UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 41
Offentligt

›

GODT PÅ VEJ

ALLE UNGE SKAL MED

GODT PÅ VEJ

– ALLE UNGE SKAL MED

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

01 / Fakta om de forberedende uddannelsestilbud

Godt på vej – Alle unge skal med

1. udgave, 1. oplag 2017

Produktion: Kommuneforlaget A/S

Design: e-Types

Tryk: Rosendahl-Schultz Grafisk

Foto: Colourbox

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

@kommunerne

facebook.com/kommunerne

Produktionsnr. 830197

ISBN 978-87-93365-60-5

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

Indhold

Godt på vej – Alle unge skal med

INDHOLD

GODT PÅ VEJ

– ALLE UNGE SKAL MED . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

01/ FAKTA OM DE FORBEREDENDE

UDDANNELSESTILBUD . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

02/ SAMLET KOMMUNALT ANSVAR FOR

UNGE UDEN UDDANNELSE OG JOB . . . . . 10

03/ ÉT FORBEREDENDE TILBUD TIL UNGE

UDEN UDDANNELSE OG JOB . . . . . . . . . . . 12

04/ FORENKLING AF REGLERNE

OM 10 . KLASSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

05/ KOMMUNAL INDGANG TIL VISITATION,

VEJLEDNING OG UDDANNELSE . . . . . . . . . 17

06/ KOMPETENCEUDVIKLING AF LEDERE

OG MEDARBEJDERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

RESUMÉ AF ANBEFALINGER . . . . . . . . . . . . BAGSIDE

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

Godt på vej

Godt på vej – Alle unge skal med

GODT PÅ VEJ

Trods mange års politisk fokus på at få flere unge i uddannelse

og job taber vi stadig alt for mange. En undersøgelse viste for

nylig, at 186.000 unge under 30 år står uden uddannelse eller

job. Samtidig har mere end tre ud af fire ikke en erhvervskom-

petencegivende uddannelse, fx en erhvervsuddannelse.

I landene omkring os går udviklingen imidlertid den modsatte

vej. En analyse fra OECD peger på, at andelen af 20-24-årige

uden uddannelse og job i Danmark er steget i perioden fra

2005-2015, mens andelen af samme gruppe er blevet mindre i

lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien.

Samtidig med at en stigende gruppe unge i Danmark hverken

får en uddannelse eller er i beskæftigelse, efterspørger arbejds-

markedet faglært arbejdskraft. Frem mod 2025 vil virksomhe-

derne ifølge DI mangle op mod 44.000 faglærte.

Danmark har derfor brug for, at flere unge tager en erhvervsud-

dannelse. Det kræver, at vi bliver bedre til at forberede de unge

og deres forældre på valget af uddannelse. Derfor skal de forbe-

redende uddannelsestilbud mellem grundskolen og ungdoms-

uddannelserne gøre større nytte end i dag – det vil både være til

gavn for samfundet og de unge. Målet er flere i erhvervsuddan-

nelse eller direkte i job.

Danmark fik i november 2016 en ny regering, som i sit rege-

ringsgrundlag gør det klart, at de forberedende uddannelsestil-

bud skal gentænkes. Samtidig skal kommunerne have et enty-

digt ansvar for at hjælpe unge til at gennemføre en ungdomsud-

dannelse eller komme i beskæftigelse.

I kommunerne er vi klar. Allerede i dag har vi et betydeligt an-

svar og en klar interesse i at opfylde de unges behov for opkva-

lificering og anden støtte gennem individuel tilrettelæggelse af

et godt tilbud. Vi har forudsætningerne for at påtage os et større

ansvar. Vi møder nemlig de unge, hvor de er – gennem den bor-

gernære service fra vugge til samfundsborger, herunder i dagtil-

buddet, folkeskolen, UU-vejledningen, fritidstilbuddene, i den

sociale indsats og i beskæftigelsesindsatsen.

De senere års reformer, især erhvervsuddannelsesreformen

og kontanthjælpsreformen, styrker kommunernes nøglerolle

overfor unge uden uddannelse og job. Vejen til beskæftigelse

går efter reformerne i langt højere grad via uddannelse, samti-

dig med at adgangskravene til erhvervsskolerne og gymnasier-

ne er blevet hævet. Det øger de unges og kommunernes behov

for effektive forberedende uddannelsestilbud. Over tid forven-

ter vi, at folkeskolereformen og en styrket indsats i dagtilbud

vil mindske volumen af gruppen. Men der er vi ikke i dag.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

Godt på vej

Godt på vej – Alle unge skal med

I dag er uddannelsestilbuddene til de unge samlet i et væld af

forskellige lovgivninger, som forhindrer koordination og hel-

hedstænkning. Vi ser meget gerne en forenkling og samling af

reglerne og kommunerne som den eneste indgang til visitation,

vejledning og uddannelsesplanlægning. Det vil skabe en mere

effektiv indsats til gavn for både de unge og samfundet.

Gevinsten for de unge og forældrene vil være tilbud, som i hø-

jere grad er tilpasset den enkeltes individuelle behov, og som

åbner bedre perspektiver for beskæftigelse eller videre uddan-

nelse – fx en erhvervsuddannelse.

Der er brug for en konstant udvikling af hele 0-18-års området.

Den udvikling starter i den tidlige indsats og gør det bl.a. rele-

vant at drøfte, om vi i dag bruger ressourcerne fornuftigt nok.

Udspillet er ét i en række fra KL, der skal øge opmærksomhe-

den på at få børn og unge godt på vej mod uddannelse og job.

KL er således kommet med et udspil om dagtilbuddets betyd-

ning og et inspirationsmateriale om samarbejde med forældre

om børn og unges læring, trivsel og udvikling. Senere på foråret

vil KL komme med et udspil om ungdomsuddannelse.

En ekspertgruppe nedsat af regeringen vil i starten af 2017

komme med anbefalinger til bedre veje til ungdomsuddannel-

serne. Vi opfordrer regeringen og Folketingets partier til, i deres

videre drøftelser, at inddrage kommunernes bud på, hvordan

den fremtidige organisering bedst muligt sikrer, at flere unge

får en uddannelse og et job.

