UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 37
Offentligt

UVM

Udkast af 3. februar 2017

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om

erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love

(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)

§1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1747 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

Overskriften til

kapitel 2 a

affattes således:

»Kapitel 2 a

Udgifter til elevers ophold på kostafdelinger«

xx.

§ 5 a

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

5 a.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold

på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af §

49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for refusion efter 1. pkt., at der mellem

arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen finder

anvendelse på udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold

som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, såfremt eleven har

ophold på en kostafdeling som nævnt i § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 3.

Kostafdelingerne fakturer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for udgifter efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for

udbetaling af refusion og om administration af ordningen.«

xxx.

§ 7 a, stk. 1,

ændres »udgift til ophold på kostafdeling eller befordringsudgift, jf. §§ 5 a, 6 og 7,«

til: »befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7,«.

§ 12 c, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

12 c.

Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og

institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmuligheder.

Der ydes et tilskud pr. elev, der indgår uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser,

herunder kombinationsaftale, eller som kommer i praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om

erhvervsuddannelser. Der ydes dog ikke tilskud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)

UVM

Udkast af 3. februar 2017

erhvervsuddannelser eller tilskud for elever inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet. Retten

til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller praktikken i udlandet ikke får en varighed på mindst

3 måneder. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove og ydes på grundlag af et årligt måltal

for antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institution. Måltallet for den enkelte

institution beregnes som en procentdel af antallet af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det seneste

kalenderår. Procentdelen fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet forhøjes, når institutionen har

opfyldt det årlige måltal.

Stk. 2.

Staten yder endvidere tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og

institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har indgået en

uddannelsesaftale med en elev i de seneste fem år. Der ydes tilskud pr. elev, der indgår

uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale. Der ydes dog

ikke tilskud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser eller tilskud for

elever inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet. Retten til tilskud bortfalder, hvis

uddannelsesaftalen ikke får en varighed på mindst 3 måneder. Tilskuddets størrelse fastsættes på de

årlige finanslove.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 12 c, stk. 2,

som bliver stk. 3, ændres »ordningen« til: »ordningerne i stk. 1 og 2«.

I overskriften til

kapitel 4 a

indsættes efter »Skolepraktikydelse«: »m.v.«

§ 12 d

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsudgifter til skolepraktik,

der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. opregnes årligt med det generelle

pris- og lønindeks.«

[5.

– tom]

Efter kapitel 5 c indsættes:

»Kapitel 5 d

Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser

§ 15 g.

Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse

med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af stk. 6 en bonus pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden

for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, inden for erhvervsfiskeruddannelsen

og lokomotivføreruddannelsen.

Stk. 2.

Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af

stk. 4.

Stk. 3.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.

Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke

i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af

praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.

december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Stk. 4.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager i året efter bonusåret en opgørelse af, hvilke

fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det er alene uddannelserne på listen over

UVM

Udkast af 3. februar 2017

fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. § 15 i,

der indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldte:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet

på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med

en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. af samtlige uddannelsesaktive elever på

fordelsuddannelsen i bonusåret.

2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget

af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.

Stk. 5.

Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres

med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000

kr. pr. praktikårselev.

Stk. 6.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om

bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, afskæring, modregning og tilbagebetaling samt

om administration af ordningen i øvrigt.

§ 15 h.

Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse

med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af stk. 6 en bonus pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden

for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, inden for erhvervsfiskeruddannelsen

og lokomotivføreruddannelsen.

Stk. 2.

Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren har haft [mindst én

erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder i perioden 1. januar-31. december det foregående

kalenderår]. Det er endvidere en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har haft

merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der

overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de

foregående tre år. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre foregående år,

udregnes gennemsnittet efter 2. pkt. som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som

arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret.

Stk. 3.

Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har

haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger arbejdsgiverens

måluddannelsesratio, jf. § 21 a. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal praktikårselever

omregnes måluddannelsesratio til praktikårselever ved at multiplicere ratioen med antallet af

erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede medarbejdere vægtet med deres modelparameter, jf. § 21 a,

stk. 6. De realiserede praktikårselever vægtes også med deres modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6.

Stk. 4.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.

Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke

i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af

praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.

december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Stk. 5.

Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres

med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre

15.000 kr. pr. praktikårselev.

Stk. 6.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om

gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bonussens udbetaling, efterregulering, afskæring,

modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.

§ 15 i.

Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser omfattet af § 4, stk. 1, der i det

kommende bonusår er fordelsuddannelser på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen og

udbuddet efter faglært arbejdskraft samt ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer.

UVM

Udkast af 3. februar 2017

[Godkendte fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de opfylder betingelserne i § 15

g, stk. 4.]

Stk. 2.

Undervisningsministeren offentliggør årligt en revideret liste over godkendte

fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelses- og

ansøgningsproceduren for fordelsuddannelser.«

§ 17 b, 2. pkt.,

indsættes efter »kapitel 5 c«: »og 5 d«.

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»§ 18.

Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af

udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b,

herunder administrationsudgifter, samt administrationsudgifter efter kapitel 5 c, kapitel 5 d og §§ 21 a-

f.«

Efter § 21 indsættes:

»§

21 a.

Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c.

Merbidraget beregnes i overensstemmelse med stk. 3-10. Alene arbejdsgivere, der har haft [mindst én

erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder i perioden 1. januar-31. december det foregående

kalenderår] betaler merbidrag efter 1. pkt.

Stk. 2.

Såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens beregnede

måluddannelsesratio, jf. stk. 4 og 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som

arbejdsgiveren mangler for at opfylde den beregnede måluddannelsesratio. Til brug for beregning af

merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere

hver ratio med antallet af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede medarbejdere vægtet med deres

modelparameter, jf. stk. 6.

Stk. 3.

En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på

måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever, jf. stk. 2, multipliceret med

merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Stk. 4.

En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af

praktikårselever under erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser

[erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen] hos den pågældende arbejdsgiver pr.

erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. I beregning af

uddannelsesratioen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede samt

praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers endelige uddannelsesratio opgøres

for et kalenderår i det efterfølgende år.

