvem

kommunen i uddannelsesplanen har vurderet Forberedende Uddannelse som den bedste

vej til uddannelse og beskæftigelse

182

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Målgruppen omfatter således alle unge, der burde have eller har gennemført grundskolen,

men som ikke er fortsat i uddannelse eller beskæftigelse på eget initiativ. Det giver en stor

aldersspredning, der skal tages højde for ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisnin-

gen.

Den Forberedende Uddannelse er således et tilbud til unge under 30 år, som ikke er i en or-

dinær uddannelse eller beskæftigelse

113

, og som ikke har gennemført en ungdomsuddannel-

se eller umiddelbart har forudsætningerne herfor.

Målgruppen favner unge i alderen 15-29 år, herunder unge under 30 år med uddannelsespå-

læg, som kommunen visiterer til tilbuddet. Dermed sikres sammenhæng til indsatsen for un-

ge på beskæftigelsesområdet.

Målgruppen favner

ikke

unge under 30 år i uddannelse eller beskæftigelse, der har brug for

et eller flere enkeltfag parallelt med deres hovedbeskæftigelse. For denne gruppe vil uddan-

nelsesbehovet dækkes af alment og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Målgruppen udgør en heterogen gruppe af unge, der har mange forskellige erfaringer med

uddannelsessystemet med sig, ligesom de har forskellige grader af faglige, sociale og person-

lige udfordringer. Aldersspændet fra 15 til 29 år kræver opmærksomhed i forhold til at skabe

et ungemiljø og samtidig tilbyde relevante forløb for den ældste del af målgruppen.

Dertil kommer, at målgruppen i meget varierende grad har tanker og planer i relation til de-

res fremtidsmuligheder og -valg. Den Forberedende Uddannelse skal derfor rumme en høj

grad af fleksibilitet og omfatte støttefunktioner, der på målrettet og tryg vis bringer den unge

videre til en ungdomsuddannelse (som udgangspunkt en erhvervsuddannelse) eller beskæfti-

gelse, jf. nedenfor om indhold og struktur.

Optagelse i den Forberedende Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling med udgangs-

punkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en overordnet vurdering af den

unges ønsker og forudsætninger.

Den konkrete vurdering af de henviste unges forudsætninger som grundlag for tilrettelæggel-

se af et målrettet uddannelsesforløb foretages af den kommunale ungeindsats sammen med

den unge med inddragelse af institutionen for Forberedende Uddannelse, jf. anbefalingsom-

råde 3 om individuel uddannelsesplan og afsøgningsforløb.

113

Undtaget er også unge på førtidspension.

183

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Med udgangspunkt i uddannelsesplanen udarbejdes en skriftlig forløbsplan, der konkret fast-

lægger indholdet i den unges uddannelsesforløb i Forberedende Uddannelse.

Fastlæggelsen af den individuelle forløbsplan varetages af den Forberedende Uddannelse

sammen med den unge og eventuelt med inddragelse af den kommunale ungeindsats, hvis

dette er nødvendigt i forhold til ændring af den overordnede uddannelsesplan mv.

Formål og mål

Den Forberedende Uddannelse sigter mod at bibringe de unge afklaring, motivation, kund-

skaber, dannelse og færdigheder for at fremme deres mulighed for at gennemføre en ung-

domsuddannelse, deltage i arbejdslivet samt styrke deres personlige myndighed og demokra-

tiske dannelse.

Den Forberedende Uddannelse skal således sikre, at de unge tilegner sig grundlæggende for-

udsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og opnå beskæftigelse. For

den del af målgruppen, der i dag gennemfører egu og KUU, skal der være mulighed for at

opnå et uddannelsesbevis som erhvervsassistent. For hvert modul skal den unge tilegne sig et

kompetencebevis med meritgivende dele.

Den Forberedende Uddannelse skal skabe rammer for, at de unge får relevante erfaringer,

herunder med erhvervsrettede områder. Den skal skabe rum for nysgerrighed og styrke de

unges handlekompetence, så de udvikler tillid til egne muligheder. Uddannelsen skal udfor-

dre de unge til vedholdenhed og aktiv deltagelse i forpligtende arbejdsfællesskaber. Skolemil-

jøet kan åbne sig for det lokale foreningsliv på en sådan måde, at foreningernes fællesskaber

bliver præsenteret for målgruppen.

Afklaringen understøttes gennem alle moduler ved at give de unge praksiserfaringer, som

kan danne grundlag for et fagligt, personligt og socialt bæredygtigt forløb målrettet uddan-

nelse og beskæftigelse. Grundlæggende faglig, personlig og social dannelse og modning er en

integreret del af et forløb på den Forberedende Uddannelse.

Motivation gennem læring, fagligt relevante mestringsoplevelser, fællesskab og støtte

Den Forberedende Uddannelse skal balancere to ambitioner og intentioner:

1. Vigtigheden af at tage individuelle hensyn, møde den enkelte unge, hvor vedkommende

er, nærmeste udviklingszone osv.

