Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 37
Offentligt
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Udkast af 3. februar 2017
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love
(Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
§1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1747 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
x.
Overskriften til
kapitel 2 a
affattes således:
»Kapitel 2 a
Udgifter til elevers ophold på kostafdelinger«
xx.
§ 5 a
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ
5 a.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold
på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af §
49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for refusion efter 1. pkt., at der mellem
arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen finder
anvendelse på udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold
som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, såfremt eleven har
ophold på en kostafdeling som nævnt i § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 3.
Kostafdelingerne fakturer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for udgifter efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for
udbetaling af refusion og om administration af ordningen.«
xxx.
I
§ 7 a, stk. 1,
ændres »udgift til ophold på kostafdeling eller befordringsudgift, jf. §§ 5 a, 6 og 7,«
til: »befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7,«.
1.
I
§ 12 c, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ
12 c.
Staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmuligheder.
Der ydes et tilskud pr. elev, der indgår uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser,
herunder kombinationsaftale, eller som kommer i praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om
erhvervsuddannelser. Der ydes dog ikke tilskud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om
1
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
erhvervsuddannelser eller tilskud for elever inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet. Retten
til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller praktikken i udlandet ikke får en varighed på mindst
3 måneder. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove og ydes på grundlag af et årligt måltal
for antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institution. Måltallet for den enkelte
institution beregnes som en procentdel af antallet af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det seneste
kalenderår. Procentdelen fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet forhøjes, når institutionen har
opfyldt det årlige måltal.
Stk. 2.
Staten yder endvidere tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har indgået en
uddannelsesaftale med en elev i de seneste fem år. Der ydes tilskud pr. elev, der indgår
uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale. Der ydes dog
ikke tilskud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser eller tilskud for
elever inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet. Retten til tilskud bortfalder, hvis
uddannelsesaftalen ikke får en varighed på mindst 3 måneder. Tilskuddets størrelse fastsættes på de
årlige finanslove.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2.
I
§ 12 c, stk. 2,
som bliver stk. 3, ændres »ordningen« til: »ordningerne i stk. 1 og 2«.
3.
I overskriften til
kapitel 4 a
indsættes efter »Skolepraktikydelse«: »m.v.«
4.
I
§ 12 d
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsudgifter til skolepraktik,
der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. opregnes årligt med det generelle
pris- og lønindeks.«
[5.
– tom]
6.
Efter kapitel 5 c indsættes:
»Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser
§ 15 g.
Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse
med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af stk. 6 en bonus pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden
for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, inden for erhvervsfiskeruddannelsen
og lokomotivføreruddannelsen.
Stk. 2.
Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af
stk. 4.
Stk. 3.
En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.
Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke
i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Stk. 4.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager i året efter bonusåret en opgørelse af, hvilke
fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det er alene uddannelserne på listen over
2
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
fordelsuddannelser for bonusåret, som undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. § 15 i,
der indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldte:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet
på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med
en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. af samtlige uddannelsesaktive elever på
fordelsuddannelsen i bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget
af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.
Stk. 5.
Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres
med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000
kr. pr. praktikårselev.
Stk. 6.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om
bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, afskæring, modregning og tilbagebetaling samt
om administration af ordningen i øvrigt.
§ 15 h.
Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse
med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af stk. 6 en bonus pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden
for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, inden for erhvervsfiskeruddannelsen
og lokomotivføreruddannelsen.
Stk. 2.
Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren har haft [mindst én
erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder i perioden 1. januar-31. december det foregående
kalenderår]. Det er endvidere en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har haft
merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der
overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de
foregående tre år. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i et af de tre foregående år,
udregnes gennemsnittet efter 2. pkt. som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som
arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret.
Stk. 3.
Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har
haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger arbejdsgiverens
måluddannelsesratio, jf. § 21 a. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal praktikårselever
omregnes måluddannelsesratio til praktikårselever ved at multiplicere ratioen med antallet af
erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede medarbejdere vægtet med deres modelparameter, jf. § 21 a,
stk. 6. De realiserede praktikårselever vægtes også med deres modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6.
Stk. 4.
En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.
Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke
i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Stk. 5.
Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres
med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre
15.000 kr. pr. praktikårselev.
Stk. 6.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om
gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bonussens udbetaling, efterregulering, afskæring,
modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.
§ 15 i.
Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser omfattet af § 4, stk. 1, der i det
kommende bonusår er fordelsuddannelser på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen og
udbuddet efter faglært arbejdskraft samt ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer.
3
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
[Godkendte fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de opfylder betingelserne i § 15
g, stk. 4.]
Stk. 2.
Undervisningsministeren offentliggør årligt en revideret liste over godkendte
fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelses- og
ansøgningsproceduren for fordelsuddannelser.«
7.
I
§ 17 b, 2. pkt.,
indsættes efter »kapitel 5 c«: »og 5 d«.
8.
§ 18, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
Ȥ 18.
Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af
udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b,
herunder administrationsudgifter, samt administrationsudgifter efter kapitel 5 c, kapitel 5 d og §§ 21 a-
f.«
9.
Efter § 21 indsættes:
Ȥ
21 a.
Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d og § 21 c.
Merbidraget beregnes i overensstemmelse med stk. 3-10. Alene arbejdsgivere, der har haft [mindst én
erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder i perioden 1. januar-31. december det foregående
kalenderår] betaler merbidrag efter 1. pkt.
Stk. 2.
Såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens beregnede
måluddannelsesratio, jf. stk. 4 og 5, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som
arbejdsgiveren mangler for at opfylde den beregnede måluddannelsesratio. Til brug for beregning af
merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i praktikårselever ved at multiplicere
hver ratio med antallet af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede medarbejdere vægtet med deres
modelparameter, jf. stk. 6.
Stk. 3.
En arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på
måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever, jf. stk. 2, multipliceret med
merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2020 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.
Stk. 4.
En arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af
praktikårselever under erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser
[erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen] hos den pågældende arbejdsgiver pr.
erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. I beregning af
uddannelsesratioen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede samt
praktikårselever med en modelparameter, jf. stk. 6. En arbejdsgivers endelige uddannelsesratio opgøres
for et kalenderår i det efterfølgende år.
Stk. 5.
En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes på følgende vis:
1) Der beregnes en vægtet ratio bestående af:
a. Brancheratio (25 %): Brancheratioen udregnes som antallet af praktikårselever for alle
virksomheder inden for en given hovedbranche, jf. stk. 9, i forhold til antallet af
erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede samlet set inden for branchen. I beregningen af
brancheratioen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede og
praktikårselever med deres respektive modelparameter, jf. stk. 6.
b. Uddannelsesratio for det samlede arbejdsmarked (75 %): Uddannelsesratioen for det
samlede arbejdsmarked udregnes som det samlede antal praktikårselever i forhold til det
samlede
antal
erhvervsuddannede
fuldtidsbeskæftigede.
I
beregning
af
4
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
uddannelsesratioen for det samlede arbejdsmarked vægtes de forskellige typer af
erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede og praktikårselever med deres respektive
modelparameter, jf. stk. 6.
2) Den vægtede ratio efter nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik faktor for at sikre indbetalinger
efter stk. 2 svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel 5 d og tilskud i medfør
af § 21 c [svarende til i alt 270 mio. kr.]. De forventede udbetalinger fastsættes for henholdsvis
den private, den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. stk. 10, som summen af de
budgetterede udgifter efter 1. pkt. i bonusåret ganget med hver sektors andel af
erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede i året før bonusåret i forhold til det samlede antal
erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede før bonusåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes
herefter med henblik på at opnå indbetalinger efter stk. 2, svarende til [de forventede
sektorspecifikke udbetalinger]. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til
effekten af et merbidrag for 900 praktikårselever.
Stk. 6.
De forskellige typer af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede og praktikårselever vægtes
med en modelparameter. Modelparametre for de eksisterende erhvervsuddannelser,
[erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen] er fastsat i lovens bilag X.
Undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende
erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen.
Stk. 7.
Ved erhvervsuddannet
fuldtidsbeskæftiget forstås en fuldtidsbeskæftiget medarbejder, der har en erhvervsuddannelse som
højest fuldførte uddannelse, jf. dog stk. 8. En erhvervsuddannet medarbejders beskæftigelsesgrad
udregnes på grundlag af arbejdsgiverens ATP indberetning.
Stk. 8.
Såfremt en arbejdsgiver har ansat medarbejdere uden en registreret uddannelse, fastsættes
uddannelsesniveauet efter:
1) En frivillig registrering hos Statsforvaltningen af uddannelsesniveau for nytilkomne EU/EØS-
borgere ekskl. borgere fra [Finland, Island, Norge og Sverige].
2) Såfremt medarbejderen med uoplyst uddannelsesbaggrund ikke har registreret en uddannelse
som nævnt i nr. 1, fastsættes den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion
opgjort som DISCO-kode.
3) Såfremt medarbejderen med uoplyst uddannelsesbaggrund hverken frivilligt har registreret sin
uddannelsesbaggrund eller har tilknyttet en arbejdsfunktionskode, fastsættes uddannelsesniveauet
på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver
er registreret i, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet
for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.
Ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter nr. 1-3, sker der ikke en vægtning med modelparametre,
jf. stk. 6.
Stk. 9.
Ved opgørelse af [hoved]brancher anvendes Dansk Branchekode 2007 (DB07) opdelt i 19
standardgrupper med en yderligere opdeling af hovedgruppen ”Bygge og anlæg” i to grupper ”Bygge og
anlæg” og ”Bygningsinstallation”.
Stk. 10.
Alle arbejdsgivere placeres på baggrund af Danmarks Statistiks sektorgruppering i det
erhvervsstatistiske register (ESR) efter standarden ESA2010, jf. bilag Z, som tilhørende en af de fire
sektorer:
1) Privat sektor,
2) kommunal sektor,
3) regional sektor eller
4) statslig sektor.
§ 21 b.
Såfremt en arbejdsgiver er omfattet af § 21 a, stk. 2, modtager arbejdsgiveren et tilskud, når
arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev uden at indgå en uddannelsesaftale, såfremt en af betingelserne
i nr. 1-3 er opfyldt:
5
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
1) Arbejdsgiveren skal forgæves have søgt en elev via opslag på Undervisningsministeriets centrale
praktikpladsportal i mindst tre måneder, og enten har ingen skole anvist en ansøger, der har
bestået det relevante grundforløb, eller arbejdsgiveren skal efter behandling af en eller flere
ansøgninger have underrettet ansøgerens skole om, at ansøgerne ikke har gennemført det
relevante grundforløb.
2) Ansøgerne skal have afslået arbejdsgiverens tilbud om ansættelse med en uddannelsesaftale.
3) Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen på ministeriets centrale
praktikpladsportal.
Stk. 2.
Der kan ydes tilskud for elever inden for uddannelser dimensioneret uden kvote i det omfang,
arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdsgiveren har opslået en uddannelsesstilling, der omfatter både
anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at der ikke har været nogen ansøgere til stillingen.
Disse stillinger skal som andre have været opslået i mindst tre måneder for at kunne udløse tilskud.
Stk. 3.
Tilskuddets størrelse pr. praktikårselev kan højest udgøre merbidraget, jf. § 21 a. Udbetaling
foretages i forbindelse med opgørelserne efter §§ 21 a, d og e.
Stk. 4.
Tilskuddet kan højst udgøre merbidragssatsen efter § 21 a, stk. 3, 2. pkt. Tilskuddet beregnes
og ydes for den tid opgjort i praktikårselever vægtet med modelparameteren i § 21 a, stk. 6, hvor
opslaget har været synligt på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal. Tilskuddet kan
alene ydes for den periode, hvor opslaget har været tilgængeligt på den centrale praktikpladsportal. Der
kan maksimalt gives tilskud svarende til en praktikårselev pr. opslag, og der kan maksimalt ydes tilskud
for en praktikårselev pr. uddannelsesaftale pr. år. En praktikårselev svarer til en elev i en
uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r,
stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Såfremt
arbejdsgiveren er godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan der
ved beregningen af tilskudsudløsende praktikårselever maksimalt indgå et sådant antal elever.
Stk. 5.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om
procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om tilskud, herunder dokumentationskrav.
§ 21 c.
Alle arbejdsgivere, jf. § 2, modtager et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget
medarbejder i overensstemmelse med stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fastsætter tilskuddets størrelse, som samlet skal svare til andelen af udgifter til skolepraktikydelse, der
finansieres af bidrag efter § 18, stk. 1, indbetalt for erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede i det
foregående år. Udbetaling foretages i forbindelse med opgørelserne efter §§ 21 a, d og e.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af tilskudsudløsende medarbejdere fratrækkes [det antal fuldtidsmedarbejdere,
som i henhold til § 20, stk. 2, fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter § 18]. Der ydes ikke tilskud til
arbejdsgivere, der i henhold til § 20, stk. 3, ikke betaler bidrag efter § 18.
Stk. 3.
Ved erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget forstås en fuldtidsbeskæftiget medarbejder, der har
en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 8. En erhvervsuddannet
medarbejders beskæftigelsesgrad udregnes på grundlag af arbejdsgiverens ATP indberetning.
§ 21 d.
Såfremt merbidrag efter § 21 a med fradrag af tilskud efter § 21 b overstiger udbetalingen af
bonus i medfør af kapitel 5 d og tilskud i medfør af § 21 c, udbetales dette overskud til arbejdsgiverne
pr. praktikårselev i overensstemmelse med stk. 2 og 3. Opgørelsen foretages året efter bidragsåret.
Stk. 2.
Opgørelsen foretages pr. sektor, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Overskuddet tilbagebetales til arbejdsgivere i sektoren for hver praktikårselev, som
arbejdsgiveren har haft i det år, overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at
dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Praktikårselever
vægtes med modelparameteren, jf. bilag X.
Stk. 4.
Inddelingen af sektorer svarer til inddelingen i medfør af § 21 a.
6
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
§ 21 e.
Såfremt udbetaling af bonus i medfør af kapitel 5 d og tilskud i medfør af § 21 c overstiger
merbidrag efter § 21 a med fradrag af tilskud efter § 21 b, opkræves underskuddet i overensstemmelse
med stk. 2-6.
Stk. 2.
Opgørelsen foretages pr. sektor, jf. stk. 6.
Stk. 3.
Underskuddet opkræves af arbejdsgivere i sektoren for hver erhvervsuddannet
fuldtidsbeskæftiget medarbejder, som arbejdsgiveren har haft i det år, underskuddet vedrører.
Underskud pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder beregnes ved at dividere
underskuddet med antal erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i bidragsåret i den
pågældende sektor. Underskuddet opkræves ved modregning i beløbet efter § 21 c, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af underskud for hver omfattet erhvervsuddannet medarbejder fratrækkes
[det antal fuldtidsmedarbejdere, som i henhold til § 20, stk. 2, fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter §
18]. Arbejdsgivere, der i henhold til § 20, 3, ikke betaler bidrag efter § 18, er ikke omfattet af
opkrævningen i stk. 3.
Stk. 5.
Ved erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget forstås en fuldtidsbeskæftiget medarbejder, der har
en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 8. En erhvervsuddannet
medarbejders beskæftigelsesgrad udregnes på grundlag af arbejdsgiverens ATP indberetning.
Stk. 6.
Inddelingen af sektorer svarer til inddelingen i medfør af § 21 a.
§ 21 f.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder et særligt regnskab for
indbetalingerne efter § 21 a og udbetalingerne efter kapitel 5 d og § 21 b - § 21 e, jf. § 24. Regnskabet
revideres efter bestemmelserne i § 25.«
10.
I
§ 26 a
indsættes før stk. 1 og 2 som nyt
stk. 1
og
2:
Ȥ
26 a.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ved administrationen af sine sagsområder
forlange at få nødvendige ikkefølsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og
uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i
kontroløjemed uden samtykke fra eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til
brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
Stk. 2.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for administrationen af sine sagsområder
foretage registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i
medfør af stk. 1.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 3 og 4.
11.
I
§ 26 a, stk. 2,
der bliver stk. 4, ændres »Stk. 1« til: »Stk. 3«.
12.
Efter § 26 a indsættes:
Ȥ
26 b.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler data på individniveau om højest fuldførte
uddannelse fra Danmarks Statistik til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere efter § 21 a, § 21 c og § 21 e.
Stk. 2.
…«
§2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016, som ændret ved § 2 i lov
nr. 1747 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:
7
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
1.
§ 9
affattes således:
Ȥ 9.
Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning
(dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutning om dimensionering af en uddannelse
sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på
følgende parametre:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed
inden for tre måneder efter gennemført grundforløb.
2) Ledighedsgraden for færdiguddannede i perioden fra 4. til 7. kvartal efter fuldførelse af
uddannelsen.
3) Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.
Stk. 2.
Beslutning om dimensionering træffes for et år ad gangen. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om
dimensionering, herunder kriterierne herfor, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og
beslutning om dimensionering samt om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.«
2.
I
§ 19 b, 2. pkt.,
ændres »§ 66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder for den enkelte elev ved
praktikuddannelse i samme virksomhed« til: »§ 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med tre uger for den enkelte
elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed og med højst seks uger af elevens samlede
praktikuddannelse«.
3.
I
§ 19 b, 3. pkt.,
ændres »§ 66 f, stk. 1« til: »§ 66 f, stk. 1 og 3«.
4.
I
§ 33, stk. 2,
ændres »og udstedelse, jf. § 4, stk. 1« til: »og udstedelse, herunder nærmere regler om
udstedelse af digitale beviser, jf. § 4, stk. 1«.
5.
I
§ 48, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »dog«: », men højst to gange mellem samme elev og samme
virksomhed, jf. dog 4. pkt.,«.
6.
I
§ 48, stk. 1, 4. pkt.,
indsættes efter »bestemte uddannelser,«: »om at det lokale uddannelsesudvalg
under nærmere angivne betingelser undtagelsesvist kan godkende yderligere én aftale, jf. 3. pkt., mellem
samme elev og samme virksomhed,«.
7.
I
§ 50, stk. 1,
indsættes som
1. pkt.:
»Skolen fastsætter ordensregler for elever i skolens erhvervsuddannelser.«
8.
I
§ 50
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordensreglerne efter stk. 1, herunder om
iværksættelse af foranstaltninger over for elever, der ikke følger ordensreglerne. Ministeren kan i den
forbindelse fastsætte regler om, at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd, der er
udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen,
regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske
grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører, samt regler om elevers
frivillige medvirken i skolers test for rusmidler.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
9.
Overskriften før § 66 a affattes således:
8
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
»Praktikpladssøgning, registrering som praktikpladssøgende, skolepraktik m.v.«
10.
I
§ 66 a, stk. 5,
ændres »3 måneder« til: »fra 1 til 3 måneder«, og »§ 15 e, stk. 6« ændres til: »§ 15 i«.
11.
I
§ 66 c, stk. 1,
indsættes efter 4. pkt.:
»Regler om elevers aktivitet som praktikpladssøgende fastsat efter 2. pkt. kan omfatte elever, som er i
de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del. Regler om elevers registrering som praktikpladssøgende fastsat
efter 3. pkt. kan omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, samt elever, som har
tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden for skolepraktik.«
12.
I
§ 66 f
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk. 3.
Ulønnet praktikuddannelse i en virksomhed for elever uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1,
kan kun finde sted i virksomheder, som er godkendt til praktikuddannelse af det faglige udvalg. Aftaler
herom kan have en varighed af højst tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed og højst seks
uger af elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik. [1. pkt. berører ikke skolepraktikelevers
mulighed for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i udenlandske virksomheder under Erasmus+
programmet og lignende udvekslingsprogrammer.]
Stk. 4.
Aftaler om delvis praktikuddannelse, jf. stk. 1, kan kun indgås og gennemføres én gang
mellem samme elev og samme virksomhed.«
13.
I
§ 66 g, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Skolepraktik kan tilrettelægges med produktion af varer og levering af tjenesteydelser, som efter
samråd med det lokale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke udgør urimelig konkurrence
over for tilsvarende udbydere.«
14.
I
§ 66 i, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »deltager i skolepraktik i henhold til § 66 d, stk. 1 og 2« til: »er
registreret som praktikpladssøgende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66, c, stk. 1.«, og », og skal
forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen« ændres
til: ». Elever, som afslår at modtage praktikpladsen slettes af praktikpladsregisteret. Elever i skolepraktik
skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen«.
15.
§ 66 j, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således: »Klager efter stk. 1 sendes til skolen.«
16.
I
§ 66 j
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolers og praktikcentres
behandling og afgørelse af sager om udelukkelse af elever fra skolepraktik og andre sager om elevers
retsstilling samt om behandling af elevers klager over sådanne afgørelser.«
§3
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, som ændret ved § 13 i lov nr.
1746 af 27. december 2016[ og § 1 i lovforslag nr. L 109/2016], foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 4,
indsættes efter »herunder i form af partnerskaber, med«: »virksomheder, institutioner for
erhvervsrettet uddannelse,«.
2.
I
§ 3, stk. 5,
udgår »eller virksomheder«.
3.
§ 7 a, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
9
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
»I 9. klasse deltager elever i brobygning i det omfang, lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. fastsætter dette.«
4.
I
§ 9, stk. 3,
ændres »8. og 9. klasse« til: »6.-9. klasse«.
§4
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 1. juli 2016, som ændret ved § 12 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2 c, stk. 4,
ændres »ikkeuddannelsesparat« til: »ikke-uddannelsesparat«, og i
§ 2 g, stk. 3,
ændres
»ikkeuddannelsesparate« til: »ikke-uddannelsesparate«.
2.
§ 10 c, stk. 1,
affattes således:
»Elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet ikke-
uddannelsesparate, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9.
klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens
skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det vil gavne elevernes mulighed
for fortsat uddannelse.«
3.
§ 10 d, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial
uddannelse i forløb af mindst to dages varighed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis.«
§5
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes som 4. pkt.:
»Forudsat at der er lidt et tab, jf. stk. 1, kan godtgørelsen pr. dag ydes for mere end 7,4 timer, når
medarbejderen har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.«
§6
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016, som ændret
senest ved lov nr. 1750 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 51 b indsættes:
»51
c.
Undervisningsministeren kan for efterskoler som forsøg i en periode på op til 3 skoleår
godkende, at en efterskole ved indgåelse af en overenskomst med en institution for erhvervsrettet
uddannelse tilbyder et 10.-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes
grundforløb. Institutionen for erhvervsrettet uddannelse forestår undervisningen af grundforløbet.
Stk. 2.
Uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., kræver påbegyndelse af et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, at
eleven opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser. § 11 finder
10
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
ikke anvendelse for den del af et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, hvor eleven deltager i 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Stk. 3.
Ansøgning om forsøg efter stk. 1 skal være modtaget i Undervisningsministeriet senest den
30. juni 2017.
Stk. 4.
For elever under 18 år omfattet af ordningen yder kommunalbestyrelsen i bopælskommunen,
jf. § 40, et særligt bidrag til staten. Bidraget udgør halvdelen af det på finansloven fastsatte kommunale
bidrag.«
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. x, og §§ 8-10.
Stk. x.
§ 1, nr. x-xxx [kost og logi] træder i kraft den xxx. Den hidtil gældende bestemmelse i § 7 a,
stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finder fortsat anvendelse for overenskomstmæssig
udgift til de ophold på kostafdeling, som er afholdt før dette tidspunkt.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1033 af 30. juni 2016, som ændret ved lov nr. 1747 af 27. december 2016,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c, stk. 3, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 3.
Den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, som dækkes efter § 12 d, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 4, omfatter udgifter der afholdes den 1. januar 2018 eller senere.
Stk. 4.
Ved beregning af bonusudløsende praktikårselever efter § 15 g, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 6, indgår alene uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. januar 2018 eller senere.
Stk. 5.
Merbidrag efter § 21 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, opkræves første gang…
§8
Stk. 1.
Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 33, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, om udstedelse af digitale beviser. Indtil
ikrafttræden har fundet sted, finder de hidtil gældende regler for udstedelse af beviser og anden form
for dokumentation for afsluttede forløb fortsat anvendelse.
Stk. 2.
§ 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 10, finder ikke
anvendelse for elever, der har afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser før den 1. januar 2018. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
§9
Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 5 om godtgørelse pr. dag for
mere end 7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.
§ 10
§ 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 11
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
11
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.1. Praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.1.1 Gældende ret
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Arbejdsgivernes overtagelse af udgifter til skolepraktik
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Statsligt tilskud til institutioner for formidling af uddannelsesaftaler
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Omlægning af ordningen med refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5. Kontrol
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ændring af lov om erhvervsuddannelser
2.2.1. Dimensionering af erhvervsuddannelser
2.2.1.1 Gældende ret
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Krav til erhvervsuddannelseselevers egnethed m.v. – EMMA-kriterierne
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.1.1. EMMA-kriterierne
2.2.2.1.2. Restuddannelsesaftaler
2.2.2.1.3. Skoleaftalen
2.2.2.1.4. Skolernes foranstaltninger, hvis EMMA-kriterierne ikke opfyldes samt klagemuligheder
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Praktikcentres salg af varer og levering af tjenesteydelser
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Virksomhedsforlagt praktikuddannelse, delaftaler og korte uddannelsesaftaler
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.1.1. Virksomhedsforlagt undervisning
2.2.4.1.2. Delaftaler
2.2.4.1.3 Korte uddannelsesaftaler
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5. Udvidede muligheder for disciplinære reaktioner over for elever
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
12
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
2.2.6. Digitale beviser
2.2.6.1. Gældende ret
2.2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ændring af lov om folkeskolen
2.3.1. Samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler
2.3.1.1 Gældende ret
2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2. Fremrykning af praktik til 6. og 7. klasse
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den daværende regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og
Danske Regioner) har den 19. august 2016 indgået ”Trepartsaftale
om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i
hele Danmark og praktikpladser”
(trepartsaftalen).
Det fremgår af trepartsaftalen, at regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om en række
initiativer, der skal understøtte, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft på alle
uddannelsesniveauer. Det forudsætter, at virksomhederne opretter flere praktikpladser, at flere unge
vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, samt at der er gode muligheder for løbende
opkvalificering, så lønmodtagerne har gode muligheder for at få og fastholde beskæftigelse samt – hvis
ønsket – at gennemføre brancheskift. Samtidig skal beskæftigelsessystemet i endnu højere grad
understøtte, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, ved effektivt at understøtte
matchet mellem ledig og arbejdsgiver, herunder bidrage til at de ledige har de rette kompetencer.
Af trepartsaftalen fremgår også, at adgang til faglært arbejdskraft er vigtig i forhold til at sikre, at
virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger - både på kort og på lang sigt. Regeringen og
arbejdsmarkedets parter ønsker derfor, at erhvervsuddannelserne igen bliver førstevalget for langt flere
unge efter grundskolen. Flere unge skal have lyst til at vælge og gennemføre en relevant
erhvervsuddannelse med de attraktive job-, karriere- og videreuddannelsesmuligheder, der er forbundet
hermed. Derfor er det også vigtigt, at de unge får en større sikkerhed for at få en praktikplads og
13
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
dermed får en kvalificeret start på de mange karrieremuligheder, som en faglært uddannelse giver
mulighed for. Her udgør skolepraktikken i dag et vigtigt supplement, der blandt andet understøtter
uddannelsen af faglærte i perioder med forbigående udfordringer for virksomhedernes
uddannelseskapacitet på større eller mindre dele af uddannelsesområdet.
Trepartsaftalen ønsker at bidrage til, at der er tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele
Danmark, og at eleverne på erhvervsuddannelser har en høj grad af sikkerhed for, at de kan
gennemføre praktiktiden i en virksomhed. Det er efter trepartsaftalen en fælles overordnet målsætning,
at der årligt skabes flere praktikpladser stigende mod mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt end
i dag. Samtidig skal andelen af elevernes tid i virksomhedspraktik øges til 95 pct. i gennemsnit for
uddannelser med skolepraktik set hen over hele uddannelsesforløbet. Denne andel udgjorde 87 pct. for
færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne i 2015.
Ved lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for
2017 m.v.) blev første del af de praktikpladsrelevante elementer i trepartsaftalen udmøntet. Med loven
blev der indført to statslige bonusordninger for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne
og for merbeskæftigelse i praktikpladser. Samtidig blev arbejdsgiverbidraget justeret med det formål at
finansiere en forhøjelse af lønrefusionen i 2017 for alle elever under erhvervsuddannelse.
1.1 Lovforslagets hovedpunkter
Det foreslås i overensstemmelse med trepartsaftalen at indføre et praktikpladsafhængigt bidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter de virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært
arbejdskraft, belønnes, og hvor de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne
faglært arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
En sådan ordning vil indebære følgende ændringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag:
Det foreslås, at arbejdsgivere, hvis vægtede uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens beregnede
måluddannelsesratio, skal betale et bidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at
opfylde den beregnede måluddannelsesratio. Dette forslås i forhold til arbejdsgivere, som forgæves har
forsøgt at ansætte elever, afbødet ved, at disse arbejdsgivere modtager et tilskud.
Det foreslås endvidere, at alle arbejdsgivere modtager et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet
fuldtidsbeskæftiget medarbejder.
Desuden foreslås det som en del af ordningen med det praktikpladsafhængige bidrag, at der indføres
to arbejdsgiverfinansierede bonusordninger til arbejdsgivere, der tager elever under erhvervsuddannelse.
Den ene bonusordning foreslås rettet mod arbejdsgivere, der tager elever inden for de såkaldte
fordelsuddannelser, mens den anden bonusordning foreslås rettet mod arbejdsgivere, der forbedrer
antallet af elever med uddannelsesaftale i virksomheden i forhold til de tre foregående år samt opfylder
måluddannelsesratioen.
Endelig foreslås det også, at et evt. over- eller underskud i ordningen med det praktikpladsafhængige
bidrag fordeles henholdsvis mellem og på arbejdsgiverne efter sektor.
Det foreslås tillige, at modellen for statsligt tilskud til formidling af uddannelsesaftaler justeres,
således at de omfattede institutioner for at få det høje praktikpladstaxametertilskud vil skulle opnå en
14
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
forbedring i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i forhold til det foregående år. I sammenhæng
hermed foreslås det, at der indføres et statsligt tilskud til samme institutioner for formidling af
uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har indgået en uddannelsesaftale med en elev i de
seneste fem år.
Endelig foreslås det, at arbejdsgiverne gennem bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fremover vil skulle dække den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt overstiger
udgiftsniveauet i 2016.
I forhold til lov om erhvervsuddannelser indeholder forslaget i overensstemmelse med
trepartsaftalen følgende elementer:
Det foreslås at etablere en model for dimensionering af erhvervsuddannelser fra 2018 og frem, samt
at foretage en styrkelse af skolernes og elevernes forpligtelser til at sikre, at eleverne lever op til de
såkaldte EMMA-kriterier, dvs. at en elev skal være
Egnet, Mobil
geografisk,
Mobil
fagligt og
Aktivt
praktikpladssøgende.
Det foreslås endvidere, at der tilvejebringes hjemmel til, at praktikcentrene kan producere varer og
levere tjenesteydelser til et marked, samt at gennemføre begrænsninger i anvendelsen af
virksomhedsforlagt praktikuddannelse, delaftaler og korte uddannelsesaftaler.
Udover det, der følger af trepartsaftalen, forslås det at udvide den eksisterende hjemmel til at
fastsætte regler om erhvervsskolers ordensregler med sigte på, at der tillige kan iværksættes sanktioner i
anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen samt fastsættelse af regler om tilbageholdelse af
private genstande og regler om elevers frivillige medvirken i skolers test for rusmidler. Derudover
foreslås det at skabe hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
udstedelse af digitale beviser.
Der foreslås desuden en ændring af folkeskoleloven, således at folkeskolernes forpligtelse til at
samarbejde med lokalsamfundets kulturtilbud m.v. udvides til også at omfatte samarbejde med
virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det foreslås desuden, at den gældende
mulighed for at tilbyde eleverne praktik i kortere perioder i virksomheder og institutioner udvides til
fremover at gælde for elever i 6. til 9. klasse.
Der foreslås tillige en ændring af vejledningsloven vedrørende brobygning i 9. klasse, således at
brobygning, udover at tilbydes ikke-uddannelsesparate elever, fremover tillige kan tilbydes
uddannelsesparate elever, som har behov for afklaring af uddannelsesvalg.
Desuden foreslås det, at det ikke længere skal være et krav for ikke-uddannelsesparate elever at
deltage i brobygning.
Endelig foreslås det at ændre lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, med henblik på at der kan ydes godtgørelse pr. dag for mere
end 7,4 timer, når en medarbejder har deltaget i et kursus (erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) i
mere end 7,4 timer pr. dag. Med den foreslåede ændring sikres den planlægningsmæssige fleksibilitet for
virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsuddannelser.
1.2. Lovforslagets baggrund
15
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Lovforslaget udgør anden del af udmøntningen af de praktikpladsrelevante elementer i
trepartsaftalen.
Det følger af punkt 38 i trepartsaftalen, at Undervisningsministeriet nedsætter en teknisk
arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen fremlægger forslag til grundlaget for den
fremtidige model for såvel det praktikpladsafhængige bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som
fordelsuddannelser, bonusordninger og dimensionering. Undervisningsministeren fastlægger på den
baggrund grundlaget for det praktikpladsafhængige bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
dimensionering, fordelsuddannelser og bonusordninger efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter.
Arbejdsgruppen afrapporterede den 23. november 2016. Lovforslaget baserer sig også på
arbejdsgruppens anbefalinger..
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.1. Praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
2.1.1.1 Gældende ret
I henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler arbejdsgiverne et
bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af lovens kapitel 2 om
lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om statens dækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører valgfri
supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og
hovedforløb, samt udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af arbejdsgiveres afholdte udgifter til
elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfremmende
ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse og kapitel 5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til
unge under 25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under erhvervsgrunduddannelse m.v. I
2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget
2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for
pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte
tilpasningsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, betaler alle arbejdsgivere i
2017 et bidrag (VEU-bidrag) på 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
2017-pris- og –lønniveau. Herefter udgør bidraget 525 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og –
lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den
30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede
bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-
måneders-periode. Det følger af stk. 2, at der i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag for hver
arbejdsgiver fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder,
uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører.
Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang
der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere. Der betales dog ikke
16
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over elever, som nævnt i § 20, stk. 4, har ansatte, hvis samlede
beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat, jf. stk. 3.
Det følger af § 20, stk. 4, at der ikke betales bidrag for nærmere angivne kategorier af
uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale med arbejdsgiveren om gennemførelse af et
uddannelsesforhold. Der er tale om 1) elever i erhvervsuddannelser og erhvervsgrunduddannelser, 2)
uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i
henhold til lov, 3) uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der a) er aftalt eller godkendt af
vedkommende overenskomstparter eller vedkommende brancheorganisation eller b) er fastsat af en
offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som betingelse for at
deltage i eller afslutte en videregående uddannelse, samt 4) elever, der gennemgår uddannelsen til
træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke uddannelser der berettiger til
bidragsfritagelse, jf. stk. 5.
Det følger af § 21, stk. 1 og 2, at bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fire gange årligt. Indbetaling af bidrag for mindre end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt. Sker
indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale
renter af bidragene med 1 �½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Efter § 21, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. lovens § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med betalingen og eftergive bidrag og renter.
Undervisningsministeren kan i henhold til stk. 4, efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af
bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af
beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20,
stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder med de elementer, der er nærmere
beskrevet i afsnit 2.1.1.2.
Efter gældende ret er der således ikke etableret en ordning med et praktikpladsafhængigt bidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter trepartsaftalens punkt 38-42 ønskes der indført styrkede økonomiske incitamenter til at oprette
praktikpladser. Inden for rammerne af skatte- og byrdestoppet, som det var beskrevet i
regeringsgrundlaget for den tidligere V-regering, etableres et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag skal entydigt belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne
erhvervsuddannet arbejdskraft samt pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at
17
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
uddanne erhvervsuddannede arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag skaber en omfordeling
internt mellem arbejdsgivere til fordel for de arbejdsgivere, der opretter et tilstrækkeligt antal
uddannelsesaftaler i forhold til deres ansvar for indfrielsen af trepartsaftalens overordnede målsætning
om mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser om året.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er et afgrænset kredsløb inden for rammerne af den generelle
AUB-ordning. Kredsløbet består af indtægter i form af merbidrag fra arbejdsgivere samt udgifter i form
af en fordelsbonus (bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne), en praktikpladsbonus
(bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser) og et tilskud (i trepartsaftalen angivet som
bidragsnedsættelse) pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Et evt. over- eller underskud
i kredsløbet fordeles eller opkræves efterfølgende hos arbejdsgiverne, så der hvert år er balance mellem
indtægter og udgifter. Der etableres efter forslaget et separat kredsløb for hver af de fire sektorer – den
private sektor, den kommunale sektor, den regionale sektor og den statslige sektor.
Tilskud, merbidrag og fritagelse
Det fremgår af trepartsaftalen, at alle virksomheder får en nedsættelse af AUB-bidraget pr. faglært
medarbejder, mens arbejdsgiverne skal betale et merbidrag for hver uddannelsesaftale, arbejdsgiveren
mangler i forhold til sin måluddannelsesratio. Formålet er at give virksomhederne økonomisk
incitament til at indgå uddannelsesaftaler, så den overordnede målsætning om mindst 8.000-10.000 flere
praktikpladser om året fra
Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og
praktikpladser
indfris.
Centralt i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag står etableringen af en målsætning for,
hvor mange erhvervsuddannelseselever hver arbejdsgiver skal ansætte. Dette formuleres overordnet på
baggrund af en ratio forstået som forholdet mellem antallet af erhvervsuddannede medarbejdere og
antallet af elever hos den enkelte arbejdsgiver. Denne ratio betegnes uddannelsesratioen. For hver
arbejdsgiver fastsættes desuden en måluddannelsesratio, der er et udtryk for det forhold mellem
erhvervsuddannede medarbejdere og elever, som arbejdsgiverne skal præstere for at sikre opfyldelse af
målet om 8-10.000 flere praktikpladser. Hvis en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end
måluddannelsesratioen, har arbejdsgiveren ikke opfyldt målsætningen, og arbejdsgiveren skal med
forslaget indbetale et merbidrag til den nye ordning. Hvis en arbejdsgivers uddannelsesratio opfylder
måluddannelsesratioen, skal arbejdsgiveren ikke betale merbidrag, og arbejdsgiveren vil samtidig
opfylde et af kriterierne for at modtage praktikpladsbonus, jf. nedenfor.