Stk. 5.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes på følgende vis:

1) Der beregnes en vægtet ratio bestående af:

a. Brancheratio (25 %): Brancheratioen udregnes som antallet af praktikårselever for alle

virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 9, i forhold til antallet af

erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede samlet set inden for branchen. I beregningen af

brancheratioen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede og

praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.

b. Uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 %): Uddannelsesratioen for det

samlede arbejdsmarked udregnes som det samlede antal praktikårselever i forhold til det

samlede

antal

erhvervsuddannede

fuldtidsbeskæftigede.

beregning

UVM

Udkast af 3. februar 2017

uddannelsesratioen for det samlede arbejdsmarked vægtes de forskellige typer af

erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede og praktikårselever med deres respektive

modelparameter, jf. stk. 6.

2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor for at sikre indbetalinger

efter stk. 2 svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d og tilskud i medfør

af § 21 c [svarende til i alt 270 mio. kr.]. De forventede udbetalinger fastsættes for henholdsvis

den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 10, som summen af de

budgetterede udgifter efter 1. pkt. i bonusåret ganget med hver sektors andel af

erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede i året før bonusåret i forhold til det samlede antal

erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede før bonusåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes

herefter med henblik på at opnå indbetalinger efter stk. 2, svarende til [de forventede

sektorspecifikke udbetalinger]. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til

effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever.

Stk. 6.

De forskellige typer af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede og praktikårselever vægtes

med en modelparameter. Modelparametre for de eksisterende erhvervsuddannelser,

[erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen] er fastsat i lovens bilag X.

Undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende

erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen.

Stk. 7.

Ved erhvervsuddannet

fuldtidsbeskæftiget forstås en fuldtidsbeskæftiget medarbejder, der har en erhvervsuddannelse som

højest fuldførte uddannelse, jf. dog stk. 8. En erhvervsuddannet medarbejders beskæftigelsesgrad

udregnes på grundlag af arbejdsgiverens ATP indberetning.

Stk. 8.

Såfremt en arbejdsgiver har ansat medarbejdere uden en registreret uddannelse, fastsættes

uddannelsesniveauet efter:

1) En frivillig registrering hos Statsforvaltningen af uddannelsesniveau for nytilkomne EU/EØS-

borgere ekskl. borgere fra [Finland, Island, Norge og Sverige].

2) Såfremt medarbejderen med uoplyst uddannelsesbaggrund ikke har registreret en uddannelse

som nævnt i nr. 1, fastsættes den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion

opgjort som DISCO-kode.

3) Såfremt medarbejderen med uoplyst uddannelsesbaggrund hverken frivilligt har registreret sin

uddannelsesbaggrund eller har tilknyttet en arbejdsfunktionskode, fastsættes uddannelsesniveauet

på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver

er registreret i, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet

for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.

Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter nr. 1-3, sker der ikke en vægtning med modelparametre,

jf. stk. 6.

Stk. 9.

Ved opgørelse af [hoved]brancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) opdelt i 19

standardgrupper med en yderligere opdeling af hovedgruppen ”Bygge og anlæg” i to grupper ”Bygge og

anlæg” og ”Bygningsinstallation”.

Stk. 10.

Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det

erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag Z, som tilhørende en af de fire

sektorer:

1) Privat sektor,

2) kommunal sektor,

3) regional sektor eller

4) statslig sektor.

§ 21 b.

Såfremt en arbejdsgiver er omfattet af § 21 a, stk. 2, modtager arbejdsgiveren et tilskud, når

arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev uden at indgå en uddannelsesaftale, såfremt en af betingelserne

i nr. 1-3 er opfyldt:

UVM

Udkast af 3. februar 2017

1) Arbejdsgiveren skal forgæves have søgt en elev via opslag på Undervisningsministeriets centrale

praktikpladsportal i mindst tre måneder, og enten har ingen skole anvist en ansøger, der har

bestået det relevante grundforløb, eller arbejdsgiveren skal efter behandling af en eller flere

ansøgninger have underrettet ansøgerens skole om, at ansøgerne ikke har gennemført det

relevante grundforløb.

2) Ansøgerne skal have afslået arbejdsgiverens tilbud om ansættelse med en uddannelsesaftale.

3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen på ministeriets centrale

praktikpladsportal.

Stk. 2.

Der kan ydes tilskud for elever inden for uddannelser dimensioneret uden kvote i det omfang,

arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdsgiveren har opslået en uddannelsesstilling, der omfatter både

anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at der ikke har været nogen ansøgere til stillingen.

Disse stillinger skal som andre have været opslået i mindst tre måneder for at kunne udløse tilskud.

Stk. 3.

Tilskuddets størrelse pr. praktikårselev kan højest udgøre merbidraget, jf. § 21 a. Udbetaling

foretages i forbindelse med opgørelserne efter §§ 21 a, d og e.

Stk. 4.

Tilskuddet kan højst udgøre merbidragssatsen efter § 21 a, stk. 3, 2. pkt. Tilskuddet beregnes

og ydes for den tid opgjort i praktikårselever vægtet med modelparameteren i § 21 a, stk. 6, hvor

opslaget har været synligt på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal. Tilskuddet kan

alene ydes for den periode, hvor opslaget har været tilgængeligt på den centrale praktikpladsportal. Der

kan maksimalt gives tilskud svarende til en praktikårselev pr. opslag, og der kan maksimalt ydes tilskud

for en praktikårselev pr. uddannelsesaftale pr. år. En praktikårselev svarer til en elev i en

uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r,

stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Såfremt

arbejdsgiveren er godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan der

ved beregningen af tilskudsudløsende praktikårselever maksimalt indgå et sådant antal elever.

Stk. 5.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om

procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om tilskud, herunder dokumentationskrav.

§ 21 c.

Alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget

medarbejder i overensstemmelse med stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

fastsætter tilskuddets størrelse, som samlet skal svare til andelen af udgifter til skolepraktikydelse, der

finansieres af bidrag efter § 18, stk. 1, indbetalt for erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede i det

foregående år. Udbetaling foretages i forbindelse med opgørelserne efter §§ 21 a, d og e.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af tilskudsudløsende medarbejdere fratrækkes [det antal fuldtidsmedarbejdere,

som i henhold til § 20, stk. 2, fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter § 18]. Der ydes ikke tilskud til

arbejdsgivere, der i henhold til § 20, stk. 3, ikke betaler bidrag efter § 18.

Stk. 3.

Ved erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget forstås en fuldtidsbeskæftiget medarbejder, der har

en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 8. En erhvervsuddannet

medarbejders beskæftigelsesgrad udregnes på grundlag af arbejdsgiverens ATP indberetning.

§ 21 d.

Såfremt merbidrag efter § 21 a med fradrag af tilskud efter § 21 b overstiger udbetalingen af

bonus i medfør af kapitel 5 d og tilskud i medfør af § 21 c, udbetales dette overskud til arbejdsgiverne

pr. praktikårselev i overensstemmelse med stk. 2 og 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret.

Stk. 2.

Opgørelsen foretages pr. sektor, jf. stk. 4.

Stk. 3.

Overskuddet tilbagebetales til arbejdsgivere i sektoren for hver praktikårselev, som

arbejdsgiveren har haft i det år, overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at

dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Praktikårselever

vægtes med modelparameteren, jf. bilag X.

Stk. 4.

Inddelingen af sektorer svarer til inddelingen i medfør af § 21 a.

UVM

Udkast af 3. februar 2017

§ 21 e.

Såfremt udbetaling af bonus i medfør af kapitel 5 d og tilskud i medfør af § 21 c overstiger

merbidrag efter § 21 a med fradrag af tilskud efter § 21 b, opkræves underskuddet i overensstemmelse

med stk. 2-6.

Stk. 2.

Opgørelsen foretages pr. sektor, jf. stk. 6.

Stk. 3.

Underskuddet opkræves af arbejdsgivere i sektoren for hver erhvervsuddannet

fuldtidsbeskæftiget medarbejder, som arbejdsgiveren har haft i det år, underskuddet vedrører.

Underskud pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder beregnes ved at dividere

underskuddet med antal erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i bidragsåret i den

pågældende sektor. Underskuddet opkræves ved modregning i beløbet efter § 21 c, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af underskud for hver omfattet erhvervsuddannet medarbejder fratrækkes

[det antal fuldtidsmedarbejdere, som i henhold til § 20, stk. 2, fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter §

18]. Arbejdsgivere, der i henhold til § 20, 3, ikke betaler bidrag efter § 18, er ikke omfattet af

opkrævningen i stk. 3.

Stk. 5.

Ved erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget forstås en fuldtidsbeskæftiget medarbejder, der har

en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 8. En erhvervsuddannet

medarbejders beskæftigelsesgrad udregnes på grundlag af arbejdsgiverens ATP indberetning.

Stk. 6.

Inddelingen af sektorer svarer til inddelingen i medfør af § 21 a.

§ 21 f.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder et særligt regnskab for

indbetalingerne efter § 21 a og udbetalingerne efter kapitel 5 d og § 21 b - § 21 e, jf. § 24. Regnskabet

revideres efter bestemmelserne i § 25.«

10.

§ 26 a

indsættes før stk. 1 og 2 som nyt

stk. 1

»§

26 a.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved administrationen af sine sagsområder

forlange at få nødvendige ikkefølsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og

uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i

kontroløjemed uden samtykke fra eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til

brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Stk. 2.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af sine sagsområder

foretage registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i

medfør af stk. 1.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.

11.

§ 26 a, stk. 2,

der bliver stk. 4, ændres »Stk. 1« til: »Stk. 3«.

12.

Efter § 26 a indsættes:

»§

26 b.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler data på individniveau om højest fuldførte

uddannelse fra Danmarks Statistik til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede

medarbejdere efter § 21 a, § 21 c og § 21 e.

Stk. 2.

…«

§2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016, som ændret ved § 2 i lov

nr. 1747 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

UVM

Udkast af 3. februar 2017

§ 9

affattes således:

»§ 9.

Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning

(dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutning om dimensionering af en uddannelse

sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på

følgende parametre:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed

inden for tre måneder efter gennemført grundforløb.

2) Ledighedsgraden for færdiguddannede i perioden fra 4. til 7. kvartal efter fuldførelse af

uddannelsen.

3) Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.

Stk. 2.

Beslutning om dimensionering træffes for et år ad gangen. Undervisningsministeren kan efter

indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om

dimensionering, herunder kriterierne herfor, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og

beslutning om dimensionering samt om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.«

§ 19 b, 2. pkt.,

ændres »§ 66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved

praktikuddannelse i samme virksomhed« til: »§ 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med tre uger for den enkelte

elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed og med højst seks uger af elevens samlede

praktikuddannelse«.

§ 19 b, 3. pkt.,

ændres »§ 66 f, stk. 1« til: »§ 66 f, stk. 1 og 3«.

§ 33, stk. 2,

ændres »og udstedelse, jf. § 4, stk. 1« til: »og udstedelse, herunder nærmere regler om

udstedelse af digitale beviser, jf. § 4, stk. 1«.

§ 48, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »dog«: », men højst to gange mellem samme elev og samme

virksomhed, jf. dog 4. pkt.,«.

§ 48, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »bestemte uddannelser,«: »om at det lokale uddannelsesudvalg

under nærmere angivne betingelser undtagelsesvist kan godkende yderligere én aftale, jf. 3. pkt., mellem

samme elev og samme virksomhed,«.

§ 50, stk. 1,

indsættes som

1. pkt.:

»Skolen fastsætter ordensregler for elever i skolens erhvervsuddannelser.«

§ 50

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordensreglerne efter stk. 1, herunder om

iværksættelse af foranstaltninger over for elever, der ikke følger ordensreglerne. Ministeren kan i den

forbindelse fastsætte regler om, at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd, der er

udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen,

regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske

grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører, samt regler om elevers

frivillige medvirken i skolers test for rusmidler.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Overskriften før § 66 a affattes således:

UVM

Udkast af 3. februar 2017

»Praktikpladssøgning, registrering som praktikpladssøgende, skolepraktik m.v.«

10.