2. Løfte det forberedende områdes status og give de unge merit og kvalificering af den læ-

ring og de aktiviteter, der finder sted inden for området, og som kan bygge videre på den

enkelte unges kompetenceprofil gennem det tilrettelagte uddanneles/ beskæftigelsesfor-

løb

184

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Med dette in mente skal de unge i den Forberedende Uddannelse mødes af tilpassede krav

og forventninger, herunder tydelige mål og feedback, med passende udfordrende opgaver

som omdrejningspunkt. Det skal fremme de unges oplevelse af, at det betyder noget, at de

møder op, deltager aktivt og selv har ansvar. Mange unge i målgruppen mangler fagligt rele-

vante mestringsoplevelser. Den Forberedende Uddannelse skal give mulighed for mestrings-

oplevelser i erkendelse af, at motivation i høj grad er et resultat af læring og faglige udfor-

dringer og ikke alene en forudsætning for læring.

Oplevelsen af anerkendelse, og at uddannelsen betyder noget, skal desuden fremmes ved at

forløbet afsluttes med et kompetence- eller uddannelsesbevis.

Samtidig skal de unge mødes af et trygt og understøttende miljø. Det vil desuden virke

fremmende for de unges tryghed, motivation og læring, at organiseringen af uddannelsestil-

buddet understøtter et arbejdsfællesskab og et ungdomsmiljø med både faglige og sociale

fællesskaber. Endvidere skal de unge, der måtte have særlige behov herfor, modtage den

nødvendige personlige og faglige støtte i sit forløb. Centralt heri står relationen til den faglige

lærer/værkstedslærer, både i forhold til elevens tryghed og opnåelse af faglige mål.

114

Den

Forberedende Uddannelse skal både i den faglige undervisning og i sit øvrige virke sikre, at

den enkelte elev får en vejledning, der medvirker til høj overgangsfrekvens til ungdomsud-

dannelse eller beskæftigelse.

115

Det er centralt, at denne støtte ikke udgrænser den unges eget ansvar. Tværtimod skal ud-

dannelsesplanen, jf. nedenfor, understøtte, at den unge selv får mulighed for og griber an-

svaret for sit uddannelsesforløb og dets mål med opbakning fra den faglige læ-

rer/værkstedslærer. Eventuelt understøttet af en gennemgående støtteperson og gode mu-

ligheder for øvrig støtte.

114

115

Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb (2016)

Det faglige arbejde kan i sig selv være med til at afklare, om den pågældende branche er noget for den unge jf. KORA,

EVA og SFI, Indhold, værktøj og metoder (2016)

185

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Struktur og fleksibilitet i Forberedende Uddannelse

Linjer og moduler

Den Forberedende Uddannelse skal være fleksibel i sin opbygning, så det tilgodeser spænd-

vidden i de unges faglige niveau og personlige ønsker og behov, så det tilgodeser uddannel-

sens afklarende sigte og baner vejen til gennemført uddannelse eller beskæftigelse. På den

baggrund anbefaler ekspertgruppen et uddannelsestilbud bygget op med tre linjer med be-

tydelig fleksibilitet horisontalt (mulighed for at skifte linje og mulighed for at inddrage ele-

menter fra en anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige på- og afstigningsniveauer), med

muligheder for individuel støtte.

Indholdet i den Forberedende Uddannelse bygges op om følgende linjer:



Almenlinjen: Teoretisk undervisning kombineret med praksis samt kombinationsforløb.



Produktionsskolelinjen: Produktion i værksted kombineret med teori.



Erhvervslinjen: Praktik i ordinær virksomhed kombineret med teori.

Indholdet i linjerne skal tones, så de på forskellig vis forbereder den unge til at gennemføre

en ungdomsuddannelse eller komme i varig beskæftigelse.

De tre linjer bygges op af elementer, der sammensættes i forskellige moduler, hvor hvert

modul har en række slutmål. Modulerne vil med forskellig vægtning og toning omfatte teori

og praksis. Dertil skal der være fokus på de unges livssituation, så de tilegner sig nødvendig

dannelse i forhold til f.eks. privatøkonomi og livsførelse.

Modulopbygningen skal sikre, at den unge kan skifte linje undervejs, og at der vil være for-

skellige ’indgangsniveauer’ og ’afgangsniveauer’. Den unge afslutter forløbet, når det som en

del af opfølgningen på uddannelsesplanen sammen med den enkelte unge vurderes, at den

unge er klar til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse, komme i beskæftigelse

eller gennemføre en gymnasial uddannelse. Modulopbygningen tilgodeser løbende ind- og

udslusning, så det undgås, at den unge har pauser op til start og efter at have gennemført

linjen.

Linjerne indrettes, så de unge, der følger en linje, oplever at indgå i et fællesskab. Det

overordnede forløb i linjen ligger gennem modulstrukturen fast, men der indbygges

individuel varighed for det samlede forløb, herunder af- og påstigningsniveau, ligesom der vil

være mulighed for individuel tilpasning i forhold til praktik, kombinationsforløb, valgfag,

elementer fra andre moduler og støtte. Den unge, der kun har behov for et kortere forløb,

påstiger det aktuelle modul og afslutter, når den nødvendige kompetence er opnået.