Ved fastsættelsen af måluddannelsesratioen og opgørelsen af arbejdsgivernes realiserede
uddannelsesratio vægtes hver erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Modelparameteren
udtrykker en forventning til, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft
med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft.
Vægtningen indebærer således en ekstra belønning af arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever,
som der forventes øget efterspørgsel efter. Endvidere medfører vægtningen et skærpet krav til
arbejdsgivere om at bidrage til uddannelse af disse elever, såfremt arbejdsgiverne i forvejen har mange
medarbejdere ansat med de uddannelser, der forventes stigende efterspørgsel efter. Disse
modelparametre genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening
og LO. Modelparametrene fastsættes i bilag X til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
forventes opdateret årligt ved lovændring.
Arbejdsgivere, der ikke lever op til deres måluddannelsesratio, men som forgæves har slået en eller
flere uddannelsesstillinger op, vil med ovenstående uforskyldt komme til at betale et merbidrag. For at
18
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
neutralisere effekten af dette merbidrag, kan en arbejdsgiver ansøge om fritagelse for merbidrag i form
af et tilsvarende tilskud, såfremt arbejdsgiveren kan dokumentere, at de foreslåede kriterier herfor er
opfyldt. De faglige udvalg vil modtage en oversigt over antallet af ansøgninger en gang om året, tildelte
tilskud og afslag.
Over- og underskudsdeling
Det fremgår af trepartsaftalen, at hvis virksomhedernes årlige indbetalinger til den praktik-
pladsafhængige AUB-bidrag (merbidragene) overstiger de samlede årlige indbetalinger, føres
overskuddet tilbage til virksomhederne. Mekanismen skal sikre, at virksomhederne under ét ikke
pålægges ekstra økonomiske byrder. Tilbageførslen af merindbetalingerne vil skulle ske inden for hver
sektor (privat, statslig, kommunal og regional).
Der kan imidlertid også være tilfælde, hvor udgifter overstiger indbetalinger. I disse tilfælde vil
udgifterne således efter det aftalte skulle dækkes ved opkrævning af en ekstra indbetaling. [Denne del af
trepartsaftalen foreslås udmøntet således, at … (om § 21 e, red.)]
Bonus
Det følger af trepartsaftalen, at der skal indføres en bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere,
der tager elever inden for fordelsuddannelserne, samt en bonus på maksimalt 15.000 kr. til
arbejdsgivere, som opfylder deres måluddannelsesratio og ansætter flere elever sammenlignet med de
tre foregående år. Disse ordninger skal indføres med virkning for 2018 bl.a. på baggrund af positivlisten
for fordelsuddannelser. Den konkrete udmøntning af ordningerne for 2018 skal efter aftalen fastlægges
af undervisningsministeren efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter, og merbidraget til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal finansiere to puljer på hver 20 mio. kr. til ordningerne. Bonus
vil skulle udbetales året efter bonusåret.
Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder fordelsbonus til arbejdsgivere pr.
praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om
erhvervsuddannelser, inden for erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Der vil med
henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.
Det foreslås, at der alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er
fordelsuddannelser omfattet af det foreslåede stk. 4. Herved vil de uddannelser, der ikke er
fordelsuddannelser, der omfattes af det foreslåede stk. 4, ikke kunne udløse bonus.
Det foreslås, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.
Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen.
Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder allerede anvendelse i
relation til den midlertidige, statslige fordelsbonus i lovens § 15 e.
Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en
uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder.
Det foreslås samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler ikke
vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en
skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af
en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal
deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for
19
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en
virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem
virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens
produktion m.v. Baggrunden for forslaget er den, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i
skolepraktik.
Datagrundlaget for opgørelsen er de registreringer i skolernes elevadministrative systemer, der også
danner grundlag for udarbejdelse af praktikpladsstatistikker.
Endeligt foreslås det, at alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der
kan udløse bonus. Bonusåret er efter forslaget perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i
det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Det foreslås, at der ved beregningen af bonusudløsende praktikårselever efter det foreslåede § 15 g
om fordelsbonus alene indgår uddannelsesaftaler påbegyndt d. 1. januar 2018 eller senere, dvs. at det vil
være en betingelse for, at en elev kan indgå i beregningen af bonusudløsende praktikårselev, at elevens
uddannelsesaftale skal påbegyndes i 2018 eller senere. Med påbegyndes i 2018 eller senere menes, at
uddannelsesaftalen skal træde i kraft i 2018 eller senere. Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at
opfylde kravet, at aftalen er indgået og påbegyndt i 2017 eller tidligere og fortsat igangværende i 2018.
Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i året efter bonusåret foretager en opgørelse af,
hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det foreslås i den forbindelse, at den
enkelte fordelsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen opfylder følgende betingelser:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på
fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en
arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. af samtlige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannelsen i
bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af
praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.
Arbejdsmarkedets parter har udtrykt bekymring for, om de to krav er for restriktive i forhold til at få
volumen i fordelsuddannelserne. Der er enighed blandt aftaleparterne om at følgeudviklingen og på den
baggrund løbende vurdere, om der kan være behov for at justere kravene. Et helt særligt
opmærksomhedspunkt er i den forbindelse, om sommerferieperioden kan vanskeliggøre opfyldelse af
kravet om at være i uddannelsesaftale tre måneder efter afsluttet grundforløb. Denne problemstilling
analyseres i foråret 2017, når data for 2016 til brug for analysen er tilgængelig.
Ved uddannelsesaktive elever forstås elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets
anden del enten er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever, som tre
måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale, skolepraktik
eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår således ikke i opgørelsen.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret vil beregningsteknisk
blive opgjort på samme måde som uddannelsesaftaler gør i begrebet praktikårselev. En praktikårselev er
en beregnet måleenhed for tid i uddannelsesaftaler i løbet af et kalenderår, jf. ovenfor. På samme måde
vil andelen af elever i skolepraktik således blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som
eleverne er i skolepraktik.
20
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret må efter forslaget ikke
overstige 15 pct. af det samlede omfang af virksomhedspraktik og skolepraktik for samtlige elever på
den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret. Ved opgørelsen af omfanget af virksomhedspraktik og
skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret, vil der kun indgå data for
virksomhedspraktik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar til den 31. december i bonusåret.
Det bemærkes, at det alene er uddannelserne på den liste over fordelsuddannelser for bonusåret, som
undervisningsministeren godkender og offentliggør efter den foreslåede § 15 i, der indgår i opgørelsen
af bonus.
Det foreslås, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som
divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan efter forslaget
maksimalt udgøre 5.000 kr. Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil
der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver.
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle
relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have
fordelsbonus.
Endelig foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, modregning og
tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Administrationen vil blive tilrettelagt ud
fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst mulig administration, dels at sikre rimelige
kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med udbetalingernes rigtighed.
Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev
med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, inden
for erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen. Der vil med henvisningen til lovens § 2
alene kunne ydes bonus til arbejdsgivere omfattet af loven.
Det foreslås nærmere bestemt, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den
pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december,
der overstiger arbejdsgiverens måluddannelsesratio. For måluddannelsesratioen henvises til forslagets §
1, nr. 9, om ny § 21 a.
Det foreslås, at det er en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har haft
merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der
overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de
foregående tre år. Med merbeskæftigelse forstås [således], at den pågældende arbejdsgiver fx i 2019
ansætter flere elever, målt som praktikårselever, sammenlignet med den pågældende arbejdsgivers
gennemsnitlige antal praktikårselever i perioden 2016-2018.
Det foreslås i den forbindelse, at gennemsnittet for en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i
et af de tre foregående år, udregnes som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som
arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Det bemærkes, at det vil være
virksomhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt i forbindelse med udregningen af det nævnte
gennemsnit.
21
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det foreslås også, at til en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i bonusåret, ydes der bonus
for det antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den
1. januar til og med den 31. december.
Det foreslås, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed.
Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen.
Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder allerede anvendelse i
relation til den midlertidige, statslige praktikbonus i lovens § 15 f.
Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en
uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder.
Det foreslås samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler ikke
vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en
skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af
en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal
deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for
en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en
virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem
virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens
produktion m.v. Baggrunden for forslaget er den, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i
skolepraktik.
Datagrundlaget for opgørelsen er de registreringer i skolernes elevadministrative systemer, der også
danner grundlag for udarbejdelse af praktikpladsstatistikker.
Endeligt foreslås det, at alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der
kan udløse bonus. Bonusåret er efter forslaget perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i
det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Det foreslås, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som
divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan efter forslaget
maksimalt udgøre 15.000 kr. Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil
der ske en forholdsmæssig reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver.
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle
relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have
fordelsbonus.
Endelig foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bonussens udbetaling,
efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.
Administrationen vil blive tilrettelagt ud fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst mulig
administration, dels at sikre rimelige kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med
udbetalingernes rigtighed.
22
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det følger af trepartsaftalens pkt. 38, at Undervisningsministeriet nedsætter en teknisk
arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen med inddragelse af bl.a.: 1) ledighed 2)
beskæftigelsesgrad 3) fremadrettet udbud og efterspørgsel af arbejdskraft og 4) fremskrivning af
arbejdskraftsbehov m.v. skal fremlægge et forslag til grundlaget for den fremtidige model for blandt
andet udpegning af en årlig positivliste over forventede fordelsuddannelser. Den tekniske
arbejdsgruppe, som har involveret en række ministerier, KL, Danske Regioner og arbejdsmarkedets
parter, færdiggjorde sit arbejde ultimo november 2016 og har i overensstemmelse med trepartsaftalen
fremlagt et sådant forslag.
Det fremgår af den tekniske arbejdsgruppes forslag, at der er taget udgangspunkt i trepartsaftalens
forudsætning om, at både den fremtidige dimensionering af erhvervsuddannelser, jf. herved
lovforslagets § 2, nr. 1, og den fremtidige udvælgelse af fordelsuddannelse skal afspejle de forventede
fremtidige behov inden for forskellige fagområder. Arbejdsgruppen har på den baggrund lagt op til en
samlet model, hvor den samme beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet
efter faglært arbejdskraft indgår i grundlaget for både udpegning af fordelsuddannelser og i forhold til
dimensionering af erhvervsuddannelser. Arbejdsgruppen har således foreslået, at positivlisten over
fordelsuddannelser kommer til bygger på værdierne i den omtalte beregnede parameter.
En nærmere beskrivelse af den tekniske arbejdsgruppes samlede model, herunder den beregnede
parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft, fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, om fremtidig dimensionering af erhvervsuddannelser.
Det foreslås på denne baggrund i § 15 i, stk. 1, at undervisningsministeren godkender, hvilke
uddannelser omfattet af § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag der i det kommende
bonusår er fordelsuddannelser på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter
faglært arbejdskraft samt af indstillinger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer. Det foreslås
endvidere, at godkendte fordelsuddannelser forbliver fordelsuddannelser, så længe de opfylder
betingelserne i § 15 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at undervisningsministeren årligt offentliggør en revideret liste over godkendte
fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside, dvs. de uddannelser, som potentielt vil
kunne udløse fordelsbonus. Det bemærkes i den forbindelse, at dette i overensstemmelse med
trepartsaftalen indebærer, at den omtalte liste over fordelsuddannelser for det kommende bonusår alene
vil være indikativ for virksomhedernes eventuelle beslutning om at oprette praktikpladser inden for
disse uddannelser. Listen fastlægger således alene, hvilke uddannelser, der potentielt vil kunne udløse
bonus, men giver således ikke sikkerhed herfor, da dette først opgøres i året efter bonusåret. Der
henvises i den henseende til de kriterier, der efter forslaget vil skulle være opfyldt for, at bonus udløses,
jf. det foreslåede stk. § 15 g ovenfor.
Det foreslås endelig, at undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om
godkendelses- og ansøgningsproceduren for fordelsuddannelser. Bemyndigelsen forventes udmøntet
således, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte udfyldende regler om udpegningen af
fordelsuddannelser. I relation til den beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og
udbuddet efter faglært arbejdskraft, jf. det foreslåede stk. 1, forventes det i overensstemmelse med den
tekniske arbejdsgruppes anbefaling konkret fastsat, at uddannelser med en parameter på 1,0 og derover
vil komme på positivlisten. Som bemærket af den tekniske arbejdsgruppe vil der dermed være
sammenhæng til det forslåede vedrørende dimensionering af erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 2,
nr. 1, hvor der lægges op til, at dimensionering af erhvervsuddannelser ikke vil kunne ske for
23
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
uddannelser med en beregnet parameter på 1,0 og derover. Det er således et kendetegn ved
fordelsuddannelser, at der er frit optag hertil. Uddannelser med adgangsbegrænsning (dimensionering)
kan derfor ikke komme på positivlisten til at være fordelsuddannelser. Der kan endelig forventes fastsat
regler om den proces, som de faglige udvalg og de relevante arbejdsgiverforeningers
brancheorganisationer eller sammenslutninger skal følge i forbindelse med den årlige udpegning af
fordelsuddannelser. Der vil i den henseende blive taget udgangspunkt i den proces med de faglige
udvalg og de relevante arbejdsgiverforeningers brancheorganisationer eller -sammenslutninger, som i
efteråret 2016 blev iværksat med henblik på udpegning af forventede fordelsuddannelser for 2017.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 6, 9 og 12, og bemærkningerne hertil.
2.1.2. Arbejdsgivernes overtagelse af udgifter til skolepraktik
2.1.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret dækker staten driftsudgifterne til skolepraktik, mens Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag i medfør af § 12 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til
skolepraktikydelse til elever i skolepraktik, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, herunder
administrationsudgifter.
Det bidrag, som arbejdsgivere betaler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lovens § 18, stk. 1,
medgår bl.a. til dækningen af udgifter i medfør af § 12 d om skolepraktikydelse, herunder
administrationsudgifter. I 2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -
lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og –lønniveau.
Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en
satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
2.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens punkt 47, at arbejdsgiverne for at understøtte
vekseluddannelsesprincippet og virksomhedernes incitament til at oprette praktikpladser skal overtage
det fremadrettede finansieringsansvar for driftsudgifterne til skolepraktik på marginen i forhold til
udgifterne i 2016.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, i § 12 d, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
dækker den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i
2016.
Forslaget indebærer, at bidraget efter lovens § 18, stk. 1, tillige vil skulle dække den del af statens
driftsudgifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Statens udgifter til
taxametertilskud og grundtilskud til skolepraktik i 2016 opgøres, når regnskabstal for 2016 foreligger.
Dette udgiftsniveau foreslås opregnet årligt med det generelle pris- og lønindeks.
Der sker ikke med lovforslaget en ændring af størrelsen på bidraget efter § 18, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.
2.1.3. Statsligt tilskud til institutioner for formidling af uddannelsesaftaler
2.1.3.1. Gældende ret
24
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og
vejledning af elever om praktik og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev, der indgår
uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, eller som
kommer i praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddets størrelse
fastsættes på de årlige finanslove.
Tilskuddets størrelse er fastsat i tekstanmærkning 102 ad finanslovskonto § 20.31.11, af hvis stk. 2
følger, at tilskud efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ydes fra 2007 på
grundlag af et årligt måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institution,
jf. dog stk. 3 og 4. Tilskud ydes for uddannelsesaftaler, som er registreret i systemet Easy-P senest den
31. december året efter, at uddannelsesaftalen er indgået. Måltallet for den enkelte institution i
tilskudsåret beregnes som en procent af antal tilskudsudløsende aftaler det sidste kalenderår, jf. dog stk.
3 og 4. Måltallet udgør i 2017 90 pct. af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler registreret ved
institutionen i 2016. Nygodkendte institutioner vil ikke være omfattet af præmieringsordningen, før der
foreligger et måltal for institutionen. Indtil da modtager institutionerne grundsatsen på 7.210 kr. pr.
uddannelsesaftale. For 2017 fastsættes taksten pr. registreret uddannelsesaftale til følgende beløb pr.
uddannelsesaftale:
1) Uddannelsesaftaler til og med måltallet: 7.210 kr.
2) Uddannelsesaftaler over måltallet: 14.410 kr.
Det følger videre af tekstanmærkningens stk. 3, at såfremt en erhvervsuddannelse overgår til en
anden uddannelseskategori, f.eks. til en mellemlang videregående uddannelse, medtages
uddannelsesaftaler for den oprindelige erhvervsuddannelse, registreret ved institutionen, ikke i
grundlaget for beregningen af institutionens måltal. I stk. 4 er det fastslået, at til institutioner, der
samarbejder om praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og
beskæftigelsesmuligheder samt om registrering af uddannelsesaftaler, ydes tilskud efter stk. 2 dog på
grundlag af et fælles måltal for de uddannelser, der er omfattet af samarbejdsaftalen, og tilskuddet
udbetales til den institution, som efter aftalen registrerer uddannelsesaftalerne.
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der dog hverken ydes
tilskud for elever inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet eller tilskud for uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser, dvs. uddannelsesaftale mellem en arbejdsgiver og en
skolepraktikelev om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion.
Retten til tilskud efter § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bortfalder, hvis
uddannelsesaftalen eller praktikken i udlandet ikke får en varighed på mindst 3 måneder.
Det følger af § 12 c, stk. 2, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af
bekendtgørelse nr. 126 af 21. februar 2011 om tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever med senere ændringer.
Samme § 12 c, stk. 2, fastslår, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
institutionernes regnskabsaflæggelse og revision. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af kapitel 6 i
bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere
ændringer.
Undervisningsministeren udbetaler efter § 12 c, stk. 3, et foreløbigt beløb til dækning af udgiften til
tilskuddet og administrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Beløbet udbetales
kvartalsvis forud. Der gennemføres en efterfølgende regulering efter årets afslutning.
25

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder et særligt regnskab for udbetalinger i
løbet af året, jf. lovens § 24, og regnskabet revideres efter bestemmelserne i § 25, jf. § 12 c, stk. 4.
Efter gældende ret er der ikke etableret en ordning, hvorefter staten yder tilskud til institutioner for
formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har indgået en uddannelsesaftale med en
elev i de seneste fem år.
2.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens punkt 45, at erhvervsskolernes tilskyndelse til at hjælpe elever i
virksomhedspraktik skal øges ved, at modellen for tilskud til formidling af uddannelsesaftaler justeres.
For at få det høje praktikpladstaxametertilskud vil skolerne skulle opnå en forbedring i antallet af
indgåede uddannelsesaftaler i forhold til det foregående år. Det følger endvidere af trepartsaftalen, at
der desuden vil skulle etableres en bonusordning til institutioner for formidling af uddannelsesaftaler
med virksomheder, der ikke tidligere har haft elever.
Det foreslås med henblik på førstnævnte, at der foretages en justering af § 12 c, stk. 1, således at det
fremgår direkte af bestemmelsen, at tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal for antal registrerede
uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institution, og at måltallet for den enkelte institution
beregnes som en procentdel af antallet af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det seneste kalenderår.
Det foreslås endvidere, at det angives direkte i bestemmelsen, at procentdelen fastsættes på de årlige
finanslove, og at tilskuddet kan forhøjes, når institutionen har opfyldt det på finansloven fastsatte årlige
måltal.
Regeringen vil i overensstemmelse med trepartsaftalen søge tilslutning til, at tilskuddet procentdelen
fastsættes til 100 på finansloven for 2018.
Det foreslås samtidig, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 12 c, hvorefter staten vil skulle yde tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af
uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har indgået en uddannelsesaftale med en elev i de
seneste fem år.
Det foreslås, at der i denne ordning vil skulle ydes tilskud pr. elev, der indgår uddannelsesaftale inden
for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale. Det foreslås videre, at der lige som i stk.
1, dog ikke ydes tilskud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser eller
tilskud for elever inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet. Tilskuddets størrelse vil efter
forslaget skulle fastsættes på de årlige finanslove, og retten til tilskud vil bortfalde, hvis
uddannelsesaftalen ikke får en varighed på mindst 3 måneder.
Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen og
fastsætter nærmere regler om udbetalingen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
2.1.4. Omlægning af ordningen med refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger
2.1.4.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder i henhold til § 5 a i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag refusion for arbejdsgiveres afholdte udgifter til elevers nødvendige eller aftalte
26
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse. Elevens udgift til kost-
og logi betales eller refunderes af arbejdsgiveren, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
refunderer arbejdsgiverens udgift til kostopholdet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler
refusion for kost- og logiophold automatisk til arbejdsgivere på grundlag af elektronisk indberetninger
fra kostafdelinger i tilknytning til institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
2.1.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags refusion af arbejdsgiveres udgifter til elevers
kost- og logiophold på kostafdelinger omlægges, således at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afregner
udgiften direkte med kostafdelinger i tilknytning til institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Lovforslagets § 1, nr. x indebærer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på visse betingelser dækker
elevers udgifter efter reglerne i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost
og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvorefter elever skal betale for kost og logi,
medens eleven bor på kostafdelingen. Det er efter forslaget en betingelse, at der mellem arbejdsgiver og
elev er indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, og at elevens ophold på
kostafdelingen er nødvendigt for elevens gennemførelse af uddannelsen, eller finder sted, fordi
arbejdsgiveren og eleven har aftalt at vælge den pågældende skole, selv om den ikke er nærmeste skole
med den pågældende uddannelse. Det beløb, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan dække, kan
ikke overstige det beløb, som skolen kan opkræve efter bekendtgørelsen for elevens ophold på
kostafdelingen. Der dækkes kun udgifter til kost og logi under skoleophold, og dermed ikke for ophold
på kostafdelinger i praktikperioder. Dækning af udgifter ydes for ophold på kostafdelinger, der er
omfattet af regler, der er fastsat i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Ophold på en kostafdeling anses som nødvendigt, når det følger af, at eleven er berettiget til
optagelse på kostafdeling med statstilskud som følge af, at elevens transporttid fra hjem til nærmeste
skole er på mindst fem kvarter. Ophold på kostafdeling er aftalt, når eleven og arbejdsgiveren har aftalt
et skoleophold på en bestemt skole, der ikke er nærmeste skole, i henhold til gældende regler i lov om
erhvervsuddannelser om frit skolevalg i erhvervsuddannelserne.
Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at uddannelser,
der efter § 4, stk. 1, i loven er sidestillet med erhvervsuddannelse i relation til lønrefusionsordningen
også kan omfattes af den foreslåede ordning. Det er en betingelse, at eleverne optages på
kostafdelinger, der er omfattet af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse. De sidestillede uddannelser er for tiden bl.a.
erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen.
Med forslaget ophæves § 5 a, stk. 2, hvorefter gælder, at for elever under erhvervsuddannelse for
voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst
opnå ret til refusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den
pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en
sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse.
Med forslaget ophæves endvidere § 5 a, stk. 3, hvoraf følger, at såfremt kollektive overenskomster
om afholdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under
skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om
27
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
erhvervsuddannelser, findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de
herom i overenskomsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området.
Det bemærkes, at forslaget vil fritage arbejdsgiverne for administration i forbindelse med elevers
kostophold.
Herudover vil institutionerne i stedet for at skulle indberette et beløb til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag for hvert kostophold kunne nøjes med at sende en samlet faktura til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for de kost- og logiophold, som kostafdelingen har haft i en given
periode.
Institutionerne kontrollerer allerede i dag, om et kostophold opfylder betingelserne for refusion fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Lovforslaget indebærer ikke ændringer i de gældende regler om, hvilke elever der kan optages på
kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, om elevens betalingsforpligtelse og de
fastsatte regler om størrelsen af betalingen for kost og logi.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. x, og bemærkningerne hertil.
2.1.5. Kontrol
2.1.5.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer refusions- og tilskudsordninger i medfør af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har pligt til løbende at
sikre, at udbetalingerne sker på et korrekt grundlag. En af måderne at understøtte dette på er ved
registersamkøring af data. Den gældende bestemmelse i § 26 a i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indeholder i dag adgang til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan samkøre og
registersamkøre til brug for kontrol med oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015.
Herudover har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i dag mulighed for alene i enkeltsager at
kontrollere, om en arbejdsgiver eller en elev modtager en ydelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
samtidig med, at arbejdsgiveren eller eleven modtager en ydelse fra en tredjepart, hvilket kan indebære,
at arbejdsgiveren eller eleven mister retten til ydelsen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ved lov nr. 523 af 29. april 2015 om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre
love (Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark og indførelse af beføjelser til, at
Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.) blev §
12 c, stk. 5, i lov om Udbetaling Danmark indført, hvorefter Udbetaling Danmark efter aftale med
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan indhente og samkøre oplysninger efter § 26 a i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
§ 12 d, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark blev også indført ved lov nr. 523 af 29. april 2015. Heraf
følger, at som følge af § 12 c, stk. 5, hvorefter Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer,
kan Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren eller arbejdsgiveren få nødvendige oplysninger
om ansøgere og modtagere af kontante ydelser og økonomiske tilskud m.v. om hvem der skal samkøres
oplysninger. Bestemmelsen er begrænset til, at der kun kan stilles oplysninger til rådighed for
28
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Udbetaling Danmark, der er nødvendige, for at Udbetaling Danmark kan identificere ydelsesmodtagere
og de kriterier m.v., der skal indgå i samkøringen.
Kompetencen til at udføre den egentlige registersamkøring er således overladt til Udbetaling
Danmark ved lov dog efter aftale med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.1.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Retten til en række af de ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udbetaler, er i varierende
omfang betinget af, at eleven eller arbejdsgiveren ikke har modtaget ydelser fra tredjepart (fx
sygedagpengerefusion, kontanthjælp eller løntilskud) i samme periode, som der er modtaget ydelser fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Formålet med forslaget er at effektivisere og optimere kontrollen af udbetaling af refusions- og
tilskudsordninger i forbindelse med administrationen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og dermed
hjælpe til med at reducere risikoen for fejludbetalinger til arbejdsgivere og elever. Forslaget er med til at
skabe større sikkerhed for, at de af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opkrævede midler anvendes til
formålene i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Udbetaling Danmark har siden etableringen af myndigheden og med indførelsen af tilsvarende
hjemler som i § 12 c, stk. 5, og § 12 d i lov om Udbetaling Danmark, opbygget erfaring med at
registersamkøre oplysninger i kontroløjemed og udstille datalister indenfor de områder, som Udbetaling
Danmark administrerer samt på de områder, som kommunerne administrerer. I arbejdet med at
anvende hjemlerne i § 12 c, stk. 5, og § 12 d om registersamkøring i kontroløjemed i forbindelse med
administration af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev det klart, at der alene i den gældende
§ 26 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er hjemmel til for Udbetaling Danmark at
registersamkøre i kontroløjemed for så vidt angår oplysninger indhentet i indkomstregistret.
Forslaget til bestemmelsen indebærer, at Udbetaling Danmark for eksempel kan udsøge en liste over
arbejdsgivere, der modtager lønrefusion for elever, men hvor oplysninger fra andre offentlige
myndigheder indikerer, at den pågældende arbejdsgiver modtager økonomisk tilskud for samme elever i
samme periode i henhold til anden lovgivning eksempelvis i form af revalidering eller kontanthjælp.
Forslaget vil ligeledes betyde, at Udbetaling Danmark fx vil kunne foretage en registersamkøring med
oplysninger fra de enkelte uddannelsesinstitutioner for at kontrollere, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke udbetaler løngodtgørelse til en elev, der allerede får ydelser fra den pågældende
uddannelsesinstitution.
Forslaget er derfor nødvendigt for at kunne udnytte den allerede etablerede hjemmel i lov om
Udbetaling Danmark § 12 c, stk. 5, og § 12 d som tilsigtet, og derfor foreslås det at udvide den adgang,
som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har til i dag at indhente oplysninger i enkeltsager til også at
omfatte adgang til at anvende oplysningerne systematiseret og indgå i registersamkøringer i
kontroløjemed.
For så vidt angår de persondataretlige overvejelser, herunder dataansvaret for registersamkøringerne,
henvises der i det hele til forarbejderne til lov nr. 523 af den 29. april 2015.
2.2. Ændring af lov om erhvervsuddannelser
2.2.1. Dimensionering af erhvervsuddannelser
29
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
2.2.1.1 Gældende ret
Efter § 9 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 8. juli 2016, kan
undervisningsministeren under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om begrænsning af adgangen til
skoleundervisning inden for de enkelte uddannelser for elever, der ikke har uddannelsesaftale.
Det følger supplerende af § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsuddannelser, at Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til undervisningsministeren om regler
om adgangsbegrænsning, jf. lovens § 9.
Den omtalte bemyndigelse i § 9 i lov om erhvervsuddannelser er udmøntet i § 44 i bekendtgørelse
nr. 367 af 19. april 2016 om erhvervsuddannelser.
Det følger af bekendtgørelsens § 44, stk. 1, at hvis der er etableret adgangsbegrænsning til en
uddannelse, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er der kun adgang til 2. del af uddannelsens
grundforløb for elever, der har en uddannelsesaftale.
Det følger dog samtidig af bekendtgørelsens § 44, stk. 2, at undervisningsministeren for uddannelser
med adgangsbegrænsning efter bestemmelsens stk. 1 samt bilag 8 (som indeholder en liste over
uddannelser med adgangsbegrænsning til grundforløbets 2. del), under hensyntagen til
beskæftigelsesforholdene for de uddannede kan fastsætte, at også elever uden en uddannelsesaftale i
begrænset omfang kan optages på 2. del af en uddannelses grundforløb (kvotepladser).
Efter bekendtgørelsens § 44, stk. 3, tildeles skolerne antallet af sådanne kvotepladser til brug for
optagelsen for et kalenderår ad gangen. Er der flere ansøgere uden uddannelsesaftale end antallet af
tildelte pladser, følger det af bekendtgørelsens § 44, stk. 4, at den skole, hvor undervisningen skal
gennemføres, ud fra nærmere bestemte kriterier træffer afgørelse om, hvilke ansøgere der kan
påbegynde grundforløbets 2. del.
Det følger endelig af bekendtgørelsens § 46, stk. 2, nr. 3, at den lokale undervisningsplan, som er
skolens dokumentation af undervisningen, skal henvise til skolens kriterier og fremgangsmåde ved
optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning.
2.2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens afsnit om ”Fordelsuddannelser,
mål og dimensionering”,
at der skal
uddannes flere faglærte, og at de faglærte, der uddannes, skal have mere erfaring med at arbejde i en
virksomhed. Derudover skal de unge i højere grad vælge de erhvervsuddannelser, hvor der er behov for
flere faglærte, og som de unge har gode muligheder for at gennemføre. Samtidig skal
erhvervsuddannelserne i henhold til trepartsaftalen dimensioneres op eller ned på baggrund af kriterier,
der på sigt fastlægges centralt. Det fremgår endvidere af trepartsaftalen, at udgangspunktet herfor skal
være ledigheden på det pågældende uddannelsesområde kombineret med overgangen fra 2. del af
grundforløbet til hovedforløbet.
Det fremgår endelig af trepartsaftalen, at grundlaget for dimensionering i 2018 etableres på baggrund
af en skønsmæssig vurdering ud fra forventet arbejdsmarkedsefterspørgsel og ledighed kombineret med
overgang fra grundforløb til hovedforløb. Af trepartsaftalens bilag 4 fremgår i denne henseende
eksplicit, hvilke uddannelser der i 2018 er dimensioneret med kvote eller uden kvote, samt hvor Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser særskilt skal høres om fortsat dimensionering.
30
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Herudover blev der med
To-årig dimensioneringsaftale om offentlige praktikpladser på uddannelserne til social- og
sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent
af 31. august 2016 aftalt en
dimensionering på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) i 2017 og 2018 efter høring af Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Det følger derudover af trepartsaftalens pkt. 38, at Undervisningsministeriet nedsætter en teknisk
arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen med inddragelse af bl.a.: 1) ledighed 2)
beskæftigelsesgrad 3) fremadrettet udbud og efterspørgsel af arbejdskraft og 4) fremskrivning af
arbejdskraftsbehov m.v. skal fremlægge et forslag til grundlaget for den fremtidige model for blandt
andet dimensionering. Det fremgår endvidere, at undervisningsministeren på den baggrund fastlægger
grundlaget for blandt andet dimensionering efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter.
Den ovenfor omtalte tekniske arbejdsgruppe, som har involveret en række ministerier, KL, Danske
Regioner og arbejdsmarkedets parter, færdiggjorde sit arbejde ultimo november 2016 og har i
overensstemmelse med trepartsaftalen fremlagt et forslag til den fremtidige model for dimensionering
af erhvervsuddannelser. En nærmere beskrivelse af den tekniske arbejdsgruppes model fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
Undervisningsministeriet finder, at den tekniske arbejdsgruppes forslag til en fremtidig
dimensioneringsmodel, herunder de foreslåede kriterier, bør danne det fremtidige grundlag for
fastlæggelsen af kvoter for de enkelte uddannelser.
Det foreslås på den baggrund, at den eksisterende bemyndigelse § 9 i lov om erhvervsuddannelser
præciseres med sigte på at give undervisningsministeren mulighed for at gennemføre den specifikke
udmøntning af den foreslåede nye dimensioneringsmodel på erhvervsuddannelsesområdet, hvilket vil
sige den lovgivningsmæssige implementering af den tekniske arbejdsgruppes forslag til en fremtidig
dimensioneringsmodel.
Som nævnt indeholder trepartsaftalens bilag 4 en eksplicit angivelse af de uddannelser, der skulle
dimensioneres i 2018. Det fremgår imidlertid af den tekniske arbejdsgruppes forslag, at kombinationen
af den angivne dimensionering i aftalens bilag 4 for 2018 og den foreslåede nye dimensioneringsmodel
indebærer en risiko for, at nogle uddannelser vil have frit optag i 2017, at de samme uddannelser
herefter ville blive dimensioneret i 2018 for derefter på ny at have frit optag i 2019. For at undgå
sådanne uhensigtsmæssigheder i dimensioneringen har der i den tekniske arbejdsgruppe været enighed
om, at den nye dimensioneringsmodel bør indføres allerede fra 2018.
Givet at den foreslåede fremtidige model for dimensionering af erhvervsuddannelser foreligger i god
tid inden 2018 samt henset til den omtalte enighed blandt aftaleparterne i regi af den tekniske
arbejdsgruppe, er det Undervisningsministeriets vurdering, at grundlaget for dimensionering i 2018 ikke
bør etableres ud fra den i trepartsaftalen forudsatte skønsmæssige vurdering, men i stedet ud fra den
fremtidige model for dimensionering af erhvervsuddannelser, som er foreslået af den tekniske
arbejdsgruppe.
Det foreslås på denne baggrund, at den dimensionering, som er beskrevet i trepartsaftalens bilag 4,
ikke effektueres, men at den tekniske arbejdsgruppes model for den fremtidige dimensionering af
erhvervsuddannelser finder anvendelse både i relation til dimensionering for 2018 og for 2019 og frem.
31
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
1719349_0032.png
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det tilsigtes ikke med forslaget at ændre rækkevidden af § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om
erhvervsuddannelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil således fortsat
skulle afgive indstilling til undervisningsministeren om beslutning samt regler om adgangsbegrænsning
(dimensionering) af erhvervsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.2.2. Krav til erhvervsuddannelseselevers egnethed m.v. – EMMA-kriterierne
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.1.1. EMMA-kriterierne
Erhvervsuddannelseselever skal fra afslutningen af uddannelsens grundforløb og under hele
praktikuddannelsen på praktikcentret (skolepraktikforløbet) opfylde egnethedsbetingelserne, de såkaldte
EMMA-kriterier. Eleven skal således være
Egnet, Mobil
geografisk,
Mobil
fagligt og
Aktivt
praktikpladssøgende.
Efter § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastsætter undervisningsministeren nærmere regler
om elevernes egnethed til erhvervsuddannelsen m.v. Det følger endvidere af bestemmelsen, at reglerne
kan indeholde krav til elevernes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som
praktikpladssøgende. Ministeren kan derudover fastsætte, at eleverne optages i et register over
praktikpladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Endelig fremgår det af bestemmelsen, at
kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet.
Det følger af § 35, stk. 1, nr. 23, i lov om erhvervsuddannelser, at Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til undervisningsministeren om regler om egnethed, jf.
lovens § 66 c, stk. 1.
Den omtalte bemyndigelse i § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er udmøntet i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Dette er primært sket i dennes kapitel 16 om skolepraktik
m.v.
Endvidere er kravene til eleverne om at være egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende beskrevet
i Undervisningsministeriets generelle vejledning om forvaltning af skolepraktikordningen – ”Håndbog
om skolepraktikordningen og skolepraktikelevers retsstilling” (Skolepraktikhåndbogen).
EMMA-kriterierne og de administrative forhold knyttet hertil indebærer i hovedtræk, at en elev, der
ønsker skolepraktik, fra afslutningen af grundforløbet og under hele skolepraktikforløbet skal opfylde
egnethedsbetingelserne, dvs. være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt
praktikpladssøgende. Skolen skal både under og efter afslutningen af grundforløbet vejlede eleverne om
realismen i deres egnethed for den valgte uddannelse og om evt. alternative uddannelsesønsker og om
ordningen i øvrigt.
Praktikcentret skal ved optagelse af elever til skolepraktik i et praktikcenter indgå en skoleaftale med
eleven, jf. herom neden for i afsnit 2.2.2.1.4.
Egnet
32
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
1719349_0033.png
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Elevens egnethed dokumenteres ved optagelse i skolepraktik på grundlag af opnået
grundforløbsbevis med adgang til den pågældende uddannelse, jf. § 111, stk. 1, jf. § 110, stk. 1, i
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Efter optagelse i skolepraktik skal skolen løbende foretage egnethedsvurdering, så længe eleven er
optaget til skolepraktik, jf. § 111, stk. 5, bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Denne
egnethedsvurdering foretages ud fra skolens samlede kendskab til elevens resultater sammenholdt med
de krav, uddannelsen efterfølgende vil stille. Afgørelsen beror på skolens samlede skøn. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at skolen i den løbende egnethedsvurdering skal påse, at eleven søger
ansættelse som elev inden for de uddannelser, som grundforløbet giver adgang til, og søger ansættelse
hos virksomheder, der har ledige praktikpladser på en særlig praktikpladsportal, hvor oplysninger om
praktikpladssøgende elever er offentligt tilgængelige, jf. § 107 samt § 111, stk. 3, nr. 1 og 2, i
bekendtgørelse
om
erhvervsuddannelser.