København, januar 2017

Martin Damm

Formand for KL

Kristian Wendelboe

Administrerende direktør

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

01 / Fakta om de forberedende uddannelsestilbud

Godt på vej – Alle unge skal med

01 /

FAKTA OM DE

FORBEREDENDE

UDDANNELSESTILBUD

De nuværende forberedende

uddannelsestilbud

Paradoksalt nok er det unge, der har flest

udfordringer at slås med, som ofte stilles

over for de mest uoverskuelige valg. De

forberedende uddannelsestilbud er et

område med mange tilbud, som udbydes

fra forskellige institutioner, giver forskel-

lige rettigheder og forsørgelsesgrundlag

og har mange professionelle voksne, vej-

ledere, sagsbehandlere, pædagoger, læ-

rere og mentorer. Alligevel ligner flere af

tilbuddene hinanden i formål, målgrup-

per og adgangskrav.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

01 / Fakta om de forberedende uddannelsestilbud

Godt på vej – Alle unge skal med

Tabel 1. Overblik over formål

Tilbud

Kommunal 10. klasse

Formål

At ruste flere til at påbegynde og gennem-

føre en ungdomsuddannelse

Målgruppe

Unge som efter 9. klasse har behov for

faglige kompetencer eller afklaring for at

starte på en ungdomsuddannelse

Ordblindeundervisning

At afhjælpe og/eller begrænse læse- og

skrivevanskeligheder

Forberedende Voksenundervisning (FVU)

At forbedre grundlæggende færdigheder

som at læse, stave, skrive eller regne

Afsluttet folkeskole, samtale og test på

skolen

Unge over 18 år. Også muligt for unge under

18 år, hvis de er tilknyttet AMU-uddannelse,

undervisning tilrettelagt på en virksomhed

m.v.

Almen voksenuddannelse (AVU)

At forbedre mulighederne for videre ud-

dannelse gennem almen kvalificering på

grundskoleniveau

Unge over 18 år med behov for at opfriske

fag på grundskoleniveau. Unge under 18 år

kan deltage som led i deres uddannelses-

plan

Hf-enkeltfag

At dygtiggøre sig i et fag eller to på gymna-

sialt niveau med henblik på optagelse på

videregående uddannelse

Produktionsskoleforløb

At forbedre den unges muligheder i uddan-

nelsessystemet og på arbejdsmarkedet

Unge under 25 år, som ikke har gennemført

en ungdomsuddannelse, og som ikke umid-

delbart har forudsætninger for dette

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU)

At deltage så selvstændigt og aktivt i vok-

senlivet som muligt

Unge uden mulighed for at gennemføre en

ungdomsuddannelse med specialpædago-

gisk støtte

Erhvervsgrunduddannelse (EGU)

At opnå kompetencer, der kan føre til job

eller fortsat uddannelse

Unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10.

klasse, uden forudsætning for at gennem-

føre en erhvervs- eller gymnasial uddan-

nelse

Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)

At få færdigheder til at varetage et job inden

for et bestemt erhverv eller begynde på en

uddannelse

Unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10.

klasse, uden forudsætning for at gennem-

føre en erhvervs- eller gymnasial uddan-

nelse

Afsluttet 9. eller 10. klasse mindst et år

inden ansøgning + faglige krav

Kilde: ug.dk, uvm.dk, eva.dk, retsinformation.dk, ungmedjob.dk

Hvem er de unge?

Unge under 30 år uden uddannelse

og job er en bredt sammensat gruppe.

Nogle har i grundskolen ikke tilegnet

sig tilstrækkelige faglige kundskaber til

at kunne begynde på en ordinær ung-

domsuddannelse. Andre har psykiske

eller sociale udfordringer, misbrugspro-

blemer, helbredsproblemer, diagnoser

eller andre særlige behov. Det gælder

dog ikke for alle, og for nogle er det

midlertidige ophold mellem grund-

skolen og ungdomsuddannelserne et

tilvalg, som skyldes manglende afkla-

ring eller bevidst udskydelse af uddan-

nelsesvalget. Nogle unge i målgruppen

har allerede været i gang med en ung-

domsuddannelse, men er droppet ud,

andre har været i ufaglært beskæftigelse,

men er endt i ledighed. Der er således

tale om en bred målgruppe med meget

forskellige behov og motivationer for

uddannelse.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

01 / Fakta om de forberedende uddannelsestilbud

Godt på vej – Alle unge skal med

Regeringens ekspertgruppe om bedre

veje til en ungdomsuddannelse har for

nylig set på ungegruppen op til syv år

efter grundskolens afslutning, dvs. om-

kring 23 års alderen:

•

16 pct. af alle unge er syv år efter

grundskolen hverken i gang med

eller har gennemført en ordinær ung-

domsuddannelse.

75 pct. af gruppen af unge, som ikke

har gennemført en ordinær ung-

domsuddannelse og heller ikke er i

gang som 23-årige, er enten ledige,

uden for arbejdsstyrken eller fortsat

i gang med et forberedende uddan-

nelsestilbud.

En ud af fem unge påbegynder et

eller flere forberedende uddannel-

sestilbud inden de afslutter en ung-

domsuddannelse eller inden udgan-

gen af det kalenderår, de fylder 23

år. Det svarer til ca. 13.000 unge per

årgang.

27 pct. af brugerne af de forbereden-

de uddannelsestilbud har gennem-

ført en ordinær ungdomsuddannelse,

når de er 23 år. Til sammenligning

har 76 pct. af alle unge gennemført

en ordinær ungdomsuddannelse, når

de er 23 år.

Der bruges mange ressourcer på de

forberedende uddannelsestilbud

Der bliver i dag brugt mange ressourcer

på de samlede forberedende uddannel-

sestilbud efter grundskolens 9. klasse,

inkl. de forskellige 10. klassestilbud. Den

største aktivitet i de forberedende tilbud,

målt på tilskud og antal årselever, forde-

ler sig på STU, kommunal 10. klasse, Hf-

enkeltfag, almen voksenuddannelse og

produktionsskoleforløb jf. figur 1.