186

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Opbygningen med moduler skal strukturere tilbuddets indhold, skabe afgrænsede perioder

med fokus på den unges progression og samtidig befordre, at der kan skabes gode elevrelati-

oner og undervisningsmiljøer. De endelige modullængder og slutmål fastsættes centralt, jf.

dog yderligere om varighed nedenfor.

For de unge, der af kommunen vurderes at have behov for en uddannelsesrettet indsats i be-

skæftigelsessystemet, dvs. unge, der modtager uddannelseshjælp, og som kommunen ikke

henviser til Forberedende Uddannelse, vil modulerne i de tre linjer dog kunne anvendes som

aktive tilbud af jobcentrene på lige fod med øvrige tilbud i det omfang, det vurderes relevant.

Det kan f.eks. være et modul på almenlinjen, som vil svare til de nuværende regne-/skrive- og

læsekurser (FVU-undervisning).

Udgangspunktet for den beskæftigelsesrettede indsats er typisk, at den unge søges inklude-

ret i almindelige uddannelsesmiljøer og på arbejdspladser med relevant støtte, og at der sig-

tes efter den korteste vej til uddannelse og job for den enkelte unge. Indholdet tilpasses den

enkelte unge, så der sikres den mest målrettede vej til uddannelse eller job.

Progression og kompetenceniveauer

Det forberedende område rummer spændvidden fra under niveau 1 til niveau 3 i kvalifikati-

onsrammen for livslang læring (se Bilag 8), herunder fra FVU-niveau til E/D-niveau i almene

fag.

Figur 2 Modulernes kompetenceniveauer

Almenlinjen

2/3 teori -

1/3

praksis

Produktionsskolelinjen

2/3 produktion

1/3

teori

Erhvervslinjen

2/3

praktik

1/3

teori

Modul 3

K-niveau 3

Modul 3

K-niveau 3

Almene fag

K-niveau 2

Almene fag

K-niveau 1

Basismodul

FVU-niveau

Modul 2

K-niveau 2

Modul 2

K-niveau 2

Modul 1

K-niveau 1

Modul 1

K-niveau 1

Basismodul

Faglig introduktion

Afsøgningsforløb

Figuren angiver kvalifikationsniveauer og ikke den tidsmæssige længde af linjer eller moduler.

Den procentmæssige vægtning af teori/praksis/produktion er alene vejledende.

K-niveau refererer til niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang læring.

187

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

De rent forberedende dele af tilbuddet består af basismodul samt modul 1 og 2. Langt stør-

stedelen af de unge vil således gennemføre et forløb op til og med niveau 2. Modul 3 er er-

hvervskompetencegivende på produktionsskolelinjen og erhvervslinjen, dvs. med niveau 3

opnår den unge mulighed for direkte at opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedets som ’er-

hvervsassistent’. En mindre andel af unge i målgruppen vil følge et forløb til og med niveau 3.

Nogle unge vil have behov for at starte på basismodulet/faglig introduktion, mens andre un-

ge vil påbegynde deres forløb på niveau 1 eller 2. Indgangsniveau og forventningerne til ud-

gangsniveau skal fastlægges i den unges uddannelsesplan.

For de unge, hvis mål med Forberedende Uddannelse er at opnå erhvervskompetence sva-

rende til det nuværende egu, skal der være mulighed for at forlænge sidste modul ud over

den normerede tid med et praktikforløb, hvis dette vurderes nødvendigt for at opnå de fast-

lagte praktikmål, som sandsynliggør efterfølgende beskæftigelse.

De tre linjers slutmål er niveau 2 og 3 i kvalifikationsrammen og skal føre til:



Faglige kompetencer til at varetage ufaglærte jobs på et kvalificeret grundlag svarende til

erhvervsassistent.

Faglige kompetencer til fortsat uddannelse.

Sociale og personlige kompetencer til at indgå på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. udgø-

res af kompetencer til mødestabilitet, samarbejde og god omgangstone samt styrket selv-

tillid og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber.

Basismodul

Det første modul – basismodulet – introducerer og giver kendskab til det faglige arbejdsfæl-

lesskab i linjen. Det skal skabe det faglige engagement og skabe motivation for uddannelse

og beskæftigelse. Der tages udgangspunkt i den unges individuelt udarbejdede uddannelses-

plan og forløbsplan, som eventuelt er justeret og suppleret efter afsluttet afsøgningsforløb.

Her tænkes blandt andet på eventuel afdækning af særlige støttebehov, herunder special-

pædagogisk støtte.

Basismodulet skal have særligt fokus på udvikling af demokratisk dannelse og IT-dannelse.

Som et hold på basismodulet kan der oprettes målrettede forløb mod eud, hvor faglige, per-

sonlige og sociale mål indgår tillige med evt. certifikater, praktik, grundfagsundervisning og

overgang via kombinationsforløb.

Basismodulet skal også medvirke til, at eleven bliver yderligere afklaret vedrørende slutmålet

for sit uddannelsesforløb, hvad dette indebærer og får en vis indsigt i hvilken beskæftigelse,

som uddannelsen giver mulighed for. På baggrund af dette, er det muligt på et rimelig kvalifi-

188

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

ceret grundlag eventuelt at foretage et omvalg tidligt i forløbet, så der ikke sker unødig for-

længelse af det samlede forløb.