Praktikpladsportalen
administreres
af
Undervisningsministeriet.
I skolens løbende egnethedsvurdering skal indgå, om eleven får et tilfredsstillende udbytte af
skoleundervisning og praktik, og om elevens samlede adfærd lever op til, hvad der forventes i forhold
til beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, for eksempel elevens evne til at overholde mødetider
og aftaler, jf. § 111, stk. 6, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Elever med uddannelsesaftale har en prøvetid på tre måneder, i hvilken begge parter kan opsige
aftalen uden begrundelse og uden varsel. Skolepraktikelever har ikke en tilsvarende prøvetid og kan på
intet tidspunkt udmeldes uden begrundelse. Derimod skal skolepraktikelever under hele
skolepraktikforløbet opfylde EMMA-kriterierne og skal udmeldes af skolepraktik, hvis de ikke længere
lever op til kriterierne.
Geografisk mobil
Dette krav indebærer, at eleven skal opsøge og ikke må afslå tilbud om en relevant praktikplads,
henholdsvis skolepraktikplads, i hele landet, jf. § 112, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser. Afviser en elev et tilbud om en praktikplads, eller søger eleven ikke tilstrækkelig
bredt, skal eleven udmeldes af skolepraktik.
Hvis en elev er nødt til at flytte for at acceptere en praktikplads, kan eleven være berettiget til
mobilitetsfremmende ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Skolen skal informere og vejlede
eleven om muligheden herfor, jf. § 112, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Eleven kan undtagelsesvist fritages for det geografiske mobilitetskrav, hvis eleven kan dokumentere
en konkret og realistisk mulighed for en praktikplads i løbet af kort tid i den primært ønskede
uddannelse, jf. § 112, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Fagligt mobil
Det følger af kravet om faglig mobilitet, at eleven skal være fleksibel i sit uddannelsesvalg, idet eleven
skal acceptere en praktikplads, henholdsvis skolepraktikplads, inden for en anden uddannelse end den
primært ønskede.
Efter § 111, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser skal elever, der ønsker optagelse til
skolepraktik og ikke har haft en uddannelsesaftale, således i forbindelse med grundforløbets
påbegyndelse have angivet mindst tre uddannelsesønsker i den personlige uddannelsesplan, jf. § 56, stk.
2, 2. pkt., bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Skolen skal påse dette i forbindelse med den
33
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
1719349_0034.png
UVM
Udkast af 3. februar 2017
indledende egnethedsvurdering. Skolen skal endvidere vejlede eleven om, hvilke uddannelser
grundforløbet i øvrigt giver adgang til.
Som omtalt ovenfor skal skolen som led i den løbende egnethedsvurdering endvidere påse, at eleven
søger ansættelse som elev inden for de uddannelser, som grundforløbet giver adgang til, jf. § 111, stk. 3,
nr. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Eleven kan undtagelsesvist fritages for det faglige mobilitetskrav, hvis eleven kan dokumentere en
konkret og realistisk mulighed for en praktikplads i løbet af kort tid i den primært ønskede uddannelse,
jf. § 112, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Aktivt praktikpladssøgende
Efter § 112 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er det som udgangspunkt elevens eget ansvar
at finde en praktikplads, og eleven skal tage passende initiativer i forbindelse hermed. Eleven skal være
tilmeldt som praktikpladssøgende i skolens elevsystem, og oplysninger herom overføres til en særlig
praktikpladsportal, som drives af Undervisningsministeriet.
Eleven skal under hele skolepraktikforløbet være aktiv (synlig) på den særlige praktikpladsportal med
en elevprofil. Det er således efter § 107, stk. 4, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser en betingelse
for fortsat registrering på praktikpladsportalen, at eleven senest ved afslutningen af uddannelens
grundforløb indlægger sin elevprofil i portalen til brug for virksomhedernes beslutning om, hvorvidt en
given ansøger er en mulig kommende elev i virksomheden.
Skolerne skal hjælpe og bistå eleverne ved praktikpladssøgning og skal i samarbejde med de faglige
udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd og andre relevante
samarbejdspartnere foretage opsøgende arbejde med henblik på tilvejebringelse af det nødvendige antal
praktikpladser.
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal inddrages i relevant omfang. Eleven skal fra afslutningen
af
grundforløbet
være
registreret
som
praktikpladssøgende
i
erhvervsskolernes
praktikregistreringssystem (EASY-P).
2.2.2.1.2. Restuddannelsesaftaler
Efter § 66 i i lov om erhvervsuddannelser har både skoler og elever i skolepraktik pligt til under hele
skolepraktikforløbet at forsøge at finde en uddannelsesaftale for resten af uddannelsestiden
(restuddannelsesaftale). Varigheden af en restuddannelsesaftale kan alene omfatte den manglende
skoleundervisning og de manglende praktikperioder, jf. § 48, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser,
hvorfor det ikke er muligt at forlænge eller afkorte uddannelsestiden i aftalen alene med henvisning til,
at eleven har været i skolepraktik.
Elever, der er registreret som praktikpladssøgende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c i lov
om erhvervsuddannelser, har pligt til at modtage en anvist praktikplads, hvis eleven dermed kan
gennemføre sin uddannelse uden tab af uddannelsestid. Hvis ikke eleven, som er registreret som
praktikpladssøgende, aktivt søger eller modtager en anvist praktikplads, mister eleven retten til
skolepraktik, og eleven må ophøre i skolepraktik.
Skolepraktikelever, der indgår en restuddannelsesaftale, har derefter de samme rettigheder, som
elever, der har haft en uddannelsesaftale under hele deres uddannelse, dvs. at eleven får status af
lønmodtager med de medfølgende rettigheder.
34
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
2.2.2.1.3. Skoleaftalen
Ved optagelse af en elev i skolepraktik indgår det pågældende praktikcenter en skoleaftale med
eleven, jf. § 116 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Aftalen skal indeholde en detaljeret plan for elevens uddannelsesforløb, optagelsesbetingelser, start
og slutdatoer, plan for elevens praktikpladssøgning samt plan for løbende opfølgning. Skoleaftalen skal
ligeledes indeholde en beskrivelse af, hvordan eleven opfylder EMMA-kriterierne. Skoleaftalen skal
endvidere indeholde en beskrivelse af elevens praktikpladssøgning fra grundforløbets afslutning samt
praktikcenterets vejledning og bistand til elever heri.
Den nævnte bestemmelse indebærer, at skolen skal tage stilling til, hvilke resultater eleven skal opnå,
og hvilke handlinger eleven skal udføre under praktikuddannelsen og den tilhørende skoleundervisning
for fortsat at kunne modtage praktikuddannelse på praktikcentret. Skolen kan fx fastsætte, at kravet om
faglig mobilitet er opfyldt, hvis eleven under det aftalte uddannelsesforløb modtager en konkret tilbudt
praktikplads eller skolepraktikplads i et andet speciale eller en beslægtet uddannelse, som eleven
opfylder adgangsbetingelserne til, og som eleven kan gennemføre uden tab af uddannelsestid.
Håndhævelsen af EMMA-kriterierne skal tage hensyn til, hvad der er fastlagt i skoleaftalen om
elevens vej gennem uddannelsen. Dette skal sikre, at de aftaler, som praktikcentret, eleven og en eller
flere praktikvirksomheder har indgået om elevens uddannelse, også kan opfyldes, jf. forudsætningerne i
§ 116 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der påhviler derfor praktikcentrene en særlig
forpligtelse til i deres indbyrdes samarbejde og samarbejdet med skoler uden praktikcenter at sikre, at
skoleaftalerne aktiverer alle foreliggende praktikpladsmuligheder på den geografisk og
uddannelsesmæssige mest hensigtsmæssige måde. Samtidig vil skoleaftalen i almindelighed indebære, at
kravet til elevens faglige mobilitet fastlægges ved aftalens indgåelse på en måde, så elevens samlede
uddannelsestid ikke imod elevens ønske forlænges som følge af uddannelsesskifte.
Det følger i øvrigt af § 46, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser at den lokale
undervisningsplan skal indeholde eller henvise til en beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved
vurdering af elevers egnethed i forbindelse med skolepraktik.
Det følger endelig af § 60, stk. 1, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser at skolen skal forsyne
eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Efter samme bestemmelses
stk. 2 skal skolen sørge for, at uddannelsesbogen endvidere indeholder reglerne om uddannelsen,
herunder reglerne om egnethedskrav vedrørende skolepraktik.
2.2.2.1.4. Skolernes foranstaltninger, hvis EMMA-kriterierne ikke opfyldes samt
klagemuligheder
Om elevers deltagelse i skoleundervisningen, herunder regler om procedure ved skolens udelukkelse
af elever fra fortsat skoleundervisning, gælder en række regler, jf. kapitel 11 i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser. Der er derimod ikke fastsat nærmere regler om elevers deltagelse i skolepraktik
eller om proceduren for skolens afgørelse af, om eleven skal ophøre i skolepraktik. Derfor er det alene
bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser, som regulerer elevens deltagelse i skolepraktik, hvilket
vil sige de regler om praktik i uddannelserne, som er fastsat i medfør af loven med de afvigelser, der
følger af de særlige regler om skolepraktik, jf. § 66 g i lov om erhvervsuddannelser. Det betyder, at
eleven har pligt til at deltage og har ret til at være fraværende i samme omfang, som ville gælde for en
elev med uddannelsesaftale.
35
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
I relation til registrering som praktikpladssøgende følger det dog af § 105, stk. 3, i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser, at skolen regelmæssigt og systematisk mindst hver 3. måned ved brev
(kontaktbrev) skal kontakte registrerede praktikpladssøgende elever med henblik på at konstatere, om
de fortsat er praktikpladssøgende, normalt med tilbud om vejledning. Det følger endvidere af § 106, stk.
2, nr. 3-5, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at skolen skal oplyse de praktikpladssøgende
elever om, at de vil udgå af registreringen som søgende, hvis de ikke reagerer på kontaktbrevet inden
for en frist fastsat af skolen, hvis de ikke reagerer positivt på et rimeligt praktikpladstilbud, eller hvis de
ikke reagerer positivt på en henvendelse fra skolen om praktikpladsmuligheder, herunder undlader at
kontakte de virksomheder, som skolen henviser til. Det følger endelig af samme bestemmelses stk. 3, at
en skole, som træffer beslutning om, at en praktikpladssøgende elev skal udgå af registeret, straks skal
give den pågældende meddelelse herom med oplysning om, at optagelse i registeret vil ske på ny efter
anmodning, hvis den pågældende igen bliver aktivt praktikpladssøgende.
I relation til aktiv praktikpladssøgning følger det af § 66 i, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at
elever i skolepraktik har pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre den
uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads uden tab af uddannelsestid. Det følger endvidere
udtrykkeligt af bestemmelsen, at eleven skal forlade skolepraktik, hvis denne afslår at modtage pladsen.
En tilsvarende regel fremgår af bekendtgørelsens § 112.
En skolens afgørelse om en elevs ophør med skolepraktik kan af eleven inden for en frist af en uge,
fra afgørelsen er meddelt eleven, indbringes for det faglige udvalg, jf. lovens § 66 j, stk. 1. Det faglige
udvalg kan efter bestemmelsen beslutte, at klagerne behandles af det lokale uddannelsesudvalg, hvis
afgørelse af eleven kan indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt
eleven. Om proceduren gælder, at klage sendes til skolen. Hvis skolen opretholder sin afgørelse,
videresender skolen klagen til det faglige udvalg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk.
1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Der er imidlertid ikke fastsat nærmere regler om proceduren for skolers og praktikcentres behandling
af sager om overholdelse af EMMA-kriterier og andre sager om elevers retsstilling i forbindelse med
skolepraktik, ligesom der heller ikke findes specifikke regler om de faglige udvalgs behandling af
sådanne klagesager.
2.2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af trepartsaftalens pkt. 49 fremgår, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at
præcisere reglerne for praktikcentrenes håndhævelse af kravene til eleverne om at være egnede, mobile
og aktivt søgende (EMMA-kriterierne), så skoler, praktikcentre og elever i højere grad påtager sig deres
del af ansvaret for at opsøge og formidle henholdsvis ansøge om ledige praktikpladser gennem en
ajourføring af vejledningen om skolepraktik, så den afspejler praktikcentrenes nye opgaver og sætter
større fokus på en ensartet fortolkning af EMMA-kriterierne m.v. Samtidig er parterne enige om, at der
skal ske justeringer af dels reglerne om EMMA-kriterierne og deres forvaltning med henblik på at
optimere praktikcentrenes, elevernes og virksomhedernes indsats, dels af reglerne om elevers
praktikpladssøgning i og efter grundforløbet.
Trepartsaftalens beskrivelse af den af aftaleparterne ønskede styrkelse af EMMA-kriterierne fremgår
herudover af aftalens bilag 3.
36
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Undervisningsministeriet deler parternes opfattelse af, at skoler, praktikcentre og elever i højere grad
bør forpligtes til at opsøge og anvende alle udbudte praktikpladser, og at en række af de administrativt
fastsatte kriterier i relation til det praktikpladsopsøgende arbejde bør gøres mere operationelle.
Hertil kommer, at erfaringer fra skoler og faglige udvalg tyder på, at der er varierende praksis med
hensyn til behandling af sager, herunder klagesager, om elevernes retsstilling. Det kan for eksempel
dreje sig om manglende dokumentation for elevens misligholdelse af skoleaftalen eller usikkerhed om
skolens varsler om ophævelse af skoleaftalen. Skolerne er heller ikke altid opmærksomme på
mulighederne for at give en klage opsættende virkning for derved at sikre, at det faglige udvalgs
eventuelle afgørelse af klagesagen til elevens fordel ikke forspilder sit øjemed, fordi eleven, når
afgørelsen foreligger, måtte have været væk fra uddannelsen i længere tid. Undervisningsministeriet
vurderer i denne henseende, at den aftalte ajourføring af EMMA-kriterierne vil kunne skabe større
klarhed om reglerne, således at de kan håndhæves mere ensartet på erhvervsskolerne, herunder
praktikcentrene. Det vurderes samtidig, at en ajourføring vil kunne bidrage til, at eleverne i højere grad
end i dag lever op til kravene om at være egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende, og at de får den
støtte, som de har behov for og krav på.
Det er endelig Undervisningsministeriets vurdering, at en ajourføring vil kunne understøtte målet
om, at eleverne i højere grad påtager sig deres del af ansvaret i forhold til at sikre flere praktikpladser.
På den anførte baggrund foreslås det at præcisere den eksisterende bemyndigelse i § 66 c, stk. 1, i lov
om erhvervsuddannelser med sigte på at skabe den nødvendige hjemmel til at gennemføre
trepartsaftalens ønske om at udstrække kravet om aktivitet som praktikpladssøgende til at omfatte
elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, samt endvidere kravet om registrering som
praktikpladssøgende til at omfatte både elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og
elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden for skolepraktik, dvs. elever, som har
afsluttet grundforløbet, og som enten ikke ønsker at blive optaget i skolepraktik i en uddannelses
hovedforløb, der udbydes med skolepraktik, eller søger en uddannelses hovedforløb, som ikke udbydes
med skolepraktik. Den konkrete udmøntning vil ske i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser baseret
på det konkrete udkast til regelændringer, som indgår i trepartsaftalens bilag 3.
Idet kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser (hvori § 66 c, stk. 1, findes) udelukkende gælder for
elever, som fra afslutning af grundforløbet tilbydes skolepraktik eller er i skolepraktik, foreslås en
redaktionel justering af overskriften til lovens kapitel 7 a, således at den bedre afspejler den foreslåede
ændring af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, jf. oven for.
Der foreslås en ændring af § 66 i, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser om elevers pligt til at tage
imod en praktikplads, som skolen anviser. Bestemmelsen gælder i dag alene elever, som er i
skolepraktik. Forslaget tager i lyset heraf sigte på at gennemføre trepartsaftalens ønske om, at pligten til
at søge konkrete praktikpladser kommer til at gælde for alle registrerede praktikpladssøgende elever.
Dette vil efter det foreslåede – udover som hidtil elever i skolepraktik – således omfatte elever, som er i
de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, samt elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende
uden for skolepraktik, jf. det oven for omtalte forslag om at etablere hjemmel til at fastsætte regler om
disse to elevkategoriers pligt til registrering som praktikpladssøgende. Som trepartsaftalen er formuleret
ønskes det, at elever, som ikke aktivt opsøger en konkret praktikplads, som skolen anviser eleven, skal
slettes som registrerede praktikpladssøgende, og at der foretages fornøden registrering heraf. Efter det
forslåede vil dette således komme til at gælde for enhver registreret praktikpladssøgende elev, som ikke
opfylder pligten. Der kan hertil imødeses en ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
baseret på det konkrete udkast til regelændringer, som indgår i trepartsaftalens bilag 3. Der tilsigtes ikke
37
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
ændringer i den gældende retsstilling, hvorefter elever, som er i skolepraktik, skal forlade
skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen.
Det foreslås i § 66 j at skabe udtrykkelig hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om
proceduren for skolers og praktikcentres behandling og afgørelse af sager om udelukkelse af elever i
skolepraktik og andre sager om elevers retsstilling i forbindelse med skolepraktik, herunder
overholdelse af EMMA-kriterierne samt regler om de faglige udvalgs behandling af elevers klager over
sådanne afgørelser. Med det foreslåede skabes således grundlaget for at gennemføre trepartsaftalens
ønske om en præcisering af praktikcentrenes løbende ansvar for opfølgning på og registrering af
elevernes egnethed samt en præcisering af procedure for opfølgning på, om eleverne overholder
EMMA-kriterierne, jf. bilag 3 til trepartsaftalen.
De øvrige aftalte initiativer til styrkelse af EMMA-kriterierne udmøntes administrativt gennem
ændringer i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser og ajourføring af vejledningen om skolepraktik.
Det gælder bl.a. skolernes forpligtelse til at bistå eleverne i forhold til at skabe øget klarhed om
mulighederne for større faglig mobilitet.
Der tilsigtes i øvrigt ikke ændringer i forhold til, at det forsat vil være erhvervsskolerne, som
vurderer, hvorvidt en elev opfylder EMMA-kriterierne. Skolernes vurdering af egnethed m.v. vil fortsat
både omfatte en indledende og en løbende vurdering af eleverne. Egnethedsvurderingen vil også fortsat
bero på skolens samlede skøn og foretages ud fra skolens samlede kendskab til elevens resultater
sammenholdt med de krav, uddannelsen efterfølgende vil stille.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 10, 11, og 14-16, og bemærkningerne hertil.
2.2.3. Praktikcentres salg af varer og levering af tjenesteydelser
2.2.3.1. Gældende ret
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser om praktikcentres mulighed for at
afsætte producerede varer og levere tjenesteydelser, der ellers ville blive udført af private virksomheder.
Der foreligger på den anden side ikke regler, som udelukker praktikpladscentre fra at afsætte
producerede varer og levere tjenesteydelser, der ellers ville blive udført af private virksomheder.
I Undervisningsministeriets vejledning af 20. december 2013 til praktikcentrene er det således
tilkendegivet, at det som følge af den uddannelsesmæssige værdi, som produktion af varer og levering
af tjenesteydelser kan have, vil kunne anses for at ligge inden for skolens, herunder praktikcentres,
formål at lade eleverne producere varer og tjenesteydelser som led i undervisningen, herunder
praktikuddannelsen på centret.
Såfremt en sådan produktion kan afsættes, uden at dette kommer i strid med almindelige
konkurrenceretlige og statsstøtteretlige regler, kan praktikcentrene derfor sælge producerede varer og
levere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende pris.
Undervisningsministeriets vejledning til praktikcentrene giver endvidere anvisninger på, hvordan
praktikcentrene kan belyse disse modstående hensyn. Inden et praktikcenter med et
uddannelsesmæssigt sigte forestår salg af varer og leverancer af tjenesteydelser eller anden produktion
til markedet eller centeret selv, skal skolen gennem en dialog med og have tilslutning fra det eller de
relevante lokale uddannelsesudvalg og eventuelle drøftelser i praktikcenterudvalget på skolen afdække
38
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
spørgsmålet om konkurrenceforvridning i forhold til det private erhvervslivs produktion og levering af
ydelser.
2.2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalens afsnit om ”Praktikcentres
mulighed for at producere varer og tjenesteydelser”,
herunder aftalens pkt. 51, at praktikuddannelse i praktikcenter skal opfylde de samme krav til
praktikuddannelsens indhold og kvalitet som praktikuddannelse i en virksomhed. Af aftalen fremgår
endvidere, at praktikcentrene derfor efter fast praksis kan sælge producerede varer og levere
tjenesteydelser til en ikke tabsgivende pris, når dette har et uddannelsesmæssigt sigte og ikke er
konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv. Det anføres endelig i aftalen, at den
gældende praksis er meldt ud i en vejledning, jf. ovenfor, men at der er tilbagevendende usikkerhed i
sektoren om bl.a. forholdet til konkurrencelovgivningen. Derfor er der efter aftalen behov for at
tydeliggøre praktikcentrenes muligheder og begrænsninger på dette område.
Det følger endvidere af trepartsaftalens punkt 51, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige
om at tydeliggøre den gældende retstilstand ved at tilvejebringe klar lovhjemmel til, at praktikcentrene
kan producere til et marked gennem en passende bestemmelse i erhvervsuddannelsesloven.
Undervisningsministeriet deler parternes vurdering af, at der er behov for lovgivningsmæssigt at
tydeliggøre skolers og praktikcentres eksisterende muligheder for at afsætte deres produktion (varer og
tjenesteydelser). Der lægges derfor med lovforslaget op til, at der i § 66 g, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser tilvejebringes den af parterne ønskede udtrykkelige lovhjemmel hertil.
Det bemærkes i denne henseende, at § 3 i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af
15. juni 2015, rummer en tilsvarende udtrykkelig hjemmel til, at produktionsskoler kan afsætte varer og
levere tjenesteydelser efter den foreslåede model, som således er velafprøvet i
produktionsskolesektoren.
Der er Undervisningsministeriets opfattelse, at skolernes og praktikcentrenes hovedformål er og bør
vedblive med at være udbud af uddannelser. Det er således ikke hensigten med det foreslåede, at skoler
og praktikcentre skal kunne sætte et ønske om at opfylde en kontraktlig leveringsforpligtelse over
hensynet til forsvarlig uddannelse, tilvejebringelse af praktikpladser til eleverne m.v.
Som følge af taxametertilskuddene fra staten til skoler og praktikcentre samt skolepraktikydelsen fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til eleverne vil skolerne og praktikcentrene som udgangspunkt
kunne udøve urimelig konkurrence, når de udbyder varer og tjenesteydelser. Dette gælder navnlig, hvis
der er tale om egentlig ordreproducerende virksomhed, som ellers ville være udført af en privat
virksomhed.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at skolers og praktikcentres produktion fortsat kun
skal kunne afsættes på vilkår, der ikke er i strid med almindelige konkurrenceretlige og statsstøtteretlige
regler. Efter den foreslåede bestemmelses ordlyd vil praktikcentre derfor også fremover kun kunne
afsætte producerede varer og levere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende pris, hvis denne forudsætning
er opfyldt, og når dette har et uddannelsesmæssigt sigte. Det forudsættes herudover med det foreslåede,
at praktikcentrenes omsætning fortsat er yderst begrænset i forhold til taxametertilskuddene fra staten.
Det er hensigten at følge den foreslåede lovændring op med en fornyet og uddybet vejledning til
praktikcentrene om deres muligheder og begrænsninger i relation til salg af varer og tjenesteydelser i
39
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
forbindelse med skolepraktik, herunder navnlig håndteringen af de konkurrenceretlige og
statsstøtteretlige aspekter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
2.2.4. Virksomhedsforlagt praktikuddannelse, delaftaler og korte uddannelsesaftaler
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.1.1. Virksomhedsforlagt undervisning
Virksomhedsforlagt undervisning er ikke et begreb, som anvendes direkte i lov om
erhvervsuddannelser.
Det følger imidlertid af § 2, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at erhvervsskoler kan indgå aftale
med virksomheder om, at dele af undervisningen foregår i virksomheden. Dette gælder både for
undervisning i skole- og praktikperioderne. Herudover følger muligheden for virksomhedsforlagt
undervisning i skolepraktik forudsætningsvis af § 66 f samt § 19 b, stk. 1, 2. pkt., jf. nedenfor, i lov om
erhvervsuddannelser.
Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik gennemfører en virksomhed i en periode
praktikundervisning på skolens vegne og på skolens ansvar. Ordningen bygger på et generelt synspunkt
om, at samarbejdet mellem skole og erhvervsliv bør intensiveres og også komme praktisk til udtryk i
den måde, skoleundervisningen gennemføres på.
Virksomhedsforlagt undervisning anvendes endvidere i tilfælde, hvor skolen mangler faciliteter, der
er nødvendige for at opfylde målene for praktikuddannelsen, eller ikke har ansatte, der kan varetage
specifikke undervisningsopgaver.
Ved virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik må eleven ikke deltage i virksomhedens
produktion, jf. § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Det betyder efter fast praksis, at eleven skal
være overtallig for eksempel således, at eleven udfører et givent stykke arbejde på vegne af en
medarbejder i virksomheden, som samtidig instruerer og overvåger eleven samt kvalitetssikrer dennes
arbejde.
Skolen betaler skolepraktikydelse til eleven under den virksomhedsforlagte undervisning, jf. § 66 k i
lov om erhvervsuddannelser. Skolen bevarer sit taxametertilskud for eleven, mens denne modtager
virksomhedsforlagt undervisning. En skole kan dog maksimalt opnå taxametertilskud for en
skolepraktikelev i tre måneder i samme virksomhed, jf. § 19 b, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Skolen vil opnå taxametertilskud igen, hvis eleven enten vender tilbage til skolepraktik på skolen eller
overgår til forlagt undervisning i en ny virksomhed.
Efter § 16, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er det skolen, som beslutter, om
undervisningen skal ske i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for
uddannelsen og den forudsatte kvalitet. Eleverne kan derfor ikke selv finde et virksomhedsforlagt
undervisningsforløb og kan ikke afslå at deltage heri, medmindre virksomheden ligger i udlandet.
Erhvervsuddannelseselever, der som led i skolepraktik er i virksomhedsforlagt undervisning, er ikke
udskrevet af praktikcentret, som derfor har alle de sædvanlige uddannelsesadministrative opgaver i
forhold til eleverne. Det er ligeledes praktikcentret, som fortsat står for skoleaftalen med eleven, og
40
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
som dermed skal sikre, at eleverne til stadighed lever op til EMMA-kriterierne, jf. beskrivelsen heraf i
lovforslagets afsnit 2.2.2. Det er endelig også praktikcentrets ansvar, at der føres fraværsregistrering, og
at eleverne får udbetalt skolepraktikydelse i det omfang, de er berettigede dertil.
Virksomhedsforlagt undervisning kan herudover foregå i en virksomhed i udlandet, såfremt skolen
kan garantere for kvaliteten af virksomhedens undervisning og kan føre tilsyn hermed. Eleven skal
fortsat kunne opfylde EMMA-kriterierne. Skolen er ikke forpligtet til at efterkomme en elevs ønske om
forlagt undervisning i udlandet, og eleven er ikke forpligtet til at tage til udlandet. Det har ikke
konsekvenser for eleven i relation til EMMA-kriterierne at afslå forlagt undervisning i udlandet.
Der er efter gældende ret ingen tidsmæssige begrænsninger i relation til varigheden af en aftale om
virksomhedsforlagt undervisning. Gældende ret indeholder heller ikke krav om, at virksomheder, som
varetager
praktikundervisning på skolernes vegne, skal
være godkendt som praktikvirksomhed.
2.2.4.1.2. Delaftaler
Hvis en skolepraktikelev under praktikundervisning i en virksomhed skal deltage i virksomhedens
produktion, skal der indgås en delaftale, jf. § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Delaftaler indgås mellem skolepraktikeleven og virksomheden med skolen som formidlende led.
Delaftaler medfører samme rettigheder og pligter som ordinære uddannelsesaftaler. Virksomheden
overtager således uddannelsesansvaret for eleven i aftaleperioden og skal betale sædvanlig løn til eleven.
Der udbetales ikke skolepraktikydelse til elever, der modtager løn fra en arbejdsgiver, efter § 66 f, jf. §
66 k, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Der er gensidig prøvetid på tre måneder. Aftalen skal
indgås på en særlig formular og indberettes af skolen til det faglige udvalg, ligesom virksomheden skal
være godkendt som praktiksted for den pågældende del af praktikuddannelsen. Det skal dog fremgå af
aftalen, at eleven er optaget til skolepraktik.
Virksomheden skal som minimum være godkendt som praktiksted for den pågældende del af
uddannelsen. Efter delaftalens ophør er eleven berettiget til at vende tilbage til skolepraktikordningen.
Hvis aftalen ophæves i prøvetiden, eller hvis virksomheden ønsker aftalen ophævet senere, skal skolen
foretage en vurdering af, om eleven fortsat opfylder EMMA-kriterierne. Der er mulighed for at afkorte
en delaftale.
En delaftale kan ikke omfatte skoleperioder eller flere praktikperioder, og eleven er fortsat skole-
praktikelev, men er i aftaleperioden ansat i lønnet beskæftigelse med uddannelsesformål i henhold til
uddannelsesreglerne. Praktikcentret modtager delvist tilskud til elever i delaftaler, for tiden 50 pct. af
det ordinære tilskud. Eleven modtager skolepraktikydelse under skoleundervisningen.
Der er efter gældende ret ingen tidsmæssig begrænsning for varigheden af en delaftale ud over den
naturlige begrænsning, der ligger i, at delaftalen kun kan omfatte én praktikperiode. Der er heller ikke
efter gældende ret begrænsninger i antallet af delaftaler, der kan indgås mellem samme elev og samme
virksomhed.
2.2.4.1.3 Korte uddannelsesaftaler
Efter § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser kan der indgås en aftale for en kortere del af
uddannelsen end et kompetencegivende trin, forudsat at aftalen omfatter mindst en skoleperiode og
mindst en praktikperiode af uddannelsens hovedforløb.
41
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det følger endvidere af § 48, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at undervisningsministeren
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan fastsætte regler om,
at reglen i bestemmelsens 3. pkt. ikke finder anvendelse for bestemte uddannelser. Dette er sket i bilag
10 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelsers indstillingsret i denne henseende følger endvidere af § 35, stk. 1, nr. 17, i lov om
erhvervsuddannelser.
Ordningen med korte uddannelsesaftaler har primært baggrund i et ønske om at aktivere
virksomheder, der kan opnå en fuld godkendelse som praktikvirksomhed, men som af forskellige
årsager ikke kan varetage et helt uddannelsesforløb. Dette kan f.eks. være begrundet i, at horisonten for
virksomhedens ordrebog er kortere end længden af et ordinært erhvervsuddannelsesforløb. Herudover
kan de korte uddannelsesaftaler være velegnede for specialiserede virksomheder, der ikke kan blive
godkendt til at ansætte elever i hele ordinære uddannelsesaftaler.
Flere virksomheder kan være parter i en aftale, og det skal da fremgå, hvilke skole- og
praktikperioder den enkelte virksomhed er part i. De første tre måneder af en uddannelsesaftale er
prøvetid. Korte aftaler kan både indgås af elever fra praktikcentre, som derefter ikke udløser tilskud til
praktikcentret, og elever, som kommer fra grundforløbet eller som har haft en forudgående
uddannelsesaftale uden at have været i skolepraktik.
Erhvervsskoler og koordinatorer for nationale erhvervsuddannelseskonsortier kan sende elever på
udvekslingsophold i en virksomhed eller på en erhvervsskole i andre lande under de EU-baserede
Erasmus+ program samt andre lignende udvekslingsprogrammer, fx Nordisk Ministerråds mobilitets-
og netværksprogram Nordplus. Sigtet med de pågældende udvekslingsprogrammer er grundlæggende at
fastholde samhørigheden mellem de deltagende lande og styrke udviklingen og kvaliteten inden for
uddannelsesområdet.
Gældende ret indeholder ikke begrænsninger i forhold til, hvor mange korte uddannelsesaftaler, der
kan indgås mellem samme elev og samme virksomhed i et uddannelsesforløb.
2.2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af trepartsaftalens afsnit om ”Begrænsning
af virksomhedsforlagt undervisning (VFU), delaftaler
og korte uddannelsesaftaler”,
at virksomhedsforlagt undervisning i skolepraktik (som efter aftalen ønskes
omdøbt til virksomhedsforelagt praktikuddannelse), delaftaler for elever på praktikcentre og korte
uddannelsesaftaler for elever i og uden for skolepraktik har fået et omfang, der indikerer, at
anvendelsen af disse ordninger har fået karakter af en fravigelse af den grundlæggende hovedregel om,
at praktikuddannelse skal være omfattet af en længerevarende uddannelsesaftale og dermed være lønnet
beskæftigelse i uddannelsesøjemed.
Det følger videre af trepartsaftalens punkt 63-66, at aftaleparterne er enige om, at ordningernes
varighed bør begrænses for den enkelte elev i samme virksomhed i form af følgende konkrete tiltag:
- Virksomhedsforlagt undervisning som led i skolepraktik (VFU) betegnes fremover som
virksomhedsforlagt praktikuddannelse (VFP).
- Virksomhedsforlagt praktikuddannelse kan højst vare tre uger for den enkelte elev i samme
virksomhed og højst vare seks uger af elevens samlede praktikuddannelse.
- Aktiviteterne i virksomhedsforlagt praktikuddannelse skal leve op til praktikuddannelsens krav og
mål for den periode, som er aftalt mellem virksomheden og praktikcentret. Eleven i
virksomhedsforlagt praktikuddannelse indgår derfor i uddannelsesrelevante oplæringsaktiviteter på
42
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
samme måde som elever, der er ansat med uddannelsesaftaler. Bestemmelsen om, at der skal være en
uddannelsesaftale, hvis eleven deltager i produktionen, ændres ikke.
- Virksomhedsforelagt praktikuddannelse kan fremadrettet kun ske i praktikgodkendte virksomheder.
- Delaftaler kan kun indgås og gennemføres én gang for den enkelte elev i samme virksomhed.
- Korte uddannelsesaftaler kan kun indgås op til 2 gange mellem den enkelte elev og samme
virksomhed med mulighed for 3.-gangsdispensation med godkendelse fra det lokale
uddannelsesudvalg.
Undervisningsministeriet har i relation til denne del af trepartsaftalen nedenstående overvejelser.
Skolepraktikordningen, herunder muligheden for at gennemføre dele af skolepraktikken på en
virksomhed, har grundlæggede ydet et væsentligt bidrag til at sikre, at langt de fleste
erhvervsuddannelseselever i praksis stifter bekendtskab med en virksomhed, inden de afslutter deres
uddannelse. En væsentlig del af formålet med at gennemføre dele af skolepraktikken på en virksomhed
er således at bane vejen frem mod en egentlig praktikplads.
Udfordringerne ved ordningen med at gennemføre dele af skolepraktikken på en virksomhed, hvor
der bortset fra den ovenfor omtalte tilskudsbestemmelse i lovens § 19 b ikke er begrænsninger i forhold
til antal virksomhedsophold og disses varighed, er imidlertid, at ordningen i sin nuværende form giver
virksomheder mulighed for at anvende elever uden en uddannelsesaftale som ulønnet arbejdskraft, selv
om eleven principielt ikke må medregnes til arbejdsstyrken i virksomheden. De data, som foreligger på
området, indikerer således, at eleverne generelt gennemfører skolepraktik på virksomheder i op til de tre
måneder, som er den maksimale tilskudsberettigede periode for elevers ophold hos den enkelte
virksomhed. Mønsteret har i store træk været det samme set over en årrække.
Undervisningsministeriet finder på denne baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at begrænse
varigheden af den enkelte elevs samlede virksomhedsforlagte praktikuddannelse. En sådan begrænsning
vurderes at kunne bidrage til at frigøre praktikpladskapacitet til indgåelse af egentlig uddannelsesaftaler
med elever, som herefter kan udgå af skolepraktik.
Formålet med delaftaler for elever på praktikcentre samt korte uddannelsesaftaler er til dels
sammenfaldende med formålet med ordningen med at gennemføre dele af skolepraktikken på en
virksomhed. Udviklingen i antallet af lange og korte aftaletyper i perioden 2010-2015 viser imidlertid, at
antallet af lange aftaletyper har været støt faldende, mens antallet af korte aftaletyper omvendt har været
stigende i samme periode.
Udviklingen indikerer således en tendens til, at elever i mindre grad end tidligere får længerevarende
uddannelsesaftaler med den tilhørende faste tilknytning til arbejdsmarkedet, som
vekseluddannelsesprincippet i erhvervsuddannelserne er karakteriseret ved.
Undervisningsministeriet deler på denne baggrund aftaleparternes opfattelse af, at stigningen kan
være et udtryk for, at anvendelsen af delaftaler og korte uddannelsesaftaler i et vist omfang kan have
fået karakter af en fravigelse af hovedreglen om, at praktikuddannelse skal foregå som lønnet
beskæftigelse i uddannelsesøjemed på basis af en fuld uddannelsesaftale med en virksomhed, som også
omfatter skoleperioderne.
Undervisningsministeriet deler derfor også parternes vurdering af, at der er behov for at begrænse
anvendelsen af delaftaler og korte uddannelsesaftaler mellem de samme elever og samme virksomheder.
43
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
En begrænsning af delaftalers og korte uddannelsesaftalers varighed for den enkelte elev i samme
virksomhed vurderes at ville bidrage til erhvervsuddannelsernes attraktivitet for de unge gennem større
forudberegnelighed og tryghed i ansættelsesforholdet.
at:
På den anførte baggrund foreslås det med lovforslaget, at erhvervsuddannelsesloven ændres, således
- Virksomhedsforlagt praktikuddannelse kun kan finde sted i virksomheder, der er godkendt som
praktikvirksomhed, jf. dog bemærkningerne om udlandsophold nedenfor, og højst kan have en
varighed af tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed og højst seks uger af elevens samlede
praktikuddannelse under skolepraktik. I overensstemmelse med trepartsaftalen lægges der ikke op til
at ændre de gældende bestemmelser om, at der skal foreligge en uddannelsesaftale, hvis elever skal
deltage i virksomhedens produktion.
