Inatsisartuts Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke skal i uge 6 på en udvalgsrejse til Finland
med stop i København. I den sammenhæng har udvalget drøftet muligheden for at mødes med Folketingets
undervisningsudvalg med henblik på at drøfte den danske folkeskolereform. Udvalget forestiller sig her et
uformelt dialogmøde. Udvalget er særligt interesseret i at høre om de politiske holdninger til vedtagelsen
og indholdet af den danske folkeskolereform, samt de foreløbige erfaringer, man har gjort sig.
Helt konkret er udvalget i København den 13.-14. februar 2017. Da der endnu ikke er fastlagt nogle møder,
er udvalgets kalender endnu helt åben begge dage.
Udvalget består af 5 medlemmer, herudover deltager undertegnede og eventuelt en tolk. Udvalgets
sammensætning kan findes her:
http://ina.gl/udvalg/lovpligtige-og-staaende-udvalg/udvalg-for-kultur-mv/
Baggrunden for udvalgsrejsen:
Grønland gennemførte en folkeskolereform i 2003- ”Den gode skole”. Folkeskolen er blevet evalueret i
2015, hvilket viste store problemer på en lang række områder, både for lærerne, men også for elevernes
udbytte af folkeskolen. Herefter er en evaluering af læreruddannelsen også blevet foretaget. Sidstnævnte
viste ligeledes et stort efterslæb f.s.v. angår tilpasningen af uddannelsen til de i reformen fastsatte rammer
for folkeskolen.
Naalakkersuisut (den grønlandske regering) har varslet lovændringer på folkeskoleområdet ultimo 2017.
(Det er vigtigt at nævne i den sammenhæng, at Grønland ikke har tradition for forligskredse, hvorfor den
politiske debat om, hvilke tiltag man ønsker rent politisk, fortsat er meget åben.) Nogle af de centrale
debatemner i Grønland er i den sammenhæng: inklusion, undervisningstimer, uro i klasserne, manglende
læringsparathed grundet sociale problemer, manglende forældreengagement, mismatch mellem lærernes
faglige viden og behovet o.l.
I håb om ovenstående korte beskrivelse giver et billede af det ønskede møde. Måtte der være behov for
flere oplysninger, er I velkomne til at kontakte undertegnede herom.
Inussiarnersumik inuulluarit /
Best regards,
Rikke Frederiksen
Ataatsimiititaliap allattaa /
Committee Secretary
Inatsisartut Allattoqarfiat /
Parliament Bureau
Postboks 1060
DK-3900 Nuuk
Tlf.: +299 34 61 22
Tlf.: +299 34 50 00
Fax: +299 32 46 06
http://www.inatsisartut.gl/