Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 44
Offentligt
Bedre veje til en ungdomsuddannelse
- anbefalinger til regeringen
Indhold
Forord................................................................................................................................ 3
Resumé af anbefalinger...................................................................................................... 7
Læsevejledning ................................................................................................................ 13
Indledning........................................................................................................................ 16
Ekspertgruppen ..................................................................................................................... 17
Inddragelse af interessenter ................................................................................................. 17
Analyser og konsulentbistand ............................................................................................... 18
Kapitel I: Afsæt for ekspertgruppens anbefalinger ............................................................ 24
I.I: Afgrænsning af genstandsfeltet ....................................................................................... 24
I.II: Principper for ekspertgruppens anbefalinger ................................................................. 28
I.III: Om ekspertgruppens anbefalinger ................................................................................ 30
Kapitel II: De unge ............................................................................................................ 32
II.I: Karakteristik af målgruppen ............................................................................................ 32
II.II: Uddannelsestilbud og de unges forløb .......................................................................... 37
Kapitel III: Uddannelsespolitisk kontekst .......................................................................... 47
III.I: 95-procent-målsætningen: Uddannelse til alle.............................................................. 47
III.II: De unge, vi ikke lykkes med .......................................................................................... 49
III.III: Politiske initiativer og reformer med betydning for målgruppen ................................ 52
III.IV: Ny politisk målsætning for alle unge............................................................................ 56
III.V: Anbefalingsområde 1: 100-procent-målsætning .......................................................... 57
Kapitel IV: En kommunal ungeindsats ............................................................................... 59
IV.I: Udfordringsbillede ......................................................................................................... 59
Resumé af anbefalinger vedrørende en kommunal ungeindsats ......................................... 68
IV.II: Anbefalingsområde 2: Indsats i udskolingen ................................................................ 72
IV.III: Anbefalingsområde 3: Ny kommunal ungeindsats ...................................................... 78
IV.IV: Anbefalingsområde 4: Gennemgående kontaktperson .............................................. 86
IV.V: Anbefalingsområde 5: Klart ansvar i overgange ........................................................... 88
1
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Kapitel V: Forberedende Uddannelse ................................................................................ 92
V.I: Udfordringsbillede .......................................................................................................... 92
Resumé af anbefalinger vedrørende den Forberedende Uddannelse ............................... 100
V.II: Anbefalingsområde 6: Ny Forberedende Uddannelse ................................................ 110
V.III: Anbefalingsområde 7: Entydigt myndighedsansvar ................................................... 137
V.IV: Anbefalingsområde 8: Enstrenget styrings- og finansieringsmodel .......................... 140
V.V: Anbefalingsområde 9: En ny, selvstændig institutionsform ....................................... 145
V.VI: Anbefalingsområde 10: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering......... 147
Litteraturliste ................................................................................................................. 155
Bilag ............................................................................................................................... 158
Bilag 1. Referencegruppe .................................................................................................... 159
Bilag 2. Hovedresultater fra ekspertgruppens analyser ..................................................... 160
Bilag 3. Indsatser for målgruppen i UU og jobcentre ......................................................... 164
Bilag 4. De forberedende uddannelsestilbud ..................................................................... 167
Bilag 5. Placering af uddannelsestilbud .............................................................................. 173
Bilag 6. Udfoldet anbefalingsområde 6: Ny Forberedende Uddannelse ............................ 178
Bilag 7. Baggrundsstatistik .................................................................................................. 213
Bilag 8. Kvalifikationsrammen ............................................................................................. 215
Bilag 9. Implementeringsgreb ............................................................................................. 219
2
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Forord
Unge menneskers mulighed for uddannelse og deres integration i arbejdslivet har i det 20.
århundrede været et knudepunkt i alskens politiske tiltag og ikke mindst i udviklingen af ud-
dannelsessystemet. For de unge, der af forskellige grunde er udfordrede, har spørgsmålet om
uddannelse og et fodfæste på arbejdsmarkedet været et konstant bekymringspunkt.
Siden lanceringen af
Uddannelse til Alle
i 1993 har der været bred opbakning til den såkaldte
95-procent-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang senest 25 år efter ophøret af
undervisningspligten skal have gennemført en ungdomsuddannelse. De bedst præsterende
unge ved i dag, at uddannelse er vejen frem og de allermest trængte unge det samme. Ud-
dannelse er massivt til stede i de unges bevidsthed. Og meget er nået til gunst for den enkel-
te og for samfundet. Ved første prognose af 95-procent-målsætningen i 1994 anslog man, at
78 pct. ville have gennemført en ungdomsuddannelse. I 2016 var tallet 92 pct.
Men ser man på gruppen af unge omtrent syv år efter undervisningspligtens ophør, rummer
den godt og vel 20 pct. af en årgang uden job eller gennemført ungdomsuddannelse. Et tal,
der dækker over en kolossal variation. Fra den udviklingshæmmede pige, der er i gang med
den særligt tilrettelagte uddannelse (STU), til den uafklarede dreng i færd med et produkti-
onsskoleforløb efter frafald fra erhvervsskolen. Men denne ret betydelige og sammensatte
gruppe af unge er ikke blevet mødt med en sammenhængende politisk tænkning med klare
principper for områdets udvikling og en vis tydelighed med hensyn til, hvem der politisk og
administrativt har ansvaret for området i stat og kommuner.
Området er derfor knopskudt i et dramatisk omfang. Omtrent 25 reformer har siden år 2000
påvirket de forberedende tilbud og de unge i den målgruppe, ekspertgruppen har arbejdet
med, som altså i hovedtræk er dem, der ikke er i arbejde eller har gennemført en uddannelse
syv år efter grundskolen. Regler for visitation, tilbud, varigheden af dem, indholdet i dem,
adgang til støtteordninger, styringen af institutioner, finansieringsmekanismer, retskrav, ar-
bejdsdeling mellem stat og kommune, sammenhæng til beskæftigelsesområdets indsatser
etc. er ikke sammenhængende og velgennemtænkte, men er vokset frem lidt efter lidt. Det
er en restgruppe, som vi har lavet rest-politik for, hvis man skal sige det firkantet.
Som funktion heraf er den foreliggende viden om området af meget umage karakter. Det
skyldes ikke alene, at målgruppen varierer over et meget stort spænd af unge. Området har
ikke været prioriteret og slet ikke belyst solidt i sammenhæng. Der er megen viden, men den
er fragmenteret og kun sjældent af en karakter, der muliggør enkle, operative konklusioner.
Flere delområder er kun ekstremt ringe belyst.
3
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Til de unge, der har de største problemer og vanskeligste udfordringer, har vi således tilbudt
det mest komplekse system. Til trods herfor er det ekspertgruppens opfattelse og oplevelse,
at lærere, professionelle, vejledere, mentorer og sagsbehandlere i de fleste sammenhænge
yder en større indsats, end der kan forventes. Men de gør det på mange måder på trods af
systemet snarere end på grund af det. Det betyder, at der i dag er mange ressourcer og rige
pædagogiske, faglige og arbejdsmæssige traditioner i feltet, som der kan bygges videre på.
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har nu færdiggjort sit arbejde. Det
er vores håb, at aktørerne på området – fra regering og Folketing over institutioner, professi-
onelle og kommuner til virksomheder, de unge og deres pårørende – vil tage konstruktivt og
kritisk imod det. Opgaven er overmåde meningsfuld, men også så vanskelig, at den kun kan
løses med et stærkt fælles remtræk.
Vores anbefalinger lægger derfor op til, at der skabes en betydelig parlamentarisk samling
om en ny rammelov og en bevillingsmæssig stabilitet på området. Der er tale om en ikke ube-
tydelig afbureaukratisering. Dernæst, at staten og kommunerne finder hinanden i et forplig-
tende samspil, og at de enkelte kommuner for alvor udvikler en
sammenhængende
politik og
praksis for disse målgrupper. Alt for få kommuner har i dag en sammenhængende strategi for
området. En sådan sammenhængende politik og kommunal praksis er det bedste udgangs-
punkt for et målrettet samarbejde med de forberedende tilbud. Både dem, vi foreslår refor-
meret, og de tilbud, som vi foreslår videreført i deres eksisterende ramme.
Et fælles fodslag i Folketinget mellem stat og kommune samt med institutioner, professionel-
le og fagpolitiske aktører vil fremme mulighederne for succes i en forandringsproces, der må
påregnes at vare adskillige år fra ændringer i lovgivningerne, til at gruppen af unge uden ud-
dannelse eller arbejde mærkbart mindskes. I en sådan proces er det af vital betydning, at
implementering af de forandringer, ekspertgruppen foreslår, tages dybt alvorligt; og mere
alvorligt end vi har for vane. Implementeringen skal hverken overlades til sig selv, efter at
lovgivningen er ændret, men den skal heller ikke styres nidkært uden sans for den nødvendi-
ge mobilisering og inddragelse af de konkrete aktører; de som er tæt på de unge.
Det er ekspertgruppens opfattelse, at langt de fleste unge i målgruppen har brug for fælles-
skaber, hvor de betyder noget, og hvor der er forventninger til dem, ligesom der er støtte og
et sikkert øje for deres progression eller det modsatte. Det betyder for os, at vi som samfund
gennem de tilbud og professionelle, de unge møder, skal tage ansvar for at give dem de rigti-
ge muligheder frem for at give dem ansvar for muligheder, som mange unge ikke kan over-
skue eller gennemskue. Vi skal turde være autoriteter overfor de unge, samtidig med at vi
tager udgangspunkt i, hvem de er; vi skal turde stille krav, men i de rigtige doser. Vi skal finde
deres ressourcer, men også vide, at motivation også hyppigt er noget, der opstår, og ikke
altid er noget, der skal være der i forvejen.
4
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
De unge skal almendannes i fællesskaber, hvor de oplever, at de bliver dygtigere og udvikler
sig menneskeligt. Tilegnelsen af kundskaber og færdigheder, boglige og praktiske, erhvervs-
rettede eller almene, har en gyldighed og rækkevidde langt udover de konkrete og operative
mål, vi sætter for dem med hensyn til beskæftigelse og ungdomsuddannelse. At tilegne sig
nye læsefærdigheder eller solide arbejdsvaner, at kunne lykkes med et fag i værkstedsunder-
visningen eller trygt indgå i et fællesskab har for langt de fleste en blivende og frigørende
værdi i deres liv i det hele taget.
Af samme grund lægger ekspertgruppen op til, at man i politik og i praksis, i lovgivning og
pædagogisk virke revurderer betydningen af uddannelse. Vi ønsker groft sagt, at langt flere
unge i målgruppen får mulighed for at få et ufaglært arbejde med et uddannelsesperspektiv
frem for en række uddannelsestilbud uden jobperspektiv. Arbejde handler ikke alene om ikke
at ligge de offentlige kasser til last, men om at virke i et fællesskab, om at fremkalde sig selv i
mødet med kollegerne og opgaven, om at høre til og opleve det meningsfuldt, at der er no-
gen, der på godt og ondt forventer noget. Og det handler naturligvis også om stoltheden ved
at forsørge sig selv og være herre i eget liv. Derfor betyder beskæftigelse og arbejde mere i
vores anbefalinger, end det gør i dag, men vi lægger ikke op til omfattende ændringer i lov-
givningen, der kan bringe virksomhederne yderligere i spil.
Det er vores håb, at virksomhederne kan motiveres og mobiliseres lokalt og regionalt med et
mere sammenhængende og forenklet system. Det er vores synspunkt, at de har et ansvar,
der rækker videre end de nøgne præmisser, markedet og staten gør til vilkår for deres virke.
De unge skal ikke alene stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men virksomhederne bør i vide-
re omfang stå til rådighed for at bidrage til flere unges kvalificering og modning. Vi foreslår
derfor, at den nuværende 95-procent-målsætning afløses af en 100-procent-målsætning,
hvor 90 pct. af en årgang har gennemført en uddannelse senest ved det 8. år efter undervis-
ningspligtens ophør, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 pct.), skal
opnå erhvervskompetence bl.a. via beskæftigelse.
Ekspertgruppen har arbejdet under en stram tidsplan og med et kommissorium, der sætter
grænser for, hvor helhedsorienterede løsningsforslag vi har kunnet komme med. Udover, at
der ikke må anbefales ændringer i folkeskolelovgivningen, grundlæggende ændringer i 10.
klasse eller i forhold til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, har der heller
ikke været adgang til at se på de ordninger og regler på det sociale område, som betyder me-
get for mange af de unge.
Der har – hvilket er overmåde vigtigt i denne sammenhæng – heller ikke været accept af at se
på de utallige initiativer og uddannelsestiltag, der foregår kommunalt i medfør af beskæfti-
gelseslovgivningen endsige på dette meget betydningsfulde og fyldige lovgivningsområde i
sig selv. Og der har heller ikke været tid eller ressourcer til det. Således antydet er det et helt
5
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
oplagt område at underkaste en sammenhængende analyse og undersøgelse, hvis der frem-
over skal tænkes i helhedsløsninger og sammenhæng.
Ekspertgruppens arbejde har været fulgt af en referencegruppe på ca. 35 personer fra for-
skellige hjørner af de unges virkelighed. Vi vil gerne takke dem for deres indspil og kommen-
tarer og i denne sammenhæng nævne, at de naturligvis ikke indestår for anbefalingerne, som
ikke har været drøftet hverken i dybden eller i sammenhæng med gruppen. Ekspertgruppen
har herudover drøftet en lang række problemstillinger med et hav af aktører fra feltet gen-
nem det sidste års tid.
Afslutningsvis vil vi gerne takke de mange embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet, Fi-
nansministeriet og navnlig Undervisningsministeriet, som har huset sekretariatet og under-
støttet ekspertgruppens arbejde. En særlig tak skal tilflyde konsulent Johan Linde, special-
konsulent Niels Henrik Hansen, fuldmægtig Signe Toke og chefkonsulent Ida Bayer Kühl samt
kontorchef Martin Larsen.
På ekspertgruppens vegne,
Stefan Hermann (formand)
6
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Resumé af anbefalinger
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse har af regeringen fået til opgave at
komme med anbefalinger indenfor tre spor:
Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med de unges uddannel-
sesforløb
Ekspertgruppen skal dertil komme med anbefalinger til, hvorvidt og i givet fald hvordan 95-
procent-målsætningen skal videreføres fremadrettet. Ekspertgruppens anbefalinger skal
samlet set være udgiftsneutrale og fremme en for de unge bedre og mere målrettet vej til
ungdomsuddannelserne, som samtidig vil bidrage til at forbedre de offentlige finanser på
langt sigt.
Med henblik på at skabe et holdbart data- og analysegrundlag har ekspertgruppen gennem-
ført en række omfattende undersøgelser, der bl.a. omfatter en kortlægning af de unges ud-
dannelsesadfærd (f.eks. overgang til ungdomsuddannelse, brug af forberedende tilbud, fra-
fald og omvalg mv.) samt kvantitative og kvalitative analyser af de nuværende uddannelses-
tilbud og (incitaments-)strukturer på området.
Mængden af reformer, der berører målgruppen, viser, at der har været et stort politisk fokus
på målgruppen, men samtidig har den politiske opmærksomhed været fragmenteret. Der har
ikke været tilstrækkelig fokus på sammenhængen i indsatsen for målgruppen, hverken på
tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og den sociale indsats eller bare indenfor det uddan-
nelsespolitiske felt. Samlet set er der dog sket en positiv udvikling i forhold til at hæve ud-
dannelsesniveauet blandt unge, siden Uddannelse Til Alle blev lanceret i 1993, men der er
fortsat en udfordring i forhold til den såkaldte ’restgruppe’.
De unge i ’restgruppen’ er en heterogen gruppe. Det er unge med forskellige grader af fagli-
ge, sociale og personlige udfordringer, varierende grader af afklarethed om egne fremtids-
muligheder samt varierende grad af motivation og uddannelsesmæssig tillid. Der er tale om
et stort spænd lige fra unge med massivt hashmisbrug og unge med forskellige handicaps og
sygdomsbilleder til unge, som tager en pause, er ufokuserede eller uafklarede. Dertil kommer
en særlig udfordring med unge indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig oprindelse.
De unge har mange forskelligartede forløb gennem uddannelsessystemet, og der er ikke no-
get entydigt mønster i brugen af de forberedende tilbud. De forberedende tilbud indgår i op
til 200 forskellige kombinationer i de unges forløb. Til de forskellige tilbud knytter der sig for-
skellige støttemuligheder og -vilkår, hvorfor overgang mellem forberedende tilbud kan bety-
7
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
de tab af støtte, f.eks. SPS, IT-rygsæk, botilbud, bostøtte mv. Langt de fleste unge i forbere-
dende tilbud går på produktionsskoler, FVU eller avu, hvortil der ikke er etableret en central
SPS-ordning med mulighed for specialpædagogisk bistand.
Manglende sammenhæng og høj kompleksitet er generelt kendetegnende for den samlede
indsats overfor de unge i målgruppen. Ekspertgruppens tilgang til anbefalingerne har været
at se på den samlede indsats for målgruppen med et fornyende blik og navnlig i sin helhed.
På baggrund af det samlede udfordringsbillede er det ekspertgruppens overordnede vurde-
ring, at der er behov for at skabe langt større sammenhæng i indsatsen for målgruppen:
fra grundskolen over forberedende tilbud til videre uddannelse og beskæftigelse
i arbejdet med at vurdere de unges behov og fastlægge den nødvendige indsats for at nå
målet om at blive klar til en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse
i de understøttende funktioner, vejledning og vejene ind i en ny Forberedende Uddannel-
se og i overgangene mellem tilbud; f.eks. mellem de forberedende tilbud og ungdomsud-
dannelser
og ikke mindst ved at styrke sammenhæng, kvalitet og fleksibilitet i selve uddannelsesmu-
lighederne på det forberedende uddannelsesområde
Ekspertgruppens anbefalinger udgør et samlet bud på, hvordan en bedre orkestreret indsats
for de unge skal tilrettelægges og indrettes med udgangspunkt i de unges behov. Det bety-
der, at anbefalingerne hænger gensidigt sammen.
Det er ekspertgruppens vurdering, at anbefalingerne i deres helhed vil tage hånd om de i
rapporten skitserede udfordringer og følgelig føre til en udvikling, hvor de unge oplever færre
nederlag i forbindelse med uddannelse og i højere grad får et uddannelsesforløb med klar
sammenhæng og progression. For nogle unge vil mulighederne være flere og for andre færre.
Men vejen vil for begge grupper være tydeligere.
Anbefalinger
Ekspertgruppens anbefalinger er struktureret i 10 anbefalingsområder.
Anbefalingsområde 1 handler om
en ny politisk målsætning for alle unge
Anbefalingsområde 2-5 handler om
en kommunal ungeindsats, understøttende funktioner
i indsatsen og overgange for målgruppen
Anbefalingsområde 6-10 handler om
en ny forberedende uddannelse og dennes indhold,
styring og finansiering
100-procent-målsætning
Vigtigheden af uddannelse er gennem mange år blevet pointeret så ihærdigt, at uddannelse
fremstår som både ubetinget middel og mål . Ekspertgruppen ønsker at udfordre denne fast-
8
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0009.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
tømrede opfattelse, så beskæftigelse ikke blot fremhæves som målet, men også fremstår
som en anbefalelsesværdig vej til målet og som noget med en værdi i sig selv.
Derfor skal 95-procent-målsætningen afløses af en 100-procent-målsætning, som ikke blot
handler om at få de unge gennem ungdomsuddannelserne, men også gør det legitimt at ar-
bejde for, at flere unge finder vej til arbejdslivet inden en evt. ungdomsuddannelse. Ekspert-
gruppen anbefaler følgelig under anbefalingsområde 1 en ny politisk målsætning, som opgø-
res otte år efter undervisningspligtens ophør. Den nye målsætning lyder:
Alle unge skal med. 90 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsud-
dannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 pct.), skal opnå er-
hvervskompetence bl.a. via beskæftigelse.
1
En kommunal ungeindsats
Anbefalingsområde 2-5 handler om en kommunal ungeindsats og understøttende funktioner
og tager udgangspunkt i en tidlig
indsats i udskolingen,
som skal skabe afsæt for et sammen-
hængende videre forløb efter grundskolens afslutning via den individuelle uddannelsesplan,
specificeret i en forløbsplan og et evt. afsøgningsforløb. Den enkelte unges behov og forud-
sætninger skal følgelig være udgangspunktet i det videre uddannelsesforløb, der skal gøre
den enkelte unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæfti-
gelse.
Det anbefales, at der etableres en kommunal ungeindsats, der samler vejlednings- og støtte-
funktioner. Centralt i den kommunale ungeindsats er de funktioner, som i dag findes i Ung-
dommens Uddannelsesvejledning samt nye funktioner som en erhvervsbro, en gennemgåen-
de kontaktperson og afsøgningsforløb. Dertil kommer funktioner som PPR, SPS, SSP, mis-
brugsindsats, turboforløb og mentorer, som ekspertgruppen anbefaler kommunerne at sam-
le således, at der er én indgang til kommunen for de unge. Endvidere opfordres kommunerne
til at koordinere indsatserne med vejledningsfunktioner i jobcenterregi.
Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal i højere grad fungere som en statussamtale,
der skitserer og igangsætter et forløb med en handleplan og en proces, der gælder for resten
af udskolingsforløbet og sikrer, at alle bliver parate til noget. I dag kommer UPV’en for mange
unge til at fungere som en dom over, hvad de ikke kan – frem for at afmærke en indsats med
udgangspunkt i, hvad de kan. I fremtiden skal UPV’en bruges som aktivt redskab til at tilrette-
1
Det vil ikke være muligt at nå de 100 pct., men vi kan komme meget tæt på. F.eks. giver Særlig tilrettelagt
uddannelse (STU) unge med handicap adgang til uddannelse, og målsætningen samt ekspertgruppens anbefa-
linger forventes at medvirke til beskæftigelsesinitiativer, der åbner nye muligheder for flere unge.
9
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
lægge en ressourcebaseret indsats, der understøtter sammenhængen i indsatsen fra udsko-
ling til forberedende tilbud for de unge, der vurderes parat dertil.
Uddannelsesplanen skal endvidere danne grundlag for de unges forløb på den nye Forbere-
dende Uddannelse, når et sådant forløb honorerer de unges behov. Det konkrete forløb spe-
cificeres i en forløbsplan. Derudover skal der etableres mulighed for et kort afsøgningsforløb
på op til to uger for uafklarede unge.
Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende
understøttende funktioner i indsatsen og overgan-
ge for målgruppen
sigter samlet set mod at styrke og fremme sammenhængen i eksisterende
og nye understøttende indsatser i de unges forløb og sikre bedre og mere smidige overgange
mellem tilbud.
Ved en bedre koordinering og samordning af de nuværende støtte- og vejledningsfunktioner
i én samlet kommunal ungeindsats, skal der skabes én indgang for støtte og vejledning for de
unge, som rummer de nødvendige tværgående kompetencer og giver mulighed for individuel
støtte igennem én gennemgående kontaktperson. Derudover handler det om at sikre et klart
ansvar for de unge i overgangene mellem uddannelser og sikre bedre overlevering af elever,
så de unge fastholdes og oplever en smidigere overgang. De steder, hvor det fungerer godt i
dag, sker det på grund af dygtige medarbejdere, værdifulde ildsjæle og stærke ledelser og til
tider på trods af strukturer og lovgivninger.
Forberedende Uddannelse
Under anbefalingsområde 6-10 anbefaler ekspertgruppen, at der etableres en ny Forbere-
dende Uddannelse. Ekspertgruppen mener ikke, at udfordringsbilledet peger i retning af, at
der som sådan er behov for at reducere uddannelsesmulighederne for målgruppen. Tværti-
mod er der behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud samt beskæftigelsesmulighe-
der, der imødekommer målgruppens diversitet og forskellige behov. I dag beror en fleksibel
anvendelse af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannelsestilbuddene kombine-
res på tværs af lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De mange enkeltstående
tilbud i et opdelt lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøtter ikke et integreret,
tværgående blik på de unges behov, ej heller smidige overgange og en helhedstænkning i
indsatsen.
For at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der fin-
des på det forberedende område i dag, skal der derfor ske en nyordning af regler og tilbud til
målgruppen gennem etablering af en samlet Forberedende Uddannelse, som bygger på styr-
kerne ved og videreudvikler en række af de nuværende forberedende tilbud – og som der-
med samtidig erstatter disse, hvilket lovgivningsmæssigt hjemles i en rammelov, der således
annullerer de gældende retsforskrifter på området. Dette tilbud skal bestå af tre linjer – en
10
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
almenlinje, en produktionsskolelinje og en erhvervslinje – og det skal være fleksibelt bygget
op, så det kan imødekomme den enkelte unges ønsker og behov. Dets byggeklodser skal
kunne sættes fleksibelt sammen og justeres undervejs for at sikre progressionen i den enkel-
te unges forløb. Men strukturen skal samtidig give tilhørsforhold til et fast hold og et stabilt
forløb med progressionsmål for den unge.
Ekspertgruppen lægger vægt på, at der i det nye tilbud skal sikres videreførelse af de gode
praksisser, som findes i de eksisterende tilbud, og at det skal indebære en øget inddragelse af
erhvervslivet i de unges uddannelsesforløb. Den Forberedende Uddannelses indhold skal
således afspejle det lokale erhvervsliv og de muligheder for beskæftigelse, som lokalområdet
rummer for de unge.
Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende
ansvar, styring og finansiering
sigter mod at fast-
lægge et sammenhængende strukturelt setup for den samlede indsats for målgruppen og for
den Forberedende Uddannelse, dvs. som giver de bedste strukturelle betingelser for at
fremme en sammenhængende indsats, og som giver de bedste rammevilkår for at løfte den
brede uddannelsesopgave for målgruppen og fremme yderligere professionalisering af feltet.
Ekspertgruppens anbefalinger peger følgelig på en samlet model for ansvar, finansiering og
styring for det forberedende område, der bygger på kommunalt myndighedsansvar, statsligt
styringsansvar baseret på statsligt selvejende institutioner for Forberedende Uddannelse, og
med betydelig kommunal medfinansiering.
Med statsligt styringsansvar baseret på selveje sikres parallelitet til det generelle styrings-
princip for institutionerne på det regulerede uddannelsesområde. Det statslige styringsan-
svar kan endvidere danne grundlag for at udvikle nationale standarder for kvalitet og indhold,
herunder ensartede standarder for tilsyn, og i vid udstrækning understøtte en ensartet priori-
tering af området på tværs af landet.
Ved at etablere selvstændige institutioner for Forberedende Uddannelse vil institutionsfor-
men endvidere understøtte, at tilbuddet statueres som et selvstændigt uddannelsesområde
med en styrket professionalisering centreret omkring målgruppen og med udelt dedikeret
ledelsesmæssig opmærksomhed. Samtidig vil selvejet give den enkelte institution betydelig
frihed til at forvalte de økonomiske rammer efter konkrete og lokale forhold.
Det kommunale finansieringsansvar vil sammen med myndighedsansvaret understøtte den
kommunale prioritering af området, herunder en tidlig indsats i grundskolen med blik for at
løfte grundskolens ansvar for de unges overgang fra grundskolen samt understøtte en bedre
samordning af indsatserne i beskæftigelsessystemet. Det vil skabe incitament for en tidligere
indsats og mere målrettede lokale politikker.
11
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
For at realisere de uddannelsespolitiske intentioner og virkeliggøre forandringerne er det
derudover centralt, at der udformes både en kort- og en langsigtet plan for kapacitetsop-
bygning for den Forberedende Uddannelse og de nye institutioner. I den forbindelse skal den
nationale opfølgning på effekt og kvalitet på området bygge på institutionernes frihed til at
arbejde lokalt med kapacitetsopbygningen, men samtidig tilbyde en systematik for arbejdet,
der dels gør det muligt at følge op på, om den lokale indsats virker, dels kan bruges af de lo-
kale aktører.
Endelig bør der udarbejdes en ambitiøs implementeringsstrategi, der inddrager og tager høj-
de for eksisterende gode praksisser og de mange virkningsfulde tilgange og indsatser, feltet
er præget af; en implementeringsstrategi som navnlig skal understøtte ledelserne og medar-
bejderne og som fastholder fokus på de unge i overgangsperioden.
12
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0013.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Læsevejledning
Rapportens indledning skitserer de formelle dele af ekspertgruppens arbejde, dvs. baggrund
og formål samt medlemmerne af ekspertgruppen. Derudover præsenterer indledningen de
aktiviteter og analyser, ekspertgruppen har gennemført, samt inddragelsen af interessenter.
Rapporten indeholder følgende kapitler:
Kapitel I: Afsæt for ekspertgruppens anbefalinger
Kapitel II: De unge
Kapitel III: Uddannelsespolitisk kontekst
Kapitel IV: En kommunal ungeindsats
Kapitel V: Ny Forberedende Uddannelse
Figur 1: Strukturering af anbefalinger
Kapitel III
Uddannelsespolitisk kontekst
Anbefalingsområde
1. 100-procent-målsætning
Kapitel IV
En kommunal ungeindsats
Anbefalingsområder
2. Indsats i udskolingen
3. Den kommunale ungeindsats
4. Kontaktperson
5. Klart ansvar i overgange
Kapitel V
Ny Forberedende Uddannelse
Anbefalingsområder
6. Ny Forberedende Uddannelse
7. Entydigt myndighedsansvar
8. Enstrenget styrings- og finansieringsmodel
9. En ny, selvstændig institution
10. Kapacitetsopbygning, opfølgning
og implementering
I Kapitel I beskrives afsættet for ekspertgruppens arbejde og anbefalingerne. Kapitlet inde-
holder dels en afgrænsning af genstandsfeltet i henhold til kommissoriet. Det præsenterer
kort det overordnede udfordringsbillede, som ekspertgruppen med dets anbefalinger adres-
serer; det formulerer en række principper og udgangspunkter, der sammen med udfor-
dringsbilledet har været ledende for ekspertgruppens arbejde og formulering af anbefalinger;
det beskriver ekspertgruppens vurdering af resultater eller effekter; og på den baggrund be-
skriver kapitlet til slut, hvordan anbefalingerne skal læses i sin helhed og det grundlag, de
hviler på.
Kapitel II omhandler målgruppens uddannelsesforløb og den uddannelsesindsats, de unge i
målgruppen møder fra udskolingen og videre i et evt. forberedende tilbud frem mod, at de er
klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse. Udfordringsbilledet
karakteriserer kort de unge i målgruppen og deres udfordringer samt den kompleksitet, der
kendetegner deres uddannelsesmuligheder.
Kapitel III beskriver - med afsæt i den politiske ambition om
uddannelse til alle og 95-procent-
målsætningen -
den uddannelsespolitiske kontekst for det forberedende område, herunder
de mange politiske reformer og initiativer, der har haft betydning for området og målgrup-
13
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
pen, og som samtidig er en del af fortællingen om, hvorfor det forberedende område ser ud,
som det gør. Kapitlet afrundes med ekspertgruppens forslag til en ny politisk målsætning.
I Kapitel IV præsenteres ekspertgruppens anbefalinger til en kommunal ungeindsats. Kapitlet
indledes med en skitsering af udfordringsbilledet, som efterfølges af ekspertgruppens anbe-
falinger til indsatsen i udskolingen og understøttende rammer i indsatsen for målgruppen.
Udfordringsbilledet skitserer, hvad der kendetegner strukturerne for de understøttende ind-
satser og de aktører, som på hver sin vis har en kompetence i forhold til de unge i form af
vejledning, støtte og fastholdelse mv.
Kapitel V omhandler den nye Forberedende Uddannelse med præsentation af anbefalinger til
indhold og de strukturelle forhold, herunder myndighedsansvaret for målgruppen og styring
og finansiering af det forberedende område. Udfordringsbilledet skitserer kort de udfordrin-
ger, der knytter sig til kompleksiteten på området i dag. Efter en overordnet gennemgang af
anbefalinger til indhold præsenteres ekspertgruppens anbefalinger, der fokuserer på en en-
strenget, sammenhængende struktur for en ny forberedende uddannelse i form af et samlet
myndighedsansvar for målgruppen, en ny styrings- og finansieringsmodel, herunder en ny
institution, samt betingelser og principper for kapacitetsopbygning (ledelses- og professions-
udvikling), opfølgning og implementering. Ekspertgruppens detaljerede anbefalinger til ind-
hold i den Forberedende Uddannelse er samlet i Bilag 6.
Med henblik på at anskueliggøre udfordringerne på området samt de forventede virknin-
ger af ekspertgruppens anbefalinger, er der indarbejdet billeder på unge og deres forløb.
De første billeder er baseret på virkelige unge i målgruppen og deres forløb gennem det
nuværende system. Senere i rapporten præsenteres tilsvarende unge og deres forventede
oplevelser i det nye system anbefalet af ekspertgruppen.
14
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0015.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag
Bilag til denne rapport omfatter følgende:
Bilag 1. Referencegruppen
Bilag 2. Hovedresultater fra ekspertgruppens analyser
Bilag 3. Indsatser for målgruppen i UU og Jobcentre
Bilag 4. Det forberedende uddannelsestilbud
Bilag 5. Placering af uddannelsestilbud
Bilag 6. Udfoldet anbefalingsområde 6: Ny Forberedende Uddannelse
Bilag 7. Baggrundsstatistik
Bilag 8. Kvalifikationsrammen
Bilag 9. Implementeringsgreb
Dertil kommer de analyser, som ekspertgruppen har gennemført i tre spor:
Spor 1:
Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud
Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende
tilbud (2016)
Spor 2:
Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannel-
se
EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)
KORA, EVA og SFI, Indhold, værktøj og metoder (2016)
KORA, Kompetencer og implementering i forberedende tilbud (2016)
KORA, Kontekst og erhvervsliv (2016)
Spor 3:
Styrings- og incitamentsanalyse
QVARTZ, Ledelsesresume (2016)
EPINION, Supplerende statistisk analyse (2016)
EPINION, Ungeundersøgelse (2016)
EPINION, Forældreundersøgelse (2016)
Bilag:
EPINION, Ungeundersøgelse tabeller (2016)
EPINION, Registeranalyse af uddannelsesvalg (2016)
QVARTZ, Hovedobservationer, pejlemærker og løftestænger (2016)
QVARTZ, Jobcenter survey (2016)
QVARTZ, Interviews: 1-5 vurderinger (2016)
QVARTZ, Områdebesøg (2016)
QVARTZ, Virksomhedsinterviews (2016)
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
Det samlede materiale, herunder de analyser, ekspertgruppen har gennemført, kan tilgås via
www.uvm.dk.
15
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0016.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Indledning
Den daværende Venstre-regering nedsatte i januar 2016
Ekspertgruppen om bedre veje til en
ungdomsuddannelse.
Ekspertgruppens arbejde er fortsat i henhold til kommissoriet under
trekløver-regeringen fra november 2016. Med ekspertgruppen ønsker regeringen at under-
støtte, at den enkelte unge får det uddannelsesforløb, som bedst understøtter en positiv ud-
vikling i den enkelte unges personlige, faglige og sociale kompetencer, og som er nødvendige
for, at den unge rustes til den videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
Ekspertgruppen skal derfor komme med anbefalinger til, hvordan de unges veje gennem ud-
dannelse kan målrettes, så unges behov i højere grad tilgodeses, så frafald og dobbeltuddan-
nelse minimeres, og deres veje ikke forsinkes unødigt.
Af kommissoriet
2
fremgår følgende som afsæt for nedsættelse af ekspertgruppen:
De unges veje gennem ungdomsuddannelsessystemet spiller en afgørende rolle for deres vi-
dere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Mange unge kommer imidlertid sent i gang
med en ungdomsuddannelse, falder fra undervejs eller tager flere ungdomsuddannelser.
Samtidig er eksisterende tilbud i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse ikke
tilstrækkelig målrettet ift. at løfte de elever, der faktisk har behov for faglig eller personlig
udvikling. Der er bl.a. indikationer på, at der er begrænset og for varierende effekt af de for-
beredende tilbud, og at tilbuddene ikke er tilstrækkeligt målrettet de elever, der har behov for
støtte. Samtidig understøtter de nuværende incitamentsstrukturer ikke i tilstrækkelig grad, at
den enkelte elev får det rette uddannelsesforløb.
Kommissoriet fastlægger endvidere, at ekspertgruppen skal komme med anbefalinger inden
for tre spor:
Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med de unges uddannel-
sesforløb
Endelig skal ekspertgruppen komme med anbefalinger til, hvorvidt og i givet fald hvordan 95-
procent-målsætningen skal videreføres fremadrettet.
2
Kommissorium for ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
16
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppen
Medlemmerne af ekspertgruppen er personligt udpeget af regeringen. Dvs. at de ikke er ud-
peget som repræsenterer for en organisation eller instans, men de deltager i kraft af deres
personlige kvalifikationer og overbevisning.
Medlemmerne af ekspertgruppen er:
Stefan Hermann (formand), rektor, Professionshøjskolen Metropol.
Else Sommer, direktør, Dansk Magisterforening
Gert Møller, forstander, Korsør Produktionshøjskole
Jesper Arkil, adm. direktør, Arkil Holding A/S
Marianne Simonsen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Noemi Katznelson, professor MSO og leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Uni-
versitet København
Torben Risgaard Strand, operations Director, Thermo Fisher Scientific
Ekspertgruppen er blevet betjent af et sekretariat fra Undervisningsministeriet, en tværmini-
steriel arbejdsgruppe og styregruppe.
Inddragelse af interessenter
Interessenterne på området er inddraget via en referencegruppe, der undervejs har givet
forskelligartede input til ekspertgruppen og deltaget i temadrøftelser. Referencegruppen har
på den måde bidraget til at kvalificere ekspertgruppens overvejelser. I Bilag 1 er der en liste
over de organisationer, der har deltaget i referencegruppen.
Ekspertgruppen har desuden gennemført to besøgsdage, hvor eksperterne sammen med den
daværende minister for børn, undervisning og ligestilling besøgte uddannelsesinstitutioner
og virksomheder med tilknytning til det forberedende område. Desuden har ekspertgruppen
afholdt en ungehøring under folkemødet på Bornholm.
Endelig har ekspertgruppen afholdt en høring på Christiansborg vedrørende 95-procents-
målsætningen og fremadrettede uddannelsespolitiske målsætninger med bred deltagelse af
interessenterne på området.
17
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0018.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Analyser og konsulentbistand
Der findes meget begrænsede tværgående undersøgelser og forskning om de forberedende
uddannelsestilbud og deres kvalitet og effekt i forhold til målgruppen.
3
Ekspertgruppen har følgelig gennemført en række omfattende undersøgelser med kortlæg-
ning af det forberedende område og dets udfordringer. Undersøgelserne skal sikre, at ek-
spertgruppens anbefalinger så vidt muligt bygger på et solidt analysegrundlag.
Undersøgelserne har samlet set givet et holdbart data- og analysegrundlag, der bl.a. omfatter
en kortlægning af de unges uddannelsesadfærd (f.eks. overgang til ungdomsuddannelse,
brug af forberedende tilbud, frafald og omvalg mv.) samt kvantitative og kvalitative analyser
af de nuværende uddannelsestilbud og (incitaments-)strukturer på området.
Der findes dertil både i dansk og international sammenhæng en del viden om hvilke konkrete
indsatselementer, der virker i undervisning og beskæftigelsesindsatser i bred forstand, og
hvad der kan medvirke til at bringe unge tættere på job og uddannelse.
4
Analysespor og konsulentbistand
Analysearbejdet er struktureret efter kommissoriets tredeling. Der er trukket på ekspertise
fra en bred vifte af eksperter, forskere og konsulenter i analysearbejdet.
Spor 1: Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Analysen i spor 1 er en deskriptiv analyse af de unges forløb efter grundskolen, og indtil de
gennemfører en ungdomsuddannelse. Analysen er gennemført af sekretariatet for ekspert-
gruppen på baggrund af registerdata. For de unge, der ikke har gennemført en ungdomsud-
dannelse, undersøges deres forløb indtil udgangen af det kalenderår, hvor de fylder 23 år. I
analysen inkluderes tre årgange, som er fyldt 14 år i årene 2000-2004. De unge følges til det
år, de gennemfører en ungdomsuddannelse eller fylder 23 år, dvs. i 2010-2014, jf. Bilag 2.
Formålet med analysen er at belyse sammenhænge mellem brug af forberedende tilbud og
gennemført ungdomsuddannelse og varig beskæftigelse med henblik på at skabe grundlag
for anbefalinger til, hvordan tilbuddene kan fokuseres.
3
SFI gennemførte i 2015 en tværgående effektanalyse af de forberedende tilbud. SFI , Forberedende tilbud og overgang til
ungdomsuddannelse(2015)
4
Endvidere har Rådet for Ungdomsuddannelser bidraget med en række undersøgelser af relevans for ekspertgruppens
arbejde.
18
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
I analysen undersøges i hvilken grad – og hvornår – brugere af forberedende tilbud opnår en
ungdomsuddannelse, hvor mange forberedende tilbud de bruger, og hvor lang tid de ophol-
der sig i forberedende tilbud. Derudover undersøges det også, hvad der karakteriserer grup-
pen af unge, der bruger de forberedende tilbud, samt i hvilken grad de unge modtager ydel-
ser i regi af beskæftigelsesindsatsen og benytter forberedende tilbud i regi af beskæftigelses-
indsatsen. Endelig undersøges de unges beskæftigelsesgrad med det formål at belyse, hvilken
rolle beskæftigelse har for unge, som endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.
Spor 2: Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannel-
se
Analyserne under spor 2 er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Det Nationale
Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd (SFI).
Undersøgelsen tager afsæt i kvalitative interviews med unge i målgruppen for forberedende
tilbud. Dertil inddrages registeranalyser, kortlægning af eksisterende forskning og interviews
med en række eksperter samt udvalgte resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.
Formålet med analyserne under spor 2 er at beskrive målgruppen for de forberedende tilbud
og belyse god praksis i forhold til at få de unge i gang med ungdomsuddannelse eller beskæf-
tigelse. Derudover undersøges kompetencebehovet hos ledere og undervisere samt effektiv
implementering af nye tiltag på området.
Analysen under spor 2 er delt op i fire delanalyser, hvor første delanalyse beskriver målgrup-
pen af unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, som anvender eller
kan have brug for at anvende et forberedende tilbud.
Delanalyse 2 identificerer de praksisser, der er virkningsfulde i forhold til at få unge videre i
ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Denne delanalyse fokuserer således på god praksis i
forhold til målgruppen af unge mellem 16 og 25 år, som af faglige, personlige eller sociale
årsager har behov for ekstra støtte i overgangen til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.
Delanalyse 3 skitserer viden om relevante kompetencer hos ledere og undervisere i de forbe-
redende tilbud, og hvordan disse kan styrkes. Dertil indsamles der også i denne delanalyse
viden om effektiv implementering i feltet, og hvordan man mest optimalt udruster medar-
bejderne til eventuelt ændrede funktioner.
Delanalyse 4 giver et overblik over den kontekst af tilbud på hhv. beskæftigelses-, social- og
integrationsområderne i landets kommuner, som anbefalingerne skal spille ind i - og et over-
19
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
blik over den rolle, erhvervslivet spiller i den sammenhæng. Her er effekterne af de enkelte
redskaber i indsatsen i en dansk kontekst belyst.
Spor 3: Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling ifm. de unges uddannelsesforløb
Analyserne under spor 3 er gennemført af konsulenthuset QVARTZ med Epinion som under-
leverandør.
Analyserne omhandler styrings- og incitamentsstrukturerne samt ansvarsfordelingen på og
omkring det forberedende uddannelsesområde og er baseret på både kvantitative og kvalita-
tive undersøgelser.
Formålet med analysen er at afdække styring og incitamenter for både forvaltning, uddannel-
sesinstitutioner og de unge - og med afsæt heri at opstille pejlemærker og mulige løftestæn-
ger rettet mod en mere hensigtsmæssig styring af området.
Hovedresultaterne fra analyserne gennemført i de tre spor er sammenfattet i Bilag 2.
Økonomi
Det fremgår af kommissoriet, at ekspertgruppens anbefalinger samlet set skal være udgifts-
neutrale. Eksperternes forslag skal dertil bl.a. fremme en for de unge bedre og mere målret-
tet vej til ungdomsuddannelserne, som samtidig vil bidrage til at forbedre de offentlige finan-
ser på langt sigt.
Ekspertgruppen foreslår en række større ændringer af tilbud, støtteordninger mv., som vil
påvirke elevernes vej gennem uddannelsessystemet og dermed de offentlige udgifter. Som
led i disse anbefalede ændringer må tilskudssystemet på området nødvendigvis laves om.
Ekspertgruppen lægger til grund, at de nye tilskud og takster i forbindelse med en reform af
området bliver fastlagt på et niveau, der vil medføre, at implementering af forslagene samlet
set bliver udgiftsneutral. Ekspertgruppen forventer derudover, at forslagene vil bidrage til at
reducere det samlede tidsforbrug i og ved overgangen til ungdomsuddannelsessystemet.
Af figur 2 fremgår det, hvilke udgifter der i dag er til de forberedende tilbud, og af figur 3
fremgår det, hvor meget de forskellige forberedende tilbud koster per årselev.
20
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0021.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 2: Aktivitetsafhængige udgifter i 2015 fordelt på tilbud (mio. kr. 2016-pl)
Tilskud inkluderer driftstilskud og bygningstaxameter, men inkluderer ikke grundtilskud til institutionerne mv. På efterskoletilbud, højskole-
og ungdomsskoleophold, frie fagskoler samt TAMU inkluderes tilskuddet til kostelementet.
1)
10. kl. på efterskole er omfattet af en kommunal bidragspligt til staten. Tilskuddet er inkl. statslig elevstøtte.
2)
Udgifterne omfatter alle elever i kommunale 10. klasse folkeskoletilbud, dvs. almindelige folkeskoler, specialskoler for børn, interne skoler
i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole. Der findes ikke et budgettal for
10. klasse, og udgiftstallet er derfor beregnet ud fra elevtallet i 10. klasse og den gennemsnitligt budgetterede udgift pr. elev i den kommu-
nale folkeskole på ca. 72.100 kr.
3)
Der er kommunal bidragspligt til staten for elever på de frie fagskoler, som er under 18 år.
4)
Produktionsskoleforløb er omfattet af en kommunal bidragspligt til staten. Tilskuddet dækker over det samlede driftstilskud, herunder
udgifter til andre former for aktivitet som fx udslusningstilskud og deltagere i kombinationsforløb. Tilskuddet er opgjort inkl. moms.
5)
Egu er kommunalt finansieret, hvorfor beregninger er lavet pba. af den statslige refusion til kommunerne. Der er en del refusionsudløsen-
de aktivitet, som kommunerne ikke søger refusion for. Tilskudstallet dækker over kommunernes regnskabsførte udgifter til egu samt stats-
ligt tilskud til vejledning. Idet kommunernes konteringspraksis på området er behæftet med betydelige fejl, er tilskudstallet som udtryk for
de samlede udgifter til egu behæftet med en betydelig usikkerhed.
6)
TAMU-bevillingen er rammestyret. Tilskuddet er opgjort ekskl. moms.
Kilde: FFL16 og regnskabstal for 2015, hvis ikke andet er oplyst.
21
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0022.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 3: Aktivitetsafhængige udgifter i 2015 per årselev (kr. 2016-pl)
Enhedsudgifterne inkluderer driftstilskud og bygningstaxameter, men inkluderer ikke grundtilskud til institutionerne mv. På efterskoletilbud,
højskole- og ungdomsskoleophold, frie fagskoler samt TAMU er enhedsudgifterne inklusiv tilskud til kostelementet.
1)
10. kl. på efterskole er omfattet af en kommunal bidragspligt til staten. Enhedsudgifterne er inkl. statslig elevstøtte.
2)
Enhedsudgifterne er et udtryk for den gennemsnitslige udgift for en elev i kommunale 10. klasse folkeskoletilbud, dvs. almindelige folke-
skoler, specialskoler for børn, interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt heltidsundervisning i den kommunale
ungdomsskole. Der findes ikke et budgettal for 10. klasse, og udgiftstallet er derfor beregnet ud fra elevtallet i 10. klasse og den gennem-
snitligt budgetterede udgift pr. elev i den kommunale folkeskole på ca. 72.100 kr.
3)
Der er kommunal bidragspligt til staten for elever på de frie fagskoler, som er under 18 år.
4)
Produktionsskoleforløb er omfattet af en kommunal bidragspligt til staten. Enhedsudgifterne dækker over det samlede driftstilskud,
herunder udgifter til andre former for aktivitet som fx udslusningstilskud og deltagere i kombinationsforløb. Enhedsudgifterne er opgjort
inkl. moms.
5)
Egu er kommunalt finansieret, hvorfor beregninger er lavet pba. af den statslige refusion til kommunerne. Der er en del refusionsudløsen-
de aktivitet, som kommunerne ikke søger refusion for. Enhedsudgifterne dækker over kommunernes regnskabsførte udgifter til egu samt
statslige udgifter til vejledning. Idet kommunernes konteringspraksis på området er behæftet med betydelige fejl, er tilskudstallet som
udtryk for de samlede udgifter til egu behæftet med en betydelig usikkerhed. Den tid som eleven er i praktik indgår ikke i beregningen af de
gennemsnitlige enhedsudgifter.
6)
Enhedsudgifterne for TAMU er udtryk for det gennemsnitlige statstilskud opgjort ekskl. moms.
Kilde: FFL16 og regnskabstal for 2015, hvis ikke andet er oplyst.
22
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0023.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats til uddannelseshjælpsmodtagere i 2015
Tabel 1 viser kommunernes udgifter for 2015 til den aktive beskæftigelsesindsats for alle ud-
dannelseshjælpsmodtagere herunder også aktivitetsparate, der i udgangspunktet ikke er un-
derlagt et uddannelsespålæg. Tabellen omfatter de direkte udgifter til selve tilbuddene. Der
indgår ikke forsørgelsesudgifter (uddannelseshjælp) til de ledige eller kommunernes admini-
strative udgifter til fx at iværksætte og følge op på tilbuddene, herunder samtaler med ud-
dannelseshjælpsmodtagere.
Tabel 1: Den aktive beskæftigelsesindsats til uddannelseshjælpsmodtagere
Offentlige udgifter,
mio. kr. (2016-pl)
Driftsudgifter ved aktivering i uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (1)
Driftsudgifter ved aktivering i øvrig vejledning og opkvalificering
efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (1)
Løntilskud (2)
Mentor (3)
Hjælpemidler (4)
Befordring (5)
I alt
84
810
Antal fuldtidsaktiverede
i tilbud
1.084
8.477
342
340
8
10
1.252
(1) Antal fuldtidsaktiverede er fra jobindsats.dk.
(2) Uddannelseshjælpsmodtagere kan også få tilbud om løntilskud. Bevillingen hertil på finansloven og i kommunernes registrering af regn-
skabsudgifter er lagt sammen med udgifter til løntilskud til kontanthjælpsmodtagere. Der var 342 fuldtidsaktiverede uddannelseshjælps-
modtagere og 2.156 fuldtidsaktiverede kontanthjælpsmodtagere i privat og offentligt løntilskud, jf. jobindsats.dk.
(3) Uddannelseshjælpsmodtagere kan få mentorstøtte, herunder som eneste tilbud, for at opnå eller fastholde tilbud samt ordinær beskæf-
tigelse eller uddannelse m.v. Bevillingen hertil på finansloven og i kommunernes registrering af regnskabsudgifter er lagt sammen med
mentorudgifter til mange andre målgrupper. Der er anført mentorudgifter til uddannelseshjælpsmodtagere svarende til andelen af registre-
rede mentortimer, men der kan i beregningerne ikke tages højde for evt. forskelle i målgruppernes enhedsomkostninger til mentorstøtte.
Der opgøres ikke mentorstøtte som antal fuldtidspersoner, men 17.410 berørte personer på uddannelseshjælp ud af 73.820 berørte uddan-
nelseshjælpsmodtagere (passive som aktiverede) fik mentorstøtte i 2015, jf. jobindsats.dk.
(4) Der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at deltage i tilbud eller med henblik på at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse
m.v. Kommunernes registrering af regnskabsudgifter er lagt sammen med hjælpemidler til kontanthjælpsmodtagere. Der er anført udgifter
til hjælpemidler svarende til andelen af aktiverede uddannelseshjælpsmodtagerne i forhold til aktiverede kontanthjælpsmodtagere (målt
som fuldtidspersoner). Der kan i beregningerne ikke tages højde for evt. forskelle i målgruppernes enhedsomkostninger til hjælpemidler.
Der er på jobindsats.dk ikke oplysninger om antal modtagere af hjælpemidler.
(5) Der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med flere typer tilbud. Kommunernes registrering af regnskabsudgifter er lagt sammen
med befordringsgodtgørelse til kontanthjælpsmodtagere. Der er anvendt samme relative andel som ved hjælpemidler. Der er på jobind-
sats.dk ikke oplysninger om antal modtagere af befordringsgodtgørelse.
23
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Kapitel I: Afsæt for ekspertgruppens anbefalinger
I.I: Afgrænsning af genstandsfeltet
’Bedre veje til en ungdomsuddannelse’ handler om de unge, der ikke går den lige vej fra
grundskolen til ungdomsuddannelserne, og det handler om de tilbud og indsatser denne
gruppe kan modtage for at opnå en bedre vej til en ungdomsuddannelse.
Genstandsfeltet for ekspertgruppens arbejde kan følgelig – med udgangspunkt i kommissori-
et - karakteriseres ved en målgruppe og ved de uddannelsestilbud, der i dag eksisterer for
målgruppen. Derudover handler bedre veje til en ungdomsuddannelse også om den støtte
og vejledning, denne gruppe af unge møder.
Målgruppen
Med afsæt i kommissoriet er den målgruppe, ekspertgruppen har taget udgangspunkt i, sam-
let set:
unge, der har - eller burde have - afsluttet grundskolen, men ikke har påbegyndt en ung-
domsuddannelse eller er i ordinær beskæftigelse
unge, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, men er faldet fra
unge flygtninge og indvandrere, som har gennemført en danskuddannelse i regi af inte-
grationsindsatsen, men har brug for yderligere uddannelse eller en anden indsats for at få
en kompetencegivende uddannelse eller komme i beskæftigelse
Ekspertgruppen har afgrænset gruppen aldersmæssigt til unge under 30 år. Det skal ses i ly-
set af, at nogle uddannelser i genstandsfeltet er målrettet unge op til 25 år, andre unge op til
30 år. Derudover er grænsen for uddannelsespålæg med kontanthjælpsreformen udvidet fra
under 25 år til unge under 30 år.
Samlet set udgør målgruppen unge under 30 år, der har brug for ekstra støtte og uddannelse
for at blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Målgruppen udgør en heterogen gruppe af unge med forskellige grader af faglige, sociale og
personlige udfordringer og varierende grader af afklaring om egne fremtidsmuligheder og
valg.
24
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0025.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 4: Aktivitet i 2015 fordelt på tilbud
1) Elevtallet i kommunale 10. klasse omfatter alle kommunale folkeskoletilbud, dvs. almindelige folkeskoler, specialskoler for børn, interne
skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole.
2) Aktivitetstallet på EGU dækker både over den del af undervisningen der er tilrettelagt som skoleforløb og praktikforløb.
3) Elevtallene er for skoleåret 2014/15 og er baseret på antal personer i uddannelsen på tælletidspunktet. Derfor er der for STU ikke tale om
et årsaktivitetstal.
3) Aktiviteten på TAMU er rammestyret og der kan således maksimalt ydes tilskud til 540 årselever.
Kilde: FFL16 og regnskabstal for 2015, hvis ikke andet er oplyst.
Tabel 2: Aktivitet i 2015 fordelt på tilbud
Aktivitet (årselever)
Efterskolernes 10. klasse
Kommunal 10. klasse
Frie fagskoler
Højskole- og ungdomshøjskoleophold
Produktionsskoleforløb
Erhvervsgrunduddannelse (egu)
Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)*
Almen voksenuddannelse (avu)
Forberedende Voksenundervisning (FVU)
Ordblindeundervisning (fuldtid)
Uddannelse for unge med særlige behov (STU)
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)
I alt
Anm.: årselevbegrebet varierer fra uddannelse til uddannelse.
*For KUU er angivet aktiviteten fuldt indfaset (2018).
Heraf under 30
17.500
16.300
650
n/a
7.500
2.400
2.400
7.400
1.200
325
5.400
540
60.400
17.500
16.300
650
5.100
7.500
2.400
2.400
10.000
2.750
750
5.400
540
70.100
25
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0026.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Boks 1: Gennemførelse af ungdomsuddannelse
Langt de fleste unge i Danmark - 71 pct. – tager en mere eller mindre direkte vej til en ungdomsuddannelse
5
uden at bruge forberedende tilbud. Disse unge indgår ikke i målgruppen for ekspertgruppens arbejde.
Af de resterende 29 pct. indgår:
5 pct., der som 23-årige
har gennemført en ungdomsuddannelse,
og som har været forbi et forberedende
tilbud og evt. en anden ungdomsuddannelse efter grundskolen
8 pct., der som 23-årige
er i gang med en ungdomsuddannelse.
5 pct. af dem, der er i gang med en ung-
domsuddannelse, har været i et forberedende tilbud
16 pct., der som 23-årige
ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse.
9 pct. af dem,
der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, har været igennem et eller flere for-
6
beredende tilbud
For langt de fleste i målgruppen vil en ungdomsuddannelse være det middel, der ikke alene
giver dem grundlag for beskæftigelse og selvforsørgelse, men også fremmer deres demokra-
tiske medvirken, deltagelse i samfundslivet og personlige udvikling. Disse unge har følgelig
brug for en indsats, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket
tallene ovenfor indikerer, også sker i et vist omfang i dag. For andre unge vil vejen til mod-
ning og uddannelse gå via beskæftigelse.
De unges udfordringer spænder bredt. Nogle unge har primært brug for målrettet opkvalifi-
cering i dansk og matematik for at opfylde adgangskravene til ungdomsuddannelserne. Andre
unge honorerer disse adgangskrav, men er udfordret af personlige eller sociale forhold. Man-
ge unge er udfordret på flere områder samtidig.
For nogle af de unge, herunder unge med særligt svære livsforhold, vil en ungdomsuddannel-
se ikke være et realistisk mål – og navnlig ikke i en forhastet proces. Samlet set gælder, at jo
flere risikofaktorer (i form af personlige faktorer, familieforhold, nabolag og forhold i grund-
skolen) en person er udsat for, desto mindre effekt har uddannelse i forhold til at minimere
risikoen for at ende i langvarig passiv forsørgelse.
7
Både for disse – ligesom for mange andre
unge – kan en målrettet indsats på ordinære arbejdspladser, evt. kombineret med andre
praksisnære og erhvervsrettede elementer i de unges forløb, bane vej for at opnå beskæfti-
gelse og sidenhen styrke muligheder og motivation for et uddannelsesløft.
5
Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016). Undersøgt via regi-
sterdata på tre ungdomsårgange (hvor udgangspunktet er deres uddannelsesstatus som 23-årige).
6
Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)
7
DEA, Forlist men ikke fortabt (2016)
26
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Uddannelsestilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Uddannelsestilbud i genstandsfeltet – der i mangel af bedre i denne afrapportering benæv-
nes ”uddannelser i det forberedende område” eller ”de forberedende tilbud” som samlebe-
tegnelse – udgør en bred pallette af tilbud.
Kommissoriet identificerer følgende uddannelsestilbud i overgangen mellem grundskole og
ungdomsuddannelser, som har dannet afsæt for ekspertgruppens afgrænsning af genstands-
feltet:
Almen voksenuddannelse (avu)
Erhvervsgrunduddannelse (egu)
Forberedende voksenundervisning (FVU)
Frie fagskoler
Højskole- og ungdomshøjskoleforløb (længerevarende)
Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)
Ordblindeundervisning for voksne
Produktionsskoleforløb
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)
Ungdomsskoleforløb
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)
10. klasse (efterskoleophold, kommunal 10. klasse/eud10)
Det fremgår af kommissoriet, at grundlæggende ændringer af 10. klasse ikke indgår i arbej-
det.
Se Bilag 4 for nærmere information om hvert tilbud.
Øvrige forhold
Øvrige forhold med betydning for de unges valg af ungdomsuddannelse indgår også i gen-
standsfeltet. Kommissoriet fremhæver her ungdomsuddannelserne som aftagere og ung-
domsuddannelsesvejledningen, som varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-
centrene).
Øvrige tilbud og veje ind i ungdomsuddannelserne indgår desuden i analysen af genstandsfel-
tet. Det drejer sig f.eks. om mentorordninger, turboforløb, støtteordninger og andre kom-
munale tilbud, som f.eks. etableres af UU og jobcentrene, samt ansvarsfordelingen mellem
de udbydende institutioner og kommunerne.
Det indgår ikke i kommissoriet at komme med anbefalinger til de indsatser, der tilrettelægges
i beskæftigelsesindsatsen for målgruppen.