En opgørelse fra 2016 (Undervisningsmi-

nisteriet) peger på, at det samlede årlige

udgiftsniveau er på ca. 8,5 mia. kr. Heraf

bruges flest offentlige tilskudskroner på

efterskolernes 10. klassetilbud (ca. 2 mia.

kr.), STU (ca. 1,2 mia. kr.), Hf-enkeltfag

(1,2 mia. kr.) og kommunal 10. klasse (ca.

1,2 mia. kr.).

Til sammenligning opgøres tilskuddet

til de ordinære erhvervsuddannelser på

finansloven for 2016 til ca. 8,1 mia. kr.,

mens tilskuddet til de gymnasiale ud-

dannelser samme sted opgøres til ca.

11,9 mia. kr. De offentlige tilskud til de

forberedende uddannelsestilbud ligger

således på niveau med – eller over – er-

hvervsuddannelserne.

Manglende effekt af de forberedende

uddannelsestilbud

Der er gennemført en række analyser,

evalueringer og forskningsprojekter om

forberedende uddannelsestilbud og de

unge, som benytter dem. Et review af 21

publicerede rapporter på området viser,

at kun få af de forberedende tilbud har

en dokumenteret effekt på beskæftigelse

og videre uddannelse (KL 2016).

Eksempelvis har Rambøll (2016) lavet

en registeranalyse af, hvordan den be-

skæftigelsesmæssige status er for elever,

som helt eller delvist har gennemført en

erhvervsgrunduddannelse (EGU). Efter

fuldført EGU er 53 pct. under uddannel-

se eller i beskæftigelse efter 6 måneder,

mens det er 58 pct. efter 2 år. For dem,

der ikke gennemfører, er andelene tilsva-

rende 43 pct. henholdsvis 50 pct.

•

› Aktivitet (årselever)

› 2015-tilskud (mio . kr ., 2016-pl)

Almen

voksen-

uddannelse

(AVU)

9.592

762

Ordblinde-

7. 403

5.431

358

Produktions-

skoleforløb

undervisning

(fuldtid)

Særligt tilrettelagt

ungdoms-

uddannelse (STU)

693

Almen

voksen-

uddannelse

(AVU)

744

288

Produktions-

skoleforløb

Ordblinde-

undervisning

1.230

Kombineret

Ungdoms-

uddanelse (KUU)

Særligt

tilrettelagt

ungdoms-

uddannelse

(STU)

Forberedende

voksen-

uddannelse

(FVU)

1.995

Forberedende

voksen-

uddannelse

(FVU)

201

Kombineret

Ungdoms-

uddanelse

(KUU)

16.300

14.016

Erhvervsgrund-

uddannelse (EGU)

Kommunal

10. klasse

2.425

HF-Enkeltfag

Kommunal

10. klasse

1.175

Erhvervsgrund-

uddannelse (EGU)

191

1.215

HF-Enkeltfag

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

01 / Fakta om de forberedende uddannelsestilbud

Godt på vej – Alle unge skal med

Et andet eksempel er en effektanalyse

af særligt tilrettelagt ungdomsuddan-

nelse (STU) fra 2015, som afdækker hvor

mange, der efter et STU-forløb kommer i

arbejde eller uddannelse. Analysen er ba-

seret på sammenkobling af registerdata

med oplysninger om deltagelse i STU-

forløb og efterfølgende registreringer af

beskæftigelses- og uddannelsesaktivitet.

Umiddelbart efter afsluttet forløb har

93-94 pct. af eleverne hverken job eller er

under uddannelse. Efter 21 måneder dre-

jer det sig om 80-85 pct.

Endelig har SFI (2015) estimeret effekter

af en række af de forberedende tilbud,

herunder produktionsskolerne. For pro-

duktionsskolerne er der delvist en effekt

målt på sandsynligheden for at påbe-

gynde og fastholde en ungdomsuddan-

nelse. For de øvrige forberedende tilbud

– Almen voksenuddannelse (AVU), For-

beredende voksenundervisning (FVU),

ordblindeundervisning, ungdomshøj-

skoler, folkehøjskoler og frie fagskoler

– er der ikke estimeret effekt i forhold til

videre uddannelse på ungdomsuddan-

nelserne. Det har således ikke været mu-

ligt at dokumentere, hvorvidt de unge,

som har været gennem forløbene, bliver

bedre rustet i forhold til et videre uddan-

nelsesforløb.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

02 / Samlet kommunalt ansvar for unge uden uddannelse og job

Godt på vej – Alle unge skal med

02 /

SAMLET KOMMUNALT

ANSVAR FOR UNGE

UDEN UDDANNELSE

OG JOB

Ét myndighedsansvar

Der skal være ét samlet politisk ansvar

for tilbud til de unge, der efter folke-

skolen står uden job og uddannelse – og

dette ansvar skal varetages af kommu-

nerne.

Et samlet kommunalt ansvar for unge

uden uddannelse og job vil give bedre

sammenhæng for de unge, fordi de i

mindre grad end i dag skal sendes rundt

mellem forskellige myndigheder og insti-

tutioner. Kommunerne er samtidig uaf-

hængige af institutionsinteresser og kan

bedre tilrettelægge et sammenhængende

forløb, som passer til de unges individu-

elle behov. Kommunerne har derudover

forudsætninger for at bygge en helheds-

orienteret ungeindsats op omkring den

unges uddannelsesforløb, som tager hen-

syn til andre udfordringer, fx psykiske

eller sundhedsmæssige problemer. Dertil

vil den unge kunne få hjælp til at opnå

tilknytning til arbejdsmarkedet via den

kommunale beskæftigelsesindsats, enten

som led i eller i forlængelse af et uddan-

nelsesforløb. Endelig vil samarbejdet

med forældre om den unge kunne bygge

videre på det hidtidige samarbejde i regi

af folkeskolen og eventuelt andre kom-

munale tilbud til den unge og familien.