- Delaftaler kun kan indgås og gennemføres én gang for den enkelte elev i samme virksomhed.
- Korte uddannelsesaftaler kan kun indgås op til to gange mellem den enkelte elev og samme
virksomhed. Det foreslås dog samtidig, at kan fastsættes regler om mulighed for 3.-
gangsdispensation med godkendelse fra det lokale uddannelsesudvalg.
Det er dog Undervisningsministeriets opfattelse, at trepartsaftalens anbefaling om, at
virksomhedsforlagt praktikuddannelse fremadrettet kun skal kunne finde sted i godkendte
praktikvirksomhed, bør fremsættes i modificeret form. Baggrunden herfor er et ønske om at sikre, at
skolepraktikelever fortsat kan anvende de forskellige udvekslingsprogrammer, fx Erasmus+, Nordplus
og DK-USA, som faciliterer uddannelsesophold i udlandet for bl.a. erhvervsuddannelseselever. Et
ubetinget krav om, at virksomhedsforlagt praktikuddannelse alene kan ske i virksomheder, der er
godkendt som praktikvirksomhed, ville ikke kunne omfatte udenlandske virksomheder, som ikke kan
godkendes efter danske regler.
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at sådanne udvekslingsophold under 3 ugers varighed i
udenlandske virksomheder for skolepraktikelever næppe vil bevirke en konkurrenceforvridning. Det er
tværtimod Undervisningsministeriets opfattelse, at sådanne udlandsophold bidrager til at styrke den
internationale dimension i elevernes uddannelse og dermed ultimativt vil udgøre et gode for både
eleverne og de virksomheder, der siden hen skal ansætte de pågældende elever.
Det foreslås på den anførte baggrund, at kravet om, at virksomhedsforlagt praktikuddannelse
fremadrettet kun skal kunne finde sted i virksomheder, der er godkendt som praktikvirksomhed, ikke
skal berøre muligheden for, at skolepraktikelever kan gøre brug af uddannelsesophold i udlandet under
de forskellige udvekslingsprogrammer. Det lægges dog med det foreslåede op til, at den grundlæggende
betingelse i trepartsaftalen om, at virksomhedsforlagt praktikuddannelse højst kan vare tre uger for den
enkelte elev i samme virksomhed og højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse også skal
gælde i forhold til sådanne udlandsophold.
Trepartsaftalen indeholder ikke tilkendegivelser i relation til begrænsninger i anvendelsen af
ordningen med at gennemføre dele af skolepraktikken på en virksomhed for elever, som er indskrevet
på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser. På denne
baggrund lægges der ikke med lovforslaget op til ændringer i lovens bestemmelser herom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, 3, 5 og 6, og bemærkningerne hertil.
2.2.5. Udvidede muligheder for disciplinære reaktioner over for elever
44
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
2.2.5.1. Gældende ret
Skolerne skal fastsætte ordensregler, som skal indeholde regler om blandt andet god orden og andre
regler, som skolen finder hensigtsmæssige samt regler om de forholdsregler, skolen vil iagttage ved
overtrædelse af ordensreglerne. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som
groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været
anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning. Nærmere regler om udelukkelse og om behandlingen af
sager herom er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
2.2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skabes udtrykkelig hjemmel til, at skolen udarbejder ordensregler, og at
bemyndigelsesbestemmelsen udvides til at iværksætte foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er
udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på skolen samt at
private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan
opretholdes ud over skoletiden. Forslaget harmonerer med såvel § 52 i lov om folkeskolen som § 43 i
lov om de gymnasiale uddannelser. Det foreslås endvidere, i lighed med de gældende bestemmelser for
de gymnasiale uddannelser, at der kan fastsættes regler om elevernes frivillige medvirken i skolens test
for rusmidler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.
2.2.6. Digitale beviser
2.2.6.1. Gældende ret
Efter gældende ret modtager elever i erhvervsuddannelserne bevis for den gennemførte uddannelse,
herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført praktikuddannelse.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser regler om bedømmelsesplaner i almindelighed og regler for bevisernes udformning og
udstedelse, jf. § 33, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
I bekendtgørelse om erhvervsuddannelser er det fastsat, at der udstedes uddannelsesbevis til eleven,
når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt, og eventuel svendeprøve uden for
skoleundervisningen er bestået. I den enkelte uddannelsesbekendtgørelse er det fastsat, om
uddannelsesbevis skal udstedes af skolen eller af det faglige udvalg. Den instans, der udsteder
uddannelsesbeviset, skal underrette det faglige udvalg henholdsvis skolen om uddannelsesbeviset.
2.2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at ministeren som noget nyt fastsætter nærmere regler om digitale beviser i
erhvervsuddannelserne. Forslaget om indførelse af digitale beviser skal ses i sammenhæng med
tilsvarende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser og lov om studiekompetencegivende
eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), hvorefter der udstedes digitale beviser for
gymnasiale eksaminer. I overensstemmelse hermed foreslås det, at der også for erhvervsuddannelser
indføres digitale beviser, og at ministeren fastsætter nærmere regler herom.
Den gældende hjemmel i erhvervsuddannelsesloven, hvorefter ministeren fastsætter regler om
bedømmelsesplaner i almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, foreslås derfor
ændret, idet bemyndigelsen som noget nyt foreslås at omfatte, at ministeren fastsætter nærmere regler
om udstedelse af digitale beviser.
45
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Forslaget om at digitalisere beviser for erhvervsuddannelserne har til hensigt at lette de
administrative procedurer ved overgangen fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse. I
første omgang vil det være skolebeviset, som er elevens bevis for gennemførelse af den skolemæssige
del af uddannelsen, der digitaliseres. Som hidtil skal skolebeviset omfatte bestået afsluttet prøve i
skoleundervisningen, og det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset. Det er
endvidere hensigten, at elevens uddannelsesbevis og eventuelt svendebrev skal kunne vedhæftes det
digitaliserede skolebevis.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om digitalisering af beviser skal ses som led i
bestræbelserne på at skabe generel it-understøttelse på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på at
forenkle de administrative procedurer. Desuden er det hensigten at lette procedurerne for elever, som
efter gennemført erhvervsuddannelse ønsker optagelse på en videregående uddannelse, sådan at
optagelsesproceduren for disse elever sidestilles med optagelsesproceduren for elever med en gymnasial
uddannelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
2.3. Ændring af lov om folkeskolen
2.3.1. Samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler
2.3.1.1 Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 4, indgår folkeskolerne i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og
kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede
musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes
samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. § 3, stk. 4, blev indsat i
folkeskoleloven som følge af den aftale om en reform af folkeskolen, som folkeskoleforligskredsen
nåede til enighed om den 13. juni 2013, jf. lovforslag L 51 af 31. oktober 2013, Folketingstidende Tillæg
A, som vedtaget ved lov nr. 1640 af 26. december 2013. Bestemmelsen har til formål at understøtte, at
skolerne i højere grad åbner sig over for det omgivende samfund (den åbne skole).
Bestemmelsen forpligter folkeskolerne til at søge at indgå i samarbejder med lokalsamfundets kultur-,
idræts og foreningsliv, og kunst- og kulturskoler, som typisk udgøres af selvejende institutioner, private
foreninger og organisationer.
Inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte
principper er det den enkelte skoles leder, der beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder skolen
skal indgå samarbejder eller partnerskaber. Denne beslutning træffes under hensyn til skolelederens
ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2.
Tilsvarende er det ledelsen af andre skoler, som folkeskolen samarbejder med, der under de for dem
fastsatte kompetenceforhold beslutter omfanget og omstændighederne omkring samarbejdet med
folkeskolen.
De nævnte samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre dele af de undervisningsopgaver, som skal
supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner (understøttende
46
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
undervisningsopgaver) og dels tjene som inspiration og supplement til den fagopdelte undervisning.
Samarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv
og for at deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling,
selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.
De understøttende undervisningsopgaver skal understøtte samtlige folkeskolens mål inden for de
enkelte fag og emner, hvormed kun dele af de understøttende undervisningsopgaver kan lægges hos
samme type af skole, kulturinstitutioner eller forening. Der vil således skulle sikres en variation i de
understøttende undervisningsopgaver, som svarer til målene for folkeskolens formål og mål for
forskellige fag og emner.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan skolens leder som led i de i § 3, stk. 4, nævnte samarbejder
beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage
undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i tiden til den understøttende
undervisning. Det er en betingelse, at vedkommende har de relevante kvalifikationer til at varetage de
pågældende undervisningsopgaver.
Skolelederens beslutning skal ligge inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer og de
principper, som skolebestyrelsen måtte have fastsat for samarbejdet. I forhold til andre end ansatte ved
kommunens skolevæsen finder uddannelseskvalifikationskravene i folkeskolelovens kapitel 4 ikke
anvendelse.
Med lov nr. xx af xx 2017 (lovforslag nr. L 109 af 15. december 2016) blev den personkreds, der kan
varetage undervisningsopgaver i begrænset omfang udvidet, således at det ikke nødvendigvis skal ske i
forbindelse med de samarbejder, som skolen efter folkeskolelovens § 3, stk. 4, er forpligtede til at søge
at indgå. Med loven blev det i § 3, stk. 5, fastsat, at personer fra fx uddannelsesinstitutioner,
organisationer eller virksomheder m.v. efter skolelederens beslutning også vil kunne varetage
undervisningsopgaver i begrænset omfang.
2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalen, at kunne skolernes forpligtelse til at samarbejde med lokalsamfundets
kulturtilbud m.v. udvides til også at kunne omfatte samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler.
Derved sidestilles skolernes forpligtelse til at samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler med
forpligtelsen til at samarbejde med lokalsamfundets kulturtilbud m.v.
Med den åbne skole er det oplagt, at folkeskolerne også samarbejder med virksomheder og
erhvervsskoler - særligt om undervisningen i udskolingen. Samarbejdet med en virksomhed kan styrke
elevernes læring ved at gøre undervisningen mere varieret og anvendelsesorienteret eller koble teorien
til praksis. Samtidig kan det være med til at vise eleverne nogle af de mange muligheder for videre
uddannelse og job, herunder erhvervsfaglige uddannelser.
Den åbne skole kan give virksomhederne en mulighed for at komme ind i skolen og inspirere
eleverne til, dels hvordan deres teoretiske viden kan omsættes til praksis, dels hvordan kreativitet og
innovation kan omsættes til konkrete produkter m.v. Endvidere er det en mulighed for, at
virksomhederne kan skabe en tydelighed om deres egen eksistens i lokalmiljøet, og om hvilke
kompetencer de på sigt efterspøger. Et formaliseret samarbejde om erhvervspraktik vil kunne bidrage
hertil.
47
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen er, at søgningen til erhvervsuddannelserne direkte
fra grundskolen skal øges. Undervisningsministeriet følger løbende op på dette, og en øget inddragelse
af erhvervsskolerne i den åbne skole vurderes at kunne understøtte dette mål.
Det foreslås derfor, at virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse tilføjes i
oplistningen af, hvilke parter folkeskolerne skal søge at indgå samarbejder med. Samarbejder med
virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal ske inden for de gældende rammer for
skolernes samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv m.v. Det
betyder bl.a., at samarbejdet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens
fag og obligatoriske emner.
Som følge af, at virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremover vil indgå i
oplistningen af samarbejdsparter i folkeskolelovens § 3, stk. 4, vil skolens leder i henhold til § 3, stk. 5,
kunne beslutte, at personer herfra i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i
folkeskolens fag og obligatoriske emner og i tiden til den understøttende undervisning. Det vil fortsat
være en betingelse, at vedkommende har de relevante kvalifikationer til at varetage de pågældende
undervisningsopgaver.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.3.2. Fremrykning af praktik til 6. og 7. klasse
2.3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 3, at skolens leder med inddragelse af
Ungdommens Uddannelsesvejledning kan tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder
udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. § 9, stk. 3, giver ikke mulighed for at tilrettelægge
individuel praktik for elever på 8. og 9. klassetrin, som måtte have behov for en kortere eller længere
afbrydelse af skolegangen. Sådanne ordninger kan kun iværksættes efter reglerne i lovens § 9, stk. 4, og
§ 33.
Eleverne er i praktikperioden omfattet af statens erstatningsordning, jf. bekendtgørelse nr. 1753 af
23. december 2016 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.
2.3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalen, at der skal ske en fremrykning af erhvervspraktikken i folkeskolen,
således at folkeskoleeleverne kan tilbydes erhvervspraktik allerede i 6. og 7. klasse.
Eleverne i grundskolen har begrænset kendskab til arbejdsmarkedet, bl.a. fordi forældrenes
jobfunktioner i stadig større omfang ikke længere er synlige i lokalsamfundet, og dermed bliver mere
abstrakte for eleverne. Samtidig er erhvervspraktikken for grundskoleelever mange steder blevet
nedprioriteret. Størstedelen af underviserne i folkeskolen har taget en gymnasial uddannelse, hvorfor de
ikke selv har erhvervsfaglig indsigt til at udfordre de unge på deres valg af uddannelse.
Det foreslås på denne baggrund, at den gældende mulighed for at tilbyde eleverne praktik i kortere
perioder i virksomheder og institutioner udvides til fremover at gælde for elever i 6. til 9. klasse.
Kommuner og skoler får dermed øget frihed i tilrettelæggelsen af undervisningen.
48
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nødvendigvis at afprøve et specifikt erhverv,
men at give eleverne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der er forskellige
arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde på virksomheden. Det kan være i tema- eller
branchepraktikker, hvor klasser eller hold udsendes i fx landbrugspraktik, industripraktik, merkantil
praktik m.v. eller individuelle praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktioner.
Undervisningsministeriet vil udarbejde et katalog med gode eksempler, der giver ideer til
tilrettelæggelse og gennemførelse af praktikken, på en måde så aktiviteterne indgår i sammenhæng med
andre udskolings- og vejledningsaktiviteter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.4. Ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse
2.4.1 Gældende ret
Efter gældende ret skal elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning
som led i indsatsen for ikke-uddannelsesparate elever deltage i brobygning i 9. klasse, medmindre
lederen af elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil
gavne elevernes mulighed for fortsat uddannelse. Der kan endvidere tilbydes brobygning til elever i 9.
klasse i andre skoleformer som led i indsatsen for understøtning af uddannelsesparathed.
Den obligatoriske brobygning i 9. klasse, som er målrettet ikke-uddannelsesparate elever, er et
supplement til vejledningsindsatsen. Bestemmelsen er en konsekvens af vejledningslovens
bestemmelser om uddannelsesparathed, hvorefter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens
leder i samarbejde skal iværksætte en målrettet vejlednings- og skoleindsats i 8. klasse for at understøtte,
at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse. Skønt brobygningen skal tilbydes alle
ikke-uddannelsesparate elever, kan skolens leder dog i samråd med Ungdommens
Uddannelsesvejledning og med forældrenes accept vurdere, at brobygning ikke skal være en del af
indsatsen, hvis det ikke vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse.
Brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage. Brobygningen kan dog forlænges til i alt
4 uger for elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4,
og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2.
For elever i 10. klasse skal der brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en
gymnasial uddannelse i forløb af mindst to dages varighed.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af trepartsaftalen, at bestemmelserne om brobygning i 9. klasse skal smidiggøres, sådan at
brobygningen også kan tilbydes uddannelsesparate elever, der har behov for afklaring af et
uddannelsesvalg. Den omstændighed, at brobygningen i dag er målrettet til ikke-uddannelsesparate
elever, betyder, at uddannelsesparate elever, som har behov for yderligere afklaring, ikke får denne
mulighed.
Det foreslås derfor, at ordningen smidiggøres således, at brobygning i højere grad rettes mod de
elever, som vurderes at have størst gavn af tilbuddet. Med forslaget vil brobygning, udover at blive
tilbudt ikke-uddannelsesparate elever, tillige skulle tilbydes elever, som er uddannelsesparate, men som
har behov for afklaring af deres uddannelsesvalg. Ordningen er således møntet på enkelte elever, som
enten er ikke-uddannelsesparate eller elever, som har behov for yderligere afklaring eller udfordring af
49
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
deres uddannelsesvalg. Der er således ikke tale om brobygning for hele klasser, som det er tilfældet ved
introduktionskurserne i 8. klasse.
Endvidere foreslås det, at det ikke længere vil være et krav, at ikke-uddannelsesparate elever i 9.
klasse skal deltage i brobygning. Forslaget tilsigter, at brobygning alene tilbydes de elever, som har
behov for afklaring eller udfordring af deres uddannelsesvalg, i 9. klasse. Efter gældende regler, som
foreslås videreført, skal elever i 10. klasse deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og
ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv og elever, der efter folkeskoleloven følger
undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet
ungdomsuddannelse. Elever, som er ikke-uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse, og som
ønsker at gå i 10. klasse, kommer således under alle omstændigheder til at deltage i brobygning efter
reglerne herom. Bl.a. af hensyn til disse elever foreslås det, at der ikke fremover skal være krav om, at
alle ikke-uddannelsesparate elever deltager i brobygning i 9. klasse. Forslaget om, at brobygning kan
tilbydes uddannelsesparate elever, omfatter ud over elever i folkeskolen og i den kommunale
ungdomsskoles heltidsundervisning tillige elever i 9. klasse i andre skoleformer.
Endelig foreslås det, at tilrettelæggelsen af brobygningen i 10. klasse i alle skoleformer gøres mere
fleksibel, sådan at der bliver mulighed for at gennemføre brobygning enkelte dage.
Med de nye bestemmelser i vejledningsloven i forbindelse med gymnasiereformen, jf. § 12, nr. 1, i
lov nr. 1746 af 27. december 2016, hvorefter eleverne skal vedlægge en studievalgportfolio ved
tilmeldingen til ungdomsuddannelserne, vil elevens refleksion ved forberedelse og efterbehandlingen af
brobygningsforløbet således skulle dokumenteres i studievalgportfolioen. I studievalgportfolioen skal
eleven dokumentere at have gennemført en række afklaringsaktiviteter på såvel det erhvervsfaglige som
det gymnasiale område, hvor de udfordres på deres valg af ungdomsuddannelse.
Brobygningsaktiviteterne er således omfattet af afklaringsaktiviteter i både 9. og 10. klasse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
2.5. Ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
2.5.1. Gældende ret
Af § 1 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, fremgår det, at loven har til formål at
skabe grundlag for, at fortrinsvis kortuddannede voksne, der er i beskæftigelse, kan deltage i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau med godtgørelse for
tab af indtægt og med tilskud til befordring.
Undervisningsministeren er med § 4 i loven bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, hvilken
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb og erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse inden for andre ministerområder, der beretter til godtgørelse, og hvilke
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder kompetencevurderingsforløb, der berettiger til
tilskud til befordring.
Bemyndigelsen er udmøntet ved § 5 i bekendtgørelse nr. 1475 af 16. december 2014 om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse med senere
ændringer. Heraf fremgår det, at der kan opnås godtgørelse ved deltagelse i fx
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetence beskrivelse efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
50
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det følger af § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, at godtgørelse efter stk. 1 pr.
uge højst kan udgøre fem gange beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Godtgørelsen ydes pr. arbejdstime med tab af arbejdsindtægt på grund af deltagelse i uddannelse og
beregnes på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid og et beløb svarende til dagpengenes højeste
beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring, m.v., ganget med fem. Der kan højst
ydes godtgørelse for det antal timer, som inden for det pågældende område svarer til fuldtidsarbejde.
Af forarbejderne til bestemmelsen (lov nr. 639 af 14. juni 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L
148 som fremsat den 25. februar 2010) anføres i relation til bestemmelsens sidste punktum, at der højst
ydes godtgørelse for det antal timer, som svarer til fuldtid på det pågældende område, hvilket typisk er
37 timer pr. uge.
Undervisningsministeren er med § 5, stk. 4, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om
godtgørelse efter stk. 2.
Bemyndigelsen er blandt andet udmøntet ved § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1475 af 16. december
2014 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
med senere ændringer. Heraf fremgår det, at godtgørelsen pr. dag højst kan udbetales med 1/5 af det
beløb, der maksimalt kan udbetales for en uge, jf. stk. 1.
Ved vejledning nr. 9469 af 9. september 2013 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse pkt. 4.3. præciseres det, at "udgangspunktet er under alle
omstændigheder, at godtgørelsen kun kan kompensere et tab, og at godtgørelsen aldrig kan gives for
mere end 37 timer om ugen eller 7,4 timer pr. dag".
Når arbejdsgiveren betaler sædvanlig løn til deltagere under uddannelse, der berettiger til godtgørelse,
indtræder arbejdsgiveren i deltagerens ret til godtgørelse. Godtgørelsesbeløbet til arbejdsgiveren svarer
til den godtgørelse, som deltageren kunne have fået udbetalt. Beløbet kan dog højst svare til lønudgiften
under uddannelsen m.v. Overstiger godtgørelsesbeløbet lønnen, udbetales differencen til deltageren.
Dette følger af § 7, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning
Virksomheder kan i dag kun hjemtage godtgørelse for 7,4 timer om dagen. Det opleves som en
barriere i flere brancher, når eksempelvis et 3 dages kursus på i alt 22 timer afholdes med mere end 7,4
timer pr. dag, og virksomheden samtidig udbetaler løn for de timer, medarbejderen er på kursus.
Lovgivningen begrænser således den planlægningsmæssige fleksibilitet for virksomhedernes brug af
arbejdsmarkedsuddannelser.
I trepartsaftalen fremgår det af pkt. 73, at parterne er enige om, at reglen om, at der kun kan
udbetales VEU-godtgørelse for maksimalt 7,4 timer pr. dag, afskaffes. Fremover opnås ret til
godtgørelse for mere end 7,4 timer om dagen, såfremt medarbejderen har deltaget i kursus i mere end
7,4 timer pr. dag. Det afgørende kriterium for tildeling af godtgørelse er, at virksomheden har et løntab
for medarbejderens kursusdeltagelse. Det vil fortsat gælde, at godtgørelsen/lønkompensationen kun
gives for de antal timer, som den givne medarbejder har skullet arbejde den pågældende dag. Forslagets
51
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
implementering afventer, at der foreligger en varig plan for administrationen og it-understøttelse af
godtgørelsen. Forslaget drøftes i forlængelse af afrapporteringen fra ekspertgruppen om voksen-, efter-
og videreuddannelse, jf. nedenfor.
På baggrund heraf foreslås det i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at der kan ydes godtgørelsen pr. dag for mere end 7,4 timer,
når medarbejderen har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag. Dette forudsat, at der er lidt et
løntab.
Tilsynet med ændringen vil indgå som led i ministeriets (i praksis Styrelsen for Undervisning og
Kvalitets) generelle tilsyn på lige fod med de øvrige krav og regler på voksen-, efter- og
videreuddannelsesområdet.
Som det fremgår, er der ved trepartsaftalen ikke taget stilling til den tidsmæssige implementering af
forslaget, der skal afvente afrapportering fra ekspertgruppen om voksen-, efter- og videreuddannelse,
der kommer inden udgangen af maj 2017. Den afventer, at der foreligger en varig plan for
administrationen og it-understøttelsen af godtgørelsen. I forbindelse hermed skal der også tages stilling
til de økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen, herunder finansieringen af disse.
På baggrund heraf foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
§ 5, nr. 1, hvorefter der kan ydes godtgørelsen pr. dag for mere end 7,4 timer, når medarbejderen har
deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
2.6. Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
2.6.1. Forsøg med samarbejde mellem efterskoler og institutioner for erhvervsuddannelse om 10.-klasseforløb
2.6.1.1 Gældende ret
Efterskoler er kostskoler, hvor eleverne udover at modtage undervisning på skolen også bor på
skolen under skoleopholdet. Efterskoler kan efter § 2, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler
udbyde undervisning på 10. klassetrin, der tilbydes som 10. klasse. En efterskoles tilbud om 10. klasse
skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og
vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Eleverne i en efterskoles 10. klasse skal deltage i
brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter
folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19
f, hvis efterskolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i
folkeskolen. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk. Den valgfrie
del af 10. klasse kan efterskolerne disponere frit inden for rammerne af lov om efterskoler og frie
fagskoler. Den valgfrie del omfatter aktiviteter, pædagogisk tilrettelagt samvær samt undervisning i de
fag, som den enkelte skole i øvrigt måtte vælge at udbyde, jf. skolens værdigrundlag og pædagogiske
profil. Fælles for skolens tilbud er, at de understøtter lovens hovedsigte, som er livsoplysning, folkelig
oplysning og demokratisk dannelse.
Det følger af § 15, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at et kursus på en efterskole skal være
åbent for alle, der opfylder betingelserne i lovens § 13, stk. 1-3, hvorefter det bl.a. er en betingelse for at
kunne medregnes i årselevtallet, at en elev har afsluttet 8 års skolegang, 7. klasse eller fyldt 14 år. Af §
11 i lov om efterskoler og frie fagskoler fremgår, at elevbetalingen fastsættes af skolen, men den ikke
52
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
må være væsentlig over gennemsnittet for skoleformen. Der er på de årlige finanslove fastsat en
mindste elevbetaling. Bortset fra i tilfælde, hvor en elev ikke modtager statslig elevstøtte, skal
egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den mindste fastsatte egenbetaling. For elever på
efterskoler, der modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb,
der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte i den mindste fastsatte egenbetaling.
Staten yder efter lovens § 30 dels en indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på
kurser af mindst 2 ugers varighed, dels elevstøtte med et grundstøttebeløb uanset indkomstgrundlagets
størrelse på kurser af mindst 5 ugers varighed og derover. Den indkomstbestemte elevstøtte ydes på
grundlag af et indkomstgrundlag, der er fastsat på de årlige finanslove. Det er en betingelse for den
statslige elevstøtte, at efterskolen oppebærer tilskud efter lov om efterskoler og frie fagskoler.
Efter folkeskoleloven § 19 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen indgå en overenskomst med en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om tilbud af et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse
med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb, også benævnt 20/20-ordning.
Der er tale om et fleksibelt forløb, der kombinerer 10. klasse og 1. del af en erhvervsuddannelses
grundforløb i et integreret forløb. Forløbene er kommunalt finansieret i 20 uger, bortset fra
brobygningsperioden på fem uger, der er finansieret gennem statslige aktivitetsafhængige
taxametertilskud efter lov om lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., og 20 uger, der er finansieret ved statslige aktivitetsafhængige taxametertilskud til 1.
del af erhvervsuddannelsens grundforløb. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for den del af forløbet,
der vedrører undervisningen i 10. klasse, mens institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, er
ansvarlig for den del, der vedrører erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det beror på den
overenskomst, der er indgået mellem kommunalbestyrelsen og en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, hvor undervisningen finder sted, herunder om den del af undervisningen
kommunen er ansvarlig for og står for gennemførelsen af gennemføres i kommunale bygninger eller på
institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse.
Eleverne i sådanne kombinerede forløb efter folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, skal opfylde
adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser, for at kunne påbegynde
forløbet. En elev, der har afsluttet et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb, kan enten vælge at fortsætte på 2. del af erhvervsuddannelsernes
grundforløb eller at påbegynde en anden ungdomsuddannelse efter 10. klasse, idet eleven ved
afslutningen af forløbet har de samme muligheder for at søge optagelse på andre ungdomsuddannelser
som en elev, der har afsluttet en almindelig 10. klasse.
Eleverne i kombinerede forløb efter folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, er under 10. klassedelen omfattet
af de ordensregler, der gælder i henhold til folkeskoleloven, mens de under erhvervsuddannelsesdelen
er omfattet af de ordensregler, der gælder på erhvervsuddannelserne.
En efterskole kan ikke indgå en overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse,
om tilbud af et 10. klasseforløb som en 20/20-ordning.
Efter folkeskolelovens § 26 skal kommunalbestyrelsen sørger for befordring af elever mellem skolen
eller brobygningsinstitutionen og hjemmet af elever i 10. klasse, der har længere skolevej end 9 km eller
hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Ordningen i folkeskolelovens
§ 26 omfatter ikke elever på efterskoler, hvorfor befordring mellem skolen og hjemmet for
efterskoleelever må ske for egen regning. Staten yder dog efter § 23 c i lov om efterskoler og frie
fagskoler tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med brobygning inden for en
53
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet fordeles til de enkelte skoler af
Efterskoleforeningen, som fastsætter kriterier for fordelingen, herunder om egendækning.
Det følger af § 5 i lov om erhvervsuddannelse, at for at blive optaget i en erhvervsuddannelse skal en
ansøger uden uddannelsesaftale, der søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse,
senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven
dels have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9.- eller
10.-klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, dels være vurderet
uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v. Hvis en ansøger ikke opfylder karakterbetingelserne kan vedkommende dog optages,
hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale
med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Hvis ansøgeren ikke er
vurderet uddannelsesparat, kan vedkommende optages, hvis den ansøgte skole på baggrund af en
samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse. En ansøger kan ikke optages på
grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren har været optaget på grundforløbets 1. del, har modtaget
undervisning på en produktionsskole af mindst 1 års varighed rettet mod optagelse på en
erhvervsuddannelse eller har gennemført 1 år af en gymnasial uddannelse.
Elever i erhvervsuddannelserne er omfattet af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v., hvis deres uddannelse er tilrettelagt som heltidsundervisning. Det er en
betingelse for at få rabat, at eleven ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående
uddannelsesinstitution. Der er endvidere betingelser om, at eleven ikke samtidig kan få
befordringsgodtgørelse eller lignende i henhold til andre regler samt ikke modtager løn fra
praktikvirksomhed i skoleperioden eller ikke er i lønnet praktik. Desuden skal eleven være studieaktive.
Retten til rabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.
gælder kun for måneder, hvor der efter uddannelsesstedets undervisningsplan tilbydes undervisning
eller eksamen.
Elever, der deltager i 10. klasse kombineret med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb, er
omfattet af den ordning, der gælder medhensyn til befordring efter folkeskolelovens § 26, jf. § 8, stk. 5,
i bekendtgørelse nr. 1251 af 27. november 2014 om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10.-
klasseforløbene eud10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb (10.
klassebekendtgørelsen).
En institution for erhvervsrettet uddannelse kan efter § 1, stk. 1, 4. pkt., i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse efter overenskomst med en kommunalbestyrelse varetage 10.-
klassseundervisning efter folkeskoleloven. En institution for erhvervsrettet uddannelse kan ikke indgå
tilsvarende overenskomst med en efterskole.
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan efter lov om erhvervsuddannelser udbyder
erhvervsuddannelsernes grundforløb, der består af en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af
indtil 20 skoleugers varighed. Det er institutionen for erhvervsrettet uddannelse, der skal gennemføre
og tilrettelægge undervisningen i skoleugerne, der er praksisnær og anvendelsesorienteret, således at
eleverne opnår generelle erhvervsfaglige kompetencer og bliver afklaret om valg af den
erhvervsuddannelse, de vil fortsætte med. . Hovedparten af undervisningen i skoleuger på 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb foregår derfor i et erhvervsfagligt miljø.
54
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Kommunerne yder et kommunalt bidrag pr. årselev, der er indskrevet på en efterskole pr. 5.
september året før finansåret. Det er et kommunalt bidrag, som er fastsat på baggrund af, at
efterskoleeleven tager hele 10. klasse på efterskolen i stedet for i folkeskolen, som er en kommunal
forpligtelse. Det kommunale bidrag til efterskoler er et enhedsbidrag til finansieringen af efterskolerne.
2.6.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Over en årrække har der været færre og færre unge, der har søgt ind på erhvervsuddannelserne. Med
erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 (aftale af 24. februar 2014 om "Bedre og mere attraktive
erhvervsuddannelser"), er gennemført en reform af erhvervsuddannelserne, der samlet har styrket
erhvervsuddannelserne. Der er imidlertid behov for yderligere tiltag med henblik på at øge søgningen til
erhvervsuddannelserne.
En af mulighederne er, at flere unge i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser får
mulighed for at kombinere 10. klasse på en efterskole med 1. del af erhvervsuddannelsernes
grundforløb, således som der allerede er mulighed for i henhold til overenskomst mellem en
kommunalbestyrelse og institution for erhvervsrettet uddannelse. Sådanne forløb kan medvirke til at
flere unge overvejer mulighederne for at søge ind på en erhvervsuddannelser i stedet for automatisk at
søge ind på det almene gymnasium, som langt størstedelen af de unge gør i dag.
Det foreslås derfor, at der etableres en forsøgsordning, hvor efterskoler og institutioner for
erhvervsrettet uddannelse efter ansøgning kan deltage.
Som led i forsøget kan en efterskole og en institution for erhvervsrettet uddannelse indgå en
overenskomst om gennemførelsen af et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb, svarende til de overenskomster som kommunalbestyrelserne i dag
kan indgå i henhold til folkeskolelovens § 19 e, stk. 1. Modellen vil således med hensyn til rammerne
for undervisningen svare til det, som kendes fra folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, blot sådan, at det er en
efterskole og ikke en kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for 10.-klasseundervisningen.
Gennemførelsen af 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb som led i sådan en overenskomst vil
for institutionen for erhvervsrettet uddannelse være ordinær virksomhed, der skal være i
overensstemmelse med uddannelsesreglerne i lov om erhvervsuddannelser.
Af sådanne overenskomster mellem en efterskole og en institution for erhvervsrettet uddannelse skal
det fremgå, hvordan den nærmere procedure for optagelse, organisering, tilrettelæggelse m.v. er i
forløbet. Det skal af overenskomsten fremgå, at det er efterskolen, der er ansvarlig for den del, der
vedrører undervisning i 10. klasse, mens institutionen for erhvervsrettet uddannelse, er ansvarlig for
grundforløbet. Efterskolen og institutionen for erhvervsrettet uddannelse, vil herunder inden for deres
ansvarsområder være forpligtede til at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand til elever med behov herfor. Af overenskomsten skal også fremgå en tidsplan for
gennemførelsen af undervisningen, og hvor den skal gennemføres.
Det vil være efterskolen, der optager elever i forløbet, men eleverne skal være uddannelsesparate og
opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne for at kunne påbegynde det kombinerede forløb.
Det er institutionen for erhvervsrettet uddannelse, der som ansvarlig for gennemførelsen af 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb vurderer, hvorvidt optagelsesbetingelserne i lov om
erhvervsuddannelser er opfyldt.
55
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Eleverne vil under 10. klassedelen og kostskoleopholdet være omfattet af efterskolens ordensregler,
mens de under erhvervsuddannelsesdelen vil være omfattet af de ordensregler, der gælder i henhold til
lov om erhvervsuddannelser.
Finansieringen af undervisningen i forløbene i forsøgene vil for 10.-klassesdelen være statslige tilskud
til efterskolen efter lov om efterskoler og frie fagskoler, bortset fra brobygningsperioder, der er
finansieret gennem statslige aktivitetsafhængige taxametertilskud efter lov om lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Erhvervsuddannelsesdelen vil være
finansieret ved statslige aktivitetsafhængige taxametertilskud, til erhvervsuddannelsens grundforløb.
Tilskuddene udbetales efter de regler, der gælder for de enkelte tilskud og til den institution, der
gennemfører den tilskudsudløsende aktivitet. De almindelige tilskudsregler i lov om efterskoler og frie
fagskoler gælder således for 10.-klassedelen og betyder bl.a., at der i hver uge skal være undervisning
svarende til mindst 5 hele undervisningsdage, jf. § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie
fagskoler.
Eleverne, som søger om optagelse i et 10. klasseforløb, der gennemføres som led i forsøget, vil under
hele 10. klasseforløbet, dvs. både 10. klassedelen ved efterskolens foranstaltning og 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb ved institutionen for erhvervsrettet uddannelses foranstaltning, bo
på efterskolen og deltage i et kostskoleliv på efterskolen. Under 10. klassedelen af forløbet vil elevens
kostskoleophold være omfattet af reglerne i lov om efterskoler og frie fagskoler, herunder med hensyn
til statslige tilskud og statslig elevstøtte. Under 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb vil eleven
ikke være omfattet af reglerne i lov om efterskoler og frie fagskoler om statslige tilskud og statslig
elevstøtte, hvorfor efterskolen må opkræve betaling hos eleven for selve kostskoleopholdet under
denne del af forløbet. § 11 i lov om efterskoler og frie fagskoler vil ikke gælde for den del af
kostskoleopholdet på efterskolen, der vedrører 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Eleverne vil under 10. klasseforløbets brobygningsperioder være omfattet af ordningen med statsligt
tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter efter § 23 c i lov om efterskoler og frie fagskoler. Under
resten af 10. klasseforløbets 10.-klassedel vil eleverne ikke være omfattet af offentlige
befordringsordninger, mens de under erhvervsuddannelsesdelen vil være omfattet af ordningen efter
lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Det vil betyde, at de kan få
befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.,
hvis deres uddannelse er tilrettelagt som heltidsundervisning og de opfylder betingelserne om ikke
samtidig at være er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution, ikke
samtidig kan få befordringsgodtgørelse eller lignende i henhold til andre regler, ikke modtager løn fra
praktikvirksomhed i skoleperioden, ikke er i lønnet praktik og er studieaktive. Hvis betingelserne er
opfyldte, gælder retten til rabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v. for måneder, hvor der efter uddannelsesstedets undervisningsplan tilbydes
undervisning eller eksamen.
Eud-aftalekredsen (Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) er enige om, at
gennemføre et treårigt rammeforsøg, hvor der kan deltage op til seks efterskoler med samlet op til 200
elever i 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Forsøget startes så vidt muligt op pr. 1. august 2017 og gennemføres i så fald i skoleårene 2017/18,
2018/19 og 2019/20 med en evaluering inden den 1. oktober 2019 med henblik på, at eud-
aftalekredsen i efteråret 2019 kan drøfte, hvorvidt der skal etableres permanent ordning, hvor en
efterskole og en institution for erhvervsrettet uddannelse kan indgå en overenskomst om tilbud af et
10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
56
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Evalueringen vil derfor blandt andet indeholde en undersøgelse af søgemønsteret henholdsvis til og fra
kombinationsordningen, da det er grundlaget for at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser ved en
permanentgørelse af ordningen både for efterskolerne og erhvervsuddannelserne.