§ 66 a, stk. 5,

ændres »3 måneder« til: »fra 1 til 3 måneder«, og »§ 15 e, stk. 6« ændres til: »§ 15 i«.

11.

§ 66 c, stk. 1,

indsættes efter 4. pkt.:

»Regler om elevers aktivitet som praktikpladssøgende fastsat efter 2. pkt. kan omfatte elever, som er i

de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del. Regler om elevers registrering som praktikpladssøgende fastsat

efter 3. pkt. kan omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, samt elever, som har

tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden for skolepraktik.«

12.

§ 66 f

indsættes som

stk. 3

»Stk. 3.

Ulønnet praktikuddannelse i en virksomhed for elever uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1,

kan kun finde sted i virksomheder, som er godkendt til praktikuddannelse af det faglige udvalg. Aftaler

herom kan have en varighed af højst tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed og højst seks

uger af elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik. [1. pkt. berører ikke skolepraktikelevers

mulighed for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i udenlandske virksomheder under Erasmus+

programmet og lignende udvekslingsprogrammer.]

Stk. 4.

Aftaler om delvis praktikuddannelse, jf. stk. 1, kan kun indgås og gennemføres én gang

mellem samme elev og samme virksomhed.«

13.

§ 66 g, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Skolepraktik kan tilrettelægges med produktion af varer og levering af tjenesteydelser, som efter

samråd med det lokale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke udgør urimelig konkurrence

over for tilsvarende udbydere.«

14.

§ 66 i, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »deltager i skolepraktik i henhold til § 66 d, stk. 1 og 2« til: »er

registreret som praktikpladssøgende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66, c, stk. 1.«, og », og skal

forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen« ændres

til: ». Elever, som afslår at modtage praktikpladsen slettes af praktikpladsregisteret. Elever i skolepraktik

skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen«.

15.

§ 66 j, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således: »Klager efter stk. 1 sendes til skolen.«

16.

§ 66 j

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolers og praktikcentres

behandling og afgørelse af sager om udelukkelse af elever fra skolepraktik og andre sager om elevers

retsstilling samt om behandling af elevers klager over sådanne afgørelser.«

§3

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, som ændret ved § 13 i lov nr.

1746 af 27. december 2016[ og § 1 i lovforslag nr. L 109/2016], foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 4,

indsættes efter »herunder i form af partnerskaber, med«: »virksomheder, institutioner for

erhvervsrettet uddannelse,«.

§ 3, stk. 5,

udgår »eller virksomheder«.

§ 7 a, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

UVM

Udkast af 3. februar 2017

»I 9. klasse deltager elever i brobygning i det omfang, lov om vejledning om uddannelse og erhverv

samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. fastsætter dette.«

§ 9, stk. 3,

ændres »8. og 9. klasse« til: »6.-9. klasse«.

§4

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1051 af 1. juli 2016, som ændret ved § 12 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 2 c, stk. 4,

ændres »ikkeuddannelsesparat« til: »ikke-uddannelsesparat«, og i

§ 2 g, stk. 3,

ændres

»ikkeuddannelsesparate« til: »ikke-uddannelsesparate«.

§ 10 c, stk. 1,

affattes således:

»Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet ikke-

uddannelsesparate, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9.

klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens

skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det vil gavne elevernes mulighed

for fortsat uddannelse.«

§ 10 d, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial

uddannelse i forløb af mindst to dages varighed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis.«

§5

I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 5, stk. 2,

indsættes som 4. pkt.:

»Forudsat at der er lidt et tab, jf. stk. 1, kan godtgørelsen pr. dag ydes for mere end 7,4 timer, når

medarbejderen har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.«

§6

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016, som ændret

senest ved lov nr. 1750 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:

Efter § 51 b indsættes:

»51

Undervisningsministeren kan for efterskoler som forsøg i en periode på op til 3 skoleår

godkende, at en efterskole ved indgåelse af en overenskomst med en institution for erhvervsrettet

uddannelse tilbyder et 10.-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes

grundforløb. Institutionen for erhvervsrettet uddannelse forestår undervisningen af grundforløbet.

Stk. 2.

Uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., kræver påbegyndelse af et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, at

eleven opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser. § 11 finder

UVM

Udkast af 3. februar 2017

ikke anvendelse for den del af et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, hvor eleven deltager i 1. del af

erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Stk. 3.

Ansøgning om forsøg efter stk. 1 skal være modtaget i Undervisningsministeriet senest den

30. juni 2017.

Stk. 4.

For elever under 18 år omfattet af ordningen yder kommunalbestyrelsen i bopælskommunen,

jf. § 40, et særligt bidrag til staten. Bidraget udgør halvdelen af det på finansloven fastsatte kommunale

bidrag.«

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. x, og §§ 8-10.

Stk. x.

§ 1, nr. x-xxx [kost og logi] træder i kraft den xxx. Den hidtil gældende bestemmelse i § 7 a,

stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finder fortsat anvendelse for overenskomstmæssig

udgift til de ophold på kostafdeling, som er afholdt før dette tidspunkt.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1033 af 30. juni 2016, som ændret ved lov nr. 1747 af 27. december 2016,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 3, i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.

Stk. 3.

Den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, som dækkes efter § 12 d, stk. 2, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 4, omfatter udgifter der afholdes den 1. januar 2018 eller senere.

Stk. 4.

Ved beregning af bonusudløsende praktikårselever efter § 15 g, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 6, indgår alene uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. januar 2018 eller senere.

Stk. 5.

Merbidrag efter § 21 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, opkræves første gang…

§8

Stk. 1.

Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 33, stk. 2, i lov om

erhvervsuddannelser, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, om udstedelse af digitale beviser. Indtil

ikrafttræden har fundet sted, finder de hidtil gældende regler for udstedelse af beviser og anden form

for dokumentation for afsluttede forløb fortsat anvendelse.

Stk. 2.

§ 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 10, finder ikke

anvendelse for elever, der har afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om

erhvervsuddannelser før den 1. januar 2018. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

§9

Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 5 om godtgørelse pr. dag for

mere end 7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.

§ 10

§ 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 11

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UVM

Udkast af 3. februar 2017

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.1.1. Praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.1.1.1 Gældende ret

2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2. Arbejdsgivernes overtagelse af udgifter til skolepraktik

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3. Statsligt tilskud til institutioner for formidling af uddannelsesaftaler

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.4. Omlægning af ordningen med refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.5. Kontrol

2.1.5.1. Gældende ret

2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Ændring af lov om erhvervsuddannelser

2.2.1. Dimensionering af erhvervsuddannelser

2.2.1.1 Gældende ret

2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2. Krav til erhvervsuddannelseselevers egnethed m.v. – EMMA-kriterierne

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.1.1. EMMA-kriterierne

2.2.2.1.2. Restuddannelsesaftaler

2.2.2.1.3. Skoleaftalen

2.2.2.1.4. Skolernes foranstaltninger, hvis EMMA-kriterierne ikke opfyldes samt klagemuligheder

2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.3. Praktikcentres salg af varer og levering af tjenesteydelser

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.4. Virksomhedsforlagt praktikuddannelse, delaftaler og korte uddannelsesaftaler

2.2.4.1. Gældende ret

2.2.4.1.1. Virksomhedsforlagt undervisning

2.2.4.1.2. Delaftaler

2.2.4.1.3 Korte uddannelsesaftaler

2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.5. Udvidede muligheder for disciplinære reaktioner over for elever

2.2.5.1. Gældende ret

2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UVM

Udkast af 3. februar 2017

2.2.6. Digitale beviser

2.2.6.1. Gældende ret

2.2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ændring af lov om folkeskolen

2.3.1. Samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler

2.3.1.1 Gældende ret

2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2. Fremrykning af praktik til 6. og 7. klasse

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og efteruddannelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den daværende regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og

Danske Regioner) har den 19. august 2016 indgået ”Trepartsaftale

om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i

hele Danmark og praktikpladser”

(trepartsaftalen).

Det fremgår af trepartsaftalen, at regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om en række

initiativer, der skal understøtte, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft på alle

uddannelsesniveauer. Det forudsætter, at virksomhederne opretter flere praktikpladser, at flere unge

vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, samt at der er gode muligheder for løbende

opkvalificering, så lønmodtagerne har gode muligheder for at få og fastholde beskæftigelse samt – hvis

ønsket – at gennemføre brancheskift. Samtidig skal beskæftigelsessystemet i endnu højere grad

understøtte, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, ved effektivt at understøtte

matchet mellem ledig og arbejdsgiver, herunder bidrage til at de ledige har de rette kompetencer.

Af trepartsaftalen fremgår også, at adgang til faglært arbejdskraft er vigtig i forhold til at sikre, at

virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger - både på kort og på lang sigt. Regeringen og

arbejdsmarkedets parter ønsker derfor, at erhvervsuddannelserne igen bliver førstevalget for langt flere

unge efter grundskolen. Flere unge skal have lyst til at vælge og gennemføre en relevant

erhvervsuddannelse med de attraktive job-, karriere- og videreuddannelsesmuligheder, der er forbundet

hermed. Derfor er det også vigtigt, at de unge får en større sikkerhed for at få en praktikplads og

UVM

Udkast af 3. februar 2017

dermed får en kvalificeret start på de mange karrieremuligheder, som en faglært uddannelse giver

mulighed for. Her udgør skolepraktikken i dag et vigtigt supplement, der blandt andet understøtter

uddannelsen af faglærte i perioder med forbigående udfordringer for virksomhedernes

uddannelseskapacitet på større eller mindre dele af uddannelsesområdet.

Trepartsaftalen ønsker at bidrage til, at der er tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele

Danmark, og at eleverne på erhvervsuddannelser har en høj grad af sikkerhed for, at de kan

gennemføre praktiktiden i en virksomhed. Det er efter trepartsaftalen en fælles overordnet målsætning,

at der årligt skabes flere praktikpladser stigende mod mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt end

i dag. Samtidig skal andelen af elevernes tid i virksomhedspraktik øges til 95 pct. i gennemsnit for

uddannelser med skolepraktik set hen over hele uddannelsesforløbet. Denne andel udgjorde 87 pct. for

færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne i 2015.

Ved lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for

2017 m.v.) blev første del af de praktikpladsrelevante elementer i trepartsaftalen udmøntet. Med loven

blev der indført to statslige bonusordninger for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne

og for merbeskæftigelse i praktikpladser. Samtidig blev arbejdsgiverbidraget justeret med det formål at

finansiere en forhøjelse af lønrefusionen i 2017 for alle elever under erhvervsuddannelse.

1.1 Lovforslagets hovedpunkter

Det foreslås i overensstemmelse med trepartsaftalen at indføre et praktikpladsafhængigt bidrag til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter de virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært

arbejdskraft, belønnes, og hvor de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne

faglært arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

En sådan ordning vil indebære følgende ændringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag:

Det foreslås, at arbejdsgivere, hvis vægtede uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens beregnede

måluddannelsesratio, skal betale et bidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at

opfylde den beregnede måluddannelsesratio. Dette forslås i forhold til arbejdsgivere, som forgæves har

forsøgt at ansætte elever, afbødet ved, at disse arbejdsgivere modtager et tilskud.

Det foreslås endvidere, at alle arbejdsgivere modtager et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet

fuldtidsbeskæftiget medarbejder.

Desuden foreslås det som en del af ordningen med det praktikpladsafhængige bidrag, at der indføres

to arbejdsgiverfinansierede bonusordninger til arbejdsgivere, der tager elever under erhvervsuddannelse.