27
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0028.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
I.II: Principper for ekspertgruppens anbefalinger
Ekspertgruppens anbefalinger tager udgangspunkt i mål-
gruppens behov og forudsætninger på den ene side og
ambitionerne for målgruppen på den anden side. Dette
udgangspunkt kan formuleres som en række principper.
Nedenfor præsenteres de principper og udgangspunkter,
som sammen med de identificerede udfordringer danner
afsæt for ekspertgruppens anbefalinger. Efterfølgende
præsenteres en oversigt over ekspertgruppens samlede
anbefalinger, som uddybes i de følgende kapitler.
Det har undret mig, at alternativet til at
være i gang med uddannelse på fuld
knald som de andre, det har været in-
genting og kontanthjælp, som i princip-
pet er lige så dyrt for systemet. Det har
ærgret mig, at jeg ikke kunne tage nogle
fag og få støtte til det […]. Det er ikke
specielt motiverende eller nemt.
Citat fra ekspertgruppens ungehøring
Vi vil noget med de unge
Samfundet skal insistere på alle unges dannelse og
dygtiggørelse i og til uddannelse og arbejde for at
fremme de unges personlige myndighed og deltagelse
i samfundslivet.
Samfundet skal have stærkere sammenhængende am-
bitioner for målgruppen. Det fordrer en fornyet poli-
tisk vilje med de unge, hvor der i højere grad bør tages
ansvar for at give de unge de rigtige muligheder og
støtte.
Der skal være konkrete mål og veje for alle i et system,
som både de unge, politikere og aktørerne tæt på de
unge kan gennemskue.
Jeg føler mig mere eller mindre afklaret
omkring, at jeg ikke er startet på en
uddannelse endnu. Det kan gøre lidt
ondt, når mine venner bliver færdige
med gymnasiet om et år. Men det er et
vigtigt valg. Det er okay, at jeg tager mig
tid til det. Det er forkert at blive presset
af uddannelsesvejledere og reformer.
Jeg skal prædike og forsvare mig selv,
når jeg siger, at jeg går på produktions-
skole. Men jeg har ikke så meget behov
for at snakke om det. Jeg er i gang med
at overbevise mig selv om, at det er
okay.
EVA, interviewet ung, 18 år
Uddannelsessyn: Uddannelse er stadig vejen frem for langt de fleste
Uddannelse er for langt de fleste unge den bedste vej videre i livet. Men uddannelse er
ikke et mål i sig selv, og uddannelse på normale vilkår kan for nogle unge kræve særlig
støtte eller have et langsigtet perspektiv. For langt de fleste i målgruppen vil en ung-
domsuddannelse, fortrinsvis en erhvervsuddannelse, via en målrettet indsats alt andet li-
ge være den rette ambition.
Grundet målgruppens mangfoldighed er det centralt at arbejde med et bredt uddannel-
sesbegreb forstået således, at uddannelse kan finde sted både i en uddannelsesinstituti-
on, på en virksomhed og i en kombination mellem disse.
28
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0029.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Arbejdssyn: Beskæftigelse er en ønskværdig vej
For nogle unge går vejen til selvforsørgelse via fodfæ-
ste på arbejdsmarkedet – et fodfæste, der evt. senere i
livet kan omsættes til uddannelse.
Det arbejdsfællesskab, der eksisterer i virksomheder,
skal bringes i spil for flere af de unge i målgruppen.
Ordinære arbejdspladser kan medvirke til personlig
udvikling, dannelse, motivation, selvforsørgelse og af-
klaring om uddannelse.
Det behøver måske ikke være karakte-
rerne, der er en succes, men at man
havde fået lavet lektierne – altså at man
har opnået noget, der var svært for en.
Når man føler, at man er accepteret og
har succes med det, man gør, så er det jo
klart man gerne vil videre.
Citat fra ekspertgruppens ungehøring
Ungesyn: Fællesskab, inddragelse og ansvar
De unge skal have mulighed for at indgå i fællesskaber
Det er når eleverne føler, at de rykker
med andre unge. Mange unge i målgruppen kæmper
sig, at de for alvor er motiverede.
med bl.a. ensomhed, oplevelsen af at fejle, og om at
Citat fra ekspertgruppens ungehøring
være ene om at fejle. Det at kunne indgå i fællesska-
ber er en central del af vilkårene i uddannelse og beskæftigelse.
Det er centralt at have fokus på, hvordan man i den konkrete aktivitet/praksis arbejder
med at skabe motivation. Motivation er ikke noget, de unge har eller ikke har – men no-
get, der skabes i mødet mellem de unge og den uddannelsessammenhæng eller det ar-
bejdsfællesskab, de indgår i. Motivation er dermed ikke nødvendigvis en forudsætning for
læring, men kan også være et resultat heraf.
De unge skal føle ansvar for og motiveres til at tage ejerskab om eget forløb. Det forud-
sætter dels, at de inddrages og høres, dels at de oplever en mening med, en nødvendig-
hed af og status ved deres aktive deltagelse i egen uddannelse i et givent miljø.
Professionalisme: Professionel praksis som grundlag for de unges udvikling
Tilbuddene til de unge skal være båret af en professio-
nel praksis, hvor man har fokus på inddragelse, op-
At man arbejder med noget, hvor man
kan relatere til virkeligheden, og føler,
følgning og evaluering sammen med de unge.
det er noget, man kan bruge, og at der
bliver gjort opmærksom på, hvad man
De unge skal mødes af voksne og professionelle, der
kan bruge det til.
tager ansvar for at skabe en sammenhæng i de unges
Det, synes jeg, er vigtigt,
forløb, tager hånd om udfordringer undervejs og
Citat fra ekspertgruppens ungehøring
fremmer læreprocesserne i forløbene.
29
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0030.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
I.III: Om ekspertgruppens anbefalinger
Udgangspunktet for ekspertgruppens arbejde har været, at det forberedende område som
samlet felt er underbelyst. Med ekspertgruppens analyser, jf. Bilag 2, er det søgt så vidt mu-
ligt at etablere et holdbart vidensgrundlag til at belyse genstandsfeltet. Ekspertgruppens ana-
lyser viser, at der er relativt solid viden om, hvad der generelt virker i undervisningen, og der
er også betydelig viden om enkeltstående indsatser som f.eks. brobygningsforløb på er-
hvervsskolerne og virksomhedspraktik på beskæftigelsesområdet.
8
Materialet har følgelig dannet grundlag for et udfordringsbillede af feltet og indsatsen over-
for de unge. De enkelte udfordringsbilleder er gengivet i relation til anbefalingskapitlerne.
Dermed udgør materialet det grundlag af viden, som ekspertgruppens anbefalinger bygger
på.
I tillæg til den tilgængelige viden og analyser bygger anbefalingerne på de principper og ud-
gangspunkter, jf. ovenfor, der har været ledende i ekspertgruppens arbejde, samt på indspil
fra referencegruppen, dialog med sektoren og andre fagkyndige figurer. Endelig bygger anbe-
falingerne på ekspertgruppens vurderinger i de tilfælde, hvor den tilgængelige viden ikke kan
anvendes til at fastslå en ’efter-situation’ ved konkrete tiltag og forslag.
Anbefalingerne udgør et hele
Manglende sammenhæng og høj kompleksitet er generelt kendetegnende for den samlede
indsats over for de unge i målgruppen. Givet dette udfordringsbillede har ekspertgruppens
tilgang til anbefalingerne været at se på den samlede indsats med fornyede øjne og i sin hel-
hed. Ekspertgruppens anbefalinger udgør et samlet bud på, hvordan den samlede indsats for
de unge skal tilrettelægges og indrettes med udgangspunkt i de unges behov. Det betyder, at
anbefalingerne i betydeligt omfang hænger gensidigt sammen.
Figur 5 illustrerer sammenhængen i anbefalingerne for målgruppen på strukturelt niveau. I
læsevejledningen er beskrevet nærmere, hvordan anbefalingerne er struktureret med hen-
blik på at skitsere ekspertgruppens samlede bud på en ny og bedre indsats for målgruppen.
8
Ekspertgruppens analyser (2016) (se Bilag 2 for hovedresultater fra ekspertgruppens analyser); CEFU, Hvad virker? Ledige
unges vej til uddannelse og arbejde (2016); David Card & Jochen Kluve & Andrea Weber, Active Labour Market Policy Evalua-
tions: A Meta-Analysis (2010)
30
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0031.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 5: Illustration over feltet for anbefalingerne om en ny indsats for målgruppen
Beskæftigelse
Kommunalt myndighedsansvar
Ungdomsuddannelse
Understøttende rammer for
indsatsen for målgruppen
Den
kommunale
ungeindsats
Afsøgningsforløb
og
uddannelsesplan
En ny Forberedende
Uddannelse
i ét nyt institutionelt setup
Grundskole – UPV
Forventede effekter af ekspertgruppens anbefalinger
Det er ekspertgruppens vurdering, at anbefalingerne i sin helhed vil tage hånd om de i rap-
porten skitserede udfordringer og føre til en udvikling, hvor flere unge, der i dag ikke går den
lige vej fra grundskole til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse, vil:
hjælpes bedre gennem overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelse eller
beskæftigelse
opleve færre nederlag i relation til uddannelse
i højere grad få et uddannelsesforløb med klar sammenhæng og progression, som under-
støtter en positiv udvikling af den enkelte unges personlige, faglige og sociale kompeten-
cer
få sine behov tilgodeset, så frafald og dobbeltuddannelse minimeres
følge en vej, der bringer den unge videre til at gennemføre en ungdomsuddannelse
og/eller opnå varig beskæftigelse
få mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet - et fodfæste, som evt. senere kan
motivere og bidrage til afklaring i forhold til efterfølgende uddannelses- og kompetence-
løft
31
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0032.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Kapitel II: De unge
I dette kapitel skitseres, hvad der kendetegner de unge i målgruppen og uddannelsestilbud-
dene til dem i et udfordringsbillede.
II.I: Karakteristik af målgruppen
Målgruppen udgør som nævnt en heterogen gruppe af unge med forskellige grader af faglige,
sociale og personlige udfordringer med varierende grader af afklaring om egne fremtidsmu-
ligheder samt varierende grader af tillid til uddannelsessystemet og uddannelse som sådan.
De fleste unge i målgruppen har et ønske om at få en ungdomsuddannelse og en varig til-
knytning til arbejdsmarkedet.
9
Brugerne af de forberedende tilbud har generelt set en svagere socioøkonomisk baggrund og
en højere grad af faglige udfordringer sammenlignet med unge, der ikke har været i et forbe-
redende tilbud.
10
Sammenlignet med alle unge i aldersgruppen 15-29-årige er restgruppen
karakteriseret ved en høj andel af unge, som ikke har mindst 2 i både dansk og matematik fra
grundskolen, de er i højere grad børn af ufaglærte forældre, der er flere efterkomme-
re/indvandrere, og de har oftere gået i et specialtilbud i 9. klasse. Der er desuden en over-
vægt af drenge.
Figur 6: 15-29-årige og restgruppen fordelt på udvalgte baggrundsoplysninger 2015
11
Opfylder ikke mindst 2 i dansk og matematik
Børn af ufaglærte forældre
Efterkommere/indvandrere
Specialtilbud i 9. klasse
Drenge
0%
Restgruppen
10%
15%
12%
16%
10%
6%
21%
29%
52%
51%
20%
30%
40%
50%
58%
70%
60%
Alle 15-29 årige
Note: Beregningerne bygger på alle 15-29-årige med bopæl i Danmark 1. oktober 2015. Alle oplysninger er pr. 1. oktober
2015, på nær beskæftigelsesstatus som er fra november 2014
.
9
EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)
Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)
11
Undervisningsministeriet (2016)
10
32
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0033.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Faglige udfordringer
En statistisk analyse viser, at faglige udfordringer i dansk og matematik øger sandsynligheden
for at deltage i et forberedende tilbud, også når der korrigeres for andre forhold om den un-
ge.
12
På tværs af de forskellige forberedende tilbud tegner der sig ligeledes et klart billede af
de unges faglige udfordringer, når vi eksempelvis ser på de unges grundskolekarakterer i
læsning.
Figur 7: Andel af elever under 25 år i udvalgte forberedende tilbud i 2015 fordelt på karakterer i læsning i 9.
13
klasse.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
5%
9%
12%
77%
46%
9%
25%
51%
54%
9%
10%
66%
karaktere
Ingen karakterer
Under 2
Note: Elever uden karakterer har ofte ikke været tilmeldt eksamen. En mindre andel har været syge eller er indvandret efter
9. klasse. Alle er under 25 år, da læsning ikke var en prøve før 2007. avu, FVU og OBU er skoleåret 2014/2015.
51 pct. af avu-eleverne har ingen karakterer i læsning fra grundskolen, mens det på egu gæl-
der 46 pct. af eleverne. På FVU gælder det 54 pct., og på STU er andelen hele 77 pct. Desu-
den er der stor spredning i karakterniveauet på nogle af tilbuddene – særligt på produktions-
skolerne, hvor der eksempelvis er 25 pct. uden karakterer i læsning, 18 pct. har karakteren 2
og 21 pct. har over 4, jf. Bilag 7.
13 pct. af elever med dansk oprindelse havde i 2012
utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer
(under niveau 2). Blandt indvandrere var andelen 48
pct. og blandt efterkommere var den 38 pct. Der er
dog sket en bedring i andelen blandt både indvandrere
og efterkommere i forhold til lignende målinger i 2003
og 2009.
14
12
13
Når jeg skal sove, og har haft en træls
dag. Når jeg skal have tankerne væk,
f.eks. med min far. Så er det bedre at
ryge en pind end at gå ud og smadre
nogen.
EVA, interviewet ung, 22 år
EPINION, Supplerende statistisk analyse (2016)
Undervisningsministeriet (2016), jf. Bilag 4
14
PISA etnisk (2012)
33
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0034.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Socioøkonomiske udfordringer
Der ses via registeranalyser en sammenhæng mellem de unges socioøkonomiske baggrund,
deres forløb efter 9. klasse og deres uddannelsesstatus som 23 årige.
Dertil kommer udfordringer relateret til motivation,
uddannelsestillid, selvtillid mv. For nogle elever er
barriererne koblet til personlige problemer, misbrug
og kriminalitet.
15
For andre unge er ensomhed en
væsentlig udfordring (23 pct. af de unge på forbere-
dende tilbud føler sig ofte ensomme).
16
Jeg har en meget broget fortid. Så jeg
havde også lidt svært ved at se frem-
tiden, og man har svært ved at se slut-
resultatet.
Citat fra ekspertgruppens ungehøring
Endvidere er der en særlig udfordring med unge indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig
oprindelse. I perioden 2006-2016 har der været en stigning i andelen af unge indvandrere og
efterkommere, der får en uddannelse udover grundskolen. Men der er forstsat 46,2 pct. af
de 20-24-årige mænd med ikke-vestlig oprindelse, der ikke har fået en uddannelse efter
grundskolen.
På tværs af de forberedende tilbud ses klare mønstre i kendetegnene ved de unge i målgrup-
pen. 7 pct. af avu-kursisterne og 11 pct. af deltagerne i produktionsskoleforløb har en psykisk
diagnose. Dertil kommer psykiske problemer i form af lavt selvværd, der ikke fremgår af sta-
tistikkerne, men som særligt synes at være en udfordring for relativt mange etnisk danske
piger i de to tilbud.
12 pct. af avu-kursisterne og 17 pct. af produktionsskoledeltagerne har en eller flere straffe-
retlige domme bag sig.
17
Derudover kommer en stor andel af eleverne i de forskellige forbe-
redende tilbud fra et specialtilbud i 9. klasse. 24 pct. af produktionsskoleleverne og 18 pct. af
avu-eleverne kommer fra et specialtilbud i 9. klasse. På egu er andelen hele 46 pct.
15
EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016); Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af
de unges brug af forberedende tilbud (2016)
16
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
17
Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb (2016)
34
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0035.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 8: Andel af elever under 30 år i udvalgte forberedende tilbud i 2015, som i 9. klasse gik i specialtilbud
76%
80%
70%
60%
46%
50%
39%
40%
24%
30%
19%
18%
20%
10%
0%
18
Andel elever i 9. klasse i specialtilbud
Note: Specialtilbud er folkeskolens specialklasser, specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler, efterskoler med sam-
let særligt tilbud og dagbehandlingshjem.
Set med de unges øjne er der således en række barrierer, der spænder ben for ønsket om en
uddannelse. Det er ofte negative erfaringer fra folkeskolen, følelsen af ikke at kunne lære, at
være ekskluderet eller stå i et modsætningsforhold til andre elever og lærere, manglende
selvtillid, manglende forældreopbakning eller mang-
Hvis man møder ind hver dag, og
lende voksenkontakt generelt. Voksenkontakten er ofte
folk ikke kigger på en og siger hej til
for sporadisk og uden kontinuitet.
en, og man sætter sig ned på sin
Barriererne optræder i mange forskellige kombinatio-
ner hos de unge. Og de unge oplever desuden, at barri-
ererne kan forandre sig over tid, f.eks. kan de unge be-
væge sig fra at opleve sociale udfordringer som en pri-
mær barriere til at opleve strukturelle forhold som en
primær barriere.
19
plads, og så går man hjem igen, når
skoledagen slutter kl. 15.40. Så kan
man starte forfra igen næste dag –
så bliver 4 år eller 7 år eller 10 år,
eller hvor meget det er, pludselig
rigtig, rigtig lang tid.
Citat fra ekspertgruppens ungehøring
Figur 9 illustrerer de unges barrierer for uddannelse kategoriseret i tre forskellige områder af
de unges liv.
18
19
Undervisningsministeriet (2016), jf. Bilag 4.
EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)
35
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0036.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 9: Barrerier for uddannelse
Kilde: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)
Figur 10: Anders – den småkriminelle unge med misbrug (virkelig case)
Anders har haft en svær opvækst, og hans forløb fra folkeskolen og frem er præget af vold, kriminalitet og misbrug. Anders
har i en lang periode været meget uafklaret og har påbegyndt og afbrudt en lang række uddannelser. Han har ikke nogen
særlige begrundelser for at påbegynde netop de uddannelser, som han starter på, og han er oftest blevet smidt ud af
uddannelserne pga. for meget fravær. På produktionsskolen begynder han at forholde sig til, hvad han gerne vil, og hvad
han trives med.
Kilde: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)
36
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0037.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
II.II: Uddannelsestilbud og de unges forløb
Uddannelsesmulighederne i det forberedende system for målgruppen består af en bred pal-
lette af uddannelsestilbud, som udbydes af forskellige typer af institutioner. Tilbuddene hen-
vender sig til forskellige segmenter af målgruppen, bygger på forskellige pædagogiske og di-
daktiske tilgange og traditioner, og har forskellig varighed og vilkår tilknyttet mv., jf. Bilag 4.
Tilbuddene er ikke etableret som en del af et sammenhængende forberedende uddannelses-
område, men er udviklet over tid i forskellige politiske sammenhænge og med forskellige mål
for øje, jf. Kapitel III om den politiske kontekst. Eksempelvis har navnlig avu over tid og inden
for rammerne af loven udviklet sig – for at imødekomme unge i målgruppen – fra at være en
ren faglig opkvalificering gennem enkeltfag til at være en fuldtidsuddannelse evt. suppleret
med forskellige grader af understøttende indsatser.
Dertil kommer en udfordring i, at en række undersøgelser og evalueringer af de forbereden-
de tilbud har rejst betydelige spørgsmål ved tilbuddenes rene effekt på de unges videre ud-
dannelse og beskæftigelse.
20
Det er ikke ensbetydende med, at unge, som har fået et forbe-
redende tilbud, ikke kommer videre i uddannelse eller beskæftigelse; ej heller, at tilbuddene
kan have skabt en udvikling hos de unge, som rummes af tilbuddenes formålsbeskrivelse.
Analyserne kan blot i brede vendinger ikke udelukke, at deres beskæftigelses- eller uddannel-
sesstatus kan skyldes andre forhold end det forberedende tilbud. Den slags analyser udgør
sjældent indiskutable sandheder, men rejser typisk rimelige og alvorlige problemstillinger.
Ovenstående betyder, at selvom det enkelte forberedende tilbud kan have en veldefineret
målgruppe, er det samlede sæt af tilbud på systemniveau kendetegnet ved fravær af hel-
hedstænkning, overlappende målgrupper og formålsbeskrivelser. Og selvom de enkelte insti-
tutioner tilstræber at imødekomme de unges behov indenfor rammerne af egne uddannelser
og tiltag, understøtter det institutionelle setup ikke et tværgående blik på de unges behov i
forhold til de samlede uddannelsesmuligheder og en helhedstænkning i indsatsen.
For mange unge betyder det utilstrækkelig sammenhæng og progression i deres brug af for-
beredende tilbud, og en del unge tager flere forberedende forløb og ungdomsuddannelser –
og med forskelligt udfald. Desuden har de unge mange forskelligartede forløb, og de forbe-
redende tilbud indgår i op til 200 forskellige kombinationer i de unges forløb.
21
20
F.eks. har KL (2016) gennemført et review af 20 publicerede rapporter, som påpeger, at kun få af de forberedende tilbud
har en dokumenteret effekt på beskæftigelse og videre uddannelse; SFI (2015) har lavet en analyse af effekten af en række
af de forberedende tilbud. For produktionsskolerne er der delvist en dokumenteret effekt i forhold til sandsynligheden for at
påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er ikke dokumenteret effekt i forhold til videre uddannelse af de
øvrige tilbud.
21
Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)
37
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0038.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 11 viser de unges veje efter grundskolen, som overordnet er grupperet efter to forhold:
1. Om de har gennemført en ungdomsuddannelse ved udgangen af det kalenderår, hvor de
fylder 23 år.
2. Hvordan deres forløb har været lige efter grundskolen (om de har taget forberedende
tilbud, og om dette er sket efter grundskolen eller efter frafald på ungdomsuddannelse
mv.).
Disse to kriterier danner grundlag for optegnelsen af ni primære "hovedveje".
Figur 11: Ni primære hovedveje i unges uddannelsesforløb
22
STU og egu indgår i opgørelsen som forberedende tilbud, jf. ekspertgruppens kommissorium. Det bemærkes dog, at STU og egu
normalt regnes for at være ungdomsuddannelser.
10. klasse indgår ikke som forberedende tilbud i opgørelsen.
Anm.: Hovedvejene dækker over forløbene for alle unge, som er fyldt 14 år i perioden 2003-2005, og som var bosiddende i Danmark.
Dermed indgår tre ungdomsårgange i analysen svarende til knap 200.000 unge.
UUD dækker over en påbegyndt ungdomsuddannelse.
FT dækker over et påbegyndt forberedende tilbud: på frie fagskoler (korte og lange forløb), forløb på produktionsskoler, ophold på
højskoler eller ungdomshøjskoler, avu, FVU, OBU, STU, egu og forløb på ungdomsskoler uden klasseangivelse. De stiplede bokse
kan dække over flere påbegyndte ungdomsuddannelser, forberedende tilbud, perioder med beskæftigelse eller pauser, hvor den unge
ikke foretager sig noget.
Kilde: Sekretariatet for ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse (2016)
Hovedvej 1 består af de unge, som tager en mere eller mindre direkte vej til en ungdomsud-
dannelse uden at bruge forberedende tilbud (hovedvej 1 indgår ikke i målgruppen). Det gæl-
der langt de fleste unge (71 pct.).
22
Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)
38
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0039.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Resten af de unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse som 23-årige, er enten star-
tet på et forberedende tilbud (hovedvej 2) eller en ungdomsuddannelse (hovedvej 3) efter
grundskolen. For begge hovedveje gælder det, at deres samlede forløb kan dække over skift
mellem forberedende tilbud og afbrudte ungdomsuddannelser – men de har alle
gennemført
en ungdomsuddannelse, når de er 23 år.
Unge i hovedvej 4-6 har det til fælles, at de alle
er i gang med
en ungdomsuddannelse, når de
er 23 år. Mens unge i hovedvej 4 aldrig har påbegyndt et forberedende tilbud, kan unge i
hovedvej 5 og 6 have været i forberedende tilbud, afbrudte ungdomsuddannelser, beskæfti-
gelse, pauser mv.
Unge i hovedveje 7-9 har det til fælles, at de
hverken har gennemført eller er i gang med
en
ungdomsuddannelse, når de er 23 år. Unge i hovedvej 7 (syv pct. af alle unge), har aldrig på-
begyndt et forberedende tilbud, men kan godt have påbegyndt en ungdomsuddannelse for
så at falde fra. Der er en større andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i hovedvej
7-9 end f.eks. i hovedvej 1-2. Og en relativ stor andel af de unge i hovedvej 8 har købt psyko-
farmaka, hvilket dog skal ses i lyset af, at der er mange STU-elever i hovedvej 8.
Endelig har unge i hovedvej 1, 4 og 7 det til fælles, at de aldrig har været i et forberedende
tilbud. Resten – svarende til ca. en ud af fem unge – har påbegyndt et forberedende tilbud på
et tidspunkt.
Omkring to pct. af brugerne af de forberedende tilbud – svarende til flere end 300 unge pr.
årgang – har brugt fire eller flere tilbud. Det er særligt produktionsskole, almen voksenud-
dannelse (avu) og forberedende voksenundervisning (FVU), som de unge bruger.
23
23
Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)
39
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0040.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
De unges tilknytning til arbejdsmarkedet
De unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, kunne tænkes i højere grad at være i
beskæftigelse, da deres tid ikke optages af uddannelsesaktiviteter. Men kun omkring 25 pct.
af de unge, som hverken har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse det år,
de fylder 23 (hovedvej 7-9), er i beskæftigelse samme år. Det betyder, at 75 pct. af disse unge
enten er ledige, udenfor arbejdsstyrken eller fortsat i gang med et forløb i forberedende til-
bud.
Beskæftigelse fungerer altså kun i mindre grad som et alternativ til uddannelse for de unge,
der i dag ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i færd hermed som 23-årige.
Som det fremgår af tabel 3, er de unge, der benytter de forberedende tilbud, i mindre grad i
beskæftigelse end unge i almindelighed. Kun elever i egu, som er en uddannelse med praktik
og et ansættelsesforhold, bruger i højere grad end andre tiden i beskæftigelse. Unge, som
benytter de øvrige forberedende tilbud, har ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end unge,
der samtidig har brugt tid på at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Tabel 3: Opnået uddannelses/beskæftigelsesstatus for brugere af forberedende tilbud
Uddannelsesstatus
(det år de unge fylder 23 år)
I gang med en
ungdomsuddannelse
5%
14 %
20 %
22 %
21 %
22 %
25 %
27 %
28 %
25 %
8%
Opnået
ungdomsuddannelse
1%
33 %
23 %
18 %
13 %
33 %
18 %
23 %
25 %
27 %
76 %
24
Beskæftigelsesstatus
(opgjort som mindst 10 mdr. beskæf-
tigelse, det år de unge fylder 24 år)
I beskæftigelse
3%
12 %
15 %
8%
20 %
11 %
12 %
15 %
12 %
14 %
19 %
STU
Frie fagskoler
Ordblindeundervisning
Ungdomsskole
egu
(Ungdoms)højskoleophold
FVU
Produktionsskoler
avu
Alle unge i forberedende tilbud
Alle unge
24
Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende tilbud (2016)
40
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0041.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 12: Laura – den psykisk syge unge (virkelig case)
Laura kæmper med personlige problemer og anoreksi, og folkeskoletiden bærer præg af flere indlæggelser og et skoleskift
til en friskole. Efter folkeskolen prøver Laura mange forskellige tilbud, men er fortsat uafklaret om sine uddannelsesmål.
Hun kan godt lide at gå i skole og kan, når sygdommen er under kontrol, sagtens følge med fagligt. Laura har i høj grad
behov for stabile miljøer og trygge ressourcepersoner for at trives.
Kilde: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)
41
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0042.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Forhold med betydning for hvilke tilbud den unge tilgår
Kompleksiteten på det forberedende område og den begrænsede sammenhæng i de unges
forløb kommer til udtryk ved, at andre forhold end de unges behov er afgørende for, hvilket
tilbud de unge ender i.
Geografi
Blandt andet er kommunernes kendskab til og samarbejde med konkrete institutioner samt
institutionernes geografiske nærhed af betydning. Eksempelvis er sandsynligheden for at
komme på produktionsskole eller avu, FVU eller OBU højere i de kommuner, som hhv. har en
produktionsskole og et VUC, når der tages højde for relevante baggrundsforhold
.
25
Økonomi
Statistiske analyser viser, at økonomiske incitamenter
(forsørgelse under uddannelse) kan have betydning
for de unges valg af uddannelse.
26
Ligeledes kan øko-
nomiske incitamenter have betydning for forældre-
nes anbefalinger af en uddannelse til deres børn.
27
De økonomiske incitamenter spiller dog en relativt
mindre rolle for uddannelsesvalg sammenlignet med,
om den unge har interesse for uddannelsen, ser en
mulighed for at få et arbejde efterfølgende eller fø-
ler, at uddannelsen er mulig at gennemføre.
28
Jeg var glad for det [at gå på dyre-
passeruddannelsen], jeg elsker dyr.
Men pludselig skulle man have kø-
rekort til traktor og køre i den of-
fentlige trafik, og man skulle have
en lægeerklæring, der kostede 700
kr., og skaffe andre ting, som koste-
de mange penge. Jeg fik 52 (5.200
kr.) om måneden. Så det kunne jeg
ikke betale. Jeg kunne ikke se andre
muligheder end at stoppe. Selvføl-
gelig kunne jeg låne, men så stod
jeg med en kæmpe gæld.
EVA, Interviewet ung, 22 år
Herkomst og forældrenes uddannelsesniveau
Herkomst er også et forhold med betydning for sandsynligheden for at komme i forbereden-
de tilbud. Personer med dansk herkomst har større sandsynlighed for at deltage i OBU, STU,
egu og produktionsskole samt efterskole og højskole end indvandrere og efterkommere af
forældre med anden herkomst end dansk.
Sandsynligheden for at deltage i FVU, avu og kommunal 10. klasse er derimod større for ind-
vandrere og efterkommere end personer med dansk herkomst. Eksempelvis er 35 pct. af kur-
sisterne på avu af anden etnisk herkomst end dansk mod 12 pct. af befolkningen generelt. En
25
26
EPINION, Baggrundsnotat Supplerende statistisk analyse (2016)
EPINION, Ungeundersøgelse (2016). Epinion har gennemført et surveyeksperiment, der afdækker betydningen af økono-
miske incitamenter indirekte.
27
EPINION, Forældreundersøgelse (2016)
28
EPINION, Ungeundersøgelse (2016)
42
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0043.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
stor andel af unge med ikke-dansk oprindelse kan give særskilte udfordringer, der skal hånd-
teres forskelligt.
29
Derudover kan der identificeres en række personlige og sociale karakteristika, der har betyd-
ning for, hvilket forberedende tilbud den unge ender på. Eksempelvis har forældrenes ud-
dannelsesniveau eller den unges herkomst betydning for hvilke specifikke tilbud, den unge
ender i. Her kan nævnes, at unge af forældre med grundskoleuddannelse som højest fuldfør-
te uddannelsesniveau generelt har større sandsynlighed for at komme i 10. klasse, produkti-
onsskole og FVU uanset kognitive kompetencer end unge af forældre med højere gennemført
uddannelsesniveau. Sandsynligheden for at gå på avu er derimod større for unge med foræl-
dre med en videregående uddannelse.
30
Fravær
Frafald fra ungdomsuddannelserne eller manglende overgang til ordinær uddannelse har
også betydning for, om de unge kommer i de forberedende tilbud. Og frafald eller manglende
overgang til ordinær uddannelse har en tæt relation til fravær. Registerdataanalyser
31
af al-
men voksenuddannelse (avu) viser, at der er relativt stærk sammenhæng mellem kursister-
nes overgang til ordinær uddannelse eller beskæftigelse og fraværsprocenten (både lovligt og
ulovligt fravær). Jo lavere fravær kursisterne har på avu, jo større sandsynlighed er der for, at
de efter forløbet overgår til ordinær uddannelse.
Gennemsnitligt har kursisterne på 29 undersøgte VUC-institutioner, der udbyder avu, en fra-
værsprocent på 35. I forhold til fravær har særligt unge danske mænd, der har begået krimi-
nalitet, meget fravær. Gennemsnittet for denne gruppe er 45 pct. fravær. Også gruppen af
kvinder med psykiske diagnoser har et højt fravær (44 pct.).
Tabel 4 viser, at kursisterne på VUC har meget forskellige forudsætninger, og sammensæt-
ningen af kursister varierer meget fra institution til institution. Sådanne socioøkonomiske
karakteristika hos kursisterne og kommunaløkonomiske forhold er parametre, som uddan-
nelsesinstitutionerne ikke kan ændre på.
Men tabel 4 viser også, at der er stor variation i, hvor mange af kursisterne møder op hver
dag, idet fraværsprocenten varierer fra 22 pct. på den insitution med mindst fravær til 64 pct.
på den institution med mest fravær. Fravær er en interessant faktor, fordi uddannelsesinsti-
tutionerne kan påvirke denne i modsætning til mange andre faktorer.
29
30
Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb (2016)
EPINION, Supplerende statistisk analyse (2016)
31
Deloitte, Epinion, PLUSS, Analyse af avu og produktionsskoleforløb (2016)
43
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0044.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 4: Variation i institutionernes kursistgrundlag på VUC
Gennemsnit for
insitutionerne
Fravær
(kan påvirkes af institutionerne)
Forhold institutionerne ikke kan påvirke
Andel, der har modtaget ordblindeundervisning
Andel forsørgere
Andel med psykisk diagnose
Andel med dom for kriminalitet
Andel etniske danskere
Andel kursister fra andre vestlige lande
Andel kursister fra ikke-vestlige lande
Andel med forældre med en videregående uddannelse
Karaktergennemsnit ved afslutning af folkeskolen
7%
16 %
7%
12 %
71 %
3%
26 %
19 %
3,77
0%
9%
4%
9%
43 %
0%
13 %
13 %
3,09
14 %
21 %
15 %
18 %
86 %
9%
50 %
30 %
4,32
35 %
Minimum for
insitutionerne
22 %
Maksimum for insti-
tutionerne
64 %
Note: Analyse af 2013-årgangen på institutionsniveau. Fraværsstatistikken er foretaget blandt de 19 institutioner, der
har oplyst fraværsprocent.
Kilde: Deloitte, EPINION, PLUSS (2016)
Ordblindhed
En anden særlig udfordring for målgruppen knytter sig til læsevanskeligheder og ordblindhed.
PISA 2015 viser, at 15 pct. af de 15-årige har utilstrækkelige læsefærdigheder, og at det ikke
er lykkedes at reducere andelen af svage læsere i Danmark siden 2009.
32
Som illustreret i
afsnit II.I har mange af eleverne på de forbedrende tilbud svage læsefærdigheder. Heraf er
der mange, der først efter undervisningspligtens ophør finder ud af, at de er ordblinde eller
talblinde.
Figur 13: Ordblindes tidspunkt for ordblindhedstest
50%
29%
21%
Flere får kon-
stateret ord-
blindhed rela-
tivt sent i
folkeskolen
eller først
senere i livet
I folkeskolen
ungdomsuddannelse
På videregående
uddannelse
(n= 190)
Kilde: QVARTZ, Styrings- og incitamentsanalyse – Appendiks Understøttende sider (2016)
32
PISA 2015, Danske unge i en international sammenligning
44
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0045.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Muligheden for ordblindeundervisning indgår ikke som en integreret del af undervisningen
på de forberedende tilbud, men udbydes som et særskilt uddannelsestilbud i form af ord-
blindeundervisning for voksne. I 2015 blev der gennemført ca. 10.200 forløb med ordblinde-
undervisning for unge under 30 år fordelt på ca. 6.650 personer.
Hvis der ikke iværksættes en vedvarende målrettet indsats
for at styrke ordblinde elevers læsefærdigheder, er det en
følgerisiko, at eleverne udvikler generelle forståelsesvan-
skeligheder, negativ selvopfattelse, lavt selvværd og ringe
selvtillid.
Jeg var ikke særlig glad for at gå i folke-
skole. Allerede i 0. klasse havde jeg rigtig
svært ved tingene.
Jeg vendte bogstaverne forkert.
EVA, Interviewet ung, 21 år
Undersøgelser af voksnes læsefærdigheder har dokumenteret en stærk sammenhæng mel-
lem læsefærdighed, uddannelsesniveau og placering på arbejdsmarkedet.
33
Der er derfor al
mulig grund til at sætte ind over for unge med svage læsefærdigheder. For de unge, der efter
grundskolen stadig har svage læsefærdigheder, er tilbuddet i dag alt for vilkårligt.
33
Arnbak & Elbro, Læsning, læsekurser og uddannelse (1999)
45
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0046.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 14: Mads – den bogligt svage og ordblinde unge (virkelig case)
Mads er meget ordblind og har gennem hele sit grundskoleforløb kæmpet med det faglige. Han har lave karakterer, men
han er tidligt målrettet mod arbejdet med dyr. Han gennemfører grundforløbet som dyrepasser med høje karakterer.
Efterfølgende har han ikke kunnet finde en praktikplads, og han har svært ved at finde vejen frem.
Kilde: EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)
46
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0047.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Kapitel III: Uddannelsespolitisk kontekst
III.I: 95-procent-målsætningen: Uddannelse til alle
95-procent-målsætningen lyder;
Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globa-
le økonomi. Derfor skal 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemføre mindst en ung-
domsuddannelse.
34
Målsætningen evalueres med profilmodellen, som udarbejdes én gang
om året.
95-procent-målsætningen er den hidtil mest indflydelsesrige politiske målsætning på under-
visningsområdet i nyere tid. Målsætningen blev formuleret første gang i 1993 under forhen-
værende undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV) under temaet Uddannelse Til Alle (UTA).
Siden dens formulering har målsætningen eksisteret med enkelte justeringer under skiftende
regeringer.
Den nuværende 95-procent-målsætning blev indgået som følge af velfærdsaftalen fra juni
2006, hvor en række partier i Folketinget aftalte, at 95 pct. af alle unge i 2015 skulle have
gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Dette blev konkretiseret i globaliseringsaftalen
og målene blev specificeret til, at 85 pct. af en ungdomsårgang i 2010 og 95 pct. af en ung-
domsårgang i 2015 skal gennemføre
mindst
en ungdomsuddannelse.
35
Mindst en ungdoms-
uddannelse betyder, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregå-
ende uddannelse.
34
35
https://www.uvm.dk/Aktuelt/I-fokus/95-procent-maalsaetning
Statsrevisorernes beretning nr. 10, Beretning om indsatsen for 95-procents-målsætningen på ungdomsuddannelserne
(2011)
47
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0048.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Boks 2: Status på 95-procent-målsætningen
Det endelige resultat for prognosen for 95-procent-målsætningen i 2015 er på 92 pct. Målsætningen er
således tæt på at være opfyldt. I 2006, da aftalen blev indgået, var det fremskrevne niveau på 86 pct. I
perioden 2011-2014 var niveauet nået op på 93 pct. Dette skyldtes bl.a. en 2 pct.-point stigning, da den
særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov blev oprettet og medreg-
net som ungdomsuddannelse. Det endelige tal på 92 pct., som ligger knap 1 pct.-point under de sene-
ste år, kan være en følge af eud-reformen, som med de nye adgangskrav har reduceret optaget på eud
i 2015.
For at kunne evaluere 95-procent-målsætningen benyttes profilmodellen, som har været udarbejdet
en gang årligt. Profilmodellen er en prognosemodel, som fremskriver uddannelsesniveauet for en gi-
ven ungdomsårgang. I profilmodellen beregnes en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus fra de
går i 9. klasse og 25 år frem.
Kilde: Undervisningsministeriet (2016)
Da UTA blev introduceret i 1993, var forventningen, at knap 80 pct. af en årgang inden for 25
år ville gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I dag viser tallene, at det forventes at ca.
92 pct. af en årgang vil gennemføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 25 år. De sene-
ste tre år har andelen ligget på 93 pct. Målsætningen har på den måde de sidste mange år
været tæt på at være opfyldt. Tallene viser også, at 97 pct. af de unge indenfor de første fem
år forventes at være startet på en ungdomsuddannelse, men da ikke alle gennemfører, ender
tallet på de 92 pct.
I velfærdsaftalen fra 2006 understregede aftalepartierne, at der lå en særlig stor udfordring i
at sikre, at de unge, som ikke forventedes at få en ungdomsuddannelse, faktisk fik en ung-
domsuddannelse. Indsatsen for at nå 95-procent-målsætningen skulle derfor tage udgangs-
punkt i elever med de svageste faglige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ung-
domsuddannelse, eller som var uafklarede i deres uddannelsesvalg og dermed havde størst
risiko for at falde fra uddannelsen.
36
Fokus var uddannelse til alle.
95-procent-målsætningens entydige fokus på uddannelse til alle har siden 1993 været en
politisk trosbekendelse, som samtidig har haft stor betydning for uddannelsessektorens ar-
bejde. Målsætningen har været særdeles vellykket som signal til kommuner, uddannelsesin-
stitutioner og ikke mindst til de unge, om at uddannelse er vigtigt og skal prioriteres højt. Alle
unge i Danmark ved, at samfundet forventer, at de tager en uddannelse.
37
36
Statsrevisorernes beretning nr. 10, Beretning om indsatsen for 95-procents-målsætningen på ungdomsuddannelserne
(2011)
37
Konklusioner fra ekspertgruppens høring om 95-procents-målsætningen
48
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0049.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
III.II: De unge, vi ikke lykkes med
Selvom 95-procent-målsætningen har været toneangivende og haft stor positiv indvirkning
på sektorens arbejde, er det imidlertid ekspertgruppens vurdering, at der fortsat kan konsta-
teres en række udfordringer, som det ikke er lykkes at håndtere tilstrækkeligt.
For det første eksisterer der en ”restgruppe” af unge,
for hvem det at tage en ungdomsuddannelse i ud-
gangspunktet synes umuligt, og som på den ene eller
anden måde farer vild i systemet med omvalg, frafald
og nederlag til følge, jf. Kapitel II om målgruppen og
dens udfordringer.
[…] Hvis du ikke trives og har det godt, så
kan det være nok lige så meget, hvor
dygtig din lærer er, og hvor dygtig du
selv er. Du lærer ikke noget, hvis du
sidder og har det dårligt.
Citat fra ekspertgruppens ungehøring
Restgruppen var i oktober 2015 70.000 unge, hvilket på landsplan svarer til 6 pct. af alle un-
ge i alderen 15-29 år.
38
I relation hertil kan konstateres:
Knap otte pct. svarende til 5.500 unge i hver årgang får aldrig hverken studie- eller er-
hvervskompetence.
Der er syv pct. eller 5.000 i hver årgang, som kun opnår en studiekompetence, der ikke
efterfølgende anvendes til at erhverve en formel erhvervskompetence.
Syv år efter 9. klasse er det kun 16 pct. af en årgang, der har afsluttet en erhvervsuddan-
nelse, mens 64 pct. har afsluttet en gymnasial ungdomsuddannelse.
Der er 20 pct. af en årgang som syv år efter 9. klasse hverken har opnået studie- eller er-
hvervskompetence, hvilket svarer til ca. 14.000 unge i hver årgang. Det er ikke nødven-
digvis et udtryk for, at de unge ikke er i gang med en uddannelse, for det er langt de fle-
ste. Ad mange forskellige veje er det forventningen, at 92 pct. vil gennemføre, når vi må-
ler over 25 år.
39
I forhold til unge ikke-vestlige efterkommere er ca. 9.000 (20 pct. af de 16-29-årige) hverken i
uddannelse eller beskæftigelse. Det er især de 25-29-årige efterkommere, der hverken er i
uddannelse eller beskæftigelse, og der er blandt nogle nationalitetsgrupper – særligt unge
med libanesisk (ofte palæstinensisk), irakisk og somalisk baggrund – en meget stor andel i
restgruppen.
40
38
39
Undervisningsministeriet (2016)
Undervisningsministeriet (2016)
40
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017)
49
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0050.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Derudover er der en skævvridning i, hvilke uddannelser, der har drevet udviklingen. Det er
hovedsageligt gymnasierne
41
, der har løftet antallet af unge, der gennemfører en ungdoms-
uddannelse, mens færre unge påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. Således
er søgningen til erhvervsuddannelserne direkte fra 9. og 10. klasse faldet fra ca. 29 pct. for 10
år siden til 18 pct. i dag, jf. figur 15.
Med den øgede søgning til gymnasierne fylder den svage del af målgruppen mere på er-
hvervsuddannelserne. Dette er problematisk, idet den generelle forventning er, at behovet
for faglig arbejdskraft er stigende. Det bemærkes dog, at mange erhvervsuddannelseselever
ikke påbegynder en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen. Flere end 70 pct. af de ele-
ver, der starter på en erhvervsuddannelse, er 18 år eller derover.
42
Figur 15: Andelen som søger hhv. erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse direkte efter grundskolen
2005-2016
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Erhvervsuddannelser
Gymnasiale uddannelser
Kilde: Undervisningsministeriets egne tal (2016)
De senere år er det politiske fokus skiftet fra primært at dreje sig om at løfte den samlede
andel af unge, der opnår en ungdomsuddannelse, til et fokus på, at det ikke er underordnet,
hvilken ungdomsuddannelse de unge vælger. I erhvervsuddannelsesreformen (aftale
om
bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
af 24. februar 2014 mellem den daværende
regering (S og RV) samt V, DF, SF, K og LA) indgår f.eks. et mål om, at mindst 25 pct. skal væl-
ge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og at andelen skal op på
mindst 30 pct. i 2025. Derudover indgår et mål om, at flere skal fuldføre en erhvervsuddan-
nelse – konkret at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst
67 pct. i 2025.
41
Det har her ikke været muligt at skelne mellem almene gymnasier og øvrige gymnasier i datagrundlaget. Udviklingen er
også drevet af de uddannelsespolitiske målsætninger om, at 60 pct. skal tage en videregående uddannelse og 25 pct. skal
tage en lang videregående uddannelse.
42
Undervisningsministeriet (2016)
50
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0051.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
I bestræbelserne på at indfri 95-procent-målsætningen har der ligeledes været fokus på at
reducere frafaldet fra ungdomsuddannelserne, navnlig fra erhvervsuddannelserne – bl.a. i
eud-reformen og i aftaler med arbejdsmarkedets parter mv. – ligesom der er oprettet nye
tilbud til dem, der har brug for en anden vej eller har vanskeligt ved at gennemføre en ung-
domsuddannelse.
Samlet set kan det siges, at der er sket en positiv udvikling i forhold til at hæve uddannelses-
niveauet blandt unge, siden Uddannelse Til Alle blev lanceret i 1993, men at der fortsat er en
udfordring i forhold til ’restgruppen’. I Kapitel V præsenteres det nærmere, hvad der kende-
tegner denne gruppe af unge og deres veje i uddannelsessystemet. I det følgende gennemgås
de større politiske initiativer, der har berørt denne gruppe.
51
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0052.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
III.III: Politiske initiativer og reformer med betydning for målgruppen
Siden 2000 har der været mindst 25 større reformer og politiske aftaler på uddannelses- og
beskæftigelsesområdet, som har berørt ’restgruppen’. Reformerne omfatter etablering eller
ændring af tilbud til målgruppen, både uddannelse og vejledning, samt de vilkår der knytter
sig til deltagelse i uddannelse for denne gruppe mv.
Figur 16: Fordeling af udvalgte reformer og større reguleringsændringer på tid og områder
År 2000
Folkeskolen og
ungdomsudd.
2002
2004
2006
2008
Gymnasier selveje
Folkeskolereform
EUD-reform
Ny mesterlære
Gymnasiereform
UU Vejlednings-
STU
reform
UU målgruppevurdering
til produktionsskoler
Fri ungdomsuddannelse
nedlægges
Produktionsskoler adskilles fra daghøjskoler
Bred reform af
beskæftigelsespolitikken
Enstrenget
kommunalt
beskæftigel-
sessystem
Velfærdsaftalen
PBE samt 10. kl. 20/20 forløb
egu (ny finansieringsmodel)
avu-reform
eud10, Fri fagskoler
reform
eud-reform
KUU
Reform af beskæftigelses-
Ny og aktiv
Dagpenge
indsatsen
beskæftigelsesindsats
reform
Refusionsreformen
Tilbagetrækningsreform
Jobreform 1
Kontanthjælps- og sygedagpengereform
Styrket beskæftigelses-
indsats for unge
Førtidspension og fleksjob reform
EUX
2010
2012
2014
Folkeskolereform
2016
Beskæftigelses-
området
Forberedende
område
Reformer på både beskæftigelses- og uddannelsesområdet påvirker det forberedende område.
Selv hvis kun udvalgte reformer og politiske aftaler inkluderes, er der mere end 25 reformer og aftaler (eller næsten 2 om året) siden 2000.
Figur 16 illustrerer de reformer og større politiske initiativer, der har berørt målgruppen.
Derudover er målgruppen berørt af indsatser på andre områder, bl.a. social- og integrations-
området. Blandt andet har den forrige regering opstillet 10 langsigtede sociale mål, hvor et
afgørende sigte er uddannelse og beskæftigelse. Regeringens ambition er, at flere uddanner
sig og får et job, selv om de har et handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer.
Mængden af reformer, der berører gruppen, viser, at der har været et stort politisk fokus på
målgruppen, men samtidig har den politiske indsats været fragmenteret. Der har ikke været
tilstrækkelig fokus på at skabe sammenhæng i indsatsen for målgruppen, hverken på tværs af
beskæftigelses-, uddannelses- og den sociale indsats, eller inden for det uddannelsespolitiske
felt. Ikke desto mindre har reformer på et område betydning for et andet område og dermed
for de samlede vilkår for målgruppen.
Inden for det uddannelsespolitiske felt har der været tale om partielle initiativer eller etable-
ring af nye mindre tilbud for en del af målgruppen. Den samlede målgruppe og de forbere-
dende tilbud har således aldrig været behandlet som et samlet politikområde. De mange re-
former og initiativer har dermed også bidraget til, at området kan forekomme ’knopskudt’.
Der er mange tilbud til målgruppen, men tilbuddene har overlap i mål og målgruppe, og der
52
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0053.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
er ikke en overordnet sammenhæng for, hvordan tilbuddene om nødvendigt kan spille sam-
men og sikre de unges progression frem mod, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse
eller opnå beskæftigelse, jf. Kapitel V. Dertil kommer, at initiativer på de ordinære uddannel-
sesområder har betydning for ’restgruppen’ – men mere som en følgevirkning end som en
del af en sammenhængende indsats, jf. yderligere nedenfor om f.eks. erhvervsuddannelses-
reformen.
På integrationsområdet pågår et løbende arbejde med at hjælpe nydanske børn, unge og
deres forældre bl.a. via værktøjskasser til skole-hjem-samarbejde oversat til en række for-
skellige sprog. Desuden er Integrationsuddannelsen IGU et supplement til den almene inte-
grationsindsats med virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering.
Siden 2014 er der gennemført tre store reformer på uddannelsesområdet: folkeskolerefor-
men, erhvervsuddannelsesreformen og gymnasiereformen. Reformerne har hver især til
hensigt at understøtte et mere målrettet uddannelsessystem med fokus på bedre overgange
mellem grundskole og ungdomsuddannelser og på at mindske frafald og omvalg. På beskæf-
tigelsesområdet er i samme periode gennemført tre store reformer: kontanthjælpsreformen,
reformen af førtidspension og fleksjob samt beskæftigelsesreformen, som har fokus på at
hjælpe udsatte borgere i uddannelse og varig beskæftigelse.
Derudover har erhvervsuddannelsesreformens indførelse af karakterbaserede adgangskrav til
erhvervsuddannelserne og kontanthjælpsreformens udvidelse af målgruppen for uddannel-
sespålæg øget volumen på de eksisterende forberedende tilbud. Tilsvarende effekt må for-
ventes, når gymnasiereformens karakterbaserede adgangskrav træder i kraft, herunder om-
lægningen af folkeskolens afgangsprøver til en egentlig afgangseksamen.
Heraf følger, at de karakterbaserede adgangskrav for optagelse til erhvervsuddannelserne og
de gymnasiale uddannelser indebærer, at ’restgruppen’ umiddelbart øges, idet nogle ikke
opfylder disse krav. Hvis man ikke opfylder adgangskravene, kan man bl.a. søge at opnå ad-
gangskravet via avu (almen voksenundervisning) ved at bestå dansk og matematik på G-
niveau eller eventuelt ved bestået FVU-læsning trin IV og FVU-matematik trin II. Adgangskra-
vene har følgelig medført en øget efterspørgsel efter undervisning og prøver/eksamener, der
giver mulighed for opnåelse af karakteren 2 i dansk og matematik. Efter erhvervsuddannel-
sesreformens vedtagelse er volumen på bl.a. avu, som netop er almene fag på grundlæggen-
de niveau (folkeskoleniveau) således steget markant.
Desuden har Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skærpet opmærksomhed på at vej-
lede unge, der ikke umiddelbart lever op til adgangsforudsætningerne, til opkvalificering
gennem almen undervisning og kombinationsforløb på produktionsskoler. Produktionssko-
lerne har derfor fået en styrket mulighed for at målrette produktionsskoleforløb til unge, som
53
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0054.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
er motiveret for erhvervsrettet uddannelse, men som på grund af mangelfulde skolekund-
skaber har brug for opkvalificering for at kunne optages i en erhvervsuddannelse samtidig
med, at de deltager i meritgivende erhvervsrettede kombinationsforløb.
Kontanthjælpsreformen indebærer, at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse modtager uddannelseshjælp og får et uddannelsespålæg. Indtil 1. januar
2014 var det kun personer under 25 år, der kunne blive omfattet af et uddannelsespålæg. I
forbindelse med kontanthjælpsreformen blev uddannelsespålægget udvidet til også at om-
fatte personer i alderen 25-29 år. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at
de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge, der ikke umiddelbart har forud-
sætningerne for at starte på en uddannelse, skal stå til rådighed for en indsats tilrettelagt af
jobcentrene, der er rettet mod uddannelse. Når de unge påbegynder uddannelsen, finansie-
rer staten forsørgelsesudgiften (SU) og udgiften til uddannelsen fuldt ud. Alle unge uddannel-
seshjælpsmodtagere uden en ungdomsuddannelse skal læse-, skrive- og regnetestes senest
indenfor en måned og have igangsat læse-, skrive- og regnekurser, hvis testen viser et behov
derfor (et kvalificeret skøn over antal unge, som forlod uddannelseshjælp i 2014, ligger på
omkring 6.000 unge).
43
Erhvervsuddannelsesreformen og kontanthjælpsreformen har hermed bidraget yderligere til
den udvikling, hvor avu – som oprindeligt er et enkeltfagstilbud på grundlæggende niveau i
almene fag til voksne – de facto benyttes af unge som en fuldtidsuddannelse med SU og evt.
understøttende foranstaltninger.
Derudover har erhvervsuddannelsesreformen bidraget til oprettelse af flere tilbud til ’rest-
gruppen’ i form af den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) og eud10 – bl.a. for at have
flere tilbud som følge af adgangskravene. For yderligere om disse uddannelsestilbud se Bilag
4.
Med omlægningen af folkeskolens afgangsprøver til en egentlig afgangseksamen og med ind-
førelse af karakterbaserede adgangskrav til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddan-
nelser er der følgelig skabt et pres nedad, der skal fremme elevernes udbytte og dermed
fortsatte vej i uddannelsessystemet. Den forventede og ønskede langsigtede effekt heraf er
at mindske behovet for og volumen på de forberedende tilbud (i antal personer og i varighed
af forløb) ved, at flere påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse, og
flere gennemfører en ungdomsuddannelse uden frafald.
43
Undervisningsministeriet (2014)
54
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0055.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Folkeskolereformen sigter i tråd hermed også på at understøtte en vedvarende indsats for, at
stadig færre elever forlader grundskolen uden tilstrækkelige færdigheder i forhold til at kun-
ne gennemføre en ungdomsuddannelse. Folkeskolereformen bygger således på ambitionen
om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, at betydningen af social bag-
grund mindskes i forhold til faglige resultater, og at elevernes trivsel øges. Undervisningen
skal varieres, så den tager hensyn til de enkelte elevers behov og forudsætninger, og elever-
nes motivation, trivsel og faglige udbytte skal styrkes – også når der kræves særlig støtte.
Derudover indfører folkeskolereformen begrebet ’åben skole’, som handler om at bringe an-
dre kompetencer og fagligheder i spil fra foreningslivet, erhvervslivet mv., herunder favne de
elever, der ikke profiterer af en ren boglig tilgang.
55
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0056.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
III.IV: Ny politisk målsætning for alle unge
Ifølge kommissoriet skal ekspertgruppen komme med anbefalinger til, hvorvidt og i givet fald
hvordan 95-procent-målsætningen skal videreføres fremadrettet. I 2006, hvor målsætningen
blev fastlagt i sin nuværende form, forventedes 86 pct. at gennemføre en ungdomsuddan-
nelse. Profilmodellen for 2015 viser at 92 pct. af ungdomsårgangen 2015 forventes at opnå
en ungdomsuddannelse indenfor 25 år efter 9. klasse. Målsætningen er derfor formelt set
tæt på at være opfyldt.
Ekspertgruppen vurderer, at overordnede målsætninger kan være særdeles virkningsfulde
som rammen om det pædagogiske arbejde på både forvaltnings- og institutionsniveau. Det er
ligeledes ekspertgruppens vurdering, at 95-procent-målsætningen har været retningsgivende
og lagt grundstenene for en langsigtet positiv udvikling på uddannelsesområdet i Danmark.
95-procent-målsætningens styrke er, at den har angivet en klar politisk retning, som har nydt
bred politisk opbakning. Men målemetoden med et tidsperspektiv på 25 år har mødt kritik.
95-procents-målsætningen har ikke blot sikret politisk fokus på vigtigheden af uddannelse.
Den har også medvirket til, at de unge har en grundlæggende forståelse af, at adgangen til
beskæftigelse langt overvejende går gennem uddannelse. Der er følgelig sket en øget søgning
til de gymnasiale uddannelser – det er således primært de gymnasiale uddannelser, der har
løftet antallet af unge med gennemført ungdomsuddannelse.
Opmærksomheden på vigtigheden af uddannelse synes imidlertid også at have bevirket, at
de unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gennemføre en ungdomsuddan-
nelse, i alt for stort omfang er blevet sendt ind i uddannelsestilbud, de ikke har kunnet gen-
nemføre – til gentagne oplevelser af nederlag. Uddannelsesindsatsen har dermed ikke i til-
strækkelig grad favnet denne gruppe af unge.
Det er ekspertgruppens samlede vurdering, at 95-procent-målsætningen har drevet en posi-
tiv udvikling så langt som muligt, så det nu er relevant og nødvendigt at formulere en ny mål-
sætning. En ny målsætning skal bevare 95-procent-målsætningens styrker, men samtidig
adressere de uhensigtsmæssige følger.
56
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0057.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
III.V: Anbefalingsområde 1: 100-procent-målsætning
- om ungdomsuddannelse (90 pct.) eller erhvervskompetence (10 pct.)
1.1 Ekspertgruppen anbefaler, at 95-procent-målsætningen erstattes af en målsætning, der
rummer alle unge. Den anbefalede nye nationale målsætning lyder:
100-procent-målsætning
44
Alle unge skal med. 90 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsud-
dannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 pct.), skal opnå er-
hvervskompetence bl.a. via beskæftigelse.
Den nye nationale målsætning opgøres otte år efter undervisningspligtens ophør.
Målsætningen om, at 90 pct. af en ungdomsårgang skal opnå en ungdomsuddannelse, opgø-
res via profilmodellen (ligesom 95-procent-målsætningen). I den tidligere målsætning blev
andelen, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse, først opgjort 25 år efter undervis-
ningspligtens ophør. Den nye målsætning rummer en ambition om, at dette skal opnås otte
år efter undervisningspligtens ophør.
Målsætningen om, at de (10 pct.) unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, skal
opnå erhvervskompetence, opgøres via både uformelle kompetencer gennem erhvervserfa-
ring eller formelt gennem uddannelse.
1.2 Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes en metode til at måle erhvervskompetence
hos de 10 pct., der ikke opnår en ungdomsuddannelse. Målsætningen sætter fokus på, at
erhvervskompetence er endemålet uanset, om vejen dertil er uddannelse eller beskæftigelse.
Den samlede 100-procent-målsætning retter fokus på, at en ungdomsuddannelse fortsat ud-
gør grundlaget for videre uddannelse og beskæftigelse for majoriteten. Endvidere rummer
målsætningen en anerkendelse af beskæftigelse som en vej til erhvervskompetence. Mål-
sætningen forventes at videreføre det politiske fokus på uddannelse som den primære vej for
unge. Yderligere forventes den at føre til nye beskæftigelsesrettede initiativer for den gruppe
af unge, som ikke kan profitere af uddannelse.