Ansøgning om at være med i forsøget skal sendes til undervisningsministeren senest den 30. juni
2017. Vurderingen af forsøgsansøgninger vil ske på baggrund af en vurdering af de ansøgende skolers
betydning i forhold til at fremme unges overgang til erhvervsuddannelserne. Der vil også ved
vurderingen af ansøgningerne kunne lægges vægt på at få en bred geografisk fordeling af de deltagende
efterskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse med henblik på, at forsøgene kan
gennemføres under forskellige regionale og lokale forhold. Undervisningsministeren kan fastsætte vilkår
ved godkendelse af et forsøg, herunder f.eks. om overenskomstens indhold, årlige opdatering,
undervisningens organisation og tilrettelæggelse og krav til parternes afrapportering, herunder
medvirken ved en af ministeriet igangsat evaluering af forsøget.
Erfaringerne fra forsøgene vil som nævnt indgå i de politiske overvejelser i efteråret 2019 om en
permanent ordning som led i det fortsatte arbejde med at sikre attraktive erhvervsuddannelser.
I forsøgsordningen er eleven kun 20 uger i 10. klasse, hvorfor staten ikke kan opkræve det
almindelige kommunale bidrag til efterskoleopholdet, men i stedet må opkræve det særlige kommunale
bidrag, som er det halve af det på finansloven fastsatte kommunale bidrag på finanslovskonto §
20.22.22.
Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkninger hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
For så vidt angår lovforslagets § 1 berøres de offentlige arbejdsgivere administrativt på samme måde
som de private arbejdsgivere. Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de årligt
offentliggjorte måluddannelses- og uddannelsesratioer for at blive bekendt med, hvordan
arbejdsgiverne skal agere for at undgå at betale merbidrag til det praktikpladsafhængige AUB.
Arbejdsgiverne vil ikke skulle indberette data til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller søge om
bonusudbetaling. Dette vil ske automatisk i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Derfor er der ingen
administrative konsekvenser forbundet med denne del af ordningen. Dog vil der være administrative
konsekvenser for arbejdsgivere, som ønsker at søge om tilskud for forgæves søgte elever, jf. den
foreslåede § 21 b i lovforslagets § 1, nr. 9.
Økonomisk berøres det offentlige af lovforslagets § 1 som arbejdsgivere på samme måde som
arbejdsgivere i erhvervslivet. Alle arbejdsgivere modtager efter forslaget et tilskud fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. den foreslåede § 21 c. Herudover kan arbejdsgiverne modtage en fordels-
og/eller en praktikbonus, jf. de foreslåede § 15 g og § 15 h i lovforslagets § 1, nr. 6, og evt. få udbetalt
en forholdsmæssig del af et evt. overskud i den samlede praktikpladsafhængige AUB-ordning for den
enkelte sektor (her statslig, regional eller kommunal), jf. den foreslåede § 21 d i lovforslagets § 1, nr. 9.
Det offentlige kan som arbejdsgiver også risikere at skulle betale et merbidrag på 27.000 kr. årligt pr.
manglende praktikårselev, jf. den foreslåede § 21 a i lovforslagets § 1, nr. 9, samt evt. skulle indbetale et
forholdsmæssigt bidrag til underskudsdækning, hvis der er underskud i den samlede
praktikpladsafhængige AUB-ordning for den enkelte sektor (her statslig, regional eller kommunal), jf.
den foreslåede § 21 e, også i lovforslagets § 1, nr. 9. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-
kredsløb gå i nul for den enkelte sektor, men der vil være en omfordeling mellem de enkelte
arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til
at oprette flere praktikpladser.
57
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
For så vidt angår lovforslagets § 6, er skønnet over de økonomiske konsekvenser forbundet med
usikkerhed. Forslagets økonomiske konsekvenser afhænger således af elevernes søgemønster til og fra
kombinationsordningen.
Hvis det lægges til grund, at eleverne alternativt ville vælge et fuldt efterskoleophold i 10. klasse
indebærer lovforslaget offentlige mindreudgifter. Det skyldes, at 20 uger med grundforløb 1 i
gennemsnit udløser et lavere statsligt tilskud end 20 uger på efterskole. Hvis det omvendt lægges til
grund, at eleverne alternativt ville have startet direkte på en uddannelse eller være i beskæftigelse,
indebærer lovforslaget offentlige merudgifter.
Det er samlet set vurderingen, at [denne del af] lovforslaget ikke indebærer hverken mer- eller
mindreudgifter for det offentlige.
Evalueringen i 2019 indebærer bl.a. en vurdering af søgemønstret til og fra kombinationsordningen
med henblik på at fastlægge en vurdering af de økonomiske konsekvenser inden en evt.
permanentgørelse af ordningen.
Lovforslaget har ingen væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige. Der vil være
administrationsudgifter forbundet med behandling af ansøgninger, opfølgning og evaluering m.v. af
forsøgsordningen. Udgifterne hertil afholdes dog inden for Undervisningsministeriets eksisterende
økonomiske ramme.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervslivet berøres administrativt af lovforslagets § 1 på samme måde som de offentlige
arbejdsgivere. Både offentlige og private arbejdsgivere vil skulle forholde sig til de årligt offentliggjorte
måluddannelses- og uddannelsesratioer for at blive bekendt med, hvordan arbejdsgiverne skal agere for
at undgå at betale merbidrag til det praktikpladsafhængige AUB. Arbejdsgiverne vil ikke skulle
indberette data til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller søge om bonusudbetaling. Dette vil ske
automatisk i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Derfor er der ingen administrative konsekvenser
forbundet med denne del af ordningen. Dog vil der være administrative konsekvenser for arbejdsgivere,
som ønsker at søge om tilskud for forgæves søgte elever, jf. det foreslåede § 21 b i lovforslagets § 1, nr.
9.
Økonomisk berøres erhvervslivet af lovforslagets § 1 som arbejdsgivere på samme måde som
arbejdsgivere i det offentlige. Alle arbejdsgivere vil modtage et tilskud fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. den foreslåede § 21 c i lovforslagets § 1, nr. 9. Herudover kan arbejdsgiverne
modtage en fordels- og/eller en praktikbonus, jf. de foreslåede § 15 g og § 15 h i lovforslagets § 1, nr. 6,
og evt. få udbetalt en forholdsmæssig del af et evt. overskud i den samlede praktikpladsafhængige AUB-
ordning for den enkelte sektor (her privat), jf. den foreslåede § 21 d i lovforslagets § 1, nr. 9.
Erhvervslivet kan som arbejdsgiver også risikere at skulle betale et merbidrag på 27.000 kr. årligt pr.
manglende praktikårselev, jf. den foreslåede § 21 a i lovforslagets § 1, nr. 9, samt evt. skulle indbetale et
forholdsmæssigt bidrag til underskudsdækning, hvis der er underskud i den samlede
praktikpladsafhængige AUB-ordning for den enkelte sektor (her privat), jf. den foreslåede § 21 e også i
lovforslagets § 1, nr. 9. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for den private
sektor, men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i sektoren. Denne
omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.
58
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
1719349_0059.png
UVM
Udkast af 3. februar 2017
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden den [3. februar] 2017 til den [21. februar] 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
[Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, B-SOSU, Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund
(BUPL),
Børnerådet,
Centralorganisationernes
Fællesudvalg,
Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Private Skoler –
grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Lederne, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier-Bestyrelserne, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske
Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det
Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd,
Foreningen for Kristne Friskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom,
Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for
social- og sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever, Lederne, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Netværket for kostafdelinger,
Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Ungdomsuddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet),
Studievalg Danmark og UU Danmark.]
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Offentlige arbejdsgivere:
Vil modtage et tilskud fra
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag (den
foreslåede § 21 c i
lovforslagets § 1, nr. 9).
Vil kunne modtage
fordels- og praktikbonus
Negative
konsekvenser/merudgifter
Offentlige
arbejdsgivere:
Vil kunne risikere at
skulle betale et
merbidrag på 27.000
kr. årligt pr.
manglende
praktikårselev (den
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og
regioner
59
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
1719349_0060.png
UVM
Udkast af 3. februar 2017
(de foreslåede § 15 g og §
15 h i lovforslagets § 1,
nr. 6)
Vil kunne modtage
overskydende midler fra
ordningen ved
overskudsdeling (den
foreslåede § 21 d i
lovforslagets § 1, nr. 9)
Tilgangen til skolepraktik
forventes
at
falde.
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vil derfor
færre
udgifter
til
skolepraktikydelse.
foreslåede § 21 a i
lovforslagets § 1, nr.
9)
Vil kunne risikere at
skulle betale
manglende midler til
ordningen ved
underskudsdeling (den
foreslåede § 21 e i
lovforslagets § 1, nr.
9)
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og
regioner
Automatisk udbetaling af
bonus samt tilskud fra
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Nye krav om antallet af
elever i uddannelsesaftale
(uddannelses-
og
måluddannelsesratioer), jf.
lovforslagets § 1, nr. 9.
Samt ansøgning om
tilskud for forgæves søgte
elever (den foreslåede § 21
b i lovforslagets § 1, nr. 9).
Erhvervslivet:
Vil kunne risikere at
skulle betale et
merbidrag på 27.000
kr. årligt pr.
manglende
praktikårselev (den
foreslåede § 21 a i
lovforslagets § 1, nr.
9)
Vil kunne risikere at
skulle betale
manglende midler til
ordningen ved
underskudsdeling (den
foreslåede § 21 e i
lovforslagets § 1, nr.
9)
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Erhvervslivet:
Vil modtage et tilskud fra
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag (den
foreslåede § 21 c i
lovforslagets § 1, nr. 9).
Vil kunne modtage
fordels- og praktikbonus
(de foreslåede § 15 g og §
15 h i lovforslagets § 1,
nr. 6)
Vil kunne modtage
overskydende midler fra
ordningen ved
overskudsdeling (den
foreslåede § 21 d i
lovforslagets § 1, nr. 9)
Tilgangen til skolepraktik
forventes at falde.
60
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
1719349_0061.png
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vil derfor
få færre udgifter til
skolepraktikydelse.
Nye krav om antallet af
elever i uddannelsesaftale
(uddannelses-
og
måluddannelsesratioer), jf.
lovforslagets § 1, nr. 9.
Samt ansøgning om
tilskud for forgæves søgte
elever (den foreslåede § 21
b i lovforslagets § 1, nr. 9).
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Automatisk udbetaling af
bonus samt tilskud fra
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forhold til EU-retten
Overimplementering
af EU-retlige
minimumsforpligtelser
Ingen
Ingen
[Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter]
Ja
Nej
[X]
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. x
Det foreslås at justere kapiteloverskriften til kapitel 2 a, som følge af lovforslagets § 1, nr. 2,
hvorefter det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags refusion af arbejdsgiveres udgifter til
elevers kost- og logiophold på kostafdelinger omlægges, således at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
afregner udgiften direkte med kostafdelinger i tilknytning til institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr.
xx.
Til nr. xx
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder i henhold til § 5 a i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag refusion for arbejdsgiveres afholdte udgifter til elevers nødvendige eller aftalte
ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse. Elevens udgift til kost-
og logi betales eller refunderes af arbejdsgiveren, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
refunderer arbejdsgiverens udgift til kostopholdet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler
refusion for kost- og logiophold automatisk til arbejdsgivere på grundlag af elektronisk indberetninger
fra kostafdelinger i tilknytning til institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
61
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags refusion af arbejdsgiveres udgifter til elevers
kost- og logiophold på kostafdelinger omlægges, således at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afregner
udgiften direkte med erhvervsskolernes kostafdeling.
Lovforslagets § 1, nr. x indebærer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på visse betingelser dækker
elevers udgifter efter reglerne i bekendtgørelse om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost
og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvorefter elever skal betale for kost og logi,
medens eleven bor på kostafdelingen. Det er efter forslaget en betingelse, at der mellem arbejdsgiver og
elev er indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, og at elevens ophold på
kostafdelingen er nødvendigt for elevens gennemførelse af uddannelsen, eller finder sted, fordi
arbejdsgiveren og eleven har aftalt at vælge den pågældende skole, selv om den ikke er nærmeste skole
med den pågældende uddannelse. Det beløb, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan dække, kan
ikke overstige det beløb, som skolen kan opkræve efter bekendtgørelsen for elevens ophold på
kostafdelingen. Der dækkes kun udgifter til kost og logi under skoleophold, og dermed ikke for ophold
på kostafdelinger i praktikperioder. Dækning af udgifter ydes for ophold på kostafdelinger, der er
omfattet af regler, der er fastsat i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2, i
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Ophold på en kostafdeling anses som nødvendigt, når det følger af, at eleven er berettiget til
optagelse på kostafdeling med statstilskud som følge af, at elevens transporttid fra hjem til nærmeste
skole er på mindst fem kvarter. Ophold på kostafdeling er aftalt, når eleven og arbejdsgiveren har aftalt
et skoleophold på en bestemt skole, der ikke er nærmeste skole, i henhold til gældende regler i lov om
erhvervsuddannelser om frit skolevalg i erhvervsuddannelserne.
Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at uddannelser,
der efter § 4, stk. 1, i loven er sidestillet med erhvervsuddannelse i relation til lønrefusionsordningen
også kan omfattes af den foreslåede ordning. Det er en betingelse, at eleverne optages på
kostafdelinger, der er omfattet af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse. De sidestillede uddannelser er for tiden bl.a.
erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen.
Med forslaget ophæves § 5 a, stk. 2, hvorefter gælder, at for elever under erhvervsuddannelse for
voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst
opnå ret til refusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den
pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en
sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse.
Med forslaget ophæves endvidere § 5 a, stk. 3, hvoraf følger, at såfremt kollektive overenskomster
om afholdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under
skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser, findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de
herom i overenskomsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området.
Det bemærkes, at forslaget vil fritage arbejdsgiverne for administration i forbindelse med elevers
kostophold.
Herudover vil institutionerne i stedet for at skulle indberette et beløb til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag for hvert kostophold kunne nøjes med at sende en samlet faktura til
62
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for de kost- og logiophold, som kostafdelingen har haft i en given
periode.
Institutionerne kontrollerer allerede i dag, om et kostophold opfylder betingelserne for refusion fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Lovforslaget indebærer ikke ændringer i de gældende regler om, hvilke elever der kan optages på
kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, om elevens betalingsforpligtelse og de
fastsatte regler om størrelsen af betalingen for kost og logi.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. xxx
Det foreslås at justere § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at det ikke
længere er muligt for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at kunne udbetale den overenskomstmæssige
arbejdsgiverudgift til elevens nødvendige eller aftalte ophold på kostafdeling direkte til eleven, såfremt
det på grund af arbejdsgivers konkurs, virksomhedsophør eller død ikke er muligt for eleven at få
udbetalt ydelsen til opholdet på kostafdelingen under det pågældende skoleophold i en
erhvervsuddannelse.
Forslaget er en konsekvens af § 1, nr. xx, hvorefter det foreslås, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags refusion af arbejdsgiveres udgifter til elevers kost- og logiophold på kostafdelinger
omlægges, således at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afregner udgiften direkte med kostafdelinger i
tilknytning til institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Det foreslås, at den hidtil gældende bestemmelse i § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag finder fortsat anvendelse for overenskomstmæssig udgift til de ophold på
kostafdeling, som er afholdt før det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for den nye ordning.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr.
xx og § 7, stk. x.
Til nr. 1
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og
vejledning af elever om praktik og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud pr. elev, der indgår
uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, eller som
kommer i praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddets størrelse
fastsættes på de årlige finanslove.
Tilskuddets størrelse er fastsat i tekstanmærkning 102 ad finanslovskonto § 20.31.11, af hvis stk. 2
følger, at tilskud efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ydes fra 2007 på
grundlag af et årligt måltal for antal registrerede uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institution,
jf. dog stk. 3 og 4. Tilskud ydes for uddannelsesaftaler, som er registreret i systemet Easy-P senest den
31. december året efter, at uddannelsesaftalen er indgået. Måltallet for den enkelte institution i
tilskudsåret beregnes som en procent af antal tilskudsudløsende aftaler det sidste kalenderår, jf. dog stk.
3 og 4. Måltallet udgør i 2017 90 pct. af antal tilskudsudløsende uddannelsesaftaler registreret ved
institutionen i 2016. Nygodkendte institutioner vil ikke være omfattet af præmieringsordningen, før der
foreligger et måltal for institutionen. Indtil da modtager institutionerne grundsatsen på 7.210 kr. pr.
63
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
uddannelsesaftale. For 2017 fastsættes taksten pr. registreret uddannelsesaftale til følgende beløb pr.
uddannelsesaftale:
1) Uddannelsesaftaler til og med måltallet: 7.210 kr.
2) Uddannelsesaftaler over måltallet: 14.410 kr.
Det følger videre af tekstanmærkningens stk. 3, at såfremt en erhvervsuddannelse overgår til en
anden uddannelseskategori, f.eks. til en mellemlang videregående uddannelse, medtages
uddannelsesaftaler for den oprindelige erhvervsuddannelse, registreret ved institutionen, ikke i
grundlaget for beregningen af institutionens måltal. I stk. 4 er det fastslået, at til institutioner, der
samarbejder om praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og
beskæftigelsesmuligheder samt om registrering af uddannelsesaftaler, ydes tilskud efter stk. 2 dog på
grundlag af et fælles måltal for de uddannelser, der er omfattet af samarbejdsaftalen, og tilskuddet
udbetales til den institution, som efter aftalen registrerer uddannelsesaftalerne.
Det følger af § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der dog hverken ydes
tilskud for elever inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet eller tilskud for uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser, dvs. uddannelsesaftale mellem en arbejdsgiver og en
skolepraktikelev om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion.
Retten til tilskud efter § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bortfalder, hvis
uddannelsesaftalen eller praktikken i udlandet ikke får en varighed på mindst 3 måneder.
Det følger af § 12 c, stk. 2, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af
bekendtgørelse nr. 126 af 21. februar 2011 om tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever med senere ændringer.
Samme § 12 c, stk. 2, fastslår, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
institutionernes regnskabsaflæggelse og revision. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af kapitel 6 i
bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere
ændringer.
Undervisningsministeren udbetaler efter § 12 c, stk. 3, et foreløbigt beløb til dækning af udgiften til
tilskuddet og administrationsudgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Beløbet udbetales
kvartalsvis forud. Der gennemføres en efterfølgende regulering efter årets afslutning.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder et særligt regnskab for udbetalinger i
løbet af året, jf. lovens § 24, og regnskabet revideres efter bestemmelserne i § 25, jf. § 12 c, stk. 4.
Det fremgår af trepartsaftalens punkt 45, at erhvervsskolernes tilskyndelse til at hjælpe elever i
virksomhedspraktik skal øges ved, at modellen for tilskud til formidling af uddannelsesaftaler justeres.
For at få det høje praktikpladstaxametertilskud vil skolerne skulle opnå en forbedring i antallet af
indgåede uddannelsesaftaler i forhold til det foregående år. Det følger endvidere af trepartsaftalen, at
der desuden vil skulle etableres en bonusordning til institutioner for formidling af uddannelsesaftaler
med virksomheder, der ikke tidligere har haft elever.
Det foreslås med henblik på førstnævnte, at der foretages en justering af
stk. 1,
således at det fremgår
direkte af bestemmelsen, at tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal for antal registrerede
uddannelsesaftaler pr. tilskudsmodtagende institution, og at måltallet for den enkelte institution
beregnes som en procentdel af antallet af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det seneste kalenderår.
Det foreslås endvidere, at det angives direkte i bestemmelsen, at procentdelen fastsættes på de årlige
64
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
finanslove, og at tilskuddet kan forhøjes, når institutionen har opfyldt det på finansloven fastsatte årlige
måltal.
Regeringen vil i overensstemmelse med trepartsaftalen søge tilslutning til, at tilskuddet procentdelen
fastsættes til 100 på finansloven for 2018.
Den foreslåede formulering af stk. 1, indebærer endvidere en rent sproglig justering af den gældende
formulering. Det er ikke intentionen hermed at ændre indholdet af bestemmelsen udover, hvad følger
af ovenstående.
Det foreslås samtidig, at der indsættes et nyt
stk. 2,
hvorefter staten vil skulle yde tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af
uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har indgået en uddannelsesaftale med en elev i de
seneste fem år, dvs. kalenderår. Hvis en arbejdsgiver f.eks. indgår en uddannelsesaftale med en elev i
2018, kan denne uddannelsesaftale udløse en bonus til institutionerne omfattet af bestemmelsen, hvis
arbejdsgiveren ikke har indgået en uddannelsesaftale med en elev siden den 1. januar 2013.
Det foreslås, at der vil skulle ydes tilskud pr. elev, der indgår uddannelsesaftale inden for lov om
erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale. Det foreslås videre, at der lige som i stk. 1 dog ikke
ydes tilskud for uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser eller tilskud for
elever inden for social- og sundhedsuddannelsesområdet. Tilskuddets størrelse vil efter forslaget skulle
fastsættes på de årlige finanslove, og retten til tilskud vil bortfalde, hvis uddannelsesaftalen ikke får en
varighed på mindst 3 måneder.
Den foreslåede ordning med tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke tidligere har haft en
uddannelsesaftale med en elev vil med den foreslåede placering i § 12 c blive omfattet af bestemmelsens
stk. 2-4, som efter forslaget bliver stk. 3-5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr.
2.
Til nr. 2
Det følger af § 12 c, stk. 2, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer
ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen. Denne bemyndigelse er anvendt til udstedelse
af bekendtgørelse om tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og
institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever. Samme § 12 c, stk. 2, fastslår, at
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes regnskabsaflæggelse og
revision. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af kapitel 6 i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at § 12 c, stk. 2, som bliver
stk. 3,
justeres, således at det bliver bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der også skal administrere ordningen i det foreslåede stk. 2.
Samtidig foreslås det, at de gældende bemyndigelser til henholdsvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og undervisningsministeren også skal omfatte den foreslåede nye ordning.
[Bemyndigelserne forventes udmøntet således, at…]
65
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr.
Til nr. 3
Det foreslås, at overskriften til lovens kapitel 4 a ændres fra
Skolepraktikydelse
til
Skolepraktikydelse m.v.
som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, der indebærer en udvidelse af anvendelsesområdet for kapitel 4 a.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr.
4.
Til nr. 4
Efter § 12 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag udgifter til skolepraktikydelse til elever i skolepraktik, jf. § 66 k, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, herunder administrationsudgifter. § 12 d i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag er placeret i lovens kapitel 4 a
Skolepraktikydelse.
Det bidrag, som arbejdsgivere betaler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lovens § 18, stk. 1,
medgår bl.a. til dækning af udgifter i medfør af 4 a, herunder administrationsudgifter. I 2017 udgør
bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.312 kr.
årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og –lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og
lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Efter gældende ret dækker staten driftsudgifterne til skolepraktik.
Det fremgår af trepartsaftalens punkt 47, at arbejdsgiverne for at understøtte
vekseluddannelsesprincippet og virksomhedernes incitament til at oprette praktikpladser overtager det
fremadrettede finansieringsansvar for driftsudgifterne til skolepraktik på marginen i forhold til
udgifterne i 2016. Hermed menes, at virksomhederne skal finansiere den del af driftsudgifterne til
skolepraktik, som ligger over udgiftsniveauet for 2016. Formålet med forslaget er at styrke
virksomhedernes incitament til at reducere brugen af skolepraktik, da virksomhederne ikke vil skulle
betale for driftsudgifterne til skolepraktik, hvis aktiviteten i skolepraktik og dermed driftsudgifterne er
lavere end den var i 2016. …
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 2,
i § 12 d, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
dækker den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i
2016. Det foreslås i den forbindelse, at beløbet opregnes årligt med det generelle pris- og lønindeks.
Denne årlige regulering skal sikre, at udgiftsniveauet i 2016 fastholdes over tid, når man tager pris- og
lønudviklingen i samfundet i betragtning.
Forslagets § 1, nr. 4, indebærer, at bidraget efter lovens § 18, stk. 1, tillige vil skulle dække den del af
statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Den del af
statens driftsudgifter til skolepraktik, som efter forslaget dækkes det nye § 12 d, stk. 2, vil omfatte
udgifter der afholdes den 1. januar 2018 eller senere, jf. lovforslagets § 7, stk. 3.]
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.
[Til nr. 5 - tom]
66
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Til nr. 6
Efter kapitel 5 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etableret en midlertidig ordning
for 2017 med godkendelse af mulige fordelsuddannelser, bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med
uddannelsesaftale inden for fordelsuddannelserne og bonus til arbejdsgivere for merbeskæftigelse i
praktikpladser. Kapitel 5 c blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring
af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af
arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.).
Det følger af trepartsaftalen, at der skal indføres en bonus på maksimalt 5.000 kr. til arbejdsgivere,
der tager elever inden for fordelsuddannelserne, samt en bonus på maksimalt 15.000 kr. til
arbejdsgivere, som opfylder deres måluddannelsesratio og ansætter flere elever sammenlignet med de
tre foregående år. Disse ordninger skal indføres med virkning for 2018 bl.a. på baggrund af positivlisten
for fordelsuddannelser. Den konkrete udmøntning af ordningerne for 2018 skal efter aftalen fastlægges
af undervisningsministeren efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter, og merbidraget til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal finansiere to puljer på hver 20 mio. kr. til ordningerne. Bonus
vil skulle udbetales året efter bonusåret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for
fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det foreslås at indsætte § 15 g, efter hvis
stk. 1
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
overensstemmelse med forslagets stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af forslagets stk. 6 yder en bonus til
arbejdsgivere omfattet af § 2 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i
medfør af lov om erhvervsuddannelser, inden for erhvervsfiskeruddannelsen og
lokomotivføreruddannelsen. Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til
arbejdsgivere omfattet af loven.
Det foreslås i
stk. 2,
at der alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er
fordelsuddannelser omfattet af det foreslåede stk. 4. Herved vil de uddannelser, der ikke er
fordelsuddannelser, der omfattes af det foreslåede stk. 4, ikke kunne udløse bonus.
Det foreslås i
stk. 3,
at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs
varighed. Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes
volumen. Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder allerede
anvendelse i relation til den midlertidige, statslige fordelsbonus i lovens § 15 e.
Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en
uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder.
Det foreslås samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler ikke
vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en
skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af
en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal
deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for
en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en
virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem
virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens
67
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
produktion m.v. Baggrunden for forslaget er den, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i
skolepraktik.
Datagrundlaget for opgørelsen er de registreringer i skolernes elevadministrative systemer, der også
danner grundlag for udarbejdelse af praktikpladsstatistikker.
Endeligt foreslås det, at alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der
kan udløse bonus. Bonusåret er efter forslaget perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i
det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Hvis en virksomhed ansætter en elev i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft den 1. oktober
2019, vil eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevberegning for 2019 med (31 dage +
30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Hvis virksomheden ansætter to elever i ordinær
aftale fra den 1. oktober 2019, vil disse to elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.
Det foreslås i
stk. 4,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i året efter bonusåret foretager en
opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for bonusåret. Det foreslås i den
forbindelse, at den enkelte fordelsuddannelse kan udløse bonus, hvis uddannelsen opfylder følgende
betingelser:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på
fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en
arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. af samtlige uddannelsesaktive elever på fordelsuddannelsen i
bonusåret.
2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af
praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.
Arbejdsmarkedets parter har udtrykt bekymring for, om de to krav er for restriktive i forhold til at få
volumen i fordelsuddannelserne. Der er enighed blandt aftaleparterne om at følgeudviklingen og på den
baggrund løbende vurdere, om der kan være behov for at justere kravene. Et helt særligt
opmærksomhedspunkt er i den forbindelse, om sommerferieperioden kan vanskeliggøre opfyldelse af
kravet om at være i uddannelsesaftale tre måneder efter afsluttet grundforløb. Denne problemstilling
analyseres i foråret 2017, når data for 2016 til brug for analysen er tilgængelig.
Ved uddannelsesaktive elever forstås elever, som tre måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets
anden del enten er i uddannelsesaftale, skolepraktik eller er aktivt praktikpladssøgende. Elever, som tre
måneder efter færdiggørelsen af grundforløbets anden del hverken er i uddannelsesaftale, skolepraktik
eller er aktivt praktikpladssøgende, indgår således ikke i opgørelsen.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret vil beregningsteknisk
blive opgjort på samme måde som uddannelsesaftaler gør i begrebet praktikårselev. En praktikårselev er
en beregnet måleenhed for tid i uddannelsesaftaler i løbet af et kalenderår, jf. ovenfor. På samme måde
vil andelen af elever i skolepraktik således blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som
eleverne er i skolepraktik.
Andelen af elever i skolepraktik på den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret må efter forslaget ikke
overstige 15 pct. af det samlede omfang af virksomhedspraktik og skolepraktik for samtlige elever på
den enkelte fordelsuddannelse i bonusåret. Ved opgørelsen af omfanget af virksomhedspraktik og
skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret, vil der kun indgå data for
virksomhedspraktik og skolepraktik afviklet fra den 1. januar til den 31. december i bonusåret.
68
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det bemærkes, at det alene er uddannelserne på den liste over fordelsuddannelser for bonusåret, som
undervisningsministeren godkender og offentliggør efter den foreslåede § 15 i, der indgår i opgørelsen
af bonus.
Det foreslås i
stk. 5,
at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr.,
som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan efter
forslaget maksimalt udgøre 5.000 kr.
Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil der ske en forholdsmæssig
reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet set ville have været udgifter
for 24,5 mio. kr. ved en bonus på 5.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev i
eksemplet blive reduceret til ca. 4.080 kr. ((20/24,5)*5.000). Såfremt en arbejdsgiver har 0,5
praktikårselev, udgør bonussen i eksemplet ca. 2.040 kr. (4.080*0,5).
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle
relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have
fordelsbonus.
Endelig foreslås det i
stk. 6,
at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at
kunne fastsætte nærmere regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, modregning
og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Administrationen vil blive tilrettelagt
ud fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst mulig administration, dels at sikre rimelige
kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med udbetalingernes rigtighed.
[Bemyndigelsen forventes så vidt muligt udmøntet således, at den lægger sig op ad ordningen efter
lovens kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for
merbeskæftigelse i praktikpladser, som vil skulle administreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med hjemmel i § 15 e, stk. 7, og § 15 f, stk. 5, vil undervisningsministeren udstede bekendtgørelse
om…, hvorefter…]
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 3,
stk. 3.
Det foreslås at indsætte § 15 h, efter hvis
stk. 1
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
overensstemmelse med forslagets stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af forslagets stk. 6 yder en bonus til
arbejdsgivere omfattet af § 2 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i
medfør af lov om erhvervsuddannelser, inden for erhvervsfiskeruddannelsen og
lokomotivføreruddannelsen. Der vil med henvisningen til lovens § 2 alene kunne ydes bonus til
arbejdsgivere omfattet af loven.
Det foreslås i
stk. 2,
at det skal være en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren har haft
[mindst én erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder i perioden 1. januar-31. december det
foregående kalenderår].
Det er endvidere efter forslaget en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har
haft merbeskæftigelse målt i praktikårselever i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december,
69
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de
foregående tre år. Med merbeskæftigelse forstås [således], at den pågældende arbejdsgiver fx i 2019
ansætter flere elever, målt som praktikårselever, sammenlignet med den pågældende arbejdsgivers
gennemsnitlige antal praktikårselever i perioden 2016-2018.
Det foreslås i den forbindelse, at gennemsnittet for en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i
et af de tre foregående år, udregnes som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som
arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Det bemærkes, at det vil være
virksomhedens CVR-nummer, der vil blive anvendt i forbindelse med udregningen af det nævnte
gennemsnit.
Det foreslås i
stk. 3,
at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende
arbejdsgiver har haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der
overstiger arbejdsgiverens måluddannelsesratio. For måluddannelsesratioen henvises til forslaget § 1, nr.
9 om ny § 21 a. Til brug for beregning af det bonusudløsende antal praktikårselever omregnes
måluddannelsesratio til praktikårselever ved at multiplicere ratioen med antallet af erhvervsuddannede
fuldtidsbeskæftigede medarbejdere vægtet med deres modelparameter i det foreslåede § 21 a, stk. 6. De
realiserede praktikårselever vægtes også med deres modelparameter i det foreslåede § 21 a, stk. 6.
Det foreslås i
stk. 4,
at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs
varighed. Praktikårselev er et begreb, som foreslås anvendt til at beskrive uddannelsesaftalernes
volumen. Begrebet blev indført ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1747 af 27. december 2016, og finder allerede
anvendelse i relation til den midlertidige, statslige praktikpladsbonus i lovens § 15 f.
Det foreslås, at praktikårselever vil blive opgjort ved at se på antallet af dage i et kalenderår, som en
uddannelsesaftales varighed dækker, dvs. er i kraft, herunder også omfattede skoleperioder.
Det foreslås samtidig, at uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om
erhvervsuddannelser ikke indgår i beregningen af praktikårselever, dvs. at disse uddannelsesaftaler ikke
vil kunne udløse bonus. Det følger af § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en
skolepraktikelevs praktikuddannelse i en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af
en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal
deltage i virksomhedens produktion m.v. Af § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser følger, at for
en elev i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse finder eventuel praktikuddannelse i en
virksomhed i uddannelsens hovedforløb sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem
virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens
produktion m.v. Baggrunden for forslaget er den, at bonusordningen ikke skal understøtte aktivitet i
skolepraktik.
Datagrundlaget for opgørelsen er de registreringer i skolernes elevadministrative systemer, der også
danner grundlag for udarbejdelse af praktikpladsstatistikker.
Endeligt foreslås det, at alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever, der
kan udløse bonus. Bonusåret er efter forslaget perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i
det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Hvis en virksomhed ansætter en elev i en ordinær uddannelsesaftale, der træder i kraft 1. oktober
2019, vil eleven efter forslaget indgå i virksomhedens praktikårselevberegning for 2019 med (31 dage +
70
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
30 dage + 31 dage) = 92/365 = 0,25 praktikårselever. Hvis virksomheden ansætter to elever i ordinær
aftale fra 1. oktober 2019, vil disse to elever tilsammen udløse (0,25+0,25) = 0,5 praktikårselever.
Det foreslås i
stk. 5,
at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr.,
som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan efter
forslaget maksimalt udgøre 15.000 kr.
Forslaget indebærer, at såfremt udgifterne overstiger den afsatte pulje, vil der ske en forholdsmæssig
reduktion af bonusbeløbet til den enkelte arbejdsgiver. Såfremt der samlet set ville have været udgifter
for 30 mio. kr. ved en bonus på 15.000 kr. pr. praktikårselev, vil bonussen pr. praktikårselev i eksemplet
blive reduceret til ca. 10.000 kr. ((20/30)*15.000). Såfremt en arbejdsgiver har 0,5 praktikårselev, udgør
bonussen i eksemplet ca. 5.000 kr. (10.000*0,5).
Det bemærkes, at der ikke stilles krav om, at arbejdsgiverne indgiver formel ansøgning til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af fordelsbonus. Dette skyldes, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes elevadministrative systemer, til alle
relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket beløb en arbejdsgiver skal have
fordelsbonus.
Endelig foreslås det i
stk. 6,
at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at
kunne fastsætte nærmere regler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bonussens
udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i
øvrigt. Administrationen vil blive tilrettelagt ud fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst
mulig administration, dels at sikre rimelige kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
med udbetalingernes rigtighed.
[Bemyndigelsen forventes så vidt muligt udmøntet således, at den lægger sig op ad ordningen efter
lovens kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for
merbeskæftigelse i praktikpladser, som vil skulle administreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med hjemmel i § 15 e, stk. 7, og § 15 f, stk. 5, vil undervisningsministeren udstede bekendtgørelse
om…, hvorefter…
Bemyndigelsen forventes i relation til gennemsnittets beregning udmøntet således, at der kan regnes i
mindre enheder end et kalenderår, dvs. at gennemsnittet i det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fx vil kunne
beregnes helt ned på dagsniveau.]
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 15 i, stk. 1,
at undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser omfattet af
xxx, der i det kommende bonusår er fordelsuddannelser på baggrund af forholdet mellem
efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft samt af indstillinger fra arbejdsgivernes
brancheorganisationer. Det foreslås endvidere, at godkendte fordelsuddannelser forbliver
fordelsuddannelser, så længe de opfylder betingelserne i § 15 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Som omtalt i afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger følger det af trepartsaftalens pkt. 38, at
Undervisningsministeriet skulle nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af
trepartsaftalen skulle fremlægge et forslag til grundlaget for den fremtidige model for blandt andet
71
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
udpegning af en årlig positivliste over forventede fordelsuddannelser. Den tekniske arbejdsgruppe
fremlagde i overensstemmelse hermed et sådant forslag ultimo november 2016.
Det fremgår af den tekniske arbejdsgruppes forslag, at der er taget udgangspunkt i trepartsaftalens
forudsætning om, at både den fremtidige dimensionering af erhvervsuddannelser, jf. herved
lovforslagets § 2, nr. 1, og den fremtidige udvælgelse af fordelsuddannelse skal afspejle de forventede
fremtidige behov inden for forskellige fagområder. Arbejdsgruppen har på den baggrund lagt op til en
samlet model, hvor den samme beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet
efter faglært arbejdskraft indgår i grundlaget for både udpegning af fordelsuddannelser og i forhold til
dimensionering af erhvervsuddannelser. Arbejdsgruppen har således foreslået, at positivlisten over
forventede fordelsuddannelser kommer til bygger på værdierne i den omtalte beregnede parameter for
forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.
Den foreslåede
§ 15 i, stk. 1,
er i det hele baseret på arbejdsgruppens anbefaling.
En nærmere beskrivelse af den tekniske arbejdsgruppes samlede model, herunder den beregnede
parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft, fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, om fremtidig dimensionering af erhvervsuddannelser.
I
stk. 2,
foreslås det, at undervisningsministeren årligt offentliggør en revideret liste over godkendte
fordelsuddannelser på Undervisningsministeriets hjemmeside, dvs. de uddannelser, som potentielt vil
kunne udløse fordelsbonus. Det bemærkes i den forbindelse, at dette i overensstemmelse med
trepartsaftalen indebærer, at den omtalte liste over fordelsuddannelser for det kommende bonusår alene
vil være indikativ for virksomhedernes eventuelle beslutning om at oprette praktikpladser inden for
disse uddannelser. Listen fastlægger således alene, hvilke uddannelser, der potentielt vil kunne udløse
bonus, men giver således ikke sikkerhed herfor, da dette først opgøres i året efter bonusåret. Der
henvises i den henseende til de kriterier, der efter forslaget vil skulle være opfyldt for, at bonus udløses,
jf. det foreslåede stk. § 15 g, stk. 4, ovenfor (dvs. krav til andelen af elever, har indgået en
uddannelsesaftale efter fuldført grundforløb samt krav til andelen af elever skolepraktik). Begge kriterier
skal være opfyldt, såfremt fordelsuddannelsen fortsat skal kunne udløse fordelsbonus og fortsat være en
fordelsuddannelse.