Den ene bonusordning foreslås rettet mod arbejdsgivere, der tager elever inden for de såkaldte

fordelsuddannelser, mens den anden bonusordning foreslås rettet mod arbejdsgivere, der forbedrer

antallet af elever med uddannelsesaftale i virksomheden i forhold til de tre foregående år samt opfylder

måluddannelsesratioen.

Endelig foreslås det også, at et evt. over- eller underskud i ordningen med det praktikpladsafhængige

bidrag fordeles henholdsvis mellem og på arbejdsgiverne efter sektor.

Det foreslås tillige, at modellen for statsligt tilskud til formidling af uddannelsesaftaler justeres,

således at de omfattede institutioner for at få det høje praktikpladstaxametertilskud vil skulle opnå en

UVM

Udkast af 3. februar 2017

forbedring i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i forhold til det foregående år. I sammenhæng

hermed foreslås det, at der indføres et statsligt tilskud til samme institutioner for formidling af

uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har indgået en uddannelsesaftale med en elev i de

seneste fem år.

Endelig foreslås det, at arbejdsgiverne gennem bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

fremover vil skulle dække den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt overstiger

udgiftsniveauet i 2016.

I forhold til lov om erhvervsuddannelser indeholder forslaget i overensstemmelse med

trepartsaftalen følgende elementer:

Det foreslås at etablere en model for dimensionering af erhvervsuddannelser fra 2018 og frem, samt

at foretage en styrkelse af skolernes og elevernes forpligtelser til at sikre, at eleverne lever op til de

såkaldte EMMA-kriterier, dvs. at en elev skal være

Egnet, Mobil

geografisk,

Mobil

fagligt og

Aktivt

praktikpladssøgende.

Det foreslås endvidere, at der tilvejebringes hjemmel til, at praktikcentrene kan producere varer og

levere tjenesteydelser til et marked, samt at gennemføre begrænsninger i anvendelsen af

virksomhedsforlagt praktikuddannelse, delaftaler og korte uddannelsesaftaler.

Udover det, der følger af trepartsaftalen, forslås det at udvide den eksisterende hjemmel til at

fastsætte regler om erhvervsskolers ordensregler med sigte på, at der tillige kan iværksættes sanktioner i

anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen samt fastsættelse af regler om tilbageholdelse af

private genstande og regler om elevers frivillige medvirken i skolers test for rusmidler. Derudover

foreslås det at skabe hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udstedelse af digitale beviser.

Der foreslås desuden en ændring af folkeskoleloven, således at folkeskolernes forpligtelse til at

samarbejde med lokalsamfundets kulturtilbud m.v. udvides til også at omfatte samarbejde med

virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det foreslås desuden, at den gældende

mulighed for at tilbyde eleverne praktik i kortere perioder i virksomheder og institutioner udvides til

fremover at gælde for elever i 6. til 9. klasse.

Der foreslås tillige en ændring af vejledningsloven vedrørende brobygning i 9. klasse, således at

brobygning, udover at tilbydes ikke-uddannelsesparate elever, fremover tillige kan tilbydes

uddannelsesparate elever, som har behov for afklaring af uddannelsesvalg.

Desuden foreslås det, at det ikke længere skal være et krav for ikke-uddannelsesparate elever at

deltage i brobygning.

Endelig foreslås det at ændre lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, med henblik på at der kan ydes godtgørelse pr. dag for mere

end 7,4 timer, når en medarbejder har deltaget i et kursus (erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) i

mere end 7,4 timer pr. dag. Med den foreslåede ændring sikres den planlægningsmæssige fleksibilitet for

virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsuddannelser.

1.2. Lovforslagets baggrund

UVM

Udkast af 3. februar 2017

Lovforslaget udgør anden del af udmøntningen af de praktikpladsrelevante elementer i

trepartsaftalen.

Det følger af punkt 38 i trepartsaftalen, at Undervisningsministeriet nedsætter en teknisk

arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen fremlægger forslag til grundlaget for den

fremtidige model for såvel det praktikpladsafhængige bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som

fordelsuddannelser, bonusordninger og dimensionering. Undervisningsministeren fastlægger på den

baggrund grundlaget for det praktikpladsafhængige bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og

dimensionering, fordelsuddannelser og bonusordninger efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter.

Arbejdsgruppen afrapporterede den 23. november 2016. Lovforslaget baserer sig også på

arbejdsgruppens anbefalinger..

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.1.1. Praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.1.1.1 Gældende ret

I henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler arbejdsgiverne et

bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af lovens kapitel 2 om

lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om statens dækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører valgfri

supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og

hovedforløb, samt udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af arbejdsgiveres afholdte udgifter til

elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfremmende

ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse og kapitel 5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til

unge under 25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under erhvervsgrunduddannelse m.v. I

2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget

2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for

pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte

tilpasningsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, betaler alle arbejdsgivere i

2017 et bidrag (VEU-bidrag) på 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i

2017-pris- og –lønniveau. Herefter udgør bidraget 525 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og –

lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov

om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den

30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede

bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-

måneders-periode. Det følger af stk. 2, at der i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag for hver

arbejdsgiver fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder,

uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører.

Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang

der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere. Der betales dog ikke

UVM

Udkast af 3. februar 2017

bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over elever, som nævnt i § 20, stk. 4, har ansatte, hvis samlede

beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat, jf. stk. 3.

Det følger af § 20, stk. 4, at der ikke betales bidrag for nærmere angivne kategorier af

uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale med arbejdsgiveren om gennemførelse af et

uddannelsesforhold. Der er tale om 1) elever i erhvervsuddannelser og erhvervsgrunduddannelser, 2)

uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i

henhold til lov, 3) uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der a) er aftalt eller godkendt af

vedkommende overenskomstparter eller vedkommende brancheorganisation eller b) er fastsat af en

offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som betingelse for at

deltage i eller afslutte en videregående uddannelse, samt 4) elever, der gennemgår uddannelsen til

træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke uddannelser der berettiger til

bidragsfritagelse, jf. stk. 5.