Uddannelsesplanen skal definere individuelle progressionsmål for elever på basismodulerne.

Det forudsættes ikke, at alle elever skal igennem alle niveauer, men hver elev skal påbegynde

på det niveau, der modsvarer elevens forudsætninger, ligesom eleven skal afstige på det ni-

veau, der modsvarer elevens mål med forløbet i overensstemmelse med elevens uddannel-

sesplan.

Kompetencebevis og uddannelsesbevis

Den individuelle uddannelsesplan og forløbsplanen fastsætter mål de for faglige, personlige

og sociale kompetencer, eleven skal søge at opnå under forløbet. På baggrund af de fastsatte

mål arbejder elever og lærere systematisk med dokumentation af læringen med henblik på at

fastholde og synliggøre progression.

Ved forløb på mere end 12 uger udsteder institutionen et kompetencebevis i forbindelse

med afslutning af elevens forløb. Kompetencebeviset skal dokumentere opnåede faglige

kompetencer samt eventuelt de dertil knyttede sociale og personlige kompetencer. Der ud-

vikles en taksonomi og vejledning inden for hvert erhvervstema til vurdering af de opnåede

kompetencer.

Ved afslutning af en linje med afsluttende prøver på kvalifikationsniveau 3 udstedes et ud-

dannelsesbevis med angivelse af det relevante erhvervstema og beskrivelse af opnået viden,

færdigheder og kompetencer. Endvidere kan eventuelle certifikater og eksamenskarakterer

fremgå. Kompetencebeviset og uddannelsesbeviset skal kunne danne grundlag for merit på

ungdomsuddannelser.

Varighed

Tilbuddet er bygget fleksibelt op, så varigheden af den enkelte unges forløb i vid udstrækning

er tilpasset den unges behov. Varigheden af de unges forløb, herunder indgangsniveau, fast-

lægges af kommunen sammen med den unge og med inddragelse af institutionen for Forbe-

redende Uddannelse. Den samlede varighed skal tage udgangspunkt i en vurdering af den

unges faglige, personlige og sociale forudsætninger samt det mål, der fastlægges i den unges

uddannelsesplan i dialog med den unge.

Nogle elever vil have behov for forløb af kortere varighed end et halvt år, f.eks. for at forbed-

re deres niveau i dansk og/eller matematik for at opfylde adgangskravene til f.eks. en er-

hvervsuddannelse. Der vil også være mulighed for f.eks. at overgå til en erhvervsuddannelse

eller beskæftigelse, før en linje er afsluttet, hvis den unge er klar hertil. Andre unge vil have

behov for forløb af længere varighed end et halvt år. Den maksimale varighed for et forløb er

189

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

to år, hvor målet er at opnå erhvervskompetence på niveau 3 i kvalifikationsrammen. En

mindre del af de unge vil følge forløb til niveau 3. Ekspertgruppen anbefaler, at der skal være

mulighed for at opnå dispensation til fortsat deltagelse i Forberedende Uddannelse, hvorved

uddannelsesplanen justeres i dialog med den unge.

Den unges forløb sammensættes af moduler med normerede varigheder i forhold til ind-

gangsniveau og mål for forløbet. Basismodulet foreslås at have en varighed på 20 uger med

opstart (mindst) to gange årligt, men med mulighed for løbende optag. Efter basismodulet

fortsætter den unge i en ungdomsuddannelse, i beskæftigelse eller fortsætter i en af de tre

linjer.

De øvrige moduler fører samlet set til slutmålene for hver linje. Hvert modul foreslås en va-

righed på op til 20 uger.

Tidligere kunne de unge tage nye grundforløb på erhvervsuddannelserne mange gange uden

at komme længere end dertil. Nu kan der være en risiko for, at FVU og avu overtager denne

karusselfunktion. Ekspertgruppens anbefalinger minimerer risikoen for noget tilsvarende ved

at placere ansvaret for adgangen til Forberedende Ungdomsuddannelse hos den kommunale

ungeindsats og ved at sikre, at der er fokus på progression i den Forberedende Uddannelse.

De unge udelukkes ikke fra at gentage et forløb, men der sikres et vedvarende fokus på pro-

gression via udprøvning efter moduler samt kommunal anbefaling og medfinansiering.

Indhold i de tre linjer

Undervisningen på linjerne fordeles på forskellige temaer, som defineres og udbydes på bag-

grund af strukturerne og behovene i det lokale erhvervsliv og uddannelsesmuligheder. Un-

dervisningen tilrettelægges med henblik på, at eleven bliver afklaret og kvalificeret i forhold

til efterfølgende uddannelse og/eller beskæftigelse.