44
Det vil ikke være muligt at nå de 100 pct., men vi kan komme meget tæt på. F.eks. giver Særlig tilrettelagt
uddannelse (STU) unge med handicap adgang til uddannelse, og målsætningen samt ekspertgruppens anbefa-
linger forventes at medvirke til beskæftigelsesinitiativer, der åbner nye muligheder for flere unge.
57
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0058.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 5 viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang i 2015, der et antal år efter undervis-
ningspligtens ophør forventes at have en ungdomsuddannelse. Her fremgår det, at ca. 83 pct.
af en ungdomsårgang forventes at have en ungdomsuddannelse otte år efter undervisnings-
pligtens ophør.
Tabel 5. Andel med ungdomsuddannelse 5-25 år efter 9. klasse
Antal år efter grundskolen
Mindst
en ungdomsuddannelse
Heraf
Gymnasial ungdomsuddannelse
Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse
5
73
61
10
6
77
63
13
7
81
64
16
8
83
65
19
9
85
66
20
10
86
66
22
15
90
68
27
20
91
68
29
25
92
69
30
Note: Man kan ikke summere over gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse, da nogle elever opnår begge kompetencer.
I
mindst en ungdomsuddannelse indgår både elever, som har opnået en STU, og elever, som opnår videregående uddannelse
uden forudgående ungdomsuddannelse. Kilde: Profilmodellen, UVM
Figur 17: Fra 95-procent-målsætning til 100-procent-målsætning
Kilder: Profilmodellen, UVM; Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
58
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0059.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Kapitel IV: En kommunal ungeindsats
I dette kapitel skitseres indledningsvist de udfordringer, der knytter sig til det samlede felt af
aktører, som de unge skal navigere i og har kontakt med som grundlag for at få tilrettelagt en
indsats, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og komme i beskæfti-
gelse. Derudover skitseres de udfordringer, der knytter sig til overgange og pause/inaktive
perioder i de unges forløb og betydningen heraf.
Med dette afsæt skitseres ekspertgruppens anbefalinger til at styrke udskolingen og sam-
menhængen i de understøttende rammer for indsatsen.
IV.I: Udfordringsbillede
Mange aktører om den unges forløb
Unge, der af forskellige årsager ikke går i gang med uddannelse eller beskæftigelse umiddel-
bart efter grundskolen eller falder fra en uddannelse, søger som oftest hjælp for at opnå for-
sørgelse, få vejledning og få hjælp til at håndtere forskellige former for vanskeligheder eller
udfordringer mv.
Afhængig af den unges situation og evt. personlige udfordringer, kan den unge – særligt de
mest sårbare – være i kontakt med en lang række aktører samtidig eller på forskellige tids-
punkter i deres samlede forløb, både forud for og under efterfølgende tilbud og uddannelse.
Disse aktører omfatter f.eks. en eller flere kommunale
forvaltninger, pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR),
Generelt mindre bureaukrati for de
unge, de skal altid vurderes og visiteres.
socialcentre, jobcentret og Ungdommens Uddannelses-
vejledning, hvor den unge møder forskellige typer af
Citat fra ekspertgruppens ungehøring
kontaktpersoner, f.eks. jobkonsulenter, erhvervsmento-
rer, socialrådgivere, psykologer, uddannelsesmentorer og UU-vejledere – og andre sagsbe-
handlere.
Under gennemførelse af tilbud og uddannelse vil de unge desuden have forskellige kontakt-
personer på uddannelsesinstitutioner og i praktik, som udover lærere omfatter lokale vejle-
dere, fastholdelsesmentorer, praktikvejledere mv.
45
45
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
59
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0060.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 18: Mange aktører
UU’s opgaver
46
Andre kommunale aktører
Grundskolen
Vejledere og lærere på
skolerne
Uddannelsesplan og indikato-
rer på svage forudsætninger.
UU-mentorer og vejledere
UU samarbejder med jobcen-
ter, uddannelsesinstitutioner
og virksomheder.
Unge med
svage forud-
sætninger
Brobygningsforløb
Prækvalificerende forløb.
Samarbejde med
Produktionsskolerne.
Teknisk/handelsskole
Velfungerende
elev
Frafaldstruet
elev
Droppet ud
Jobcenter
-
Den unges netværk – ex.
forældre, venner, vær-
ger
E
Børne- og ungeforvaltning
PPR
UU
SSP
EUD-mentorer,
gennemførselsvejledere,
kontaktlærere, faglære-
Offentlige og private
virksomheder
(praktikordninger)
Sprog- og
integrationscenter
Familie-
rådgivning
Kilde: Figuren er udarbejdet af AKF 2009: Unges frafald på erhvervsskolerne - Hvad gør de ”gode skoler”
For den unge kan det i sig selv være en udfordring at forvalte de mange kontakter. Dertil
kommer, at de mange aktører har forskellige kompetence- og fokusområder og ofte forskelli-
ge opfattelser af målene for indsatsen, ligesom der ofte mangler tværgående videndeling og
koordinering af indsatsen.
47
Dermed bliver det den unge selv, der bliver det koordinerende
led. Overgange og kontakt mellem forskellige instanser bliver også identificeret af målgrup-
pen som frustrerende og forvirrende.
48
46
47
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
48
EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)
60
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0061.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 19: De unges overblik over uddannelsessystemet
Hvor enig er du i at uddannelsessystemet er svært at overskue?
33%
50 % af de unge me-
ner, at uddannelses-
systemet generelt er
svært at overskue
4%
Helt enig
Enig
Hverken enig
eller uenig
Uenig
Helt uenig
31%
19%
13%
(n=1005)
De unge har et godt overblik over de forberedende tilbud
46%
Kun 4 % af de ad-
spurgte mener, at de
unge har et godt
overblik over de for-
beredende tilbud
40%
10%
4%
0%
I meget høj
grad
I meget lav
grad
Hverken/eller
(n= 26)
Kilde: QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
Dette bidrager til oplevelsen af manglende sammenhæng og støtte i indsatsen.
49
Lange sags-
behandlingstider mellem forvaltninger og ukoordinerede indsatser giver desuden pauser i de
unges forløb med negative virkninger til følge.
50
Hertil kommer, at der er begrænset dokumentation og viden om effekten af uddannelsesvej-
ledning som særskilt element.
51
Selv om brugen af de forskellige vejledningsformer varierer
meget, varierer de unges opfattelse af, hvor meget vejledningen har hjulpet dem, ikke væ-
sentligt. Kun ca. halvdelen af de unge mener, at vejledningen har hjulpet meget eller i nogen
grad.
52
Det er dog ikke muligt at vurdere betydningen af vejledning på grundlag af de unges
udsagn alene. Forskning peger i den forbindelse på, at den gode vejledning ofte er karakteri-
seret ved, at den unge selv har taget ejerskab over beslutninger om valg og således ikke
fremhæver vejlederen som havende afgørende betydning. Hertil kommer, at vejledningen i
forlængelse af den seneste vejledningsreform har fået en mere tilbagetrukket og organise-
49
50
EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud (2016)
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
51
KORA, Kontekst og erhvervsliv (2016)
52
EPINION, Ungeundersøgelse (2016). Det varierer dog lidt på tværs af vejledningsformer eksempelvis synes 59 pct. at eVej-
ledningen har hjulpet ”meget” eller ”noget”, mens det for samtaler i jobcentret gør sig gældende for 46 pct.
61
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0062.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
rende rolle – men dermed også en for de unge mere usynlig rolle. Alene derfor må de unge
formodes ikke at tilskrive vejledningen en umiddelbar betydning.
Ekspertgruppens undersøgelser viser, at man mange steder arbejder målrettet med disse
udfordringer, bl.a. gennem tæt koordinering og samorganisering af forvaltninger, UU og job-
centre
53
. F.eks.En særskilt udfordring knytter sig til, at persondataloven som beskyttende
foranstaltning begrænser muligheder for vidensdeling (Persondataloven §§ 6-7).
Tre indgange til uddannelse og indsatser for målgruppen
De mange aktører i indsatsen overfor de unge medvirker til områdets kompleksitet og hæn-
ger bl.a. sammen med et delt myndighedsansvar for målgruppen. Myndighedsansvaret for
unge efter grundskolen og den konkrete indsats er afhængig af den unges alder og beskæfti-
gelsessituation og forvaltes af hhv. UU og jobcentrene, jf. Bilag 3. Fordelingen af ansvaret
indebærer, at unge under 30 kan tilgå uddannelse gennem tre veje; enten ved selv at hen-
vende sig til en uddannelsesinstitution, via Ungdommens Uddannelsesvejledning eller via
Jobcentrene, jf. figur 20 nedenfor.
Det bemærkes, at der som udgangspunkt er frit optag til en række tilbud, mens produktions-
skole, erhvervsgrunduddannelsen (egu) og den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU)
kræver en kommunal målgruppevurdering, f.eks. fra Ungdommens Uddannelsesvejledning
(UU). KUU er desuden dimensioneret, mens den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse
(STU) kræver egentlig visitation. Udover uddannelsestilbuddene i uddannelsessystemet, kan
jobcentrene i regi af beskæftigelsesindsatsen anvende andre aktiviteter som f.eks. brobyg-
ningsforløb på erhvervsskoler eller virksomhedspraktik, jf. Bilag 6.
53
QVARTZ, Styrings- og incitamentsanalyse Ledelsesresume (2016)
62
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0063.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 20: Ansvarsfordeling i nuværende indsatser for unge uden igangværende/gennemført uddannelse i alderen
54
15-30 år
UU-center
Ikke-uddannelsesparate unge i grund-
skolen
15-17 årige, som ikke er i uddannelse
18-25-årige, som ikke er i uddannelse
og
ikke
er meldt ledige
Jobcenter
18-30 årige, som ikke har gennem-
ført en ungdomsuddannelse, men er
meldt ledige
Øvrige unge
18+-årige, der ikke er i uddannelse,
men som heller
ikke
er meldt ledige
eller har kontaktet UU
Den unge kan vejledes til:
FVU
avu
egu
Fri fagskole
Højskole
KUU (målgruppevurdering)
10. klasse på folkeskole
10. klasse på privat- eller efterskole
Produktionsskole
(målgruppevurdering)
STU (Visitation)
Følgende forberedende tilbud kan indgå i
”Min Plan” fra jobcentret:
FVU
avu
egu (målgruppevurdering)
Fri fagskole
Produktionsskole
(målgruppevurdering)
KUU (målgruppevurdering)
Øvrige aktiviteter etableret i regi af
beskæftigelsesindsatsen (herunder
brobygningsforløb på erhvervsskoler,
virksomhedspraktik mv. )
Den unge kan selv gå videre i:
FVU
avu
Fri fagskole
Højskole
Ungdomsuddannelse/beskæftigelse
Jobcentrenes indsats er målrettet unge mellem 18-30 år, som er meldt ledige og har et ud-
dannelsespålæg. Jobcentrene kan dog give tilbud til unge helt ned til 15 år og gør det en ræk-
ke steder i samarbejde med UU – f.eks. virksomhedspraktikker.
UU-centrenes indsats er fokuseret på unge mellem 15-17 år og unge mellem 18-25 år, som
ikke er i ordinær uddannelse. Unge mellem 18-25 år, som ikke er meldt ledige, vil endvidere
være i kontakt med UU-centeret, f.eks. hvis den unge selv retter henvendelse hertil.
Ungdommens Uddannelsesvejledning kan yderligere på initiativ fra jobcentret yde vejledning
til uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg. UU og job-
centrene samarbejder mange steder om netop dette.
Går den unges vej til et forberedende tilbud gennem jobcentret (den pågældende modtager
uddannelseshjælp), finansierer kommunen den unges uddannelse (driftsudgifter til aktive-
54
Sekretariatet for ekspertgruppen (2016)
63
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0064.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
ring) med 50 pct. refusion indenfor et rådighedsbeløb. Udgifterne til uddannelseshjælp med-
finansieres af staten med en faldende refusionsprocent alt afhængig af ledighedsanciennitet.
Det skal sikre, at kommunen bærer en stigende del af udgifterne ved langtidsledighed (80,
40, 30 og 20 pct. refusion).
Se Bilag 3 for beskrivelse af indsatserne i hhv. UU og jobcentre.
Disse forskelle i indsatser både i forhold til forskelle i kommunal organisering og i forhold til
den unges alder og beskæftigelsessituation bidrager til områdets kompleksitet og kan med-
virke til utilstrækkelig sammenhæng i indsatsen.
55
Dertil kommer, at der i UU og i jobcentrene er forskellige definitioner af begrebet ’uddannel-
sesparathed’, som i hvert sit regi danner grundlag for hver sin indsats. For UU ses vejled-
ningslovens definition af uddannelsesparathed som et spørgsmål om at være parat til at på-
begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. For jobcentrene ses lov om aktiv beskæfti-
gelsesindsats definition af uddannelsesparat som et spørgsmål om, at man enten er åbenlyst
uddannelsesparat og dermed ikke har barrierer ift. at komme videre i ordinær uddannelse,
eller at man er uddannelsesparat og dermed vurderes – med den rette støtte og indsats – til
indenfor et år at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Ekspert-
gruppens anbefalinger til håndtering af denne udfordring knytter sig til anbefalingsområde 2
om justering af uddannelsesparathedsvurderingen i UU-regi i forhold til målgruppen.
Mens der typisk er et jobcenter pr. kommune, er UU de fleste steder oprettet som et samar-
bejde mellem flere kommuner. Flere og flere kommuner etablerer imidlertid deres eget UU-
center. Ca. en fjerdedel af kommunerne har placeret deres UU i et jobcenter. Der er indikati-
oner på, at et tæt samarbejde mellem UU og jobcentrene fremmer en bedre indsats for mål-
gruppen.
56
Det ses bl.a. ved, at kommuner med de bedste resultater relativt til deres socio-
økonomiske vilkår understøtter et tæt samarbejde i form af f.eks. et fast samarbejdsforum
mellem jobcentret og UU-centret, en formel samarbejdsaftale, organisering efter bl.a. de
unges aldersgrupper, eller gennem fælles møder, hvor nye regler og bestemmelser drøftes,
og hvor man snakker om faglige emner. Det kan dog ikke påvises, at placeringen af jobcentret
og UU i samme hus, under samme forvaltning eller under samme ledelse, alene kan skabe
bedre resultater – samarbejdet skal understøttes af andre tiltag.
57
Det bemærkes derudover, at der er betydelige kulturelle forskelle mellem UU og jobcenteret,
hvad angår deres tilgang til de unge og deres arbejdsmetoder. Et godt samarbejde kræver
55
56
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
57
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
64
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0065.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
håndtering af og gensidig respekt for de kulturelle forskelle samt de forskellige funktioner og
fagligheder, der kan være mellem uddannelsesvejledere og jobkonsulenter, som kan udmøn-
te sig i meget forskellige tilgange til mødet med og arbejdet omkring borgeren. Det er flere
steder oplevelsen, at et godt samarbejde kan medvirke til, at unge fra start primært får fokus
på uddannelse frem for på at søge en offentlig ydelse.
58
Udfordringer i overgangene i de unges forløb
De unge i målgruppen oplever oftest flere overgange i
[…] Jeg har også været nervøs for at
deres forløb frem mod en ungdomsuddannelse:
skulle arbejde, for det har jeg aldrig rigtig
gjort.
Overgangen fra grundskole til en ungdomsuddannelse
EVA, Interviewet ung, 23 år.
eller evt. et forberedende tilbud
Overgangen ved frafald fra en ungdomsuddannelse til
en anden ungdomsuddannelse eller evt. et forberedende tilbud
Overgangen til ungdomsuddannelse som følge af uddannelsespålæg via beskæftigelses-
indsatsen. Uddannelsespålægget vedrører kun kompetencegivende uddannelse. Forbe-
redende tilbud, som ikke er kompetencegivende, er kun et aktivt tilbud, som evt. kan
bruges som et middel eller en aktiveringsindsats, ligesom for alle andre.
Overgange i forbindelse med pauser og beskæftigelse
Ofte sker der ikke en tilstrækkelig og sammenhængende indsats over for de unge i overgan-
gen til uddannelse, ved frafald fra uddannelse eller i overgangen mellem forvaltninger (f.eks.
ved overgangen til 18 år), jf. yderligere afsnit om
SÅ gik jeg til UU-vejledningen, og de
kommunalt myndighedsansvar i Kapitel V.I.
59
sagde, at jeg skulle på avu. Jeg gik der et
De udfordringer, der knytter sig til overgange, der in-
volverer en kontakt og evt. indsats i regi af jobcentre
og/eller UU, er gengivet ovenfor samt i afsnittet om
kommunalt myndighedsansvar i Kapitel V.I. om myn-
dighedsansvar. I de følgende fokuseres der på over-
gange mellem uddannelser og uddannelsesinstitutio-
ner.
par år, hvor man tager en almindelig 9.
eller 10. klasse om igen. Der var jeg et
par år […]. Det var meningen, at jeg
skulle på HF, men mine karakterer var
for lave, så jeg fik ikke mulighed for at
komme ind efter avu […]. Det var også
her, det begyndte med, at jeg manglede
motivation, fordi jeg ikke kunne komme
ind på HF.
Jeg tænker: ”Fuck it”.
EVA, interviewet ung, 23 år.
Det er typisk i overgangene, at de unges faglige, personlige og sociale udfordringer særligt
bliver synlige, om end det ikke nødvendigvis er her, de opstår. Det gælder især for sårbare
unge, der f.eks. kan have svært ved at håndtere skift i læringsmiljø og leve op til de nye krav,
de oplever i overgangen. Samtidig er en række unge i målgruppen sårbare overfor pauser og
inaktive perioder af selv kort varighed, der kan opstå fra en ung falder fra eller udmeldes fra
58
59
QVARTZ, Ledelsesresume (2016)
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
65
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0066.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
et forberedende tilbud eller en ungdomsuddannelse, til de unge er tilmeldt og påbegynder et
nyt tilbud.
Skift og inaktive perioder i overgangene kan have selv-
stændig betydning for, om de unge efter kort tid falder
fra eller f.eks. aldrig møder op. Uden et tæt eller for-
maliseret samarbejde mellem uddannelsesinstitution-
erne om overlevering af de unge øges risikoen for, at
den unge overlades til sig selv.
60
Jeg skulle have været videre på PAU.
Det var planen, at jeg skulle have været
videre på det, men det var svært at
komme ind, hvis man ikke har noget
erfaring, og jeg har aldrig arbejdet som
pædagog nogen steder. [...] Der vidste
jeg ikke, hvad jeg skulle. Nu syntes jeg
lige, jeg havde haft en plan.
EVA, interviewet ung, 20 år
De succesfulde samarbejdsmodeller, der eksisterer i
dag, er i høj grad drevet af professionelle ledelser med engagement i at tilrettelægge indsat-
sen med udgangspunkt i den enkelte unge frem for ud fra mere snævre fagforvaltningsmæs-
sige eller institutionelle hensyn. Etablering af en sådan aftale forudsætter stor velvilje og en-
gagement fra de involverede parter, samt at flere af aktørerne accepterer at påtage sig nogle
omkostninger for at bringe den unge i centrum.
61
Det betyder, at systemet i dag er sårbart og
meget afhængig af gode ledelser og gunstige omstændigheder.
Derudover knytter der sig forskellige støttemuligheder og -vilkår til forskellige tilbud, hvorfor
overgang mellem forberedende tilbud kan betyde tab af støtte (f.eks. SPS, IT-rygsæk, botil-
bud, bostøtte mv.).
62
Den nuværende struktur med både kommunale støtteordninger og SPS
til bestemte uddannelser indebærer, at de unge vil opleve bortfald af deres støtte dels ved
overgangen fra grundskolen, men også ved de dele af en egu eller STU, som foregår på kom-
munale uddannelser eller på produktionsskoler.
Der er etableret SPS-ordninger til KUU og frie fagskoler. Støtteordningen på de frie fagskoler
er pr. 1. august 2016 omlagt til en taxametermodel. Elever på STU og egu, der deltager i ordi-
nær undervisning på en uddannelse omfattet af statens SPS-ordninger, herunder f.eks. en
erhvervsuddannelse, kan modtage støtte. I de tilfælde vil der kunne ydes tilskud til skolens
udgifter til SPS efter bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved
ungdomsuddannelser. Men langt de fleste unge i forberedende tilbud går på produktionssko-
ler, FVU eller avu, hvortil der ikke er etableret en central SPS-ordning.
63
Se yderligere en
oversigt over ordninger i tabel 6.
60
61
QVARTZ, Ledelsesresume (2016)
QVARTZ, Ledelsesresume (2016)
62
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
63
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
66
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0067.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 6: Støttemuligheder
Forberedende tilbud
10. klasse/frie egu
fagskoler
Supplerende
Adgang til
undervisning
SPS til dele af
uddannelse,
Hjælpemidler som foretages
på uddannel-
Praktisk
ser med SPS
medhjælper
Statsligt
Statslig, hvis
tilskud til
under SPS-
hjælpemidler
ordningen
og praktisk
medhjælp
Kan tages
med til frie
kost- og
grundskoler,
ungdomsud-
dannelse eller
videregående
uddannelse
Kan medtages
mellem dele af
uddannelsen
dækket af
SPS, men ikke
til dele på
f.eks. produk-
tionsskole og
ungdoms-
skole
Uddannelse
Muligheder
for støtte
Grundskole
Lokale kom-
munale
ordninger
KUU
Fuld adgang
til SPS
STU
Adgang til SPS
til dele af
uddannelse,
som foretages
på uddannelser
med SPS
Statslig, hvis
under SPS-
ordningen
avu/FVU/OBU/
produktionsskole
Ingen central
SPS-ordning
Ungdoms
uddannelse
Fuld adgang
til SPS
Finansiering
Kommunal
Fuld statslig
finansiering af
støtte
Ingen central
SPS-ordning
Fuld statslig
finansiering
af støtte
Overgange
Kan ikke
tages med til
ungdoms-
uddannelse
eller anden
uddannelse
Støtten kan
tages med til
anden ung-
doms-
uddannelse,
fri kost- eller
grundskole
eller videre-
gående
uddannelse
Kan medtages
mellem dele af
uddannelsen
dækket af SPS,
men ikke til
dele på f.eks.
produktions-
skole og
ungdomsskole
Ingen central
SPS-ordning
Kan tages
med til frie
kost- og
grundskoler,
ungdoms-
uddannelser
eller videre-
gående
uddannelser
Kilde: QVARTZ, Styrings- og incitamentsanalyse Understøttende sider (2016)
På baggrund af det samlede udfordringsbillede er det ekspertgruppens vurdering, at der er
behov for at skabe langt større sammenhæng i uddannelsesindsatsen for målgruppen. Det
gælder en tidlig og systematisk indsats i navnlig grundskolens udskoling, i arbejdet med at
vurdere de unges behov og fastlægge den nødvendige indsats for at nå målet om at blive klar
til en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, og ved at skabe en bedre sammen-
hæng mellem støttemulighederne for den enkelte unge.
Ekspertgruppens anbefalinger for at styrke de understøttende rammer for indsatsen for mål-
gruppen er struktureret i fire dele:
Anbefalingsområde 2
retter sig mod at fremme en systematisk indsats i udskolingen.
Anbefalingsområde 3
retter sig mod at styrke den samlede kommunale indsats i forhold til
målgruppe gennem etablering af en egentlig tværgående kommunal ungeindsats.
Anbefalingsområde 4
retter sig mod de særligt sårbare unge, der har brug for ekstra støtte
fra en gennemgående voksen for at komme trygt igennem overgange og forløb, for at kunne
imødekomme forventninger og overholde aftaler i forbindelse med kommunal sagsbehand-
ling i uddannelsesforløbet og i praktik mv.
Anbefalingsområde 5
retter sig mod at fremme en styrket indsats i overgangen mellem til-
bud.
67
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0068.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Resumé af anbefalinger vedrørende en kommunal ungeindsats
Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende en kommunal ungeindsats sigter samlet set mod
at styrke og fremme sammenhængen og kvaliteten i indsatserne i udskolingen og i de under-
støttende indsatser og at sikre bedre og mere smidige overgange mellem tilbud.
Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende en
indsats i udskolingen
tager udgangspunkt i en
tidlig indsats i udskolingen, som skal skabe afsæt for et sammenhængende videre forløb efter
grundskolens afslutning via den individuelle uddannelsesplan og et evt. afsøgningsforløb. Den
enkelte unges behov og forudsætninger skal være udgangspunktet i det videre uddannelses-
forløb, der skal gøre den enkelte unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller
komme i beskæftigelse.
Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) skal i højere grad være baseret på, hvad de unge
kan og ikke alene på, hvad de vurderes ikke at kunne. Den skal fungere som en statussamta-
le, der skitserer og igangsætter et forløb med en handleplan og en proces, der gælder for
resten af udskolingsforløbet og sikrer, at alle kan vurderes parate til noget. Den unges planer
for forløbet fra grundskolen og til afsluttet ungdomsuddannelse registreres i en uddannel-
sesplan, som endvidere danner grundlag for eventuelt optag i Forberedende Uddannelse.
Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende en kommunal ungeindsats handler bl.a. om at
skabe én indgang for støtte og vejledning for de unge, mulighed for individuel støtte igennem
én gennemgående kontaktperson; og om samtidig at skabe en bedre koordinering og sam-
ordning af de nuværende støtte- og vejledningsfunktioner. Derudover handler det om at sik-
re et klart ansvar for de unge i overgangene mellem uddannelser og sikre bedre overlevering
af elever, så de unge fastholdes og oplever en smidigere overgang.
Ekspertgruppens anbefalinger til en tidlig indsats i
udskolingen; en kommunal ungeindsats,
gennemgående kontaktperson og et klart ansvar i overgange er
listet i punktform nedenfor.
De følgende afsnit i dette kapitel uddyber og nuancerer disse punkter og angiver ekspert-
gruppens refleksioner angående øvrige uddannelsestilbud til målgruppen.
68
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0069.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Anbefalingsområde 2: Indsats i udskolingen
Ekspertgruppen anbefaler:
2.1: at indsatsen i udskolingen samles i et karrierelæringsperspektiv, så alle vejledningsakti-
viteter understøttes og aktualiseres i den faglige undervisning. Her skal erhvervspraktik
og inddragelse af virksomheder i højere grad bringes i anvendelse i samarbejde med
den kommunale ungeindsats.
2.2: at der igangsættes et udredningsarbejde, som beskriver omfanget af frafald og dets
årsager, og at der på den baggrund sættes systematisk ind mod frafald i grundskolen.
2.3: at den systematiske indsats mod frafald etableres i samarbejde med den kommunale
ungeindsats og består i en række indsatser, som over tid effektevalueres.
2.4: at UPV’en gennemføres med en ressourceorienteret tilgang til den elevgruppe, der ikke
umiddelbart har forudsætninger for efterfølgende at påbegynde en erhvervsuddannel-
se eller en gymnasial uddannelse.
2.5: at intensive læringsforløb/turboforløb i udskolingen i stigende grad bliver en del af sko-
lernes praksis uden at svække elevernes tilhørsforhold i et klassefællesskab, hvis af-
prøvningen viser positive resultater.
2.6: at der tages de nødvendige skridt for at komme negative konsekvenser af ordblindhed
til livs. Ingen bør forlade grundskolen uden at kunne læse og regne eller have de nød-
vendige kompenserende midler til rådighed.
2.7: at eud8 og eud9 og erhvervsklasser udbredes som et generelt tilbud til målgruppen i
udskolingen, hvis der fremgår positive resultater af frikommuneforsøgene. Tilbuddene
kan i så fald eventuelt etableres i samarbejde med institutionerne for Forberedende
Uddannelse.
2.8: at hver skole får stillet tidstro data til rådighed, som belyser uddannelsesvejene og be-
skæftigelsessituationerne for skolens afgangselever, herunder data om uddannelses-
placering f.eks. efter 3 mdr., 15 mdr. og 27 mdr.
69
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0070.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Anbefalingsområde 3: En kommunal ungeindsats
Ekspertgruppen anbefaler:
3.1.1: at der sikres en effektiv koordinering af de funktioner, der i dag bl.a. varetages af hhv.
jobcentre og UU overfor målgruppen.
3.1.2: at de forskellige definitioner af ikke-uddannelsesparat bringes i fælles forståelse. En del
af løsningen vil være, at begrebet ikke-uddannelsesparat i henhold til vejledningsloven
ændres til en positiv ressourcebaseret kategorisering om at være ’parat til et forbere-
dende tilbud’.
3.2.1: at der på kommunalt niveau etableres en tværgående kommunal ungeindsats, der
samler de funktioner, kompetencer og indsatser, der knytter sig til målgruppen på
tværs af lovgivning.
3.2.2: at den kommunale ungeindsats overdrages funktionerne i Ungdommens Uddannelses-
vejledning og får ansvar for de unges uddannelsesplan, tilrettelæggelse af afsøgnings-
forløb, koordinering af kontaktpersoner samt etablering af en erhvervsbro.
3.2.3: at den kommunale ungeindsats udover de funktioner, der i dag hører under UU, også
omfatter de vejledningsfunktioner, der varetages af jobcentrene.
3.2.4: at støttefunktioner som SPS, SSP, læsevejledning, turboforløb, PPR, misbrugsindsats,
kontaktpersoner og mentorer samles i den kommunale ungeindsats.
3.2.5: at de relevante lovgivningsmæssige forudsætninger vurderes nærmere i forhold til,
hvilke midler der skal tages i brug for at indfri intentioner om at skabe en samlet kom-
munal ungeindsats.
3.2.6: at der etableres en erhvervsbro i den kommunale ungeindsats. Erhvervsbroen omfatter
en samling af funktioner i relation til virksomhedskontakt i ungeindsatsen med det sigte
at opnå en aktiv og målrettet involvering af erhvervslivet.
3.2.7: at den kommunale ungeindsats arbejder målrettet med karrierelæring som en del af
dets vejledningsaktiviteter og i forbindelse med samarbejdet med grundskolen, herun-
der for at fremme potentialerne i ’Uddannelse og job’ og brobygningsaktiviteter, så de
ikke kommer til at stå som enkeltoplevelser, der ikke bearbejdes hos eleverne.
3.3: at uddannelsesplanen, som den kendes i dag, videreføres og tilpasses etableringen af
den kommunale ungeindsats og den Forberedende Uddannelse.
3.4: at der etableres mulighed for et kort afsøgningsforløb på op til to uger for uafklarede
unge. Et sådan afsøgningsforløb skal gå forud for og danne grundlag for fastlæggelse af
indholdet i det forberedende uddannelsesforløb i den unges uddannelsesplan, herun-
der en beskrivelse af den uges eventuelle støttebehov og potentialer.
70
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0071.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Anbefalingsområde 4: Gennemgående kontaktperson
Ekspertgruppen anbefaler:
4.1: at unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser,
ud fra et princip om ”en fast hånd i ryggen” tilknyttes en gennemgående kontaktperson
i forbindelse med deres vej fra grundskolen, på tværs af indsatser, til optagelse på og
afslutning af den Forberedende Uddannelse og/eller ungdomsuddannelse.
Anbefalingsområde 5: Klart ansvar i overgange
Ekspertgruppen anbefaler:
5.1: at der sikres et kædeansvar ved, at alle afgivende institutioner forpligtes til at overleve-
re en ung, der falder fra, så det sikres, at der hele tiden følges op på, at den unge er på
vej mod uddannelse eller job.
5.2: iværksættelse af tiltag, der muliggør f.eks. udveksling af elever og snusepraktik, og som
understøtter den unges valgkompetence og afklaring om evt. ændring af uddannelses-
forløb, så frafald forebygges og i stedet bliver til tilvalg af anden uddannelse eller be-
skæftigelse.
5.3: at institutionerne forpligtes til lokalt at etablere faste og enkle procedurer for over-
gang/udveksling af elever mellem uddannelsestilbud, herunder mellem den Forbere-
dende Uddannelse og f.eks. erhvervsuddannelserne.
5.4: at der skabes mulighed for løbende/fleksibelt optag i så vid udstrækning som muligt i
Forberedende Uddannelse under hensyntagen til også at sikre et trygt miljø/fællesskab.
5.5: at de juridiske rammer klarlægges for, hvilke eksisterende data må deles mellem insti-
tutioner og myndigheder, og for hvordan samtykkeerklæringer kan understøtte, at data
smidigt udveksles digitalt f.eks. ved skoleskift.
5.6: at der sikres en bedre systemunderstøttelse af ovennævnte datadelinger.
5.7: at der udvikles et mere dækkende og tidstro elevregister, så ingen unge i kanten af ud-
dannelsessystemet overses.
71
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0072.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
IV.II: Anbefalingsområde 2: Indsats i udskolingen
Det er ekspertgruppens vurdering, at en tidligere og mere systematisk indsats i grundskolens
udskoling udgør en central del af løsningen for at styrke den samlede indsats for målgruppen.
Grundskolen har med folkeskolereformen og ”den åbne skole” fået gode muligheder for at
indgå tættere samarbejde med det lokale forenings- og erhvervsliv.
2.1 Ekspertgruppen anbefaler, at indsatsen i udskolingen samles i et karrierelæringsperspek-
tiv (se karrierelæring under anbefalingsområde 3), så alle vejledningsaktiviteter understøttes
og aktualiseres i den faglige undervisning. Her skal erhvervspraktik og inddragelse er af virk-
somheder i højere grad bringes i anvendelse i samarbejde med den kommunale ungeindsats.
Ekspertgruppen finder det afgørende, at alle elever i grundskolen kommer med ud gennem
hovedudgangen. Ingen skal sive ud gennem sidedørene undervejs. Men omfanget af frafald i
grundskolen er statistisk underbelyst. Det omfatter antageligt flere tusinde elever, der ikke
færdiggør grundskolen. Og det er både uholdbart og tankevækkende, at der ikke findes nøj-
agtige data på hverken omfanget eller forklaringsmønstrene.
2.2 Ekspertgruppen anbefaler, at der igangsættes et udredningsarbejde, som beskriver om-
fanget af frafald og dets årsager, og at der på den baggrund sættes systematisk ind mod fra-
fald i grundskolen. Mange skoler arbejder allerede systematisk med indsatser mod fravær og
frafald, og udredningsarbejdet skal understøtte skolerne i at træffe foranstaltninger, der
medvirker til at fastholde eleverne i grundskolen eller på anden måde tager hånd om de un-
ges forløb og modvirker, at de ikke færdiggør folkeskolens afgangsprøve. I udredningsarbej-
det skal sammenhængen mellem fravær og frafald afdækkes, og der skal gives konkrete red-
skaber til og placeres et entydigt ansvar hos skoleledelsen for at bekæmpe fravær
64
og sikre,
at ingen unddrager sig undervisningspligten.
64
På hver fjerde af landets folkeskoler havde eleverne i 7.-9. klasse i snit flere end 16 dages fravær i skoleåret 2015/2016,
https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen/Fravær
72
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0073.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Boks 3: Bekæmpelse af fravær og frafald internationalt
Bekæmpelse af fravær og frafald er også et vægtigt tema i andre landes arbejde med at styrke uddannelsessek-
toren, hvilket blandt andet fremgår af disse tre centrale internationale forskningsoversigter, jf. KORA, EVA og
SFI, Indhold, værktøjer og metoder (2016):
-
Dropout prevention and Intervention programs: Effects on School completion and Dropout among
School aged Children and Youth, Wilson (2011). Forebyggelses- og interventionsprogrammer, der har
til hensigt at reducere frafald.
-
Motivation Interventions in Education, A Meta-analytic Review, Lazowski & Hulleman (2016). Forsk-
ningsoversigten undersøger, hvilken effekt programmer med udgangspunkt i motivationsteori har.
-
The Impact on Enhancing Students’ Social and Emotional Learning: A Meta-Analysis of School-Based
Universal Interventions, Durlak (2011). Indsatser, som understøtter børn og unges sociale og emotio-
nelle læring (SEL).
2.3 Ekspertgruppen anbefaler, at den systematiske indsats mod frafald etableres i samarbej-
de med den kommunale ungeindsats og består i en række indsatser, som over tid effekteva-
lueres. Det drejer sig om systematisk opfølgning på Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV)
med f.eks. afsøgningsforløb, intensive læringsforløb/turboforløb, ordblindeundervisning,
erhvervsklasserækker samt eud8 og eud9.
65
Tabel 7: Samlet elevfravær i 7.-9. klasse opdelt på henholdsvis folkeskoler og specialskoler
Folkeskoler
Specialskoler for børn
Kilde: STIL 2016
2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 2014/2015 2015/2016
7,2%
6,6%
6,8%
6,5%
6,7%
6,9%
10,2%
9,9%
10,6%
10,7%
10,4%
10,6%
Uddannelsesparathedsvurdering (UPV)
Alle elever i folkeskolen, i den kommunale ungdomsskole, på friskoler, på private grundskoler
(frie grundskoler) samt på efterskoler og frie fagskoler skal have en vurdering af, om de har
de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemfø-
re en ungdomsuddannelse. Det kaldes en uddannelsesparathedsvurdering (UPV).
UPV’en har efter indførelsen af karakterkrav til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddan-
nelser ændret formål, så den i højere grad fremstår som et instrument i grundskolen til at
tage stilling til, om der skal sættes en særlig indsats i værk over for den enkelte elev.
2.4 Ekspertgruppen anbefaler, at UPV’en gennemføres med en ressourceorienteret tilgang -
også til den elevgruppe, der ikke umiddelbart har forudsætninger for efterfølgende at påbe-
65
Der findes i folkeskoleloven (§9, stk. 4. og § 33, stk. 4-7) en række muligheder for at tilrettelægge undervisningen anderle-
des for elever, der vurderes at kunne profitere heraf. Bestemmelserne kan tilrettelægges med erhvervspraktik, brobyg-
ningsforløb og dele af fagrækkes kan fraviges, og det er muligt at opfylde undervisningspligten ved f.eks. at være i mesterlæ-
re.
73
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0074.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
gynde en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der skal være tale om en sta-
tussamtale, der skitserer og igangsætter et forløb med en handleplan og en proces, som gæl-
der for resten af udskolingsforløbet. Planen skal løbende justeres for at sikre, at alle elever
erklæres egnet til noget i stedet for at blive erklæret ikke-uddannelsesparate. Elever i mål-
gruppen for Forberedende Uddannelse vil følgelig erklæres parat hertil, hvorved vurderingen
understøtter princippet om den nye målsætning for alle unge.
For gruppen, der vurderes parat til Forberedende Uddannelse, skal UPV’en bruges som aktivt
redskab for at tilrettelægge en indsats, der understøtter sammenhængen i indsatsen fra ud-
skoling til forberedende tilbud. Den skal således bruges som strategisk redskab for at fast-
lægge en plan for de aktiviteter, der skal indgå i den unges fortsatte forløb i udskolingen. En
plan, der omfatter evt. vejledning, men også andre aktiviteter og indsatser, der vurderes
nødvendige snarere end primært at udløse vejledning. I den sammenhæng er det centralt, at
aktiviteterne, jf. nedenfor, benyttes målrettet og integreres i de ordinære undervisningsfor-
løb og fag, og ikke bruges som løsrevne aktiviteter.
Samarbejdet mellem grundskolen og den kommunale ungeindsats med opfølgning på UPV’en
og udskolingsaktiviteterne forventes generelt at kunne styrkes af et karrierelæringsperspek-
tiv (læs mere om den kommunale ungeindsats og karrierelæringsperspektivet under anbefa-
lingsområde 3). De kommuner, der arbejder med spor i udskolingen, vil alt andet lige have de
mest gunstige vilkår for at etablere de konkrete forløb og indsatser, men samling og koordi-
nering af støttefunktioner og ressourcer til opfølgning på UPV’en i den kommunale ungeind-
sats forventes at være afgørende for sikring af kvalitet og ensartethed i opfølgningen.
Afsøgningsforløb
Hvis de unge, der vurderes parat til forberedende uddannelse, er uafklarede med hensyn til
uddannelsesvej, kan de tilbydes et afsøgningsforløb, hvor de får styrket deres muligheder for
at træffe valg. Læs mere om afsøgningsforløb i anbefalingsområde 3.
Intensive læringsforløb/turboforløb
I de senere år har en række initiativer sat fokus på, at elever med skolegang præget af neder-
lag kan styrkes markant på blot få uger. Dette bekræftes af vidensopsamling af bl.a. Dansk
Clearinghouse for Uddannelsesforskning
66
og en erfaringsopsamling fra Epinion.
67
Ekspertgruppen har noteret sig, at der i regi af satspuljen 2016 afprøves to modeller for in-
tensive læringsforløb, der bygger på henholdsvis amerikansk forskning og på eksisterende
66
67
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Litteraturstudie om intensive læringsforløb (2015)
EPINION, Erfaringsopsamling om intensive læringsforløb (2016)
74
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0075.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
turboforløbserfaringer. De to modeller bliver systematisk afprøvet for at afdække forløbenes
effekt på elevernes faglighed, trivsel og uddannelsesparathed – også på lang sigt.
2.5 Hvis afprøvningen viser positive resultater, anbefaler ekspertgruppen, at intensive læ-
ringsforløb/turboforløb i udskolingen i stigende grad bliver en del af skolernes praksis uden
at svække elevernes tilhørsforhold i et klassefællesskab.
Ord- og talblindeundervisning
Omfanget af svage læsere, herunder ordblinde, samt konsekvenserne i forhold til videre ud-
dannelse og beskæftigelse, jf. udfordringsbilledet ovenfor, viser, at der er al mulig grund til at
gøre en indsats for unge, der efter grundskolen fortsat har svage læsefærdigheder. I dag er
det for vilkårligt, om undervisningstilbud og kompenserende værktøjer tilbydes børn og unge
med ordblindhed.
2.6 Ekspertgruppen anbefaler, at der tages de nødvendige skridt for at komme negative kon-
sekvenser af ordblindhed til livs. Ingen bør forlade grundskolen uden at kunne læse og regne
eller have de nødvendige kompenserende midler til rådighed. I februar 2015 lancerede Un-
dervisningsministeriet en national ordblindetest, som kan identificere elever og studerende
med ordblindhed på tværs af uddannelser lige fra 3. klasse i grundskolen til de videregående
uddannelser. Ekspertgruppen finder det afgørende, at denne test anvendes systematisk, og
at opfølgningen derpå er systematisk. Ordblindhed er et fundamentalt problem, som ikke
bare fikses hurtigt. Det kræver en fokuseret og ofte løbende indsats, når det konstateres.
Hvis der i forbindelse med udarbejdelse af UPV’en stadig kan konstateres læse- eller regne-
udfordringer, bør målgruppen tilbydes mulighed for en reduceret fagrække med styrket ord-
eller talblindeundervisning eller tilbydes den nødvendige læse- og skriveteknologi. Her bør
erfaringerne fra landets 21 ordblindeefterskoler tages i betragtning.
Metoder og redskaber til arbejdet med talblindhed er ikke udviklet i samme grad som til ord-
blindhed, og der findes mange og meget forskellige holdninger til feltet, dets termer, defini-
tioner, test og støtteformer.
68
I folkeskoleaftalen af 7. juni 2013 blev det besluttet at udvikle
test samt faglige vejledninger og metoder til arbejde med talblindhed. Ekspertgruppen op-
fordrer til, at disse redskaber og metoder anvendes systematisk.
Erhvervsklasse samt eud8 og eud9
Nogle kommuner har etableret erhvervsklasser enten i regi af folkeskolen eller ungdomssko-
len. En erhvervsklasse er en bred betegnelse for tilbud til elever i 8.-10. klasse, hvor den prak-
68
SFI, Talblindhed, en forskningsoversigt (2013)
75
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0076.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
tiske og erhvervsrettede læring er i fokus. Eleverne tages ud af deres almindelige klasse for at
gå i en særlig klasse, hvor fagrækken sammensættes anderledes. Her får de undervisning,
som vægter en kombination af teori og praksis, og hvor der er flere lærere end normalt pr.
elev. Eleverne modtager undervisning i praktiske fag som f.eks. værkstedundervisning eller
praktikforløb. Nogle erhvervsklasser organiserer sig således, at hver elev tilknyttes en prak-
tikvirksomhed faste dage hver uge og deltager i skoleundervisning de øvrige dage.
Erhvervsklasserne kan have mange forskellige formål – f.eks. at give den unge en frisk start i
nye rammer, give et fagligt skub til ikke-boglige, hjælpe den unge med at få sunde rutiner i
hverdagen eller forberede starten på en erhvervsuddannelse.
Ligeledes har ekspertgruppen noteret sig frikommune-forsøgene om eud8 og eud9, der op-
fylder tilsvarende formål som erhvervsklasserne, men er opbygget efter princippet i eud10. I
forsøget med eud8/9 kan elever fra 7. klassetrin søge optagelse på en særlig eud-
udskolingslinje, hvor eleverne bl.a. har ca. 2/3 af deres undervisning i folkeskolen og ca. 1/3
på en erhvervsskole.
2.7 Ekspertgruppen anbefaler, at eud8 og eud9 og erhvervsklasser udbredes som et generelt
tilbud til målgruppen i udskolingen, hvis der fremgår positive resultater af frikommuneforsø-
gene. Tilbuddene kan i så fald eventuelt etableres i samarbejde med institutionerne for For-
beredende Uddannelse.
Data for udskolingen skal fremstå tydeligt i skolernes kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporten er efterhånden en styringsramme for den enkelte folkeskoles arbejde
med udskoling og samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om udskolingsakti-
viteter. I dag har den enkelte folkeskole ikke tilstrækkelige muligheder for at følge deres ele-
ver, efter at de har forladt grundskolen, og kan således ikke i udgangspunktet vurdere, om
eleverne er klædt godt nok på til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
2.8 Ekspertgruppen anbefaler, at hver skole får stillet tidstro data til rådighed, som belyser
uddannelsesvejene og beskæftigelsessituationen for skolens afgangselever, herunder data
om uddannelsesplacering f.eks. efter 3 mdr., 15 mdr. og 27 mdr.
Sådanne data vil kunne udgøre grundlaget for strategiske og pædagogiske overvejelser og
beslutninger i skoleledelsen og i skolebestyrelsen med udskolingslærerne og den kommunale
ungeindsats og kan kvalificere drøftelser om de unges uddannelsesvalg med f.eks. eksterne
aktører og ydermere kvalificere samarbejdsfladerne i den åbne skole. De tidstro data giver
grundlag for udskolingsafsnittene i skolens kvalitetsrapport.
76
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0077.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 21: Mads – den bogligt svage og ordblinde unge (fiktivt forløb i udskolingen)
Mads får ordblindeundervisning og kommer i en erhvervsklasse efter statussamtalen.
Mads
Erhvervsklasse
med praktik i
dyrepark og
landbrug
Bestået af-
gangsprøve
med reduceret
fagrække
Statussamtale
i 8. klasse i
folkeskolen
Ordblinde-
screening og
undervisning
Mads er meget ordblind og har gennem hele sit grundskoleforløb kæmpet med det faglige. Hvis ikke før, så screenes Mads
for ordblindhed efter statussamtalen i 8. klasse, hvorefter han modtager ordblindeundervisning og får bevilget hjælpemid-
ler om nødvendigt. Det vurderes ved statussamtalen, at Mads ikke har brug for en kontaktperson. Han sendes i en er-
hvervsklasse med praktikforløb, og kan tage afgangsprøven med en reduceret fagrække.
77
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0078.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
IV.III: Anbefalingsområde 3: Ny kommunal ungeindsats
De unge i målgruppen er i en sårbar situation. Og netop i denne sårbare situation står de over
for at skulle finde vej ind i et komplekst system af uddannelsestilbud med mange aktører.
Med systemets store kompleksitet er det meget lidt sandsynligt, at den unge kender sine
valgmuligheder, herunder hvilke veje, der kan føre til hvilket slutmål.
Kompleksiteten knytter sig bl.a. til selve uddannelsesmulighederne, jf. anbefalingsområde 6.
Men kompleksiteten knytter sig i lige så høj grad til de mange vej ind i systemet, de mange
forskellige vejlednings- og støttemuligheder samt de mange aktører på området, jf. udfor-
dringsbilledet skitseret ovenfor. Afhængig af den enkelte unges evt. udfordringer kan en
række forskellige funktioner, ekspertise og partielle indsatser være involveret i forhold til den
enkelte unge, men er ikke nødvendigvis koordineret og tænkt ind i en samlet indsats og
sammenhæng for den unge.
Bedre koordinering mellem vejledningsfunktioner
De unge, der ikke søger om optagelse på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af
grundskolen, eller som senere falder fra og ikke er i gang med uddannelse eller i beskæftigel-
se, er underlagt et kommunalt myndighedsansvar, jf. anbefalingsområde 7 om entydigt myn-
dighedsansvar. Udgangspunktet for unge, der henvender sig til kommunen, er, at alle unge i
videst muligt omfang skal i gang med og gennemføre en uddannelse eller som alternativ der-
til i beskæftigelse.
I dag vejledes de unge både i regi af jobcentrene og UU-centrene med forskellige grader af
tværgående koordinering, og de unge kan derudover være i kontakt med en række aktører
med hver sin faglighed og tilgang til den unges situation og evt. udfordringer. Derfor finder
ekspertgruppen det afgørende, at det entydige kommunale myndighedsansvar, jf. anbefa-
lingsområde 7, ledsages af en samling af indsatserne, så de unge oplever at være i kontakt
med ét system, hvor der er adgang til en koordineret faglig ekspertise og støtte indenfor
samme ramme.
3.1.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der sikres en effektiv koordinering af de funktioner, der i
dag bl.a. varetages af hhv. jobcentre og UU for målgruppen. I den sammenhæng vil det være
relevant at se på erfaringerne fra brobygningsprojekterne i beskæftigelsesindsatsen med
henblik på en videreførelse af evt. positive erfaringer herfra i tilknytning til den Forberedende
Uddannelse.
Ekspertgruppen noterer sig, at der allerede er et tæt og konsolideret samarbejde mange ste-
der i landet, og foreslår, at kommunerne fremadrettet er opmærksomme på at konsolidere
og udbygge den indsats yderligere, herunder:
78
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0079.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Etablering af en stærk fælles struktur mellem jobcenter-funktioner og øvrige kommu-
nale funktioner og indsatser i forhold til målgruppen, der sikrer én indgang for den
unge. Det kan f.eks. ske i form af samorganisering, som det er tilfældet i en række
kommuner. I kommuner, hvor samorganisering ikke er muligt, anbefales det at sikre,
at den kommunale ungeindsats, jf. følgende afsnit, er til stede i jobcentrets ungeen-
hed på daglig basis.
Etablering af faste procedurer for dialog og samarbejde på tværs af jobcenter og den
kommunale ungeindsats, jf. følgende afsnit. Det kan eksempelvis ske gennem øget og
systematisk brug af fælles forberedende møder, når der vurderes at være behov for
det. Det vil understøtte, at den unge mødes af fagprofessionelle, der kender den un-
ges historik og kan sikre den rette uddannelsesvejledning.
3.1.2 Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at de forskellige definitioner af ikke-
uddannelsesparat bringes i fælles forståelse. En del af løsningen vil være, at begrebet ikke-
uddannelsesparat i henhold til vejledningsloven ændres til en positiv ressourcebaseret kate-
gorisering om at være ’parat til et forberedende tilbud’. En bedre koordinering af funktioner-
ne i jobcentrene vil også bidrage til at bringe begreber i fælles forståelse.
Samling af ekspertise og etablering af én indgang til vejledning og støtte
3.2.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der på kommunalt niveau etableres en tværgående kom-
munal ungeindsats, der samler de funktioner, kompetencer og indsatser, der knytter sig til
målgruppen på tværs af lovgivningen. Dette skal sikre, at de forskellige ekspertiser arbejder
sammen med udgangspunkt i det samme mål for den enkelte unge. Dannelsen af en kom-
munal ungeindsats vil samtidig give de unge oplevelsen af ét system og én indgang for den
støtte og vejledning mv., de har behov for, dvs. det vil udgøre det sted, hvor man som ung,
forældre eller anden tillidsperson henvender sig, hvis man har et behov eller er i tvivl om
noget. Endelig vil det udgøre et ressourcecenter for en række støttefunktioner, som grund-
skolen, institutionen for den Forberedende Uddannelse og virksomheder også kan trække på
og samarbejde om.
3.2.2 Ekspertgruppen anbefaler, at den kommunale ungeindsats overdrages funktionerne i
Ungdommens Uddannelsesvejledning og får ansvar for de unges uddannelsesplan, tilrette-
læggelse af afsøgningsforløb, koordinering af kontaktpersoner samt etablering af en er-
hvervsbro. Det betyder, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) nedlægges, idet den
kommunale ungeindsats overtager funktionerne, og her vil den vejledningsprofession, som
gennem mange år er opbygget i UU, fortsat være den bærende enhed.
3.2.3 Ekspertgruppen anbefaler, at den kommunale ungeindsats udover de funktioner, der i
dag hører under UU, også omfatter de vejledningsfunktioner, der varetages af jobcentrene.
79
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0080.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
3.2.4 Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at støttefunktioner som SPS, SSP, læsevejledning,
turboforløb, PPR, misbrugsindsats, kontaktpersoner og mentorer samles i den kommunale
ungeindsats.
Den kommunale ungeindsats vil også kunne varetage en koordinerende rolle og samarbejde
med både grundskoler, virksomheder og ungdomsuddannelser om støttefunktionerne. Hertil
kan der hentes inspiration hos bl.a. Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland, der indenfor
de eksisterende rammer har søgt at samle en bred vifte af aktører om en mere målrettet ind-
sats for målgruppen.
Ungeindsatsen kan desuden understøtte civilsamfundets inddragelse i den Forberedende
Uddannelse ved eksempelvis at etablere partnerskaber med frivilligcentre og foreninger, der
kan hjælpe med at opbygge gode uddannelsesmiljøer på de nye institutioner for Forbere-
dende Uddannelse med lektiehjælp, aktivitetsgrupper og ekstra hjælp til flygtnin-
ge/indvandrere.
Hensigten med den kommunale ungeindsats er – under det kommunale myndighedsansvar,
jf. anbefalingsområde 7 – at sikre, at ansvaret for de unge, når de forlader grundskolen og
indtil de fylder 30 år, er entydigt forankret. For de unge, der modtager uddannelseshjælp,
skal kommunerne f.eks. have mulighed for indenfor de eksisterende rammer at lægge ansva-
ret ind under den kommunale ungeindsats. Det skal medvirke til en samlet og koordineret
indsats, der tilstræber, at alle unge får tilstrækkelige faglige, sociale og personlige kompeten-
cer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og det skal sikre, at alle unge får bedst mulig
støtte og vejledning navnlig i overgangsfaser.
3.2.5 Ekspertgruppen anbefaler, at de relevante lovgivningsmæssige forudsætninger vurde-
res nærmere i forhold til, hvilke midler der skal tages i brug for at indfri intentionerne om at
skabe en samlet kommunal ungeindsats.
3.2.6 Ekspertgruppen anbefaler dertil, at der etableres en erhvervsbro i den kommunale un-
geindsats. Erhvervsbroen omfatter en samling af funktioner i relation til virksomhedskontakt i
ungeindsatsen med det sigte at opnå en aktiv og målrettet involvering af erhvervslivet. Er-
hvervsbroen skal derfor have en tæt kontakt til og samarbejde med lokale virksomheder,
grundskoler og institutionen for den Forberedende Uddannelse. Det skal på kommunalt ni-
veau skabe en entydig virksomhedskontakt for virksomhederne og en samling af ekspertise,
som institutioner og skoler kan trække på. Samtidig skal der også være en klar forankring af
vejledning og virksomhedskontakt for de unge, for hvem det er relevant at anvende beskæf-
tigelse som en vej til uddannelse.
80
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0081.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 22: Den kommunale ungeindsats
Både grundskole, virksomheder og uddannelsestilbud skal kunne trække på funktionerne i
den kommunale ungeindsats.
Den kommunale ungeindsats er indgangen for alle unge, der ikke går på en erhvervs- eller
gymnasial uddannelse eller modtager uddannelseshjælp. Det er, jf. ovenfor, også den kom-
munale ungeindsats, der vil være ansvarlig for i samarbejde med den unge at udarbejde ud-
dannelsesplanen.
Den kommunale ungeindsats varetager derudover også den kommunale opgave med at vur-
dere de unges forudsætninger og behov i forhold til muligheden for at blive optaget på den
Forberedende Uddannelse. Det indebærer i praksis at tage ansvar for at give de unge de rig-
tige muligheder – frem for i dag, hvor de unge i vid udstrækning selv skal tage ansvar for at
navigere rundt i systemets mange muligheder.
Etableringen af en kommunal ungeindsats skal sammen med den Forberedende Uddannelse
medvirke til, at målgruppen alt andet lige vil opleve deres valgmuligheder som mere over-
skuelige; at den støtte og de tilbud, de får, er koordinerende og tænkt ind i et samlet forløb,
samtidig med at de får et mere målrettet uddannelsesforløb.
Styrkelse af karrierelæringsperspektivet
Karrierelæring er en tænkning om at styrke elevernes indsigt i fagenes anvendelse i det om-
givende samfund gennem det daglige pædagogiske, didaktiske arbejde og ved at give elever-
ne konkrete erfaringer med fra praksis. Karrierelæring kan også ske via praktikophold og
samarbejde med institutioner eller virksomheder og suppleres af individuel vejledning, som
81
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0082.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
skal give eleverne forståelse for egne karriereperspektiver og mulige uddannelsesvalg. Karrie-
relæring er således et praksis- og arbejdsorienteret pædagogisk greb.
Karrierelæring er et internationalt anvendt begreb, som bl.a. kendes fra de gymnasiale ud-
dannelser. Som ord giver det misforståelser, men som begreb er det velegnet. Ordet skaber
betydninger i retning af ræs og tempo. Begrebet derimod omhandler de læreprocesser, erfa-
ringer og færdigheder, de unge tilegner sig i en mere erhvervsrettet, virkeligheds- og prak-
sisnær tilgang.
Ekspertgruppen vurderer, at karrierelæringsbegrebet med fordel kan spille en større rolle i
uddannelsesindsatsen og vejledningsindsatsen for de unge i målgruppen. Det kan bl.a. være
omdrejningspunkt for, at arbejdet med at bringe de unge videre fra grundskole til ungdoms-
uddannelse bliver en løbende og integreret læreproces i udskolingen, hvilket flere UU’er har
gode erfaringer med. I den forbindelse spiller samarbejdet med lokale virksomheder en afgø-
rende rolle, fordi de kan bidrage til at styrke elevernes forståelse af og forberedelse til ar-
bejdslivet, f.eks. i forbindelse med en mere udbredt brug af erhvervsklasser.
Ekspertgruppen finder således, at karrierelæringsperspektivet tilbyder et vigtigt greb i for-
hold til at fremme de unges egen tænkning og afklaring om egne fremtidsmuligheder.
3.2.7 Ekspertgruppen anbefaler, at den kommunale ungeindsats arbejder målrettet med kar-
rierelæring som en del af dets vejledningsaktiviteter og i forbindelse med samarbejdet med
grundskolen, herunder for at fremme potentialerne i ’Uddannelse og job’ og brobygningsak-
tiviteter, så de ikke kommer til at stå som enkeltoplevelser, der ikke bearbejdes hos eleverne.
I forbindelse med vejledning er det centralt, at karrierelæring bygger på en inddragelse af de
unges samlede liv med alle de betydningsfulde sammenhænge, de indgår i.
Erhvervsbro og beskæftigelsesvejen
Erhvervsbroen i den kommunale ungeindsats skal udgøre et strategisk niveau for samarbejde
med det lokale erhvervsliv om de erhvervs- og beskæftigelsesrettede elementer i grundsko-
len og den Forberedende Uddannelse.
Boks 4: Erhvervsbro
Entydig virksomhedskontakt
Erhvervsbroen skal udføre en opsøgende indsats
Vejledning til virksomheder
over for virksomheder og bidrage med administrati-
Opsøgning af virksomheder
Inddragelse af lokale erhvervsråd og
on og vejledning overfor virksomheder i forbindelse
erhvervsnetværk
med forløb, der bygger på virksomhedsinddragelse
Korte praktikforløb
eller ansættelse. Indsatsen kan evt. etableres i sam-
Virksomhedsmentorer
Samarbejde om erhvervsklasser
arbejde med erhvervsskoler og jobcentre. Den skal
Støttefunktioner
lette virksomhedernes adgang til kommunen og
skabe gensidigt kendskab, så kommunen har indblik i det lokale erhvervslivs kapacitet og po-
tentialer i forhold til etablering af praktikpladser og ansættelse af unge.
82
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0083.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Erhvervsbroen skal have ansvaret for de beskæftigelsesrettede aktiviteter for målgruppen og
skal sikre en entydig virksomhedskontakt med koordinering af praktik og virksomhedsmento-
rer samt sikre, at de unge, der har behov derfor, får mulighed for at anvende beskæftigelse
som en vej til uddannelse og selvforsørgelse. Endvidere skal den varetage eller understøtte
virksomhedskontakten i forbindelse med praktik, virksomhedsmentorer og ansættelse i virk-
somheder.