Det foreslås endvidere i
stk. 3,
at undervisningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere
regler om godkendelses- og ansøgningsproceduren for fordelsuddannelser. Bemyndigelsen forventes
udmøntet således, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte udfyldende regler om udpegningen af
fordelsuddannelser.
I relation til den beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært
arbejdskraft, jf. det foreslåede stk. 1, forventes det i overensstemmelse med den tekniske
arbejdsgruppes anbefaling konkret fastsat, at uddannelser med en parameter på 1,0 og derover vil
komme på positivlisten. Som bemærket af den tekniske arbejdsgruppe vil der dermed være
sammenhæng til det forslåede vedrørende dimensionering af erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 2,
nr. 1, hvor der lægges op til, at dimensionering af erhvervsuddannelser ikke vil kunne ske for
uddannelser med en beregnet parameter på 1,0 og derover. Det er således et kendetegn ved
fordelsuddannelser, at der er frit optag hertil. Uddannelser med adgangsbegrænsning (dimensionering)
kan derfor ikke komme på positivlisten til at være fordelsuddannelser.
Der kan endelig forventes fastsat regler om den proces, som de faglige udvalg og de relevante
arbejdsgiverforeningers brancheorganisationer eller sammenslutninger skal følge i forbindelse med den
72
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
årlige udpegning af fordelsuddannelser. Der vil i den henseende blive taget udgangspunkt i den proces
med de faglige udvalg og de relevante arbejdsgiverforeningers brancheorganisationer eller -
sammenslutninger, som i efteråret 2016 blev iværksat med henblik på udpegning af forventede
fordelsuddannelser for 2017.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af lovens § 17 b, stk. 1, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at
opnå lønrefusion efter lovens kapitel 2, refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter
kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3, mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og
præmie og bonus efter kapitel 5 b, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i
lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Heraf følger, at såfremt en elev efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser og lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud til institutionen, vil eleven ej
heller kunne udløse de nævnte ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger endvidere af § 17 b, stk. 2, at det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at
indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c, at eleven opfylder de betingelser, der er
nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse. Dette indebærer ligeledes, at såfremt en elev efter bestemmelserne i lov om
erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud
til institutionen, vil eleven ej heller kunne udløse de nævnte ydelser efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag
Betingelsen for, at en udenlandsk elev kan udløse statstilskud efter § 19, stk. 2, i lov om
erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, er, at eleven:
1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold i Danmark,
2) meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en
udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller
omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
3) er udvekslet med en dansk elev efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet
eller
4) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået,
har krav på ligestilling med danske statsborgere.
§ 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev indført ved lov nr. 1615 af 22. december
2010 om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (De faglige
udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever,
adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.) og er senest ændret
ved lov nr. 1747 af 27. december 2016.
§ 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter i sagens natur ikke det foreslåede
kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i
praktikpladser.
Det foreslås i § 1, nr. 7, at det med hensyn til udenlandske elever skal være en betingelse for at indgå i
opgørelsen af praktikårselever og bonus efter det foreslåede kapitel 5 d, at eleven opfylder de
73
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Med forslaget vil en elev ikke kunne indgå i opgørelsen af praktikårselever og dermed udløse bonus
efter den foreslåede § 15 g om fordelsbonus eller bonus efter den foreslåede § 15 h om bonus for
merbeskæftigelse i praktikpladser, såfremt eleven ikke efter bestemmelserne i lov om
erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan udløse statstilskud til
institutionen (elevens skole).
Til nr. 8
Efter gældende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ikke etableret en ordning med et
praktikpladsafhængigt bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder med permanente
ordninger med henholdsvis bonus til arbejdsgivere pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for
fordelsuddannelserne og bonus til arbejdsgivere for merbeskæftigelse i praktikpladser. Følgelig er der
heller ikke i gældende lov bestemmelser om finansieringen af administrationen af sådanne ordninger.
Det foreslås, at det bidrag, som alle arbejdsgivere omfattet af loven betaler til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også vil skulle dække
udgifterne til administration af det foreslåede kapitel 5 d om bonus og det praktikpladsafhængige bidrag
i de foreslåede §§ 21 a-f..
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
I henhold til § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler arbejdsgiverne et
bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af lovens kapitel 2 om
lønrefusion, bortset fra § 5, stk. 2, om statens dækning af udgifter til lønrefusion, som vedrører valgfri
supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og
hovedforløb, samt udgifter i medfør af kapitel 2 a om refusion af arbejdsgiveres afholdte udgifter til
elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om befordringstilskud, kapitel 4 om mobilitetsfremmende
ydelser, kapitel 4 a om skolepraktikydelse og kapitel 5 b om tilskud til oprettelse af praktikpladser til
unge under 25 år samt løntilskud for praktikaftaler med elever under erhvervsgrunduddannelse m.v. I
2017 udgør bidraget 2.382 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Herefter udgør bidraget
2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for
pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte
tilpasningsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, betaler alle arbejdsgivere i
2017 et bidrag (VEU-bidrag) på 455 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
2017-pris- og –lønniveau. Herefter udgør bidraget 525 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og –
lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov
om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis beløbet til Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den
30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.
I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede
bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-
74
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
måneders-periode. Det følger af stk. 2, at der i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag for hver
arbejdsgiver fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder,
uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører.
Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang
der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere. Der betales dog ikke
bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over elever, som nævnt i § 20, stk. 4, har ansatte, hvis samlede
beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat, jf. stk. 3.
Det følger af § 20, stk. 4, at der ikke betales bidrag for nærmere angivne kategorier af
uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale med arbejdsgiveren om gennemførelse af et
uddannelsesforhold. Der er tale om 1) elever i erhvervsuddannelser og erhvervsgrunduddannelser, 2)
uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i
henhold til lov, 3) uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der a) er aftalt eller godkendt af
vedkommende overenskomstparter eller vedkommende brancheorganisation eller b) er fastsat af en
offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som betingelse for at
deltage i eller afslutte en videregående uddannelse, samt 4) elever, der gennemgår uddannelsen til
træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om, hvilke uddannelser der berettiger til
bidragsfritagelse, jf. stk. 5.
Det følger af § 21, stk. 1 og 2, at bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fire gange årligt. Indbetaling af bidrag for mindre end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt. Sker
indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale
renter af bidragene med 1 �½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Efter § 21, stk. 3, fastsætter beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. lovens § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med betalingen og eftergive bidrag og renter.
Undervisningsministeren kan i henhold til stk. 4, efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er fastsat i
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af
bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af
beskæftigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
og efter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20,
stk. 5, § 21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Trepartsaftalen generelt om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag
Efter trepartsaftalens punkt 38-42 ønskes der indført styrkede økonomiske incitamenter til at oprette
praktikpladser. Inden for rammerne af skatte- og byrdestoppet, som det var beskrevet i
regeringsgrundlaget for den tidligere V-regering, etableres et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag skal entydigt belønne de arbejdere, der bidrager til at uddanne
75
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
erhvervsuddannet arbejdskraft samt pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at
uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i AUB. Det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag skaber en omfordeling internt mellem arbejdsgivere til fordel for de
arbejdsgivere, der opretter et tilstrækkeligt antal uddannelsesaftaler i forhold til deres ansvar for
indfrielsen af trepartsaftalens overordnede målsætning om mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser om
året.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag indrettes ud fra følgende principper:
Arbejdsgivernes bidrag skal afspejle forholdet mellem antal erhvervsuddannede medarbejdere og
elever. Arbejdsgiverne skal fortsat betale et uændret bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
efter lovens § 18 for sine medarbejdere.
Der skal tages højde for, om arbejdsgiveren har arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i
forhold til udbud, ansat, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet
arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.
Der skal tages højde for forskelle mellem brancher, sådan at brancher, der i dag bidrager meget til at
uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, stadig får et styrket incitament til at oprette
uddannelsesaftaler.
Brancher, der allerede bidrager forholdsmæssigt meget til uddannelsen af erhvervsuddannede
medarbejdere, skal tilgodeses for dette, og brancher, der ikke bidrager tilstrækkeligt, skal have et
større incitament til at bidrage til uddannelsen af erhvervsuddannet arbejdskraft.
Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag består af en fordelsbonus (bonus for praktikpladser inden
for fordelsuddannelserne), en praktikpladsbonus (bonus for merbeskæftigelse i praktikpladser), et
tilskud pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder (i trepartsaftalen angivet som
bidragsnedsættelse) og et merbidrag.
Efter gældende ret er der ikke etableret en ordning med et praktikpladsafhængigt bidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås på den baggrund at indsætte § 21 a om merbidrag, § 21 b om tilskud til arbejdsgivere,
der forgæves har søgt efter elever, § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet
fuldtidsbeskæftiget medarbejder, §§ 21 d og e om henholdsvis overskuds- og underskudsdeling i det
praktikpladsafhængige bidrag samt § 21 f om særskilt regnskab for ordningen.
Trepartsaftalen særligt om merbidraget
Det fremgår af aftalens punkt 39, at arbejdsgiverne skal betale et merbidrag for hver
uddannelsesaftale, arbejdsgiveren mangler i forhold til sin måluddannelsesratio. Formålet er at give
virksomhederne økonomisk incitament til at indgå uddannelsesaftaler således, at den overordnede
målsætning om mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser om året fra 2025 fra
Trepartsaftale om
tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser
indfris.
Den enkelte arbejdsgivers måluddannelsesratio beskriver, hvor mange uddannelsesaftaler målt i
praktikårselever den enkelte arbejdsgiver skal have for at indfri sin del af målsætningen om mindst
8.000-10.000 ekstra praktikpladser om året fra 2025.
Satsen for merbidrag foreslås fastsat således, at den svarer til udgifterne til bonusordningerne, jf. det
foreslåede kapitel 5 d, samt tilskud pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder jf. den
76
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
foreslåede § 21 c. Merbidraget foreslås fastsat i perioden 2018-2020 til 27.000 kr. pr. praktikårselev, som
arbejdsgiverens uddannelsesratio ligger under arbejdsgiverens måluddannelsesratio.
Det foreslås i
§ 21 a, stk. 1,
at alle arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt
merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af det foreslåede
kapitel 5 d om bonus og den foreslåede § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet
fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Bidraget beregnes i overensstemmelse med de foreslåede stk. 3-10.
Med henvisningen til lovens § 2…
Det foreslås i den forbindelse, at alene arbejdsgivere, der har haft [mindst én erhvervsuddannet
fuldtidsbeskæftiget medarbejder i perioden 1. januar-31. december det foregående kalenderår] betaler
merbidrag.
Det foreslås i
stk. 2,
at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens
beregnede måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et bidrag for hver praktikårselev, som
arbejdsgiveren mangler for at opfylde den beregnede måluddannelsesratio.
Til brug for beregning af merbidraget opgøres måluddannelsesratio og uddannelsesratio i
praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede
medarbejdere vægtet med deres modelparameter i det foreslåede stk. 6 nedenfor.
Forholdet mellem arbejdsgiverens måluddannelsesratio og uddannelsesratio udtrykker, hvor stort et
uddannelsesansvar i form af at skabe praktikpladser arbejdsgiveren løfter i forhold til, hvor stort et
ansvar den enkelte arbejdsgiver skal løfte for, at trepartsaftalens overordnede målsætning om mindst
8.000-10.000 flere praktikpladser om året indfris.
Praktikårselevbegrebet opgøres på samme måde som beskrevet under bonusordningerne, jf.
bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 6.
Det foreslås i
stk. 3,
at en arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på
måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever ganget med merbidragssatsen.
Det betyder, at såfremt uddannelsesratioen er lavere end måluddannelsesratioen, vil arbejdsgiveren
skulle betale et merbidrag, idet arbejdsgiveren ikke har løftet sit uddannelsesansvar. Både
uddannelsesratioen og måluddannelsesratioen vil skulle opgøres i praktikårselever. Det er forskellen
mellem de to mål i praktikårselever, der sammen med merbidragssatsen udgør grundlaget for det
merbidrag, som arbejdsgiveren i givet fald vil skulle betale. [Hvis en arbejdsgivers måluddannelsesratio
fx er [5 praktikårselever] og uddannelsesratioen er [3 praktikårselever], vil det indebære, at
arbejdsgiverens samlede merbidrag for det konkrete bidragsår er (5 praktikårselever - 3
praktikårselever)*27.000 kr. = 54.000 kr.
Med henblik på at sikre en gennemsigtighed og vished for arbejdsgiverne omkring udgiften til
merbidrag foreslås det, at merbidragssatsen skal fastfryses i 2018-2020, således at merbidragssatsen i
denne periode udgør 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev. Den vægtede uddannelsesratio og den
beregnede måluddannelsesratio foreslås fastsat efter bestemmelserne i de foreslåede stk. 4 og 5.
Det foreslås i
stk. 4,
at en arbejdsgivers uddannelsesratio beregnes på baggrund af forholdet mellem
antallet af praktikårselever under erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser
[erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen] hos den pågældende arbejdsgiver pr.
erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver.
77
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
1719349_0078.png
UVM
Udkast af 3. februar 2017
I beregning af uddannelsesratioen vil de forskellige typer af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede
samt praktikårselever skulle vægtes med en modelparameter, jf. det foreslåede stk. 6. I udregningen af
uddannelsesratioen multipliceres antallet af praktikårselever hos arbejdsgiveren med den respektive
modelparameter for disses uddannelse(r). Dette divideres med antallet af erhvervsuddannede
fuldtidsbeskæftigede medarbejdere multipliceret med modelparameteren for deres uddannelser. Formel
til udregning af uddannelsesratioen ser således ud:
∑ �������������������� ����������������������������å��������������������������������
��������
∗ ��������������������������������������������������������
��������
∑ �������������������� ��������ℎ��������������������������������������������������������
��������
∗ ��������������������������������������������������������
��������
�������� =
Et eksempel på en uddannelsesratio er:
En arbejdsgiver med to elever ansat i et halvt år hver svarende til 0,5 praktikårselev har i alt 1
praktikårselev i det år.
De to elever har hhv. en modelparameter på 0,9 og 1,1.
Arbejdsgiveren har 10 erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, hvoraf 5 har en
modelparameter på 1,0, mens de resterende 5 har en modelparameter på 1,2.
Arbejdsgiverens uddannelsesratio vil være som følger: ...
Uddannelsesratio =
(0,5 ����������������������������å������������������������ ∗ 0,9 + 0,5 ����������������������������å������������������������ ∗ 1,1)
= 1/11
(5 ���������������������������� ∗ 1,0 + 5 ���������������������������� ∗ 1,2)
Endelig foreslås en arbejdsgivers uddannelsesratio opgjort for et kalenderår i det efterfølgende år.
Oplysninger om arbejdsgivernes uddannelsesratio for et givent år forventes at kunne beregnes ultimo
marts i det efterfølgende år. Beregningen foretages af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Til grundlag for beregningen for den enkelte arbejdsgivers uddannelsesratio anvendes oplysninger
om arbejdsgiverens antal praktikårselever, elevernes uddannelsesbaggrund, modelparameteren for
uddannelserne, antal erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, højest fuldførte
uddannelse for de erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede medarbejderne samt modelparameteren for
de konkrete uddannelser.
Følgende data vil skulle anvendes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i beregningen:
Arbejdsgiverne: CVR-nr.
Antal praktikårselever: EASY-P [eller det til enhver tid værende praktikadministrativt system]
Modelparameteren for de enkelte uddannelser: Bilag X til lov om arbejdsgivernes
uddannelsesbidrag, jf. det foreslåede stk. 6.
Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere: Den enkelte arbejdsgivers AUB-bidrag, jf. …
Medarbejdernes højest fuldførte uddannelse: Danmarks Statistiks register over befolkningens højest
fuldførte uddannelse (uddannelsesregister).
Det foreslås i
stk. 5,
at en arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes på følgende vis:
78
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Der beregnes en vægtet ratio bestående af en brancheratio og en uddannelsesratio for det samlede
arbejdsmarked, jf. det foreslåede
nr. 1, litra a og b.
Brancheratioen vil skulle vægte 25 %. Brancheratioen vil skulle udregnes som antallet af
praktikårselever for alle virksomheder inden for en given hovedbranche i forhold til antallet af
erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede samlet set inden for branchen. Branchen defineres i
overensstemmelse med det foreslåede stk. 9. I beregningen af brancheratioen vægtes de forskellige
typer af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede og praktikårselever med deres respektive
modelparameter, som følger af det foreslåede stk. 6.
Uddannelsesratioen for det samlede arbejdsmarked vil skulle vægte 75 %. Uddannelsesratioen for det
samlede arbejdsmarked vil skulle udregnes som det samlede antal praktikårselever i forhold til det
samlede antal erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede. I beregning af uddannelsesratioen for det
samlede arbejdsmarked vil de forskellige typer af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede og
praktikårselever skulle vægtes med deres respektive modelparameter, som følger af det foreslåede stk. 6.
Det foreslås i
nr. 2,
at den vægtede ratio efter det foreslåede nr. 1 multipliceres med en sektorspecifik
faktor for at sikre indbetalinger efter stk. 2 svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter det
foreslåede kapitel 5 d og tilskud i medfør af den foreslåede § 21 c [svarende til i alt 270 mio. kr.].
Det foreslås i den forbindelse, at de forventede udbetalinger fastsættes for henholdsvis den private,
den kommunale, den regionale og den statslige sektor, jf. det foreslåede stk. 10, som summen af de af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag budgetterede udgifter efter 1. pkt. i bonusåret ganget med hver
sektors andel af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede i året før bonusåret i forhold til det samlede
antal erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede før bonusåret. Der tages udgangspunkt i det budget for
året, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag allerede i dag sender til Undervisningsministeriet i januar
måned.
Den sektorspecifikke faktor vil herefter skulle fastsættes med henblik på at opnå indbetalinger efter
stk. 2, svarende til [de forventede sektorspecifikke udbetalinger].
Det foreslås endvidere i nr. 2, at faktoren for den kommunale sektor reduceres svarende til effekten
af et merbidrag for 900 praktikårselever. Dette er for ikke at pålægge de kommunale arbejdsgivere en
ekstra økonomisk byrde som følge af
To-årig dimensioneringsaftale om offentlige praktikpladser på uddannelserne
til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent
fra 31. august 2016, hvor
antallet af uddannelsesaftaler på den pædagogiske assistentuddannelse, som kommunerne indgår,
reduceres svarende til 900 elever.
Det foreslås i
stk. 6,
at de forskellige typer af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede og
praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparameteren vil skulle udtrykke forventninger
til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser.
Inddragelsen af modelparameteren indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har
medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren
bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.
79
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Modelparameteren for de enkelte uddannelse vil skulle beregnes af Dansk Arbejdsgiverforening
(DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) og oversendes til undervisningsministeren.
Undervisningsministeren vil herefter sende modelparametrene i høring i Rådet for grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Modelparametrene i bilag X er midlertidige og vil blive
genberegnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i samlingen 2017/18.
Modelparametrene genberegnes årligt, og der forventes derfor fremsat lovforslag med henblik på at
opdatere bilag X hvert år.
Modelparametre for de eksisterende erhvervsuddannelser, [erhvervsfiskeruddannelsen og
lokomotivføreruddannelsen] foreslås fastsat som et bilag til loven. Det foreslås endvidere, at
undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende
erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen.
Det foreslås i
stk. 7,
at der ved erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget forstås en fuldtidsbeskæftiget
medarbejder, der har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Oplysninger om den
konkrete erhvervsuddannelse for de fuldtidsbeskæftigede erhvervsuddannede medarbejdere indhentes
efter forslagets § 1, nr. 10, af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fra Danmarks Statistiks register over
befolkningens højest fuldførte uddannelse (uddannelsesregister).
Det foreslås samtidig, at de nærmere opregnede kategorier i det foreslåede stk. 8, udgør en
modifikation hertil, idet ikke alle arbejdstagere har en registreret uddannelse i Danmarks Statistiks
register over befolkningens højest fuldførte uddannelse (uddannelsesregister).
En erhvervsuddannet medarbejders beskæftigelsesgrad udregnes efter forslaget på grundlag af
arbejdsgiverens ATP indberetning.
Det foreslås således i
stk. 8,
at såfremt en arbejdsgiver har ansat medarbejdere uden en registreret
uddannelse, fastsættes denne efter:
1) En frivillig registrering af uddannelsesniveau hos Statsforvaltningen for nytilkomne EU/EØS-
borgere ekskl. borgere fra Finland, Island, Norge og Sverige.
2) Såfremt medarbejderen med uoplyst uddannelsesbaggrund ikke har registreret en uddannelse
som nævnt i det foreslåede nr. 1, fastsættes den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af
arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode. DISCO-koder er …
3) Såfremt medarbejderen med uoplyst uddannelsesbaggrund, hverken frivilligt har registreret sin
uddannelsesbaggrund eller har tilknyttet en arbejdsfunktionskode, fastsættes uddannelsesniveauet
på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver
er registreret i. Det betyder, at medarbejderen vægtes som en sammensætning af
uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i arbejdsgiverens hovedbranche. Hvis
eksempelvis 50 pct. af medarbejderne i hovedbranchen har en erhvervsuddannelse som højest
fuldførte uddannelse, indgår medarbejderen som 0,5 pct. erhvervsuddannet.
Det foreslås i den forbindelse, at der ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter de foreslåede nr. 1-
3, ikke vil blive foretaget en vægtning med modelparametre efter det foreslåede stk. 6.
Det foreslås i
stk. 9,
at det ved opgørelse af hovedbrancher vil være Dansk Branchekode 2007
(DB07) opdelt i 19 standardgrupper med en yderligere opdeling af hovedgruppen ”Bygge og anlæg” i to
grupper ”Bygge og anlæg” og ”Bygningsinstallation”, der anvendes.
80
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Endelig foreslås det i
stk. 10,
at alle arbejdsgivere placeres som tilhørende en af de fire sektorer privat
sektor, kommunal sektor, regional sektor eller statslig sektor. Dette er for at sikre en mere
hensigtsmæssig fordeling af især de offentlige virksomheder.
Det foreslås, at indplaceringen i de nævnte fire sektorer skal ske på baggrund af Danmarks Statistiks
sektorgruppering i det erhvervsstatistiske register (ESR), der fremgår af bilag Z. Den konkrete inddeling
i de fire sektorer fremgår af bilag Z.
Det foreslås i
§ 21 b, stk. 1,
at såfremt en arbejdsgiver er omfattet af det foreslåede § 21 a, stk. 2, dvs.
at arbejdsgiveren skal betale merbidrag, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud, når arbejdsgiveren
forgæves har søgt en elev uden at indgå en uddannelsesaftale, såfremt en af betingelserne i nr. 1-3 er
opfyldt:
1)
Arbejdsgiveren skal forgæves have søgt en elev via opslag på Undervisningsministeriets
centrale praktikpladsportal i mindst tre måneder, og enten har ingen skole anvist en ansøger, der har
bestået det relevante grundforløb, eller arbejdsgiveren skal efter behandling af en eller flere ansøgninger
have underrettet ansøgerens skole om, at ansøgerne ikke har gennemført det relevante grundforløb.
2)
Ansøgerne skal have afslået arbejdsgiverens tilbud om ansættelse med en
uddannelsesaftale.
3)
Der er ikke registreret søgende elever på uddannelsen på ministeriets centrale
praktikpladsportal.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ingen arbejdsgivere kommer til at betale et merbidrag
efter § 21 a som følge af manglende opfyldelse af måluddannelsesratioen, såfremt arbejdsgiveren
forgæves har søgt at rekruttere elever i uddannelsesaftaler. De foreslåede nr. 1-3 angiver de aftalte
betingelser, der kan begrunde, at merbidraget neutraliseres for de manglende elever, som arbejdsgiveren
forgæves har søgt at rekruttere. Neutraliseringen sker i form af et tilskud, der udligner konsekvensen af
det forgæves rekrutteringsforsøg, som ellers efter forslaget ville resultere i merbidrag.
Det foreslås i
stk. 2,
at der kan ydes tilskud for elever inden for uddannelser dimensioneret uden
kvote i det omfang, arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdsgiveren har opslået en
uddannelsesstilling, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at der ikke har
været nogen ansøgere til stillingen. Begrundelsen herfor er, at elever på uddannelser dimensioneret
uden kvote som følge af lovforslagets § 2, nr. 1, ikke kan optages på anden del af grundforløbet på
erhvervsuddannelsen uden en uddannelsesaftale. Elever på disse uddannelser skal således have en
uddannelsesaftale omfattende såvel anden del af grundforløbet som hovedforløbet for at kunne blive
optaget på uddannelsen. Der er på den baggrund foreslået en særlig betingelse for at kunne blive
fritaget for merbidrag i form af et tilskud efter det foreslåede stk. 1 for denne elevgruppe. Det foreslås i
den forbindelse, at de omfattede stillinger vil skulle have været opslået i mindst tre måneder for at
kunne udløse tilskuddet.
Det foreslås i
stk. 3,
at tilskuddets størrelse pr. praktikårselev højest kan udgøre merbidraget, jf. § 21
a. Udbetaling foretages efter forslaget i forbindelse med opgørelserne efter §§ 21 a, d og e.
Det foreslås i
stk. 4,
at tilskuddet højest kan udgøre merbidragssatsen efter det foreslåede § 21 a, stk.
3, 2. pkt. Hermed er der en parallelitet til, at tilskud skal kompensere for det merbidrag, som det
forgæves rekrutteringsforsøg har medvirket til.
81
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det foreslås i den forbindelse, at tilskuddet beregnes og ydes for den tid opgjort i praktikårselever
vægtet med modelparameteren i § 21 a, stk. 6, hvor opslaget har været synligt på
Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.
Tilskuddet kan efter forslaget alene ydes for den periode, hvor opslaget har været tilgængeligt på den
centrale praktikpladsportal. Der kan maksimalt gives tilskud svarende til en praktikårselev pr. opslag, og
der kan maksimalt ydes tilskud for en praktikårselev pr. uddannelsesaftale pr. år. En praktikårselev
svarer efter forslaget til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i
henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af
praktikårselever. Der henvises til bemærkningerne til praktikårselevsbegrebet i § 1, nr. 6.
Det foreslås, at såfremt arbejdsgiveren er godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om
erhvervsuddannelser, kan der ved beregningen af tilskudsudløsende praktikårselever maksimalt indgå et
sådant antal elever.
Det foreslås i
stk. 5,
at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere
regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om tilskud, herunder
dokumentationskrav. Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at der fastsættes regler for, hvornår
og hvordan ansøgninger om tilskud skal indsendes, og hvordan opfyldelsen af betingelserne
dokumenteres. Det forventes endvidere, at der vil kunne fastsættes regler om fakultativ høring af de
faglige udvalg i tvivlstilfælde.
For at understøtte arbejdsgivernes økonomiske incitamenter til at indgå uddannelsesaftaler med et
tilstrækkeligt antal elever blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om, at alle arbejdsgivere får
et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder, mens arbejdsgivere som ikke
opfylder deres måluddannelsesratio, betaler et merbidrag pr. elev, arbejdsgiveren mangler at ansætte i
forhold til sin måluddannelsesratio.
Det foreslås i
§ 21 c, stk. 1,
at alle arbejdsgivere vil modtage et årligt tilskud pr. erhvervsuddannet
fuldtidsbeskæftiget medarbejder i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2-4. Bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter efter forslaget tilskuddets størrelse, som samlet skal svare
til andelen af udgifter til skolepraktikydelse, der finansieres af bidrag efter § 18, stk. 1, indbetalt for
erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede i det foregående år. Der vil med henvisningen til lovens § 2
alene kunne ydes tilskud til arbejdsgivere omfattet af loven.
Det foreslås, at udbetalingen af tilskuddet foretages i forbindelse med opgørelserne af de foreslåede
§§ 21 a, d og e, således at ….
Det foreslås i
stk. 2,
at der ved opgørelsen af tilskudsudløsende medarbejdere skal fratrækkes det
antal fuldtidsmedarbejdere, som i henhold til § 20, stk. 2, fratrækkes arbejdsgiverens bidrag efter lovens
§ 18. Det foreslås endvidere, at der ikke ydes tilskud til arbejdsgivere, der i henhold til lovens § 20, stk.
3, ikke betaler bidrag efter lovens § 18.
Det følger af lovens § 20, stk. 1, at bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede
bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-
måneders-periode. Det følger af stk. 2, at der i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag for hver
arbejdsgiver fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder,
uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører.
Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang
82
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere. Det følger af § 20, stk. 3,
at der dog ikke betales bidrag, hvis arbejdsgiveren ud over elever, som nævnt i lovens § 20, stk. 4, har
ansatte, hvis samlede beskæftigelse i kvartalet højst svarer til en fuldtidsansat.
Hvis arbejdsgiver kun har én erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder, er arbejdsgiveren
fritaget fra at betale bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 18, stk. 1 (uddannelsesbidrag)
og stk. 2 (VEU-bidrag), jf. § 20, stk. 3. Arbejdsgiveren er således ikke en del af den eksisterende
bidragsordning i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og betaler derfor ikke til finansieringen af
skolepraktikydelsen, som er den udgift, som nærværende foreslåede tilskud beregnes ud fra. Derfor
foreslås det, at der ikke ydes tilskud til arbejdsgivere, som er fritaget fra at betale bidrag efter § 20, stk.
3.
[Flere medarbejdere og forskellig sammensætning af medarbejderstab (erhvervsuddannet/ej
erhvervsuddannet).]
Det foreslås i
stk. 3,
at der ved erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget forstås en fuldtidsbeskæftiget
medarbejder, der har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse.
Det foreslås, at de nærmere opregnede kategorier i det foreslåede § 21 a, stk. 8, udgør en
modifikation hertil, idet ikke alle arbejdstagere har en registreret uddannelse i Danmarks Statistiks
register over befolkningens højest fuldførte uddannelse (uddannelsesregister).
En erhvervsuddannet medarbejders beskæftigelsesgrad udregnes efter forslaget på grundlag af
arbejdsgiverens ATP indberetning.
Det foreslås i
§ 21 d, stk. 1,
at såfremt det samlede merbidrag pr. sektor efter den foreslåede § 21 a
med fradrag af tilskud efter den foreslåede § 21 b om tilskud til arbejdsgivere, der forgæves har søgt
efter elever, overstiger udbetalingen af bonus pr. sektor i medfør af det foreslåede kapitel 5 d og tilskud
pr. sektor i medfør af det foreslåede § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet
fuldtidsbeskæftiget medarbejder, vil dette overskud blive udbetalt til arbejdsgiverne pr. praktikårselev i
overensstemmelse med de foreslåede stk. 2 og 3. Det foreslås, at opgørelsen foretages i året efter
bidragsåret i forbindelse med den samlede opgørelse af merbidrag og udbetalinger.
Det foreslås i
stk. 2,
at opgørelsen foretages pr. sektor. Overskuddet opgøres ifølge forslaget efter
udbetaling af bonus i medfør af kapitel 5 d og tilskud i medfør af § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr.
erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder, da det først på dette tidspunkt er muligt at opgøre,
om merbidrag, dvs. ordningens indtægter, overstiger bonusudbetalinger og tilskud til arbejdsgivere pr.
erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder, dvs. ordningens udgifter. Den sektorfordelte
opgørelse sikrer, at der ikke sker en omfordeling mellem sektorer som følge af den foreslåede nye
ordning. Det indebærer samtidig, at der i det samme år kan være et overskud i nogle sektorer, mens der
kan være et underskud, jf. det foreslåede § 21 e, i andre sektorer.
Det foreslås i
stk. 3,
at overskuddet vil blive betalt tilbage til arbejdsgivere i sektoren for hver
praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år, overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev
vil blive beregnet ved at dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende
sektor. Der foretages efter forslaget også en vægtning af praktikårselever med modelparameteren i det
foreslåede § 21 a, stk. 6.
83
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Endelig foreslås det i
stk. 4,
at inddelingen af sektorer svarer til inddelingen i medfør af den
foreslåede § 21 a.
Det foreslås i
§ 21 e, stk. 1,
at såfremt udbetaling af bonus pr. sektor i medfør af det foreslåede
kapitel 5 d og foreslåede tilskud pr. sektor i medfør af den foreslåede § 21 c om tilskud til arbejdsgivere
pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder overstiger det samlede merbidrag pr. sektor efter
den foreslåede § 21 a med fradrag af tilskud efter den foreslåede § 21 b om tilskud til arbejdsgivere, der
forgæves har søgt efter elever, opkræves underskuddet i overensstemmelse med de foreslåede stk. 2 og
6.
Det foreslås i
stk. 2,
at opgørelsen foretages pr. sektor for at sikre, at der ikke sker en omfordeling
mellem sektorer som følge af den foreslåede nye ordning. Det indebærer samtidig, at der i det samme år
kan være et underskud i nogle sektorer, mens der kan være et overskud, jf. det foreslåede § 21 d, i andre
sektorer. Underskuddet opgøres efter beregning af merbidrag, opgørelse af udbetaling af bonus i
medfør af det foreslåede kapitel 5 d og opgørelse af tilskud i medfør af den foreslåede § 21 c om tilskud
til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder, da det først på dette tidspunkt
er muligt at opgøre, om bonusudbetalinger og tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet
fuldtidsbeskæftiget medarbejder, dvs. ordningens udgifter, overstiger merbidrag, dvs. ordningens
indtægter.
Det foreslås i
stk. 3,
at underskuddet opkræves af arbejdsgivere i sektoren for hver erhvervsuddannet
fuldtidsbeskæftiget medarbejder, som arbejdsgiveren har haft i det år, underskuddet vedrører.
Underskud pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder beregnes efter forslaget ved at
dividere underskuddet med antal erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i bidragsåret i
den pågældende sektor. Denne opkrævning af underskud foretages således efter samme metode som
opgørelse og fordeling af tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder.
Det foreslås, at underskuddet opkræves ved modregning i tilskuddet efter det foreslåede § 21 c, stk. 1,
2. pkt.
Det foreslås i
stk. 4,
at der ved opgørelsen af underskud for hver omfattet erhvervsuddannet
medarbejder fratrækkes [det antal fuldtidsmedarbejdere, som i henhold til § 20, stk. 2, fratrækkes
arbejdsgiverens bidrag efter § 18]. Det foreslås endvidere, at arbejdsgivere, der i henhold til lovens § 20,
3, ikke betaler bidrag efter § 18, ikke er omfattet af opkrævningen i det foreslåede stk. 3. Bestemmelsen
skal sikre, at arbejdsgivere, der i overensstemmelse med de foreslåede § 21 c, stk. 2 og 3, ikke modtager
et tilskud pr. erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget medarbejder efter det foreslåede § 21 c, stk. 1, heller
ikke opkræves et beløb til finansiering af et underskud i ordningen.
Det foreslås i
stk. 5,
at der ved erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget forstås en fuldtidsbeskæftiget
medarbejder, der har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Se i øvrigt de særlige
bemærkninger til det foreslåede § 21 a, stk. 7.
Det foreslås, at de nærmere opregnede kategorier i det foreslåede § 21 a, stk. 8, udgør en
modifikation hertil, idet ikke alle arbejdstagere er registreret med en højest fuldført uddannelse i det
register, hvorfra oplysninger om arbejdstageres højest fuldførte uddannelse hentes.
En erhvervsuddannet medarbejders beskæftigelsesgrad udregnes efter forslaget på grundlag af
arbejdsgiverens ATP indberetning.
84
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Endelig foreslås det i stk. 6, at inddelingen af sektorer svarer til inddelingen i medfør af det
foreslåede § 21 a, stk. 10.
Det foreslås i § 21 f, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle udarbejde et
særligt regnskab for ordningen for det praktikpladsafhængige bidrag.
Efter gældende ret indsender bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et budget for de
samlede udgifter efter loven til Undervisningsministeriet, jf. § 23 b.
Bestyrelsen udarbejder endvidere for hvert regnskabsår et årsregnskab bestående af balance,
resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Regnskabet følger kalenderåret, jf. § 24, stk. 1. Det reviderede og godkendte årsregnskab sendes senest
6 måneder efter regnskabsårets udløb til Undervisningsministeriet, jf. stk. 2. Årsregnskabet opstilles på
en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven, jf. stk. 3.
Årsregnskabet for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal revideres af mindst én statsautoriseret
revisor, jf. § 25, stk. 1, 1. pkt. Revisionen foretages i overensstemmelse med § 3 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m., jf. § 25, stk. 3. Det følger af stk. 4, at efter revisionen af årsregnskabet er
afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette. Revisorerne
har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision
eller aflæggelse af regnskabet, jf. stk. 5, og revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af
de pågældende sager, hvis det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem, jf. stk. 6.
Det foreslås at indsætte § 21 f, hvorefter bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil
skulle udarbejde et særligt regnskab for indbetalingerne efter den foreslåede § 21 a om merbidrag og
udbetalingerne efter det foreslåede kapitel 5 d om bonus og de foreslåede § 21 b - § 21 e om
henholdsvis tilskud til arbejdsgivere, der forgæves har søgt en elev, årligt tilskud til alle arbejdsgivere pr.
erhvervsuddannet fuldtidsbeskæftiget og over- og underskudsdeling. Det foreslås endvidere, at
regnskabet vil skulle revideres efter bestemmelserne i lovens § 25.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10, at der indsættes et nyt
§ 26 a, stk. 1,
hvorefter Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til brug for administration af refusion- og tilskudsordninger kan forlange at få
nødvendige ikke-følsomme oplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i
elektronisk form med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
Det foreslås endvidere i § 1, nr. 10, at der indsættes et nyt
§ 26 a, stk. 2,
hvorefter Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan foretage registersamkøring af data fra egne registre til brug for kontrol af, om
refusions- og tilskudsordningerne udbetales på et korrekt grundlag, herunder af de data, der er
indhentet i medfør af det foreslåede nye § 26 a, stk. 1.