•

›

KL ANBEFALER

•

› Myndighedsansvaret for de forbe-

redende uddannelsestilbud skal

placeres hos kommunerne.

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddan-

nelse (STU)

Erhvervsgrunduddannelse (EGU)

Kombineret Ungdomsuddannelse

(KUU)

Produktionsskoleforløb

•

Forslaget indebærer, at kommunerne

har handle- og betalingsansvar, indtil

de unge er afleveret på en ordinær ung-

domsuddannelse, som gerne i højere

grad skal være en erhvervsuddannelse.

Kommunerne får myndighedsansvaret

for de fleste forberedende uddannel-

sestilbud, hvoraf nogle er nye og nogle

gamle i en kommunal sammenhæng:

•

10. klasse (gælder ikke efterskoler og

frie fagskoler)

Ordblindeundervisning

Forberedende Voksenundervisning

(FVU)

Almen voksenuddannelse (AVU)

Hf-enkeltfag

Flere af de nævnte tilbud udbydes i dag

fra selvejende institutioner, hvilket også

vil kunne ske fremadrettet. Forslaget

omfatter således ikke nødvendigvis en

ophævelse af selvejeprincippet, som

også eksisterer i den kommunale sektor.

Desuden vil der fortsat være samarbejde

med erhvervsskoler, gymnasier og pri-

vate institutioner, der leverer uddannel-

seselementer.

En mere ensartet finansiering

Ligesom myndighedsansvaret varierer,

er der også forskel på finansieringen fra

det ene forberedende uddannelsestilbud

til det andet. En mere ensartet model for

finansiering af de forberedende uddan-

nelsestilbud kan understøtte, at det er

de unges særlige behov, som kommer i

første række fremfor hvilken kasse, der

skal betale.

•

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

02 / Samlet kommunalt ansvar for unge uden uddannelse og job

Godt på vej – Alle unge skal med

Nedenstående fem eksempler på forberedende uddannelsestilbud illustrerer de forskelligartede rammer for myndigheds- og

finansieringsansvar, som eksisterer på området i dag

Tilbud

EGU (erhvervsgrunduddannelse)

Myndighedsansvar

Kommunerne

Finansieringsansvar

Delt finansiering på bloktilskud og refusion

pr. elev og budgetgaranti

KUU (kombineret ungdomsuddannelse)

STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Produktionsskoleundervisning

Staten

Kommunerne

Produktionsskolen (statslig selvejende med

særlige regler for kommunal indflydelse)

Statslig takst pr. elev

Bloktilskud

Kommunalt grundtilskud til institutionen,

kommunalt tilskud pr. elev og statsligt

tilskud pr. elev

AVU (almen voksenuddannelse)

Almindeligvis VUC-centret (statslig selve-

jende institution)

Statsligt taxameter

›

KL ANBEFALER

› Samlingen af myndighedsansvaret

hos kommunerne skal ledsages

af en harmonisering af finansie-

ringsmodellerne for de forskellige

ordninger.

Fastsættelsen af finansieringsnøglen bør

bl.a. baseres på en vurdering af kommu-

nernes styringsmuligheder. Dvs. jo hø-

jere grad af finansieringsansvar til kom-

munerne, desto mere skal opgaven være

økonomisk styrbar for kommunerne.

Det er ligeledes væsentligt at sikre, at

den valgte finansieringsomlægning ikke

medfører, at enkeltkommuner påvirkes

uforholdsmæssigt fx af dyre enkeltsager.

Den kommunale andel af udgifterne på

området i dag kan alene opgøres skøns-

vis, idet kontoplanen ikke giver mulig-

hed for at aflæse alle kommunale udgif-

ter til området. Ser man imidlertid på de

kommunale udgifter til de store områder

STU, produktionsskoler, EGU og 10. klas-

se udgør de kommunale udgifter i stør-

relsesordenen 3,5 mia. kr. af de samlede

8,5 mia. kr. Den foreslåede finansierings-

model vil medføre en skønnet merudgift

for kommunerne på cirka 1 mia. kr.

Tværkommunal koordinering af

uddannelsestilbud og bestyrelses-

repræsentation

Tilgængeligheden af uddannelsestilbud

til de unge følger ikke altid kommune-

grænserne. Derfor er det vigtigt, at kom-

munerne samarbejder og koordinerer

brugen af de forberedende uddannelses-

tilbud i langt højere grad end i dag. Med

et øget kommunalt myndighedsansvar

bør der derfor også følge en øget indfly-

delse på uddannelsesinstitutionernes be-

styrelser, hvilket kræver tværkommunal

koordinering.

›

KL ANBEFALER

› Kommunerne forpligtes til gensidig

koordinering af uddannelsesud-

bud, samarbejde med praktikvirk-

somheder og uddannelsesinsti-

tutioner og øget repræsentation

i uddannelsesinstitutionernes

bestyrelser.

Kommunerne har allerede med reformen

af refusionssystemet fået et betydeligt

økonomisk incitament til at sikre, at flest

muligt kommer i beskæftigelse. KL fore-

slår som en generel model for de forbere-

dende uddannelsestilbud et delt finansie-

ringsansvar, som ligner finansieringen af

EGU i dag – dvs. en kombination af blok-

tilskud og statslig refusion pr. elev.

For nogle ordninger vil dette indebære

kommunale merudgifter, for andre ord-

ninger vil det betyde en øget statslig finan-

sieringsandel. Med et delt finansierings-

ansvar skal der naturligvis sikres en ba-

lance mellem hensynet til på den ene side

kommunernes økonomiske incitament

og på den anden side hensynet til kom-

munernes budgetsikkerhed. Dette skal ses

i lyset af et generelt voksende elevtal som

følge af reformerne af erhvervsuddannel-

serne og de gymnasiale uddannelser samt

kontanthjælpsreformen.