I afsøgningsforløbet skal beskæftigelse indgå på lige fod med øvrige muligheder. Hvis den
unge vurderes at kunne få størst læringsudbytte ud af at blive ansat i en virksomhed, skal
mulighederne for ansættelse i en virksomhed på ordinære vilkår afdækkes, og i tilfælde af
behov for støtte af en virksomhedsmentor skal erhvervsbroen understøtte dette.
Erhvervsbroen skal sammen med jobcentrene sikre en strategisk og koordineret indsats i for-
hold til det lokale erhvervsliv. Her skal det lokale erhvervsråd og erhvervsnetværk inddrages
direkte i den kommunale indsats for uddannelse, vejledning og beskæftigelse af unge.
Erhvervsbroen skal sammen med en modsvarende funktion i institutionen for Forberedende
Uddannelse sikre de unge den videst mulig adgang til praktikpladser. Den skal skabe et bedre
grundlag for kontakt mellem de unge i udskolingen og de lokale virksomheder, så de unge får
bedre føling med mulighederne i virksomhederne og omvendt. Med inspiration fra partner-
skabsaftalerne om praktikpladser til lærlinge under uddannelse i byggeriet kan det overvejes,
om der kan indarbejdes krav om, at virksomheder, der byder på offentlige arbejder i den lo-
kale kommune, skal deltage i praktiksamarbejde gennem erhvervsbroen.
Endvidere kan det overvejes, om der på lokalt og nationalt niveau kan etableres en præmie-
ringsordning til virksomheder, som deltager aktivt med at sikre unge beskæftigelse og ud-
dannelse. Ordningen kan indføres med det formål at skabe omtale og synliggøre virksomhe-
dernes indsatser og resultater, hvorved deres CSR-profil styrkes, og en ”ringe-i-vandet”-effekt
mobiliserer andre virksomheder til også at træde til.
Uddannelsesplan
De unge, der i dag ikke umiddelbart af faglige, personlige og/eller sociale årsager er klar til at
fortsætte på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af grundskolen, eller som er
påbegyndt en ungdomsuddannelse og er faldet fra, er i en sårbar situation. Og netop i denne
sårbare situation står de over for at skulle finde vej ind i et komplekst system af uddannelses-
tilbud. Med systemets store kompleksitet og de mangfoldige muligheder og udfordringer,
som møder de unge midt i identitetsdannelsen, kan det være svært for målgruppen at navi-
gere i både livet og uddannelsessystemet. I Kapitel IV ses der nærmere på den kompleksitet,
83
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0084.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
der knytter sig til vejene i uddannelsestilbuddene og de mange forskellige vejlednings- og
støttemuligheder. Den unges uddannelsesplan er det redskab, der skal avendes i dialogen om
den unges uddannelsesvalg mellem den unge, evt. dennes forældre eller anden tillidsperson
samt den kommunale ungeindsats og uddannelsesinstitutioner.
3.3 Ekspertgruppen anbefaler, at uddannelsesplanen, som den kendes i dag, videreføres og
tilpasses etableringen af den kommunale ungeindsats og den Forberedende Uddannelse.
Uddannelsesplanen er et dynamisk redskab og fastlæggelsen heraf skal ske i samarbejde med
den unge og skal tage udgangspunkt i den unges erfaringer, interesser, muligheder og øn-
sker. Planen skal bygge på følgende:
Dokumentation for den unges historik og forløb forud for optagelse i Forberedende Ud-
dannelse (UPV med tilhørende elevplan, karakterer for folkeskolens afgangsprøver, data
om den unges evt. personlige og sociale udfordringer, eventuelle erfaringer fra gennem-
førte og eventuelt afbrudte skole-, uddannelses- og beskæftigelsesforløb inddrages).
Screening for tal- og ordblindhed, hvis ikke dette fremgår af overleverede data. Screening
for ordblindhed gennemføres med den tværgående ordblindetest.
En individuel proces med helhedsvurdering af den unges kort- og langsigtede uddannel-
sesmæssige muligheder. Processen skal afklare og synliggøre forventninger fra og til den
unge samt sætte mål for den unges forløb. Helhedsvurderingen kan eventuelt ske på
baggrund af deltagelse i afsøgningsforløbet, som dermed bliver udgangspunktet for even-
tuelt valg af linje i Forberedende Uddannelse.
Uddannelsesplanen skal være et procesredskab, der sammen med den unge skal kunne bru-
ges til at se på hidtidige erfaringer og fremadrettede muligheder med fastlæggelse af uddan-
nelsesmål for den enkelte unge. Uddannelsesplanen skal desuden fastlægge forløbets varig-
hed. Hvis den unge skal have et forløb i Forberedende Uddannelse, skal det fastlægges, hvil-
ken linje den unge umiddelbart skal følge, hvilket niveau/modul den unge skal ’på- og afstige’
med henblik på progression, og hvilken form for støtte den unge vurderes at have behov for
undervejs.
Uddannelsesplanen skal være et redskab i den kommunale ungeindsats, som medvirker til
overlevering af information til uddannelsesinstitutioner og regulerer adgangen til de forbere-
dende tilbud.
Uddannelsesplanen skal indeholde en tidsplan. Ændringer i uddannelsesplanen kan ske lø-
bende og foregår i samarbejde mellem den unge, den aktuelle uddannelsesinstitution, den
kommunale ungeindsats, jf. anbefalingsområde 3, og eventuelt forældre eller kontaktperson.
84
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0085.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Endelig skal uddannelsesplanen anvendes som redskab i vurderingen af og dialog om den
unges progression.
Afsøgningsforløb
Unge, der er uafklarede i forhold til deres uddannelses- eller beskæftigelsesperspektiv, eller
som ud fra en professionel vurdering ikke har en realistisk opfattelse af at kunne nå deres
mål, skal have erfaringer, der bidrager til at give dem et billede af, hvor de skal og kan kom-
me hen ved en målrettet indsats. Afsøgningsforløbet giver den unge mulighed for at prøve
forskellige muligheder af. Der tages så vidt muligt afsæt i den unges positive erfaringer, ori-
entering og interesser.
3.4 Ekspertgruppen anbefaler derfor, at der etableres mulighed for et kort afsøgningsforløb
på op til to uger for uafklarede unge. Et sådant afsøgningsforløb skal gå forud for og danne
grundlag for fastlæggelse af indholdet i det forberedende uddannelsesforløb i den unges ud-
dannelsesplan, herunder en beskrivelse af den unges eventuelle støttebehov og potentialer.
Unge, der i 9. klasse vurderes parat til det forberedende uddannelsesområde og på den bag-
grund søger om optagelse hertil, har gennemført et forløb i udskolingen, jf. anbefalingsom-
råde 2, der skal bidrage til bl.a. at afklare den unge. Disse unge har derfor som udgangspunkt
ikke behov for et afsøgningsforløb.
Unge, der har en anden vej ind i det forberedende tilbud, deltager indledningsvist i en samta-
le, som skal afdække, om den unge har behov for eller gavn af et kort afsøgningsforløb.
Afsøgningsforløbet tilrettelægges ud fra det perspektiv, at valg af uddannelse og/eller be-
skæftigelse i højere grad kan ske på baggrund af praksiserfaring. Det skal derfor indeholde
introduktion til indholdet i den Forberedende Uddannelse gennem deltagelse i udvalgte akti-
viteter og snusepraktik på en erhvervsskole. Endvidere skal der i afsøgningsforløbet for de
unge under 18 år indgå mindst én samtale med den unges forældre eller værge. Unge over
18 år skal tage stilling til, om skolen må invitere forældre eller værge til en samtale.
85
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0086.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
IV.IV: Anbefalingsområde 4: Gennemgående kontaktperson
De unge i målgruppen vil i dag typisk møde mentorordninger i regi af uddannelses-, beskæf-
tigelses- eller sociallovgivning. Derudover møder de unge en række frivillige eller projektfi-
nansierede mentorordninger lokalt, regionalt eller nationalt, som heller ikke er underlagt en
tværgående koordinering, endsige styring.
Samtidig risikerer flere unge ”at skulle være sagsbehandler for egen sag” ved kontakt med
flere forskellige myndigheder eller forvaltninger. Det forstærkes bl.a. af, at information og
data om den unge ikke altid er tilgængelig på rette tid og sted ved myndigheders stillingtagen
til konkrete afgørelser eller handlinger, herunder som nødvendigt beslutningsgrundlag for
stillingtagen til den unges uddannelsesvej.
Det er ekspertgruppens vurdering, at særligt de sårbare unge kan have behov for en gen-
nemgående kontaktperson, der følger de unge i overgangene og støtter den unge gennem
hele forløbet frem mod en ungdomsuddannelse og beskæftigelse, herunder i forbindelse
med kontakt med forskellige myndigheder mv.
4.1 Ekspertgruppen anbefaler, at unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for
støtte fra flere instanser ud fra et princip om ”en fast hånd i ryggen”, tilknyttes en gennem-
gående kontaktperson i forbindelse med deres vej fra grundskolen, på tværs af indsatser, til
optagelse på og afslutning af den Forberedende Uddannelse og/eller ungdomsuddannelse.
Den gennemgående kontaktperson skal sikre individuel støtte til den unge, dels under delta-
gelse i den Forberedende Uddannelse, dels i overgangen mellem tilbud, samt i overgangen til
uddannelse på ordinære vilkår og som fastholdelsesstøtte under uddannelse.
Støtten skal således styrke sandsynligheden for, at den unge faktisk påbegynder, møder op
og gennemfører, samt at den unge lærer af sine erfaringer og forløb, så erfaringerne kan væ-
re medvirkende til at bygge bro til det videre forløb.
Den individuelle støtte kan bestå af:
Uddannelsesvejledning om uddannelsesretninger, krav mv.
Støtte i forbindelse med overgange og til at skabe sammenhæng, læring og mening i den
unges forløb på tværs af diverse uddannelsesaktiviteter, pauser, job etc. (den levende
uddannelsesplan)
Hjælp til håndtering af konkrete personlige problemer, der udgør en barriere for at kom-
me i uddannelse eller gennemføre uddannelsen
Støtte i forbindelse med den unges evt. kontakt til forskellige offentlige forvaltninger og
sagsbehandlere.
86
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0087.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Den gennemgående kontaktperson skal være forankret i den kommunale ungeindsats og skal
kunne trække på alle støttefaglighederne dér. Der kan være tale om en uddannelsesvejleder
eller anden ressourceperson ansat i kommunen/den kommunale ungeindsats, der får det
som særskilt ansvar. Det kan også være en person med tilknytning til Forberedende Uddan-
nelse. Det afgørende er, at personen udfører opgaven for kommunen, og at det er en person,
som den unge har tillid til. Kontaktpersonen skal så vidt muligt være gennemgående og såle-
des følge den unge gennem det samlede forløb og bistå den unge og evt. forældrene i for-
hold til den unges behov ved løbende kontakt med offentlige myndigheder og sagsbehand-
ling. Der skal være formulerede kompetencekrav, men ikke deciderede uddannelseskrav til
kontaktpersonen.
Den gennemgående kontaktperson afløser ikke den løbende støtte og de mentorlignende
interaktioner, der allerede i dag foregår mellem f.eks. lærere og elever. Men kontaktperso-
nen skal afløse de punktvise mentorrelationer, som den unge kan møde i vejlednings- og ud-
dannelsessystemet.
Figur 23: Anders – den småkriminelle unge med misbrug (fiktivt forløb i udskolingen)
Anders får en fast kontaktperson og et afsøgningsforløb efter statussamtalen.
Anders
Går til
afgangsprøve
Den kommunale
ungeindsats:
Afsøgningsforløb
hvor han oplever at
arbejde med træ,
metal og mad
Statussamtale
i 8. klasse på
opholdsstedet
Fast
kontakt
person
SSP, opholds-
sted og
behandling for
stofmisbrug
Anders har haft en svær opvækst, og hans folkeskoleforløb er præget af vold, kriminalitet og misbrug. I 8. klasse befinder
han sig på et opholdssted, hvor statussamtalen finder sted. Han erklæres parat til et afsøgningsforløb via den kommunale
ungeindsats, hvor han allerede nu kan få mulighed for at blive mere afklaret på en uddannelsesretning. Den faste kon-
taktperson følger ham ind i afsøgningsforløbet og justerer sammen med Anders uddannelsesplanen efter endt forløb.
87
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0088.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
IV.V: Anbefalingsområde 5: Klart ansvar i overgange
Det er ekspertgruppens vurdering, at de unges overgang fra et tilbud/uddannelse til et andet
kan understøttes bedre. Dette kan f.eks. opnås gennem fastsættelse af enkle og ubureaukra-
tiske procedurer i forbindelse med elevers overgange eller for udveksling af elever mellem
relevante tilbud/uddannelser, ved øget digitalisering som f.eks. bedre brug af samtykkeer-
klæringer og overlevering og kvalitetssikring af data mellem institutioner samt ved større
fleksibilitet i forbindelse med den unges optag på et tilbud, f.eks. ved at starte med snuse-
praktik eller korte perioder med deltagelse i eksisterende undervisningsforløb.
Klart ansvar i overgange mellem uddannelser
På strukturelt niveau kan de unges overgang styrkes ved at præcisere ansvaret for de unge,
der er i risiko for eller falder fra en uddannelse.
5.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der sikres et kædeansvar ved, at alle afgivende institutioner
forpligtes til at overlevere en ung, der falder fra, så det sikres, at der hele tiden følges op på,
at den unge er på vej mod uddannelse eller job. For visse sårbare unge kan det være rele-
vant at trække på den centrale kontaktperson i overgangen. Det generelle princip gælder ved
alle overgange.
Bedre overlevering af elever mellem uddannelser
5.2 ekspertgruppen anbefaler, at der iværksættes tiltag, der muliggør f.eks. udveksling af
elever og snusepraktik, og som understøtter den unges valgkompetence og afklaring om evt.
ændring af uddannelsesforløb, så frafald forebygges og i stedet bliver til tilvalg af anden ud-
dannelse eller beskæftigelse. Tiltaget forventes at mindske inaktive perioder.
5.3 Ekspertgruppen anbefaler i forlængelse heraf, at institutionerne forpligtes til lokalt at
etablere faste og enkle procedurer for overgang/udveksling af elever mellem uddannelsestil-
bud, herunder mellem den Forberedende Uddannelse og f.eks. erhvervsuddannelserne. Pro-
cedurerne skal indeholde mulighed for overgang/udveksling af elever i en prøveperiode og
snusepraktik uden umiddelbar ud- og indskrivning fra eksisterende uddannelser på baggrund
af på forhånd fastsatte aftaler om proces og økonomi med udgangspunkt i centrale standard-
kontrakter.
Institutions- og tilskudslovgivning indrettes, så lovgivningen understøtter over-
gang/udveksling af elever i en prøveperiode og understøtter elever i overgange mellem for-
skellige institutionstyper f.eks. med klare rammer for, hvornår der er tale om ind- og udmel-
delse, og hvornår der er tale om snusepraktik, samt klare rammer for hvornår, hvordan og
hvor længe taxametertilskud kan opretholdes i forbindelse med overgange fra en uddannelse
til en anden.
88
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0089.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
5.4 Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at der skabes mulighed for løbende/fleksibelt optag
i så vid udstrækning som muligt i Forberedende Uddannelse under hensyntagen til også at
sikre et trygt miljø/fællesskab. Det skal ses i sammenhæng med anbefaling 3.
Bedre datadeling
Deling af data af høj kvalitet er en forudsætning for, at viden om de unge kan overdrages
mellem de relevante fagpersoner, institutioner og myndigheder i forbindelse med overgange.
Det vil muliggøre et bedre og smidigere samarbejde mellem aktørerne og i sidste ende styrke
indsatsen over for de unge.
De forskellige aktører har behov for et mere tidstro og dækkende billede af, hvilke elever er
under uddannelse, hvilke er i fare for at falde fra, og endeligt hvilke elever, der er faldet fra.
F.eks. kan der skabes mere rettidig information om erhvervsskoleelever, der har modtaget et
brev fra skolen i forbindelse med risiko for frafald, for bedre at kunne støtte op med en hur-
tig indsats over for den unge. Informationen om eleverne kommer bl.a. fra skolernes studie-
administrative systemer, men ikke alle informationer er lige godt opdaterede, og registre-
ringspraksis varierer betydeligt.
Samtidig er der brug for et mere dækkende register over børn og unge, så ingen unge i kan-
ten af uddannelsessystemet risikerer at blive overset som følge af registreringsmæssige hul-
ler. Det skal bl.a. sikre, at alle elever bliver parathedsvurderet i 8. klasse og får udarbejdet en
uddannelsesplan i 9./10. klasse.
Der er behov for, at eksisterende data om de enkelte elevers historik deles og bruges i større
omfang. Eksempelvis får ungdomsuddannelser, UU-centre og jobcentre ikke mange oplysnin-
ger med om elever fra grundskolen. De data, der videregives i dag, er primært knyttet til sel-
ve optagelsesproceduren. Dermed vanskeliggøres institutionernes tidlige indsats over for
elever, der kan have særlig brug for hjælp og vejledning, og aktørernes indsatser risikerer at
blive mindre målrettet. Med flere data og evt. systemunderstøttede analyser heraf om risiko
for frafald m.v. kan opmærksomheden blandt aktørerne rundt om eleven skærpes i tide, og
det bliver nemmere at følge elevernes faglige og personlige progression.
Udover den manglende systemunderstøttelse af delingen af data, hersker der i dag også en
generel usikkerhed blandt uddannelsesaktørerne om, hvad der lovgivningsmæssigt må deles
af viden.
5.5 Ekspertgruppen anbefaler, at de juridiske rammer klarlægges for, hvilke eksisterende da-
ta må deles mellem institutioner og myndigheder, og for hvordan samtykkeerklæringer kan
understøtte, at data smidigt udveksles digitalt f.eks. ved skoleskift. Her bør det overvejes, om
hensynet til indsatsen overfor den enkelte fremadrettet bør veje tungere end i dag i forhold
89
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0090.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
til mulighederne for at ”starte på en frisk” uden viderebringelse af data om den enkeltes hi-
storik. Konkret bør det overvejes at sikre, at de modtagende institutioner og relevante aktø-
rer bl.a. vil kunne tilgå karakterdata, uddannelsesplaner og parathedsvurderinger om de en-
kelte unge, lige så længe aktørerne har ansvar for indsatsen over for den enkelte.
Med uddannelsesplanen som gennemgående redskab i de unges forløb, jf. om uddannelses-
plan under anbefalingsområde 3, er det centralt at sikre, at information fra grundskolen ikke
går tabt. I dag er det sådan, at information om f.eks. UPV går tabt ved, at informationen slet-
tes f.eks. i optagelse.dk efter et år. Idet uddannelsesplanen skal følge eleven videre efter
grundskolen til gavn for flere uddannelsesaktører og eleven selv. Med en forpligtelse for de
forskellige uddannelsesaktører til løbende at opdatere planen, når en elev optages eller for-
lader institutionen, skal det sikres, at uddannelsesplanen dataunderstøttes bedst muligt.
5.6 Ekspertgruppen anbefaler, at der sikres en bedre systemunderstøttelse af ovennævnte
datadelinger. Det kan f.eks. ske ved at formidle flere data i Ungedatabasen f.eks. fra STIL's
karakter- og eksamensdatabaser, optagelse.dk og andre relevante kildesystemer. Databaser-
ne kunne evt. udvides med eud-resultater og eventuelt også AMU-aktiviteter og lignende,
som i dag ikke registreres og opbevares centralt. Der bør samtidig iværksættes en indsats for,
at kvaliteten af data i Ungedatabasen øges.
5.7 Ekspertgruppen anbefaler, at der udvikles et mere dækkende og tidstro elevregister, så
ingen unge i kanten af uddannelsessystemet overses. Dette kan bl.a. tage afsæt i de registre-
ringer af eleverne, som institutionerne allerede i dag løbende foretager til UNI-login, og ved
at sammenholde disse informationer med andre eksisterende datakilder, f.eks. CPR-
registeret.
90
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0091.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 24: Fra nuværende funktioner til den kommunale ungeindsats
Figur 25: Laura – den psykisk syge unge (fiktivt forløb i udskolingen)
Laura får en fast kontaktperson, der støtter hende løbende efter statussamtalen.
Laura
Bestået af-
gangsprøve i
dansk og
religion
Statussamtale
i 8. klasse i
friskolen
Fast
kontakt
person
PPR og
behandling
for anorexi
Laura kæmper med personlige problemer og anoreksi. Folkeskoletiden er præget af indlæggelser og behandling. Den faste
kontaktperson støtter Laura i overgangene mellem indlæggelser og skolen og justerer uddannelsesplanen sammen med
hende – med fokus på en tryg og rolig overgang efter endt folkeskole.
91
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0092.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Kapitel V: Forberedende Uddannelse
I dette kapitel skitseres indledningsvist et udfordringsbillede ud fra, hvad der kendetegner
det forberedende uddannelsesområde anskuet fra en styrings- og finansieringsperspektiv.
Med dette afsæt skitseres ekspertgruppens anbefalinger til en præcisering af myndighedsan-
svaret og til en styrings- og finansieringsmodel for Forberedende Uddannelse, herunder også
om institutionsstrukturen samt ledelse og faglig kapacitet.
V.I: Udfordringsbillede
Kommunalt myndighedsansvar
Kompleksiteten på området hænger sammen med, at det kommunale myndighedsansvar
varetages af mange forskellige aktører, og at der følgelig er mange aktører involveret i den
samlede indsats over for de unge.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at undervisningspligtige børn indskrives i folkeskolen
eller får undervisning, der står mål hermed.
69
Kommunalbestyrelsen har ligeledes ansvaret
for de 15-17-årige, der har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.
70
Her er det UU-vejledningen, der forvalter ansvaret, udarbejder en uddannelsesplan for ikke-
uddannelsesparate og tager kontakt, såfremt uddannelsesplanen ikke følges.
71
De kommunale jobcentre har ansvaret for unge over 18 år og for den unge helt frem til ud-
dannelses- eller jobstart.
Tabel 8 illustrerer lovgivningens fastsættelse af pligt og ansvar for de unge, hvor myndig-
hedsansvaret for unge efter grundskolen og den konkrete indsats er afhængig af den unges
alder og beskæftigelsessituation, jf. også afsnit IV.I.
69
70
Folkeskoleloven §§ 32+34
BEK 837 af 30/06/2014, § 1
71
BEK 837 af 30/06/2014, § 10 og Vejledningsloven, § 2a
92
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0093.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 8: Lovgivningens fastsættelse af pligt og ansvar for de unge
Periode
Pligt
Grundskole
Undervisningspligt
(Folkeskoleloven §§32+34)
15-17-årige*
Uddannelsespligt
(BEK 837 af 30/06/2014 § 1)
Over 18 år-
Selvforsørgende
Ingen umiddelbar pligt
Pligt til at deltage i undervisnin-
gen i folkeskolen eller undervisning,
der står mål hermed
Pligt til at være i uddannelse, beskæf-
tigelse eller anden aktivitet, der sigter
mod, at de unge gennemfører en ud-
dannelse i overensstemmelse med
deres uddannelsesplan.
Modtager uddannelseshjælp
(LAB, § 11)
Fra 6-års alderen indtil færdiggjort
9. klasse
Ansvar
Kommunalbestyrelsen
(Folkeskoleloven § 40)
Skal tilmelde sig som arbejdssøgende
senest en uge efter første henvendelse.
Kommunalbestyrelsen
(BEK 837 af 30/06/2014 § 8)
Jobcenteret
(LAB, § 21 b)
Ansvar for at undervisningspligti-
ge børn indskrives i folkeskolen
eller får undervisning, som står mål
hermed.
Tilsyn med uddannelsespligtige vha.
uddannelsesplanen (kan fratage unge-
ydelsen).
Kommunalbestyrelsen
(BEK 837 af 30/06/2014 § 8 og Vejled-
ningslovens § 2a)
Pålægger den unge at komme med
forslag til relevante studie- eller kompe-
tencegivende uddannelse.
Pålægger uddannelsesparate unge at
søge og gennemføre uddannelsen.
Identificerer undervisningspligtige
børn gennem folkeregisteret, og det
undersøges, om de har et under-
visningstilbud.
Tager kontakt senest fem dage efter
man informeres om, at uddannelsespla-
nen ikke følges (mhp. revidering af
planen).
Skal forsætte indsatsten for personer
helt frem til uddannelsesstart.
Arbejdsgiveren har pligt til at
underrette kommunen mhp.
uddannelsesvejledning ved
fuldtidsbeskæftigelse af unge
under 18 år på mere end 3
måneder.
UU udarbejder kun uddannelsesplan
for ikke-uddannelsesparate.
*15-17-årige, som har overstået deres undervisningspligt
Kilde: QVARTZ,
Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
Det delte myndighedsansvar udgør en særskilt udfordring, når de unge fylder 18 år, idet lov-
grundlaget angående en lang række forhold ændres. Blandt andet har alder betydning i for-
hold til indsatsen i hhv. jobcentre og UU, Bilag 3. Derudover er der en del unge, der modtager
hjælp og støtte i henhold til serviceloven, og når den unge fylder 18 år, vil en række tilskud og
støtteordninger bortfalde, jf. tabel 9.
De forskellige forvaltninger med forskelligartet lovgrundlag og finansiering giver alt i alt
ujævne incitamenter for kommunerne. Ekspertgruppen undlader delvist at forholde sig til de
unges økonomiske incitamenter, da den ikke arbejder med de unges ydelser. Det vil næppe
være muligt at finde den perfekte ligevægt mellem økonomiske incitamenter og de aktivite-
ter, der skaber de mest optimale udviklingsmuligheder for unge, men i dag findes der direkte
uhensigtsmæssige incitamenter, som bør elimineres.
93
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0094.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 9: Eksempler på overgangsbrug i serviceloven
Gælder kun, når under 18 år
§ 32,
stk 7.:
Kommunen dækker tabt arbejdsfortjeneste for foræl-
drene.
Træder i kraft efter det 18. år
§ 76,
stk 2.:
Kommunen kan vælge at oprette holde en fast
kontaktperson for den unge til det 23. år.
§ 41: Kommunen dækker forældrenes merudgifter til forsørgelse
mv.
§ 45: 15 timers ledsager om måneden til unge, der ikke kan
færdes alene.
§ 76,
stk 3.:
For anbragte unge kan kommunen vælge at opret-
holde anbringelsen til det 23. år.
§ 83: Kommunen skal sørge for personlig hjælp og pleje, støtte til
praktiske opgaver, madservice mv.
§ 32,
stk.3.:
Foranstaltninger som botilbud, praktisk støtte og
kontaktperson.
Kilde: QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer
(2016)
I flere kommuner går den unge også fra en børne- og ungeforvaltning over til f.eks. en social-
forvaltning, hvilket kan være med til at gøre skiftet mellem paragraffer i serviceloven endnu
mere brat. De unge skal ofte ansøge om hjælp på ny under andre paragraffer. I skiftet mel-
lem forvaltninger og støtteordningerne samt i skift mellem kommuner overgår ansvaret for
de unge ofte til nye sagsbehandlere og vejledere. Overgangen giver usikkerhed, hvilket kan
være en udfordring for den unge og familien.
72
Afhængig af den kommunale organisering er der risiko for, at de unge, når de fylder 18 år,
falder mellem to stole, ligesom der kan være risiko for, at indsatser kan gå i stå, uden at nye
bliver sat i gang, eller at der ikke bliver fulgt op på uddannelsesfrafald.
73
I kommuner, hvor den unge, der nærmer sig 18 år inden for en kort tidshorisont, skal over-
drages til en ny sagsbehandler, findes der eksempler på, at den nuværende sagsbehandler
har en tilskyndelse til at lade sagen ligge.
74
Det kan indebære en uhensigtsmæssig pause for
den unge og begrænse progressionen i den unges forløb.
Der er betydelig forskel på, hvordan kommuner har organiseret ansvaret for de unge i mål-
gruppen i de kommunale forvaltninger
75
, og den kommunale organisering har betydning for
både samarbejdet om den unge og arbejdet med at sikre gode overgange.
76
Som tidligere
beskrevet viser ekspertgruppens undersøgelser, at man flere steder arbejder målrettet med
disse udfordringer, bl.a. gennem tættere koordinering og sam-organisering af forvaltninger,
UU og jobcentre. En survey blandt landets jobcentre viser, at godt 2/3 af kommunerne i høj
grad anvender tværfaglig sagsbehandling efter faste procedurer og kadencer. F.eks. har nogle
72
73
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
74
QVARTZ, Ledelsesresume (2016)
75
QVARTZ, Jobcenter survey (2016) for observationer vedr. organisering og samarbejde
76
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
94
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0095.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
af de adspurgte kommuner oprettet en samlet ungeforvaltning eller etableret et 'ungehus',
hvor flere forvaltninger er samlet under et tag. Andre kommuner har etableret tværgående
teams eller fora, hvor alle relevante dele af forvaltningen deltager i faste møder om den en-
kelte unge – enten med henblik på at koordinere sagsbehandling mellem forvaltninger eller
med henblik på at foretage direkte fælles sagsbehandling for at løse sagerne hurtigt og med
et helhedsperspektiv på den enkelte unge.
77
Uensartede finansieringsvilkår
Kompleksiteten på systemniveau, når man anskuer de forberedende uddannelsestilbud på
tværs, handler i høj grad om, at de nuværende forberedende tilbud styres og finansieres for-
skelligt.
Ansvaret for finansieringen af forberedende uddannelsestilbud varierer mellem kommunal
og statslig finansiering. Nogle tilbud er f.eks. helt eller delvist statsligt finansierede, mens
andre er kommunalt finansierede. For f.eks. KUU gælder det særlige, at den er dimensioneret
med en grænse for den samlede aktivitet og har dermed et økonomisk loft. Dertil kommer, at
kommunerne finansierer de tilbud, de selv iværksætter i regi af beskæftigelsesindsatsen.
Derudover varierer finansieringen efter målgruppe. F.eks. finansieres unges deltagelse på avu
af kommunen, hvis den unge er under 18 år, mens det finansieres af staten, hvis den unge er
fyldt 18 år. Medmindre den unge over 18 år er meldt ledig i regi af jobcenteret, så finansierer
kommunen, dog med op til 50 pct. statsrefusion. Et andet eksempel er, at kommunen finan-
sierer en del af opholdet på produktionsskoler eller hele opholdet, hvis den unge har brugt et
år med statslig medfinansiering.
De uensartede finansieringsvilkår indebærer, at kommunerne har væsentlige udgiftsforskelle
til forskellige tilbud og målgrupper. Forskellene i finansieringsform kan f.eks. forvride kom-
munernes valg af tilbud, så det ikke altid er det bedste tilbud for eleven og heller ikke nød-
vendigvis det 'bedste til prisen', der foreslås, da kommunen kun har incitament til at forholde
sig til den kommunale del af finansieringen.
78
Derudover understøtter det uensartede finansieringsstruktur og -ansvar ikke i tilstrækkelig
grad prioritering af investeringer i tidlige indsatser for at undgå samfundsmæssige omkost-
ninger senere.
79
77
78
QVARTZ, Ledelsesresume (2016)
QVARTZ, Ledelsesresume (2016)
79
QVARTZ, Ledelsesresume (2016)
95
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0096.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Mange forskellige tilbud
Institutionslandskabet afspejler, at de mange forskellige forberedende uddannelsestilbud
udbydes af forskellige typer af institutioner. Nogle tilbud knytter sig til én institutionsform,
som er eneudbyder af dette tilbud (f.eks. produktionsskoleforløb). Nogle uddannelsestilbud
er i udgangspunktet ikke knyttet til en institutionstype, navnlig KUU udbydes i samarbejde
mellem forskellige institutioner. Figur 26 angiver antal tilbud på det forberedende område
fordelt på regioner. I Bilag 5 vises forskellige uddannelsestilbuds placering i Danmark.
Figur 26: Antal nuværende udbudssteder fordelt på regioner og angivelse af antal årselever under 30 år
Samlet antal årselever under
30 år i FVU, avu, produktions-
skoler, KUU og egu
Produktionsskoler
Institution
80
Elever
FVU/avu
2.130
KUU
2/14
1.040
13
770
70
Institution/lokation
egu
250
Årselever
Årselever
KUU
Årselever
egu
Årselever
3.630
KUU
8/17
1.490
18
1.520
130
egu
490
5/10
1.570
3.820
KUU
16
1.600
140
egu
510
5.270
KUU
4/20
2.700
21
1.820
160
egu
590
5/15
1.860
4.400
KUU
15
1.810
150
egu
580
KUU
19.250
24/81
8.670
83
7.520
640
egu
2.430
80
Sekretariatet for ekspertgruppen (2016). Data i figuren stammer fra forskellige datakilder og vedrører såvidt muligt regn-
skabsåret 2015. Der er anvendt fordelingsnøgler for alder. Tallene er derfor behæftet med usikkerhed. For så vidt angår
KUU- og egu-aktivitet er produktionsskoleaktivitet anvendt som proxy.
96
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0097.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
En række af institutionerne er statsligt selvejende institutioner (f.eks. produktionsskoler,
VUC, erhvervsskoler), mens andre er privat selvejende (f.eks. frie fagskoler) og andre kom-
munale (f.eks. kommunal 10. klasse/eud10). Institutionerne er underlagt forskellig instituti-
onslovgivning – også indenfor det statsligt selvejende område - og deres driftstilskud er for-
skelligt finansieret, jf. ovenfor. Idet mange institutioner deler målgruppe, og idet deres til-
skud afhænger af antallet af elever og varigheden af deres forløb, har institutionerne en na-
turlig tilskyndelse til at kæmpe om at tiltrække og fastholde eleverne. Strukturen lægger så-
ledes ikke i udgangspunktet op til at samarbejde om en sammenhængende indsats for de
unge, og at der arbejdes for målrettet at bringe de unge videre til uddannelse eller beskæfti-
gelse.
Dertil kommer, at jobcentrene og UU i nogen grad opretter egne fagligt opkvalificerende og
afklarende forløb.
81
En del af disse tilbud er projektbaserede og eksisterer ved siden af de
øvrige forberedende tilbud, hvilket bidrager til kompleksiteten og graden af fragmentering i
systemet samt risiko for uhensigtsmæssige incitamenter, når institutioner kan visitere til eg-
ne tilbud. De vejledende og visiterende instanser bør derfor fastholde deres neutralitet og
undlade at etablere egne forløb.
Ingen fælles profession for området
Det forberedende uddannelsesområdes diversitet – og det, at der som sådan ikke er tale om
et egentligt sammenhængende uddannelsesområde – afspejler sig også ved, at der ikke knyt-
ter sig en fælles eller samlende profession til området, og at der i begrænset omfang forelig-
ger tydelige og synlige kompetencekrav eller knytter sig tilsvarende fagprofessionelle normer
til det at beskæftige sig med målgruppen i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng
82
. Føl-
gelig er der heller ikke nogen samlet vidensbasering af det forberedende uddannelsesområde
forstået som forskning i feltet, som de professionelle kan trække på.
Området er derimod kendetegnet ved mange forskellige fag, professioner og erhverv som
f.eks. tømreren, smeden, vejlederen og dansklæreren, der typisk er personligt motiveret af at
gøre en forskel for de unge. Det faglige og praktiske udgangspunkt er og skal også fremover
være centralt i mange uddannelsestilbud, men manglen på fælles professionelle normer cen-
treret omkring pædagogik og didaktik i indsatsen overfor de unge kan medvirke til, at der i
begrænset omfang sker et tværfagligt samarbejde og opbygning af viden om, hvad der virker
81
82
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
Der knytter sig særskilte kompetencekrav til at undervise på avu, FVU og OBU (de almene forberedende tilbud). For at
kunne varetage undervisning på almen voksenuddannelse, er der krav om at have gennemført uddannelsen til lærer i folke-
skolen med det pågældende fag som linjefag eller have tilsvarende kvalifikationer, jf. avu-loven (LBK nr 1073 af 04/09/2013).
På FVU og obu fastlægger loven, at underviserne skal have de nødvendige faglige og pædagogiske kvalifikationer, jf. LBK nr.
380 af 19/04/2011. Disse kvalifikationer omfatter bl.a. udvalgte fagmoduler i den pædagogiske diplomuddannelse mv.
97
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0098.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
i forhold til at fremme de unges motivation, afklaring og læring og få dem videre i uddannel-
se.
Varierende overgangsfrekvenser og kvalitet i tilbuddene
Der er store variationer i elevernes overgang til ordinær uddannelse efter afsluttede forløb
indenfor samme forberedende tilbud, når der ses på tværs af sammenlignelige institutio-
ner.
83
Eksempelvis viser analysen af avu og produktionsskoleforløb (gennemført af Deloitte, EPINI-
ON og PLUSS), at de bedste VUC’er har en tydelig organisering, der knytter sig til en forståel-
se og anerkendelse af den særlige avu-målgruppe, herunder at den traditionelle undervisning
kombineres med pædagogiske metoder, der motiverer kursisterne til både at lære noget og
til at mestre deres liv. Selv hvis man korrigerer for avu-institutionernes forskellige rammevil-
kår (kursisternes karakteristika og kommunaløkonomiske faktorer mv.), er der store variatio-
ner i institutionernes resultater.
Analysen viser desuden, at de bedste produktionsskoler arbejdermed en individuelt tilrette-
lagt indsats, der har et tydeligt fokus på overgang til uddannelse eller beskæftigelse. Til trods
for et vanskeligt udgangspunkt overgår cirka en tredjedel af deltagerne i de undersøgte tilbud
til ordinær uddannelse efter afsluttet forløb. Derudover overgår knap en femtedel til beskæf-
tigelse. Der er dog stor variation på tværs af sammenlignelige produktionsskoler i forhold til
at sikre deltagerne en god overgang til ordinær uddannelse eller beskæftigelse.
84
Dette indikerer, at der er potentialer for at styrke og sikre ensartet kvalitet i de forberedende
tilbud, så de samlet set i endnu højere grad formår at hjælpe de unge godt videre i uddannel-
se eller beskæftigelse.
83
84
Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb (2016)
Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb (2016)
98
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0099.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Anbefalingerne i dette afsnit fokuserer på de ydre rammer om indsatsen, dvs. indretning af
indsatsen for så vidt angår styring, finansiering og det institutionelle setup.
Anbefalingsområde 6
gennemgår anbefalinger til en ny Forberedende Uddannelse.
Anbefalingsområde 7
retter sig mod myndighedsansvaret for målgruppen.
Anbefalingsområde 8
retter sig mod fastlæggelse af en model for finansiering og styring af
området.
Anbefalingsområde 9
retter sig mod den institutionelle struktur for den Forberedende Ud-
dannelse.
Anbefalingsområde 10
retter sig mod kapacitetsopbygning på området.
99
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0100.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Resumé af anbefalinger vedrørende den Forberedende Uddannelse
Ekspertgruppen mener, at der er behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud, der imø-
dekommer målgruppens diversitet og forskellige behov. I dag beror en fleksibel anvendelse
af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannelsestilbuddene kombineres på tværs af
lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De mange enkeltstående tilbud i et opdelt
lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøtter ikke et tværgående blik på de unges
behov, smidige overgange og en helhedstænkning i indsatsen.
For at styrke sammenhængen og den samlede kvalitet i de uddannelsesmuligheder, der fin-
des på det forberedende område i dag, skal der derfor ske en samordning af regler og tilbud
til målgruppen gennem etablering af en
ny Forberedende Uddannelse,
som bygger på styr-
kerne ved og videreudvikler en række af de nuværende forberedende tilbud – og som der-
med samtidig erstatter disse. De forberedende tilbud for unge under hhv. 25 år og 30 år -
produktionsskole, egu, KUU, FVU, avu og OBU - integreres i det nye tilbud under det fælles
navn Forberedende Uddannelse.
Integrationen skal understøttes af en ny rammelov. Hermed fjernes de gældende retsforskrif-
ter, og det velfungerende i det bestående medtages i den nye rammelov.
Dette tilbud skal bestå af tre linjer – en almenlinje, en produktionsskolelinje og en erhvervs-
linje. Tilbuddet skal være fleksibelt bygget op, så det kan imødekomme den enkelte unges
ønsker og behov – dvs. dets byggeklodser skal kunne sættes fleksibelt sammen og justeres
undervejs for at sikre progressionen i den enkelte unges forløb. Institutionen udsteder et
kompetencebevis i forbindelse med afslutning af elevens forløb. Ved afslutning af en linje
med afsluttende prøver udstedes et uddannelsesbevis med angivelse af det relevante er-
hvervstema og beskrivelse af opnået viden, færdigheder og kompetencer.
Ekspertgruppens anbefalinger vedrørende
ansvar, styring og finansiering
sigter mod at fast-
lægge et sammenhængende strukturelt setup for den samlede indsats for målgruppen og
den Forberedende Uddannelse. Et setup, der giver de bedste strukturelle betingelser for at
fremme en sammenhængende indsats, giver de bedste rammevilkår for at løfte den brede
uddannelsesopgave for målgruppen og fremmer en yderligere professionalisering af feltet.
Ekspertgruppens anbefalinger peger følgelig på en samlet model for ansvar, finansiering og
styring for det forberedende område, der bygger på kommunalt myndighedsansvar, statsligt
styringsansvar baseret på statsligt selvejende institutioner for Forberedende Uddannelse og
betydelig kommunal medfinansiering.
100
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0101.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Med statsligt styringsansvar baseret på selveje sikres parallelitet til det generelle styrings-
princip for institutionerne på det regulerede uddannelsesområde. Det statslige styringsan-
svar kan endvidere danne grundlag for at sætte nationale standarder, herunder ensartede
standarder for tilsyn, og i vid udstrækning understøtte en ensartet prioritering af området på
tværs af landet.
Ved at etablere selvstændige institutioner for Forberedende Uddannelse vil institutionsfor-
men endvidere understøtte, at tilbuddet statueres som et selvstændigt uddannelsesområde
med egen professionalisering centreret omkring målgruppen og med udelt dedikeret ledel-
sesmæssig opmærksomhed. Samtidig vil selvejet samtidig give den enkelte institution bety-
delig frihed til at forvalte de økonomiske rammer efter konkrete forhold.
Det kommunale finansieringsansvar vil sammen med myndighedsansvaret understøtte den
kommunale prioritering af området, herunder en tidlig indsats i grundskolen med blik for at
løfte grundskolens ansvar for de unges overgang fra grundskolen samt understøtte en bedre
samordning af indsatserne i beskæftigelsessystemet.
For at realisere de uddannelsespolitiske intentioner og virkeliggøre forandringerne er det
derudover centralt, at der udformes en både kort- og langsigtet plan for kapacitetsopbyg-
ning for den Forberedende Uddannelse. I den forbindelse skal den nationale opfølgning på
effekt og kvalitet på området bygge på institutionernes frihed til at arbejde lokalt med kapa-
citetsopbygningen, men samtidig tilbyde en systematik for arbejdet, der gør det muligt at
følge op på, om den lokale indsats virker. Og endelig, at der udarbejdes en ambitiøs imple-
menteringsstrategi, der bygger videre på eksisterende god praksis, og som navnlig understøt-
ter ledelserne og medarbejderne og fastholder fokus på de unge i overgangsperioden
Ekspertgruppens anbefalinger til
den Forberedende Uddannelse, myndighedsansvar, styring
og finansiering
er listet i punktform nedenfor. De følgende afsnit i dette kapitel uddyber og
nuancerer disse punkter.
101
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0102.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Anbefalingsområde 6: Forberedende Uddannelse
Ekspertgruppen anbefaler:
6.1: en reduktion af kompleksiteten samt styrkelse af sammenhængen og kvaliteten af ind-
satserne på det forberedende område ved at samordne regler og tilbud til målgruppen
gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse, som integrerer og erstatter en
række af de nuværende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny rammelov.
6.2: at den ny Forberedende Uddannelse udformes efter følgende principper og retningslin-
jer:
Den skal tage udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, faglige niveau og po-
tentiale.
Den skal integrere de nuværende tilbuds styrker samt variation i indhold og tilgange til
læring, herunder tilrettelagt med elementer af værkstedsundervisning, praktik og al-
mene fag i et trygt ungdoms- og læringsmiljø.
Den skal sigte mod beskæftigelse, produktion og uddannelse.
Den skal være fleksibel i sin opbygning, så det tilgodeser spændvidden i de unges fagli-
ge niveau samt personlige ønsker og behov, så det tilgodeser tilbuddets afklarende sig-
te, sikrer progressionen i den enkeltes forløb og baner vejen til gennemført uddannelse
eller beskæftigelse.
Den skal give mulighed for, at den enkelte unge kan få et målrettet forløb med klar
progression og med tilhørsforhold til et hold med et socialt og fagligt fællesskab.
Den skal være klar i sit indhold og sigte mod at gøre den unge parat til efterfølgende at
påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller komme i
beskæftigelse.
6.3: Ekspertgruppen anbefaler endvidere:
at regler og tilbud til målgruppen samordnes i en rammelov om en ny Forberedende
Uddannelse, der skaber sammenhæng og overblik for de unge og aktørerne i uddannel-
sessystemet og fremmer en yderligere professionalisering af feltet.
at den Forberedende Uddannelse bygges op med tre linjer med betydelig fleksibilitet
horisontalt (mulighed for at skifte linje og mulighed for at inddrage elementer fra en
anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige på- og afstigningsniveauer) med mulig-
heder for individuel støtte.
at der i den Forberedende Uddannelse etableres en funktion til understøttelse af de
virksomhedsrettede aktiviteter (erhvervsbro).
at der i den Forberedende Uddannelse gøres brug af frivillige og foreninger i lokalsam-
fundet til at skabe et godt uddannelsesmiljø med eksempelvis lektiehjælp, aktivitets-
grupper, støtte til flygtninge/indvandrere mv.
at der i den Forberedende Uddannelse skal ske systematisk og målrettet indsats, så alle
uanset deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle læse-
vanskeligheder, samt at muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres
med andre ungdomsuddannelser.
at optagelse i den Forberedende Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling med
udgangspunkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en overordnet
102
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0103.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
vurdering af den unges ønsker og forudsætninger. Dette skitseres nærmere i anbefa-
lingsområde 8 om entydigt myndighedsansvar. Med udgangspunkt i uddannelsesplanen
udarbejdes en skriftlig forløbsplan, der konkret fastlægger indholdet i den unges ud-
dannelsesforløb i den Forberedende Uddannelse.
Ekspertgruppen anbefaler:
6.4: at kombinationsforløb skal være en mulighed på alle moduler.
6.5: at en systematisk og målrettet indsats i grundskolen, jf. anbefalingsområde 2, fortsæt-
tes og suppleres ved en målrettet indsats på det forberedende område for at komme
konsekvenserne af ordblindhed til livs. Den målrettede indsats skal sikre, at alle uanset
deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle læsevanske-
ligheder.
6.6: at der i den Forberedende Uddannelse arbejdes med en forløbsplan på baggrund af
uddannelsesplanen. Forløbsplanen udmønter uddannelsesplanen i den Forberedende
Uddannelse og er et skriftligt redskab, som fastlægger indholdet i den unges uddannel-
sesforløb i Forberedende Uddannelse.
For de øvrige tilbud anbefaler ekspertgruppen:
6.7.1: at elever i den stærke del af STU-målgruppen, hvor både kommunen og institutionen
for Forberedende Uddannelse vurderer, at den Forberedende Uddannelse er et egnet
tilbud, får mulighed for at følge udvalgte moduler på samme vilkår som øvrige elever.
6.7.2: at sikre forhold for TAMU, som ikke giver hverken kommuner eller unge økonomiske
incitamenter til at vælge eller fravælge TAMU frem for andre forberedende tilbud.
6.7.3: at der iværksættes en evaluering, svarende til f.eks. evalueringen af STU, med henblik
på at få mere præcis viden om, hvem der optages på TAMU.
6.7.4: at der fra centralt hold iværksattes en dialog med aktørerne på det frie område, navn-
lig de frie fagskoler, om hvordan dette område i endnu højere grad kan bidrage til og
tage ansvar for at understøtte den samlede indsats for målgruppen.
6.7.5: at højskoleforløb inddrages som mulige tilbud som opfølgning på afsøgningsforløb.
6.7.6: at eud10 i endnu højere grad skal anvendes som et alternativ til almen 10. klasse med
henblik på at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse og finde det rele-
vant med en større inddragelse af erhvervsskolerne og lokale virksomheder i tilrette-
læggelsen deraf.
6.7.7: at der gennemføres et egentlig udredningsarbejde om 10. klasse, der belyser de for-
skellige former for 10. klasses tilbud i forhold til sammenhæng mellem elevgrundlag og
effekt i forhold til påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, set i for-
hold til formålet med 10. klasse og ud fra en ressourcemæssig betragtning.
6.7.8: at kommunerne tager stilling til i hvilket omfang daghøjskolernes aktiviteter skal inklu-
deres i den Forberedende Uddannelse. De erfaringer, daghøjskolerne har med at kom-
binere teoretisk og praktisk i undervisningen, bør inddrages i den Forberedende Ud-
dannelse.
6.7.9: at alle erhvervsrettede aktiviteter, herunder erhvervsklasser på ungdomsskoler, koor-
dineres med de erhvervsrettede aktiviteter i den Forberedende Uddannelse, så virk-
somhedskontakter etableres i samarbejde.
103
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0104.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
6.8: at erfaringer fra tilbud i regi af UU og jobcentre inddrages i videst mulig omfang, og at
tilbuddene integreres i den Forberedende Uddannelse, hvor det er muligt.
104
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0105.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Anbefalingsområde 7: Entydigt myndighedsansvar
Ekspertgruppen anbefaler:
7.1: at myndighedsansvaret for de unge præciseres, så kommunerne får det entydige an-
svar for at koordinere indsatsen og understøtte den unge, indtil den unge har gennem-
ført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået varig beskæftigelse, uanset den unges
alder og beskæftigelsessituation.
7.2: at myndighedsansvaret omfatter, at optagelse i den Forberedende Uddannelse beror
på kommunens anbefaling og ansvar i forhold til at sikre fastholdelse ved den unges
overgang fra den Forberedende Uddannelse til opstart i uddannelse/beskæftigelse (ef-
terværn).
7.3: at det entydige myndighedsansvar for målgruppen indebærer, at ’anbefalingskompe-
tencen’ gælder alle uddannelsesrettede regulerede tilbud på det forberedende områ-
de. Dvs., at den ene indgang gælder hele feltet.
7.4: at kommunerne forpligtes til at udarbejde en samlet oversigt hver andet år over grup-
pen af unge fra undervisningspligtens ophør og indtil de fylder 30 år for at skabe over-
blik over de unges overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse og/eller beskæfti-
gelse.
105
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0106.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Anbefalingsområde 8: Enstrenget styrings- og finansieringsmodel
8.1: Ekspertgruppen anbefaler, at en model for finansiering og styring på området bygger
på følgende principper:
Der skal fastlægges én model for styring og finansiering, som gælder det samlede for-
beredende uddannelsestilbud og har parallelitet til anbefalingerne vedr. myndigheds-
ansvar, så myndigheds- og finansieringsansvar går hånd i hånd.
Styrings- og finansieringsmodellen skal understøtte en tidlig indsats i grundskolen og
løfte grundskolens ansvar for de unges overgang fra grundskolen.
Styrings- og finansieringsmodellen skal understøtte en bedre samordning af indsatser-
ne i beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet for målgruppen, så unge opnår
den bedste og mest målrettede vej frem mod gennemførelse af en kompetencegivende
uddannelse og/eller varig beskæftigelse.
Styrings- og finansieringsmodellen skal fremme bevillingsmæssig stabilitet for instituti-
onerne.
Styrings- og finansieringsmodellen skal sikre en balance mellem grundtilskud og aktivi-
tet, herunder anerkende udgifterne ved værkstedsdrift, diverse faciliteter etc.
Styrings- og finansieringsmodellen skal danne grundlaget for at sætte nationale stan-
darder, herunder ensartede standarder for tilsyn, og så vidt muligt understøtte en ens-
artet prioritering af området på tværs af landet.
Nærmere bestemt anbefaler ekspertgruppen:
8.2: en finansierings- og styringsmodel, der indebærer, at staten får det styringsmæssige
ansvar for det forberedende område, mens finansieringen deles mellem stat og kom-
mune med en betydelig kommunal medfinansiering.
8.3: at kommunerne repræsenteres (uden flertal) i institutionernes bestyrelser med henblik
på at understøtte det kommunale myndighedsansvar, herunder ift. overgangen mellem
grundskolen og den Forberedende Uddannelse, og sammenhængen til beskæftigelses-
indsatsen, gennem kommunal indflydelse på tilrettelæggelse og gennemførelse af insti-
tutionernes drift og udvikling.
8.4: at det lokale erhvervsliv og repræsentanter for ungdomsuddannelserne repræsenteres
i institutionernes bestyrelse.
106
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0107.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Anbefalingsområde 9: En ny, selvstændig institution
Ekspertgruppen anbefaler:
9.1, at der fra centralt hold fastlægges en strategi for institutionsstrukturen på området, der
sigter mod etablering af selvstændige institutioner/enheder for Forberedende Uddan-
nelse. Det skal sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser og vilkår for uddannel-
sesindsatsen for de unge på Forberedende Uddannelse, herunder tilgodese mulighe-
derne for at skifte linje, opbygge læringsfællesskaber og sikre tilstrækkelig volumen og
kompetence i alle dele af tilbuddet.
9.2
Ekspertgruppen anbefaler, at en institutionsstrategi på området baseres på følgende
principper:
At beslutninger i institutionsstrategien generelt skal tage udgangspunkt i de uddannel-
sespolitiske intentioner om en mere sammenhængende indsats af højere kvalitet for
målgruppen.
At strategien har et mål om én enstrenget institutionsform for Forberedende Uddan-
nelse, baseret på statsligt selveje, med udbudsgodkendelse og forpligtelse til alle dele
af indholdet i den Forberedende Uddannelse.
At udgangspunkt for institutionslandskabet er national uddannelsesdækning, hvor an-
tallet af institutionerne skal sikre en hensigtsmæssig balance mellem fagligt bæredygti-
ge miljøer og geografisk spredning.
Af hensyn til at sikre bæredygtige miljøer, herunder tilgodese muligheden for flerår-
ligt/løbende optag på bæredygtige hold, kræver det institutioner med en vis volumen.
Dette skal afbalanceres med hensynet til nærhed og overskuelighed for målgruppen.
At strategien fastlægger en proces for institutionsdannelser, hvor kommunerne er dri-
vende kræfter – evt. ved samarbejde mellem kommuner, f.eks. via de kommunale kon-
taktråd.
At udviklingen af et nyt institutionslandskab af forberedende tilbud bygger på aktiv
medvirken fra de nuværende institutionsrepræsentanter på området, herunder ved at
etablere midlertidige overgangsbestyrelse for dannelsen af de nye institutioner.
At strategien indtænker en aktiv involvering af aktørerne på området med henblik på at
skabe opbakning til og det bedst mulige udgangspunkt for de nye institutioners virke.
At strategien indeholder principper for de ledelsesmæssige- og bestyrelsesmæssige
kompetencer, der understøtter den nødvendige kapacitetsopbygning, jf. anbefalings-
område 10, og som samtidig tilgodeser hensynet om kommunal repræsentation i insti-
tutionernes bestyrelser med henblik på at understøtte det kommunale myndighedsan-
svar.
Ekspertgruppen anbefaler endvidere:
9.3: i den praktiske implementering, at institutionerne for Forberedende Uddannelse etab-
leres ved at fusionere/integrere eksisterende aktiviteter, bygninger, værksteder mv. fra
eksisterende institutioner og hvor relevant, jf. ovenfor, trække på eksisterende institu-
tioners ledelsesmæssige- og administrative kapacitet.
107
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0108.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Anbefalingsområde 10: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering
Ekspertgruppen anbefaler:
10.1: at der etableres en såvel kort- som langsigtet plan for kapacitetsopbygning i den Forbe-
redende Uddannelse, som styrker institutionernes etablering, lederskab og kompeten-
ce blandt undervisere mv. i tilknytning til strategien for institutionsudviklingen af om-
rådet.
10.2: at institutionerne understøttes i at etablere stærk pædagogisk og administrativt leder-
skab. Undervisningsministeriet og eksterne eksperter bør bistå med kortlægning og
skitse til strategi herfor.
10.3: at der med en kombination af tværgående og lokal kompetenceudvikling arbejdes på at
styrke den faglige kultur, hvor viden og praksis udvikles gennem vedvarende praksisnær
feedback, f.eks. ved mentorordninger, supervision, praksisnær rådgivning og forskning.
10.4: at den nationale opfølgning på effekt og kvalitet på området skal bygge på institutio-
nernes frihed til at arbejde lokalt med kapacitetsopbygningen, men samtidig tilbyde en
systematik for arbejdet, der samtidig gør det muligt at følge op på, om den lokale ind-
sats virker.
10.5: at der iværksættes et strategisk forskningsprogram på området, som bl.a. skal tilveje-
bringe viden om kvalitet og effekt af de iværksatte ændringer og danne et evidensbase-
ret grundlag for justeringer samt en stabil udvikling i sektoren.
10.6: en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet.
10.7.1: at der udarbejdes en ambitiøs implementeringsstrategi, der inddrager og tager højde
for eksisterende god praksis, og som samtidig sikrer, at anbefalingerne skaber den nød-
vendige forandring i praksis for de unge i målgruppen.
10.7.2: Ekspertgruppen anbefaler overordnet, at implementeringen af de omfattende foran-
dringer tager udgangspunkt i følgende principper:
Implementeringsprocessen skal være helhedsorienteret og skal anskues både oppe og
nedefra. Det er ekspertgruppens vurdering, at det er i samspillet mellem central styring
og lokalt initiativ og udvikling, at anbefalingerne kan finde rodfæste og skabe de ønske-
de forandringer i praksis.
Implementeringsstrategien skal fokusere på et lille antal af ambitiøse mål og skal her-
under sætte specifikke, målbare og løbende mål i samarbejde med hver enkel kommu-
ne og Forberedende Uddannelsesinstitutioner.
Implementeringen skal foregå som en vekselvirkning mellem kompetenceudvikling og
opfølgning, bl.a. med udgangspunkt i best practice eksempler fra sektoren.
Alle niveauer i implementeringskæden skal bidrage til den samlede proces ved at hol-
de fokus på formålet med forandringerne; at de unge skal hjælpes til et bedre og mere
sammenhængende forløb.
Alle niveauer i implementeringskæden skal anerkende, at implementeringsprocesser er
komplekse og stiller krav om intraorganisatorisk samarbejde og koordination.
108
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0109.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
10.7.3: Ekspertgruppen anbefaler herunder følgende principper på
a) institutionelt niveau,
b) centralt niveau, som skal medvirke til en effektiv og succesfuld implementering af
ekspertgruppens anbefalinger:
a) Principper vedr. institutionel implementering
Implementeringsaktiviteterne skal understøtte en lokal organisering, institutionelt
samarbejde, feedbackpraksis og selvevaluering i uddannelsesinstitutionerne, jf. også
ovennævnte anbefalinger om kompetenceudvikling.
Implementeringen af de nye forberedende uddannelsesinstitutioner skal tage udgangs-
punkt i den bestående bygningsmasse og skal sikre, at institutionen lever op til de un-
ges behov om lokal geografisk tilgængelighed. Implementeringsstrategien skal være
gearet til at håndtere udfordringer relateret til den bygningsmæssige infrastruktur på
området.
Implementeringsprocesserne skal anvendes aktivt til via den nye Forberedende Uddan-
nelse at skabe en fælles kultur på det forberedende område.
Implementeringen skal medvirke til udvikling af en fælles profession på området, såle-
des at alle lærere på området arbejder mod samme mål.
b) Principper vedr. implementering på centralt niveau
Ledende aktører samt lokale ledelser
(herunder bestyrelser) skal løbende understøtte
implementeringens aktiviteter, processer og opgaver med udgangspunkt i de konkrete
implementeringsudfordringer- og behov.
Ledende aktører samt lokale ledelser
(herunder bestyrelser) skal inspirere, guide og
skabe retning for processen samt foretage de nødvendige prioriteringer i forhold til ud-
vælgelse, træning og kompetenceudvikling af relevante medarbejdergrupper.
Finansiering.
Der skal afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til implementeringen af de
besluttede forandringer. Finansieringen skal anvendes som led i implementeringsstra-
tegien. Det vil sige, at finansieringen ikke skal afsættes til individuelle, spredte ad hoc
aktiviteter, men at midlerne skal anvendes i relation til de klare overordnede mål og
konkrete implementeringsgreb, så de understøtter en udvikling på hele området.
Lovgivning.
Ny lovgivning skal implementeres fuldt ud og ensartet over hele landet. Der
skal centralt følges op på implementeringen af lovgivning.
Opfølgning og følgeforskning.
Implementeringen skal følges tæt via etablering af evalu-
erings- og opfølgningssystemer i forhold til effekt og kvalitet.
10.7.4: Ekspertgruppens anbefaler, at arbejdet med en implementeringsstrategi, tænkes ind
fra starten, også i forhold til at sikre tilstrækkeligt med ressourcer, så implementerin-
gen af forandringerne i samarbejde med sektoren får de bedst mulige vilkår.