Kompetencen til at foretage den egentlige registersamkøring er i medfør af § 12 c, stk. 5, og § 12 d i
lov om Udbetaling Danmark overladt til Udbetaling Danmark, der efterfølgende er forpligtet til at
udstille datalisterne for Arbejdsgiverenes Uddannelsesbidrag.
En oplysning om at en person eller en arbejdsgiver fremgår på en liste, som kan give Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag anledning til at undersøge nærmere, om personen eller arbejdsgiveren modtager
85
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
refusion eller tilskud i medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på et uberettiget grundlag
er en oplysning, der er omfattet af persondatalovens § 6 og kan videregives.
Der gælder i almindelighed en oplysningspligt efter persondatalovens § 29, når der indsamles
oplysninger fra andre end den registrerede. Dette vil også være tilfældet, når Udbetaling Danmark
samkører registre efter de foreslåede § 26 a, stk. 1 og 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil derfor
skulle informere de personer, der er nævnt i de foreslåede bestemmelser, og som bliver berørt af en
eventuel databehandling efter forslaget, i overensstemmelse med persondatalovens § 29.
Underretningen efter persondatalovens § 29, kan dog undlades, jf. persondatalovens § 29, stk. 3, hvis
underretningen er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig. Da Udbetaling Danmark ved samkøringen
vil kunne databehandle oplysninger i forhold til et stort antal personer, vurderes det, at underretningen
kan undlades, hvis registersamkøringen ikke får retlige konsekvenser for disse personer, da
underretning ud fra en proportionalitetsbetragtning må anses for at være vanskelig, særligt set i lyset af,
at der alene samkøres ikke-personfølsomme oplysninger. Der vil således kunne gøres en undtagelse af
underretningen, jf. § 29, stk. 3.
I det omfang, der videregives oplysninger til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for en sag
om tilbagesøgning af udbetalt refusion eller tilskud i medfør af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, vil de personer, der berøres af sagerne skulle underrettes af Udbetaling Danmark
om en eventuel registersamkøring og videregivelse af oplysninger, jf. persondatalovens § 29.
Det er endvidere en forudsætning, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kun lader
kontrolordningen finde sted på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Det
vil sige, at der kun kan samkøres oplysninger vedrørende borgere og arbejdsgivere, der modtager
refusion eller tilskud i medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, efter denne lovs
ikrafttrædelse.
Behandlingen af oplysninger efter forslaget skal i øvrigt ske under iagttagelse af persondatalovens
regler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.5. i de almindelige bemærkninger
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10. De gældende § 26 a, stk.
1 og 2 videreføres med forslaget uændret som § 26 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 12
Det følger af § 1 i lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000 med
senere ændringer, at Danmarks Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger
vedrørende samfundsforhold, eventuelt i samarbejde med kommunale og andre statistiske organer, og
at Danmarks Statistik kan påtage sig indsamling, bearbejdelse og offentliggørelse af statistiske
oplysninger for kommuner, organisationer og private virksomheder mv. Danmarks Statistik forestår
eller medvirker endvidere ved indretning og udnyttelse af offentlige myndigheders centrale registre, der
tjener til varetagelse af administrative opgaver for det offentlige og erhvervslivet, og som kan anvendes
til statistiske formål. Danmarks Statistik kan ligeledes bistå udvalg og kommissioner i statistiske
spørgsmål og kan udarbejde statistiske analyser og prognoser. Endelig varetager Danmarks Statistik
opgaver vedrørende internationalt statistisk samarbejde.
86
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Danmarks Statistik er en selvstændig institution og ledes af en styrelse, jf. § 2, stk. 1, i lov om
Danmarks Statistik. Offentlige myndigheder og institutioner skal inden for rammerne af den af
styrelsen fastlagte arbejdsplan efter anmodning fra Danmarks Statistik meddele de oplysninger, de er i
besiddelse af, jf. lovens § 6, stk. 1.
Af lovens § 8, stk. 1, følger, at alle erhvervsdrivende efter anmodning fra Danmarks Statistik skal
afgive oplysninger om bl.a. virksomhedens art, beliggenhed og ejerforhold, personel, arbejds- og
lønforhold, produktion og lønudgift. Af § 8, stk. 2, følger, at selskaber, foreninger, institutioner og
lignende, der ikke driver erhvervsvirksomhed, efter anmodning fra Danmarks Statistik skal afgive
oplysninger om bl.a. virksomhedens art, beliggenhed og ejerforhold, personel, arbejds- og lønforhold
og lønudgift. Ud over de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 eller 2, skal der for skoler og
andre undervisningsinstitutioner efter anmodning fra Danmarks Statistik afgives oplysninger om de
enkelte elevers uddannelsesforløb, uddannelsesretning, klassetrin og aflagte eksaminer, jf. § 8, stk. 3.
Endelig følger det af § 13 i lov om Danmarks Statistik, at den, der undlader rettidigt at meddele de
oplysninger, der kræves efter regler fastsat i medfør af bl.a. § 8, eller som forsætligt eller ved grov
uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer, at indsamling af oplysninger skal ske
til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse
formål (finalitéprincippet).
Af persondatalovens § 10, stk. 1, følger, at oplysninger som nævnt i § 7, stk. 1, (f.eks. …) eller § 8
(f.eks. …) må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige
undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for
udførelsen af undersøgelserne. Af lovens § 10, stk. 2, følger, at de af stk. 1 omfattede oplysninger må
ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det samme gælder behandling
af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. § 6 (dvs. …).
Tilsvarende følger af § 30 i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, at
fortrolige oplysninger, der udelukkende er indhentet med henblik på statistiske uddrag eller som led i en
videnskabelig undersøgelse, ikke må videregives til en forvaltningsmyndighed til anden anvendelse.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder,
skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning
skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser
om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i
elektronisk form. Efter § 26, stk. 2, kan der til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag
som led i en fælles opkrævning, jf. lovens § 18, stk. 4, i nødvendigt omfang videregives oplysninger om
arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.
Det følger af § 26 a, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af loven kan
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015. Den nævnte terminaladgang omfatter de oplysninger, der
er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser
87
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
til arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til
brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.
Af § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følger, at medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger, jf. lovens § 26. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Efter gældende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der ikke hjemmel for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til at indsamle data på individniveau om højest fuldførte uddannelse fra Danmarks
Statistik til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, efter de
foreslåede § 21 a, § 21 c og § 21 e.
Det foreslås i § 1, nr. 12, at der indsættes en ny § 26 b, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
indsamler data på individniveau om højest fuldførte uddannelse fra Danmarks Statistik til brug for
opgørelsen af erhvervsuddannede fuldtidsbeskæftigede medarbejdere efter de foreslåede § 21 a, § 21 c
og § 21 e.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en fravigelse af lov om Danmarks Statistik, § 10, stk. 2, i
persondataloven samt § 30 i forvaltningsloven.
Det vurderes på baggrund af nedenstående præmisser, at en sådan videreanvendelse kan rummes
inden for princippet om formålsbestemthed i persondatalovens § 5, stk. 2 (finalité-princippet), og at det
derfor er i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra b:
De omhandlede oplysninger om enkeltpersoners uddannelsesniveau, som nu alene findes samlet hos
Danmarks Statistik, er ikke indsamlet med henblik på statistik eller forskning. Oplysningerne er
oprindeligt indsamlet og registreret af uddannelsesinstitutioner til brug for varetagelse af de pågældende
uddannelsesinstitutioners opgaver i forbindelse med undervisning m.v. og til brug for udstedelse af
eksamensbeviser som dokumentation for gennemført uddannelse. Oplysninger om enkeltpersoners
uddannelsesniveau er desuden løbende blevet videregivet fra uddannelsesinstitutionerne til Danmarks
Statistik. Bl.a. fordi nogle uddannelsesinstitutioner er blevet nedlagt, er det ikke i alle tilfælde muligt at
indhente oplysninger om ansattes uddannelsesniveau fra uddannelsesinstitutionerne.
Formålet med behandlingen af oplysninger om enkeltpersoners uddannelsesniveau i forbindelse med
beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at sikre tilstrækkelig faglært arbejdskraft i
fremtiden, og der er således tale om varetagelse af en samfundsmæssig interesse. Der er bred enighed
om varetagelsen af denne interesse mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Det følger således af
trepartsaftalen, at adgangen til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst og
velstand i fremtiden. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er et centralt nyt redskab til at sikre
tilstrækkelig faglært arbejdskraft til private og offentlige virksomheder inden for de fag, som
efterspørges af virksomhederne.
Det vurderes på denne baggrund, at en videre anvendelse af oplysninger om enkeltpersoners
uddannelsesniveau til brug for beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag ikke er uforeneligt med
det formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.
88
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Supplerende kan det anføres, at oplysninger om uddannelsesniveau i sagens natur frivilligt er afgivet
af den registrerede i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende uddannelse, og at det må
antages ikke være uforudsigeligt for den registrerede, at oplysninger om uddannelsesniveau kan blive
brugt som dokumentation i en arbejdsmarkedsmæssig sammenhæng.
Videre anvendelse af oplysninger om enkeltpersoners uddannelsesniveau til administrativt brug i
forbindelse med beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag har desuden ikke konsekvenser for
den registrerede. Således indebærer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling af oplysninger om
enkeltpersoners uddannelsesniveau f.eks. hverken, at den registrerede kan ifalde strafansvar eller miste
økonomisk støtte.
Der kan også peges på reale hensyn. Undervisningsministeriet og/eller Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vurderes således at kunne have indhentet de pågældende uddannelsesdata fra de
enkelte uddannelsesinstitutioner uden samtykke fra de registrerede, såfremt der ikke var institutioner,
som i mellemtiden er blevet nedlagt. Alternativet til at få adgang til uddannelsesdata hos Danmarks
Statistik på personniveau er at indhente oplysningerne med samtykke fra hver enkelt arbejdstager i
Danmark. Dette vurderes ikke at være en realistisk mulighed i praksis.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende § 9 i lov om erhvervsuddannelser kan undervisningsministeren under hensyn til
beskæftigelsesmulighederne fastsætte regler om adgangsbegrænsning (dimensionering) inden for de
enkelte uddannelser for elever, der ikke har uddannelsesaftale.
Som omtalt i afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger blev det i trepartsaftalens pkt. 38 aftalt, at
Undervisningsministeriet skulle nedsætte en teknisk arbejdsgruppe med sigte på at fremlægge et forslag
til grundlaget for den fremtidige model for blandt andet dimensionering.
Den tekniske arbejdsgruppe, som har involveret bl.a. Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets
parter, færdiggjorde sit arbejde ultimo november 2016 og har i overensstemmelse med trepartsaftalen
fremlagt et forslag til den fremtidige model for dimensionering af erhvervsuddannelser.
Det foreslås, at § 9 i lov om erhvervsuddannelser gives en ny affattelse med sigte på at sikre
grundlaget for at implementere den tekniske arbejdsgruppes forslag til den fremtidige model for
dimensionering af erhvervsuddannelser.
Baseret på arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det således med bestemmelsens
stk. 1,
at
undervisningsministeren træffer beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning
(dimensionering) inden for de enkelte uddannelser.
Det foreslås, at beslutning om dimensionering af en uddannelse foretages under hensyn til de
forventede fremtidige behov inden for de forskellige fagområder. Det foreslås i denne henseende
konkret, at muligheden for at få en praktikplads målt ved overgangen fra 2. del af grundforløbet til
hovedforløbet inden for tre måneder efter afsluttet grundforløb for elever på uddannelsen, ledighed for
færdiguddannede i perioden fra 4. til 7. kvartal (omfattende begge de nævnte kvartaler) efter fuldførelse
af uddannelsen samt en beregnet parameter baseret på forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet
89
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
1719349_0090.png
UVM
Udkast af 3. februar 2017
efter faglært arbejdskraft bliver udgangspunktet for beslutning om, hvorvidt uddannelser skal
dimensioneres.
Det lægges på denne baggrund op til i den foreslåede stk. 1, at følgende overordnede kriterier vil
skulle udgøre udgangspunktet for beslutning om, hvorvidt uddannelser skal dimensioneres eller ej:
1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed
inden for tre måneder efter gennemført grundforløb.
2) Ledighedsgraden for færdiguddannede i perioden fra 4. til 7. kvartal efter fuldførelse af
uddannelsen.
3) Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 2,
at dimensionering i overensstemmelse gældende ret fastsættes
for ét år ad gangen.
Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om kriterierne for dimensionering, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og
beslutning om dimensionering samt om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.
Der lægges samtidig, som det er tilfældet efter den gældende § 9 i lov om erhvervsuddannelser, op til, at
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil skulle afgive indstilling til
undervisningsministeren i relation til beslutning samt regler om fremtidig dimensionering af
erhvervsuddannelser, jf. herved § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsuddannelser.
Om de foreslåede tre grundlæggende kriterier for den fremtidige dimensionering af
erhvervsuddannelser kan supplerende oplyses følgende:
Udgangspunktet for beslutning om, at uddannelser skal dimensioneres, er i trepartsaftalen direkte
aftalt til at være begrundet i ledigheden på det pågældende uddannelsesområde (kriterium 1) kombineret
med overgangen fra 2. del af grundforløbet til hovedforløbet (kriterium 2). Ledighedsgraden for
færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne vil skulle opgøres på samme vis som gælder for ledigheden
for dimittender fra de videregående uddannelser. Opgørelserne vil skulle opdeles pr. fuldførelsesår og
uddannelse og vise dimittendernes gennemsnitlige bruttoledighedsgrad i 4.-7. kvartal efter
fuldførelsesdatoen. Opgørelsen vil skulle bygge på oplysninger fra Danmarks Statistik.
Den beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft
(kriterium 3) er styrende i relation til det forventede fremtidige behov for uddannet arbejdskraft inden
for forskellige fagområder. Det foreslås på baggrund af arbejdsgruppens anbefaling, at den beregnede
parameter kommer til at indeholde en udbuds- samt en efterspørgselskomponent.
Matematisk kan den beregnede parameter for forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter
faglært arbejdskraft udtrykkes på følgende måde:
̅
̅
̅
�������� − ����������������
������������ + ���������������� − (���� + ��������)
������������ = (1 +
) (1 +
)
̅
̅
̅
1 − ��������
���� + ��������
ΔP angiver den procentvise ændring i arbejdsstyrken for en given uddannelse fra den detaljerede
udbudsfremskrivning 10 år frem i forhold til det tidspunkt, hvor beregningen foretages. Y angiver
beskæftigelsesfrekvensen på det aktuelle tidspunkt, hvor beregningen foretages. ΔY angiver ændringen i
beskæftigelsesfrekvensen i de forudgående 10 år.
ΔP̅
,
og
ΔY̅
angiver gennemsnittet for de enkelte
faktorer blandt alle faglærte.
90
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det første led (den første parentes) efter lighedstegnet udgør udbudskomponenten og beskriver
udviklingen i forholdet mellem arbejdsstyrken for en given uddannelse og arbejdsstyrken på tværs af
faglærte. Konkret indgår den procentvise ændring i arbejdsstyrken for henholdsvis en given uddannelse
og på tværs af alle faglærte.
Det andet led (den anden parentes) efter lighedstegnet udgør efterspørgselskomponenten og angiver
udviklingen i forholdet mellem beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis en given uddannelse og
beskæftigelsesfrekvensen på tværs af alle faglærte. Konkret indgår niveauet for beskæftigelsesfrekvensen
på det aktuelle tidspunkt, hvor beregningen foretages, som justeres i henhold til trenden i
beskæftigelsesfrekvensen i de forudgående 10 år.
Den foreslåede beregningsmodel vil sikre, at forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter
faglært arbejdskraft normeres omkring tallet 1. Værdier over tallet 1 indikerer et øget relativt fremtidigt
behov, mens værdier under tallet 1 indikerer et mindre relativt fremtidigt behov for uddannelsen
fremover. Modellen kan således betragtes som en indikation af det fremtidige mismatch mellem udbud
og efterspørgsel for hver af de faglærte uddannelser.
Der lægges op til, at der i beskæftigelsesfrekvenserne ikke vil skulle medregnes personer, der er i gang
med en uddannelse i den undersøgte periode. Ligeledes lægges der op til, at heller ikke antallet af
personer i skolepraktik vil skulle indgå i beregningsmodellen. Modellen vil desuden korrigere for
videreuddannelse inden for hvert enkelt fagområde, hvilket dog ikke vil påvirke resultaterne af
modellen mærkbart.
Der lægges i relation til udbudsfremskrivningen op til at tage udgangspunkt i forventede ændringer i
demografiske forhold for etårige aldersgrupper inden for hver enkelt uddannelse. Herved vil selv
mindre udsving inden for specifikke aldersgrupper indgå i beregningsmodellen. I fremskrivningen af
arbejdsstyrken foreslås det herudover at benytte en række korrektioner med sigte på at opfange forhold
omkring tilbagetrækning, dødelighed eller til- og afgang, som er særlige for de enkelte
uddannelsesgrupper. Betydningen af disse korrektioner reduceres hvert år i beregningsmodellen, således
at en given uddannelsesspecifik tendens vil få mindre vægt længere ude i tiden. Grundet den detaljerede
uddannelsesgruppering som beregningsmodellen indebærer, lægges der op til at reducere
korrektionerne i fremskrivningen med 50 pct. hvert år.
Der lægges i relation til efterspørgselskomponenten op til at definere beskæftigelsesfrekvensen som
de beskæftigedes andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Beskæftigelsesfrekvensen vil blive
baseret på beskæftigelsen fra den registrerede arbejdsstyrke. Beskæftigelsesfrekvensen har den fordel, at
den medregner tilgange og afgange fra beskæftigelse for personer, der ikke er i arbejdsstyrken. Fordelen
ved at benytte beskæftigelsesfrekvensen i stedet for den nominelle beskæftigelse er i øvrigt, at udbuddet
af arbejdskraft indirekte vil indgå i efterspørgselsfremskrivningen. Derved vil eventuelle udbudsstød,
der måtte medføre en tilsvarende relativ stigning i den nominelle beskæftigelse, ikke slå ud som en
stigning i efterspørgslen.
Det er med det foreslåede sigtet, at den beregnede parameter skal opgøres og genberegnes årligt. Det
vurderes som udgangspunkt, at dette vil kunne ske i sommeren det forudgående år.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i bestemmelsens stk. 2 vil, som tilfældet er i dag, kunne
ske i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der forventes i reglerne fastsat supplerende
91
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
bestemmelser om de tre grundlæggende kriterier, som efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 vil
skulle udgøre udgangspunktet for beslutning om, hvorvidt uddannelser skal dimensioneres eller ej.
På denne baggrund og baseret på arbejdsgruppens anbefaling lægges der op til i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser at fastsætte, at beslutning om dimensionering, hvorefter kun elever med en
indgået uddannelsesaftale kan optages på en uddannelse (0-kvote), træffes for uddannelser, hvor
- mindre end 50 pct. af de uddannelsesaktive elever har indgået en uddannelsesaftale med en
virksomhed inden for tre måneder efter gennemført grundforløb,
- ledighedsgraden for færdiguddannede i perioden fra 4. til 7. kvartal efter fuldførelse af
uddannelsen er over gennemsnittet af den samlede ledighedsgrad for uddannelsen og
- forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft er under 1,0.
Der lægges endvidere op til i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser at fastsætte, at beslutning om
dimensionering med en positiv kvote for, hvor mange elever der kan optages ud over dem, der allerede
har en uddannelsesaftale, træffes for uddannelser, hvor
- mere end 50 pct. men mindre end 80 pct. af de uddannelsesaktive elever har indgået en
uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder efter gennemført grundforløb,
- ledighedsgraden for færdiguddannede i perioden fra 4. til 7. kvartal efter fuldførelse af
uddannelsen er over gennemsnittet af den samlede ledighedsgrad for uddannelsen og
- forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft er under 1,0.
Der forventes således ikke fastsat regler om dimensionering af erhvervsuddannelser, hvor mere end
80 pct. eleverne har indgået en uddannelsesaftale inden for tre måneder efter gennemført grundforløb,
eller hvor ledighedsgraden er under det samlede gennemsnit, eller hvor den beregnede parameter er
over 1,0 og dermed indikerer et øget relativt fremtidigt behov efter faglært arbejdskraft på den
pågældende uddannelse.
Det er som nævnt hensigten, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser årligt skal
afgive indstilling til undervisningsministeren om dimensionering. Der vil således i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser endvidere kunne fastsættes regler om høringsproceduren i relation til Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser indstillinger, herunder regler om, hvorvidt der evt. er
uddannelser, som ikke bør dimensioneres på trods af, at de opfylder ovenstående kriterier herfor, eller
omvendt regler om, hvorvidt der evt. er uddannelser, der bør dimensioneres, på trods af, at de ikke
opfylder ovenstående kriterier herfor. Der er dog i denne henseende Undervisningsministeriets
opfattelse, at der vil skulle være vægtige argumenter for, at dimensionering baseret på de objektive
kriterier oven for ikke gennemføres. Der forventes således fastlagt retningslinjer for, hvad der kan
begrunde en fravigelse fra de objektive kriterier. Det kan fx være begrundet i hensyn til helt små
uddannelser eller nyoprettede uddannelser på beskæftigelsesområder, der ikke tidligere har været
uddannelsesdækket, eller hvis det vurderes, at konjunkturudsving vil kunne få en uhensigtsmæssig
effekt.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil endvidere kunne afgive indstilling om,
hvorvidt en uddannelse fortsat skal udbydes med skolepraktik henholdsvis om en uddannelse – som
noget nyt – skal udbydes med skolepraktik. Såfremt en uddannelse bliver dimensioneret med 0-kvote,
er det hensigten, at mulighed for skolepraktik på uddannelsen vil skulle udfases således, at der på
sådanne uddannelser kun bliver adgang til skolepraktik for elever, som uforskyldt mister deres
praktikplads, jf. § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, eller som har afsluttet en uddannelsesaftale
for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, jf. § 66 a, stk. 2, og § 48, stk. 1, 3.
pkt., i lov om erhvervsuddannelser, eller som har gennemført et kompetencegivende trin af en
92
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
uddannelse med uddannelsesaftale eller med skolepraktik, jf. § 66 a, stk. 1, henholdsvis stk. 4, i lov om
erhvervsuddannelser.
Effekten af dimensionering af en uddannelse kan være, at den efter en årrække ikke længere opfylder
de objektive kriterier for at være dimensioneret. Ligeledes er et antal uddannelser allerede i dag
dimensioneret. Det er efter det foreslåede hensigten, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser en gang om året skal afgive indstilling til undervisningsministeren om den fortsatte
dimensionering af de uddannelser, som var dimensioneret, inden dette lovforslags ikrafttræden. Der
forventes i bekendtgørelsen fastsat regler om, at indstilling samt beslutning en sådan fortsat
dimensionering skal ske under hensyn til, hvorvidt den eller de pågældende uddannelser har risiko for
igen at komme ud af balance, såfremt dimensioneringen ophæves.
Det er hensigten, at Undervisningsministeriet stiller oplysninger til rådighed for Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om bl.a. ledighed, skolepraktikandel, overgangsfrekvens
fra grundforløb til hovedforløb samt opgørelse af den beregnede parameter vedrørende forholdet
mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft fordelt på erhvervsuddannelser.
Der forventes endvidere i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser fastsat nærmere regler om
beslutning vedrørende kvotestørrelse og -fordeling på de enkelte institutioner. Det er hensigten, at
udgangspunktet vil være antallet af uddannelsesaktive elever på en given uddannelse, som efter tre
måneder har indgået en uddannelsesaftale under hensyntagen til de senest kendte frafaldstal,
overgangsfrekvenser mv. Der vil med denne metode være en direkte sammenhæng mellem antallet af
elever, som har fået en aftale det forudgående år, og kvotens størrelse.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil, som tilfældet er efter gældende ret,
skulle inddrages i fastsættelsen af de omtalte regler og retningslinjer i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den gældende § 19 b i lov om erhvervsuddannelser indeholder regler om tilskud til skolepraktik. Det
fremgår af bestemmelsen, at tilskuddet fastlægges på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet
til skolepraktik ved skolen, og at der i antallet af årselever indgår elever, der modtager
praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale (virksomhedsforlagt praktikuddannelse,
tidligere virksomhedsforlagt undervisning). For sådanne elever følger det, at tilskud højst ydes med tre
måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed.
Den foreslåede ændring af § 19, b, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser har sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 12, hvori der gennem indsættelse af et nyt stk. 3 i lovens § 66 f foreslås indført nye
krav og begrænsninger i forhold til aftaler om praktikuddannelse i en virksomhed for elever uden en
uddannelsesaftale (virksomhedsforlagt praktikuddannelse, tidligere virksomhedsforlagt undervisning),
herunder en begrænsning af sådanne aftalers varighed til højst tre uger for den enkelte elev i samme
virksomhed og højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik.
På denne baggrund foreslås taxametertilskudsbestemmelsen i lovens § 19 b, 2. pkt., i lov om
erhvervsuddannelser ændret således, at den kommer til at afspejle de foreslåede begrænsninger i § 66 f,
stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.
93
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Forslaget indebærer, at tilskud til skolepraktik for elever, der modtager praktikuddannelse i
virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. den eksisterende bestemmelse i § 66 f, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser og den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 66 f, stk. 3, højst vil kunne ydes
med tre uger for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed og med højst seks uger af
elevens samlede praktikuddannelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 12, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Den gældende § 19 b i lov om erhvervsuddannelser om tilskud til skolepraktik indeholder i sit 3. pkt.
en henvisning til § 66 f, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås, at henvisningen til § 66 f, stk. 1, i lovens § 19 b, 3. pkt., præciseres, således at der i
bestemmelsen i stedet henviser til § 66 f, stk. 1 og 3.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 12, hvori der gennem
indsættelse af et nyt stk. 3 i lovens § 66 f foreslås indført nye krav og begrænsninger i forhold til
praktikuddannelse i en virksomhed for elever uden en uddannelsesaftale (virksomhedsforlagt
praktikuddannelse).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 12, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Elever i erhvervsuddannelserne modtager efter gældende ret bevis for den gennemførte uddannelse,
benævnt uddannelsesbevis, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt, og eventuel
svendeprøve uden for skoleundervisningen er bestået. Undervisningsministeren fastsætter efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om bedømmelsesplaner
i almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse.
I den enkelte uddannelsesbekendtgørelse er det fastsat, om uddannelsesbevis skal udstedes af skolen
eller af det faglige udvalg. Den instans, der udsteder uddannelsesbeviset, skal underrette det faglige
udvalg henholdsvis skolen om uddannelsesbeviset.
Skolebeviset er det samlede bevis for gennemførelse af den skolemæssige del af uddannelsen.
Skolebeviset omfatter bestået afsluttet prøve i skoleundervisningen. Beviset udstedes af skolen til
eleven, og det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset. Udstedelse af
skolebevis kan være betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag.
Skolebeviset udstedes efter reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede
uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog. Hvis skoleundervisningen afbrydes,
har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen.
Den afsluttende praktikerklæring udstedes af praktikvirksomheden, når praktiktiden i virksomheden
er afsluttet. Erklæringen indeholder blandt andet betegnelse for uddannelsen, herunder eventuelt
speciale eller lignende. Hvis flere virksomheder har indgået uddannelsesaftale med eleven, udsteder
hver af virksomhederne en afsluttende praktikerklæring, og praktikvirksomheden underretter den
eventuelt følgende virksomhed i uddannelsesforløbet om udstedelsen af praktikerklæringen.
Erklæringen udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg. Det faglige udvalg udformer blanketter til
94
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og forsyner skolerne hermed. Skolen udleverer
blanketterne til virksomheden. Den afsluttende praktikerklæring skal efter det faglige udvalgs
bestemmelse indeholde oplysninger til brug ved indstilling til svendeprøve. Praktikerklæringen
udformes i overensstemmelse med formular, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Efter at skolen har udstedt skolebevis, og praktikvirksomheden har udstedt afsluttende
praktikerklæring, og når eventuel svendeprøve uden for skoleundervisningen er bestået, udstedes
uddannelsesbevis, jf. ovenfor. Uddannelsesbevis udstedes efter bekendtgørelse om prøver og eksamen
ved de erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog.
Uddannelsesbeviset skal indeholde betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det
gennemførte speciale og eventuel profil, henvisning til skolebevis og afsluttende praktikerklæring samt
erklæring om, at eventuel svendeprøve er bestået samt eventuel angivelse af svendeprøvekarakter. De
øvrige oplysninger, som efter bekendtgørelse om prøver og eksamen ved de erhvervsrettede
uddannelser skal fremgå af beviserne, kan gives i form af supplerende bilag, hvortil beviset henviser.
Forslaget om at digitalisere beviser for erhvervsuddannelserne har til hensigt at lette de
administrative procedurer ved overgangen fra en erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse. I
første omgang vil det være skolebeviset, som er elevens bevis for gennemførelse af den skolemæssige
del af uddannelsen, der digitaliseres. Som hidtil skal skolebeviset omfatte bestået afsluttet prøve i
skoleundervisningen, og det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset. Der
sigtes endvidere mod, at elevens uddannelsesbevis og eventuelt svendebrev skal kunne vedhæftes det
digitaliserede skolebevis. Dette forventes at kunne ske senest i forbindelse med digitalisering af de
gymnasiale beviser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser og lov om studiekompetencegivende eksamen
i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
Med indførelse af digitale beviser vil prøvekarakterer blive registreret elektronisk. De nærmere regler
herom vil blive fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der forventes at blive fastsat regler
om indberetning af prøveresultater til Eksamensdatabasen og om, hvilke øvrige oplysninger i
tilknytning til elevens digitale bevis, der vil skulle registreres i Eksamensdatabasen.
Det er hensigten, at det i de kommende regler skal fastsættes, at det er det digitale bevis, der er det
originale bevis. Institutionerne vil som hidtil i henhold til arkivlovgivningen, forvaltningsloven og
persondataloven have pligt til at opbevare oplysninger, der er nødvendige for at udstede digitalt bevis.
Ligesom fastsættelse af regler for bevisernes udformning og udstedelse hidtil er sket efter indstilling
fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, vil også udformning og udstedelse af
digitale beviser skulle ske efter Rådets indstilling.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.6 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Den gældende § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser indeholder regler om betingelser for
gennemførelse af en erhvervsuddannelse på bagrund af uddannelsesaftaler mellem elever og en eller
flere virksomheder, herunder aftaler for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin.
Det foreslås, at lovens § 48, stk. 1, 3. pkt., ændres med sigte på, at kortere uddannelsesaftaler
fremover højst kan indgås to gange mellem samme elev og samme virksomhed.
95
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Baggrunden for forslaget er et ønske om at modvirke den stigning i anvendelsen af korte
uddannelsesaftaler, som har kunnet konstateres i de senere år, og som ikke stemmer overens med
erhvervsuddannelsessystemets grundlæggende hovedregel om, at praktikuddannelse skal foregå som
lønnet beskæftigelse i uddannelsesøjemed på basis af en fuld uddannelsesaftale med en virksomhed,
som også omfatter skoleperioderne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 6, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Den gældende § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser indeholder regler om betingelser for
gennemførelse af en erhvervsuddannelse på bagrund af uddannelsesaftaler mellem elever og en eller
flere virksomheder, herunder aftaler for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin.
Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 5, hvorefter det foreslås, at kortere
uddannelsesaftaler fremover højst kan indgås to gange mellem samme elev og samme virksomhed.
Det foreslås således med bestemmelsen, at det i regler, som udstedes i medfør af bemyndigelsen i
bestemmelsens 4. pkt., kan fastsættes, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere angivne
betingelser undtagelsesvist kan godkende yderligere én aftale. Den nærmere udmøntning af den
foreslåede nye bemyndigelse forventes at ske i bekendtgørelse erhvervsuddannelser. Der vil som nævnt
være tale om undtagelsesbestemmelser, og det forudsættes, at sådanne 3.-gangsdispensationer vil få
snævert anvendelsesområde.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil efter det foreslåede skulle afgive
indstilling til undervisningsministeren om regler om 3.-gangsdispensationer i relation til kortere
uddannelsesaftaler.
Der tilsigtes i øvrigt ikke med det foreslåede andre ændringer af anvendelsesområdet for kortere
uddannelsesaftaler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.4 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Forslaget er af teknisk og ordensmæssig karakter. Efter den foreslåede bestemmelse fastsættes det
direkte i loven, at skolen skal fastsætte ordensregler, hvilket i dag kun fremgår forudsætningsvist af den
gældende § 50, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter gældende ret kan elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft
overtræder skolens ordensregler, udelukkes fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående
foranstaltninger forgæves har været anvendt.
Efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser skal skolen fastsætte ordensregler og informere
eleverne om ordensreglerne senest ved undervisningens begyndelse. Skolen skal endvidere informere
det lokale uddannelsesudvalg om reglerne. Ordensreglerne skal indeholde regler om blandt andet god
96
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
orden og andre regler, som skolen finder hensigtsmæssige samt regler om de forholdsregler, skolen vil
iagttage ved overtrædelse af ordensreglerne.
Skolen afgør ud fra karakteren og graden af forsømmelserne eller de disciplinære forseelser, hvilke
foranstaltninger der skal forsøges iværksat for at undgå at udelukke eleven, herunder samtaler,
advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til fornyet skoleophold, overflytning til anden skole og
kombinationer heraf. Andre foranstaltninger kan være støtte og vejledning fra kontaktlærere og
mentorer eller social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, som har behov herfor. Skolen skal
registrere de anvendte foranstaltninger for den enkelte elev.
Hvis en elev findes at have gjort sig skyldig i en særlig grov forseelse, og det som følge heraf må
påregnes, at der bliver truffet afgørelse om udelukkelse fra fortsat undervisning, kan eleven hjemsendes
uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse af udelukkelsesspørgsmålet. De nærmere
regler om udelukkelse og om behandling af sager herom er efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsat i kapitel 11 i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser.
For elever med uddannelsesaftale kan afgørelser om udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig
hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole kun træffes efter
forhandling med praktikvirksomheden. Skolen underretter virksomheden om de afgørelser, der træffes i
denne henseende, samt om skriftlige advarsler, for så vidt disse vedrører forhold, der har betydning for
elevens muligheder for at gennemføre uddannelsesforløbet. Udelukkes en elev fra skoleundervisning,
bortfalder en eventuel uddannelsesaftale. Uddannelsesaftalen bortfalder ikke, når eleven er midlertidigt
hjemsendt til virksomheden.
Når skolen udelukker en elev fra fortsat undervisning, skal skolen over for eleven og den eventuelle
indehaver af forældremyndigheden samt praktikvirksomheden skriftligt angive, på hvilke faktiske
forhold afgørelsen er baseret og give oplysning om klagereglerne. Forvaltningslovens regler om
begrundelse, partshøring og klagevejledning finder anvendelse i forhold til disse afgørelser.
Efter den foreslåede bestemmelse kan undervisningsministeren fastsætte regler om de ordensregler,
som skolen skal fastsætte. Skolen skal fastsætte ordensregler inden for de rammer, som udstikkes ved
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, sådan som det også gælder i dag. Det er hensigten, at den
kommende bekendtgørelse i videre omfang skal angive rammer for, hvad der kan fastsættes
ordensregler om. Det er hensigten at videreføre foranstaltningerne fra den gældende bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser i form af samtaler, advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet
skoleophold, overflytning til anden skole og kombinationer heraf samt særlig støtte og rådgivning til de
elever, der har behov for det. Det mest indgribende vil som i dag være udelukkelse fra fortsat
undervisning, som også fremover kun kan ske, når andre mindre vidtgående foranstaltninger forgæves
har været forsøgt. Alle foranstaltninger skal som i dag stå i et rimeligt forhold til de begåede
overtrædelser af ordensreglerne og kan kun pålægges efter en konkret vurdering, jf. det
forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Efter forslaget præciseres bemyndigelsen, idet der i lighed med såvel § 52 i lov om folkeskolen som i
§ 43 i lov om de gymnasiale uddannelser vil gives mulighed for, at undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at der også kan iværksættes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist
uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på skolen, samt regler om,
at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan
opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Det foreslås endvidere, i lighed med
97
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
forslag for de gymnasiale uddannelser, at der kan fastsættes regler om elevernes frivillige medvirken i
skolens test for rusmidler.
Herved sikres der bl.a. udtrykkelig hjemmel til at fastsætte, at de i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser anførte reaktionsmidler vil kunne anvendes ikke blot i anledning af en elevs
adfærd i forbindelse med benyttelse af skolens tilbud, men tillige i anledning af anden elevadfærd, hvis
adfærden, selv om den er udvist uden for skolen, har haft en direkte indflydelse på god orden på skolen,
herunder på respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. I
bekendtgørelse om erhvervsuddannelser vil det blive tydeliggjort, at skolen kan fastsætte ordensregler
herom.
Den præciserende og udvidede bemyndigelse vil tydeliggøre skolens adgang til at gribe ind over for
f.eks. elevers mobning af hinanden eller af deres lærere på de sociale medier, selvom adfærden måtte
foregå i fritiden og uden for skolens område, hvilket kan have stor betydning for at kunne opretholde et
godt og respektfuldt undervisnings- og læringsmiljø.
Det bemærkes, at proportionalitetsprincippet må føre til, at skolens leder er særlig varsom i forhold
til at iværksætte foranstaltninger på baggrund af elevadfærd, der er udvist uden for skolen.
Med udgangspunkt i den udvidede bemyndigelse vil der endvidere blive indarbejdet en udtrykkelig
regel om adgangen til at tilbageholde medbragte genstande, eksempelvis mobiltelefoner, og til at
opretholde tilbageholdelsen ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Herved får skolen
adgang til at opretholde tilbageholdelsen af inddragne private genstande ud over skoletiden, men det er
under hensyn til den indgribende karakter af en sådan beslutning en betingelse, at opretholdelse af
tilbageholdelsen ud over skoletiden endvidere har hjemmel i de ordensregler, som skolen har fastsat.
Det vil tillige være en betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen er praktisk eller pædagogisk
begrundet, og at disse grunde er tungtvejende. En pædagogisk grund kan være, at det er nødvendigt at
opretholde tilbageholdelsen af genstanden, for at eleven oplever, at det har konsekvenser for den
pågældende at tilsidesætte ordensreglerne. Tilbageholdelsen kan under alle omstændigheder ikke
opretholdes længere, end hvad hensynet til den gode orden og eventuelt disse supplerende praktiske
eller pædagogiske grunde tilsiger, jf. proportionalitetsprincippet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Forslaget har bl.a. sammenhæng med forslagets § 2, nr. 11, hvori det foreslås at ændre det materielle
anvendelsesområde for kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, som efter gældende ret alene
indeholder regler om og for elever i skolepraktik, herunder elever som tilbydes skolepraktik
umiddelbart efter at have afsluttet grundforløbet.