Det følger af § 21, stk. 1 og 2, at bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

fire gange årligt. Indbetaling af bidrag for mindre end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt. Sker

indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale

renter af bidragene med 1 �½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Efter § 21, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med

undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og

Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles

opkrævning, jf. lovens § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan give henstand med betalingen og eftergive bidrag og renter.

Undervisningsministeren kan i henhold til stk. 4, efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.

Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i

bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af

bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af

beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20,

stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder med de elementer, der er nærmere

beskrevet i afsnit 2.1.1.2.

Efter gældende ret er der således ikke etableret en ordning med et praktikpladsafhængigt bidrag til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter trepartsaftalens punkt 38-42 ønskes der indført styrkede økonomiske incitamenter til at oprette

praktikpladser. Inden for rammerne af skatte- og byrdestoppet, som det var beskrevet i

regeringsgrundlaget for den tidligere V-regering, etableres et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Det

praktikpladsafhængige AUB-bidrag skal entydigt belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne

erhvervsuddannet arbejdskraft samt pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at

UVM

Udkast af 3. februar 2017

uddanne erhvervsuddannede arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag skaber en omfordeling

internt mellem arbejdsgivere til fordel for de arbejdsgivere, der opretter et tilstrækkeligt antal

uddannelsesaftaler i forhold til deres ansvar for indfrielsen af trepartsaftalens overordnede målsætning

om mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser om året.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er et afgrænset kredsløb inden for rammerne af den generelle

AUB-ordning. Kredsløbet består af indtægter i form af merbidrag fra arbejdsgivere samt udgifter i form

af en fordelsbonus (bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne), en praktikpladsbonus

(bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser) og et tilskud (i trepartsaftalen angivet som

bidragsnedsættelse) pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Et evt. over- eller underskud

i kredsløbet fordeles eller opkræves efterfølgende hos arbejdsgiverne, så der hvert år er balance mellem

indtægter og udgifter. Der etableres efter forslaget et separat kredsløb for hver af de fire sektorer – den

private sektor, den kommunale sektor, den regionale sektor og den statslige sektor.

Tilskud, merbidrag og fritagelse

Det fremgår af trepartsaftalen, at alle virksomheder får en nedsættelse af AUB-bidraget pr. faglært

medarbejder, mens arbejdsgiverne skal betale et merbidrag for hver uddannelsesaftale, arbejdsgiveren

mangler i forhold til sin måluddannelsesratio. Formålet er at give virksomhederne økonomisk

incitament til at indgå uddannelsesaftaler, så den overordnede målsætning om mindst 8.000-10.000 flere

praktikpladser om året fra

Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og

praktikpladser

indfris.

Centralt i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag står etableringen af en målsætning for,

hvor mange erhvervsuddannelseselever hver arbejdsgiver skal ansætte. Dette formuleres overordnet på

baggrund af en ratio forstået som forholdet mellem antallet af erhvervsuddannede medarbejdere og

antallet af elever hos den enkelte arbejdsgiver. Denne ratio betegnes uddannelsesratioen. For hver

arbejdsgiver fastsættes desuden en måluddannelsesratio, der er et udtryk for det forhold mellem

erhvervsuddannede medarbejdere og elever, som arbejdsgiverne skal præstere for at sikre opfyldelse af

målet om 8-10.000 flere praktikpladser. Hvis en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end

måluddannelsesratioen, har arbejdsgiveren ikke opfyldt målsætningen, og arbejdsgiveren skal med

forslaget indbetale et merbidrag til den nye ordning. Hvis en arbejdsgivers uddannelsesratio opfylder

måluddannelsesratioen, skal arbejdsgiveren ikke betale merbidrag, og arbejdsgiveren vil samtidig

opfylde et af kriterierne for at modtage praktikpladsbonus, jf. nedenfor.

Ved fastsættelsen af måluddannelsesratioen og opgørelsen af arbejdsgivernes realiserede

uddannelsesratio vægtes hver erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Modelparameteren

udtrykker en forventning til, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft

med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft.

Vægtningen indebærer således en ekstra belønning af arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever,

som der forventes øget efterspørgsel efter. Endvidere medfører vægtningen et skærpet krav til

arbejdsgivere om at bidrage til uddannelse af disse elever, såfremt arbejdsgiverne i forvejen har mange

medarbejdere ansat med de uddannelser, der forventes stigende efterspørgsel efter. Disse

modelparametre genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening

og LO. Modelparametrene fastsættes i bilag X til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og

forventes opdateret årligt ved lovændring.

Arbejdsgivere, der ikke lever op til deres måluddannelsesratio, men som forgæves har slået en eller

flere uddannelsesstillinger op, vil med ovenstående uforskyldt komme til at betale et merbidrag. For at

UVM

Udkast af 3. februar 2017

neutralisere effekten af dette merbidrag, kan en arbejdsgiver ansøge om fritagelse for merbidrag i form

af et tilsvarende tilskud, såfremt arbejdsgiveren kan dokumentere, at de foreslåede kriterier herfor er

opfyldt. De faglige udvalg vil modtage en oversigt over antallet af ansøgninger en gang om året, tildelte

tilskud og afslag.

Over- og underskudsdeling

Det fremgår af trepartsaftalen, at hvis virksomhedernes årlige indbetalinger til den praktik-

pladsafhængige AUB-bidrag (merbidragene) overstiger de samlede årlige indbetalinger, føres

overskuddet tilbage til virksomhederne. Mekanismen skal sikre, at virksomhederne under ét ikke

pålægges ekstra økonomiske byrder. Tilbageførslen af merindbetalingerne vil skulle ske inden for hver

sektor (privat, statslig, kommunal og regional).

Der kan imidlertid også være tilfælde, hvor udgifter overstiger indbetalinger. I disse tilfælde vil

udgifterne således efter det aftalte skulle dækkes ved opkrævning af en ekstra indbetaling. [Denne del af

trepartsaftalen foreslås udmøntet således, at … (om § 21 e, red.)]