109
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0110.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
V.II: Anbefalingsområde 6: Ny Forberedende Uddannelse
Ekspertgruppen finder det vigtigt, at der skabes rammer for, at de unge, der ikke påbegynder
en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, får forløb uden omveje og nederlag
frem mod ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Derigennem er det hensigten at reducere
frafald, omvalg og inaktive perioder og medvirke til, at færre unge melder sig som ledige i
beskæftigelsessystemet.
Ekspertgruppen mener ikke, at udfordringsbilledet peger i retning af, at der er behov for at
reducere uddannelsesmulighederne for målgruppen. Tværtimod er der behov for et bredt og
fleksibelt uddannelsestilbud, der imødekommer målgruppens diversitet og forskellige behov.
I dag beror en fleksibel anvendelse af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannel-
sestilbuddene kombineres på tværs af lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De
mange enkeltstående tilbud i et opdelt lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøt-
ter ikke et tværgående blik på de unges behov, smidige overgange og en helhedstænkning i
indsatsen.
6.1 Ekspertgruppen anbefaler en reduktion af kompleksiteten og styrkelse af sammenhæn-
gen og kvaliteten af indsatserne på det forberedende område ved at samordne regler og til-
bud til målgruppen gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse, som integrerer og
erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny ramme-
lov. Det vil endvidere fremme en yderligere professionalisering af feltet, jf. også anbefalings-
område 10.
Retningslinjer og principper for Forberedende Uddannelse
6.2 Ekspertgruppen anbefaler, at den ny Forberedende Uddannelse udformes efter følgende
principper og retningslinjer:
Den skal tage udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, faglige niveau og po-
tentiale.
Den skal integrere de nuværende tilbuds styrker, variation i indhold og tilgange til læ-
ring, herunder tilrettelagt med elementer af værkstedsundervisning, praktik og alme-
ne fag i et trygt ungdoms- og læringsmiljø.
Den skal sigte mod beskæftigelse, produktion og uddannelse.
Den skal være fleksibel i sin opbygning, så det tilgodeser spændvidden i de unges fag-
lige niveau og personlige ønsker og behov, så det tilgodeser tilbuddets afklarende sig-
te, sikrer progressionen i den enkeltes forløb og baner vejen til gennemført uddannel-
se eller beskæftigelse.
Den skal give mulighed for, at den enkelte unge kan få et målrettet forløb med klar
progression og med tilhørsforhold til et hold med et socialt og fagligt fællesskab.
110
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0111.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Den skal være klar i sit indhold og sigte mod at gøre den unge parat til efterfølgende
at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller
komme i beskæftigelse.
6.3 Ekspertgruppen anbefaler endvidere:
at regler og tilbud til målgruppen beskrives i en rammelov om en ny Forberedende
Uddannelse, der skaber sammenhæng og overblik for de unge og aktørerne i uddan-
nelsessystemet og fremmer en yderligere professionalisering af feltet.
at den Forberedende Uddannelse bygges op med tre linjer, med betydelig fleksibilitet
horisontalt (mulighed for at skifte linje og mulighed for at inddrage elementer fra en
anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige på- og afstigningsniveauer) med mulig-
heder for individuel støtte.
at der i den Forberedende Uddannelse etableres en funktion til understøttelse af de
virksomhedsrettede aktiviteter (erhvervsbro).
at der i den Forberedende uddannelse gøres brug af frivillige og foreninger i lokalsam-
fundet til at skabe et godt uddannelsesmiljø med eksempelvis lektiehjælp, aktivitets-
grupper, støtte til flygtninge/indvandrere mv.
at der i den Forberedende Uddannelse skal ske systematisk og målrettet indsats, så
alle uanset deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle
læsevanskeligheder, og muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres
med andre ungdomsuddannelser.
at optagelse i den Forberedende Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling med
udgangspunkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en overordnet
vurdering af den unges ønsker og forudsætninger. Dette skitseres nærmere i anbefa-
lingsområde 8 om entydigt myndighedsansvar. Med udgangspunkt i uddannelsespla-
nen udarbejdes en skriftlig forløbsplan, der konkret fastlægger indholdet i den unges
uddannelsesforløb i den Forberedende Uddannelse.
Udgangspunktet for den Forberedende Uddannelse er, at de eksisterende tilbud for unge
under hhv. 25 år og 30 år – produktionsskole, egu, KUU, FVU, avu og OBU – integreres i det
nye tilbud. Det betyder, at disse uddannelsestilbud til den omfattede målgruppe nedlægges,
og der slås i princippet en streg over alle eksisterende retskilder for tilbuddene. Ekspertgrup-
pens anbefalinger i forhold til øvrige uddannelsestilbud i det forberedende område fremgår i
slutningen af anbefalingsområdet.
111
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0112.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 10: Forandringer som følge af ekspertgruppens anbefalinger
Før
Lovgrundlag
Institutionsstruktur
Mange love
Forskellig forankring af tilbud i for-
skellige institutionstyper eller institu-
tionssamarbejde
Meget varierende institutionsstørrel-
ser og kollegiale miljøer
Variation på tværs af institutionsfor-
mer. Det gør sig for nogle tilbud gæl-
dende, at det er tilfældigt, om tilbud-
det er tilgængeligt i et lokalområde
Institutioner med ildsjæle, lærere og
dygtige praktikere
Efter
En rammelov
En institutionsform som ramme for
faste forløb med progressionsmål og mu-
lighed for individuel tilpasning og større
inddragelse af erhvervsliv
En afbalanceret størrelse for ungemiljøer
og kollegial udvikling
Der sikres national uddannelsesdækning
med en geografisk fordeling af institutio-
ner, som rummer flere funktioner.
Institutioner med ildsjæle, lærere, dygtige
praktikere og miljøer, der over tid kan
udvikle en samlet professionalitet
Institutionsstørrelse
Geografisk fordeling
Medarbejdere
Produktionsskole
Rent værkstedsbaseret uden centralt Værkstedsundervisning integrerer almen
fastsatte slutmål og mulighed for
undervisning i praksis, og linjen bygges op
egen afholdelse af prøve i almene fag med løbende progression
Institutionssamarbejde
Ingen fast forankring, individuel og et
skrøbeligt sikkerhedsnet ved mang-
lende praktikplads
Funktionen indgår i den Forberedende
Uddannelse
Den praksisbaserede læring i erhvervslin-
jen integrerer almen undervisning i praksis,
der skabes fast forankring via hold, og der
er mulighed for at fortsætte forløb i f.eks.
produktionsskolelinjen, hvis manglende
praktikplads
Undervisningen i almene fag i almenlinjen
gøres praksisnært og skal bygge på konkre-
te og virkelighedsnære situatio-
ner/indhold. Linjen bygges op med løben-
de progression. Ved manglende progressi-
on kan mål og linje justeres
Ordblindeundervisning bliver en mulighed
som en integreret del af den unges forløb
i alle linjer
Mulighed for SPS på alle linjer
KUU
egu
FVU/avu
Almindelige undervisningsforløb;
typisk uden praksisnærhed. Forløb
kan gentages, selv om der ikke er eller
er begrænset progression
OBU
Selvstændigt uddannelsestilbud på
VUC
Forskelligartet mulighed for SPS
(f.eks. ikke muligt på avu)
SPS
112
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0113.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppen finder det vigtigt, at de velfungerende tilgange og professionelle kulturer
indenfor de eksisterende tilbud bevares og videreføres i et nyt tilbud.
85
I det følgende præ-
senteres hovedelementerne i ekspertgruppens løsningsmodel for den Forberedende Uddan-
nelse nærmere.
Ekspertgruppen er desuden opmærksom på de effektstudier, der viser, at tidlig udskillelse af
børn og unge i specialtilbud kan øge uligheden. Der er en løfteevne i at lade svagere elever
være på hold med stærkere elever.
86
I folkeskolen er der stort fokus på inklussion, men efter
9. klasse bliver de svage elever udskilt i forskelligartede forberedende tilbud i det nuværende
system. I forbindelse med etablering af den Forberedende Uddannelse skal der være særlig
opmærksomhed på, at tilbuddet skal have en sådan bredde, at det ikke bliver et særtilbud.
Her kan især relationerne til erhvervslivet og kulturlivet være vigtige løftestænger.
Ekspertgruppens anbefalinger til den Forberedende Uddannelse er udfoldet i Bilag 6, der lige-
ledes udfolder ekspertgruppens anbefalinger til de øvrige uddannelsestilbud i genstandsfel-
tet.
Målgruppe for den Forberedende Uddannelse
Den ny Forberedende Uddannelse henvender sig til unge under 30 år, der kan profitere af
tilbuddets indhold, så de opnår grundlæggende faglige, personlige og sociale kompetencer til
at tage en uddannelse, komme i beskæftigelse og udvikle interesse for og evne til aktiv med-
virken i et demokratisk samfund.
Det er unge, der ikke umiddelbart har mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse,
en gymnasial uddannelse eller komme i beskæftigelse, og som kan have varierende behov for
afklaring, opkvalificering og motivation mv. i forhold til videre uddannelse og beskæftigelse.
Flygtninge og indvandrere, som har gennemført en danskuddannelse, forventes i særlig grad
at kunne profitere af det dansksprogede arbejdsmiljø, hvor begreberne bliver håndgribelige.
Et forløb i den Forberedende Uddannelse kan eventuelt gennemføres forud for et IGU-forløb,
eller skoleundervisningen i IGU kan gennemføres på modulerne.
85
I ekspertgruppens analyser er der fundet gode praksisser i det eksisterende forberedende område med kompetente ledel-
ser, medarbejdere og gode resultater. Desuden dokumenteres effekten af god praksis i forhold til overgangsfrekvenser til
videre uddannelse i f.eks. Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskole-
forløb (2016) og Rambøll, Analyse af erhvervsgrunduddannelsen (egu) (2016).
86
Læs om udfordringerne i hhv.
selective
og
comprehensive
school systems i studierne: “School Tracking and Development
of Cognitive Skills” af Kerr, Pekkarinen, Uusitalo (2013) og “DOES EDUCATIONAL TRACKING AFFECT PERFORMANCE AND
INEQUALITY? DIFFERENCES- IN-DIFFERENCES EVIDENCE ACROSS COUNTRIES” af Hanushek og Wössmann (2006).
113
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0114.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Målgruppen er således:
Unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og for hvem kommunen efter
grundskolen har vurderet, at Forberedende Uddannelse er den bedste vej til uddannelse
eller beskæftigelse, og som følgelig er anbefalet hertil.
Unge under 30 år, der er faldet fra en ungdomsuddannelse eller er uden beskæftigelse,
og hvor kommunen i uddannelsesplanen har vurderet Forberedende Uddannelse som
den bedste vej til uddannelse og beskæftigelse.
Målgruppen omfatter således alle unge under 30 år, der burde have eller har gennemført
grundskolen, men som ikke er fortsat i uddannelse eller beskæftigelse på eget initiativ. Det
giver en stor aldersspredning, som der skal tages højde for ved den konkrete tilrettelæggelse
af undervisningen.
Tabel 11: Aktivitet på uddannelsestilbud i 2015 og estimeret andel i den Forberedende Uddannelse
Tilbud
avu
FVU
OBU
KUU*
egu
Produktionsskole
I alt
Samlet aktivitet
i dag (årselever)
10.024
2.748
757
2.414
2.430
7.518
25.891
Estimeret aktivitet i
nyt tilbud (årselever)
7.429
1.236
325
2.414
2.430
7.518
21.352
Estimeret andel
i nyt tilbud
74 pct.
45 pct.
43 pct.
100 pct.
100 pct.
100 pct.
82 pct.
Anm. *KUU’en blev etableret i forbindelse med indgåelse af
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.
Uddannelsen havde
første optag 1. august 2015. Uddannelsen er endnu ikke fuldt indfaset, og derfor er der taget udgangspunkt i den forventede aktivitet i
2018, hvor uddannelsen er fuldt indfaset.
Kilde: Undervisningsministeriet (2016)
Formål og mål
Formålet med Forberedende Uddannelse er at bibringe de unge kundskaber,g færdigheder,
afklaring og motivation for at fremme deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddan-
nelse, deltage i arbejdslivet og styrke deres personlige myndighed og demokratiske dannelse.
Det skal fremme virkelyst og robusthed, grundighed og nysgerrighed samt tillid til egne og
fællesskabets muligheder.
Forberedende Uddannelse skal således sikre, at de unge tilegner sig grundlæggende forud-
sætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og opnå beskæftigelse. For den
del af målgruppen, der i dag gennemfører egu og KUU, skal der være mulighed for at opnå et
uddannelsesbevis som erhvervsassistent. For hvert modul skal den unge tilegne sig et kom-
petencebevis med meritgivende dele.
114
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0115.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Motivation gennem læring og fagligt re-
Boks 5: Long-Term Effects of Class Size
“Smaller classes in the last three years of primary
levante mestringsoplevelser
school (age 10 to 13) are beneficial for cognitive and
De unge i den Forberedende Uddannelse
noncognitive ability at age 13, and improve achieve-
skal mødes af tilpassede krav og forvent-
ment at age 16. Most important, we find that smaller
classes have positive effects on completed education,
ninger, herunder tydelige mål og feed-
wages, and earnings at age 27 to 42.”
back, med passende udfordrende opgaver
som omdrejningspunkt. Det skal fremme
Fredriksson, Öckert, Oosterbeek (2013)
de unges oplevelse af, at det betyder no-
get, at de møder op og deltager aktivt, og at de selv har ansvar. Mange unge i målgruppen
mangler fagligt relevante mestringsoplevelser. Den Forberedende Uddannelse skal give mu-
lighed for mestringsoplevelser i erkendelse af, at motivation i høj grad er et resultat af læring
og faglige udfordringer og ikke alene en forudsætning for læring.
Oplevelsen af anerkendelse og af at uddannelsen betyder noget, skal desuden fremmes ved
at forløbet afsluttes med et kompetence- eller uddannelsesbevis.
Samtidig skal de unge mødes af et trygt og understøttende miljø. Det vil desuden virke
fremmende for de unges tryghed, motivation og læring, at organiseringen af uddannelsestil-
buddet understøtter et arbejdsfællesskab og et ungdomsmiljø med både faglige og sociale
fællesskaber.
115
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0116.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Struktur og fleksibilitet i den Forberedende Uddannelse
Den Forberedende Uddannelse bygges op om følgende linjer:
Almenlinjen:
Teoretisk undervisning kombineret med praksis samt kombinationsforløb.
Produktionsskolelinjen:
Produktion i værksted kombineret med teori.
Erhvervslinjen:
Praktik i ordinær virksomhed kombineret med teori.
Almenlinjen vil kunne udvikle og videreføre indhold og metoder fra FVU og avu, produktions-
skolelinjen fra de nuværende produktionsskoler og KUU, og erhvervslinjen vil tilsvarende ud-
vikle og viderefører indhold og metoder fra egu. Indholdet i linjerne skal tones, så de på for-
skellig vis forbereder den unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i be-
skæftigelse.
De tre linjer bygges op af elementer, der sammensættes i forskellige moduler, hvor hvert
modul har en række slutmål. Modulerne vil med forskellig vægtning og toning omfatte teori
og praksis. Dertil skal der være fokus på de unges livssituation, så de tilegner sig nødvendig
dannelse i forhold til f.eks. privatøkonomi og livsførelse.
Modulopbygningen skal sikre, at den unge kan skifte linje undervejs, og at der vil være for-
skellige ’indgangsniveauer’ og ’afgangsniveauer’. Den unge afslutter forløbet, når det som en
del af opfølgningen på uddannelsesplanen sammen med den enkelte unge vurderes, at den
unge er klar til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse, komme i beskæftigelse
eller gennemføre en gymnasial uddannelse. Modulopbygningen tilgodeser løbende ind- og
udslusning, så det undgås, at den unge har pauser op til start og efter at have gennemført
linjen.
Linjerne indrettes, så de unge, der følger en linje, oplever at indgå i et fællesskab. Det
overordnede forløb i linjen ligger gennem modulstrukturen fast, men der indbygges
individuel varighed for det samlede forløb, herunder af- og påstigningsniveau, ligesom der vil
være mulighed for individuel tilpasning i forhold til praktik, kombinationsforløb, valgfag,
elementer fra andre moduler og støtte. Den unge, der kun har behov for et kortere forløb,
påstiger det aktuelle modul og afslutter, når den nødvendige kompetence er opnået.
Opbygningen med moduler skal strukturere tilbuddets indhold, skabe afgrænsede perioder
med fokus på den unges progression og samtidig befordre, at der kan skabes gode elevrelati-
oner og undervisningsmiljøer.
116
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0117.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Kompetenceniveauer
Det forberedende område rummer spændvidden fra under niveau 1 til niveau 3 i kvalifikati-
onsrammen for livslang læring (se Bilag 8), herunder fra FVU-niveau til E/D-niveau i almene
fag.
Figur 27: Modulernes kompetenceniveauer
Almenlinjen
2/3 teori,
1/3 praksis
Produktionsskolelinjen
2/3 produktion,
1/3 teori
Erhvervslinjen
2/3 praktik,
1/3 teori
Modul 3
K-niveau 3
Modul 3
K-niveau 3
Almene fag
K-niveau 2
Almene fag
K-niveau 1
Basismodul
FVU niveau
Modul 2
K-niveau 2
Modul 2
K-niveau 2
Modul 1
K-niveau 1
Modul 1
K-niveau 1
Basismodul
Faglig introduktion
Afsøgningsforløb
Figuren angiver kvalifikationsniveauer og ikke den tidsmæssige længde af linjer eller moduler.
Den procentmæssige vægtning af teori/praksis/produktion er alene en skønnet vægtning.
K-niveau refererer til niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang læring.
De tre linjers slutmål er niveau 2 og 3 i kvalifikationsrammen og skal føre til:
Faglige kompetencer til at varetage ufaglærte jobs på et kvalificeret grundlag svarende til
erhvervsassistent.
Faglige kompetencer til fortsat uddannelse.
Sociale og personlige kompetencer til at indgå på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. udgø-
res af kompetencer, afklaring af uddannelses- eller jobønsker, understøttelse af livsme-
string/livsduelighed, uddannelsesparathed; motivation for læring og kompetencer til mø-
destabilitet, samarbejde og god omgangstone samt styrket selvtillid og evne til at indgå i
forpligtende fællesskaber.
Kompetencebevis og uddannelsesbevis
Den individuelle uddannelsesplan og forløbsplanen fastsætter mål for de faglige, personlige
og sociale kompetencer, eleven skal søge at opnå under forløbet. På baggrund af de fastsatte
mål arbejder elever og lærere systematisk med dokumentation af læringen med henblik på at
fastholde og synliggøre progression.
117
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0118.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ved forløb på mere end 12 uger udsteder institutionen et kompetencebevis i forbindelse
med afslutning af elevens forløb. Kompetencebeviset skal dokumentere opnåede faglige
kompetencer og eventuelt de dertil knyttede sociale og personlige kompetencer. Der udvik-
les en taksonomi og vejledning indenfor hvert erhvervstema til vurdering af de opnåede
kompetencer.
Ved afslutning af en linje med afsluttende prøver på kvalifikationsniveau 3 udstedes et ud-
dannelsesbevis med angivelse af det relevante erhvervstema og beskrivelse af opnået viden,
færdigheder og kompetencer. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) kan med
forandringer, der følger af en ny kontekst, videreføres for en mindre gruppe, som derved kan
erhverve sig en fuld erhvervsuddannelse indenfor Forberedende Uddannelse.
Varighed
Tilbuddet er bygget fleksibelt op, så varigheden af den enkelte unges forløb i vid udstrækning
er tilpasset den unges behov. Varigheden af de unges forløb, herunder indgangsniveau, fast-
lægges af kommunen sammen med den unge og med inddragelse af Forberedende Uddan-
nelse. Den samlede varighed skal tage udgangspunkt i en vurdering af den unges faglige,
personlige og sociale forudsætninger samt det mål, der fastlægges i den unges uddannelses-
plan i dialog med den unge. Nogle elever vil have behov for forløb af kortere varighed end et
halvt år, f.eks. for at forbedre deres niveau i dansk og/eller matematik, for at opfylde ad-
gangskravene til f.eks. en erhvervsuddannelse.
Der vil også være mulighed for f.eks. at overgå til en erhvervsuddannelse eller beskæftigelse,
før en linje er afsluttet, hvis den unge er klar hertil. Andre unge vil have behov for forløb af
længere varighed end et halvt år. Den maksimale varighed for et forløb er to år, hvor målet er
at opnå erhvervskompetence på niveau 3 i kvalifikationsrammen. En mindre del af de unge vil
følge forløb til niveau 3. Ekspertgruppen anbefaler, at kommunen skal have mulighed for at
give dispensation til fortsat deltagelse i Forberedende Uddannelse, hvorved uddannelsespla-
nen justeres i dialog med den unge. Hvert modul foreslås en varighed på op til 20 uger.
Tidligere kunne de unge tage nye grundforløb på erhvervsuddannelserne mange gange uden
at komme længere end dertil. Nu kan der være en risiko for, at FVU og avu overtager denne
karusselfunktion. Ekspertgruppens anbefalinger minimerer risikoen for noget tilsvarende ved
at placere ansvaret for adgangen til Forberedende Ungdomsuddannelse hos den kommunale
ungeindsats og ved at sikre, at der er fokus på progression i den Forberedende Uddannelse.
De unge udelukkes ikke fra at gentage et forløb, men der sikres et vedvarende fokus på pro-
gression via udprøvning efter moduler samt kommunal anbefaling og medfinansiering.
118
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0119.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Indhold i de tre linjer
Undervisningen på linjerne fordeles på forskellige temaer, som defineres og udbydes på bag-
grund af strukturerne og behovene i det lokale erhvervsliv og uddannelsesmuligheder. Un-
dervisningen tilrettelægges med henblik på, at eleven bliver afklaret og kvalificeret i forhold
til efterfølgende uddannelse og/eller beskæftigelse.
Alle, der optages i den Forberedende Uddannelse, skal uanset bagage og udfordringer opnå
grundlæggende kompetencer i dansk og matematik. Dette følger af, at grundlæggende kom-
petencer i dansk og matematik er en forudsætning for at blive optaget på en ungdomsud-
dannelse
87
og alt andet lige er væsentlige for at begå sig og deltage i samfundslivet i øvrigt.
Undervisningen i matematik og dansk kan i forskellig grad have en praktisk tilgang, men skal i
sit udgangspunkt tilbyde et alternativ til meget ”skolebaserede” undervisningsformer, som
mange i målgruppen ikke har gode erfaringer med.
88
De tre linjer er opbygget med hhv. værkstedsfag, praktik på ordinære arbejdspladser og al-
mene fag i varierende grad og med forskellig toning. Værkstedsfag og praktik skal bibringe
eleverne faglig dannelse og grundlæggende dyder som vedholdenhed og ihærdighed samt
færdigheder på arbejdsmarkedet.
De almene fag udbydes på niveau med FVU og avu og skal bibringe eleverne grundlæggende
kundskaber i almene fag. Nye bekendtgørelser skal sikre, at mål, indhold og tilrettelæggelse
af de almene fag bliver praksis- og fagorienteret. Erhvervslivet bidrager med virksomheds-
praktik og kan eventuelt understøttes deri ved finansiering af en virksomhedsmentor. Der
udarbejdes en vejledende beskrivelse af niveauet for de nødvendige kompetencer hos virk-
somhedsmentoren.
Linjerne danner rammer for indhold, mål og holddannelse. I tilrettelæggelsen af den enkelte
elevs forløb vil det være muligt at samlæse almene fag og værkstedsundervisning på tværs af
linjer.
87
88
For ny mesterlære er der ikke et karakterkrav for at påbegynde en erhvervsuddannelse
KORA, EVA og SFI, Indhold, værktøj og metoder (2016)
119
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0120.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Almenlinje
Undervisningen på basismodulet på almenlinjen
Figur 28: Almenlinjen
2/3 teori,
1/3 praksis
Basismodul
Modul 1
Modul 2
rummer, hvad der svarer til FVU-trin 1 til FVU-
FVU-niveau
K-niveau 1
K-niveau 2
Dansk for tosprg.
Dansk for tosprg.
Dansk for tosprg.
trin 4. På basismodulet skal der også udbydes
Dansk
Dansk
Dansk
dansk for tosprogede (svarende til FVU for to-
Matematik
Matematik
Matematik
IT
Engelsk
Engelsk
sprogede). Undervisningen vil primært være
Hist./samf.
Hist./samf.
bygget op om undervisning i almenfaglige fag.
Naturvidenskab
Naturvidenskab
IT
IT
Sekundært skal eleverne have mulighed for at
Praktik, valgfag, komb.-forløb, ordblindeundervisning, SPS
omsætte elementer fra den teoretiske undervis-
ning i praksis. Undervisningen skal således have en praksisorienteret toning.
Linjen vil indeholde:
Undervisning i almene fag: dansk, dansk som andetsprog, engelsk, historie, matematik, naturvidenskab og
samfundsfag. Udbuddet skal sikre adgang til HF og andre gymnasiale uddannelser. Afgrænsede dele heraf
kan udbydes som e-læringskurser.
Understøttende praksisundervisning med en tydelig kobling til de almene fag.
Praktikforløb i en virksomhed kan erstatte praksisundervisningen helt eller delvist.
Der kan indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse.
Produktionsskolelinje
Produktionsskolelinjen skal pri-
mært forberede til erhvervsud-
dannelse og sekundært give
grundlag for beskæftigelse på
arbejdsmarkedet. Linjen vil have
en praktisk tilgang til læring med
nødvendighed og arbejdsfælles-
skab som centrale elementer.
Linjen vil indeholde:
Figur 29: Produktionsskolelinjen
2/3
produktion,
1/3 teori
Basismodul
FVU-niveau
Værksted
Fagteori
Dansk for tosprg.
Dansk
Matematik
IT
Modul 1
K-niveau 1
Værksted
Fagteori
Dansk for tosprg.
Dansk
Matematik
Modul 2
K-niveau 2
Værksted
Fagteori
Dansk for tosprg.
Dansk
Matematik
Modul 3
K-niveau 3
Værksted
Fagteori
Dansk for tosprg.
Dansk
Matematik
Praktik, valgfag, kombinationsforløb, ordblindeundervisning, SPS
Værkstedsundervisning med reel produktion af varer og tjenesteydelser med afsætning som mål. Undervis-
ningen tilrettelægges inden for bestemte fagområder, der er rettet mod erhvervs- eller uddannelsesmulig-
heder. En del af de faglige mål kan være erhvervelse af certifikater som f.eks. hygiejnebevis eller truckkort.
Undervisningen skal sammenknytte værkstedsundervisningen og den tilhørende fagteori.
Den teoretiske del skal indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære, erhvervslære samt dansk, matematik
og IT. Denne del skal i videst muligt omfang tage udgangspunkt i værkstedsundervisningen og imødekom-
me adgangskrav til EUD.
Praktikforløb i en virksomhed kan erstatte værkstedsundervisningen helt eller delvist i afgrænsede perioder
op til otte uger pr. modul.
Der kan i forløbet indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse.
Forløbet afsluttes med en håndværksmæssig fagprøve på modul 3. Prøven bedømmes bestået/ikke bestå-
et.
Linjen tilrettelægges, så den giver erhvervskompetence, og eleven efter endt uddannelse kan stå til rådig-
hed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche.
120
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0121.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Erhvervslinje
Figur 30: Erhvervslinjen
2/3
praktik,
1/3 teori
Erhvervslinjen skal give den unge
Modul 1
Modul 2
Basismodul
kompetencer, som giver grundlag
K-niveau 1
K-niveau 2
FVU-niveau
Praktik
Praktik
Værksted
for beskæftigelse på arbejdsmar-
Fagteori
Fagteori
Fagteori
kedet, eller som kan give grundlag
Dansk for tosprg. Dansk for tosprg. Dansk for tosprg.
Dansk
Dansk
Dansk
for at fortsætte i kompetencegi-
Matematik
Matematik
Matematik
IT
vende uddannelse.
Linjen vil indeholde:
Modul 3
K-niveau 3
Praktik
Fagteori
Dansk for tosprg.
Dansk
Matematik
Valgfag, kombinationsforløb, ordblindeundervisning, SPS
Virksomhedspraktik på ordinære arbejdspladser af betydeligt omfang. Der indgås en praktikaftale, som
forsynes med en påtegning om elevens arbejdsområder og funktioner samt med oplysninger om, hvor-
dan målet for praktikopholdet indgår i den samlede uddannelsesplan.
Linjen skal sikre tilhørsforhold til et hold, mens eleverne er i praktik.
Praksisorienteret undervisning i dansk og matematik, som kvalificerer til gennemførelse af optagelses-
prøven til en erhvervsuddannelse.
Der kan i forløbet indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse.
Skoleundervisning, som skal bibringe kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunk-
tioner, der indgår i praktikdelen f.eks. IT. Skoleundervisningen skal give forudsætninger for en bredere
forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse og kendskab
til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet.
Der vil være mulighed for prøve/eksamen ved udgangen af forløbet mhp. at kunne dokumentere opfyl-
delse af adgangskravet for optagelse på en erhvervsuddannelse.
Linjen tilrettelægges, så den giver erhvervskompetence, og eleven efter endt uddannelse kan stå til rå-
dighed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche.
En nærmere beskrivelse af indholdet i de tre linjer fremgår af Bilag 6.
Erhvervsbro
Til understøttelse af de virksomhedsrettede aktiviteter opretter institutionen for Forbere-
dende Uddannelse en erhvervsbro, som skal udføre en opsøgende indsats over for virksom-
heder og varetage virksomhedskontakten i forbindelse med praktik og ansættelse i virksom-
heder. Ekspertgruppen anbefaler, at der skal kunne indgå praktik i op til otte uger på alle
moduler. Erhvervsbroen skal sikre en strategisk, koordineret og professionaliseret indsats i
forhold til det lokale erhvervsliv. Den skal lette virksomhedernes adgang til den Forbereden-
de Uddannelse og skabe gensidigt kendskab, så institutionen har indblik i det lokales er-
hvervslivs kapacitet og potentialer i forhold til etablering af praktikpladser og ansættelse af
unge. Ansvaret for elevernes praktikforløb og ansættelsesforhold i virksomheder under den
Forberedende Uddannelse placeres i erhvervsbroen.
Det lokale erhvervsråd og erhvervsnetværk inddrages direkte i indsatsen med en dedikeret
plads i bestyrelsen for institutionen for Forberedende Uddannelse. Funktionen skal samar-
121
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0122.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
bejde med den tilsvarende funktion i den kommunale ungeindsats og kan koordineres med
erhvervsskoler og jobcentre.
Kombinationsforløb
Kombinationsforløb kan øge sandsynligheden for, at unge påbegynder og gennemfører en
erhvervsuddannelse.
89
Kombinationsforløb indebærer, at den unge i et antal uger får ele-
menter af den ordinære undervisning på en erhvervsuddannelse og bliver bekendt med at
begå sig i det potentielt efterfølgende erhvervsuddannelsesmiljø.
6.4 Ekspertgruppen anbefaler, at kombinationsforløb skal være en mulighed på alle moduler.
89
EPINION, Evaluering af MKF (2016).
Uddannelsesforbundet har i notatet ”Kvalitet i de forberedende forløb”
(2016) gjort opmærksom på, at elevernes forudsætninger og behov er meget forskellige, og at det derfor er
nødvendigt at arbejde med åbne progressionsmål.
122
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0123.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Boks 6: Om motivering og forberedelse af ikke-uddannelsesparate til industriens uddannelser
Konklusioner fra evalueringen fra Dansk Industri /Industriens fond udgivelse, Nye spor til teknik – om motive-
ring og forberedelse af ikke-uddannelsesparate til industriens uddannelser:
1.
Motivationen til en erhvervsuddannelse styrkes af et vedvarende fokus på teknik.
Uddannelsesvalget
kommer sjældent som et lynnedslag eller som resultatet af en afgrænset, kognitiv proces. Et vedhol-
dende fokus på teknik og et meget praktisk betonet forløb er bedre til at afklare eleven og spore
ham/hende ind på industriens uddannelser end korte, overfladiske forløb (”appetitten kommer, mens
man spiser”).
Vejledning skal integreres i værkstedsundervisningen.
Vigtige beslutninger i elevernes valg af uddan-
nelse modnes i uformelt regi, mens de står ved bænken på værkstedet, snarere end når de sidder på
vejlederens kontor. Underviseren skal være opmærksom på dette og kunne understøtte denne proces
i dagligdagen.
Teori og praksis skal være tæt forbundne i undervisningen.
Mange af eleverne i målgruppen har det
svært med boglige fag eller har dårlige erfaringer fra skolesystemet. For at kunne bibringe dem de
nødvendige teoretiske færdigheder skal teorien formidles anvendelsesorienteret og i sammenhæng
med en konkret opgave. F.eks. kan matematiklæreren være med i værkstedet og hjælpe eleverne med
de udregninger, der skal bruges i forbindelse med et stykke praktisk arbejde, og dermed anskueliggøre
teoriens relevans.
Eleverne skal kunne se nytten af det, de laver.
Værkstedsundervisningen fungerer bedst, når eleverne
beskæftiger sig med projekter, der har et konkret, praktisk formål og som resulterer i et produkt, der
efterfølgende kan bruges af dem selv eller andre, og som dermed giver mening ud over undervisnings-
situationen.
Der skal være synlig progression i undervisningen.
Eleverne skal kunne se og mærke, at de bliver dygti-
gere undervejs i forløbet. Det kan f.eks. ske gennem regelmæssige evalueringssamtaler eller gennem
særlige kompetencetavler, hvor fremskridt i elevernes viden, færdigheder og kompetencer i forhold til
relevante læringsmål dokumenteres og synliggøres.
”Virkeligheden” skal integreres i forløbet.
Udover at det giver eleverne et mere realistisk billede af,
hvad der venter dem forude, er der også en kraftig ansporing at hente, når eleverne involveres i reelle,
værdiskabende aktiviteter – enten i form af et praktikophold på en virksomhed eller gennem produkti-
on til afsætning på skolens værksted. Stoltheden over et færdigt produkt eller ros fra en arbejdsgiver
er meget stærke motivationsfaktorer.
Skolen skal følge eleven på vej ind i eud.
Skolen skal sikre, at eleven er både fagligt og personligt rustet
til at gå i gang med en erhvervsuddannelse – bl.a. ved at tilrettelægge undervisningen, så den nøje føl-
ger kravene i erhvervsuddannelsernes ”varedeklarationer” til de specifikke grundforløb. Overgange in-
debærer imidlertid altid en forøget risiko for frafald. Det giver eleven mere tryghed, når der er regel-
mæssig kontakt til skolen i den første tid efter, at han/hun er begyndt på en erhvervsuddannelse, og at
skolen evt. kan inddrages ifm løsningen af problemer.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Kilde: Industriens Fond, DI, Nye spor til teknik (2016)
123
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0124.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ordblindeundervisning og specialpædagogisk støtte
6.5 Ekspertgruppen anbefaler, at en systematisk og målrettet indsats i grundskolen, jf. anbe-
falingsområde 2, fortsættes og suppleres ved en målrettet indsats på det forberedende om-
råde for at komme konsekvenserne af ordblindhed til livs. Den målrettede indsats skal sikre,
at alle uanset deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle læse-
vanskeligheder.
Ordblindeundervisning skal fremgå af den unges uddannelsesplan og indgå som en under-
støttende og så vidt muligt integreret aktivitet i et uddannelsesforløb for dem, der screenes
til at være ordblinde og så vidt muligt gennemføres praksisnært og relevant for det, eleven
interesserer sig for fagligt uanset indholdet af og slutmål med forløbet.
Desuden skal muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres med andre ung-
domsuddannelser og dermed være et tilbud til de unge i den Forberedende Uddannelse, der
har brug for en sådan støtte.
Figur 31: Indsatser for ordblinde
124
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0125.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Forløbsplan
6.6 Ekspertgruppen anbefaler, at der i den Forberedende Uddannelse arbejdes med en for-
løbsplan på baggrund af uddannelsesplanen. Forløbsplanen udmønter uddannelsesplanen i
den Forberedende Uddannelse og er et skriftligt redskab, som fastlægger indholdet i den
unges uddannelsesforløb i Forberedende Uddannelse. I forløbsplanen skal der fastsættes mål
for de faglige, personlige og sociale kompetencer, som eleven skal opnå under forløbet. For-
løbsplanen skal sikre, at der for den enkelte elev kan arbejdes med åbne progressionsmål.
Fastlæggelsen af den individuelle forløbsplan varetages af institutionen for Forberedende
Uddannelse sammen med den unge og eventuelt med inddragelse af den kommunale vejled-
ningsfunktion i den kommunale ungeindsats, jf. anbefalingsområde 3, hvis dette er nødven-
digt i forhold til ændring af den overordnede uddannelsesplan mv.
På baggrund af en afprøvning af planens enkeltdele sker der en løbende revision af forløbs-
planen i dialog med den unge på en måde, så det skaber mulighed for, at den unge tager
ejerskab af planen og dens indhold.
Forløbsplanen skal indeholde oplysninger om det forløb, deltageren planlægger at gennem-
føre i Forberedende Uddannelse. Herunder oplysninger om elevens formål med at deltage i
forløbet, valg af linje, niveau, valgfag, kombinationsforløb, praktik, specialundervisning eller
modtagelse af anden specialpædagogisk bistand mv. Evt. behov for ordblindeundervisning
mv. skal fremgå af forløbsplanen med beskrivelse af undervisningens mål, omfang og tilrette-
læggelse.
125
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0126.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 32: Anders – den småkriminelle unge med misbrug
(fiktivt
forløb i det nye tilbud)
Anders’ uddannelsesplan fra den kommunale ungeindsats giver ham adgang til produktionsskolelinjen og
efterfølgende erhvervslinjen med praktik på en kro.
Anders
Erhvervslinjen
med praktik-
plads på en
kro
Eks. beståelse
af fagprøve
som erhvervs-
assistent
Den kom-
munale
ungeindsats
Produkti-
onsskolelin-
jen
Fast
kontakt
person
Forsat
misbrugs-
behandling
Anders har haft meget fravær og en svær opvækst med vold, kriminalitet og misbrug. Han har i den nye struktur haft sit
afsøgningsforløb i grundskolen, og han bliver via den kommunale ungeindsats henvist til produktionsskolelinjen. Her er
det muligt efter noget tid, at blive mere afklaret angående retning. Den faste kontaktperson skal hjælpe Anders – i dialog
med den Forberedende Uddannelse - til et skifte over til erhvervslinjen, hvor han kan komme i praktik og f.eks. afslutte
forløbet med en fagprøve som erhvervsassistent.
Afslutning og veje ud af den Forberedende Uddannelse
Institutionen for Forberedende Uddannelse har ansvaret for den unges overgang efter forlø-
bet på den Forberedende Uddannelse, jf. yderligere anbefalingsområde 5. Målet er, at de
unge skal fortsætte i en ungdomsuddannelse, fortrinsvist i en erhvervsuddannelse, eller i
beskæftigelse. For de unge, der har behov herfor, skal der være mulighed for en glidende
overgang fra Forberedende Uddannelse, for individuel støtte/vejledning den første tid i det
nye job/den nye ungdomsuddannelse eller som afslutningen på forløbet i Forberedende Ud-
dannelse.
For de unge, der efter endt forløb mod forventning ikke er klar til at gennemføre en ung-
domsuddannelse eller komme i beskæftigelse, heller ikke med den nødvendige støtte, skal
der være mulighed for at opnå dispensation til at fortsætte i den Forberedende Uddannelse
på baggrund af en justeret uddannelsesplan, jf. yderligere anbefalingsområde 3.
126
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0127.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 12: Skematisk oversigt over Forberedende Uddannelse
Almenlinjen
Primært
indhold
Almen undervisning i dansk,
historie, matematik, naturvi-
denskab og samfundsfag.
Produktionsskolelinjen
Værkstedsundervisning med reel
ydelser med afsætning som mål.
Erhvervslinjen
Virksomhedspraktik på ordinære
arbejdspladser af betydeligt
omfang.
dansk som andetsprog, engelsk, produktion af varer og tjeneste-
Teori/praksis
Slutmål
Vejledende vægtning:
2/3 teori, 1/3 pct. praksis
At imødekomme adgangskrav
uddannelser.
Vejledende vægtning:
2/3 produktion, 1/3 teori
Vejledende vægtning:
2/3 praktik, 1/3 teori
At imødekomme adgangskrav til eud.
rådighed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche.
Mulighed for eksamen for at kunne opfylde adgangskravet til eud.
Forløbet afsluttes med en håndværksmæssig fagprøve på modul 3.
stent.
til eud, HF og andre gymnasiale At give erhvervskompetence, så den unge efter endt forløb kan stå til
Eksamensform
Eksamen for at imødekomme
adgangskrav til eud, HF og
andre gymnasiale uddannelser. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået og giver titlen erhvervsassi-
Praktik
Praktikforløb i en virksomhed
kan erstatte praksisundervis-
ningen helt eller delvist.
Praktikforløb i en virksomhed kan Praktik er en bærende del af
erstatte værkstedsundervisningen linjen.
helt eller delvist i afgrænsede
perioder op til otte uger pr. modul.
Undervisning
Primært undervisning i almene Værkstedsundervisning er - med
tilgang.
På erhvervslinjen er en praksis-
fag baseret på praksisorienteret den relevante teoretiske undervis- baseret tilgang det pædagogiske
ning i tilknytning hertil - det pæda- udgangspunkt for den teoretiske
gogiske udgangspunkt.
Undervisningen tilrettelægges
inden for bestemte fagområder,
der er rettet mod erhvervs- eller
uddannelsesmuligheder. En del af Skoleundervisning, som skal
de faglige mål kan være erhvervel- bibringe kundskaber og praktiske
se af certifikater som f.eks. hygiej- færdigheder af betydning for
nebevis eller truckkort. Undervis-
ningen skal sammenknytte værk-
stedsundervisningen og den tilhø-
rende fagteori.
Den teoretiske del indeholder
erhvervslære samt dansk, mate-
matik og IT.
Praksisorienteret undervisning i
dansk og matematik, som kvalifi-
cerer til gennemførelse af optagel- Praksisorienteret undervisning i
sesprøven til en erhvervsuddan-
nelse. Denne del skal i videst mu-
ligt omfang tage udgangspunkt i
dansk og matematik, som kvalifi-
cerer til gennemførelse af opta-
gelsesprøven til en erhvervsud-
Skoleundervisningen skal give
forudsætninger for en bredere
forståelse af den erhvervede
sætninger for fortsat
uddannelse og kendskab til
pligter og rettigheder i arbejds-
livet og i samfundet.
arbejdspladslære, samarbejdslære, erfaringsbaggrund samt forud-
arbejdsfunktioner, der indgår i
praktikdelen f.eks. IT.
undervisning, som vil være af
betydeligt omfang og i størst
muligt omfang integreres med
det praktiske arbejde.
127
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0128.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
værkstedsundervisningen og imø- dannelse.
dekomme adgangskrav til eud.
Kombinations-
Mulighed for kombinationsforløb til eud.
forløb
SPS
Basismodul
Mulighed for SPS og ordblindeundervisning
Basismoduler svarer til
FVU-trin 1 til FVU-trin 4.
Basismodulet introducerer og giver kendskab til det faglige arbejds-
fællesskab. Det skal skabe det faglige engagement og skabe motiva-
tion for uddannelse og beskæftigelse.
Som et hold på basismodulet kan der oprettes målrettede forløb
mod eud, hvor faglige, personlige og sociale mål indgår tillige med
evt. certifikater, praktik, grundfagsundervisning og overgang via
kombinationsforløb.
Figur 33: Forberedende Uddannelse
128
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0129.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Øvrige tilbud
Intentionerne i ekspertgruppens arbejde med feltet er at reducere kompleksiteten på områ-
det bl.a. ved samordning af uddannelsesmulighederne, ved at undgå ’knopskydning’ og ved
etablering af særtilbud. Derfor bør der tages de nødvendige skridt for at fremme den rette
arbejdsdeling med andre evt. tilbud til de unge.
Der findes en række tilbud på det forberedende område, som ekspertgruppen anbefaler ko-
ordineret, men som ikke umiddelbart er inkluderet i den ny Forberedende Uddannelse i før-
ste omgang. Det betyder også, at kommunerne fortsat vil kunne anvende tilbuddene enten
før den Forberedende Uddannelse eller som alternativ dertil efter gennemført afsøgningsfor-
løb. Afsøgningsforløbene skal så vidt muligt medvirke til anvendelse af tilbuddene med ud-
gangspunkt i de unges behov.
Samtidig finder ekspertgruppen, at der er behov for større tydelighed om, hvordan disse til-
bud komplementerer Forberedende Uddannelse, dvs. hvilken rolle disse tilbud skal spille for
målgruppen. Det vil også bidrage med øget klarhed om, hvorvidt en del af målgruppen har
behov for helt særlige tilbud, og som dermed ikke kan forventes at profitere af Forberedende
Uddannelse.
I forlængelse heraf bør alle regulerede tilbud til målgruppen på lige fod med den Forbere-
dende Uddannelse tilgås via en kommunal ungeindsats med et entydigt kommunalt myndig-
hedsansvar, jf. anbefalingsområde 7.
Dertil finder ekspertgruppen, at en række af disse tilbud – både på det regulerede område og
det frie område – vil kunne bruges mere strategisk i forhold til en del af de unge i målgruppen
med behov for særlige tilbud eller forhold, f.eks. unge flygtninge eller indvandrere, der vil
profitere af et sammenhængende uddannelses- og botilbud.
Derudover har ekspertgruppen noteret, at jobcentrene i regi af beskæftigelsesindsatsen
iværksætter uddannelsesindsatser for samme målgruppe, jf. yderligere Kapitel IV. Det samme
gælder en række af Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre. Der er typisk tale om fag-
ligt opkvalificerende og afklarende forløb, hvoraf nogle rummer væsentlige potentialer ift.
udviklingen af arbejdet med de unge. Strukturelt er en del af disse tilbud imidlertid projekt-
baserede og eksisterer ved siden af de øvrige forberedende tilbud, hvilket bidrager til kom-
pleksiteten og graden af fragmentering i systemet.
I den forbindelse finder ekspertgruppen det centralt, at sådanne tilbud ikke etableres eller
forvaltes som ’konkurrerende’ tilbud på samme niveau. Derimod bør det tilstræbes, at disse
129
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0130.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
tilbud enten tænkes ind i en ramme, som ekspertgruppen foreslår, baseret på en kommunalt
forankret koordineret indsats og målgruppevurdering, jf. anbefalingsområde 3, eller indgår i
en nøje afstemt arbejdsdeling med Forberedende Uddannelse.
Ekspertgruppens overvejelser og anbefalinger af de øvrige tilbud udfoldes i Bilag 6.
130
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0131.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 34: Forberedende Uddannelse og øvrige tilbud
Arbejdsmarked
Videregående uddannelser
Kommunale forløb
f.eks. i Jobcenter
Højskoler
Ungdomshøjskoler
TAMU
STU
Daghøjskoler
Frie fagskoler
10. klasse
Ungdomsskoler
Erhvervs-
uddannelser
Gymnasiale
uddannelser
Forberedende
Uddannelse
Grundskole
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
Ekspertgruppen vurderer, at for dele af målgruppen vil det ikke være realistisk at gennemføre
og opfylde de mål, som ekspertgruppen anbefaler for Forberedende Uddannelse. Ekspert-
gruppen peger dog på, at der er begrænsede muligheder for denne del af målgruppen efter
den treårige STU.
Ekspertgruppen vurderer samtidig, som også resultaterne af analysen af gråzoneproblema-
tikken viser
90
, at nogle elever, der i dag gennemfører en STU, potentielt vil kunne rummes og
have udbytte af at indgå i ordinære sammenhænge og deltage i Forberedende Uddannelse.
6.7.1 Ekspertgruppen anbefaler for den stærke del af STU-målgruppen, hvor både kommunen
og institutionen for Forberedende Uddannelse vurderer, at den Forberedende Uddannelse er
et egnet tilbud, at disse elever får mulighed for at følge udvalgte moduler på samme vilkår
som øvrige elever.
90
Arbejdsgruppen vedr. analyse af gråzonen mellem STU og andre ungdomsuddannelser (2015)
131
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0132.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)
Det kan være relevant at sammentænke TAMU i den samlede indsats for målgruppen, idet
elever på TAMU forud for eller efterfølgende ofte påbegynder f.eks. et produktionsskolefor-
løb eller andre forberedende tilbud.
Ekspertgruppen finder dog, at der ikke eksisterer tilstrækkelig viden om effekterne af TAMU
91
som grundlag for at vurdere, i hvilken udstrækning de unge på TAMU adskiller sig fra den
øvrige del af målgruppen på det forberedende område, og følgelig i hvilken udstrækning det
kunne være formålstjenstligt for de unge at følge et forløb i den Forberedende Uddannelse
eller udbyde TAMU inden for rammerne af institutionen for Forberedende Uddannelse. Ek-
spertgruppens anbefalinger omfatter derfor ikke i første omgang at tilknytte eller integrere
TAMU i den Forberedende Uddannelse. Ekspertgruppen finder det dog centralt, at det sikres,
at det er de unges behov, der definerer målgruppen for TAMU og ikke f.eks. økonomiske inci-
tamenter.
6.7.2 Ekspertgruppen anbefaler at sikre forhold for TAMU, som ikke giver hverken kommuner
eller unge økonomiske incitamenter til at vælge eller fravælge TAMU frem for andre forbere-
dende tilbud.
6.7.3 Ekspertgruppen anbefaler dertil, at der iværksættes en evaluering, svarende til f.eks.
evalueringen af STU, med henblik på at få mere præcis viden om, hvem der optages på
TAMU. Det skal bl.a. afdækkes, hvordan kvotestyringen fungerer, hvordan praksis er for
TAMU’s egenvisitering, de unges uddannelseshistorik forud for og efter TAMU samt de sam-
lede effekter af TAMU for de unges videre udvikling, herunder navnlig i forhold til videre ud-
dannelse og beskæftigelse. Evalueringen skal sikre sammenlignelighed med andre relevante
tilbuds målgrupper, varighed og effekt. Herefter kan der tages stilling til, hvordan TAMU’s
relation skal være til Forberedende Uddannelse.
Frie fagskoler
Ekspertgruppens anbefalinger til Forberedende Uddannelse har fokus rettet mod at skabe en
samordning og styrkelse af de nuværende regulerede uddannelsestilbud med henblik på at
skabe et mere sammenhængende og målrettet uddannelsestilbud til målgruppen. Det frie
område er traditionelt et alternativ til det regulerede område, og en integration af de frie
fagskoler i den Forberedende Uddannelse forekommer ikke umiddelbart hensigtsmæssig.
91
TAMU har selv udarbejdet rapporten ”TAMU-effekten”. En rapport om job- og uddannelseseffekter & sam-
fundsøkonomiske gevinster”, Rambøll (2016). Rapporten giver ikke det ønskede beslutningsgrundlag.
132
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0133.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
6.7.4 Ekspertgruppen anbefaler, at der fra centralt hold iværksattes en dialog med aktørerne
på det frie område, navnlig de frie fagskoler, om hvordan dette område i endnu højere grad
kan bidrage til og tage ansvar for at understøtte den samlede indsats for målgruppen.
Højskoler/ungdomshøjskoler
6.7.5 Ekspertgruppen anbefaler, at højskoleforløb inddrages som mulige tilbud som opfølg-
ning på afsøgningsforløb.
92
Det er ekspertgruppens vurdering, at økonomiske overvejelser
ikke bør være enerådende, når de unge i målgruppen skal i et forberedende forløb. I forhold
til at anvende eksempelvis højskoleophold som særligt tilbud til en del af målgruppen er det
således væsentligt, at finansieringen af et højskoleophold for denne gruppe har en sådan
karakter, at tilbuddet ikke er uforholdsmæssigt dyrt at anvende for den visiterende myndig-
hed. Der bør altid skeles behørigt til omkostningerne, men økonomiske incitamenter i finan-
sieringsmekanismen bør ikke være afgørende for valget af tilbud. Der bør i denne sammen-
hæng særligt ses på Betalingslovens (Bek. Nr. 26 af 13/12/2014) regler, når detaljerne i den
kommende finansiering skal fastlægges.
10. klasse
Af kommissoriet for ekspertgruppen fremgår det, at grundlæggende ændringer af 10. klasse
ikke indgår i arbejdet. Derfor indgår 10. klasse ikke i ekspertgruppens anbefalinger om etab-
lering af Forberedende Uddannelse.
Der er endnu ikke gennemført en evaluering af eud10, som blev indført med erhvervsuddan-
nelsesreformen som et 10. klasses tilbud, der er målrettet erhvervsuddannelserne. eud10
tilrettelægges forskelligt fra kommune til kommune med forskellige former for samarbejde
med erhvervsskolerne.
6.7.6 Ekspertgruppen anbefaler, at eud10 i endnu højere grad skal anvendes som et alterna-
tiv til almen 10. klasse med henblik på at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddan-
nelse, og finder det relevant med en større inddragelse af erhvervsskolerne og lokale virk-
somheder i tilrettelæggelsen deraf.
Med etableringen af Forberedende Uddannelse kan det imidlertid overvejes, om en del af de
unge, der i dag går i 10. klasse, kunne have fordel af at påbegynde et målrettet forløb i Forbe-
redende Uddannelse, hvilket rejser spørgsmålet om fordelingen af aktivitet/volumen mellem
den Forberedende Uddannelse og 10. klasse samt effektivitet i ressourceanvendelsen. Et nyt
effektivt forberedende tilbud og en mere udbredt anvendelse af eud10 rejser med andre ord
spørgsmålet om tilrettelæggelsen af den kommunale 10. klasse, både ud fra en ressource-
117
Der offentliggøres indenfor kort tid en evaluering af tilbuddene for målgruppen på højskolerne, som vil kunne bidrage til
vurderingen af forløbenes betydning.
133
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0134.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
mæssig betragtning og ud fra hensigten om at få flere unge til at gennemføre en erhvervsud-
dannelse. Dette understøttes af en evaluering gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut
(EVA) i 2016, der har rejst tvivl om effekter af deltagelse i 10. klasse i tilknytning til en folke-
skole. Ikke desto mindre er det væsentligt også at være opmærksom på, at en række 10. klas-
ses tilbud orienterer sig i retning af gymnasiale uddannelser.
6.7.7 Ekspertgruppen anbefaler, at der i lyset heraf gennemføres et egentligt udredningsar-
bejde om 10. klasse, der belyser de forskellige former for 10. klasse tilbud i forhold til sam-
menhæng mellem elevgrundlag og effekt i forhold til påbegyndelse og gennemførelse af en
ungdomsuddannelse, set i forhold til formålet med 10. klasse og ud fra en ressourcemæssig
betragtning.
Daghøjskoler
6.7.8 Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne tager stilling til i hvilket omfang daghøjsko-
lernes aktiviteter skal inkluderes i Forberedende Uddannelse. De erfaringer, daghøjskolerne
har med at kombinere teoretisk og praktisk undervisning, bør inddrages i Forberedende Ud-
dannelse.
Ungdomsskoler
6.7.9 Ekspertgruppen anbefaler, at alle erhvervsrettede aktiviteter, herunder erhvervsklasser
på ungdomsskoler, koordineres med de erhvervsrettede aktiviteter i den Forberedende Ud-
dannelse således, at virksomhedskontakter etableres i samarbejde.
VUC
VUC’s profil som et center for voksenuddannelse skærpes. Ekspertgruppens anbefalinger til
den Forberedende Uddannelse indbefatter visse dele af VUC’s aktivitet – dvs. de unge i mål-
gruppen, der i dag modtager avu og FVU, heraf mange på fuldtid på SU. Dette svarer til ca.
8.700 årselever svarende til ca. 67 pct. af VUC’s nuværende FVU/avu-aktivitet eller 25-30 pct.
af den samlede VUC-aktivitet.
Ekspertgruppens anbefalinger medfører altså en reduktion i VUC-aktiviteten. Dette skal dog
ses i lyset af, at den statsligt finansierede del VUC’s aktivitet alene er steget med ca. 12.000
årselever svarende til en stigning på ca. 80 pct. fra 2008-2015.
Som det fremgår af ekspertgruppens definition af målgruppen for de forberedende tilbud,
favner ekspertgruppens anbefalinger
ikke
unge under 30 år i uddannelse eller beskæftigelse,
der har brug for et eller flere enkeltfag parallelt med deres hovedbeskæftigelse. For denne
gruppe lægges til grund, at deres uddannelsesbehov dækkes af enkeltfagssystemet (alment
og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse). Unge i beskæftigelse under 30 år, der ønsker
et eller flere almene fag på grundlæggende niveau, skal følgelig forsat benytte de nuværende
134
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0135.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
muligheder for almen voksen- og efteruddannelse (f.eks. FVU og avu på VUC). Der ændres
således heller ikke på VUC’s muligheder for at tilbyde enkeltfag til unge over 18 år, herunder
til unge visiteret af jobcentret.
I forhold til at den del af aktiviteten, der vil overgå til den Forberedende Uddannelse, lgger
ekspertgruppen til grund, at en tilsvarende del af medarbejderne skal tænkes ind i det insti-
tutionelle setup på området, ligesom det vil være relevant at tænke en del af bygningsmas-
sen ind i en evt. udspaltning, jf. anbefalingsområde 10om kapacitetsopbygning, opfølgning og
implementering.
Kommunale tilbud i regi af UU og jobcentre
UU og jobcentre udbyder forskellige tilbud, som har til hensigt at styrke de unges afklaring og
målretning mod uddannelse og job. Det kan f.eks. være intensive vejledningsforløb, hvor de
unge i regi af UU deltager i et forløb af nogle få ugers varighed med henblik på at styrke deres
selvindsigt og kompetencer til at træffe valg. I jobcenterregi kan det være brobygningsforløb
på erhvervsskoler af ca. tre måneders varighed, hvor de unge støttes i at kunne påbegynde
og gennemføre en erhvervsuddannelse, idet de på en institution for erhvervsuddannelser
opkvalificeres i dansk og matematik og støttes i uddannelsesvalget med snusepraktikker og
mentorer.
6.8 Ekspertgruppen anbefaler, at erfaringer fra tilbud i regi af UU og jobcentre inddrages i
videst mulig omfang, og at tilbuddene integreres i Forberedende Uddannelse, hvor det er
muligt.
135
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0136.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 35: Laura – den psykisk syge unge (fiktivt forløb i det nye tilbud)
Lauras uddannelsesplan fra den kommunale ungeindsats giver hende adgang til almenlinjen.
Laura
Eks. HF
Almenlinjen:
perioder med
nedsat tid og
praktik
Den kommuna-
le ungeindsats
Afsøgnings-
forløb
Fast
kontakt
person
PPR og
fortsat be-
handling for
anorexi
Laura kæmper med personlige problemer og anoreksi. Hun kan sagtens følge med fagligt, når sygdommen er under kotrol.
Laura har behov for stabile miljøer og tryghed, hvilket i den nye struktur understøttes af, at kontaktpersonen følger hende
tæt både i den Forberedende Uddannelse og i det videre uddannelsesforløb. Desuden skal den faste kontaktperson sørge
for, at hun kan få perioder med nedsat tid i forbindelse med mere intensiv behandling for anorexi i den Forberedende
Uddannelse.
136
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0137.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
V.III: Anbefalingsområde 7: Entydigt myndighedsansvar
7.1 Ekspertgruppen anbefaler, at myndighedsansvaret for de unge præciseres, så kommu-
nerne får det entydige ansvar for at koordinere indsatsen og understøtte den unge, indtil den
unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået varig beskæftigelse, uanset
den unges alder og beskæftigelsessituation. Dette gælder således alle unge under 30 år, der
har forladt grundskolen, men hverken er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.
Med myndighedsansvaret får kommunerne som opgave at koordinere indsatsen og under-
støtte den unge via uddannelsesplanen og opfølgning på denne, indtil den unge har gennem-
ført en ungdomsuddannelse eller er i varig beskæftigelse.
7.2 Ekspertgruppen anbefaler ligeledes, at myndighedsansvaret omfatter, at optagelse i den
Forberedende Uddannelse beror på kommunens anbefaling og ansvar i forhold til at sikre
fastholdelse ved den unges overgang fra den Forberedende Uddannelse til opstart i uddan-
nelse eller beskæftigelse (efterværn). Kommunen skal træffe afgørelse om anbefalingen og
skrive den ind i den unges uddannelsesplan. Det er ikke muligt at påbegynde et forløb i den
Forberedende Uddannelse uden en anbefaling. I forhold til anbefaling af den unges optagel-
se og forløb i den Forberedende Uddannelse har kommunen følgelig også ansvaret for, i
samarbejde med institutionen for Forberedende Uddannelse, at sikre fleksibiliteten i anven-
delsen af tilbuddet, herunder i forhold til fastlæggelse af varigheden af de unges forløb via
uddannelsesplanen.