Alle, der optages i den Forberedende Uddannelse skal uanset bagage og udfordringer opnå

grundlæggende kompetencer i dansk og matematik. Dette følger af, at grundlæggende kom-

petencer i dansk og matematik er en forudsætning for at blive optaget på en ungdomsud-

dannelse

116

og for i almindelighed at kunne begå sig og deltage i samfundslivet i øvrigt. Un-

dervisningen i matematik og dansk kan i forskellig grad have en praktisk tilgang, men skal i sit

udgangspunkt tilbyde et alternativ til meget ”skolebaserede” undervisningsformer, som

mange i målgruppen ikke har gode erfaringer med.

117

I den forbindelse skal nye bekendtgø-

116

117

For ny mesterlære er der ikke et karakterkrav for at påbegynde en erhvervsuddannelse.

KORA, EVA og SFI, Indhold, værktøj og metoder (2016)

190

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

relser sikre, at mål, indhold og tilrettelæggelse af de almene fag, herunder dansk og matema-

tik, bliver praksis- og fagorienteret.

De tre linjer er opbygget med hhv. værkstedsfag, praktik på ordinære arbejdspladser og al-

mene fag i varierende grad og med forskellig toning. Værkstedsfag og praktik skal bibringe

eleverne faglig dannelse og grundlæggende dyder, som vedholdenhed og ihærdighed samt

færdigheder på arbejdsmarkedet.

De almene fag udbydes på niveau med FVU og avu og skal bibringe eleverne grundlæggende

kundskaber i almene fag. Erhvervslivet bidrager med virksomhedspraktik og kan eventuelt

understøttes deri ved finansiering af en virksomhedsmentor. Der udarbejdes en vejledende

beskrivelse af niveauet for de nødvendige kompetencer hos virksomhedsmentor.

Linjerne danner rammer for indhold, mål og holddannelse. I tilrettelæggelsen af den enkelte

elevs forløb vil det være muligt at samlæse almene fag og værkstedsundervisning på tværs af

linjer.

I særlige tilfælde skal det være muligt at tilbyde elever med behov for en kortere dag.

Der skal være mulighed for, at praktik og øvrigt samarbejde med virksomheder i alle linjer

skal kunne tilpasses den lokale eller regionale erhvervsstruktur, herunder klynger. Det skal

give det bedst mulige grundlag for at sikre skolerne bedst mulige betingelser for samarbejde

med erhvervslivet og give eleverne bedst mulige praktikmuligheder. Derudover skal praktik-

forløbene tilpasses elevernes mål og ønsker i overensstemmelse med deres uddannelsesplan.

Tilsvarende skal værkstedsundervisningen give mulighed for synergi i forhold til praktikmu-

ligheder mv. med udgangspunkt i den lokale eller regionale erhvervsstruktur.

Læringsmål på produktionsskolelinjen og erhvervslinjen skal hænge sammen, så eleverne kan

skifte mellem værkstedsundervisning (produktionsskolelinje) og praktik i en virksomhed (er-

hvervslinje).

191

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Almenlinje

Undervisningen skal bygge på undervisningsdifferentiering, navnlig på basismodulet på al-

menlinjen, der rummer hvad der svarer til FVU-trin 1 til FVU-trin 4. På basismodulet skal der

også udbydes dansk for tosprogede (svarende til FVU for tosprogede). Her skal der trækkes

på de gode erfaringer fra VUC, hvor blandt andet UPGRADE

118

kan bidrage med relevante

metoder.

Figur 3: Almenlinjen

2/3 teori,

1/3 praksis

Tilrettelæggelsen af undervisningen på almen-

linjen vil tage udgangspunkt i konkrete og vir-

kelighedsnære situationer. Slutmålet for al-

menlinjen er, at eleven opnår kompetencer til

at blive optaget på en erhvervsuddannelse

eller en gymnasial uddannelse.

Basismodul

FVU-niveau

Dansk for tosprg.

Dansk

Matematik

Modul 1

K-niveau 1

Dansk for tosprg.

Dansk

Matematik

Engelsk

Hist./samf.

Naturvidenskab

Modul 2

K-niveau 2

Dansk for tosprg.

Dansk

Matematik

Engelsk

Hist./samf.

Naturvidenskab

Praktik, valgfag, komb.-forløb, ordblindeundervisning, SPS

Efter basisforløbet vil det for nogle af de unge, som kommer direkte fra grundskolen, være

mulighed for efterfølgende at begynde enten erhvervsuddannelsernes grundforløb 1. eller 2.

del, mens det for de øvrige vil være grundforløbets 2. del, der er målet. Som følge heraf vil

den praktiske afklaring hen imod fag/fagområde være en central del af basismodulet.

Formålet er at kvalificere generelt til en ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelse eller

gymnasial uddannelse). Undervisningen vil primært være bygget op om undervisning i almen-

faglige fag. Sekundært skal eleverne have mulighed for at omsætte elementer fra den teore-

tiske undervisning i praksis. Undervisningen skal således have en praksisorienteret toning.

Konkret vil linjen bestå af:



Undervisning i almene fag: dansk, dansk som andetsprog, engelsk, historie, matematik,

naturvidenskab og samfundsfag. Udbuddet skal sikre adgang til HF og andre gymnasiale

uddannelser. Afgrænsede dele heraf kan udbydes som e-læringskurser.



Understøttende praksisundervisning med en tydelig kobling til de almene fag.