Gennem en gensidig koordinering af

samarbejdet med uddannelsesudbyderne

kan kommunerne sikre et ensartet udbud

af forberedende uddannelsestilbud samt

indgå aftaler om pris, kvalitet og indhold.

Det sker i dag flere steder for STU.

Desuden kan kommuner få nytte af at

samarbejde om fælles drift af uddan-

nelsestilbud. En øget kommunal repræ-

sentation i uddannelsesinstitutionernes

bestyrelser ligger i naturlig forlængelse

af øget myndighedsansvar og bør også

være omfattet af fælleskommunal koor-

dinering.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

03 / Ét forberedende tilbud til unge uden uddannelse og job

Godt på vej – Alle unge skal med

03 /

ÉT FORBEREDENDE

TILBUD TIL UNGE

UDEN UDDANNELSE

OG JOB

Mange tilbud forenkles til ét

Det er KL’s vision, at en tidlig indsats

kan nedbringe antallet af unge, der har

behov for en ekstra hjælpende hånd i

overgangen fra folkeskolen til enten en

ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Skal den vision realiseres, kræver det, at

de mange nuværende forberedende ud-

dannelsestilbud forenkles til ét, så det

gøres mere enkelt for de unge, der i for-

vejen har det svært. De unge, der ikke har

mulighed for at gå direkte fra folkeskolen

til en ungdomsuddannelse, skal således

have ét individuelt tilbud, som leder til

beskæftigelse eller videre til uddannelse

– gerne en erhvervsuddannelse.

Der er mange forskellige årsager til, at de

unge i målgruppen ikke går samme vej

mod ungdomsuddannelserne som deres

kammerater. Forskellene spænder over

forskellige behov, motivation, psykiske

og fysiske udfordringer. Det de har tilfæl-

les er, at de har nogle individuelle behov,

som skal tilgodeses i tilrettelæggelsen af

deres ungdomsuddannelse. KL anbefa-

ler etableringen af ”Den forberedende

ungdomsuddannelse” som ikke alene vil

gøre det mere overskueligt for de unge

og deres forældre, men også give kom-

munen mulighed for at skabe bedre sam-

menhæng for den unge og dermed sikre

progression i tilbuddet.

Derfor ønsker KL at skabe en enkel vej

for de unge, der tager udgangspunkt i

en dialog med den unge og forældrene

om den enkeltes behov. Målet er skræd-

dersyede tilbud, som kan ruste eleverne

fagligt, personligt og socialt til enten be-

skæftigelse eller en ordinær uddannelse.

Det nye tilbud skal beskrives i en samlet

rammelovgivning, der erstatter de eksi-

sterende tilbud og opbygges ud fra mo-

duler med én fælles indgang og individu-

elt tilpasset den enkelte.

De nuværende tilbud EGU, KUU, STU,

produktionsskoleforløb, AVU, FVU, ord-

blindeundervisning og HF enkeltfag inte-

greres i det nye uddannelsestilbud, som

grundlæggende vil bestå af tre moduler:

•

Praktik i en virksomhed eller værk-

stedsaktiviteter

Undervisningsforløb

Personlig støtte (herunder fx en

mentor, personlig vejleder, rusmid-

delkonsulent, psykologbistand, om-

sorgsrettede aktiviteter mv.)

•

›

KL ANBEFALER

› Etablering af ”Den forberedende

ungdomsuddannelse” – ét forbe-

redende tilbud med modulopbyg-

ning og mulighed for individuel

tilpasning.

Modulerne kan variere i længde og sam-

mensættes efter den unges behov. Et

grundlæggende element er fokus på den

unges faglige og personlige progression

på vej mod enten beskæftigelse eller or-

dinær uddannelse.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

03 / Ét forberedende tilbud til unge uden uddannelse og job

Godt på vej – Alle unge skal med

Beskrivelse af det aktuelle forløb:

Rusmiddel

konsulent

Psykologbistand

Uddannelsesforløb

Praktik i

virksomhed

Uddannelsesforløb for Klara

Klara

har afsluttet 10. klasse og er påbegyndt ”Den Forberedende Ungdomsuddannelse”, da hun pga. et hashmis-

brug ikke kan påbegynde erhvervsskolen, som hun gerne vil. Derfor består hendes uddannelsesforløb på ”Den

forberedende ungdomsuddannelse” bl.a. af almen studieforberedelse for at opnå karakteren 2, så hun kan opfylde

optagelseskravet på erhvervsuddannelsen. For at gennemføre det får hun bistand fra først en rusmiddelkonsulent

for at komme ud af sit misbrug og efterfølgende psykologbistand til at fastholde fokus. Da Klara har afsluttet det

almene studieforberedende forløb, afslutter hun sin forberedende ungdomsuddannelse med en virksomhedsprak-

tik som social- og sundhedshjælper, som er det, hun gerne vil uddanne sig til.

Mentor

Uddannelsesforløb

Praktik i

virksomhed

Værksteds

aktiviteter

Uddannelsesforløb for Peter

Peter

har i sin uddannelsesplan tilknyttet en mentor gennem hele forløbet. Derudover har han almen studieforbe-

redelse, ligesom han har et modul på erhvervsskolen for at forberede sig fagligt på sin virksomhedspraktik. Endelig

har Peter et modul ”Værkstedsaktiviteter”, hvor han kan omsætte teorien til praksis.

Mange kommuner arbejder allerede i

dag med en helhedsorienteret ungeind-

sats som i eksemplerne med Klara og

Peter. KL ønsker at sikre den helhedsori-

enterede ungeindsats med en større grad

af fleksibilitet i forhold til institutionelle

interesser og med mulighed for, at de

vejledningsmæssige, pædagogiske og

økonomiske ressourcer samles i et stærkt

ungemiljø.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

03 / Ét forberedende tilbud til unge uden uddannelse og job

Godt på vej – Alle unge skal med

›

HVAD INDEBÆRER ”DEN FORBEREDENDE UNGDOMS-

UDDANNELSE” FOR KOMMUNEN?

›

Finansieringen følger principperne fra kapitel 2.