7.3 Ekspertgruppen anbefaler hertil, at det entydige myndighedsansvar for målgruppen inde-
bærer, at ’anbefalingskompetencen’ gælder alle uddannelsesrettede regulerede tilbud på det
forberedende område. Det vil sige, at den ene indgang gælder hele feltet.
Kommunen skal således foretage en vurdering af og vejlede de unge. Langt de fleste unge vil
følgelig enten påbegynde en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse, mens nogle af
de øvrige unge vil påbegynde et forløb i den Forberedende Uddannelse og modtage en mål-
rettet indsats rettet mod uddannelse eller job. Endelig vil et mindre antal blive god-
kendt/anbefalet til f.eks. STU, TAMU eller en højskole. Påbegyndelse på et forløb i Forbere-
dende Uddannelse kan også ske som led i, at ledige unge under 30 år uden gennemført ung-
domsuddannelse bliver erklæret ikke-uddannelsesparate i beskæftigelsessystemet. En regi-
bemærkning hertil er, at der bør ske en bedre samordning af sprogbrugen i indsatserne i be-
skæftigelses- og uddannelsessystemet.
Myndighedsansvaret indebærer også forvaltning af muligheden for at give dispensation til at
fortsætte i Forberedende Uddannelse med en justeret uddannelsesplan for de unge, der ef-
137
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0138.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
ter endt forløb fortsat ikke har tilegnet sig kompetencerne til at gennemføre en ungdomsud-
dannelse eller opnå beskæftigelse.
Det entydige myndighedsansvar skal styrke kommunernes rolle i forhold til at sikre en koor-
dineret og effektiv indsats over for målgruppen, som gør, at de unge gennem en tryg, målret-
tet og effektiv indsats tilegner sig forudsætningerne for at gennemføre en kompetencegiven-
de uddannelse og/eller opnå beskæftigelse. En vej at gå kan være en mere sammentænkt
vejlednings-, støtte-, beskæftigelses- og uddannelsesindsats. Men for nogle kan det også væ-
re en bedre sammenhæng til øvrige indsatser f.eks. ift. misbrug, utilfredsstillende boligsitua-
tion mv. for at undgå, at der ikke foregår suboptimering inden for de forskellige indsatser.
Indførelse af en indgang til den Forberedende Uddannelse via kommunen som led i et enty-
digt kommunalt myndighedsansvar indebærer, at de unges retsstilling ændres i forhold til de
nuværende regler for optagelse på visse af de forberedende uddannelsestilbud
93
i den for-
stand, at påbegyndelse i den Forberedende Uddannelse beror på en dialog og anbefaling fra
kommunen. Her er det vigtigt at understrege, at det ikke er ekspertgruppens hensigt at be-
grænse de unges muligheder. Det handler derimod om at tage ansvar for at give de unge de
rigtige muligheder.
7.4 Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne forpligtes til at udarbejde en samlet oversigt
hvert andet år over gruppen af unge fra undervisningspligtens ophør og indtil de fylder 30 år
for at skabe overblik over de unges overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse
og/eller beskæftigelse. Oversigten skal danne grundlag for dialogen mellem kommunalbesty-
relsen og den kommunale ungeindsats. Dette vil understøtte kommunernes samlede indsats
for målgruppen, herunder den bedre koordinering af vejlednings- og beskæftigelsesindsatser,
jf. anbefalingsområde 3. I dag eksisterer der ikke et sådant samlet overblik.
93
Der er i dag frit optag for unge over 18 år på avu og FVU.
138
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0139.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 36: Mads – den bogligt svage og ordblinde unge (fiktivt forløb i det nye tilbud)
Mads’ uddannelsesplan fra den kommunale ungeindsats giver ham adgang til produktionsskolelinjen og
efterfølgende ansættelse i dyrepark med en virksomhedsmentor.
Mads
Eks. ny me-
sterlære og
praktikplads i
virksomhed
Ansættelse
på ordinære
vilkår uden
mentor
Den kom-
munale
ungeindsats
Produktions-
skolelinjen
Ansættelse i
dyrepark med
virksomheds-
mentor
Mads er ordblind, men er tidligt afklaret omkring at ville arbejde med dyr, hvilket i den nye struktur er blevet bekræftet i
erhvervsklassen i udskolingen. Mads kommer på produktionsskolelinjen og efterfølgende i ansættelse med virksomheds-
mentor. Den tidlige kontakt med erhvervslivet skal hjælpe ham til at kunne videreuddanne sig i regi af ”ny mesterlære”.
139
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0140.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
V.IV: Anbefalingsområde 8: Enstrenget styrings- og finansieringsmodel
Den begrænsede sammenhæng på det forberedende område og den samlede indsats over
for de unge i målgruppen hænger bl.a. sammen med et differentieret styrings- og finansie-
ringsansvar. Dette indebærer en række uhensigtsmæssigheder, jf. afsnittet om udfordrings-
billedet.
Udgangspunktet for ekspertgruppens anbefalinger vedrørende styring og finansiering er at
imødegå disse udfordringer og skabe en hensigtsmæssig styrings- og finansieringsmæssig
ramme for en forbedret indsats over for de unge i målgruppen.
Ekspertgruppens overvejelser
Ekspertgruppen har drøftet mulige løsningsmodeller inden for spændet mellem en ren kom-
munal model og en ren statslig model, som med forskellig vægt af hensyn i varierende grad
imødekommer hvert af ovenstående principper. Det skal ses ud fra, at det forberedende ud-
dannelsesområde udgør et led mellem den kommunale indsats fsva. grundskolen og beskæf-
tigelsesområdet og den overvejende statslige styring af ungdomsuddannelsesområdet.
Fordelen ved en ren statslig model er, at det sikrer en entydig sammenhæng til ungdomsud-
dannelsesområdet, dvs. en sammenhæng mellem konsekvenserne af styringsmæssige og
indholdsmæssige ændringer på ungdomsuddannelsesområdet for det forberedende område
og dets målgruppe. Fordelen ved en ren kommunal model er, at det sikrer en sammenhæng
til de øvrige kommunalt forankrede indsatser på folkeskole-, beskæftigelses- og socialområ-
det.
Samtidig finder ekspertgruppen, at disse ’rene modeller’ indebærer nogle ulemper, der gør,
at ekspertgruppen ikke peger på nogen af disse modeller.
For så vidt angår en model med fuldt kommunalt ansvar og finansiering omfatter de primære
fordele, at der vil være sammenhæng mellem myndighedsansvar, drift og finansiering af ud-
dannelsesområdet fra grundskolen til de unge er klar til at påbegynde og gennemføre en
ungdomsuddannelse eller komme i fast beskæftigelse, hvilket vil understøtte en helheds-
tænkning på området. I tillæg til deres politiske indsats i grundskolen får kommunerne også
et økonomisk incitament til at fremme tidlige indsatser i grundskolen for de elever, der ikke
er uddannelsesparate, fordi kommunerne vil skulle finansiere drift og ydelser til de efterføl-
gende forberedende tilbud for dem, der har utilstrækkelige forudsætninger efter grundsko-
len.
De største ulemper ved denne model er, at der kan være risiko for, at området ikke nyder
tilstrækkelig prioritet i visse kommuner, når den samlede kommunale økonomi og priorite-
140
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0141.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
ring tages i betragtning. Den statslige medfinansiering af øvrige forløb i beskæftigelsesindsat-
sen vil endvidere give (kommunerne) jobcentrene et incitament til at prioritere egne tilbud
frem for det forberedende område. Modellen indebærer dermed mindre økonomisk og kvali-
tetsmæssig sikkerhed for det forberedende område.
For så vidt angår en model med fuldt statsligt ansvar og finansiering omfatter de primære
fordele, at der på nationalt niveau kan sikres investering i og prioritering af området, og at
der vil være en parallelitet til ungdomsuddannelsesområdet (gymnasiale uddannelser og er-
hvervsuddannelser). Kommunerne vil ikke have en økonomisk interesse i, hvorvidt de unge
går direkte på en af statsligt finansieret ungdomsuddannelse, eller om de skal via Forbere-
dende Uddannelse.
De største ulemper ved denne model er, at der vil opstå et skel mellem statens ansvar for
drift og finansiering af de forberedende tilbud og kommunernes myndighedsansvar for de
unge i grundskolen. Det vil dermed mindske kommunernes incitament til at sætte tidligt ind i
grundskolen. Der vil ligeledes opstå et skel mellem statens ansvar for drift og finansiering af
de forberedende tilbud og kommunernes myndighedsansvar for de unge i beskæftigelsesind-
satsen. Jobcentrene vil få et incitament til at ’skubbe’ unge over på det forberedende områ-
de, hvis staten finansierer det forberedende område fuldt ud, mens kommunerne (som i dag)
medfinansierer øvrige uddannelses- og virksomhedsrettede forløb i beskæftigelsesindsatsen.
Ekspertgruppen har følgelig set nærmere på modeller inden for spektret mellem en ren
kommunal model og en ren statslig model, der ud fra en generel betragtning i højere grad
forekommer befordrende for udnyttelse af synergier mellem et kommunalt og et statsligt
niveau samt modvirke kassetænkning. Overordnet kan der identificeres to mellemmodeller;
en model med statsligt styringsansvar og kommunal medfinansiering, eller en model med
kommunalt styringsansvar og statslig medfinansiering.
Ekspertgruppen har valgt ikke at pege på en model med kommunalt styringsansvar og statslig
medfinansiering. En sådan model ville, navnlig i sammenhæng med det kommunal myndig-
heds- og visiteringsansvar, indebære betydelig kommunal frihed til at fastlægge og prioritere
området og sandsynligvis medvirke til dannelse af mindst en institution pr. kommune. Ek-
spertgruppen har valgt ikke at pege på denne model ud af to grunde: Dels rummer denne
model de samme ulemper, som den rent kommunale model, dog i relativt mindre grad pga.
den statslige medfinansiering. Dels ud fra hensynet om at sikre en vis volumen af hver insti-
tution for dermed at understøtte den faglige bæredygtighed og yderligere professionalisering
af området, jf. anbefalingsområde 10. Ekspertgruppen har derimod valgt at pege på den an-
den mellemmodel med statsligt styringsansvar med kommunal medfinansiering.
141
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0142.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
8.1 Ekspertgruppen anbefaler, at en model for finansiering og styring på området bygger på
følgende principper:
Der skal fastlægges en model for styring og finansiering, som gælder det samlede forbe-
redende uddannelsestilbud og har parallelitet til anbefalingerne vedr. myndighedsansvar,
så myndigheds- og finansieringsansvar går hånd i hånd.
Styrings- og finansieringsmodellen skal understøtte en tidlig indsats i grundskolen og løfte
grundskolens ansvar for de unges overgang fra grundskolen.
Styrings- og finansieringsmodellen skal understøtte en bedre samordning af indsatserne i
beskæftigelsessystemet og uddannelsessystemet for målgruppen, så unge opnår den
bedste og mest målrettede vej frem mod gennemførelse af en kompetencegivende ud-
dannelse og/eller varig beskæftigelse.
Styrings- og finansieringsmodellen skal sikre bevillingsmæssig stabilitet for institutioner-
ne.
Styrings- og finansieringsmodellen skal sikre en balance mellem grundtilskud og aktivitet
samt anerkende udgifterne ved værkstedsdrift.
Styrings- og finansieringsmodellen skal danne grundlag for at sætte nationale standarder,
herunder ensartede standarder for tilsyn, og så vidt muligt understøtte en ensartet priori-
tering af området på tværs af landet.
Udgangspunktet for ekspertgruppens anbefalinger er følgelig at pege på en model, der i
praksis bedst muligt tilgodeser ovenstående principper, givet de uensartede vilkår, der gæl-
der for de tilstødende politikområder.
I det følgende præsenteres ekspertgruppens forslag til en styrings- og finansieringsmodel
nærmere.
Statsligt styringsansvar med delt statsligt/kommunalt finansieringsansvar
8.2 Ekspertgruppen anbefaler en finansierings- og styringsmodel, der indebærer, at staten får
det styringsmæssige ansvar for det forberedende område, mens finansieringen deles mellem
stat og kommune med en betydelig kommunal medfinansiering.
Det styringsmæssige ansvar indebærer, at staten får det overordnede økonomiske, instituti-
onelle og tilsynsmæssige ansvar for området. Dette indbefatter, at den konkrete tilskudsmo-
del og den samlede nationale prioritering af området fastlægges af Folketinget gennem ved-
tagelse af de årlige finanslove, herunder regler for tilskudsudbetaling og størrelsen på enkelte
tilskud samt godkendelse og nedlæggelse af institutioner iht. lovgivningen.
142
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0143.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Det delte finansieringsmæssige ansvar indebærer, at kommunerne refunderer deres del af
udgifterne til staten.
Denne finansieringsmodel vil gælde for den samlede aktivitet på det forberedende område.
Den delte finansiering vil gælde
både
for unge henvist og vejledt til den Forberedende Ud-
dannelse som fuldtidstilbud, herunder unge med uddannelsespålæg,
og
for unge visiteret af
jobcentret, herunder ved deltagelse på enkelt-moduler. På denne måde vil der ikke være en
forskel på finansieringen af deltagelse i den Forberedende Uddannelse for unge i hhv. ud-
dannelses- og beskæftigelsessystemet.
For at skabe parallelitet mellem styring, drift og tilsyn til erhvervsskolerne, de offentlige al-
mene gymnasier og voksenuddannelsescentrene samt sikre det lokale ansvar, anbefaler ek-
spertgruppen, at det statslige styringsansvar udmøntes som statsligt selveje, basereret på en
tilskudsmodel med aktivitets-uafhængige grundtilskud og taxametertilskud, evt. et resultat-
baseret tilskud.
Modellen kan dermed sikre sammenhæng til og er forenelig med den styringsform, der gæl-
der for mange af de institutioner, der i dag udbyder ungdomsuddannelser og visse af de for-
beredende tilbud.
8.3 Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne repræsenteres (uden flertal) i institutionernes
bestyrelser med henblik på at understøtte det kommunale myndighedsansvar, herunder ift.
overgangen mellem grundskolen og den Forberedende Uddannelse og sammenhængen til
beskæftigelsesindsatsen gennem kommunal indflydelse på tilrettelæggelse og gennemførelse
af institutionernes drift og udvikling.
8.4 Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at det lokale erhvervsliv og repræsentanter for
ungdomsuddannelserne repræsenteres i institutionernes bestyrelse.
Samlet set vil denne model indebære:
Den enstrengede model sikrer et entydigt styrings- og finansieringsansvar for det
samlede område, understøtter en samordning af indsatserne i uddannelses- og be-
skæftigelsessystemet og fjerner incitamentet til evt. uhensigtsmæssig kassetænkning.
Det entydige statslige styringsansvar og den delvise statslige finansiering understøtter
muligheden for at fastlægge fælles standarder og tilgodeser en nogenlunde ensartet
prioritering af området på tværs af landet.
Det statslige styringsansvar understøtter ekspertgruppens anbefalinger til instituti-
onsstrukturen, jf. anbefalingsområde 9.
143
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0144.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Den kommunale medfinansiering understøtter det kommunale myndighedsansvar på
området og dermed en sammenhængende indsats for de unge, jf. anbefalingsområde
8. Ligeledes fremmer det en tidlig indsats i grundskolen, særligt over for de elever, der
tidligere vurderes ikke at blive parat til en ungdomsuddannelse, og øger ansvaret i
grundskolen for de unges overgang og videre forløb efter 9. klasse.
Ydelsesniveau
Efter ekspertgruppens nedsættelse er der ved Folketingets beslutning i forbindelse med fi-
nansloven for 2017 taget stilling til og truffet beslutning om ydelsen til de unge i målgruppen,
der gennemfører et forløb på en produktionsskole. Ekspertgruppen opfatter dette således, at
spørgsmålet om ydelser er overgået til en politisk proces og dermed de facto er udgået af
kommissoriet. Ekspertgruppen har derfor ikke nærmere behandlet dette emne.
Ved ændringer i ydelsesniveauer finder ekspertgruppen det hensigtsmæssigt, at ydelsesni-
veauerne anskues på tværs af beskæftigelses- og uddannelsesindsatserne, og at ydelsesni-
veauerne fastlægges med udgangspunkt i at sikre, at valg eller fravalg af uddannelsestilbud
ikke bæres af økonomiske incitamenter.
144
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0145.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
V.V: Anbefalingsområde 9: En ny, selvstændig institutionsform
Udgangspunktet for ekspertgruppens drøftelser af institutionsstrukturen er, at den enkelte
institution skal sikres de bedste strukturelle rammevilkår for at løfte den brede uddannelses-
opgave og dermed styrke kvaliteten og effekten af uddannelse for målgruppen. Derfor skal
ekspertgruppens anbefalinger til institutionsstrukturen ses i nær sammenhæng med styrings-
og finansieringsmodellen.
9.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der fra centralt hold fastlægges en strategi for institutions-
strukturen på området, der sigter mod etablering af selvstændige institutioner/enheder for
Forberedende Uddannelse. Det skal sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser og vilkår
for uddannelsesindsatsen for de unge i Forberedende Uddannelse, herunder tilgodese mu-
lighederne for at skifte linje, opbygge læringsfællesskaber og sikre tilstrækkelig volumen og
kompetence i alle dele af tilbuddet.
Sigtet for den nye institutionsform vil følgelig være en statslig selvejende institution med ud-
budsgodkendelse og -forpligtelse til at udbyde alle dele af indholdet i den Forberedende Ud-
dannelse baseret på en enstrenget institutionslovgivning.
Hver institution skal have tilstrækkelig faglig kapacitet
og kritisk masse til at opretholde et bredt fagudbud.
Størrelsen skal samtidig give mulighed for at skabe
overskuelige læringsmiljøer for den unge og stabile re-
lationer mellem elever og medarbejdere .
Boks 7: Mindre miljøer
På mindre skoler/i mindre klasser
føler de unge sig set og oplever en
stærkere tilknytning til uddannelses-
institutionen.
KORA, EVA og SFI, Indhold, Værktøjer
og Metoder (2016)
Samtidig er det nødvendigt at tilgodese, at de eksisterende institutioner og uddannelser over
en kortere årrække kan indlejres i et nyt enstrenget institutions-setup. En institution får et
dækningsområde, og det vil afhænge af de lokale forhold, om den placeres på en eller flere
adresser. Nærhed og overskuelighed er vigtig for målgruppen og skal tilgodeses ved den kon-
krete placering af tilbuddet.
9.2 Ekspertgruppen anbefaler, at en institutionsstrategi på området baseres på følgende
principper:
At beslutninger i institutionsstrategien generelt skal tage udgangspunkt i de uddannel-
sespolitiske intentioner om en mere sammenhængende indsats af højere kvalitet for
målgruppen.
At strategien har et mål om én enstrenget institutionsform for Forberedende Uddannelse
baseret på statsligt selveje med udbudsgodkendelse og forpligtelse til alle dele af indhol-
det i Forberedende Uddannelse.
145
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0146.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
At udgangspunkt for institutionslandskabet er national uddannelsesdækning, hvor antal-
let af institutionerne skal sikre en hensigtsmæssig balance mellem fagligt bæredygtige
miljøer og geografisk spredning.
94
Af hensyn til at sikre bæredygtige miljøer, herunder tilgodese muligheden for flerår-
ligt/løbende optag på bæredygtige hold, kræver det institutioner med en vis volumen.
Dette skal afbalanceres med hensynet til nærhed og overskuelighed for målgruppen.
At strategien fastlægger en proces for institutionsdannelser, hvor kommunerne er dri-
vende kræfter – evt. ved samarbejde mellem kommuner, f.eks. via de kommunale kon-
taktråd.
At udviklingen af et nyt institutionslandskab af forberedende tilbud bygger på aktiv med-
virken fra de nuværende institutionsrepræsentanter på området, herunder ved at etable-
re midlertidige overgangsbestyrelser for dannelsen af de nye institutioner.
At strategien indtænker en aktiv involvering af aktørerne på området med henblik på at
skabe opbakning til og det bedst mulige udgangspunkt for de nye institutioners virke.
At strategien indeholder principper for de ledelsesmæssige- og bestyrelsesmæssige kom-
petencer, der understøtter den nødvendige kapacitetsopbygning, jf. anbefalingsområde
10, og som samtidig tilgodeser hensynet om kommunal repræsentation i institutionernes
bestyrelser med henblik på at understøtte det kommunale myndighedsansvar, jf. oven-
for.
Ekspertgruppen finder det helt altovervejende afgørende, at institutions-setuppet understøt-
ter, at det forberedende område statueres som et selvstændigt uddannelsesområde med
egen professionalisering centreret omkring målgruppen og med udelt dedikeret ledelses-
mæssig opmærksomhed.
9.3 Ekspertgruppen anbefaler i den praktiske implementering, at institutionerne for Forbere-
dende Uddannelse etableres ved at fusionere/integrere eksisterende aktiviteter, bygninger,
værksteder mv. fra eksisterende institutioner og hvor relevant, jf. ovenfor, trække på eksiste-
rende institutioners ledelsesmæssige og administrative kapacitet.
94
EPINION, Supplerende statistisk analyse (2016)
146
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0147.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
V.VI: Anbefalingsområde 10: Kapacitetsopbygning, opfølgning og implemente-
ring
Ekspertgruppens anbefalinger til en ambitiøs indholds- og styringsmæssig reform af det for-
beredende område fordrer strategisk udvikling på alle niveauer, herunder at der i sektoren
iværksættes tiltag til at støtte de professionelle i at dygtiggøre sig yderligere til at løfte og
hæve kvaliteten i indsatsen for målgruppen.
Afgørende for den Forberedende Uddannelses succesfulde opgaveløsning er følgelig en styr-
kelse af professionelle aktører, lærere mv., der samarbejder, specialiserer sig og løbende for-
finer teknikker, metoder og praksisser til at overvinde de unges udfordringer. Den Forbere-
dende Uddannelse skal kunne levere undervisning, der gør eleverne i stand til at gennemføre
en ungdomsuddannelse og/eller løfter dem til niveau 3 i kvalifikationsrammen samt indfrier
de progressionsmål og kompetencekrav, der følger af modulernes indhold.
Det er ekspertgruppens klare indtryk, at der mange steder gøres en meget stor indsats for at
imødekomme målgruppens behov, og at der samlet set er et stort engagement på feltet. Ek-
spertgruppens anbefalinger skal læses som en anerkendelse om at bygge videre på, systema-
tisere og professionalisere denne indsats på tværs. Det vil være mange af de samme kræfter,
der skal varetage feltet fremover, og disse kræfter bør gives bedre betingelser for at udvikle
feltet professionelt.
10.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der etableres en såvel kort- som langsigtet plan for kapaci-
tetsopbygning i den Forberedende Uddannelse, som styrker institutionernes etablering, le-
derskab og kompetence blandt undervisere mv. i tilknytning til strategien for institutionsud-
viklingen af området.
Nedenfor gennemgås forhold, der udgør centrale elementer i en stærk kapacitetsopbygning.
Det lokale lederskab
10.2 Ekspertgruppen anbefaler, at de nye insti-
tutioner understøttes i at etablere stærk pæ-
dagogisk og administrativt lederskab. Under-
visningsministeriet samt eksterne eksperter
bør bistå med kortlægning og skitse til strategi
herfor.
Den enkelte institutions ledelse skal skabe fun-
damentet for en pædagogisk praksis af høj kva-
litet ved at udvikle institutionens professionelle
kapacitet. Den skal sætte sig i spidsen for at
Boks 8: Ledelse og kultur
En ledelse, der er engageret i målgruppen og har
forståelse af, at traditionel undervisning skal
kombineres med pædagogiske metoder, frem-
hæves som havende stor betydning for kursister-
nes motivation til at lære noget og til at mestre
deres liv. Udover efteruddannelse er en fælles
pædagogisk metode, der holdes levende gennem
en løbende pædagogisk og didaktisk dialog i
lærergruppen af afgørende betydning. En kultur
med kollegial sparring og stærkt samarbejde i
lærerteam er et afgørende virkemiddel.
Kilde: Deloitte, EPINION, PLUSS Kombineret
kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og pro-
duktionsskoleforløb (2016)
147
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0148.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
udvikle en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både medarbejdere og ele-
ver samt involvere sig og deltage i udviklingen og evalueringen af undervisningens indhold og
metoder.
95
I arbejdet med at styrke elevernes udbytte skal ledelsen:
udvikle strategier for medarbejdernes samlede kompetenceudvikling med inddragelse af
eksterne eksperter i dialogen om eksisterende undervisningspraksis og muligheden for
forbedringer.
sikre fagligt dygtige pædagogiske medarbejdere og understøtte kompetenceudviklingen.
sikre dygtige fagfaglige medarbejdere og understøtte, at de kan følge med i udviklingen
indenfor fagene.
skabe rum for samarbejde og videndeling, som bringer alle ressourcer i og omkring insti-
tutionen i spil.
skabe rammer for undervisernes systematiske opfølgning på elevernes progression.
forbinde de lovbestemte formål med hverdagens praksis og prioriteringer både systema-
tisk og meningsfuldt.
Endvidere skal den enkelte institution understøttes i at indgå i forpligtende samarbejder med
grundskolen og udskolingen, erhvervsskolerne og gymnasierne, de lokale virksomheder samt
kommunale myndigheder.
Undervisningskompetence og yderligere professionalisering
Ekspertgruppens anbefalinger om den Forberedende Uddannelse inden for rammerne af et
nyt, enstrenget institutionelt setup udgør grundlaget for en konsolidering og styrkelse af det
forberedende område som et samlet professionelt felt, herunder et samlet felt for viden og
forskning om pædagogisk og didaktisk praksis. Forskning peger på, at især praksisnær kom-
petenceudvikling er effektiv, når det handler om at forbedre undervisningspraksis til fordel
for elevernes læring.
96
10.3 Ekspertgruppen anbefaler, at der med en kombination af tværgående og lokal kompe-
tenceudvikling arbejdes på at styrke den faglige kultur, hvor viden og praksis udvikles gen-
nem vedvarende praksisnær feedback, f.eks. ved mentorordninger, supervision, praksisnær
rådgivning og inddragelse af forskning.
95
Anbefalingerne baserer sig bl.a. på systematisk forskningskortlægning fra 10 års nationale og internationale undersøgelser
om pædagogisk ledelse. Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Profes-
sionshøjskolen og VIA University College, Forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse (2014)
.
96
Bruce Joyce & Beverley Showers, Designing Training and Peer Coaching: Our needs for learning (2002)
148
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0149.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Medarbejderne skal sikres den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til at skabe
en praksis med en stærkere flerfacetteret professionsidentitet og udvikling centreret om di-
daktiske og pædagogiske virkemidler i forhold til målgruppen – i tillæg til deres evt. fag-
professionelle identiteter indenfor f.eks. håndværk og andre fag. Professionsidentiteten og
den fælles faglige kultur skal primært etableres gennem institutionernes daglige arbejde og
understøttes af fælles uddannelsesinitiativer, som løbende udvikler det faglige indhold og de
faglige metoder til håndtering af målgruppens udfordringer. Den fælles professionsidentitet
skal udvikles parallelt med en fortsat styrkelse af de fagfaglige identiteter og kundskaber.
Hver institution skal basere sit virke på et fælles pædagogisk, didaktisk grundlag, så eleverne
møder en tryg og fælles læringskultur i hele organisationen. Læringskulturen skal være ken-
detegnet ved klare mål og visioner, der giver medarbejderne en strategisk retning, og høje
faglige forventninger til eleverne. Det fælles grundlag skal give klare pejlemærker for, hvad
der kendetegner den ønskede adfærd.
Det bemærkes derudover, at det vil være nødvendigt at indhente specialiserede kompeten-
cer i forhold til f.eks. ordblindeundervisning. Ordblindeundervisningen varetages i dag udover
VUC af en række eksterne parter, f.eks. sprogcentre og folkeoplysningsforbund på baggrund
af en driftsoverenskomst med et VUC. I den Forberedende Uddannelse er det centralt, at
undervisningen foregår som en integrereret del af den unges forløb og i samme miljø, hvor-
for undervisningen skal foregå på institutionen. Den enkelte institution må følgelig overveje, i
hvilken grad denne kompetence skal sikres in-house, og i hvilken grad den kan hentes ind via
f.eks. tilkøb eller driftsoverenskomster, men undervisningen foregår på institutionen.
Opfølgning på effekt og kvalitet
10.4 Ekspertgruppen anbefaler, at den nationale opfølgning på effekt og kvalitet på området
skal bygge på institutionernes frihed til at arbejde lokalt med kapacitetsopbygningen, men
skal samtidig tilbyde en systematik for arbejdet, der samtidig gør det muligt at følge op på,
om den lokale indsats virker. Fastlæggelsen af mål og opfølgningen herpå skal dermed både
kunne understøtte den lokale indsats og opfylde et centralt ønske om kvalitetssikring.
Til at understøtte institutionernes eget kvalitetsarbejde og med henblik på at følge udviklin-
gen er det centralt, at kvalitetsmålene for indsatsen er målbare og i videst muligt omfang kan
understøttes af data.
I overensstemmelse med intentionerne bag de øvrige anbefalinger på området skal disse mål
som minimum fokusere på:
de unges faglige og personlige progression
deres trivsel
deres fremmøde
149
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0150.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
deres overgang til ungdomsuddannelse og beskæftigelse
Det er vigtigt for institutionernes eget kvalitetsarbejde og opfølgning, at målene formuleres
på en måde, så de er relevante, meningsfulde og operative på institutionsniveau, og at insti-
tutionerne sikres datagrundlag for egen monitorering af effekter og løbende justering af ind-
satserne.
På nationalt niveau skal kvalitetsmålene anvendes til at give pejlinger på kvaliteten og effek-
ten af uddannelsesindsatsen samlet set og på de enkelte institutioner. Kvalitetsmålene kan
synliggøre, hvor det lykkes særligt godt, og hvor der er behov for forbedringer, og kan på den
baggrund anvendes som grundlag for dialog med institutionerne og til at indhente og udbre-
de gode erfaringer.
Idet der med ekspertgruppens samlede sæt af anbefalinger er tale om omfattende ændringer
af hele det forberedende område, finder ekspertgruppen det desuden centralt, at en reform
af området evalueres på nationalt niveau fem til syv år efter dens ikrafttræden.
10.5 Ekspertgruppen anbefaler, at der iværksættes et strategisk forskningsprogram på områ-
det som bl.a. skal tilvejebringe viden om kvalitet og effekt af de iværksatte ændringer og
danne et evidensbaseret grundlag for justeringer samt en stabil udvikling i sektoren.
Rammer og styring på centralt niveau
Ekspertgruppens samlede anbefalinger har som altovervejende mål at samle hele feltet og
skabe sammenhæng i indsatsen for de unge.
Ekspertgruppen har i bl.a. peget på behovet for kommunal og lokal koordinering og samord-
ninger på uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet, jf. anbefalingsområde 3. I den
sammenhæng finder ekspertgruppen det centralt at gøre opmærksom på, at behovet for
lokal koordinering også beror på, at de centrale rammer og lovgivning med betydning for
målgruppen i udbredt grad bygger på en sektor- og ressortopdelt myndighedskompetence på
centralt niveau. Dette afspejler sig bl.a. i, at der for samme målgruppe er flere måder at blive
vurderet uddannelsesparat, få en uddannelsesplan mv. En større grad af sammenhæng i lov-
komplekser på tværs af ressortspecifikke myndighedsområder ville således være befordrende
for mulighederne for at skabe og sikre større sammenhæng i indsatsen for målgruppen.
Hvad angår den uddannelsesmæssige del af indsatsen, finder ekspertgruppen det centralt, at
det forberedende område konstitueres som et selvstændigt, samlet uddannelsespolitisk og
vidensmæssigt felt. På det centrale styringsmæssige niveau handler dette om i Under-
visningsministeriet at sikre:
150
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0151.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
en bedre koordineret ekspertise og videnopbygning om det samlede felt, herunder som
grundlag for bestillinger af undersøgelser, evalueringer mv.
at myndighedsudøvelsen og tilsynet tager afsæt i det forberedende område som et sam-
let og sammenhængende felt
en enkel administrativ forankring af dialogen med sektoren, som bygger på en sammen-
hængende og koordineret ekspertise og tilgang for det samlede felt
10.6 Ekspertgruppen anbefaler en forenkling af rådsstrukturen på ungdomsuddannelsesom-
rådet, som i dag består af Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejled-
ning, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Rådet for Ung-
domsuddannelser (RUU). Den forenklede rådsstruktur skal medvirke til entydig og sammen-
hængende rådgivning af undervisningsministeren på tværs af uddannelsesområder og sikre
politisk og administrativ opmærksomhed på målgruppen for de forberedende tilbud.
Implementering
Implementering af ekspertgruppens anbefalinger vil kræve vidtgående forandringer på det
forberedende område på både centralt, kommunalt og institutionelt niveau. Det er ekspert-
gruppens klare vurdering, at selve implementeringen af ekspertgruppens anbefalinger er helt
afgørende for, om de unge får den gavn af det nye system, som de i den grad har behov for.
Ekspertgruppen ønsker derfor at fremhæve, at implementeringsarbejdet udgør en
betydelig
del af arbejdet og bør prioriteres højt.
10.7.1 Ekspertgruppen anbefaler, at der udarbejdes en ambitiøs implementeringsstrategi,
der inddrager og tager højde for eksisterende
Boks 9: Whole-system reform
god praksis, og som samtidig sikrer, at anbefa-
The latter is about improving every classroom,
lingerne skaber den nødvendige forandring i
every school, and every district in the state,
province, or country, not just some schools.
praksis for de unge i målgruppen.
Hvis eleverne reelt set skal have gavn af ek-
spertgruppens anbefalinger, skal forandringerne
implementeres fuldt ud. Implementering forstås
Fullan & Levin (2009)
i den smalle betydning som konkret gennemfø-
relse af de politiske beslutninger, ny lovgivning mv., der måtte træffes på baggrund af eksper-
ternes anbefalinger. Men implementering forstås også i den brede betydning som en længe-
revarende proces, der først slutter, når forandringerne sidder på rygraden af de medarbejde-
re, der skal udføre det nye initiativ lokalt.
97
97
The moral and political purpose of whole-
system reform is ensuring that everyone will
be affected for the better, starting on day one
of implementing the strategy.
Undervisningsministeriet, Implementeringsguiden (2016)
151
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0152.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Specifikt for evidensbaserede uddannelsesprogrammer peger amerikansk forskning på sam-
menhænge mellem implementeringsvanske-
Boks 10: Kun 10 pct. reformimplementering
ligheder og færre positive effekter for elevers
Internationale undersøgelser viser, at centralt
læringsudbytte. Samme forskning viser, at im-
besluttede reformer inden for undervisningsom-
rådet oftest ikke bliver implementeret korrekt,
plementering kan styrkes med tilstrækkelige
således at de anvendes som en del af den daglige
økonomiske ressourcer, effektiv ledelse og
lokale praksis. En af de mest omfattende ameri-
planlægning samt etablering af evaluerings- og
kanske undersøgelser viser, at det er under 10
pct. af skolerne, der har implementeret foran-
opfølgningssystemer i forhold til uddannelses-
dringerne fra en række større reformer i deres
programmernes effekt og kvalitet.
98
daglige virke efter en implementeringsperiode på
4-5 år.
Ekspertgruppen har med udgangspunkt i nati-
Kilde: Fixsen m.fl. Implementation of EBPs (2011)
onal og international implementeringsforsk-
ning
99
opstillet en række principper, som skal sikre, at implementeringen prioriteres og fore-
går i tråd med forskningsmæssig viden om, hvad der virker i praksis. Implementeringsprincip-
perne bygger bl.a. på Fullans & Lewins teori om Whole-System Reform, som handler om, at
hele uddannelsessystemet fra centrale til lokale aktører skal bidrage til at alle bliver påvirket
positivt af forandringerne.
I tillæg til implementeringsprincipperne findes i Bilag 9 en række konkrete implementerings-
greb, som kan tages i anvendelse i udarbejdelsen af en ambitiøs implementeringsstrategi.
10.7.2 Ekspertgruppen anbefaler overordnet, at implementeringen af de omfattende foran-
dringer tager udgangspunkt i følgende principper:
Implementeringsprocessen skal være helhedsorienteret og skal anskues både oppe-
og nedefra. Det er ekspertgruppens vurdering, at det er i samspillet mellem central
styring og lokalt initiativ og udvikling, at anbefalingerne kan finde rodfæste og skabe
de ønskede forandringer i praksis.
Implementeringsstrategien skal fokusere på et lille antal af ambitiøse mål, og skal
herunder sætte specifikke, målbare og løbende mål i samarbejde med hver enkelt
kommune og Forberedende Uddannelsesinstitutioner.
100
Implementeringen skal foregå som en vekselvirkning mellem kompetenceudvikling og
opfølgning, bl.a. med udgangspunkt i best practice eksempler fra sektoren.
101
98
99
Durlak et al. (2011)
KORA har for ekspertgruppen i rapporten ”kompetencer og implementering i forberedende tilbud” gennemført et omfat-
tende litteraturstudie og herunder etableret overblik over både national og international implementeringsforskning.
100
Fullan & Levin (2009)
101
Fullan & Levin (2009)
152
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0153.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Alle niveauer i implementeringskæden skal bidrage til den samlede proces ved at hol-
de fokus på formålet med forandringerne; at de unge skal hjælpes til et bedre og me-
re sammenhængende forløb.
Alle niveauer i implementeringskæden skal anerkende, at implementeringsprocesser
er komplekse og stiller krav om intraorganisatorisk samarbejde og koordination.
102
10.7.3 Ekspertgruppen anbefaler herunder følgende principper på a) institutionelt niveau og
b) centralt niveau, som skal medvirke til en effektiv og succesfuld implementering af ekspert-
gruppens anbefalinger:
a) Principper vedr. institutionel implementering
Implementeringsaktiviteterne skal understøtte en lokal organisering, institutionelt
samarbejde, feedbackpraksis og selvevaluering i uddannelsesinstitutionerne, jf. også
ovennævnte anbefalinger om kompetenceudvikling.
103
Implementeringen af de nye forberedende uddannelsesinstitutioner skal tage ud-
gangspunkt i den bestående bygningsmasse og skal sikre, at institutionen lever op til
de unges behov om lokal geografisk tilgængelighed. Implementeringsstrategien skal
være gearet til at håndtere udfordringer relateret til den bygningsmæssige infrastruk-
tur på området.
Implementeringsprocesserne skal anvendes aktivt til via den nye Forberedende Ud-
dannelse at skabe en fælles kultur på det forberedende område.
Implementeringen skal medvirke til udvikling af en fælles profession på området (jf.
kap V), således at alle lærere på området arbejder mod samme mål.
104
b) Principper vedr. implementering på centralt niveau
Ledende aktører og lokale ledelser (herunder bestyrelser) skal
løbende understøtte
implementeringens aktiviteter, processer og opgaver med udgangspunkt i de konkre-
te implementeringsudfordringer- og behov.
105
Ledende aktører samt lokale ledelser
(herunder bestyrelser) skal inspirere, guide og
skabe retning for processen, samt foretage de nødvendige prioriteringer i forhold til
udvælgelse, træning og kompetenceudvikling af relevante medarbejdergrupper.
106
Finansiering.
Der skal afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til implementeringen af
de besluttede forandringer.
107
Finansieringen skal anvendes som led i implemente-
ringsstrategien. Det vil sige, at finansieringen ikke skal afsættes til individuelle, spred-
102
103
Nielsen (2011)
Broadfoot (2007)
104
Fullan & Levin (2009)
105
Fixsen (2005)
106
Fixsen (2005), Fullan & Levin (2009)
107
Durlak et al. (2011)
153
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0154.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
te ad hoc-aktiviteter, men at midlerne skal anvendes i relation til de klare overordne-
de mål og konkrete implementeringsgreb, så de understøtter en udvikling på hele
området.
108
Lovgivning.
Ny lovgivning skal implementeres fuldt ud og ensartet over hele landet.
Der skal centralt følges op på implementeringen af lovgivning.
Opfølgning og følgeforskning.
Implementeringen skal følges tæt via etablering af eva-
luerings- og opfølgningssystemer i forhold til effekt og kvalitet, jf. ovenstående afsnit
om opfølgning på effekt og kvalitet.
109
10.7.4 Ekspertgruppen anbefaler, at arbejdet med en implementeringsstrategi tænkes ind fra
starten, også i forhold til at sikre tilstrækkeligt med ressourcer, så implementeringen af for-
andringerne i samarbejde med sektoren får de bedst mulige vilkår.
108
109
Fullan & Levin (2009)
Durlak et al. (2011:421)
154
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Litteraturliste
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
AE; DI, Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse, 2013
Arnbak, Elisabeth; Elbro, Carsten, Læsning, læsekurser og uddannelse, 1999
Joyce, Bruce; Showers, Beverley, Designing Training and Peer Coaching: Our needs for
learning, VA, USA, ASCD, 2002
Card, David; Kluve, Jochen ; Weber, Andrea, Active Labour Market Policy Evaluations: A
Meta-Analysis, Economic Journal, Royal Economic Society, vol. 120(548), pages F452-
F477, 2010
CEFU, Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde, 2016
Cowen, Georgina; Burgess, Marianne, Key Stage 4 Engagement Programme Evaluation,
York Consulting, 2009
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Litteraturstudie om intensive læringsfor-
løb, 2015
DEA, Forlist men ikke fortabt, 2016
Deloitte, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb,
2016
Durlak, Joseph A.e.a., The Impact of Enhancing Students' Social and Emotional Learning:
A Meta-Analysis of School-Based Universal Interventions, Society for Research in Child
Development, 2011
EPINION, Erfaringsopsamling om intensive læringsforløb, 2016
EPINION, Evaluering af MKF, 2016
EPINION, Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges uddannelsesforløb,
Forældreundersøgelse, 2016
EPINION, Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges uddannelsesforløb,
Supplerende statistisk analyse, 2016
EPINION, Styrings- og incitamentsanalyse i forbindelse med de unges uddannelsesforløb,
Ungeundersøgelse, 2016
Fixsen, Dean, Implementation Research: a Synthesis of the Literature, University of South
Florida, Tampa, 2005
Fixsen, Dean et. al., Implementation of EBPs, 2011
Fredriksson, Peter; Öckert, Björn; Oosterbeek, Hessel, Long-Term Effects of Class Size,
Quarterly Journal of Economics, 2013
Fullan, Michael; Levin, Ben, The Fundamentals of Whole-System Reform, A Case Study
From Canada, 2009
EVA, De unge i målgruppen for de forberedende tilbud, 2016
155
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Hanushek, Eric A.; Wößmann, Ludger, Does Educational Tracking Affect Performance and
Inequality? Differences-in-DifferencesEvidence across Countries The Economic Journal,
Vol. 116, No. 510, 2006
Industriens Fond, DI, Nye spor til teknik, 2016
Kahne, Joseph E.e.a., Small High Schools on a Larger Scale: The Impact of School Con-
versions in Chicago, Educational Evaluation and Policy Analysis, 30:3, 2008
Kahne, Joseph E.e.a., Small high schools on a larger scale: The first three years of the Chi-
cago High School Redesign Initiative, Consortium on Chicago school research at the Uni-
versity of Chicago, 2006
Kemple, James; Willner, Cynthia, Career Academies: Long-term impacts on labor market
out-comes, educational attainment, and transitions to adulthood, New York: MDRC,
2008
Kerr, Pekkala; Pekkarinen, Tuomas; Uusitalo, Roope, School Tracking and Development
of Cognitive Skills Journal of Labor Economics, 2013, vol. 31, no. 3, 2013
KORA, Bedre veje til ungdomsuddannelse, Kompetencer og implementering i forbere-
dende tilbud, 2016
KORA, Bedre veje til ungdomsuddannelse, Kontekst og erhvervsliv, 2016
KORA, EVA og SFI, Bedre veje til ungdomsuddannelse, Indhold, værktøj og metoder, 2016
Lazowski, Rory A. & Hulleman, Chris S., Motivation Interventions in Educations: A Meta-
Analytic Review, Review of Educational Research, vol. 86, no. 2, 2016
Löfgren, Carl, Implementeringsforskning – en kundskabsöversikt, 2012
Nielsen, Vibeke, Implementeringsteori: Implementeringsperspektiver og frontlinjemed-
arbejderadfærd, 2011
PISA 2015, DST, KORA, Aarhus Universitet, SFI, Danske unge i en international sammen-
ligning, 2016
PISA etnisk 2012, Aarhus Universitet, SFI, KORA, PISA 2012 med fokus på unge med inva-
ndrerbaggrund, 2014
QVARTZ, Unges uddannelsesforløb - Styrings- og incitamentsanalyse, Ledelsesresume og
tilhørende bilag, 2016
Rambøll, Analyse af erhvervsgrunduddannelsen (egu), 2016
Rambøll, TAMU-effekten. En rapport om job- og uddannelseseffekter & samfundsøko-
nomiske gevinster”, 2016
Rambøll, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen
og VIA University College, Forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse, 2014
Sekretariatet for ekspertgruppen, Deskriptive analyser af de unges brug af forberedende
tilbud (2016)
SFI, Forberedende tilbud og overgang til ungdomsuddannelse, 2015
SFI, Talblindhed, en forskningsoversigt, 2013
Statsrevisorernes beretning nr. 10, Beretning om indsatsen for 95-procents-
målsætningen på ungdomsuddannelserne, 2011
156
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
-
-
-
-
VIA University College, Forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse, 2014
What Works Clearinghouse a, Check and Connect, Intervention report, U.S Department
of Education, 2015
What Works Clearinghouse b, Career Academies, U.S Department of Education, 2015
Wilson, Sandra, Dropout Prevention and Intervention Programs: Effects on School Com-
pletion and Dropout among School-aged Children and Youth, Campbell Systematic Re-
view, 2011
Hjemmesider:
www.uvm.dk
www.uddannelsesstatistik.dk
157
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag
158
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0159.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 1. Referencegruppe
Interessenterne på området er inddraget via en referencegruppe, der undervejs har givet
input til ekspertgruppen og deltaget i temadrøftelser. Referencegruppen har på den måde
bidraget til at kvalificere ekspertgruppens overvejelser og anbefalinger.
Følgende organisationer har deltaget i referencegruppen:
Akademikerne
Børne- og Kulturchef Foreningen
Daghøjskoleforeningen
Danmarks Lærerforening
Danmarks Vejlederforening
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Danske Erhvervsskoler
Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS)
Danske Gymnasier
Danske Handicaporganisationer
Danske Landbrugsskoler
Danske Regioner
Danske SOSU-skoler
Danske Universiteter
Efterskoleforeningen
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Foreningen af Frie Fagskoler
Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
Handelsskolernes Lærerforening
Hovedorganisationen FTF
Kommunernes Landsforening (KL)
Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark
Landsorganisationen (LO)
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Lederforeningen for VUC
Rådet for UngdomsUddannelser
Uddannelsesforbundet
Ungdomsringen
Ungdomsskoleforeningen
UU Danmark
159
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0160.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 2. Hovedresultater fra ekspertgruppens analyser
Ekspertgruppen har gennemført analyser af det forberedende område som samlet gen-
standsfelt. Der er tale om et holdbart data- og analysegrundlag, der bl.a. omfatter en kort-
lægning af de unges uddannelsesadfærd (f.eks. overgang til ungdomsuddannelse, brug af
forberedende tilbud, frafald og omvalg mv.) samt kvantitative og kvalitative analyser af de
nuværende uddannelsestilbud og (incitaments-)strukturer på området.
Analysearbejdet er struktureret efter kommissoriets tredeling. I dette bilag præsenteres ana-
lysernes hovedfund i de tre analysespor.
Spor 1:
Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Deskriptiv analyse gennemført af sekretariatet for ekspertgruppen
16 pct. af
alle
unge – svarende til ca. 10.000 unge pr. årgang – er hverken i gang med en
ungdomsuddannelse eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de fylder 23 år.
75 pct. af den gruppe unge (som hverken har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang hermed som
23-årige) er enten ledige, uden for arbejdsstyrken eller er fortsat i gang med et forberedende tilbud.
En ud af fem unge påbegynder et eller flere forberedende tilbud på et tidspunkt. Dette svarer til ca. 13.000
unge pr. årgang.
Kun 27 pct. af
brugerne
af de forberedende tilbud har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 23 år. Til
sammenligning har 76 pct. af alle unge gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 23 år.
Brugerne af forberedende tilbud er generelt mere ressourcesvage end andre unge og har f.eks. lavere
folkeskolekarakterer – hvis nogen karakterer overhovedet – lavere socioøkonomisk baggrund mv.
Der er ikke noget entydigt mønster i brugen af de forberedende tilbud. Tværtimod indgår de forberedende
tilbud i op til 200 forskellige kombinationer i de unges forløb.
Nogle unge bruger mange forberedende tilbud. Omkring to pct. af
brugerne
af de forberedende tilbud –
svarende til flere end 300 unge pr. årgang – har brugt fire eller flere tilbud. Det er særligt produktionsskole,
almen voksenuddannelse (avu) og forberedende voksenundervisning (FVU), som de unge bruger.
Unge, der bruger forberedende tilbud på et tidspunkt i deres forløb, starter lige så ofte på et forberedende
tilbud lige efter grundskolen, som de starter på en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen.
Hver femte af de 18-23-årige i de forberedende tilbud modtager ydelser i regi af beskæftigelsesindsatsen.
Dette svarer til omkring 300-400 unge per årgang i det forberedende system. Unge kontantshjælpsmodtagere
bruger især produktionsskole, avu og FVU som en del af deres beskæftigelsesindsats.
For den gruppe af unge, som starter sent på en ungdomsuddanelse, ser det ud til, at brug af forberedende tilbud
kan øge sandsynligheden for at gennemføre eller være i gang med en ungdomsuddannelse som 23-årig. Der
ses derudover en lille tendens til, at antallet af måneder i beskæftigelse øger sandsynligheden for at gennemføre
en ungdomsuddannelse.
160
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0161.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Spor 2:
Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse
Analyser gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning (KORA) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)
Delrapport 1: Målgruppen for de forberedende tilbud
Analysen viser, at målgruppen for de forberedende tilbud er en sammensat gruppe, som er præget af individuelle
og komplekse problemstillinger.
De unge i målgruppen har et udbredt ønske om at få en ungdomsuddannelse og en varig tilknytning til arbejds-
markedet.
Der er identificeret tre tilgange til uddannelse og uddannelsesvalg (tilgangene går på tværs af forløb og er foran-
derlige):
1) De uddannelsesmotiverede unge – som mangler en vej
2) De uddannelsespressede unge – som oplever uddannelse som et ydre pres
3) De uafklarede unge – som mangler et formål med uddannelse
Barrierer for uddannelse og beskæftigelse knytter sig til tre forskellige områder i de unges liv: 1) skolegang og
uddannelse, 2) de unges familie og livssituation og 3) systemet omkring de unge.
De unges behov knytter sig dels til nogle individuelle faktorer og dels til nogle mere strukturelt betingede forhold,
som det vil være nødvendigt at håndtere:
-
En meningsfuld uddannelsesplan, som løbende justeres
-
Fleksible tilbud, der kan møde de unge, hvor de er
-
Fokus på at skabe uddannelsestillid hos de unge
-
Inkluderende læringsmiljøer, hvor de unge føler sig godt tilpas
-
Adgang til uddannelse og praktik
Delrapport 2: Indhold, værktøjer og metoder
De unge i målgruppen har behov for en indsats, der går på flere ben.
Kombinationen af følgende indsatser på forskellige niveauer er virkningsfuld i forhold til at få unge videre i ung-
domsuddannelse eller beskæftigelse:
-
Individuelle støttefunktioner målrettet den unges individuelle behov, f.eks. mentorer (personlig og social
støtte) og tutorer (faglig støtte og opbygning af motivation for læring).
-
Indsatser målrettet rammerne for læring, herunder lav ung/lærerratio, små holdstørrelser, fleksibilitet i til-
buddet, ledelsesmæssig opbakning og økonomiske incitamenter.
-
Indsatser rettet imod læringsmiljøet, f.eks. varieret, erhvervsrettet og differentieret undervisning, som mål-
retter sig den enkelte unges behov og er baseret på et ressourcesyn, trygge rammer og gode sociale relati-
oner mellem lærerne og de unge.
-
Tætte samarbejdsrelationer, f.eks. imellem den unges familie, UU, jobcentre, mentorer og skoler samt part-
nerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og mellem uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder.
Overgangen mellem to forskellige uddannelser kan være en stressende oplevelse for unge. Særligt kan meget
sårbare unge have svært ved at håndtere denne overgang.
Den gode undervisning er særligt vigtig for målgruppen, da de er mindre robuste end såkaldte normale unge, og
vil have større frafaldstendens ved mindre god undervisning. Den gode undervisning tager højde for den enkelte
unges sociale og faglige forudsætninger og baseres på tydelige læringsmål og feed back. Undervisningen skal
være relevant for den unge, der klart skal kunne se formålet, og skal foregå i et trygt læringsmiljø med vægt på
succesoplevelser. Undervisningen skal gerne relatere sig til de unges øvrige liv.
Særligt i forberedende tilbud kan et ressourcesyn på de unge være gavnligt, f.eks. ved at tydeliggøre, hvad den
unge er god til, hvornår den unge har udviklet sig og ved at hjælpe den unge til at kunne se og samle på egne
succesoplevelser.
I forberedende tilbud med gode resultater findes et stærkt ledelses- og underviserfokus på at skabe trygge læ-
ringsmiljøer, som er kendetegnet ved stærke fællesskaber og tætte personlige relationer til underviserne. Ek-
sempelvis gøres brug af små læringsmiljøer med tæt lærerkontakt, enten ved at få unge tilknyttet den enkelte læ-
rer eller ved at bruge af tolærerordninger.
161
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0162.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Delrapport 3: Kompetencer og implementering i forberedende tilbud
Analysen peger på kompetencebehov hos ledere og undervisere i forberedende tilbud med fokus på:
-
Pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling hos underviserne
-
Kompetenceudvikling i teamsamarbejde hos underviserne
-
Kompetenceudvikling i pædagogisk ledelse og systematisk opfølgning hos lederne
Der er i institutioner for forberedende tilbud behov for kompetenceudvikling i generering og anvendelse af data
om effekter og kvalitet i undervisning og uddannelser. P.t. er udfordringerne bl.a. begrænset organisatorisk ka-
pacitet, begrænset anvendelse af målingsmetoder og begrænset fortrolighed med systematisk databrug.
Effektiv implementering i forberedende tilbud skal bero på et dobbelt perspektiv: et institutionsspecifikt og et
tvær-institutionelt perspektiv. Implementering af nye tiltag skal både have fokus på at skabe kapacitet til foran-
dring i den enkelte institution og i de tvær-institutionelle samarbejder omkring forberedende tilbud.
Analysen peger på, at implementering kan understøttes med vedholdende ledelsesopbakning, medarbejderin-
volvering og kompetenceudvikling i institutionerne.
Delrapport 4: Kontekst og erhvervsliv
Redskaber og effekter:
Stærke indikationer for, at
virksomhedsrettede indsatser
har en positiv effekt på de unges beskæftigelseschan-
cer.
Der findes indikationer for, at
brobygningsforløb
har en positiv effekt på de unges sandsynlighed for at påbegyn-
de en uddannelse. Dokumentationen er kun fra et enkelt studie, men dette studie er af meget høj kvalitet.
Der er samlet set indikationer for, at
mentorstøtte
til unge har en positiv effekt på de unges uddannelses- og be-
skæftigelsessituation, samt at
psykologisk støtte
har en positiv effekt på fastholdelse af en ungdomsuddannelse
og trivsel.
Der er modstridende resultater vedrørende
uddannelsesaktivering.
Der er ikke foretaget egentlige effektstudier af
uddannelsesvejledning,
som fokuserer snævert på uddannelse.
Der findes indikationer for, at
nytteindsats
har en stærk effekt på de mest ressourcestærke unges overgang til
beskæftigelse og uddannelse.
En overvægt af de fundne studier viser, at
økonomiske incitamenter
kan have en positiv effekt på de lediges ud-
dannelses- og beskæftigelsessituation. Dog er effekten ofte kortvarig.
Konkrete tilbud i kommunen:
De fleste tilbud er sammensat af to eller flere redskaber, der enten benyttes serielt eller parallelt
Da integrationsområdet meget ofte hører under arbejdsmarkedsforvaltningerne i kommunerne, er sondringen
mellem disse områder ikke altid meningsfuld i forhold til indsatsen. Dog er der et lille antal tilbud, der retter sig
eksklusivt mod unge af anden etnisk herkomst end dansk.
Mange tilbud, der omfatter en tværgående indsats, har en delt forankring mellem jobcentret og socialforvaltnin-
gen.
Der kan være en oplevelse af afhængighed af ekstern finansiering til udviklingsprojekter på medarbejderniveau i
kommunerne. Det kan observeres, at mange projekter afvikles, når en evt. ekstern finansiering ophører.
Virksomhedernes rolle i indsatsen:
Der er stor velvillighed fra virksomhedernes side til at indgå i indsatsen for de unge. Virksomhederne efterspør-
ger dog fortsat bistand til det administrative arbejde og en forenklet adgang til kommunerne.
Der er foruden deres reelle interesse i at yde en social indsats gevinster at hente for virksomhederne i indsatsen
i form af branding, rekrutteringskanaler og udvikling af deres HR-kompetencer. Sidstnævnte er ikke i samme
grad som de øvrige synliggjort, hvorfor der kan ligge et potentiale i synliggørelse af den overfor virksomhederne.
162
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0163.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Nogle virksomheder indtager en meget proaktiv rolle i indsatsen ved at sammensætte deres egne tilbud til de
unge.
Der kan være store gevinster ved at tilbyde en virksomhedsrettet indsats for de 15-17-årige. Det være sig både i
form af afklaring for den unge og ved at kunne skride tidligt ind over for misbrug mv.
Organisering af indsatsen:
Der er forskellige modeller for organisering, men hovedparten af indsatsen har traditionelt ligget i regi af kommu-
nernes arbejdsmarkedsforvaltninger. Mange kommuner har oprettet ungeenheder, der samler indsatsen (UU og
jobcenter).
Der kan med fordel tænkes i et øget samarbejde på tværs af områder og aktører.
Spor 3: Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med de unges uddannelsesforløb
Analyserne under spor 3 er gennemført af konsulenthuset QVARTZ med Epinion som underleverandør.
Analysen peger på, at udfordringerne på området i høj grad udspringer af en manglende helhedstænkning på
tværs af hele området med udgangspunkt i de unge, herunder det lokale samarbejde om overgange, incita-
menterne i finansieringsstrukturen samt de unges incitamenter og støtte.
Det er centralt, at de forskellige relevante kommunale enheder arbejder tæt sammen om de unges forløb og
sikrer, at der sker tilstrækkelig overlevering af den unge mellem aktørerne. Dette skal bl.a. understøtte, at der
undgås perioder med inaktivitet, periodevis eller permanent bortfald af nødvendig støtte samt manglende pro-
gression i den unges forløb.
Der er i dag en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur i, at kommunerne har væsentlige udgiftsforskelle til for-
skellige forberedende tilbud som følge af, at nogle tilbud er statsligt finansieret, mens andre er kommunalt fi-
nansieret. Det bevirker, at økonomi og kassetænkning i nogen grad fortrænger, at de unges uddannelsesfor-
løb styres af faglige hensyn til de unges behov.
Den nuværende struktur giver ikke i optimal grad et incitament til at satse på investeringer i tidlige indsatser
for at undgå samfundsmæssige omkostninger senere. Dette vil kunne løses med en mere ensartet finansie-
ringsstuktur.
Der er variation i de unges økonomiske incitamenter og støttemuligheder (f.eks. bostøtte, mentor, ydelser
mv.), alt efter hvor i systemet de befinder sig, og hvor gamle de er.
I analysen opstilles en række
pejlemærker til forbedringer på området,
herunder bl.a.:
-
Øget brug af fælles sagsbehandling med udgangspunkt i den unge (eks. fælles struktur mellem UU og job-
center, faste og enkle procedurer for udveksling af elever mellem institutioner samt sikring af en stærk koordi-
nerende struktur mellem uddannelsesinstitutionerne og relevante kommunale aktører).
Gode data og deling af relevant viden mellem aktører,
dels i
samarbejdet omkring overlevering af unge mel-
lem både kommunale aktører og uddannelsesinstitutioner,
dels
i forhold til at understøtte ledelser og vejledere
med relevant ledelsesinformation.
Overgangen fra grundskolen styrkes gennem tidligere indsatser for unge med særlige behov (7.-9. klasse), og
adgangen til forberedende tilbud ensrettes.
Højere grad af ensretning af ydelser på tværs af tilbud.
Finansieringsvilkår ensrettes på tværs af de forberedende tilbud og på tværs af alder.
De forberedende tilbud skal give mulighed for lavere niveauer for bogligt svage unge.
Samtidig skal der blive bedre muligheder for opnåelse af formelle krav til en ungdomsuddannelse.