Praktikforløb i en virksomhed kan erstatte praksisundervisningen helt eller delvist.



Der kan indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Kombinationsfor-

løb kan både indgå med meritgivende dele og indgå som en del af et udslusningsforløb.



Der vil være en obligatorisk prøve/eksamen ved afslutning af hvert fag med henblik på at

kunne dokumentere opfyldelse af adgangskravet for optagelse på en ungdomsuddannel-

se. Der vil være tre eksamensforsøg inkl. supplerende undervisning op til reeksamen. Ek-

samensformen skal afspejle den praksisorienterede toning og understøtte fleksible af-

118

KVUC har i samarbejde med parter på tværs af Region Hovedstaden udviklet nye målrettede faglige forløb,

der giver deltagerne et fagligt løft i dansk og matematik og styrker de studiemæssige og personlige kompeten-

cer, der er forudsætning for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Følgeforskning fra KORA peger på, at Up-

grade-forløbene er en god model til at få udsatte unge videre i uddannelse.

192

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

slutningstidspunkter/afslutning flere gange om året. Det kan f.eks. ske ved en elektronisk

prøve med karaktergivning og ved en praksisorienteret prøve, som vurderes bestået/ikke

bestået.

Linjen erstatter FVU og avu for unge i målgruppen.

Produktionsskolelinje

På produktionsskolelinjen er værkstedsundervisningen – med den nødvendige teoretiske

undervisning i tilknytning hertil – det pædagogiske udgangspunkt. Den teoretiske undervis-

ning skal være af betydeligt omfang og i størst mulig omfang integreres med det praktiske

arbejde. Som i det nuværende produktionsskoletilbud, skal værkstedsundervisningen tage sit

udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsæt-

ning af varer og tjenesteydelser. På basismodulet skal eleven styrke sine personlige, sociale

og faglige kompetencer og indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab for dermed at skabe

grundlag for socialiseringen til og forståelsen for fag og arbejdsliv. Linjen skal hente inspirati-

on fra de mest vellykkede produktionsskoleforløb.

119

Efter basisforløbet vil det for nog-

Figur 4: Produktionsskolelinjen

2/3

produktion, 1/3

teori

Modul 3

Modul 1

Modul 2

Basismodul

le af de unge, som kommer direk-

K-niveau 3

K-niveau 1

K-niveau 2

FVU-niveau

Værksted

te fra grundskolen, være mulig-

Fagteori

hed for efterfølgende at starte på

Dansk for tosprg.

Dansk

erhvervsuddannelsernes grund-

Matematik

forløbs 1. eller 2. del, mens det

Praktik, valgfag, kombinationsforløb, ordblindeundervisning, SPS

for de øvrige vil være grundforlø-

bets 2. del, der er målet. Som følge heraf vil den praktiske afklaring hen imod fag/fagområde

være en central del af basismodulet.

Formålet er primært at forberede til fortrinsvist erhvervsuddannelse og sekundært at give

grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Linjen vil have en praktisk tilgang til læring

med nødvendighed og arbejdsfællesskab som centrale elementer. Konkret vil linjen bestå af:



Værkstedsundervisning med reel produktion af varer og tjenesteydelser med afsætning

som mål. Undervisningen tilrettelægges inden for bestemte fagområder, der er rettet

mod erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. En del af de faglige mål kan være erhvervel-

se af certifikater som f.eks. hygiejnebevis eller truckkort.

119

Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb

(2016).

193

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse



Gennem tilrettelæggelsen og gennemførelsen af værkstedsundervisningen skal det sikres,

at deltagerne møder situationer, der kan fremme deltagernes teoretiske indsigt indenfor

det pågældende fagområde.



Undervisningen skal sammenknytte værkstedsundervisningen og den tilhørende fagteori.



Den teoretiske del skal indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære, erhvervslære samt

dansk, matematik og IT. Denne del skal i videst mulig omfang tage udgangspunkt i værk-

stedsundervisningen og imødekomme adgangskrav til eud.



Praktikforløb i en virksomhed kan erstatte værkstedsundervisningen helt eller delvist i

afgrænsede perioder op til otte uger pr. modul.



Der kan i forløbet indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Kombi-

nationsforløb kan både indgå med meritgivende dele og indgå som en del af et udslus-

ningsforløb.



Der vil for unge, som ikke opfylder adgangskrav til ungdomsuddannelse, være en obliga-

torisk prøve/eksamen med henblik på at kunne dokumentere opfyldelse af adgangskravet

for optagelse på en erhvervsuddannelse (evt. HF eller gymnasial uddannelse). Der vil være

tre eksamensforsøg, inkl. supplerende undervisning op til reeksamen. Eksamensformen

skal understøtte fleksible afslutningstidspunkter/afslutning. Det kan f.eks. ske ved en

elektronisk prøve med karaktergivning.



Forløbet afsluttes med en håndværksmæssig fagprøve. Prøven bedømmes bestået/ikke

bestået. Linjen skal give mulighed for merit, hvis eleven ønsker at fortsætte i en af de øv-

rige ungdomsuddannelser.