Bonus

Det følger af trepartsaftalen, at der skal indføres en bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere,

der tager elever inden for fordelsuddannelserne, samt en bonus på maksimalt 15.000 kr. til

arbejdsgivere, som opfylder deres måluddannelsesratio og ansætter flere elever sammenlignet med de

tre foregående år. Disse ordninger skal indføres med virkning for 2018 bl.a. på baggrund af positivlisten

for fordelsuddannelser. Den konkrete udmøntning af ordningerne for 2018 skal efter aftalen fastlægges

af undervisningsministeren efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter, og merbidraget til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal finansiere to puljer på hver 20 mio. kr. til ordningerne. Bonus

vil skulle udbetales året efter bonusåret.

Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder fordelsbonus til arbejdsgivere pr.

praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om

erhvervsuddannelser, inden for erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Der vil med

henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.

Det foreslås, at der alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er

fordelsuddannelser omfattet af det foreslåede stk. 4. Herved vil de uddannelser, der ikke er

fordelsuddannelser, der omfattes af det foreslåede stk. 4, ikke kunne udløse bonus.

Det foreslås, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.

Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen.

Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder allerede anvendelse i

relation til den midlertidige, statslige fordelsbonus i lovens § 15 e.

Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en

uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder.

Det foreslås samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om

erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler ikke

vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en

skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af

en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal

deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for

UVM

Udkast af 3. februar 2017

en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en

virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem

virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens

produktion m.v. Baggrunden for forslaget er den, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i

skolepraktik.

Datagrundlaget for opgørelsen er de registreringer i skolernes elevadministrative systemer, der også

danner grundlag for udarbejdelse af praktikpladsstatistikker.

Endeligt foreslås det, at alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der

kan udløse bonus. Bonusåret er efter forslaget perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i

det kalenderår, hvor der optjenes bonus.

Det foreslås, at der ved beregningen af bonusudløsende praktikårselever efter det foreslåede § 15 g

om fordelsbonus alene indgår uddannelsesaftaler påbegyndt d. 1. januar 2018 eller senere, dvs. at det vil

være en betingelse for, at en elev kan indgå i beregningen af bonusudløsende praktikårselev, at elevens

uddannelsesaftale skal påbegyndes i 2018 eller senere. Med påbegyndes i 2018 eller senere menes, at

uddannelsesaftalen skal træde i kraft i 2018 eller senere. Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at

opfylde kravet, at aftalen er indgået og påbegyndt i 2017 eller tidligere og fortsat igangværende i 2018.

Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i året efter bonusåret foretager en opgørelse af,

hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det foreslås i den forbindelse, at den

enkelte fordelsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen opfylder følgende betingelser:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på

fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en

arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. af samtlige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannelsen i

bonusåret.

2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af

praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.

Arbejdsmarkedets parter har udtrykt bekymring for, om de to krav er for restriktive i forhold til at få

volumen i fordelsuddannelserne. Der er enighed blandt aftaleparterne om at følgeudviklingen og på den

baggrund løbende vurdere, om der kan være behov for at justere kravene. Et helt særligt

opmærksomhedspunkt er i den forbindelse, om sommerferieperioden kan vanskeliggøre opfyldelse af

kravet om at være i uddannelsesaftale tre måneder efter afsluttet grundforløb. Denne problemstilling

analyseres i foråret 2017, når data for 2016 til brug for analysen er tilgængelig.

Ved uddannelsesaktive elever forstås elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets

anden del enten er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever, som tre

måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale, skolepraktik

eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår således ikke i opgørelsen.

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret vil beregningsteknisk

blive opgjort på samme måde som uddannelsesaftaler gør i begrebet praktikårselev. En praktikårselev er

en beregnet måleenhed for tid i uddannelsesaftaler i løbet af et kalenderår, jf. ovenfor. På samme måde

vil andelen af elever i skolepraktik således blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som

eleverne er i skolepraktik.

UVM

Udkast af 3. februar 2017

Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret må efter forslaget ikke

overstige 15 pct. af det samlede omfang af virksomhedspraktik og skolepraktik for samtlige elever på

den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret. Ved opgørelsen af omfanget af virksomhedspraktik og

skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret, vil der kun indgå data for

virksomhedspraktik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar til den 31. december i bonusåret.

Det bemærkes, at det alene er uddannelserne på den liste over fordelsuddannelser for bonusåret, som

undervisningsministeren godkender og offentliggør efter den foreslåede § 15 i, der indgår i opgørelsen

af bonus.

Det foreslås, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som

divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan efter forslaget

maksimalt udgøre 5.000 kr. Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil

der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver.

Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle

relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have

fordelsbonus.

Endelig foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at kunne

fastsætte nærmere regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, modregning og

tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Administrationen vil blive tilrettelagt ud

fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst mulig administration, dels at sikre rimelige

kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med udbetalingernes rigtighed.

Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev

med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, inden

for erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Der vil med henvisningen til lovens § 2

alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.

Det foreslås nærmere bestemt, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den

pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december,

der overstiger arbejdsgiverens måluddannelsesratio. For måluddannelsesratioen henvises til forslagets §

1, nr. 9, om ny § 21 a.

Det foreslås, at det er en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har haft

merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der

overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de

foregående tre år. Med merbeskæftigelse forstås [således], at den pågældende arbejdsgiver fx i 2019

ansætter flere elever, målt som praktikårselever, sammenlignet med den pågældende arbejdsgivers

gennemsnitlige antal praktikårselever i perioden 2016-2018.

Det foreslås i den forbindelse, at gennemsnittet for en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i

et af de tre foregående år, udregnes som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som

arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Det bemærkes, at det vil være

virksomhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt i forbindelse med udregningen af det nævnte

gennemsnit.

UVM

Udkast af 3. februar 2017

Det foreslås også, at til en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i bonusåret, ydes der bonus

for det antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den

1. januar til og med den 31. december.

Det foreslås, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.

Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen.

Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder allerede anvendelse i

relation til den midlertidige, statslige praktikbonus i lovens § 15 f.