Øget synlighed og systematik i den løbende opfølgning med forberedende uddannelser.
Kommunale aktører og uddannelser skal understøtte enkelthed for praktikvirksomheder.
-
-
-
-
-
-
-
-
163
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 3. Indsatser for målgruppen i UU og jobcentre
Dette bilag uddyber de nuværende indsatser for målgruppen for de forberedende tilbud i
hhv. Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentrene. Bilaget er udarbejdet af ekspert-
gruppens arbejdsgruppe.
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
Ungdommens Uddannelsesvejledning har til opgave at vejlede unge under 25 år om valg af
uddannelse og erhverv. Vejledningen gives i henhold til Lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Af formålsbestemmelsen fremgår det
blandt andet, at vejledningen blandt andet skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddan-
nelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte
uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte. UU vejleder både elever i grund-
skolen og elever, der har forladt grundskolen, hvis de ikke er i uddannelse eller beskæftigelse.
Blandt UU’s arbejdsopgaver i formål til målgruppen kan nævnes:
Målgruppevurderinger
UU foretager målgruppevurdering af unge, som ønsker at starte på forskellige uddannelser
og uddannelsesforløb. Det gælder for unge, der vil påbegynde et produktionsskoleforløb, og
unge, der vil starte på kombineret ungdomsuddannelse. Kommunerne (ofte i praksis
UU’erne) foretager lignende vurdering af unge, som ønsker at begynde på en erhvervsgrund-
uddannelse (egu) og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).
Pligt til uddannelse og beskæftigelse for de 15-17-årige
UU monitorerer og faciliterer bestemmelsen om, at 15-17-årige unge har pligt til at være i
uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en
uddannelse. Manglende overholdelse af pligten kan medføre standsning af børne- og unge-
ydelse. Den unges uddannelsesplan, skal derfor indeholde en beskrivelse af, hvordan den
unge opfylder pligten.
UU skal tage kontakt til den unge, hvis den unge falder fra uddannelse eller anden aftalt akti-
vitet, og revidere uddannelsesplanen. Tidsrummet fra den unge falder fra og til UU tager kon-
takt til den pågældende, skal være så kort som muligt og maksimalt udgøre fem dage. Inden
30 dage skal den unges uddannelsesplan revideres, og den unge skal have modtaget et tilbud
om ny aktivitet.
164
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Unge under 25 år
Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ung-
domsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører
et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette UU. Underretning
skal også ske, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for,
at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb.
UU opsøger således unge under 25 år, som hverken er i fuldtidsbeskæftigelse (mindst 30 ti-
mer om ugen) eller i gang med eller har gennemført en ungdoms- eller videregående uddan-
nelse. Vejledningen kan være koordineret med andre kommunale vejledningstilbud. UU kan
også på initiativ fra jobcentret yde vejledning til uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år,
der har fået et uddannelsespålæg.
Jobcentrene
Jobcentrenes indsats til unge under 30 uden uddannelse sker i henhold til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse skal have et uddannelsespålæg, hvis de søger om uddannelseshjælp. Pålægget har til
formål at understøtte den enkelte unges vej mod en uddannelse på almindelige betingelser
via konkrete delmål. Uddannelsespålægget består af tre trin med frister, der fastlægges indi-
viduelt på baggrund af en vurdering af personens forudsætninger.
Åbenlyst uddannelsesparate
De åbenlyst uddannelsesparate vurderes ikke at have barrierer i forhold til at kunne påbe-
gynde en uddannelse med det samme. De visiteres til denne kategori ved første samtale, og
de skal så vidt muligt forsørge sig selv frem til uddannelsesstart og alternativt have nytteind-
sats, men de kan også tilbydes andre former for uddannelsesrettede tilbud, som f.eks. en
uddannelsesmentor.
Uddannelsesparat eller aktivitetsparat
Alle øvrige unge uddannelseshjælpsmodtagere skal som udgangspunkt mødes som "uddan-
nelsesparate" ved første samtale senest en uge efter henvendelsen om hjælp til forsørgelse.
Herefter iværksættes en grundigere visitationsproces, hvor kommunen via indsatser og op-
følgning afklarer den unges ressourcer og behov i forhold til uddannelse. Først tre måneder
efter første henvendelse til kommunen visiteres den unge som enten
uddannelsesparat
eller
aktivitetsparat.
I helt særlige tilfælde, hvor den unge har særligt komplekse udfordringer i
form af helbredsmæssige og sociale barrierer, kan den unge visiteres som aktivitetsparat ved
den første samtale. Uddannelsesparate unge forventes at kunne påbegynde en studie- eller
erhvervs-kompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår med SU e.l. inden for ca. et
år. Aktivitetsparate unge forventes at være længere end et år om at kunne påbegynde en
uddannelse.
165
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Krav til kontaktforløb og tilbud
Alle uddannelseshjælpsmodtagere skal senest en uge efter henvendelsen have første samtale
med jobcentret. For alle uddannelseshjælpsmodtagere gælder endvidere, at første tilbud skal
iværksættes senest en måned efter første henvendelse om hjælp, og der må herefter maksi-
malt gå fire uger mellem hvert tilbud.
For åbenlyst uddannelsesparate gælder, at der efter første samtale afholdes samtaler efter
behov. For andre unge uddannelseshjælpsansøgere gælder, at der skal afholdes to yderligere
samtaler indenfor de første tre måneders ledighed, før der sker visitation som enten uddan-
nelsesparat eller aktivitetsparat, hvorefter der skal afholdes samtaler i det omfang, der er
behov for uddannelsesparate. For aktivitetsparate skal der efter visitationsperioden på tre
måneder afholdes samtaler mindst hver anden måned.
166
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 4. De forberedende uddannelsestilbud
Det danske uddannelsessystem omfatter en bred vifte af forskelligartede tilbud og forløb,
som tilbydes til unge efter grundskolen. Tilbuddene henvender sig bl.a. til unge, som har brug
for afklaring af uddannelsesvalg, personlig udvikling eller har behov for faglig opkvalificering
forud for en ungdomsuddannelse eller overgang til beskæftigelse. Tilbuddene kan under et
betegnes som
det forberedende område
eller
de forberedende uddannelsestilbud.
Kommissoriet for
ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
identificerer føl-
gende uddannelsestilbud i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser, som
følgelig har dannet afsæt for ekspertgruppens afgrænsning af genstandsfeltet:
Almen voksenuddannelse (avu)
Erhvervsgrunduddannelse (egu)
Forberedende Voksenundervisning (FVU)
Frie fagskoler
Højskole- og ungdomshøjskoleforløb (længerevarende)
Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)
Ordblindeundervisning for Voksne (OBU)
Produktionsskoleforløb
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)
Ungdomsskoleforløb
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)
10. klasse (efterskole, friskole og den kommunale 10. klasse, herunder 20/20-ordninger
og eud10)
Tilbuddene varierer i forhold til bl.a. indhold, varighed, målgruppe, formål og forsørgelses-
grundlag mv., jf. tabel 1-4.
Tabel 1 viser tilbud svarende til undervisning på grundskoleniveau. Tabel 2 viser tilbud rettet
mod et optag på erhvervsuddannelser eller beskæftigelse, mens tabel 3 viser forberedende
tilbud, hvor elever opnår afsluttet erhvervskompetence på niveau 3 i Kvalifikationsrammen
for Livslang Læring (jf. Bilag 8). Tabel 4 viser øvrige forberedende tilbud.
167
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0168.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 1. Forberedende tilbud på grundskoleniveau, herunder 10. klasses niveau
Tilbud
Efterskole
(10./11. klasse)
Målgruppe
Unge med ni års skolegang.
Indhold, formål og varighed
Undervisningen er på grundskole/10. klas-
ses niveau, svarende til henholdsvis niveau
1 og niveau 2 på den nationale kvalifikati-
onsramme. Skoleåret skal målrettes unge,
som efter grundskolen har behov for yderli-
gere faglig kvalificering og afklaring af
uddannelsesvalg for at kunne gennemføre
en ungdomsuddannelse.
Et forløb varer typisk et år.
Kommunal 10.
klasse
Unge, der efter 9. klasse har
behov for yderligere faglig
kvalificering og afklaring af
uddannelsesvalg for at kunne
gennemføre en ungdomsud-
dannelse.
Der er fri adgang til 10. klasse.
10. klasse består af en obligatorisk del og en del
med valgfrie elementer. Den obligatoriske del
indeholder undervisning bl.a. i dansk, matema-
tik og engelsk, obligatorisk brobygning og en
selvvalgt opgave. Uddannelsesplanen danner
grundlag for undervisningens tilrettelæggelse
og skal anvendes i den løbende vejledning af
eleven om det fremtidige uddannelsesvalg.
Undervisningen er på grundskole/10. klasse
niveau, svarende til henholdsvis niveau 1 og
niveau 2 i kvalifikationsrammen.
Et forløb varer typisk et år.
Tilbyder undervisning og samvær på kurser,
hvis hovedsigte er livsoplysning. Undervis-
ningen skal have en bred almen karakter.
1/3 af undervisningen er praktisk-faglig –
dog stadig med mulighed for at tage folke-
skolens afgangsprøve.
Kan ikke umiddelbart indplaceres i kvalifika-
tionsrammen.
Et forløb varer typisk fra tre mdr. til et år.
Ungdomsskole
heltids-
undervisning
Unge 14-17-årige og en del,
der er lidt yngre og lidt ældre,
når kommunerne finder, at
disse børn og unge kan have
gavn af ungdomsskolens
tilbud.
Målgruppen for avu er:
- Unge voksne, der har forladt
folkeskolen med et resultat, der
ikke gør dem i stand til at gen-
nemføre en ungdomsuddannel-
se.
- Mere modne voksne, som har
behov for at styrke deres grund-
læggende faglige forudsætninger
med henblik på uddannelse,
efteruddannelse, jobskifte mv.
Ungdomsskolens heltidsundervisning er et
undervisningstilbud, som er rettet mod
elever på folkeskolens ældste klassetrin,
som har haft det vanskeligt i folkeskolen.
Niveau 1 i kvalifikationsrammen.
Har til formål at styrke voksnes muligheder
for videre uddannelse og at fremme deres
interesse for at uddanne sig. avu er en
prøveforberedende og kompetencegivende
uddannelse.
Uddannelsen er tilrettelagt som enkeltfag
med varierende varighed og udbydes på
VUC.
Niveau 1-3 i kvalifikationsrammen.
Kommunalt finansieret.
Finansiering og forsørgelse
Efterskoler er statsligt finan-
sieret via taxameter og
statslig elevstøtteordning.
Desuden er der et kommu-
nalt bidrag pr. årselev.
Skolerne opkræver egenbe-
taling, som fastsættes af den
enkelte skole
Frie fagskoler
(husholdnings-
eller håndar-
bejdsskoler)
Elever på frie fagskoler skal
have afsluttet 10 års skole-
gang, 9. klasse eller være fyldt
16 år.
Der er fri adgang for mål-
gruppen.
Frie fagskoler modtager
statstilskud, kommunale
tilskud samt egenbetaling.
Skolerne opkræver egenbe-
taling, som fastsættes af den
enkelte skole. Dog fastsæt-
tes en mindste elevbetaling
på de årlige finanslove.
Egenbetalingen udgør fra ca.
1.000 kr. til ca. 14.000 kr. pr.
uge afhængig af alder og
kursustype.
Kommunalt finansieret.
Almen
Voksen-
uddannelse
(avu)
Uddannelsen er statsligt
finansieret med deltagerbe-
taling.
Elever over 18 år kan få SU.
SU-berettigelse ved mindst
23 timer (flere avu-fag) om
ugen.
168
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0169.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Forberedende
Voksenundervis-
ning (FVU)
Kursister over 18 år, som har
basale vanskeligheder i fage-
ne læsning og matematik.
Også muligt for unge under
18 år, hvis de er tilknyttet
AMU-uddannelse, undervis-
ning tilrettelagt på en virk-
somhed m.v.
FVU er en trininddelt fleksibel uddannelse.
Uddannelsen består af tre fag: læsning,
matematik og FVU-start. Læsning og mate-
matik udbydes på forskellige trin med en
varighed på mellem 30 og 60 klokketimer.
Undervisningen er udelukkende færdig-
hedsorienteret. Der er ikke et eksplicit
indgangsniveau.
Uddannelsen udbydes af VUC og driftsover-
enskomstparter og andre voksenuddannel-
sesinstitutioner (f.eks. oplysningsforbund og
sprogcentre).
Formålet er at give voksne mulighed for at
forbedre og supplere deres grundlæggende
færdigheder i læsning, stavning og talfor-
ståelse mv., og at styrke voksnes forudsæt-
ninger for aktiv samfundsdeltagelse.
Undervisningen henvender sig til voksne
ordblinde og foregår på små hold. Kursi-
sterne skal have gennemført undervisnings-
pligten. Uddannelsen udbydes af VUC og
driftsoverenskomstparter (f.eks. oplysnings-
forbund og sprogcentre).
Formålet er at afhjælpe eller begrænse
skriftsproglige vanskeligheder gennem
kompenserende strategier og hensyntagen-
de undervisning.
Et undervisningsforløb kan vare op til 60
klokketimer fordelt på kortere eller længere
tid. Det er muligt at deltage i flere forløb,
såfremt der er progression.
Kan ikke umiddelbart indplaceres i kvalifika-
tionsrammen.
STU er en individuelt tilrettelagt uddannelse
for unge udviklingshæmmede og andre
unge med særlige behov, der ikke kan
gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
Uddannelsen indeholder undervisning på
skole, praktisk træning og praktikophold i
virksomheder eller institutioner. Uddannel-
sen varer tre år.
Kan ikke umiddelbart indplaceres i kvalifika-
tionsrammen.
Formålet er personlige, sociale og faglige
kompetencer til en selvstændig og aktiv
deltagelse i voksenlivet.
Uddannelsen er statsligt
finansieret. Kommuner
betaler for kontanthjælps-
modtagere, personer på
uddannelseshjælp og dag-
pengemodtagere i henhold
til bestemmelserne i beta-
lingsloven.
Deltagernes forsørgelses-
grundlag er selvforsørgelse,
SVU, dagpenge og kontant-
hjælp. 18-19-årige unge kan
få SU, når FVU følges sam-
men med avu.
Ordblindeunder-
visning for voks-
ne (OBU)
Kursister, som har opfyldt
undervisningspligten
En obligatorisk test afgør om
den potentielle kursist falder
indenfor målgruppen.
Uddannelsen er statsligt
finansieret. Betalingslovens
bestemmelser gælder ikke
for OBU. Der er ingen delta-
gerbetaling.
Undervisningen er gratis.
Kursister, der er fyldt 20 år,
kan modtage Statens Vok-
senuddannelsesstøtte (SVU),
såfremt de opfylder en
række kriterier.
Uddannelse
for unge med
særlige
behov (STU)
Unge under 25 år, der ikke
selv med specialpædagogisk
støtte vil kunne gennemføre
en ungdomsuddannelse på
ordinære vilkår.
Optag forudsætter målgrup-
pevurdering fra UU.
Kommunalt finansieret.
Eleverne kan ikke søge SU,
men de beholder ydelser,
som de i øvrigt måtte have
ret til.
169
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0170.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 2. Forberedende tilbud rettet mod erhvervsuddannelser eller beskæftigelse
Tilbud
eud10
Målgruppe
Målgruppen for eud10
er elever, der er
motiveret for en
erhvervsuddannelse,
men ikke opfylder
adgangsforudsætningerne
til en erhvervsuddannelse
eller er usikre på, om en
erhvervsuddannelse er det
rette valg.
Indhold, formål og varighed
Som led i erhvervsuddannelsesreformen
skal kommunerne – udover den almindelige
10. klasse – tilbyde en erhvervsrettet 10.
klasse (eud10). Kommunerne skal samar-
bejde om eud10 med en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse i mindst 30
pct. af undervisningstiden. Der er seks ugers
obligatorisk brobygning til erhvervsuddan-
nelse.
Der er etableret forsøgsordning med eud8
og eud9, hvor fokus i folkeskolens ældste
klasser rettes mod erhvervsuddannelserne.
Undervisningen er på grundskole/10. klasses
niveau, svarende til henholdsvis niveau 1 og
niveau 2 på kvalifikationsrammen.
Forløbet varer et år.
Det er en betingelse, at eleverne opfylder
adgangskravet til eud-grundforløbet ved
start på skoleåret, da eleven følger såvel 10.
klasseundervisning som grundforløbsunder-
visning fleksibelt over skoleåret.
Undervisningen kan tilrettelægges med fag
på niveauer, der fokuserer på overgangskrav
til hovedforløbene.
Undervisningen forventes at svare til niveau
2 i kvalifikationsrammen.
Produktionsskoler tilbyder undervisningsfor-
løb, der er baseret på praktisk arbejde og
produktion. Forløbet er målrettet overgang
til en erhvervsuddannelse eller beskæftigel-
se.
Undervisningen foregår via aktiviteter i
forskellige værksteder, hvor fagligheden
bruges som pædagogisk redskab til udviklin-
gen af personlige og faglige kompetencer.
Formålet er at forbedre de unges mulighe-
der i uddannelsessystemet og på det almin-
delige arbejdsmarked.
Forløb tilrettelægges individuelt og kan
normalt maksimalt vare et år. Kan ikke
umiddelbart indplaceres i kvalifikations-
rammen.
Finansiering og forsørgelse
eud10 er et kommunalt
ansvar og er alene kommu-
nalt finansieret, bortset fra
de seks ugers obligatorisk
brobygning, hvortil der er
aktivitetsafhængige taxame-
tertilskud til ungdomsud-
dannelsesinstitutionerne,
som er finansieret af staten.
20/20-ordning
(kombineret 10.
klasse og 1. del
af erhvervsud-
dannelsernes
grundforløb)
Unge, som efterfølgende
ønsker at fortsætte med en
erhvervsuddannelse, og unge,
som kan profitere af et ander-
ledes 10. klasse skoleår, som
både er teoretisk og praktisk.
Kommunalt finansieret i de
20 uger der vedrører 10.
klasse, bortset fra perioder-
ne med brobygning, som er
finansieret gennem aktivi-
tetsafhængige taxametertil-
skud. Grundforløbet er
finansieret ved statstaxame-
ter til erhvervsuddannelsens
grundforløb (20 uger).
Elever over 18 år kan få SU.
Statsligt finansieret, men
med kommunal bidragspligt.
Elever modtager skoleydelse
(satsen varierer afhængigt af
bopælsstatus samt
over/under 18 år).
Produktions-
skoleforløb
Unge under 25 år,
som ikke har
gennemført en
kompetencegivende
ungdomsuddannelse,
og som ikke
umiddelbart har
forudsætninger for at
påbegynde en sådan
uddannelse.
Optag forudsætter målgrup-
pevurdering fra UU.
170
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0171.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 3. Forberedende tilbud med afsluttende erhvervskompetence
Tilbud
Erhvervs-
grund-
uddannelse
(egu)
Målgruppe
Unge under 30 år, der
- bor i kommunen
- ikke er under uddannelse,
herunder i produktionsskolefor-
løb eller i beskæftigelse
- ikke har forudsætninger for
umiddelbart at gennemføre en
anden kompetencegivende
ungdomsuddannelse
Der er fri adgang for målgruppen.
Indhold, formål og varighed
Individuelt tilrettelagt vekseluddannelse,
hvor praktikophold kombineres med fagligt
relevante skoledele i et samlet normalt
toårigt forløb, hvor skoledelen har en
varighed fra 20 til 40 uger. Uddannelsen
kan i særlige tilfælde forlænges med indtil
et års praktikuddannelse.
Forløbet er målrettet overgang til en
erhvervsuddannelse eller beskæftigelse.
Formålet er, at eleverne opnår personlige
og faglige kvalifikationer, som dels giver
adgang til erhvervskompetencegivende
uddannelse, dels giver grundlag for be-
skæftigelse.
Niveau 3 i kvalifikationsrammen.
Uddannelsens varighed er to til tre år.
Formelt erhvervskompetencegivende
uddannelse, som består af skolegang og
erhvervstræning på en arbejdsplads.
Formålet med uddannelsen er at bidrage
til, at eleverne opnår personlige, sociale og
faglige kompetencer, som giver grundlag
for beskæftigelse på det lokale og regiona-
le arbejdsmarked og kan give grundlag for
at fortsætte i kompetencegivende uddan-
nelse. Dertil skal uddannelsen bidrage til
elevernes interesse for og evne til aktiv
medvirken i et demokratisk samfund.
Niveau 3 i kvalifikationsrammen.
Uddannelsen varer op til to år.
Finansiering og forsørgelse
Skoleundervisningen finansie-
res ordinært i henhold til
lovgivningen for de uddannel-
seselementer, der indgår i
uddannelsen. De kommunale
udgifter til egu, bortset fra
udgifter til vejledning, admi-
nistration, elevløn mv., finan-
sieres ved delvis statslig
refusion (MBUL) og via den
kommunale bloktilskudsord-
ning.
Elever får skoleydelse, når de
modtager undervisning, og
elevløn, når de er i praktik.
Kombineret
Ungdoms-
uddannelse
(KUU)
Målgruppen består af unge under
25 år, der:
- har afsluttet 9. eller 10. klasse
eller tilsvarende
- ikke har gennemført en kompe-
tencegivende ungdomsuddannel-
se
- ikke har forudsætninger for at
påbegynde en erhvervsuddannel-
se eller gymnasial uddannelse
- er motiveret for uddannelse
Statsligt finansieret.
Elever over 18 kan få SU.
171
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0172.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 4. Øvrige forberedende tilbud
Tilbud
Længerevarende
folkehøjskole-
eller ungdoms-
højskoleophold
Målgruppe
Elever der er fyldt 17�½ år (dog
mellem 16�½ og 19 år på
ungdomshøjskolerne).
Fri adgang for målgruppen.
Indhold, varighed og didaktisk tilgang
Tilbyder undervisning og samvær på kurser af
almen bred karakter, hvis hovedsigte er livs-
oplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse. Kurserne skal øge elevernes almene,
faglige og personlige kvalifikationer.
Kan ikke umiddelbart indplaceres i kvalifikati-
onsrammen.
Kurserne varer fra en uge til 10 måneder.
Længerevarende ophold kan give point til
kvote 2 på videregående uddannelser.
Finansiering og forsørgelse
Statsligt finansieret. Det er en
betingelse for statstilskud til
en folkehøjskole, at skolen
skal have andre indtægter
end statstilskud. Skolerne
opkræver derfor elevbetaling,
som den enkelte skole selv
fastsætter.
For elever under 18 år ydes et
kommunalt bidrag af bopæls-
kommunen. Bopælskommunen
har endvidere mulighed for at
yde tilskud til nedsættelse af en
elevs egenbetaling.
Statsligt finansieret.
Der ydes statsligt tilskud til
elevstøtte.
Træningsskolens
arbejdsmarkeds-
uddannelser
(TAMU)
Uddannelsessvage unge på 18-30
år, der på grund af særlige sociale
forhold ikke har kunnet opnå en
uddannelse eller job.
Skolen afgør, hvem kan
optages.
TAMU er en særlig tilrettelagt joboriente-
ret uddannelse, der gennemføres med
hovedvægt på praktisk læring under ar-
bejdspladslignende vilkår med udgangs-
punkt i opgaveløsning i form af produktion
og afsætning af varer og tjenesteydelser på
markedsbetingede vilkår.
Undervisningen på TAMU er baseret på
konsekvenspædagogik.
Kan ikke umiddelbart indplaceres i kvalifi-
kationsrammen.
172
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0173.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 5. Placering af uddannelsestilbud
110
Bilag 5a: Erhvervsskoler i Danmark
Antal institutioner: 81
Antal lokationer: 203
3
2
3
9
3
3
2
3
2
4
2
2
2
3
4
7
2
2
2
2
2
2
5
8
2
2
2
2
2
3
2
2
7 2
2
2
5
4
4
15
2
2
110
Kortene skaber overblik over spredningen i institutionslandskabet, og der kan forekomme afvigelser. Bilaget
er udarbejdet af sekretarietet for ekspertgruppen.
173
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0174.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 5b: VUC i Danmark
Antal institutioner: 24
Antal lokationer: 81 (ekskl. driftsoverenskomstparter)
174
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0175.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 5c: UU-centre i Danmark
Antal institutioner: 56
175
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0176.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 5d: Produktionsskoler i Danmark
Antal institutioner: 83
4
176
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0177.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 5e: Frie fagskoler og TAMU i Danmark
Frie fagskoler
Antal institutioner: 13
Antal lokationer: 13
TAMU
Antal institutioner: 1
Antal lokationer: 6
177
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0178.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 6. Udfoldet anbefalingsområde 6: Ny Forberedende Uddannelse
Ekspertgruppen finder det vigtigt, at der skabes rammer for, at de unge, der ikke påbegynder
en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, får forløb uden omveje og nederlag
frem mod ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Derigennem er det hensigten at reducere
frafald, omvalg og inaktive perioder og medvirke til, at færre unge melder sig som ledige i
beskæftigelsessystemet.
Ekspertgruppen mener ikke, at udfordringsbilledet peger i retning af, at der er behov for at
reducere uddannelsesmulighederne for målgruppen. Tværtimod er der behov for et bredt og
fleksibelt uddannelsestilbud, der imødekommer målgruppens diversitet og forskellige behov.
I dag beror en fleksibel anvendelse af uddannelsesmulighederne imidlertid på, at uddannel-
sestilbuddene kombineres på tværs af lovgivning, institutionelle og økonomiske rammer. De
mange enkeltstående tilbud i et opdelt lovgivningsmæssigt og institutionelt setup understøt-
ter ikke et tværgående blik på de unges behov, smidige overgange og en helhedstænkning i
indsatsen.
6.1 Ekspertgruppen anbefaler en reduktion af kompleksiteten og styrkelse af sammenhæn-
gen og kvaliteten af indsatserne på det forberedende område ved at samordne regler og til-
bud til målgruppen gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse, som integrerer og
erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny ramme-
lov. Det vil endvidere fremme en yderligere professionalisering af feltet, jf. også anbefalings-
område 10.
De eksisterende tilbud for unge under hhv. 25 år og 30 år – produktionsskole, egu, KUU, FVU,
avu og OBU – integreres i det nye tilbud. Det betyder, at disse uddannelsestilbud til den om-
fattede målgruppe nedlægges. Ekspertgruppen finder det vigtigt, at de velfungerende tilgan-
ge og professionelle kulturer indenfor de eksisterende tilbud bevares og videreføres i et nyt
tilbud.
111
Ekspertgruppens anbefalinger i forhold til øvrige uddannelsestilbud i det forbere-
dende område fremgår i slutningen af bilaget.
111
I ekspertgruppens analyser er fundet gode praksisser i det eksisterende forberedende område med kompetente ledelser,
medarbejdere og gode resultater. Desuden dokumenteres effekten af god praksis i forhold til overgangsfrekvenser til videre
uddannelse i f.eks. Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb
(2016) og Rambøll, Analyse af erhvervsgrunduddannelsen (egu) (2016).
178
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0179.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Retningslinjer og principper for Forberedende Uddannelse
6.2 Ekspertgruppen anbefaler, at den ny Forberedende Uddannelse udformes efter følgende
principper og retningslinjer:
Den skal tage udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, faglige niveau og po-
tentiale.
Den skal integrere de nuværende tilbuds styrker samt variation i indhold og tilgange
til læring, herunder tilrettelagt med elementer af værkstedsundervisning, praktik og
almene fag i et trygt ungdoms- og læringsmiljø.
Den skal sigte mod beskæftigelse, produktion og uddannelse.
Den skal være fleksibel i sin opbygning, så det tilgodeser spændvidden i de unges fag-
lige niveau og personlige ønsker og behov, så det tilgodeser tilbuddets afklarende sig-
te, så det sikrer progressionen i den enkeltes forløb og baner vejen til gennemført ud-
dannelse eller beskæftigelse.
Den skal give mulighed for, at den enkelte unge kan få et målrettet forløb med klar
progression og med tilhørsforhold til et hold med et socialt og fagligt fællesskab.
Den skal være klar i sit indhold og sigte mod at gøre den unge parat til efterfølgende
at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller
komme i beskæftigelse.
6.3 Ekspertgruppen anbefaler endvidere:
at regler og tilbud til målgruppen samordnes i en rammelov om en ny Forberedende
Uddannelse, der skaber sammenhæng og overblik for de unge og aktørerne i uddan-
nelsessystemet og fremmer en yderligere professionalisering af feltet.
at den Forberedende Uddannelse bygges op med tre linjer med betydelig fleksibilitet
horisontalt (mulighed for at skifte linje og mulighed for at inddrage elementer fra en
anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige på- og afstigningsniveauer) med mulig-
heder for individuel støtte.
at der i den Forberedende Uddannelse etableres en funktion til understøttelse af de
virksomhedsrettede aktiviteter (erhvervsbro).
at der i den Forberedende Uddannelse gøres brug af frivillige og foreninger i lokalsam-
fundet til at skabe et godt uddannelsesmiljø med eksempelvis lektiehjælp, aktivitets-
grupper, støtte til flygtninge/indvandrere mv.
at der i den Forberedende Uddannelse skal ske systematisk og målrettet indsats, så
alle uanset deres baggrund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle
læsevanskeligheder. Muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres
med andre ungdomsuddannelser.
at optagelse i den Forberedende Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling med
179
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0180.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
udgangspunkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en overordnet
vurdering af den unges ønsker og forudsætninger. Dette skitseres nærmere i anbefa-
lingsområde 8 om entydigt myndighedsansvar. Med udgangspunkt i uddannelsespla-
nen udarbejdes en skriftlig forløbsplan, der konkret fastlægger indholdet i den unges
uddannelsesforløb i den Forberedende Uddannelse.
Tabel 1 Forandringer som følge af ekspertgruppens anbefalinger
Før
Lovgrundlag
Institutionsstruktur
Mange love
Efter
En rammelov
Forskellig forankring af tilbud i
En institutionsform som ramme for
forskellige institutionstyper eller faste forløb med progressionsmål og mulighed
institutionssamarbejde
for individuel tilpasning og større inddragelse af
erhvervsliv
Meget varierende institutions-
størrelser og kollegiale miljøer
En afbalanceret størrelse for ungemiljøer og
kollegial udvikling
Institutionsstørrelse
Geografisk fordeling
Variation på tværs af instituti-
Der sikres national uddannelsesdækning med en
onsformer. Det gør sig for nogle geografisk fordeling af institutioner, som rum-
tilbud gældende, at det er tilfæl- mer flere funktioner
digt, om tilbuddet er tilgængeligt
i et lokalområde
Institutioner med ildsjæle og
dygtige praktikere
Ren værkstedsbaseret uden
centralt fastsatte slutmål og
uden mulighed for egen afhol-
delse af prøve i almene fag
Institutionssamarbejde
Ingen fast forankring, individuel
og et skrøbeligt sikkerhedsnet
ved manglende praktikplads
Institutioner med ildsjæle, dygtige praktikere og
miljøer, der over tid kan udvikle en samlet pro-
fessionalitet
Værkstedsundervisning integrerer almen un-
dervisning i praksis, og linjen bygges op med
løbende progression
Funktionen indgår i den Forberedende Uddan-
nelse
Den praksisbaserede læring i erhvervslinjen
integrerer almen undervisning i praksis, der
skabes fast forankring via hold, og der er mulig-
hed for at fortsætte forløb i f.eks. produktions-
skolelinjen, hvis manglende praktikplads
Undervisningen i almene fag i almenlinjen gøres
praksisnært og skal bygge på konkrete og virke-
lighedsnære situationer/indhold. Linjen bygges
op med løbende progression, og ved manglende
progression kan mål og linje justeres
Ordblindeundervisning bliver en mulighed som
en integreret del af den unges forløb i alle linjer
Mulighed for SPS på alle linjer
Medarbejdere
Produktionsskole
KUU
egu
FVU/avu
Skolastiske rammer uden prak-
sisnærhed. Forløb kan gentages,
selv om der ikke er eller er be-
grænset progression
Selvstændigt uddannelsestilbud
på VUC
Forskelligartet mulighed for SPS
(f.eks. ikke muligt på avu)
OBU
SPS
180
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0181.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Den Forberedende Uddannelse skal være overskuelig for den unge og favne hele målgrup-
pen, jf. nedenfor. Uddannelsesforløbet i den Forberedende Uddannelse skal tage udgangs-
punkt i den enkelte unges forudsætninger og potentiale. Det skal være klart i sit indhold og
sigte mod at gøre den unge parat til ef-
”Den røde tråd i god praksis for både avu og produkti-
terfølgende at påbegynde og gennemføre
onsskoleforløb synes således at være en helhedsorien-
teret tilgang til arbejdet med de unge, der tager afsæt i
en erhvervsuddannelse eller gymnasial
en anerkendelse af, at en vellykket indsats mod at
uddannelse, alternativt for en mindre
styrke de unges faglige kompetencer er en indsats, der
samtidig håndterer eller tager højde for de mange
gruppe af unge gennemføre det kompe-
andre udfordringer, som de unge kæmper med. Samti-
tencegivende modul 3 i Forberedende
dig synes fleksibilitet og differentiering i tilrettelæggel-
Uddannelse, jf. yderligere nedenfor, eller
sen af arbejdet at være nøgleord, idet den samlede
gruppe af henholdsvis avu-kursister og produktions-
komme i beskæftigelse. For nogle af ele-
skoledeltagere dækker over flere segmenter af unge
verne skal der være mulighed for at tileg-
med forskellige kapaciteter og behov”.
ne sig erhvervskompetence svarende til
Kilde: Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af
de nuværende KUU, egu og PBE.
avu og produktionsskoleforløb, Deloitte (2016)
Ekspertgruppen er desuden opmærksom på de effektstudier, der viser, at tidlig udskillelse af
børn og unge i specialtilbud kan øge uligheden. Der er en løfteevne i at lade svagere elever
være på hold med stærkere elever.
112
I folkeskolen er der stort fokus på inklusion, men efter
9. klasse bliver de svage elever udskilt i forskelligartede forberedende tilbud i det nuværende
system. I forbindelse med etablering af den Forberedende Uddannelse skal der være særlig
opmærksomhed på, at tilbuddet skal have en sådan bredde, at det ikke bliver et særtilbud.
Her kan især relationerne til erhvervslivet og kulturlivet være vigtige løftestænger.
I det følgende gennemgås ekspertgruppens anbefalinger til målgruppe, opbygning og indhold
af Forberedende Uddannelse.
Figur 1 illustrerer en strukturmodel for ekspertgruppens anbefalinger for at skabe bedre veje
til en ungdomsuddannelse for dem, der ikke har forudsætninger til at gå den lige vej, og for
at føre til mindre dobbeltuddannelse. Pilene angiver således de tilsigtede elevbevægelser og
ikke de nuværende faktiske elevbevægelser.
112
Læs om udfordringerne i hhv.
selective
og
comprehensive
school systems i studierne: “School Tracking and
Development of Cognitive Skills” af Kerr, Pekkarinen, Uusitalo (2013) og “DOES EDUCATIONAL TRACKING AF-
FECT PERFORMANCE AND INEQUALITY? DIFFERENCES- IN-DIFFERENCES EVIDENCE ACROSS COUNTRIES” af
Hanushek og Wössmann (2006).
181
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0182.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 1 Forberedende Uddannelse i den overordnede uddannelsesstruktur
Arbejdsmarked
Videregående uddannelser
Erhvervs-
uddannelser
Forberedende
Uddannelse
Gymnasiale
uddannelser
Grundskole
Målgruppe for den Forberedende Uddannelse
Den Forberedende Uddannelse henvender sig til unge under 30 år, der kan profitere af den
nye Forberedende Uddannelses indhold, så de opnår grundlæggende faglige, personlige og
sociale kompetencer til at tage en uddannelse, komme i beskæftigelse og udvikle interesse
for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
Det er unge, der ikke umiddelbart har mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse,
en gymnasial uddannelse eller komme i beskæftigelse, og som kan have varierende behov for
afklaring, opkvalificering og motivation mv. i forhold til videre uddannelse og beskæftigelse.
Flygtninge og indvandrere, som har gennemført en danskuddannelse, forventes i særlig grad
at kunne profitere af det dansksprogede arbejdsmiljø, hvor begreberne bliver håndgribelige.
Et forløb i den Forberedende Uddannelse kan eventuelt gennemføres forud for et IGU-forløb,
eller skoleundervisningen i IGU kan gennemføres på modulerne.
Målgruppen er således:
unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, for hvem kommunen efter
grundskolen har vurderet, at Forberedende Uddannelse er den bedste vej til uddannelse
eller beskæftigelse, og som følgelig er anbefalet hertil
unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse eller er uden beskæftigelse, for hvem
kommunen i uddannelsesplanen har vurderet Forberedende Uddannelse som den bedste
vej til uddannelse og beskæftigelse
182
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0183.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Målgruppen omfatter således alle unge, der burde have eller har gennemført grundskolen,
men som ikke er fortsat i uddannelse eller beskæftigelse på eget initiativ. Det giver en stor
aldersspredning, der skal tages højde for ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisnin-
gen.
Den Forberedende Uddannelse er således et tilbud til unge under 30 år, som ikke er i en or-
dinær uddannelse eller beskæftigelse
113
, og som ikke har gennemført en ungdomsuddannel-
se eller umiddelbart har forudsætningerne herfor.
Målgruppen favner unge i alderen 15-29 år, herunder unge under 30 år med uddannelsespå-
læg, som kommunen visiterer til tilbuddet. Dermed sikres sammenhæng til indsatsen for un-
ge på beskæftigelsesområdet.
Målgruppen favner
ikke
unge under 30 år i uddannelse eller beskæftigelse, der har brug for
et eller flere enkeltfag parallelt med deres hovedbeskæftigelse. For denne gruppe vil uddan-
nelsesbehovet dækkes af alment og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Målgruppen udgør en heterogen gruppe af unge, der har mange forskellige erfaringer med
uddannelsessystemet med sig, ligesom de har forskellige grader af faglige, sociale og person-
lige udfordringer. Aldersspændet fra 15 til 29 år kræver opmærksomhed i forhold til at skabe
et ungemiljø og samtidig tilbyde relevante forløb for den ældste del af målgruppen.
Dertil kommer, at målgruppen i meget varierende grad har tanker og planer i relation til de-
res fremtidsmuligheder og -valg. Den Forberedende Uddannelse skal derfor rumme en høj
grad af fleksibilitet og omfatte støttefunktioner, der på målrettet og tryg vis bringer den unge
videre til en ungdomsuddannelse (som udgangspunkt en erhvervsuddannelse) eller beskæfti-
gelse, jf. nedenfor om indhold og struktur.
Optagelse i den Forberedende Uddannelse skal bero på kommunal anbefaling med udgangs-
punkt i uddannelsesplanen, som udarbejdes på baggrund af en overordnet vurdering af den
unges ønsker og forudsætninger.
Den konkrete vurdering af de henviste unges forudsætninger som grundlag for tilrettelæggel-
se af et målrettet uddannelsesforløb foretages af den kommunale ungeindsats sammen med
den unge med inddragelse af institutionen for Forberedende Uddannelse, jf. anbefalingsom-
råde 3 om individuel uddannelsesplan og afsøgningsforløb.
113
Undtaget er også unge på førtidspension.
183
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Med udgangspunkt i uddannelsesplanen udarbejdes en skriftlig forløbsplan, der konkret fast-
lægger indholdet i den unges uddannelsesforløb i Forberedende Uddannelse.
Fastlæggelsen af den individuelle forløbsplan varetages af den Forberedende Uddannelse
sammen med den unge og eventuelt med inddragelse af den kommunale ungeindsats, hvis
dette er nødvendigt i forhold til ændring af den overordnede uddannelsesplan mv.
Formål og mål
Den Forberedende Uddannelse sigter mod at bibringe de unge afklaring, motivation, kund-
skaber, dannelse og færdigheder for at fremme deres mulighed for at gennemføre en ung-
domsuddannelse, deltage i arbejdslivet samt styrke deres personlige myndighed og demokra-
tiske dannelse.
Den Forberedende Uddannelse skal således sikre, at de unge tilegner sig grundlæggende for-
udsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og opnå beskæftigelse. For
den del af målgruppen, der i dag gennemfører egu og KUU, skal der være mulighed for at
opnå et uddannelsesbevis som erhvervsassistent. For hvert modul skal den unge tilegne sig et
kompetencebevis med meritgivende dele.
Den Forberedende Uddannelse skal skabe rammer for, at de unge får relevante erfaringer,
herunder med erhvervsrettede områder. Den skal skabe rum for nysgerrighed og styrke de
unges handlekompetence, så de udvikler tillid til egne muligheder. Uddannelsen skal udfor-
dre de unge til vedholdenhed og aktiv deltagelse i forpligtende arbejdsfællesskaber. Skolemil-
jøet kan åbne sig for det lokale foreningsliv på en sådan måde, at foreningernes fællesskaber
bliver præsenteret for målgruppen.
Afklaringen understøttes gennem alle moduler ved at give de unge praksiserfaringer, som
kan danne grundlag for et fagligt, personligt og socialt bæredygtigt forløb målrettet uddan-
nelse og beskæftigelse. Grundlæggende faglig, personlig og social dannelse og modning er en
integreret del af et forløb på den Forberedende Uddannelse.
Motivation gennem læring, fagligt relevante mestringsoplevelser, fællesskab og støtte
Den Forberedende Uddannelse skal balancere to ambitioner og intentioner:
1. Vigtigheden af at tage individuelle hensyn, møde den enkelte unge, hvor vedkommende
er, nærmeste udviklingszone osv.
2. Løfte det forberedende områdes status og give de unge merit og kvalificering af den læ-
ring og de aktiviteter, der finder sted inden for området, og som kan bygge videre på den
enkelte unges kompetenceprofil gennem det tilrettelagte uddanneles/ beskæftigelsesfor-
løb
184
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0185.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Med dette in mente skal de unge i den Forberedende Uddannelse mødes af tilpassede krav
og forventninger, herunder tydelige mål og feedback, med passende udfordrende opgaver
som omdrejningspunkt. Det skal fremme de unges oplevelse af, at det betyder noget, at de
møder op, deltager aktivt og selv har ansvar. Mange unge i målgruppen mangler fagligt rele-
vante mestringsoplevelser. Den Forberedende Uddannelse skal give mulighed for mestrings-
oplevelser i erkendelse af, at motivation i høj grad er et resultat af læring og faglige udfor-
dringer og ikke alene en forudsætning for læring.
Oplevelsen af anerkendelse, og at uddannelsen betyder noget, skal desuden fremmes ved at
forløbet afsluttes med et kompetence- eller uddannelsesbevis.
Samtidig skal de unge mødes af et trygt og understøttende miljø. Det vil desuden virke
fremmende for de unges tryghed, motivation og læring, at organiseringen af uddannelsestil-
buddet understøtter et arbejdsfællesskab og et ungdomsmiljø med både faglige og sociale
fællesskaber. Endvidere skal de unge, der måtte have særlige behov herfor, modtage den
nødvendige personlige og faglige støtte i sit forløb. Centralt heri står relationen til den faglige
lærer/værkstedslærer, både i forhold til elevens tryghed og opnåelse af faglige mål.
114
Den
Forberedende Uddannelse skal både i den faglige undervisning og i sit øvrige virke sikre, at
den enkelte elev får en vejledning, der medvirker til høj overgangsfrekvens til ungdomsud-
dannelse eller beskæftigelse.
115
Det er centralt, at denne støtte ikke udgrænser den unges eget ansvar. Tværtimod skal ud-
dannelsesplanen, jf. nedenfor, understøtte, at den unge selv får mulighed for og griber an-
svaret for sit uddannelsesforløb og dets mål med opbakning fra den faglige læ-
rer/værkstedslærer. Eventuelt understøttet af en gennemgående støtteperson og gode mu-
ligheder for øvrig støtte.
114
115
Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb (2016)
Det faglige arbejde kan i sig selv være med til at afklare, om den pågældende branche er noget for den unge jf. KORA,
EVA og SFI, Indhold, værktøj og metoder (2016)
185
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Struktur og fleksibilitet i Forberedende Uddannelse
Linjer og moduler
Den Forberedende Uddannelse skal være fleksibel i sin opbygning, så det tilgodeser spænd-
vidden i de unges faglige niveau og personlige ønsker og behov, så det tilgodeser uddannel-
sens afklarende sigte og baner vejen til gennemført uddannelse eller beskæftigelse. På den
baggrund anbefaler ekspertgruppen et uddannelsestilbud bygget op med tre linjer med be-
tydelig fleksibilitet horisontalt (mulighed for at skifte linje og mulighed for at inddrage ele-
menter fra en anden linje i sit forløb) og vertikalt (forskellige på- og afstigningsniveauer), med
muligheder for individuel støtte.
Indholdet i den Forberedende Uddannelse bygges op om følgende linjer:
Almenlinjen: Teoretisk undervisning kombineret med praksis samt kombinationsforløb.
Produktionsskolelinjen: Produktion i værksted kombineret med teori.
Erhvervslinjen: Praktik i ordinær virksomhed kombineret med teori.
Indholdet i linjerne skal tones, så de på forskellig vis forbereder den unge til at gennemføre
en ungdomsuddannelse eller komme i varig beskæftigelse.
De tre linjer bygges op af elementer, der sammensættes i forskellige moduler, hvor hvert
modul har en række slutmål. Modulerne vil med forskellig vægtning og toning omfatte teori
og praksis. Dertil skal der være fokus på de unges livssituation, så de tilegner sig nødvendig
dannelse i forhold til f.eks. privatøkonomi og livsførelse.
Modulopbygningen skal sikre, at den unge kan skifte linje undervejs, og at der vil være for-
skellige ’indgangsniveauer’ og ’afgangsniveauer’. Den unge afslutter forløbet, når det som en
del af opfølgningen på uddannelsesplanen sammen med den enkelte unge vurderes, at den
unge er klar til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse, komme i beskæftigelse
eller gennemføre en gymnasial uddannelse. Modulopbygningen tilgodeser løbende ind- og
udslusning, så det undgås, at den unge har pauser op til start og efter at have gennemført
linjen.
Linjerne indrettes, så de unge, der følger en linje, oplever at indgå i et fællesskab. Det
overordnede forløb i linjen ligger gennem modulstrukturen fast, men der indbygges
individuel varighed for det samlede forløb, herunder af- og påstigningsniveau, ligesom der vil
være mulighed for individuel tilpasning i forhold til praktik, kombinationsforløb, valgfag,
elementer fra andre moduler og støtte. Den unge, der kun har behov for et kortere forløb,
påstiger det aktuelle modul og afslutter, når den nødvendige kompetence er opnået.
186
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0187.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Opbygningen med moduler skal strukturere tilbuddets indhold, skabe afgrænsede perioder
med fokus på den unges progression og samtidig befordre, at der kan skabes gode elevrelati-
oner og undervisningsmiljøer. De endelige modullængder og slutmål fastsættes centralt, jf.
dog yderligere om varighed nedenfor.
For de unge, der af kommunen vurderes at have behov for en uddannelsesrettet indsats i be-
skæftigelsessystemet, dvs. unge, der modtager uddannelseshjælp, og som kommunen ikke
henviser til Forberedende Uddannelse, vil modulerne i de tre linjer dog kunne anvendes som
aktive tilbud af jobcentrene på lige fod med øvrige tilbud i det omfang, det vurderes relevant.
Det kan f.eks. være et modul på almenlinjen, som vil svare til de nuværende regne-/skrive- og
læsekurser (FVU-undervisning).
Udgangspunktet for den beskæftigelsesrettede indsats er typisk, at den unge søges inklude-
ret i almindelige uddannelsesmiljøer og på arbejdspladser med relevant støtte, og at der sig-
tes efter den korteste vej til uddannelse og job for den enkelte unge. Indholdet tilpasses den
enkelte unge, så der sikres den mest målrettede vej til uddannelse eller job.
Progression og kompetenceniveauer
Det forberedende område rummer spændvidden fra under niveau 1 til niveau 3 i kvalifikati-
onsrammen for livslang læring (se Bilag 8), herunder fra FVU-niveau til E/D-niveau i almene
fag.
Figur 2 Modulernes kompetenceniveauer
Almenlinjen
2/3 teori -
1/3
praksis
Produktionsskolelinjen
2/3 produktion
-
1/3
teori
Erhvervslinjen
2/3
praktik
-
1/3
teori
Modul 3
K-niveau 3
Modul 3
K-niveau 3
Almene fag
K-niveau 2
Almene fag
K-niveau 1
Basismodul
FVU-niveau
Modul 2
K-niveau 2
Modul 2
K-niveau 2
Modul 1
K-niveau 1
Modul 1
K-niveau 1
Basismodul
Faglig introduktion
Afsøgningsforløb
Figuren angiver kvalifikationsniveauer og ikke den tidsmæssige længde af linjer eller moduler.
Den procentmæssige vægtning af teori/praksis/produktion er alene vejledende.
K-niveau refererer til niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang læring.
187
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
De rent forberedende dele af tilbuddet består af basismodul samt modul 1 og 2. Langt stør-
stedelen af de unge vil således gennemføre et forløb op til og med niveau 2. Modul 3 er er-
hvervskompetencegivende på produktionsskolelinjen og erhvervslinjen, dvs. med niveau 3
opnår den unge mulighed for direkte at opnå beskæftigelse på arbejdsmarkedets som ’er-
hvervsassistent’. En mindre andel af unge i målgruppen vil følge et forløb til og med niveau 3.
Nogle unge vil have behov for at starte på basismodulet/faglig introduktion, mens andre un-
ge vil påbegynde deres forløb på niveau 1 eller 2. Indgangsniveau og forventningerne til ud-
gangsniveau skal fastlægges i den unges uddannelsesplan.
For de unge, hvis mål med Forberedende Uddannelse er at opnå erhvervskompetence sva-
rende til det nuværende egu, skal der være mulighed for at forlænge sidste modul ud over
den normerede tid med et praktikforløb, hvis dette vurderes nødvendigt for at opnå de fast-
lagte praktikmål, som sandsynliggør efterfølgende beskæftigelse.
De tre linjers slutmål er niveau 2 og 3 i kvalifikationsrammen og skal føre til:
Faglige kompetencer til at varetage ufaglærte jobs på et kvalificeret grundlag svarende til
erhvervsassistent.
Faglige kompetencer til fortsat uddannelse.
Sociale og personlige kompetencer til at indgå på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. udgø-
res af kompetencer til mødestabilitet, samarbejde og god omgangstone samt styrket selv-
tillid og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber.
Basismodul
Det første modul – basismodulet – introducerer og giver kendskab til det faglige arbejdsfæl-
lesskab i linjen. Det skal skabe det faglige engagement og skabe motivation for uddannelse
og beskæftigelse. Der tages udgangspunkt i den unges individuelt udarbejdede uddannelses-
plan og forløbsplan, som eventuelt er justeret og suppleret efter afsluttet afsøgningsforløb.
Her tænkes blandt andet på eventuel afdækning af særlige støttebehov, herunder special-
pædagogisk støtte.
Basismodulet skal have særligt fokus på udvikling af demokratisk dannelse og IT-dannelse.
Som et hold på basismodulet kan der oprettes målrettede forløb mod eud, hvor faglige, per-
sonlige og sociale mål indgår tillige med evt. certifikater, praktik, grundfagsundervisning og
overgang via kombinationsforløb.
Basismodulet skal også medvirke til, at eleven bliver yderligere afklaret vedrørende slutmålet
for sit uddannelsesforløb, hvad dette indebærer og får en vis indsigt i hvilken beskæftigelse,
som uddannelsen giver mulighed for. På baggrund af dette, er det muligt på et rimelig kvalifi-
188
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
ceret grundlag eventuelt at foretage et omvalg tidligt i forløbet, så der ikke sker unødig for-
længelse af det samlede forløb.
Uddannelsesplanen skal definere individuelle progressionsmål for elever på basismodulerne.
Det forudsættes ikke, at alle elever skal igennem alle niveauer, men hver elev skal påbegynde
på det niveau, der modsvarer elevens forudsætninger, ligesom eleven skal afstige på det ni-
veau, der modsvarer elevens mål med forløbet i overensstemmelse med elevens uddannel-
sesplan.
Kompetencebevis og uddannelsesbevis
Den individuelle uddannelsesplan og forløbsplanen fastsætter mål de for faglige, personlige
og sociale kompetencer, eleven skal søge at opnå under forløbet. På baggrund af de fastsatte
mål arbejder elever og lærere systematisk med dokumentation af læringen med henblik på at
fastholde og synliggøre progression.
Ved forløb på mere end 12 uger udsteder institutionen et kompetencebevis i forbindelse
med afslutning af elevens forløb. Kompetencebeviset skal dokumentere opnåede faglige
kompetencer samt eventuelt de dertil knyttede sociale og personlige kompetencer. Der ud-
vikles en taksonomi og vejledning inden for hvert erhvervstema til vurdering af de opnåede
kompetencer.
Ved afslutning af en linje med afsluttende prøver på kvalifikationsniveau 3 udstedes et ud-
dannelsesbevis med angivelse af det relevante erhvervstema og beskrivelse af opnået viden,
færdigheder og kompetencer. Endvidere kan eventuelle certifikater og eksamenskarakterer
fremgå. Kompetencebeviset og uddannelsesbeviset skal kunne danne grundlag for merit på
ungdomsuddannelser.
Varighed
Tilbuddet er bygget fleksibelt op, så varigheden af den enkelte unges forløb i vid udstrækning
er tilpasset den unges behov. Varigheden af de unges forløb, herunder indgangsniveau, fast-
lægges af kommunen sammen med den unge og med inddragelse af institutionen for Forbe-
redende Uddannelse. Den samlede varighed skal tage udgangspunkt i en vurdering af den
unges faglige, personlige og sociale forudsætninger samt det mål, der fastlægges i den unges
uddannelsesplan i dialog med den unge.
Nogle elever vil have behov for forløb af kortere varighed end et halvt år, f.eks. for at forbed-
re deres niveau i dansk og/eller matematik for at opfylde adgangskravene til f.eks. en er-
hvervsuddannelse. Der vil også være mulighed for f.eks. at overgå til en erhvervsuddannelse
eller beskæftigelse, før en linje er afsluttet, hvis den unge er klar hertil. Andre unge vil have
behov for forløb af længere varighed end et halvt år. Den maksimale varighed for et forløb er
189
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0190.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
to år, hvor målet er at opnå erhvervskompetence på niveau 3 i kvalifikationsrammen. En
mindre del af de unge vil følge forløb til niveau 3. Ekspertgruppen anbefaler, at der skal være
mulighed for at opnå dispensation til fortsat deltagelse i Forberedende Uddannelse, hvorved
uddannelsesplanen justeres i dialog med den unge.
Den unges forløb sammensættes af moduler med normerede varigheder i forhold til ind-
gangsniveau og mål for forløbet. Basismodulet foreslås at have en varighed på 20 uger med
opstart (mindst) to gange årligt, men med mulighed for løbende optag. Efter basismodulet
fortsætter den unge i en ungdomsuddannelse, i beskæftigelse eller fortsætter i en af de tre
linjer.
De øvrige moduler fører samlet set til slutmålene for hver linje. Hvert modul foreslås en va-
righed på op til 20 uger.
Tidligere kunne de unge tage nye grundforløb på erhvervsuddannelserne mange gange uden
at komme længere end dertil. Nu kan der være en risiko for, at FVU og avu overtager denne
karusselfunktion. Ekspertgruppens anbefalinger minimerer risikoen for noget tilsvarende ved
at placere ansvaret for adgangen til Forberedende Ungdomsuddannelse hos den kommunale
ungeindsats og ved at sikre, at der er fokus på progression i den Forberedende Uddannelse.
De unge udelukkes ikke fra at gentage et forløb, men der sikres et vedvarende fokus på pro-
gression via udprøvning efter moduler samt kommunal anbefaling og medfinansiering.
Indhold i de tre linjer
Undervisningen på linjerne fordeles på forskellige temaer, som defineres og udbydes på bag-
grund af strukturerne og behovene i det lokale erhvervsliv og uddannelsesmuligheder. Un-
dervisningen tilrettelægges med henblik på, at eleven bliver afklaret og kvalificeret i forhold
til efterfølgende uddannelse og/eller beskæftigelse.
Alle, der optages i den Forberedende Uddannelse skal uanset bagage og udfordringer opnå
grundlæggende kompetencer i dansk og matematik. Dette følger af, at grundlæggende kom-
petencer i dansk og matematik er en forudsætning for at blive optaget på en ungdomsud-
dannelse
116
og for i almindelighed at kunne begå sig og deltage i samfundslivet i øvrigt. Un-
dervisningen i matematik og dansk kan i forskellig grad have en praktisk tilgang, men skal i sit
udgangspunkt tilbyde et alternativ til meget ”skolebaserede” undervisningsformer, som
mange i målgruppen ikke har gode erfaringer med.
117
I den forbindelse skal nye bekendtgø-
116
117
For ny mesterlære er der ikke et karakterkrav for at påbegynde en erhvervsuddannelse.
KORA, EVA og SFI, Indhold, værktøj og metoder (2016)
190
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
relser sikre, at mål, indhold og tilrettelæggelse af de almene fag, herunder dansk og matema-
tik, bliver praksis- og fagorienteret.
De tre linjer er opbygget med hhv. værkstedsfag, praktik på ordinære arbejdspladser og al-
mene fag i varierende grad og med forskellig toning. Værkstedsfag og praktik skal bibringe
eleverne faglig dannelse og grundlæggende dyder, som vedholdenhed og ihærdighed samt
færdigheder på arbejdsmarkedet.
De almene fag udbydes på niveau med FVU og avu og skal bibringe eleverne grundlæggende
kundskaber i almene fag. Erhvervslivet bidrager med virksomhedspraktik og kan eventuelt
understøttes deri ved finansiering af en virksomhedsmentor. Der udarbejdes en vejledende
beskrivelse af niveauet for de nødvendige kompetencer hos virksomhedsmentor.
Linjerne danner rammer for indhold, mål og holddannelse. I tilrettelæggelsen af den enkelte
elevs forløb vil det være muligt at samlæse almene fag og værkstedsundervisning på tværs af
linjer.
I særlige tilfælde skal det være muligt at tilbyde elever med behov for en kortere dag.
Der skal være mulighed for, at praktik og øvrigt samarbejde med virksomheder i alle linjer
skal kunne tilpasses den lokale eller regionale erhvervsstruktur, herunder klynger. Det skal
give det bedst mulige grundlag for at sikre skolerne bedst mulige betingelser for samarbejde
med erhvervslivet og give eleverne bedst mulige praktikmuligheder. Derudover skal praktik-
forløbene tilpasses elevernes mål og ønsker i overensstemmelse med deres uddannelsesplan.
Tilsvarende skal værkstedsundervisningen give mulighed for synergi i forhold til praktikmu-
ligheder mv. med udgangspunkt i den lokale eller regionale erhvervsstruktur.
Læringsmål på produktionsskolelinjen og erhvervslinjen skal hænge sammen, så eleverne kan
skifte mellem værkstedsundervisning (produktionsskolelinje) og praktik i en virksomhed (er-
hvervslinje).
191
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0192.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Almenlinje
Undervisningen skal bygge på undervisningsdifferentiering, navnlig på basismodulet på al-
menlinjen, der rummer hvad der svarer til FVU-trin 1 til FVU-trin 4. På basismodulet skal der
også udbydes dansk for tosprogede (svarende til FVU for tosprogede). Her skal der trækkes
på de gode erfaringer fra VUC, hvor blandt andet UPGRADE
118
kan bidrage med relevante
metoder.
Figur 3: Almenlinjen
2/3 teori,
1/3 praksis
Tilrettelæggelsen af undervisningen på almen-
linjen vil tage udgangspunkt i konkrete og vir-
kelighedsnære situationer. Slutmålet for al-
menlinjen er, at eleven opnår kompetencer til
at blive optaget på en erhvervsuddannelse
eller en gymnasial uddannelse.
Basismodul
FVU-niveau
Dansk for tosprg.
Dansk
Matematik
IT
Modul 1
K-niveau 1
Dansk for tosprg.
Dansk
Matematik
Engelsk
Hist./samf.
Naturvidenskab
IT
Modul 2
K-niveau 2
Dansk for tosprg.
Dansk
Matematik
Engelsk
Hist./samf.
Naturvidenskab
IT
Praktik, valgfag, komb.-forløb, ordblindeundervisning, SPS
Efter basisforløbet vil det for nogle af de unge, som kommer direkte fra grundskolen, være
mulighed for efterfølgende at begynde enten erhvervsuddannelsernes grundforløb 1. eller 2.
del, mens det for de øvrige vil være grundforløbets 2. del, der er målet. Som følge heraf vil
den praktiske afklaring hen imod fag/fagområde være en central del af basismodulet.
Formålet er at kvalificere generelt til en ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelse eller
gymnasial uddannelse). Undervisningen vil primært være bygget op om undervisning i almen-
faglige fag. Sekundært skal eleverne have mulighed for at omsætte elementer fra den teore-
tiske undervisning i praksis. Undervisningen skal således have en praksisorienteret toning.