Linjen tilrettelægges, så den giver erhvervskompetence, og eleven efter endt uddannelse

kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche. Den skal give mulig-

hed for merit, hvis eleven ønsker at fortsætte i en af de øvrige ungdomsuddannelser.

Eksempler på erhvervstemaer på linjen:



Byg, bolig og anlæg



Børn, unge og ældre



Handel og kundeservice



Innovation og produktudvikling



Jordbrug, skovbrug og fiskeri



Kommunikation og medier



Mad og sundhed



Miljø og genbrug



Motor og mekanik



Service og transport



Turisme, kultur og fritid

Linjen har karakter af produktionsskoleværksteder og erstatter produktionsskole og KUU for

unge i målgruppen. Erfaringerne fra KUU er stadig begrænsede, da uddannelsen er ny. Men

194

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

ekspertgruppen har modtaget flere positive tilkendegivelser om uddannelsen. KUU Hoved-

staden-Bornholm skriver i et notat til ekspertgruppen: ”De unge savner en ungdomsuddan-

nelse, der matcher dem og deres behov. Det er vigtigt, at uddannelsen får formel status som

en relevant ungdomsuddannelse og bliver anerkendt som sådan”. Det er ekspertgruppens

vurdering, at produktionsskolelinjen kan drage nytte af og videreføre de positive erfaringer

fra KUU. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) kan gennemføres på linjen for

en mindre gruppe.

Erhvervslinje

På erhvervslinjen er en praksisbaseret tilgang det pædagogiske udgangspunkt for den teore-

tiske undervisning, som vil være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres

med det praktiske arbejde. På basismodulet skal eleven styrke sine personlige, sociale og

faglige kompetencer og indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab for dermed at skabe grund-

lag for socialiseringen til og forståelsen for arbejdslivet.

Figur 5: Erhvervslinjen

2/3

praktik,

1/3 teori

Efter basisforløbet vil det for

Modul 3

Modul 1

Modul 2

Basismodul

nogle af de unge, som kommer

K-niveau 3

K-niveau 1

K-niveau 2

FVU-niveau

Praktik

Værksted

direkte fra grundskolen, være

Fagteori

mulighed for efterfølgende at

Dansk for tosprg.

Dansk

starte på erhvervsuddannelser-

Matematik

nes grundforløbs 1 eller 2. del,

mens det for de øvrige vil være

Valgfag, kombinationsforløb, ordblindeundervisning, SPS

grundforløbets 2. del, der er målet. Som følge heraf vil den praktiske afklaring hen imod

fag/fagområde være en central del af basismodulet.

Formålet er at give den unge kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på ar-

bejdsmarkedet, eller som kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannel-

se. Konkret vil linjen bestå af:



Virksomhedspraktik på ordinære arbejdspladser af betydeligt omfang. Der indgås en prak-

tikaftale, som forsynes med en påtegning om elevens arbejdsområder og funktioner med

oplysninger om, hvordan målet for praktikopholdet indgår i den samlede uddannelses-

plan.



Linjen skal sikre tilhørsforhold til et hold mens eleverne er i praktik. Der kan hentes inspi-

ration til dette i de nuværende egu-klubber.

120



Hvis der er behov for det, indgås der aftale om en virksomhedsmentor.

120

Det bemærkes til baggrund, at der er en del styrker ved, at egu er en individuelt tilrettelagt uddannelse, men svagheden

er, at nogle elever mangler et fællesskab med andre unge på uddannelsen. Omtrent halvdelen af alle kommunerne og to

tredjedele af de højt præsterende kommuner har fællesaktiviteter for egu-eleverne, jf. Rambøll, Analyse af erhvervsgrund-

uddannelsen (egu) (2016).

195

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse



Praksisorienteret undervisning i dansk og matematik, som kvalificerer til gennemførelse

af optagelsesprøven til en erhvervsuddannelse.



Der kan i forløbet indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Kombi-

nationsforløb kan både indgå med meritgivende dele og indgå som en del af et udslus-

ningsforløb.



Skoleundervisning, som skal bibringe kundskaber og praktiske færdigheder af betydning

for arbejdsfunktioner, der indgår i praktikdelen f.eks. IT. Skoleundervisningen skal give

forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt for-

udsætninger for fortsat uddannelse og kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og

i samfundet.



Der vil være mulighed for prøve/eksamen ved udgangen af forløbet mhp. at kunne doku-

mentere opfyldelse af adgangskravet for optagelse på en erhvervsuddannelse. Eksamens-

formen skal understøtte fleksible afslutningstidspunkter/afslutning. Det kan f.eks. ske ved

en elektronisk prøve med karaktergivning.



Linjen tilrettelægges, så den giver erhvervskompetence, og eleven efter endt uddannelse

kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche. Den skal give mulig-

hed for merit, hvis eleven ønsker at fortsætte i en af de øvrige ungdomsuddannelser.

Linjen erstatter egu. Ekspertgruppen foreslår derved, at alle andre aftaler end ændringer på

baggrund af ovenstående videreføres.