›

Det er kommunens ansvar at skræddersy uddannelsesforløbet ud

fra den unges behov. Det sker på baggrund af et afklaringsforløb,

hvor den unges interesser og behov afdækkes i dialog med ele-

ven, forældrene og den uddannelsesansvarlige.

›

Dialogen med den unge og forældrene står centralt i uddannelses-

planlægningen.

›

Samlet ansvarsplacering i kommunen skal sikre progression i den

unges uddannelsesforløb.

›

Det er kommunens ansvar at udarbejde en personlig uddannel-

sesplan.

›

HVAD INDEBÆRER ”DEN FORBEREDENDE UNGDOMS-

UDDANNELSE” FOR DEN UNGE?

›

Forsørgelsesgrundlaget er i undervisningsperioder SU og i praktik-

perioder praktikløn på en minimumssats.

›

Der er én indgang til uddannelsesforløbet.

›

Efter gennemførelse af uddannelsesforløbet udstedes et uddan-

nelsesbevis.

›

Tilbuddet tilrettelægges efter behovsbestems visitation og indivi-

duel vurdering fremfor retskrav.

›

Uddannelsesplanlægningen finder sted i en tæt dialog med den

unge og evt. forældrene.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

04 / Forenkling af reglerne om 10. klasse

Godt på vej – Alle unge skal med

04 /

FORENKLING

AF REGLERNE OM

10 . KLASSE

10. klasse fylder meget i 9. klasseelever-

nes uddannelsesvalg, idet cirka halv-

delen af 9. klasseeleverne på landsplan

vælger at gå i 10. klasse. Det er således

ikke en ungdomsuddannelse, som er 9.

klasseelevernes første valg. Kun en til to

elever i 9. klasse vælger en erhvervsud-

dannelse. Derfor skal der fokus på, at 10.

klasse både i en kommunal kontekst og

på efterskoler bidrager til at opfylde mål-

sætningen om, at flere unge vælger en

erhvervsuddannelse.

Den kommunale 10. klasse er omfattet

af mange regler – både hvad angår hvem,

der udbyder 10. klasse, hvor det sker, og

hvilke lærerkvalifikationer der står for

undervisningen. Ligeledes er der forskel-

lige regler afhængigt af, hvilken form for

10. klasse der er tale om. KL foreslår en

kraftig forenkling af reglerne, hvilket vil

kunne sikre en lettere administration og

skabe et mere anvendeligt tilbud i trit

med lokale behov.

Elevtal i 10 . klasse

Folkeskoler

Kommunale ungdomsskoler

Specialskoler for børn

Dagbehandlingstilbud

Frie grundskoler

Efterskoler

Efterskoler med særligt tilbud

I alt

2015/16

11.356

2.919

759

491

3.403

16.413

1.355

36.696

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

04 / En forenkling

reglerne om 10.

10. klasse

Forenkling af

af reglerne om

klasse

Godt på vej – Alle unge skal med

›

KL ANBEFALER

En forenkling af reglerne omkring den kommunale 10. klasse ud fra følgende principper:

›

Et énstrenget kommunalt 10. klassetilbud med få og enkle regler

›

Kommunen skal frit kunne beslutte om 10. klasse skal udbydes fra en af kommunens

egne institutioner, fra en erhvervsskole eller fra en anden uddannelsesinstitution

›

Enkle og generelle regler for lærerkvalifikationer, så de ikke bliver en hindring for den

institutionelle placering af tilbuddet

›

Fortrinsvis adgang til det nye 10. klassetilbud for elever, som er erklæret ikke-uddan-

nelsesparate i 9. klasse

›

Som udgangspunkt tilrettelagt som en adgangsvej til en erhvervsuddannelse.

til, uanset hvordan de vælger at indrette

deres 10. klassetilbud.

Sammenhæng mellem 10. klasse på ef-

terskole og erhvervsuddannelserne

75 pct. af eleverne i 10. klasse på en efter-

skole vælger en gymnasial ungdomsud-

dannelse efterfølgende. 10. klasse på en

efterskole er som hovedregel ikke rettet

mod erhvervsuddannelserne, og der er

derfor et stort potentiale i, at eftersko-

lerne også arbejder med dette.

KL foreslår, at efterskolerne opfordres til

at målrette undervisningstilbud og akti-

viteter mod en erhvervsuddannelse.

›

KL ANBEFALER

Uanset hvordan kommunen vælger at

tilrettelægge 10. klasse, bør det være

første skridt mod en erhvervsuddan-

nelse. Derfor anbefaler KL også, at man

forbedrer de eksisterende muligheder

for at tilrettelægge 10. klasse i trit med

optagelsestidspunkterne for erhvervsud-

dannelsernes grundforløb på erhvervs-

skolerne.

En markant regelforenkling vil give mu-

lighed for, at kommunerne kan vælge at

fokusere på de gode pædagogiske erfa-

ringer i et 10. klassecenter og skabe god

sammenhæng mellem 10. klasse og den

foreslåede forberedende ungdomsud-

dannelse (se kapitel 3). Samtidig vil regel-

forenklingen betyde, at det er det samme

regelsæt, kommunerne skal forholde sig

› Efterskolerne opfordres til at levere 10.

klassetilbud og aktiviteter målrettet er-

hvervsuddannelserne.

› Alle efterskoler får mulighed for at

kombinere 10. klasse med erhvervs-

uddannelsernes grundforløb.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

05 / Kommunal indgang til visitation, vejledning og uddannelse

Godt på vej – Alle unge skal med

05 /

KOMMUNAL INDGANG

TIL VISITATION,

VEJLEDNING OG

UDDANNELSE

Organisering med udgangspunkt i de

unges behov

I dag er ansvaret for opgaven med at visi-

tere, vejlede og lave uddannelsesplanlæg-

ning fordelt på forskellige kommunale

og offentlige aktører. Erfaringerne fra en

række kommuner viser imidlertid, at en

mere entydig organisering med én kom-

munal indgang for de unge virker godt

både for den unge og for kommunen.