Konkret vil linjen bestå af:
Undervisning i almene fag: dansk, dansk som andetsprog, engelsk, historie, matematik,
naturvidenskab og samfundsfag. Udbuddet skal sikre adgang til HF og andre gymnasiale
uddannelser. Afgrænsede dele heraf kan udbydes som e-læringskurser.
Understøttende praksisundervisning med en tydelig kobling til de almene fag.
Praktikforløb i en virksomhed kan erstatte praksisundervisningen helt eller delvist.
Der kan indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Kombinationsfor-
løb kan både indgå med meritgivende dele og indgå som en del af et udslusningsforløb.
Der vil være en obligatorisk prøve/eksamen ved afslutning af hvert fag med henblik på at
kunne dokumentere opfyldelse af adgangskravet for optagelse på en ungdomsuddannel-
se. Der vil være tre eksamensforsøg inkl. supplerende undervisning op til reeksamen. Ek-
samensformen skal afspejle den praksisorienterede toning og understøtte fleksible af-
118
KVUC har i samarbejde med parter på tværs af Region Hovedstaden udviklet nye målrettede faglige forløb,
der giver deltagerne et fagligt løft i dansk og matematik og styrker de studiemæssige og personlige kompeten-
cer, der er forudsætning for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Følgeforskning fra KORA peger på, at Up-
grade-forløbene er en god model til at få udsatte unge videre i uddannelse.
192
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0193.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
slutningstidspunkter/afslutning flere gange om året. Det kan f.eks. ske ved en elektronisk
prøve med karaktergivning og ved en praksisorienteret prøve, som vurderes bestået/ikke
bestået.
Linjen erstatter FVU og avu for unge i målgruppen.
Produktionsskolelinje
På produktionsskolelinjen er værkstedsundervisningen – med den nødvendige teoretiske
undervisning i tilknytning hertil – det pædagogiske udgangspunkt. Den teoretiske undervis-
ning skal være af betydeligt omfang og i størst mulig omfang integreres med det praktiske
arbejde. Som i det nuværende produktionsskoletilbud, skal værkstedsundervisningen tage sit
udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsæt-
ning af varer og tjenesteydelser. På basismodulet skal eleven styrke sine personlige, sociale
og faglige kompetencer og indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab for dermed at skabe
grundlag for socialiseringen til og forståelsen for fag og arbejdsliv. Linjen skal hente inspirati-
on fra de mest vellykkede produktionsskoleforløb.
119
Efter basisforløbet vil det for nog-
Figur 4: Produktionsskolelinjen
2/3
produktion, 1/3
teori
Modul 3
Modul 1
Modul 2
Basismodul
le af de unge, som kommer direk-
K-niveau 3
K-niveau 1
K-niveau 2
FVU-niveau
Værksted
Værksted
Værksted
Værksted
te fra grundskolen, være mulig-
Fagteori
Fagteori
Fagteori
Fagteori
hed for efterfølgende at starte på
Dansk for tosprg.
Dansk for tosprg.
Dansk for tosprg.
Dansk for tosprg.
Dansk
Dansk
Dansk
Dansk
erhvervsuddannelsernes grund-
Matematik
Matematik
Matematik
Matematik
forløbs 1. eller 2. del, mens det
IT
Praktik, valgfag, kombinationsforløb, ordblindeundervisning, SPS
for de øvrige vil være grundforlø-
bets 2. del, der er målet. Som følge heraf vil den praktiske afklaring hen imod fag/fagområde
være en central del af basismodulet.
Formålet er primært at forberede til fortrinsvist erhvervsuddannelse og sekundært at give
grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Linjen vil have en praktisk tilgang til læring
med nødvendighed og arbejdsfællesskab som centrale elementer. Konkret vil linjen bestå af:
Værkstedsundervisning med reel produktion af varer og tjenesteydelser med afsætning
som mål. Undervisningen tilrettelægges inden for bestemte fagområder, der er rettet
mod erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. En del af de faglige mål kan være erhvervel-
se af certifikater som f.eks. hygiejnebevis eller truckkort.
119
Deloitte, EPINION, PLUSS, Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb
(2016).
193
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Gennem tilrettelæggelsen og gennemførelsen af værkstedsundervisningen skal det sikres,
at deltagerne møder situationer, der kan fremme deltagernes teoretiske indsigt indenfor
det pågældende fagområde.
Undervisningen skal sammenknytte værkstedsundervisningen og den tilhørende fagteori.
Den teoretiske del skal indeholde arbejdspladslære, samarbejdslære, erhvervslære samt
dansk, matematik og IT. Denne del skal i videst mulig omfang tage udgangspunkt i værk-
stedsundervisningen og imødekomme adgangskrav til eud.
Praktikforløb i en virksomhed kan erstatte værkstedsundervisningen helt eller delvist i
afgrænsede perioder op til otte uger pr. modul.
Der kan i forløbet indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Kombi-
nationsforløb kan både indgå med meritgivende dele og indgå som en del af et udslus-
ningsforløb.
Der vil for unge, som ikke opfylder adgangskrav til ungdomsuddannelse, være en obliga-
torisk prøve/eksamen med henblik på at kunne dokumentere opfyldelse af adgangskravet
for optagelse på en erhvervsuddannelse (evt. HF eller gymnasial uddannelse). Der vil være
tre eksamensforsøg, inkl. supplerende undervisning op til reeksamen. Eksamensformen
skal understøtte fleksible afslutningstidspunkter/afslutning. Det kan f.eks. ske ved en
elektronisk prøve med karaktergivning.
Forløbet afsluttes med en håndværksmæssig fagprøve. Prøven bedømmes bestået/ikke
bestået. Linjen skal give mulighed for merit, hvis eleven ønsker at fortsætte i en af de øv-
rige ungdomsuddannelser.
Linjen tilrettelægges, så den giver erhvervskompetence, og eleven efter endt uddannelse
kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche. Den skal give mulig-
hed for merit, hvis eleven ønsker at fortsætte i en af de øvrige ungdomsuddannelser.
Eksempler på erhvervstemaer på linjen:
Byg, bolig og anlæg
Børn, unge og ældre
Handel og kundeservice
Innovation og produktudvikling
Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Kommunikation og medier
Mad og sundhed
Miljø og genbrug
Motor og mekanik
Service og transport
Turisme, kultur og fritid
Linjen har karakter af produktionsskoleværksteder og erstatter produktionsskole og KUU for
unge i målgruppen. Erfaringerne fra KUU er stadig begrænsede, da uddannelsen er ny. Men
194
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0195.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
ekspertgruppen har modtaget flere positive tilkendegivelser om uddannelsen. KUU Hoved-
staden-Bornholm skriver i et notat til ekspertgruppen: ”De unge savner en ungdomsuddan-
nelse, der matcher dem og deres behov. Det er vigtigt, at uddannelsen får formel status som
en relevant ungdomsuddannelse og bliver anerkendt som sådan”. Det er ekspertgruppens
vurdering, at produktionsskolelinjen kan drage nytte af og videreføre de positive erfaringer
fra KUU. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) kan gennemføres på linjen for
en mindre gruppe.
Erhvervslinje
På erhvervslinjen er en praksisbaseret tilgang det pædagogiske udgangspunkt for den teore-
tiske undervisning, som vil være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres
med det praktiske arbejde. På basismodulet skal eleven styrke sine personlige, sociale og
faglige kompetencer og indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab for dermed at skabe grund-
lag for socialiseringen til og forståelsen for arbejdslivet.
Figur 5: Erhvervslinjen
2/3
praktik,
1/3 teori
Efter basisforløbet vil det for
Modul 3
Modul 1
Modul 2
Basismodul
nogle af de unge, som kommer
K-niveau 3
K-niveau 1
K-niveau 2
FVU-niveau
Praktik
Praktik
Praktik
Værksted
direkte fra grundskolen, være
Fagteori
Fagteori
Fagteori
Fagteori
mulighed for efterfølgende at
Dansk for tosprg.
Dansk for tosprg.
Dansk for tosprg.
Dansk for tosprg.
Dansk
Dansk
Dansk
Dansk
starte på erhvervsuddannelser-
Matematik
Matematik
Matematik
Matematik
nes grundforløbs 1 eller 2. del,
IT
mens det for de øvrige vil være
Valgfag, kombinationsforløb, ordblindeundervisning, SPS
grundforløbets 2. del, der er målet. Som følge heraf vil den praktiske afklaring hen imod
fag/fagområde være en central del af basismodulet.
Formålet er at give den unge kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på ar-
bejdsmarkedet, eller som kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannel-
se. Konkret vil linjen bestå af:
Virksomhedspraktik på ordinære arbejdspladser af betydeligt omfang. Der indgås en prak-
tikaftale, som forsynes med en påtegning om elevens arbejdsområder og funktioner med
oplysninger om, hvordan målet for praktikopholdet indgår i den samlede uddannelses-
plan.
Linjen skal sikre tilhørsforhold til et hold mens eleverne er i praktik. Der kan hentes inspi-
ration til dette i de nuværende egu-klubber.
120
Hvis der er behov for det, indgås der aftale om en virksomhedsmentor.
120
Det bemærkes til baggrund, at der er en del styrker ved, at egu er en individuelt tilrettelagt uddannelse, men svagheden
er, at nogle elever mangler et fællesskab med andre unge på uddannelsen. Omtrent halvdelen af alle kommunerne og to
tredjedele af de højt præsterende kommuner har fællesaktiviteter for egu-eleverne, jf. Rambøll, Analyse af erhvervsgrund-
uddannelsen (egu) (2016).
195
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0196.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Praksisorienteret undervisning i dansk og matematik, som kvalificerer til gennemførelse
af optagelsesprøven til en erhvervsuddannelse.
Der kan i forløbet indgå kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Kombi-
nationsforløb kan både indgå med meritgivende dele og indgå som en del af et udslus-
ningsforløb.
Skoleundervisning, som skal bibringe kundskaber og praktiske færdigheder af betydning
for arbejdsfunktioner, der indgår i praktikdelen f.eks. IT. Skoleundervisningen skal give
forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt for-
udsætninger for fortsat uddannelse og kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og
i samfundet.
Der vil være mulighed for prøve/eksamen ved udgangen af forløbet mhp. at kunne doku-
mentere opfyldelse af adgangskravet for optagelse på en erhvervsuddannelse. Eksamens-
formen skal understøtte fleksible afslutningstidspunkter/afslutning. Det kan f.eks. ske ved
en elektronisk prøve med karaktergivning.
Linjen tilrettelægges, så den giver erhvervskompetence, og eleven efter endt uddannelse
kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche. Den skal give mulig-
hed for merit, hvis eleven ønsker at fortsætte i en af de øvrige ungdomsuddannelser.
Linjen erstatter egu. Ekspertgruppen foreslår derved, at alle andre aftaler end ændringer på
baggrund af ovenstående videreføres.
Valgfag
Alle elever tilknyttes faste moduler, men op til to almene fag kan vælges som valgfag på det
niveau og fra den linje, der er relevant for den enkelte elev. Et af de almene fag kan erstattes
af ordblindeundervisning for de elever, der er screenet ordblinde, eller af talblindeundervis-
ning for de elever, der er screenet talblinde, jf. nedenfor.
Erhvervsbro
Til understøttelse af de virksomhedsrettede aktivite-
Erhvervsbro
ter, opretter institutionen for Forberedende Uddan-
Entydig virksomhedskontakt
nelse en erhvervsbro, som skal udføre en opsøgen-
Vejledning til virksomheder
de indsats over for virksomheder og varetage virk-
Opsøgning af virksomheder
somhedskontakten i forbindelse med praktik og
Inddragelse af lokale erhvervsråd og
ansættelse i virksomheder. Den skal lette virksom-
erhvervsnetværk
hedernes adgang til den Forberedende Uddannelse
Korte praktikforløb
og skabe gensidigt kendskab, så institutionen har
Erhvervslinjepraktik
indblik i det lokales erhvervslivs kapacitet og poten-
tialer i forhold til etablering af praktikpladser og ansættelse af unge.
196
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0197.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppen anbefaler, at der skal kunne indgå praktik i op til otte uger på alle moduler.
Erhvervsbroen skal sikre en strategisk, koordineret og professionaliseret indsats i forhold til
det lokale erhvervsliv. Den skal lette virksomhedernes adgang til den Forberedende Uddan-
nelse og skabe gensidigt kendskab, så institutionen har indblik i det lokales erhvervslivs kapa-
citet og potentialer i forhold til etablering af praktikpladser og ansættelse af unge. Ansvaret
for elevernes praktikforløb og ansættelsesforhold i virksomheder i forbindelse med den For-
beredende Uddannelse placeres i erhvervsbroen.
Det lokale erhvervsråd og erhvervsnetværk inddrages direkte i indsatsen med en dedikeret
plads i bestyrelsen for institutionen for Forberedende Uddannelse. Funktionen skal samar-
bejde med den tilsvarende funktion i den kommunale ungeindsats og kan koordineres med
erhvervsskoler og jobcentre.
Kombinationsforløb
Kombinationsforløb kan øge sandsynligheden for, at unge påbegynder og gennemfører en
erhvervsuddannelse.
121
Kombinationsforløb indebærer, at den unge i et antal uger får ele-
menter af den ordinære undervisning på en erhvervsuddannelse og bliver bekendt med at
begå sig i det potentielt efterfølgende erhvervsuddannelsesmiljø.
6.4 Ekspertgruppen anbefaler, at kombinationsforløb skal være en mulighed på alle moduler.
Produktionsskolernes kombinationsforløb skal i dag vare mindst to uger og højst fem uger og
kan tilrettelægges individuelt. For at styrke kombinationsforløbene anbefaler ekspertgrup-
pen, at de så vidt muligt gennemføres holdbaseret og varigheden fastsættes til to uger. Det
giver grundlag for mere konkrete og forpligtende samarbejder mellem institutionerne for
Forberedende Uddannelse og erhvervsskolerne. Tilegnelse af certifikater og dele af erhvervs-
skolernes grundforløb kan indgå i kombinationsforløbene. De unge skal have adgang til kom-
binationsforløb, også selvom de ikke umiddelbart har forudsætningerne for at gå i gang med
en erhvervsuddannelse.
Samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne og institutioner for Forberedende Uddannelse
koordineres af institutionen for Forberedende Uddannelse, og erhvervsskolerne forpligtes til
at udbyde kombinationsforløb.
121
EPINION, Evaluering af MKF (2016).
197
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0198.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ordblindeundervisning og specialpædagogisk støtte
6.5 Ekspertgruppen anbefaler, at en systematisk og målrettet indsats i grundskolen fortsæt-
tes og suppleres med en målrettet indsats på det forberedende område for at komme konse-
kvenserne af ordblindhed til livs. Den målrettede indsats skal sikre, at alle uanset deres bag-
grund har mulighed for at få hjælp til at overkomme eventuelle læsevanskeligheder.
Ordblindeundervisning skal fremgå af den unges uddannelsesplan og indgå som en under-
støttende og så vidt muligt integreret aktivitet i et uddannelsesforløb for dem, der screenes
til at være ordblinde. Så vidt muligt gennemføres undervisningen praksisnært og relevant for
det, eleven interesserer sig for fagligt – uanset indholdet af og slutmål med forløbet.
Det indebærer, at der i den Forberedende Uddannelse er adgang til læsevejledere, og at læ-
rerpersonalet har kompetencer til at forestå undervisning, hvortil der gøres brug af hjælpe-
midler.
Desuden skal muligheden for specialpædagogisk støtte (SPS) harmoniseres med andre ung-
domsuddannelser og dermed være et tilbud til de unge i den Forberedende Uddannelse, der
har brug for en sådan støtte.
Unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i
en sådan grad, at de har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen, skal følgelig
på lige fod med elever i ordinære ungdomsuddannelser kunne modtage SPS, hvis det er mu-
ligt at kompensere for funktionsnedsættelsen. Behovet for SPS skal ligeledes indgå i den un-
ges uddannelsesplan.
198
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0199.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 6: Indsatser for ordblinde
Forløbsplan
6.6 Ekspertgruppen anbefaler, at der i den Forberedende Uddannelse arbejdes med en for-
løbsplan på baggrund af uddannelsesplanen. Forløbsplanen udmønter uddannelsesplanen i
den Forberedende Uddannelse og er et skriftligt redskab, som fastlægger indholdet i den
unges uddannelsesforløb i Forberedende Uddannelse. I forløbsplanen skal der fastsættes mål
for de faglige, personlige og sociale kompetencer, som eleven skal opnå under forløbet. For-
løbsplanen skal sikre, at der for den enkelte elev kan arbejdes med åbne progressionsmål.
Fastlæggelsen af den individuelle forløbsplan varetages af institutionen for Forberedende
Uddannelse sammen med den unge og eventuelt med inddragelse af den kommunale vejled-
ningsfunktion i den kommunale ungeindsats, jf. anbefalingsområde 3, hvis dette er nødven-
digt i forhold til ændring af den overordnede uddannelsesplan mv.
På baggrund af en afprøvning af planens enkeltdele sker der en løbende revision af forløbs-
planen i dialog med den unge på en måde, så det skaber mulighed for, at den unge tager
ejerskab af planen og dens indhold.
199
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Forløbsplanen skal indeholde oplysninger om det forløb, deltageren planlægger at gennem-
føre i Forberedende Uddannelse. Herunder oplysninger om elevens formål med at deltage i
forløbet, valg af linje, niveau, valgfag, kombinationsforløb, praktik, specialundervisning eller
modtagelse af anden specialpædagogisk bistand mv. Evt. behov for ordblindeundervisning
mv. skal fremgå af forløbsplanen med beskrivelse af undervisningens mål, omfang og tilrette-
læggelse.
Afslutning og veje ud af Forberedende Uddannelse
Institutionen for Forberedende Uddannelse har ansvaret for den unges overgang efter forlø-
bet i Forberedende Uddannelse, jf. yderligere anbefalingsområde 5. Målet er, at de unge skal
fortsætte i en ungdomsuddannelse, fortrinsvist en erhvervsuddannelse, eller i beskæftigelse.
For de unge, der har behov herfor, skal der være mulighed for en glidende overgang fra For-
beredende Uddannelse, eller for individuel støtte/vejledning den første tid i det nye job/den
nye ungdomsuddannelse eller som afslutningen på forløbet i den Forberedende Uddannelse.
For de unge, der efter endt forløb mod forventning ikke er klar til at gennemføre en ung-
domsuddannelse eller komme i beskæftigelse, heller ikke med den nødvendige støtte, skal
der være mulighed for at opnå dispensation til at fortsætte i Forberedende Uddannelse på
baggrund af en justeret uddannelsesplan.
200
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0201.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 2 Skematisk oversigt over Forberedende Uddannelse
Almenlinjen
Primært
indhold
Almen undervisning dansk,
dansk som andetsprog, en-
gelsk, historie, matematik,
naturvidenskab og samfunds-
fag.
Produktionsskolelinjen
Erhvervslinjen
Værkstedsundervisning med reel Virksomhedspraktik på ordi-
produktion af varer og tjeneste- nære arbejdspladser af betyde-
ydelser med afsætning som mål. ligt omfang.
Vejledende vægt-
ning af
teori/praksis
Slutmål
2/3 teori, 1/3 praksis
2/3 produktion, 1/3 teori
2/3 praktik, 1/3 teori
At imødekomme adgangskrav At imødekomme adgangskrav til eud.
til eud, HF og andre gymnasi- At give erhvervskompetence, så den unge efter endt forløb kan
ale uddannelser.
stå til rådighed for arbejdsmarkedet i den pågældende branche.
Eksamensform
Eksamen for at imødekomme Mulighed for eksamen for at kunne opfylde adgangskravet til
adgangskrav til eud, HF og
andre gymnasiale uddannel-
ser.
eud.
Forløbet afsluttes med en håndværksmæssig fagprøve på modul
3. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået og giver titlen er-
hvervsassistent.
Praktik
Praktikforløb i en virksomhed Praktikforløb i en virksomhed
ningen helt eller delvist.
ningen helt eller delvist i afgræn-
sede perioder op til otte uger pr.
modul.
Praktik er en bærende del af
kan erstatte praksisundervis- kan erstatte værkstedsundervis- linjen.
Undervisning
Primært undervisning i alme- Værkstedsundervisning er - med På erhvervslinjen er en prak-
ne fag, baseret på praksisori- den relevante teoretiske under- sisbaseret tilgang det pædago-
enteret tilgang.
visning i tilknytning hertil - det
pædagogiske udgangspunkt.
Undervisningen tilrettelægges
giske udgangspunkt for den
teoretiske undervisning, som
vil være af betydeligt omfang
og i størst muligt omfang inte-
inden for bestemte fagområder, greres med det praktiske ar-
der er rettet mod erhvervs- eller bejde.
uddannelsesmuligheder. En del
af de faglige mål kan være er-
hvervelse af certifikater som
f.eks. hygiejnebevis eller truck-
kort. Undervisningen skal sam-
menknytte værkstedsundervis-
ningen og den tilhørende fag-
teori.
Den teoretiske del indeholder
arbejdspladslære, samarbejds-
lære, erhvervslære samt dansk,
matematik og IT.
Skoleundervisningen skal give
forudsætninger for en bredere
forståelse af den erhvervede
erfaringsbaggrund samt forud-
sætninger for fortsat uddan-
nelse og kendskab til pligter og
rettigheder i arbejdslivet og i
Praksisorienteret undervisning i samfundet.
Skoleundervisning, som skal
bibringe kundskaber og prakti-
ske færdigheder af betydning
for arbejdsfunktioner, der
indgår i praktikdelen f.eks. IT.
201
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0202.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
dansk og matematik, som kvalifi-
cerer til gennemførelse af opta- Praksisorienteret undervisning
gelsesprøven til en erhvervsud-
muligt omfang tage udgangs-
og imødekomme adgangskrav til
eud.
i dansk og matematik, som
af optagelsesprøven til en
dannelse. Denne del skal i videst kvalificerer til gennemførelse
punkt i værkstedsundervisningen erhvervsuddannelse.
Kombinationsforløb
Mulighed for kombinationsforløb til eud.
SPS
Basismodul
Mulighed for SPS og ordblindeundervisning
Basismoduler svarer til FVU-
trin 1 til FVU-trin 4.
Basismodulet introducerer og giver kendskab til det faglige ar-
bejdsfællesskab. Det skal skabe det faglige engagement og moti-
vation for uddannelse og beskæftigelse.
Som et hold på basismodulet kan der oprettes målrettede forløb
mod EUD, hvor faglige, personlige og sociale mål indgår tillige
med evt. certifikater, praktik, grundfagsundervisning og overgang
via kombinationsforløb.
202
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0203.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Figur 6: Forberedende Uddannelse
203
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0204.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Øvrige tilbud
Intentionerne i ekspertgruppens arbejde med feltet er at reducere kompleksiteten på områ-
det ved bl.a. samordning af uddannelsesmulighederne og undgå ’knopskydning’ og etablering
af særtilbud. Etableringen af den Forberedende Uddannelse skal følgelig anskues som et or-
dinært tilbud, som skal indeholde rummelighed i forhold til målgruppens diversitet og bred-
de.
Der findes en række tilbud på det forberedende område, som ekspertgruppen anbefaler ko-
ordineret, men ikke umiddelbart inkluderet i den Forberedende Uddannelse i første omgang.
Det betyder også, at kommunerne fortsat vil kunne anvende tilbuddene enten før den Forbe-
redende Uddannelse eller som alternativ dertil efter gennemført afsøgningsforløb. Afsøg-
ningsforløbene skal så vidt muligt medvirke til anvendelse af tilbuddene med udgangspunkt i
de unges behov.
Samtidig finder ekspertgruppen, at der er behov for større tydelighed om, hvordan disse til-
bud komplementerer Forberedende Uddannelse, dvs. hvilken rolle disse tilbud skal spille for
målgruppen. Det vil også bidrage med øget klarhed om, hvorvidt en del af målgruppen har
behov for helt særlige tilbud, og som dermed ikke kan forventes at profitere af Forberedende
Uddannelse.
I forlængelse heraf bør alle regulerede tilbud til målgruppen på lige fod med den Forbere-
dende Uddannelse tilgås via den kommunale ungeindsats med henblik på at sikre et entydigt
kommunalt myndighedsansvar, jf. anbefalingsområde 7.
Dertil finder ekspertgruppen, at en række af disse tilbud – både på det regulerede område og
det frie område – vil kunne bruges mere strategisk i forhold til en del af de unge i målgruppen
med behov for særlige tilbud eller forhold, f.eks. unge flygtninge eller indvandrere, der vil
profitere af et sammenhængende uddannelses- og botilbud.
Derudover har ekspertgruppen noteret, at jobcentrene i regi af beskæftigelsesindsatsen
iværksætter uddannelsesindsatser for samme målgruppe, jf. yderligere Kapitel IV. Det samme
gælder en række af Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre. Der er typisk tale om fag-
ligt opkvalificerende og afklarende forløb.
122
En del af disse tilbud er projektbaserede og eksi-
sterer ved siden af de øvrige forberedende tilbud, hvilket bidrager til kompleksiteten og gra-
den af fragmentering i systemet. I den forbindelse finder ekspertgruppen det centralt, at det
tilstræbes, at sådanne tilbud ikke etableres eller forvaltes som ’konkurrerende’ tilbud. Der-
imod bør det tilstræbes, at disse tilbud på sigt tænkes ind i en den ramme, som ekspertgrup-
122
QVARTZ, Understøttende analyser til hovedobservationer (2016)
204
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0205.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
pen foreslår, baseret på en kommunalt forankret koordineret indsats og målgruppevurde-
ring, jf. anbefalingsområde 7. I det følgende gennemgås ekspertgruppens overvejelser og
anbefalinger af de øvrige tilbud.
Figur 7: Den Forberedende Uddannelse og de øvrige tilbud
Arbejdsmarked
Videregående uddannelser
Kommunale forløb
f.eks. i Jobcenter
Højskoler
Ungdomshøjskoler
TAMU
STU
Daghøjskoler
Frie fagskoler
10. klasse
Ungdomsskoler
Erhvervs-
uddannelser
Gymnasiale
uddannelser
Forberedende
Uddannelse
Grundskole
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
STU blev etableret i 2007 som et tilbud om ungdomsuddannelse til unge, der ikke var i stand
til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, dvs. unge udviklingshæmmede og andre
unge med særlige behov. Disse unge har et retskrav på en STU, en treårig ungdomsuddannel-
se, der er tilrettelagt efter deres behov, og som har til formål, at den unge opnår personlige,
sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som mu-
ligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Kommunerne har ansvaret for mål-
gruppevurdering og tilrettelæggelse af uddannelsen.
Målgruppen til STU er i udgangspunktet meget bred. Dette hænger sammen med, at grund-
laget for kommunernes vurdering af, om en elev er i målgruppen, beror på et skøn, hvorfor
der også kan være forskellige vurderinger heraf fra kommune til kommune.
I forbindelse med en lovændring af STU-loven i 2013 indgik det i en stemmeaftale mellem
regeringen (S, RV og SF) og V, DF og KF, at der skulle foretages en evaluering af STU:
205
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0206.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
”Ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov (STU) er et relativt nyt uddannelsestilbud.
Der er derfor enighed mellem parterne om, at STU skal evalueres efter en 4 års periode, så der
foreligger en evalueringsrapport den 1. august 2017. Relevante organisationer inddrages i
evalueringen.”
Den konkrete evaluering er igangsat og skal afsluttes senest august 2017.
Ekspertgruppen forventer, at resultaterne af evalueringen vil give værdifuld indsigt i forhold
til målgruppens uddannelsesmuligheder, og hvorvidt der skal ske ændringer af STU som ud-
dannelsestilbud. Derfor finder ekspertgruppen, at eventuelle ændringer af STU bør afvente
resultaterne af evalueringen. STU indgår følgelig ikke i ekspertgruppens anbefalinger om For-
beredende Uddannelse.
I stemmeaftalen, jf. ovenfor, indgik også, at der skulle gennemføres en analyse af gråzone-
problematikken – at nogle unge, der henvises til STU, måske kunne gennemføre en anden
ungdomsuddannelse – og drøftelser med KL om kvalitet og udbytte af STU. Disse arbejder er
gennemført, og opfølgningen på resultaterne er præsenteret for aftalens parter 11. marts
2016.
Af resultaterne
123
fremgår bl.a.
”Nogle
UU-ledere og -vejledere har tilkendegivet, at der er en gråzone (glidende overgang)
mellem de mest velfungerende i STU-målgruppen og de unge uden for målgruppen - særligt
målgruppen for erhvervsgrunduddannelse (egu). Det kan være svært at vurdere, ”hvor dårlig
man skal være” for at kunne få tilbud om STU. Nogle kommunale forvaltninger har oplyst, at
de ikke altid er helt enige med UU i deres vurderinger. Man oplever, at unge, som er normalt
eller højt begavede, men har andre vanskeligheder, kan falde i STU-målgruppen, selv om de
ville kunne gennemføre ordinære ungdomsuddannelser, hvis de kunne gøre det på ”særlige
vilkår” – f.eks. med længere tid til gennemførelse. Der er her særligt tale om unge med autis-
me, autismespektrumforstyrrelser og ADHD. For denne gruppe kan det ifølge de kommunale
forvaltninger udgøre en særlig udfordring, at de ofte har ressourcestærke pårørende, som kan
være meget opsat på, at den unges visiteres til STU, selv om det ikke nødvendigvis er det, som
giver den unge de bedste muligheder.”
Ekspertgruppen vurderer, at for dele af målgruppen vil det ikke være realistisk at gennemføre
og opfylde de mål, som ekspertgruppen anbefaler for Forberedende Uddannelse. Ekspert-
gruppen peger dog på, at der er begrænsede muligheder for denne del af målgruppe efter
den treårige STU.
123 Arbejdsgruppen vedr. analyse af gråzonen mellem STU og andre ungdomsuddannelser (2015)
206
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0207.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Ekspertgruppen vurderer samtidig, som også resultaterne af analysen af gråzoneproblema-
tikken, at nogle elever, der i dag gennemfører en STU, potentielt vil kunne rummes og have
udbytte af at indgå i ordinære sammenhænge og deltage i Forberedende Uddannelse.
6.7.1 Ekspertgruppen anbefaler for den stærke del af STU-målgruppen, hvor både kommunen
og institutionen for Forberedende Uddannelse vurderer, at den Forberedende Uddannelse er
et egnet tilbud, at disse elever får mulighed for at følge udvalgte moduler på samme vilkår
som øvrige elever.
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU)
Målgruppen for TAMU er unge mellem 18-30 år, hvis udvikling er præget af en svag eller
ustabil socialtilstand og en svag skolebaggrund, og som for manges vedkommende har været
præget af lovovertrædelser og forskellige former for misbrug. Forhold, som har vanskelig-
gjort deres muligheder for at opnå en uddannelse eller et job.
Disse unge har med TAMU mulighed for at få en særligt tilrettelagt uddannelse, som foregår
under arbejdspladslignende vilkår. Uddannelsen gennemføres under lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser (amu). Uddannelsen er dimensioneret.
Noget tyder på, at der kan være behov for at sammentænke TAMU i den samlede indsats for
målgruppen, idet elever på TAMU forud for eller efterfølgende ofte påbegynder f.eks. et pro-
duktionsskoleforløb eller andre forberedende tilbud.
Ekspertgruppen finder dog, at der eksisterer begrænset viden om den faktiske målgruppe og
effekterne af TAMU
124
som grundlag for at vurdere, i hvilken udstrækning de unge på TAMU
adskiller sig fra den øvrige del af målgruppen på det forberedende område, og følgelig i hvil-
ken udstrækning det kunne være formålstjenstligt for de unge at følge et forløb i den Forbe-
redende Uddannelse eller udbyde TAMU indenfor rammerne af institutionen for Forbere-
dende Uddannelse.
Ekspertgruppens anbefalinger omfatter derfor ikke i første omgang at tilknytte eller integrere
TAMU ind i Forberedende Uddannelse. Ekspertgruppen finder det dog centralt, at det sikres,
at det er de unges behov, der definerer målgruppen for TAMU og ikke f.eks. økonomiske inci-
tamenter.
124
TAMU har selv udarbejdet rapporten ”TAMU-effekten. En rapport om job- og uddannelseseffekter & sam-
fundsøkonomiske gevinster”, Rambøll (2016). Rapporten giver ikke det ønskede beslutningsgrundlag.
207
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0208.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
6.7.2 Ekspertgruppen anbefaler at sikre forhold for TAMU, som ikke giver hverken kommuner
eller unge økonomiske incitamenter til at vælge eller fravælge TAMU frem for andre forbere-
dende tilbud.
6.7.3 Ekspertgruppen anbefaler dertil, at der iværksættes en evaluering, svarende til f.eks.
evalueringen af STU, med henblik på at få mere præcis viden om, hvem der optages på
TAMU. Det skal bl.a. afdækkes, hvordan kvotestyringen fungerer, hvordan praksis er for
TAMU’s egenvisitering, de unges uddannelseshistorik forud for og efter TAMU samt de sam-
lede effekter af TAMU for de unges videre udvikling, herunder navnlig i forhold til videre ud-
dannelse og beskæftigelse. Evalueringen skal sikre sammenlignelighed med andre relevante
tilbuds målgrupper, varighed og effekt. Herefter kan der tages stilling til, hvordan TAMU’s
relation skal være til Forberedende Uddannelse.
Frie fagskoler
Ekspertgruppens anbefalinger til den Forberedende Uddannelse har fokus rettet mod at ska-
be en samordning og styrkelse af de nuværende regulerede uddannelsestilbud med henblik
på at skabe et mere sammenhængende og målrettet uddannelsestilbud til målgruppen. Det
frie område er traditionelt et alternativ til det regulerede område, og en integration af de frie
fagskoler i den Forberedende Uddannelse vil være et brud med dette.
6.7.4 Ekspertgruppen anbefaler, at der fra centralt hold iværksattes en dialog med aktørerne
på det frie område, navnlig de frie fagskoler, om hvordan dette område i endnu højere grad
kan bidrage til og tage ansvar for at understøtte den samlede indsats for målgruppen.
Højskoler/ungdomshøjskoler
Til det frie område hører også højskolerne, som er målrettet personer over 17�½ år. Der er fri
adgang for målgruppen med en vis egenbetaling. Ungdomshøjskoler er folkehøjskoler, som
har dispensation til kun at udbyde kurser for elever, inden for aldersgruppen 16�½-19 år, men
skolerne har i øvrigt de samme lovmæssige og tilskudsmæssige vilkår som folkehøjskolerne.
Højskoler (folkehøjskoler og ungdomshøjskoler) tilbyder undervisning og samvær på kurser af
bred almen karakter, hvis formål er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Der udbydes kurser på folkehøjskoler fra en uge til 10 måneder. Skolernes kerneydelse er dog
de såkaldte lange kurser med en varighed på mindst 12 uger. En elev kan som del af sit høj-
skolekursus følge prøveforberedende og kompetencegivende undervisning i op til 15 timer
ugentligt. På kurser af mindst 12 ugers varighed skal skolen vejlede eleverne om valg af ud-
208
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0209.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
dannelse og erhverv med henblik på at medvirke til og understøtte elevernes afklaring af
uddannelsesvalg.
125
6.7.5 Ekspertgruppen anbefaler, at højskoleforløb inddrages som mulige tilbud som opfølg-
ning på afsøgningsforløb. Det er ekspertgruppens vurdering, at økonomiske overvejelser ikke
bør være enerådende, når de unge i målgruppen skal i et forberedende forløb. I forhold til at
anvende eksempelvis højskoleophold som særligt tilbud til en del af målgruppen er det såle-
des væsentligt, at finansieringen af et højskoleophold for denne gruppe har en sådan karak-
ter, at tilbuddet ikke er uforholdsmæssigt dyrt at anvende for den visiterende myndighed.
Der bør altid skeles behørigt til omkostningerne, men økonomiske incitamenter i finansie-
ringsmekanismen bør ikke være afgørende for valget af tilbud. Der bør i denne sammenhæng
særligt ses på Betalingslovens (Bek. Nr. 26 af 13/12/2014) regler, når detaljerne i den kom-
mende finansiering skal fastlægges.
10. klasse
Af kommissoriet for ekspertgruppen fremgår det, at grundlæggende ændringer af 10. klasse
ikke indgår i arbejdet. Derfor indgår 10. klasse ikke i ekspertgruppens anbefalinger om etab-
lering af Forberedende Uddannelse.
Der er endnu ikke gennemført en evaluering af eud10, som blev indført med erhvervsuddan-
nelsesreformen som et 10. klasses tilbud, der er målrettet erhvervsuddannelserne. eud10
tilrettelægges forskelligt fra kommune til kommune med forskellige former for samarbejde
med erhvervsskolerne. Ekspertgruppen bakker op om intentionerne om eud10, som er et
godt alternativ til almen 10. klasse med henblik på at få flere unge til at gennemføre en er-
hvervsuddannelse, og finder det relevant med en større inddragelse af erhvervsskolerne i
tilrettelæggelsen deraf.
6.7.6 Ekspertgruppen anbefaler, at eud10 i endnu højere grad skal anvendes som et alterna-
tiv til almen 10. klasse med henblik på at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddan-
nelse, og finder det relevant med en større inddragelse af erhvervsskolerne og lokale virk-
somheder i tilrettelæggelsen deraf.
Med etableringen af den Forberedende Uddannelse kan det imidlertid overvejes, om en del
af de unge, der i dag går i 10. klasse, kunne have fordel af at påbegynde et målrettet forløb i
den Forberedende Uddannelse, hvilket rejser spørgsmålet om fordelingen af aktivi-
tet/volumen mellem den Forberedende Uddannelse og 10. klasse og effektivitet i ressource-
125
Der offentliggøres indenfor kort tid en evaluering af tilbuddene for målgruppen på højskolerne, som vil kun-
ne bidrage til vurderingen af forløbenes betydning
209
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0210.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
anvendelsen. Et nyt effektivt forberedende tilbud samt en mere udbredt anvendelse af
eud10 rejser med andre ord spørgsmålet om tilrettelæggelsen af den kommunale 10. klasse,
både udfra en ressourcemæssig betragtning og udfra hensigten om at få flere unge til at gen-
nemføre en erhvervsuddannelse. Dette understøttes af en evaluering, gennemført af Dan-
marks Evalueringsinstitut (EVA) i 2015, der bl.a. viser fraværet af positive effekter af deltagel-
se i 10. klasse i tilknytning til en folkeskole. Ikke desto mindre er det væsentligt også at være
opmærksom på, at en række 10. klasses tilbud orienterer sig i retning af gymnasiale uddan-
nelser.
6.7.7 Ekspertgruppen anbefaler, at der gennemføres et egentlig udredningsarbejde om 10.
klasse, der belyser de forskellige former for 10. klasses tilbud i forhold til sammenhæng mel-
lem elevgrundlag og effekt i forhold til påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsud-
dannelse, set i forhold til formålet med 10. klasse og ud fra en ressourcemæssig betragtning.
Daghøjskoler
Daghøjskolernes formål er at tilbyde undervisning tilrettelagt for voksne med et folkeoply-
sende sigte, der bl.a. kan fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab eller et be-
skæftigelsesfremmende sigte. Kommuner og jobcentre kan f.eks. som led i aktivering tilbyde
ledige m.fl. kurser på en daghøjskole. I mange kommuner indgår daghøjskolerne som et ele-
ment i den lokale uddannelses-, arbejdsmarkeds- og socialpolitik.
Indholdet er som for højskoler, f.eks. kreative fag, idræt, sprog, natur eller IT. Undervisningen
tager hensyn til den enkelte. Der indgår vejledning af den enkelte i et undervisningsforløb.
Nogle daghøjskoler har en markant faglig profil, mens andre er specialiserede i at arbejde
med mennesker med særlige behov. Endvidere samarbejder nogle skoler med det lokale VUC
om forberedende voksenundervisning (FVU) eller indgår i et bredere samarbejde om KUU i et
daghøjskoleophold. Kommunerne yder tilskud til daghøjskolerne via folkeoplysningsloven.
6.7.8 Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne tager stilling til i hvilket omfang daghøjsko-
lernes aktiviteter skal inkluderes i den Forberedende Uddannelse. De erfaringer, daghøjsko-
lerne har med at kombinere teoretisk og praktisk undervisning, bør inddrages i den Forbere-
dende Uddannelse.
Ungdomsskoler
Ungdomsskolerne har rødder i folkeoplysningen med en fleksibel rammelovgivning. De skal
give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dyg-
tiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt ud-
vikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Gennem klub-
virksomhed, enkeltfag, heltidsundervisning og international udveksling tilbyder de undervis-
ning i almene, kreative og praktiske fag, samt special- og indvandrerundervisning for unge
210
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0211.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
mellem 14-18 år. Der udbydes således i forskelligt omfang 10. klasse, erhvervsklasser, egu,
prøveforberedende undervisning, dansk for tosprogede, fritidsundervisning, projektarbejde,
lektiehjælp og færdselsundervisning.
6.7.9 Ekspertgruppen anbefaler, at alle erhvervsrettede aktiviteter, herunder erhvervsklasser
på ungdomsskoler, koordineres med de erhvervsrettede aktiviteter i den Forberedende Ud-
dannelse således, at virksomhedskontakter etableres i samarbejde.
VUC
VUC’s profil som et center for voksenuddannelse skærpes. Ekspertgruppens anbefalinger til
den Forberedende Uddannelse indbefatter visse dele af VUC’s aktivitet – dvs. de unge i mål-
gruppen, der i dag modtager avu og FVU, heraf mange på fuld tid på SU. Dette svarer til ca.
8.700 årselever svarende til ca. 67 pct. af VUC’s nuværende aktivitet. Dette skal ses i lyset af,
at den statsligt finansierede del af VUC’s aktivitet alene er steget med ca. 12.000 årselever
svarende til en stigning på ca. 80 pct. fra 2008-2015. Som det fremgår af ekspertgruppens
definition af målgruppen for de forberedende tilbud, favner ekspertgruppens anbefalinger
ikke
unge under 30 år i uddannelse eller beskæftigelse, der har brug for et eller flere enkelt-
fag parallelt med deres hovedbeskæftigelse. For denne gruppe lægges til grund, at deres ud-
dannelsesbehov dækkes af enkeltfagssystemet (alment og erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse). Unge i beskæftigelse under 30 år, der ønsker et eller flere almene fag på grund-
læggende niveau, skal følgelig forsat benytte de nuværende muligheder for almen voksen- og
efteruddannelse (f.eks. FVU og avu på VUC). Der ændres således heller ikke på VUC’s mulig-
heder for at tilbyde enkeltfag til unge over 18 år, herunder til unge visiteret af jobcentret.
I forhold til at den del af aktiviteten, der vil overgå til Forberedende Uddannelse, lægger ek-
spertgruppen til grund, at en tilsvarende del af medarbejderne skal tænkes ind i det instituti-
onelle setup på området, ligesom det vil være relevant at tænke en del af bygningsmassen
ind i en evt. udspaltning, jf. anbefalingsområde 9 om institutionsstrukturen på området.
Kommunale tilbud i regi af UU og jobcentre
UU og jobcentre udbyder forskellige tilbud, som har til hensigt at styrke de unges afklaring og
målretning mod uddannelse og job. Det kan f.eks. være intensive vejledningsforløb, hvor de
unge i regi af UU deltager i et forløb af nogle få ugers varighed, hvor de styrker deres selvind-
sigt og kompetencer til at træffe valg. I jobcenterregi kan det være brobygningsforløb på er-
hvervsskoler af ca. tre måneders varighed, hvor de unge støttes i at kunne påbegynde og
gennemføre en erhvervsuddannelse, idet de på en institution for erhvervsuddannelser op-
kvalificeres i dansk og matematik og støttes i uddannelsesvalget med snusepraktikker og
mentorer.
211
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0212.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
6.8 Ekspertgruppen anbefaler, at erfaringer fra tilbud i regi af UU og jobcentre inddrages i
videst mulig omfang, og at tilbuddene integreres i Forberedende Uddannelse, hvor det er
muligt.
212
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0213.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 7. Baggrundsstatistik
I dette bilag findes uddybende statistik til modeller og grafer anvendt i udfordringsbilledet
om de unge, baseret på Undervisningsministeriets beregninger ud fra egne data. Den supple-
rende statistik viser uddybende, hvor stor en andel af unge i forberedende tilbud, som har
været i specialtilbud, og hvad de unge på udvalgte tilbud fik af karakterer i læsning i grund-
skolen.
Tabel 1. 15-29-årige og restgruppen fordelt på udvalgte baggrundsoplysninger 2015
Alle 15-29-årige
Drenge
Specialtilbud i 9. klasse
Efterkommere/indvandrere
Børn af ufaglærte forældre
51%
6%
10%
12%
Restgruppen
58%
21%
16%
29%
Note: Restgruppen er her defineret, som personer i alderen 15-29 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, ikke er i gang
med en ordinær fuldtidsuddannelse, ikke er i arbejde, ikke er på førtidspension eller SU, og som har været i en dansk grund-
skole i en periode i 8.-10. klasse. Beregningerne bygger på alle 15-29-årige med bopæl i Danmark 1. oktober 2015. Alle op-
lysninger er pr. 1. oktober 2015, på nær beskæftigelsesstatus som er fra november 2014.
Kilde: Undervisningsministeriet (2016).
Tabel 2. Elever under 30 år i udvalgte forberedende tilbud i 2015 fordelt på deres type af 9. klasse,
samt en landsfordeling af alle elever fordelt på 9. klasses tilbud
egu
Produktions- STU
avu
FVU
OBU
9. klasse de
skoleelever
seneste seks
år
Specialtilbud
46%
24%
76%
18%
19%
39%
8%
Folkeskolens specialklasser
Specialskoler for børn
Kommunale ungdomsskoler mv.
Efterskoler med samlet særligt
tilbud
Dagbehandlingstilbud mv.
Almene tilbud
Folkeskolens normalklasser
Efterskoler
Frie skoler
Ukendt 9. klasse
Samlet
19%
7%
7%
9%
3%
46%
35%
8%
4%
8%
100%
9%
3%
5%
4%
2%
70%
51%
12%
7%
6%
100%
31%
29%
2%
9%
4%
16%
11%
2%
3%
8%
100%
4%
3%
5%
4%
2%
61%
47%
9%
5%
21%
100%
5%
3%
5%
4%
1%
50%
39%
6%
4%
31%
100%
10%
6%
4%
16%
2%
47%
35%
7%
5%
15%
100%
3%
2%
1%
2%
1%
92%
66%
15%
11%
_
100%
Note: Avu, FVU og OBU er skoleåret 2014/2015. Ukendt 9. klasse, betyder at eleven ikke har en 9. klasse, enten fordi de er
indvandret efter 9. klasse, eller fordi de ikke har været indskrevet i en 9. klasse.
Kilde: Undervisningsministeriet (2016)
213
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0214.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 3. Unge på forberedende uddannelser fordelt på karakter i læsning fra folkeskolens afgangsprøve
Tilgang af personer til fuldtidsuddannelser
2015, langt de fleste er under 25 år.
Erhvervsgrunduddannelse (egu)
Produktionsskoler
Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
Unge under 25, år som har deltaget i mindst
et kursus i 2014/2015
avu
FVU
Ordblindeundervisning (OBU)
Ingen
karakter
46%
25%
77%
Under 2 2
12%
9%
5%
17%
18%
5%
4
15%
27%
6%
Over 4 Samlet
9%
21%
6%
100%
100%
100%
51%
54%
66%
9%
10%
9%
15%
14%
10%
14%
13%
9%
11%
8%
6%
100%
100%
100%
Note: Elever uden karakter har ofte ikke været tilmeldt eksamen. En mindre andel har været syge eller er indvandret efter 9.
klasse. Alle er under 25 år, da læsning ikke var en prøve før 2007. Avu, FVU og OBU er skoleåret 2014/2015.
Kilde: Undervisningsministeriet, egne beregninger (2016)
214
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0215.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 8. Kvalifikationsrammen
Dette bilag indeholder en oversigt over niveauerne i kvalifikationsrammen for Livslang Læ-
ring, hvor det beskrives uddybende, hvad det er for en viden samt hvilke færdigheder og
kompetencer, der giver hvilket niveau.
Figur 1 Niveauer i kvalifikationsrammen for Livslang læring
Uddannelsesbeviser
og grader
1
Grundskole
1
Beviser for supplerende
kvalifikationer
Forberedende
voksen-
undervisning
2
Almen
voksen-
uddannelse
3
HF- enkeltfag
4
Gymnasiale
kurser
5
1
2
10. klasse
Erhvervsgrund-
3
uddannelse
Gymnasiale
4
uddannelser
5
Erhvervs-
akademi-
uddannelse
2
Grundforløb og
enkeltfag på er-
hvervs-
uddannelser
Arbejds-
markeds-
uddannelser
3
Erhvervs-
4
uddannelse
Maritime
uddannelser
5
3
4
5
6
Bachelor- og
diplomuddannelser
Kandidat- og
masteruddannelser
6
7
7
8
Ph.d.-uddannelser
8
Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse, som præsenteres på
de følgende sider. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompeten-
cer, der skal ses som en helhed, som tilsammen beskriver læringsudbyttet på det enkelte
niveau. Niveaubeskrivelserne er formuleret, så de kan rumme meget forskellige grader og
uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem; fra de teoretiske til de praktisk oriente-
rede.
215
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0216.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Tabel 1 Oversigt over niveauer i kvalifikationsrammen
Niveau
Viden
Skal have grundlæggende
viden indenfor almene fag.
Skal have grundlæggende
forståelse af naturgivne,
kulturelle, sociale og politi-
ske forhold.
Færdigheder
Skal besidde grundlæggende sprogli-
ge, numeriske, praktiske og kreative
færdigheder.
Skal kunne anvende forskellige
grundlæggende arbejdsmetoder.
Skal kunne evaluere eget arbejde.
Skal kunne præsentere resultaterne
af eget arbejde.
Skal kunne anvende grundlæggende
metoder og redskaber til løsning af
enkle opgaver under overholdelse af
relevante forskrifter.
Skal kunne korrigere for fejl eller
afvigelser fra en plan eller standard.
Skal kunne præsentere og diskutere
resultaterne af eget arbejde.
Kompetencer
Skal kunne tage personlig stilling
og handle i simple og overskueli-
ge situationer.
Skal kunne arbejde selvstændigt
med på forhånd definerede pro-
blemstillinger.
Skal have lyst til at lære og kunne
indgå i delvist åbne læringssitua-
tioner under supervision.
Skal kunne tage personlig stilling
og handle i simple og overskueli-
ge situationer.
Skal kunne tage et vist ansvar for
udviklingen af arbejdsformer og
indgå i ukomplicerede gruppe-
processer.
Skal kunne indgå i delvist åbne
læringssituationer og søge vej-
ledning og supervision.
Skal kunne tage ansvar for af-
grænsede arbejdsprocesser.
Skal kunne indgå i tværfagligt
samarbejde indenfor et erhvervs
eller et fags praksis.
Skal kunne indgå aktivt i lærings-
situationer inden for et erhvervs-
eller fagområde.
1
2
Skal have grundlæggende
viden indenfor almene fag
eller på udvalgte områder
indenfor et erhvervs- eller
fagområde.
Skal have forståelse for
arbejdsmarkedets grund-
læggende vilkår og meka-
nismer.
3
Skal have viden om basale
metoder og normer inden-
for et erhvervs- eller fagom-
råde.
Skal have forståelse af egne
indflydelsesmuligheder på
arbejdsmarkedet og i sam-
fundet.
Skal kunne udføre praktiske arbejds-
opgaver inden for faget/erhvervet.
Skal kunne løse faglige problemer.
Skal kunne søge og vurdere informa-
tion med relevans for en praktisk
arbejdsopgave indenfor et fag eller
et erhverv.
Skal kunne anvende faglig termino-
logi i kommunikationen med kolle-
ger, medstuderende og brugere.
Skal kunne vælge og anvende rele-
vante redskaber, metoder, teknikker
og materialer indenfor et erhvervs-
eller fagområde.
Skal kunne identificere et praktisk
og/eller teoretisk problem.
Skal kunne vurdere kvaliteten af eget
og andres arbejde i forhold til en
given standard.
Skal kunne anvende erhvervs- og
fagområdets terminologi i kommuni-
kationen med samarbejdspartnere
og brugere.
4
Skal have viden om begre-
ber, principper og processer
indenfor et erhvervs- eller
fagområdes praksis eller i
almene fag.
Skal have forståelse af
sammenhænge mellem
faglige problemer og sam-
fundsmæssige/interna-
tionale forhold.
Skal kunne tage ansvar for ar-
bejdsprocesser i normalt forudsi-
gelige arbejds- eller studiesituati-
oner.
Skal kunne planlægge og tage
ansvar for egne og fælles ar-
bejdsprocesser og resultater.
Skal kunne opsøge videreuddan-
nelse og faglig udvikling i struktu-
rerede læringsmiljøer.
216
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0217.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
5
Skal have viden om praksis
og anvendelse af metode og
teori indenfor et erhvervs-
eller fagområde.
Skal have forståelse af prak-
sis og/eller de vigtigste an-
vendte teorier og metoder
og kunne forstå erhvervets
anvendelse af disse.
Skal kunne anvende og kombinere et
alsidigt sæt færdigheder, der knytter
sig til fagområdets praksis og ar-
bejdsprocesser.
Skal kunne vurdere praksisnære
problemstillinger og justere arbejds-
gange og arbejdsprocesser.
Skal kunne formidle praksisnære
problemstillinger og løsningsmulig-
heder til samarbejdspartnere og
brugere.
Skal kunne anvende et eller flere
fagområders metoder og redskaber
samt kunne anvende færdigheder,
der knytter sig til beskæftigelse in-
denfor fagområdet/erne eller profes-
sionen.
Skal kunne vurdere teoretiske og
praktiske problemstillinger samt
begrunde og vælge relevante løs-
ningsmodeller.
Skal kunne formidle faglige problem-
stillinger og løsningsmodeller til
fagfæller og ikke-specialister eller
samarbejdspartnere og brugere.
Skal mestre fagområdets/ernes vi-
denskabelige metoder og redskaber
samt mestre generelle færdigheder,
der knytter sig til beskæftigelse in-
denfor fagområdet/erne.
Skal kunne vurdere og vælge blandt
fagområdet/ernes videnskabelige
teorier, metoder, redskaber og gene-
relle færdigheder samt på et viden-
skabeligt grundlag opstille nye analy-
se- og løsningsmodeller.
Skal kunne formidle forskningsbase-
ret viden og diskutere professionelle
og videnskabelige problemstillinger
med både fagfæller og ikke-
specialister.
Skal kunne indgå i udviklingsori-
enterede og/eller tværfaglige
arbejdsprocesser.
Skal kunne varetage afgrænsede
ledelses- og planlægningsfunkti-
oner i relation til erhvervs- og
fagområdets praksis.
Skal kunne identificere og udvikle
egne muligheder for fortsat vide-
reuddannelse i forskellige læ-
ringsmiljøer.
6
Skal have viden om teori,
metode og praksis indenfor
en profession eller et eller
flere fagområder.
Skal kunne forstå og reflek-
tere over teorier, metode og
praksis.
Skal kunne håndtere komplekse
og udviklingsorienterede situati-
oner i studie- eller arbejdssam-
menhænge.
Skal selvstændigt kunne indgå i
fagligt og tværfagligt samarbejde
med en professionel tilgang.
Skal kunne identificere egne
læringsbehov og strukturere egen
læring i forskellige læringsmiljøer.
7
Skal inden for et eller flere
fagområder have viden, som
på udvalgte områder er
baseret på højeste interna-
tionale forskning inden for
et fagområde.
Skal kunne forstå og på et
videnskabeligt grundlag
reflektere over fagområ-
dets/ernes viden samt kun-
ne identificere videnskabeli-
ge problemstillinger.
Skal kunne styre arbejds- og ud-
viklingssituationer, der er kom-
plekse, uforudsigelige og forud-
sætter nye løsningsmodeller.
Skal selvstændigt kunne igang-
sætte og gennemføre fagligt og
tværfagligt samarbejde og påtage
sig professionelt ansvar.
Skal selvstændigt kunne tage
ansvar for egen faglig udvikling og
specialisering.
217
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
1727637_0218.png
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
8
Skal have viden på højeste
internationale niveau inden
for forskningsområdet.
Skal have ydet et væsentligt
bidrag til udvikling af ny
viden og forståelse indenfor
forskningsområdet på bag-
grund af videnskabelige
undersøgelser.
Skal mestre de videnskabelige meto-
der og redskaber samt mestre øvrige
færdigheder, der knytter sig til forsk-
nings- og udviklingsopgaver indenfor
området.
Skal kunne analysere, evaluere og
udvikle nye ideer herunder designe
og udvikle nye teknikker og færdig-
heder inden for fagområdet.
Skal kunne tage del i fagområdets
internationale diskussioner og for-
midle videnskabelige resultater og
fremskridt til et bredt publikum.
Skal kunne tilrettelægge og gen-
nemføre forsknings- og udvik-
lingsopgaver i komplekse og
uforudsigelige sammenhænge.
Skal på egen hånd kunne igang-
sætte og indgå i nationalt og
internationalt samarbejde om
forskning og udvikling med viden-
skabelig integritet.
Skal selvstændigt kunne igang-
sætte forsknings- og udviklings-
projekter og herigennem frem-
bringe ny viden og nye færdighe-
der, som udvikler forskningsom-
rådet.
218
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Bilag 9. Implementeringsgreb
I det følgende gennemgås konkrete implementeringsgreb, der på de forskellige niveauer kan
danne udgangspunkt for en samlet implementeringsstrategi.
Centrale initiativer, der skal understøtte implementeringen
Det centrale niveau har ansvaret for, at aktører på både kommunalt og institutionelt niveau
forstår og har tilstrækkelig med viden om forandringernes indhold. Det centrale niveau skal
støtte implementeringen lokalt via rådgivning og et tilstrækkeligt informations-flow, der klart
kommunikerer forandringernes indhold og betydning i praksis. Dette kan
eksempelvis
ske via
opstartsmøder, informationsmateriale, telefonisk rådgivning via en ”hot-line” mv. Hertil kan
videndelingen i sektoren undervejs og i det videre arbejde understøttes af nationale digitale
platforme med nyeste forskning og evidens, best practice-eksempler, konkrete undervis-
ningsmaterialer mv.
Det centrale niveau skal anerkende og medvirke til, at forandringerne bygger videre på det
bedste af det eksisterende. Det skal desuden organisere og muliggøre et tilbageløb af viden
fra sektoren og være lydhør, tilgængelig og tilpasningsdygtig i den løbende udvikling af om-
rådet. Således skal det centrale niveau medvirke til at sikre, at der lokalt prioriteres på bag-
grund af saglige kriterier.
Faste rammer for dialog og udvikling
For at sikre, at der sker et tilstrækkeligt flow af viden og informationer i implementeringspro-
cessen, skal der etableres faste rammer og faste procedurer, der systematiserer den løbende
dialog og udvikling.
De faste rammer kan
eksempelvis
være i form af netværk med deltagelse af både centrale og
lokale aktører. Netværkene kan ligeledes gå på tværs af kommunerne, så videndeling og erfa-
ringsudveksling også foregår på tværs af sektoren. Herudover kan der tilknyttes følgegrupper
af interessenter, videns- og ressourcepersoner samt følgeforskning til netværkene, der sikrer
løbende refleksion og justering både lokalt og centralt.
Desuden giver en netværksorganisering mulighed for, at knytte ledelses- og kompetenceud-
vikling an i takt med, at behovene herfor identificeres i det løbende implementeringsarbejde.
De faste rammer kan i tillæg hertil være mere afgrænsede og konkrete udviklingsforløb, der
kobler information om forandringerne med kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling
lokalt.
219
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Ekspertgruppens rapport "Bedre veje til en ungdomsuddannelse", fra undervisningsministeren
Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse
Lokale aktiviteter, der understøtter og videreudvikler forandringerne
Lokale ledere og medarbejdere skal komme med input og ideer i implementeringsfasen, så
de centrale beslutninger tilpasses og finder ejerskab i den lokale kontekst. Der kan
eksempel-
vis
oprettes lokale implementeringsteams, der understøtter, at forandringen får ejerskab
lokalt, og at der foregår en praksisnær udvikling i tråd med de ønskede forandringer.
Lokalt skal forandringsarbejdet tage udgangspunkt i et fokus på de unge, særligt mens foran-
dringerne står på. Her er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i eksisterende god praksis,
der skal udgøre de bærende elementer, der sikrer kontinuitet og fremdrift i implemente-
ringsarbejdet. Endvidere skal der være fokus på at sikre medarbejdernes tryghed og engage-
ment i overgangsperioden.
Det centrale niveau kan ligeledes støtte lokale implementeringsteams i arbejdet eksempelvis
via informationsmateriale, tjeklister og gode spørgsmål, der kan give anledning til refleksion
og videreudvikling af forandringerne i den lokale kontekst.
220