Valgfag

Alle elever tilknyttes faste moduler, men op til to almene fag kan vælges som valgfag på det

niveau og fra den linje, der er relevant for den enkelte elev. Et af de almene fag kan erstattes

af ordblindeundervisning for de elever, der er screenet ordblinde, eller af talblindeundervis-

ning for de elever, der er screenet talblinde, jf. nedenfor.

Erhvervsbro

Til understøttelse af de virksomhedsrettede aktivite-

Erhvervsbro

ter, opretter institutionen for Forberedende Uddan-



Entydig virksomhedskontakt

nelse en erhvervsbro, som skal udføre en opsøgen-



Vejledning til virksomheder

de indsats over for virksomheder og varetage virk-



Opsøgning af virksomheder

somhedskontakten i forbindelse med praktik og



Inddragelse af lokale erhvervsråd og

ansættelse i virksomheder. Den skal lette virksom-

erhvervsnetværk

hedernes adgang til den Forberedende Uddannelse



Korte praktikforløb

og skabe gensidigt kendskab, så institutionen har



Erhvervslinjepraktik

indblik i det lokales erhvervslivs kapacitet og poten-

tialer i forhold til etablering af praktikpladser og ansættelse af unge.

196

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ekspertgruppen anbefaler, at der skal kunne indgå praktik i op til otte uger på alle moduler.

Erhvervsbroen skal sikre en strategisk, koordineret og professionaliseret indsats i forhold til

det lokale erhvervsliv. Den skal lette virksomhedernes adgang til den Forberedende Uddan-

nelse og skabe gensidigt kendskab, så institutionen har indblik i det lokales erhvervslivs kapa-

citet og potentialer i forhold til etablering af praktikpladser og ansættelse af unge. Ansvaret

for elevernes praktikforløb og ansættelsesforhold i virksomheder i forbindelse med den For-

beredende Uddannelse placeres i erhvervsbroen.

Det lokale erhvervsråd og erhvervsnetværk inddrages direkte i indsatsen med en dedikeret

plads i bestyrelsen for institutionen for Forberedende Uddannelse. Funktionen skal samar-

bejde med den tilsvarende funktion i den kommunale ungeindsats og kan koordineres med

erhvervsskoler og jobcentre.

Kombinationsforløb

Kombinationsforløb kan øge sandsynligheden for, at unge påbegynder og gennemfører en

erhvervsuddannelse.

121

Kombinationsforløb indebærer, at den unge i et antal uger får ele-

menter af den ordinære undervisning på en erhvervsuddannelse og bliver bekendt med at

begå sig i det potentielt efterfølgende erhvervsuddannelsesmiljø.

6.4 Ekspertgruppen anbefaler, at kombinationsforløb skal være en mulighed på alle moduler.

Produktionsskolernes kombinationsforløb skal i dag vare mindst to uger og højst fem uger og

kan tilrettelægges individuelt. For at styrke kombinationsforløbene anbefaler ekspertgrup-

pen, at de så vidt muligt gennemføres holdbaseret og varigheden fastsættes til to uger. Det

giver grundlag for mere konkrete og forpligtende samarbejder mellem institutionerne for

Forberedende Uddannelse og erhvervsskolerne. Tilegnelse af certifikater og dele af erhvervs-

skolernes grundforløb kan indgå i kombinationsforløbene. De unge skal have adgang til kom-

binationsforløb, også selvom de ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gå i gang med

en erhvervsuddannelse.

Samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne og institutioner for Forberedende Uddannelse

koordineres af institutionen for Forberedende Uddannelse, og erhvervsskolerne forpligtes til

at udbyde kombinationsforløb.

121

EPINION, Evaluering af MKF (2016).

197

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Ordblindeundervisning og specialpædagogisk støtte

6.5 Ekspertgruppen anbefaler, at en systematisk og målrettet indsats i grundskolen fortsæt-

tes og suppleres med en målrettet indsats på det forberedende område for at komme konse-

kvenserne af ordblindhed til livs. Den målrettede indsats skal sikre, at alle uanset deres bag-

grund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle læsevanskeligheder.

Ordblindeundervisning skal fremgå af den unges uddannelsesplan og indgå som en under-

støttende og så vidt muligt integreret aktivitet i et uddannelsesforløb for dem, der screenes

til at være ordblinde. Så vidt muligt gennemføres undervisningen praksisnært og relevant for

det, eleven interesserer sig for fagligt – uanset indholdet af og slutmål med forløbet.

Det indebærer, at der i den Forberedende Uddannelse er adgang til læsevejledere, og at læ-

rerpersonalet har kompetencer til at forestå undervisning, hvortil der gøres brug af hjælpe-

midler.

Desuden skal muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres med andre ung-

domsuddannelser og dermed være et tilbud til de unge i den Forberedende Uddannelse, der

har brug for en sådan støtte.

Unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i

en sådan grad, at de har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen, skal følgelig

på lige fod med elever i ordinære ungdomsuddannelser kunne modtage SPS, hvis det er mu-

ligt at kompensere for funktionsnedsættelsen. Behovet for SPS skal ligeledes indgå i den un-

ges uddannelsesplan.

198

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Figur 6: Indsatser for ordblinde