KL foreslår, at de unge kun skal henvende

sig ét sted i kommunen for at møde de re-

levante fagpersoner, der tilsammen kan

tilbyde en helhedsorienteret og fokuseret

indsats. Opgaverne i en helhedsoriente-

ret ungeindsats spænder bredt over flere

lovgivninger, idet den skal modsvare den

differentierede målgruppe. Det betyder,

at én kommunal indgang vil sikre, at

uddannelsesindsatsen tænkes sammen

med både den sociale indsats og med be-

skæftigelsesindsatsen. Forslaget lægger

op til en samlet indgang for alle grupper

af unge men lader det være op til den en-

kelte kommune selv at beslutte den kon-

krete organisering, herunder hvilken fag-

forvaltning indgangen konkret placeres i.

En entydig organisering af opgaven flug-

ter med erfaringerne fra kommunernes

tilrettelæggelse af ressourceforløb på be-

skæftigelsesområdet. Her har en tværgå-

›

KL ANBEFALER

› Der skal være én kommunal indgang

til visitation, vejledning og uddannel-

sesplanlægning for unge op til 30 år

nyttigt, at lovgivningen forpligter uddan-

nelsesinstitutioner til at samarbejde med

kommunen om ungeindsatsen, herunder

særligt den nye forberedende ungdoms-

uddannelsestilbud.

ende og helhedsorienteret indsats vist sig

at være helt central for at skabe udvikling

i den enkelte borgers livssituation.

KL foreslår derfor, at en række lovgiv-

ninger tilpasses, så der stilles krav om, at

kommunerne etablerer én kommunal

indgang til visitation, vejledning og ud-

dannelsesplanlægning til de forbereden-

de uddannelsestilbud. Det vil give kom-

munerne betydelig bedre mulighed for at

løfte opgaven og i højere grad fokusere på

de unges behov frem for på lovgivningen.

Forældre og unge vil ikke være i tvivl om,

hvor de skal henvende sig, hvis de har

behov for hjælp til at komme videre til et

job eller en uddannelse.

En ny rammelovgivning vil potentielt

kunne sikre, at opgaven kan løftes fri af

de mange særinteresser, der i dag præger

området. I forlængelse heraf vil det være

›

EN SAMLET OG HELHEDSORIENTERET

UNGEINDSATS I HEDENSTED

KOMMUNE GIVER:

›

en smidig sagsgang, hurtig indsats, tæt

samarbejde mellem myndighed og ind-

sats vedrørende opfølgning på indsatsen,

gensidig sparring i forhold til, hvad der vir-

ker, samt matchning af indsatsperson

›

en ekspertviden på ungeområdet – base-

ret på erfaringer fra ungeområdet og evi-

densbaseret viden om unges udvikling og

ungdomskultur, udveksling af viden inden

for lovgivning og indsatsmuligheder

›

én indgang for den unge og for andre ak-

tører

›

en god mulighed for at kunne arbejde

smidigt med ressourcerne – og for måske

at kunne ”vende mange af de unge i

døren”.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

05 / Kommunal indgang til visitation, vejledning og uddannelse

Godt på vej – Alle unge skal med

›

GARANTISKOLEN I SILKEBORG

KOMMUNE

›

I Silkeborg Kommune har man etableret

en såkaldt ”garantiskole” omkring optag

og fastholdelse af unge i uddannelse med

særligt fokus på den gode overgang fra

grundskolen til videre uddannelse. Alle

unge, der starter på en ungdomsuddan-

nelse, bliver tilmeldt garantiskolen og kan

få vejledning, rådgivning og konkret hjælp

undervejs i deres uddannelsesforløb. Ga-

rantiskolen er et samarbejde mellem en

lang række skoler, institutioner og vejle-

dere, der sætter de unge i centrum, når de

skal videre i livet med deres uddannelse.

Garantiskolen kan hjælpe unge, der har:

›

brug for at skifte uddannelsesretning

›

ikke kan skaffe en praktik/læreplads og

ikke kan komme i skolepraktik

›

bliver opsagt i læreplads eller selv siger op

i prøvetiden

›

ikke består en skoleperiode

›

har svært ved at overskue sin uddannelse

og er i risiko for at falde fra.

Kommunerne har incitamentet

Én samlet og koordineret indsats forud-

sætter en enstrenget incitamentsmodel.

Ingen andre aktører har så stort og bred-

spektret et incitament for at få de unge

i job og uddannelse som kommunerne.

Det følger af de senere års reformer på

især beskæftigelsesområdet.

Den nødvendige dataunderstøttelse

skal sikres

Som led i en udvikling af opgaven med

at tilbyde en sammenhængende og hel-

hedsorienteret indsats over for unge er

der behov for en styrkelse af de digitale

systemer, som understøtter ungeind-

satsen. En række tekniske såvel som

juridiske barrierer blokerer i dag for, at

kommunale medarbejdere kan trække

de nødvendige data om den unge til en

helhedsorienteret indsats fra de forskel-

lige systemer.

›

ET FÆLLES DATAGRUNDLAG KAN:

›

understøtte samarbejdet mellem vejled-

ning og beskæftigelsesindsats samt ved

overdragelse af uddannelsesplaner mellem

den forberedende ungdomsuddannelse

og de ordinære ungdomsuddannelser

›

kan opsamle (og anerkende) de unges

erhvervserfaringer og forskellige påbe-

gyndte uddannelsesforløb

›

kan dokumentere effekten af uddannel-

ses- og beskæftigelsestilbud mhp. kvali-

tetsudvikling af tilbuddene.

›

HVAD INDEBÆRER DET FOR

KOMMUNEN?

›

ansvaret for indsatsen over for de unge er

placeret et sted i organisationen

›

en økonomisk ramme – som styringsred-

skab

›

mulighed for at indsamle data og på den

baggrund måle effekter på indsatser

›

datadrevne ledelsesværktøjer.

›

KL ANBEFALER

› Staten skal sikre den nødvendige

digitale infrastruktur, som kan un-

derstøtte en helhedsorienteret un-

geindsats

›

UDDANNELSE TIL ALLE UNGE I

HOLBÆK KOMMUNE

›

Når unge i Holbæk Kommune har brug

for hjælp, kan de i dag nøjes med at ringe

til et enkelt telefonnummer, maile til en

enkelt adresse eller bare møde op hos

Ungeindsatsen. Kommunen har med ker-

neopgaven “Uddannelse til alle unge” sat

en klar uddannelsesdagsorden og samlet

alle indsatser til unge (fra afslutning af

grundskolen op til 30 år) i ét område og

én indgang. Det betyder blandt andet, at

hvis der er flere handlingsplaner, skal de

koordineres og pege frem imod, at den

unge ikke bare kommer ud af sit misbrug

eller finder en bolig, men at han eller hun

får en uddannelse. Det betyder også, at

der i f.eks. fritids-og SSP indsatsen nu bli-

ver sat et uddannelsesfokus.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

06 / Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere

Godt på vej – Alle unge skal med

06 /

KOMPETENCE-

UDVIKLING AF

LEDERE OG

MEDARBEJDERE

Brug for kvalificerede

nøglemedarbejdere

Den foreslåede omstilling af indsatsen

for unge uden uddannelse og job rækker

langt ind i den kommunale organisation.

Nøglemedarbejdere på flere organisato-

riske niveauer vil skulle arbejde og sam-

arbejde på nye måder.

En helhedsorienteret tilgang til de unge

og deres forældre sikrer, at medarbej-

derne taler ind i det, der motiverer den

unge, og det forudsætter, at forskellige

faggrupper arbejder efter de samme mål.

Forskellige fagligheder skal have trænet

et fælles sprog, der sikrer en god og kon-

struktiv kommunikation mellem de for-

skellige fagkulturer.

Samtidig vil der også ift. omlægningen

af de mange eksisterende tilbud til en ny

forberedende ungdomsuddannelse være

behov for, at undervisere og tilknyttede

fagpersoner bliver introduceret og fagligt

opdateret til den nye uddannelse.

›

HVAD INDEBÆRER DET FOR

KOMMUNEN?

›

Fælles kompetenceudvikling af medarbej-

dere på tværs af opgaveområderne – for

at styrke samarbejdet om det samme mål

›

KL ANBEFALER

› Staten skal afsætte midler til op-

kvalificering af en række nøglemed-

arbejdere i kommunerne mhp. at

understøtte og sikre den foreslåede

omstilling

› I samarbejde med uddannelses-

sektoren skal der udvikles et kom-

petenceudviklingsforløb, som mål-

rettes til ledere og medarbejdere,

der arbejder med unge uden job og

uddannelse.

›

Faglig udvikling af frontmedarbejdere

mhp. metodeudvikling på tværs, fx udvik-

ling af helhedsorienterede vejlednings-

tilbud med fokus på unges forskellige

læringsstile

›

Medarbejdere, der arbejder efter samme

mål, er mest effektive.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 41: Henvendelse af 10/2-2017 fra KL om deres nye udspil Alle unge skal med.

01 / Fakta om de forberedende uddannelsestilbud

Godt på vej – Alle unge skal med

KL ANBEFALER

Samlet kommunalt ansvar for unge uden

uddannelse og job

› Myndighedsansvaret for de forberedende

uddannelsestilbud skal placeres hos kom-

munerne.

› Samlingen af myndighedsansvaret hos

kommunerne skal ledsages af en harmo-

nisering af finansieringsmodellerne for de

forskellige ordninger.

› Kommunerne forpligtes til gensidig ko-

ordinering af uddannelsesudbud, sam-

arbejde med praktikvirksomheder og

uddannelsesinstitutioner og øget repræ-

sentation i uddannelsesinstitutionernes

bestyrelser.

Forenkling af reglerne om 10 . klasse

En forenkling af reglerne omkring den kom-

munale 10. klasse ud fra følgende princip-

per:

›

Et énstrenget kommunalt 10. klassetilbud

med få og enkle regler

›

Kommunen skal frit kunne beslutte om

10. klasse skal udbydes fra en af kommu-

nens egne institutioner, fra en erhvervs-

skole eller fra en anden uddannelsesinsti-

tution

›

Enkle og generelle regler for lærerkvalifi-

kationer, så de ikke bliver en hindring for

den institutionelle placering af tilbuddet

›

Fortrinsvis adgang til det nye 10. klas-

setilbud for elever, som er erklæret ikke-

uddannelsesparate i 9. klasse

›

Som udgangspunkt tilrettelagt som en ad-

gangsvej til en erhvervsuddannelse.

› Efterskolerne opfordres til at levere 10.

klassetilbud og aktiviteter målrettet er-

hvervsuddannelserne.

› Alle efterskoler får mulighed for at kombi-

nere 10. klasse med erhvervsuddannelser-

nes grundforløb.

Kommunal indgang til visitation,

vejledning og uddannnelse

› Der skal være én kommunal indgang til

visitation, vejledning og uddannelsesplan-

lægning for unge op til 30 år

› Staten skal sikre den nødvendige digitale

infrastruktur, som kan understøtte en hel-

hedsorienteret ungeindsats

Kompetenceudvikling af ledere og

medarbejdere

› Staten skal afsætte midler til opkvalifi-

cering af en række nøglemedarbejdere

i kommunerne mhp. at understøtte og

sikre den foreslåede omstilling

› I samarbejde med uddannelsessektoren

skal der udvikles et kompetenceudvik-

lingsforløb, som målrettes til ledere og

medarbejdere, der arbejder med unge

uden job og uddannelse.

Ét forberedende tilbud til unge uden

uddannelse og job

› Etablering af ”Den forberedende ung-

domsuddannelse” – ét forberedende til-

bud med modulopbygning og mulighed

for individuel tilpasning.

Weidekampsgade 10

2300 København S

Tlf. 3370 3370

[email protected]

www.kl.dk

@kommunerne

facebook.com/kommunerne

Produktionsnr. 830197

ISBN 978-87-93365-60-5