I forslagets § 2, nr. 11, foreslås det således at skabe den nødvendige hjemmel til at gennemføre
trepartsaftalens ønske om at udstrække kravet om aktivitet som praktikpladssøgende til at omfatte
elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, samt endvidere kravet om registrering som
praktikpladssøgende til at omfatte både elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og
elever, som efter grundforløbet har tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden for skolepraktik.
Det foreslås på denne baggrund at justere overskriften til lovens kapitel 7 a, således at den afspejler
den foreslåede ændring af kapitlets materielle indhold.
98
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.2 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Den gældende § 66, a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser indeholder en henvisning til § 15 e, stk. 6,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås, at henvisningen til § 15 e, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som
findes i lovens § 66, a, stk. 5, ændres til § 15 i.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter der i reglerne
om bonusordningen i relation til forventede fordelsuddannelser for 2018 og frem foreslås indsat en ny
15 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Der foreslås endvidere en lovteknisk justering af bestemmelsen med sigte på at præcisere, at fristen
for, hvornår elever på forventede fordelsuddannelser kan påbegynde undervisning i skolepraktik, løber i
perioden fra en måned efter grundforløbets afslutning og indtil senest tre måneder efter grundforløbets
afslutning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, samt afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Den gældende § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser indeholder en bemyndigelse for
undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om elevernes egnethed m.v., herunder krav om
registrering og aktivitet som praktikpladssøgende. Bestemmelsen fastlægger endvidere, at sådanne regler
fastsættes efter indstilling Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Det foreslås at udvide den eksisterende bemyndigelse i § 66 c i lov om erhvervsuddannelser med
sigte på at skabe den nødvendige hjemmel til at gennemføre trepartsaftalens ønske om at udstrække
kravet om aktivitet som praktikpladssøgende til at omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af
grundforløbets 2. del samt kravet om registrering som praktikpladssøgende til at omfatte både elever,
som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og elever, som efter grundforløbet har tilmeldt sig
som praktikpladssøgende uden for skolepraktik.
Den konkrete udmøntning vil ske i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser baseret på det konkrete
udkast til regelændringer, som indgår i trepartsaftalens bilag 3.
Der tilsigtes ingen ændring i forhold til, at reglerne – herunder regler udstedt i medfør af det
foreslåede – fastsættes efter indstilling Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Den gældende § 66 f i lov om erhvervsuddannelser indeholder regler om delvis praktikuddannelse
samt virksomhedsforlagt praktikuddannelse (tidligere virksomhedsforlagt undervisning).
Det foreslås med det nye
stk. 3
i § 66 f, at ulønnet praktikuddannelse i en virksomhed for elever uden
en uddannelsesaftale (virksomhedsforlagt praktikuddannelse, tidligere virksomhedsforlagt undervisning)
fremover kun skal kunne finde sted i virksomheder, som er godkendt som praktikvirksomhed af det
99
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
faglige udvalg, jf. lovens § 31 (den foreslåede bestemmelses 1. pkt.). Der lægges dog samtidig op til at
etablere en undtagelse herfra for så vidt angår kortere uddannelsesophold i udlandet under Erasmus+
programmet, Nordplus programmet, DK-USA og lignende udvekslingsprogrammer (den foreslåede
bestemmelses 3. pkt.).
Det foreslås endvidere, at aftaler om virksomhedsforlagt praktikuddannelse højst skal kunne have en
varighed af tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed og højst seks uger af elevens samlede
praktikuddannelse under skolepraktik (den foreslåede bestemmelses 2. pkt.). Der henvises i denne
henseende til lovforslagets § 2, nr. 2, hvori der foreslås en tilsvarende justering af
taxametertilskudsbestemmelsen i lovens § 19 b, 1. pkt., med sigte på at afspejle den her foreslåede
begrænsning af varigheden af aftaler om virksomhedsforlagt praktikuddannelse.
Baggrunden for den foreslåede begrænsning i relation til placeringen såvel som varigheden af aftaler
om virksomhedsforlagt praktikuddannelse, herunder i forhold til tilskudsbestemmelse i lovens § 19 b,
er trepartsaftalens ønske om at modvirke, at virksomheder i videre omfang anvender elever uden en
uddannelsesaftale som ulønnet arbejdskraft, og for derigennem at bidrage til at frigøre
praktikpladskapacitet til indgåelse af egentlig uddannelsesaftaler med elever, som herefter kan frigøres
fra skolepraktik.
Baggrunden for den foreslåede undtagelse om, at virksomhedsforelagt praktikuddannelse ikke skal
berøre skolepraktikelevers mulighed for gøre brug af forskellige udvekslingsprogrammer, som faciliterer
uddannelsesophold i udlandet skal ses i sammenhæng med, at udenlandske virksomheder ikke vil kunne
opfylde den foreslåede nye betingelse om, at virksomhedsforlagt praktikuddannelse kun skal kunne
finde sted virksomheder, som er godkendt som praktiskvirksomhed i henhold til lovens § 31. En sådan
begrænsning vurderes ikke hensigtsmæssig. Udvekslingsophold i udlandet varer typisk 2-4 uger. Der
søges med den foreslåede formulering af bestemmelsen taget højde for, at de omhandlede
udvekslingsprogrammer kan ændre navne over tid, og at nye evt. kan komme til.
Det foreslås med det nye
stk. 4,
i § 66 f, at antallet af aftaler om delvis praktikuddannelse, jf. lovens §
66, stk. 1, begrænses således, at de fremover kun skal kunne indgås og gennemføres én gang mellem
samme elev og samme virksomhed.
Baggrunden for forslaget er trepartsaftalens ønske om at modvirke den stigning i anvendelsen af
delaftaler, som har kunnet konstateres i de senere år, og som ikke stemmer overens med
erhvervsuddannelsessystemets grundlæggende hovedregel om, at praktikuddannelse skal foregå som
lønnet beskæftigelse i uddannelsesøjemed på basis af en fuld uddannelsesaftale med en virksomhed,
som også omfatter skoleperioderne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser om praktikcentres mulighed for at
afsætte producerede varer og levere tjenesteydelser, der ellers ville blive udført af private virksomheder.
Baggrunden herfor er primært, at erhvervsskoler har til formål at udbyde erhvervsrettede uddannelser,
ligesom praktikcentre har til formål at udbyde praktikuddannelse inden for erhvervsuddannelserne. Det
er således ikke i udgangspunktet en skoles eller et praktikcenters opgave at producere varer eller levere
tjenesteydelser. Etableringen af praktikcentre for nogle år siden førte derfor ikke i sig selv til
udtrykkelige regler om skolernes muligheder for at producere varer og tjenesteydelser.
100
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Der foreligger på den anden side ikke regler, som udelukker praktikpladscentre fra at afsætte
producerede varer og levere tjenesteydelser, der ellers ville blive udført af private virksomheder.
I Undervisningsministeriets vejledning af 20. december 2013 til praktikcentrene er det således
tilkendegivet, at det som følge af den uddannelsesmæssige værdi, som produktion af varer og levering
af tjenesteydelser kan have, vil kunne anses for at ligge inden for skolens, herunder praktikcentres,
formål at lade eleverne producere varer og tjenesteydelser som led i undervisningen, herunder
praktikuddannelsen på centret. Såfremt en sådan produktion kan afsættes, uden at dette kommer i strid
med almindelige konkurrenceretlige regler, kan praktikcentrene derfor sælge producerede varer og
levere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende pris.
Ministeriets vejledning til praktikcentrene giver endvidere anvisninger på, hvordan praktikcentrene
kan belyse disse modstående hensyn. Inden et praktikcenter med et uddannelsesmæssigt sigte forestår
salg af varer og leverancer af tjenesteydelser eller anden produktion til markedet eller centeret selv, skal
skolen gennem en dialog med og have tilslutning fra det eller de relevante lokale uddannelsesudvalg og
eventuelle drøftelser i praktikcenterudvalget på skolen afdække spørgsmålet om
konkurrenceforvridning i forhold til det private erhvervslivs produktion og levering af ydelser.
Det foreslås, at der i 66 g, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser indsættes et nyt
2. pkt.,
hvoraf det
fremgår, at skolepraktik efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg kan tilrettelægges med en
produktion, som kan afsættes på vilkår, som ikke giver private urimelig konkurrence.
Det vurderes hensigtsmæssigt at tydeliggøre praktikcentrenes eksisterende muligheder for at afsætte
deres produktion (varer og tjenesteydelser) gennem en udtrykkelig lovhjemmel hertil.
Den foreslåede formulering om, at varer og tjenesteydelser alene kan afsættes på vilkår, som ikke
giver private urimelig konkurrence, indebærer, at praktikcentres produktion fortsat kun skal kunne
afsættes på en sådan måde og på sådanne vilkår, at det ikke er i strid med almindelige
konkurrenceretlige og statsstøtteretlige regler. Efter det foreslåede vil praktikcentre således forsat kun
kunne sælge producerede varer og levere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende pris.
Det forudsættes herudover med det foreslåede, at den samlede omsætning fortsat er yderst begrænset
i forhold til taxametertilskuddene fra staten.
Det foreslåede tilsigter ikke at ændre på skolernes og praktikcentrenes hovedformål, som fortsat vil
være udbud af uddannelser. Det er således ikke hensigten med det foreslåede, at skoler og praktikcentre
skal kunne sætte et ønske om at opfylde en kontraktlig leveringsforpligtelse over hensynet til fx at
skaffe praktikpladser til eleverne.
Det er hensigten, at den foreslåede ændring skal følges op af en fornyet vejledning til praktikcentrene
om deres muligheder og begrænsninger, herunder navnlig de konkurrenceretlige og statsstøtteretlige
aspekter, med hensyn til salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse med skolepraktik.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Efter den gældende § 66 i, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser har en elev, der deltager i
skolepraktik, under nærmere betingelser pligt til at modtage en anvist praktikplads. Det følger endvidere
101
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
af bestemmelsen, at eleven skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven
afslår at modtage pladsen.
Lovens bestemmelser herom omfatter således alene elever i skolepraktik og indeholder i øvrigt ikke
regler om, at der kan fastsættes supplerende regler på administrativt grundlag i bekendtgørelse om
erhvervsuddannelser.
Som omtalt i afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger lægges der med trepartsaftlen op til at sætte
skærpet fokus på, at elever skal pålægges at søge konkrete praktikpladser, når relevante muligheder
foreligger, samt på at skolen eller praktikcentret følger op med gældende sanktioner, hvis pålægget ikke
efterkommes.
Som trepartsaftalen er formuleret, ønskes det, at pligten til at søge konkrete praktikpladser skal gælde
for en række elever, som ikke er i skolepraktik. Det fremgår således af det konkrete udkast til
regelændringer, som indgår i trepartsaftalens bilag 3, at enhver registreret praktikpladssøgende elev skal
have pligt til aktivt at søge de konkrete praktikpladser, som skolen eller praktikcentret anviser den
søgende, samt at pligten skal indtræde otte uger før grundforløbets afslutning, og at den skal gælde så
længe, den pågældende er registreret som praktikpladssøgende.
Forslaget tager på den baggrund sigte på at gennemføre trepartsaftalens ønske om, at pligten til at
søge konkrete praktikpladser kommer til at gælde for enhver registreret praktikpladssøgende elev. Dette
vil efter det foreslåede – udover som hidtil elever i skolepraktik – således omfatte elever, som er i de
sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, samt elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende efter
grundforløbet uden for skolepraktik, jf. forslagets § 2, nr. 11, hvor det i overensstemmelse med
trepartaftalen foreslås at etablere hjemmel til at fastsætte regler om disse to elevkategoriers pligt til
aktivitet og registrering som praktikpladssøgende.
Som trepartsaftalen er formuleret (det konkrete udkast til regelændringer, som indgår i
trepartsaftalens bilag 3) ønskes det, at elever, som ikke aktivt opsøger en konkret praktikplads, som
skolen anviser eleven, skal slettes som registreret praktikpladssøgende, og at der foretages fornøden
registrering heraf. Efter det forslåede vil dette komme til at gælde for enhver registreret
praktikpladssøgende elev i de nævnte kategorier, som ikke opfylder pligten. Der tilsigtes ikke ændringer
i den gældende retsstilling, hvorefter elever, som er i skolepraktik, skal forlade skolepraktikken, når
praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.2.2 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Der er med forslaget alene tale om en teknisk ændring som konsekvens af forslaget til § 2, nr. 16.
Til nr. 16
Efter den gældende § 66 j, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan en skoles afgørelse om en elevs
optagelse til eller ophør med skolepraktik af eleven indbringes for det faglige udvalg. Der findes i § 66
c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser mulighed for, at undervisningsministeren fastsætter regler om
elevers optagelse i skolepraktik. Erhvervsuddannelsesloven indeholder imidlertid ikke hjemmel til, at
ministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for skolers og praktikcentres behandling og
afgørelse af sager om udelukkelse af elever i skolepraktik og andre sager om elevers retsstilling i
102
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
forbindelse med skolepraktik, herunder overholdelse af EMMA-kriterierne, ligesom der heller ikke
findes specifikke regler om de faglige udvalgs behandling af elevers klager over sådanne afgørelser.
Det foreslås at skabe udtrykkelig hjemmel til, at der kan fastsættes nærmere regler om proceduren for
skolers og praktikcentres behandling og afgørelse af sager om udelukkelse af elever fra skolepraktik og
andre sager om elevers retsstilling i forbindelse med skolepraktik, herunder overholdelse af EMMA-
kriterierne, samt regler om de faglige udvalgs behandling af elevers klager over sådanne afgørelser.
Med det foreslåede skabes således grundlaget for at gennemføre trepartsaftalens ønske om en
præcisering af praktikcentrenes løbende ansvar for opfølgning på og registrering af elevernes egnethed
samt en præcisering af procedure for opfølgning på, om eleverne overholder EMMA-kriterierne, jf.
bilag 3 til trepartsaftalen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende folkeskolelovs § 3, stk. 4, indgår folkeskolerne i samarbejder, herunder i form af
partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og
kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede
musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes
samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.
§ 3, stk. 4, blev indsat i folkeskoleloven som følge af den aftale om en reform af folkeskolen, som
folkeskoleforligskredsen nåede til enighed om den 13. juni 2013, jf. lovforslag L 51 af 31. oktober 2013,
Folketingstidende Tillæg A, som vedtaget ved lov nr. 1640 af 26. december 2013. Bestemmelsen har til
formål at understøtte, at skolerne i højere grad åbner sig over for det omgivende samfund (den åbne
skole).
Bestemmelsen forpligter folkeskolerne til at søge at indgå i samarbejder med lokalsamfundets kultur-,
idræts og foreningsliv, og kunst- og kulturskoler, som typisk udgøres af selvejende institutioner, private
foreninger og organisationer.
Inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte
principper er det den enkelte skoles leder, der beslutter, under hvilke nærmere omstændigheder skolen
skal indgå samarbejder eller partnerskaber. Denne beslutning træffes under hensyn til skolelederens
ansvar for kvaliteten i undervisningen i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2.
Tilsvarende er det ledelsen af andre skoler, som folkeskolen samarbejder med, der under de for dem
fastsatte kompetenceforhold beslutter omfanget og omstændighederne omkring samarbejdet med
folkeskolen.
De nævnte samarbejder og partnerskaber kan dels vedrøre dele af de undervisningsopgaver, som skal
supplere og støtte op om undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner (understøttende
undervisningsopgaver) og dels tjene som inspiration og supplement til den fagopdelte undervisning.
Samarbejdet skal desuden medvirke til, at eleverne er bekendt med mulighederne for et aktivt fritidsliv
103
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
og for at deltage i aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling,
selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.
De understøttende undervisningsopgaver skal understøtte samtlige folkeskolens mål indenfor de
enkelte fag og emner, hvormed kun dele af de understøttende undervisningsopgaver kan lægges hos
samme type af skole, kulturinstitutioner eller forening. Der vil således skulle sikres en variation i de
understøttende undervisningsopgaver, som svarer til målene for folkeskolens formål og mål for
forskellige fag og emner. For nærmere om rammerne for skolernes samarbejde henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 4, i lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, Folketingstidende Tillæg A, som
vedtaget ved lov nr. 1640 af 26. december 2013.
Det foreslås at § 3, stk. 4, ændres, så virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse
tilføjes i oplistningen af, hvilke parter folkeskolerne skal søge at indgå samarbejder med. Samarbejder
med virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal ske inden for de gældende
rammer, for skolernes samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og
foreningsliv m.v., jf. nærmere herom ovenfor. Det betyder bl.a., at samarbejdet skal bidrage til
opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner.
Samarbejdet med en virksomhed kan styrke elevernes læring ved at gøre undervisningen mere
varieret og anvendelsesorienteret eller koble teorien til praksis. Samtidig kan det være med til at vise
eleverne nogle af de mange muligheder for videre uddannelse og job, herunder erhvervsfaglige
uddannelser.
Med den foreslåede ændring kan virksomhederne få mulighed for at komme ind i skolen og inspirere
eleverne til dels, hvordan deres teoretiske viden kan omsættes til praksis, dels hvordan kreativitet og
innovation kan omsættes til konkrete produkter mv. Endvidere er det en mulighed for, at
virksomhederne kan skabe en tydelighed om deres egen eksistens i lokalmiljøet, og om hvilke
kompetencer de på sigt efterspøger. Et formaliseret samarbejde om erhvervspraktik vil kunne bidrage
hertil.
Folkeskolerne får ligeledes mulighed for i højere grad at inddrage erhvervsskolerne i skolens
virksomhed, hvorved flere elever forventes at kunne inspireres til at søge en erhvervsuddannelse direkte
fra grundskolen.
Som følge af, at virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremover indgår i
oplistningen af samarbejdsparter i folkeskolelovens § 3, stk. 4, udvides den personkreds, som kan
varetage undervisningsopgaver i begrænset omfang i folkeskolen i henhold til § 3, stk. 5. Skolens leder
vil fremover i henhold til § 3, stk. 5, kunne beslutte, at personer fra virksomheder og institutioner fra
erhvervsrettet uddannelse, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og
obligatoriske emner og i tiden til den understøttende undervisning. For nærmere om muligheden for at
anvende eksterne undervisere i begrænset omfang henvises til forarbejderne til § 3, stk. 5, jf. lovforslag
nr. L 51 af 31. oktober 2013, Folketingstidende Tillæg A, som vedtaget ved lov nr. 1640 af 26.
december 2013 [og lovforslag nr. L 109 af 15. december 2016 om opfølgning på folkeskolereformen].
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 3, nr. 1.
104
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås det, at skolernes forpligtelse til at samarbejde med
lokalesamfundets kulturtilbud m.v. udvides til også at omfatte samarbejde med virksomheder og
erhvervsskoler.
Med lov nr. xx af xx 2017 (lovforslag nr. L 109 af 15. december 2016) blev den personkreds, der kan
varetage undervisningsopgaver i begrænset omfang udvidet, således at det ikke nødvendigvis skal ske i
forbindelse med de samarbejder, som skolen efter folkeskolelovens § 3, stk. 4, er forpligtede til at søge
at indgå. Med loven blev det i § 3, stk. 5, fastsat, at også personer fra fx uddannelsesinstitutioner,
organisationer eller virksomheder m.v. efter skolelederens beslutning også vil kunne varetage
undervisningsopgaver i begrænset omfang.
Da virksomheder med nærværende lovforslags § 3, nr. 1, bliver omfattet af de samarbejdsparter, som
skolerne skal søge at indgå samarbejdsaftaler med, er der ikke længere behov for, at § 3, stk. 5, giver
særskilt mulighed for at lade personer fra virksomheder varetage undervisningsopgaver i begrænset
omfang. Det foreslås derfor at ordet virksomheder udgår af § 3, stk. 5.
Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring, og det vil fremover følge af § 3, stk. 5, jf. stk. 4, at
skolerne fremover kan lade personer fra virksomheder, som skolen har en samarbejdsaftale med,
varetage undervisningsopgaver i begrænset omfang.
Der henvises i øvrigt til afsnit […] i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i reglerne om
brobygning i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,
jf. lovforslagets § 4, nr. [X].
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 7 a, stk. 1, 1. pkt., at Ungdommens
Uddannelsesvejledning og skolens leder fra 8. klasse iværksætter en målrettet indsats for elever, der er
vurderet ikke-uddannelsesparate, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v. Af § 7 a, stk. 2, 2. pkt. fremgår det, at der i den målrettede indsats indgår
obligatorisk brobygning i 9. klasse, medmindre skolens leder i samråd med Ungdommens
Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse.
Endelig fremgår det af § 7 a, stk. 2, 3. pkt., at den målrettede vejledningsindsats og brobygning sker
efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Med lovforslagets § 4, nr. [X], ændres reglerne om brobygning, så der ikke længere er krav om at
ikke-uddannelsesparate elever skal deltage i obligatorisk brobygning – fx fordi eleven skal i 10. klasse.
Det bliver i øvrigt muligt at tilbyde brobygning til uddannelsesparate elever, der har behov for afklaring
af et uddannelsesvalg. Som følge af disse ændringer er det nødvendigt at konsekvensændre
folkeskolelovens § 7 a, så det kommer til at fremgå, at elever i 9. klasse deltager i brobygning, i det
omfang lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
fastsætter dette.
Introduktion til ungdomsuddannelse i 8. klasse og brobygning i 9. klasse er reguleret i lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og folkeskolelovens §
7 a tjener fortsat kun som reference til denne lovgivning, således at det samlet kan ses af
folkeskoleloven, hvilke kurser og andre aktiviteter m.v. der indgår i folkeskolen.
105
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 3, at skolens leder med inddragelse af
Ungdommens Uddannelsesvejledning kan tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder
udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. § 9, stk. 3, giver ikke mulighed for at tilrettelægge
individuel praktik for elever på 8. og 9. klassetrin, som måtte have behov for en kortere eller længere
afbrydelse af skolegangen. Sådanne ordninger kan kun iværksættes efter reglerne i lovens § 9, stk. 4, og
§ 33.
Det foreslås, at muligheden for at tilbyde eleverne praktik i kortere perioder udvides til fremover at
gælde for elever i 6. til 9. klasse.
Kommuner og skoler får dermed øget frihed i tilrettelæggelsen af undervisningen og øget mulighed
for at tilbyde eleverne praktik.
Elever i 8. og 9. klasse er i praktikperioden omfattet af statens erstatningsordning, jf. bekendtgørelse
nr. 1753 af 23. december 2016 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk
erhvervsorientering m.v. Denne bekendtgørelse vil i forlængelse af dette lovforslag blive justeret, så
også elever i 6. og 7. klasse bliver omfattet af statens erstatningsordning.
Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nødvendigvis at afprøve et specifikt erhverv,
men at give eleverne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der er forskellige
arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde på virksomheden. Det kan være i tema- eller
branchepraktikker, hvor klasser eller hold udsendes i fx landbrugspraktik, industripraktik, merkantil
praktik mv. eller individuelle praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktioner. I den
udstrækning, at det er muligt, udsendes eleverne i praktik i lokale virksomheder, der i forvejen
samarbejder med skolen.
Formålet med forslaget er at styrke elevernes kendskab til arbejdsmarkedet ved at forbedre skolernes
mulighed for at tilbyde elever i folkeskolen praktik.
Undervisningsministeriet vil udarbejde et katalog med gode eksempler, der giver ideer til
tilrettelæggelse og gennemførelse af praktikken, på en måde så aktiviteterne indgår i sammenhæng med
andre udskolings- og vejledningsaktiviteter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås, at udtrykket ”ikkeuddannelsesparat” ændres til ”ikke-uddannelsesparat”. Der er alene
tale om en sproglig rettelse.
Til nr. 2
Efter gældende ret skal elever i folkeskolen og den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning
som led i indsatsen for ikke-uddannelsesparate elever deltage i brobygning i 9. klasse, medmindre
lederen af elevens skole i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil
106
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
gavne elevernes mulighed for fortsat uddannelse. Der kan endvidere tilbydes brobygning til elever i 9.
klasse i andre skoleformer som led i indsatsen for understøtning af uddannelsesparathed.
Den obligatoriske brobygning i 9. klasse, som er målrettet ikke-uddannelsesparate elever, er et
supplement til vejledningsindsatsen. Bestemmelsen er en konsekvens af vejledningslovens
bestemmelser om uddannelsesparathed, hvorefter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens
leder i samarbejde skal iværksætte en målrettet vejlednings- og skoleindsats i 8. klasse for at understøtte,
at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse. Skønt brobygningen skal tilbydes alle
ikke-uddannelsesparate elever, kan skolens leder dog i samråd med Ungdommens
Uddannelsesvejledning og med forældrenes accept vurdere, at brobygning ikke skal være en del af
indsatsen, hvis det ikke vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannelse.
Brobygningen har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage. Brobygningen kan dog forlænges til i alt
4 uger for elever i 9. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4,
og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2.
Det foreslås, at § 10 c, stk. 1, om brobygning i 9. klasse ændres, sådan at brobygning ikke alene
målrettes til ikke-uddannelsesparate elever. Brobygning foreslås at skulle tilbydes såvel ikke-
uddannelsesparate elever som elever, der, selvom de er uddannelsesparate, har behov for afklaring af
uddannelsesvalg. Desuden foreslås det, at det ikke længere skal være et krav for ikke-uddannelsesparate
elever at deltage i brobygning i 9. klasse. Forslaget om, at brobygning kan tilbydes uddannelsesparate
elever, omfatter ud over elever i folkeskolen og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning
tillige elever i 9. klasse i andre skoleformer. Denne ændring er i overensstemmelse med ønske fremsat
af Efterskoleforeningen herom.
Brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne, og den
skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen, og gøre eleven
bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som
uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod. Formålet med brobygningen er, at eleven skal
gives
- et repræsentativt indblik i krav og perspektiver i den pågældende uddannelse,
- indsigt og viden på det område, eleven ønsker at uddanne sig inden for og
- eventuelt alternative realistiske uddannelsesveje.
Vejledningslovens § 10 g bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte regler om brobygning.
Den i dag gældende bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
vil i overensstemmelse med den foreslåede lovændring blive justeret. Herefter skal brobygningen
tilrettelægges sådan, at den bidrager dels til indsatsen til opnåelse af uddannelsesparathed for de elever,
som ikke er uddannelsesparate, og dels til understøttelse af indsatsen for uddannelsesparate elever, som
har behov for afklaring af deres uddannelsesvalg.
Med forslaget ændres der ikke på omfanget af brobygning i 9. klasse. Brobygningens varighed vil
således fortsat være mindst 2 og højst 10 dage.
Til nr. 3
Efterskoleforeningen har fremsat ønske om en mere fleksibel tilrettelæggelse af brobygningen i 10.
klasse på efterskoler. Efter gældende ret skal brobygning til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller
en erhvervsgymnasial uddannelse afvikles i forløb af mindst 2 dages varighed. Efterskoleforeningen
ønsker, at det ikke skal være et krav, at afviklingen sker på hinanden følgende dage, men at der bliver
107
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
mulighed for brobygning én gang om ugen i fem uger. Dette ønske imødekommes med forslaget, sådan
at brobygningen kan afvikles samlet eller enkeltvis. Det foreslås, at den øgede fleksibilitet omfatter alle
skoleformer, som udbyder 10. klasse. Forslaget ændrer ikke den samlede varighed af brobygningen,
som fortsat skal være af mindst 2 dages varighed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan der højst ydes godtgørelse for det antal timer,
som inden for det pågældende område svarer til fuldtidsarbejde. Efter lovens § 5, stk. 4, kan
undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om godtgørelse efter stk. 2. Bemyndigelsen er blandt
andet udmøntet ved § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1475 af 16. december 2014 om godtgørelse og
tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Heraf fremgår det, at
godtgørelsen pr. dag højst kan udbetales med 1/5 af det beløb, der maksimalt kan udbetales for en uge,
jf. stk. 1. Ved vejledning nr. 9469 af 9. september 2013 om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse pkt. 4.3. præciseres det, at "udgangspunktet er
under alle omstændigheder, at godtgørelsen kun kan kompensere et tab, og at godtgørelsen aldrig kan
gives for mere end 37 timer om ugen eller 7,4 timer pr. dag".
På baggrund af trepartsaftalen foreslås det i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at der kan ydes godtgørelse pr. dag for mere end
7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag. Dette forudsat, at der
er lidt et løntab. Det indebærer, at det afgørende kriterium for tildeling af godtgørelse er, at
virksomheden har et løntab for medarbejderens kursusdeltagelse. Det vil fortsat gælde, at
godtgørelsen/lønkompensationen kun gives for de antal timer, som den givne medarbejder har skullet
arbejde den pågældende dag.
Med ændringen sikres den planlægningsmæssige fleksibilitet for virksomhedernes brug af
arbejdsmarkedsuddannelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse i § 51 c er ny.
Det foreslås i
stk. 1,
at undervisningsministeren kan godkende forsøg, hvor en efterskole og en
institution for erhvervsrettet uddannelse indgår en overenskomst om at tilbyde et 10.-klasseforløb, der
kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Efter den gældende lovgivning kan en efterskole ikke indgår en overenskomst med en institution for
erhvervsrettet uddannelse for at tilbyde et 10. klasseforløb, der er kombineret med 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb. Med den foreslåede bestemmelse vil der således blive etableret
hjemmel til, at en efterskole og en institution for erhvervsuddannelse kan indgå en sådan overenskomst
i lighed med den mulighed, der er i dag for, at en kommunalbestyrelse og en institution for
erhvervsrettet uddannelse kan indgå overenskomster derom.
108
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Indholdet i 10.-klasseforløb omfattet af den foreslåede forsøgsordning vil skulle følge reglerne for
den almindelige 10. klasse i efterskolen. Det vil sige såvel for den obligatoriske som den valgfri del.
Efterskolerne kan dog for den valgfri del disponere frit inden for rammerne af lov om efterskoler og
frie fagskoler. Der skal endvidere tilbydes de til den obligatoriske del tilhørende prøver. Undervisningen
i erhvervsuddannelsesdelen skal følge reglerne om den pågældende erhvervsuddannelse.
I forbindelse med forsøgsgodkendelserne vil det blive fastsat, at de nærmere rammer for
undervisningen vil skulle fremgå af en overenskomst mellem efterskolen og institutionen for
erhvervsrettet uddannelse. Af overenskomsten skal det bl.a. fremgå, hvordan den nærmere procedure
for optagelse af elever, organisering, tilrettelæggelse m.v. er i forløbet. Det skal fremgå af
overenskomsten, at det er efterskolen, der er ansvarlig for den del, der vedrører undervisning i 10.
klasse, mens institutionen for erhvervsrettet uddannelse, er ansvarlig for 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb. Efterskolen og institutionen for erhvervsrettet uddannelse vil
herunder inden for deres ansvarsområder være forpligtede til at sørge for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand til elever med behov herfor. Af overenskomsten skal også fremgå en tidsplan
for gennemførelsen af undervisningen og hvor den skal gennemføres samt hvor mange elever, der kan
optages i forløbet i henhold til overenskomsten.
Eleverne, som søger om optagelse i et 10. klasseforløb, der gennemføres som led i forsøget, vil under
hele 10. klasseforløbet, dvs. både 10. klassedelen ved efterskolens foranstaltning og 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb ved institutionen for erhvervsrettet uddannelses foranstaltning, bo
på efterskolen og deltage i et kostskoleliv på efterskolen. Eleverne vil under 10. klassedelen og
kostskoleopholdet
være
omfattet
af
efterskolens
ordensregler,
mens
de
under
erhvervsuddannelsesdelen vil være omfattet af de ordensregler, der gælder i henhold til lov om
erhvervsuddannelser.
Eleverne vil under 10. klasseforløbets brobygningsperioder være omfattet af ordningen med statsligt
tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter efter § 23 c i lov om efterskoler og frie fagskoler. Under
resten af 10. klasseforløbets 10.-klassedel vil eleverne ikke være omfattet af offentlige
befordringsordninger, mens de under erhvervsuddannelsesdelen vil være omfattet af ordningen efter
lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Det vil betyde, at de kan få
befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.,
hvis de opfylder betingelserne herfor.
Finansieringen af undervisningen i forløbene i forsøgene vil for 10.-klassesdelen være statslige tilskud
til efterskolen efter lov om efterskoler og frie fagskoler, bortset fra brobygningsperioder, der er
finansieret gennem statslige aktivitetsafhængige taxametertilskud efter lov om lov om vejledning om
uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og for erhvervsuddannelsesdelen
være finansieret ved statslige aktivitetsafhængige taxametertilskud, til erhvervsuddannelsens
grundforløb. Tilskuddene udbetales efter de regler, der gælder for de enkelte tilskud og til den
institution, der gennemfører den tilskudsudløsende aktivitet. De almindelige tilskudsregler i lov om
efterskoler og frie fagskoler gælder således for 10.-klassedelen og betyder bl.a., at der i hver uge skal
være undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage, jf. § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om
efterskoler og frie fagskoler.
Forsøgsordningen gennemføres som et treårigt rammeforsøg, hvor der kan deltage op til seks
efterskoler med samlet op til 200 elever i 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb.
109
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Godkendelsen af forsøgene vil ske på grundlag af en vurdering af de ansøgende skolers betydning i
forhold til at fremme unges overgang til erhvervsuddannelserne. Der vil også kunne lægges vægt på at
få en geografisk fordeling af de deltagende efterskoler med henblik på, at forsøgene kan gennemføres
under forskellige regionale og lokale forhold. Erfaringerne fra forsøgene vil blive inddraget i det
fortsatte arbejde med at sikre attraktive erhvervsuddannelser. Undervisningsministeren kan ved
godkendelse af et forsøg fastsætte vilkår, herunder f.eks. om overenskomstens indhold, årlige
opdatering, undervisningens organisation og tilrettelæggelse og krav til parternes afrapportering,
herunder medvirken ved en af ministeriet igangsat evaluering af forsøget.
Det foreslåede
stk. 2
indebærer to fravigelser af lov om efterskoler og frie fagskoler. Det følger af §
15, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at et kursus på en efterskole skal være åbent for alle, der
opfylder betingelserne i lovens § 13, stk. 1-3, dvs. kan medregnes i årselevtallet ved efterskolens
tilskudsberegning, idet de har afsluttet 8 års skolegang, 7. klasse eller fyldt 14 år.
Af § 11 i lov om efterskoler og frie fagskoler fremgår, at elevbetalingen fastsættes af skolen, men at
den ikke må være væsentlig over gennemsnittet for skoleformen. Der er på de årlige finanslove fastsat
en mindste elevbetaling. Hvor en elev ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst
udgøre halvdelen af den mindste fastsatte egenbetaling. For elever på efterskoler, der modtager statslig
elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage
den maksimale statslige elevstøtte i den mindste fastsatte egenbetaling. Staten yder efter lovens § 30 dels
en indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed,
dels elevstøtte med et grundstøttebeløb uanset indkomstgrundlagets størrelse på kurser af mindst 5
ugers varighed og derover. Den indkomstbestemte elevstøtte ydes på grundlag af et indkomstgrundlag,
der er fastsat på de årlige finanslove. Det er en betingelse for den statslige elevstøtte, at efterskolen
oppebærer tilskud efter lov om efterskoler og frie fagskoler.
Med det foreslåede stk. 2, 1. pkt., fraviges kravene i § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie
fagskoler, således, at der stilles krav om, at en elev, der vil påbegynde et 10.-klassesforløb som led i et
forsøg omfattet af den foreslåede stk. 1 opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om
erhvervsuddannelser.
De elever, der vil påbegynde sådan et forløb skal opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne,
jf. lov om erhvervsuddannelser. Det er efterskolen, der optager elever i forløbet, og eleverne skal være
vurderet uddannelsesparate og opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne for at kunne
påbegynde det kombinerede 10. klasse-eud-grundforløb. Det er institutionen for erhvervsrettet
uddannelse, der som ansvarlig for gennemførelsen af 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb
vurderer, hvorvidt optagelsesbetingelserne i lov om erhvervsuddannelser er opfyldt, hvorefter
efterskolen træffer beslutning om, hvilke elever der optages i forløbet.
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., indebærer, at § 11 i lov om efterskoler og frie fagskoler ikke finder
anvendelse for den del af den del af et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, hvor eleven deltager i 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb. Idet eleven under 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb
ikke vil være omfattet af reglerne i lov om efterskoler og frie fagskoler om statslige tilskud og statslig
elevstøtte må efterskolen opkræve betaling hos eleven for selve kostskoleopholdet under denne del af
forløbet selvom det beløbsmæssigt bliver et større beløb end det som § 11 i lov om efterskoler og frie
fagskoler giver mulighed for.
110
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Det foreslås, at ansøgning om forsøg skal være modtaget i Undervisningsministeriet senest den 30.
juni 2017. Fristen skal ses på baggrund af, at forsøgene så vidt muligt igangsættes fra starten af skoleåret
2017/18, dvs. pr. 1. august 2017, og have en varighed på tre skoleår. Af ansøgningen skal det fremgå,
om forsøget igangsættes den 1. august 2017 eller den 1. august 2018.
Med det foreslåede
stk. 3
fastsættes, at ansøgning om at deltage i forsøg skal være modtaget i
ministeriet senest den 30. juni 2017. Fristen skal ses på baggrund af, at der ønskes gennemførte en
evaluering af forsøgene i 2019 på baggrund af to skoleårs forløb med henblik på en eventuelt
permanent ordning fra skoleåret 2020/21.
Med det foreslåede
stk. 4
fastsættes, at for elever under 18 år opkræves det særlige kommunale
bidrag, som er det halve af det på finansloven fastsatte kommunale bidrag på finanslovskonto §
20.22.22.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. x og §§ 8-10.
Det foreslås i
stk. x,
at § 1, nr. x-xxx [kost og logi] træder i kraft den xxx. Det foreslås i den
forbindelse, at den hidtil gældende bestemmelse i § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvorefter…, fortsat skal finde anvendelse for overenskomstmæssig udgift til de
ophold på kostafdeling, som er afholdt før dette tidspunkt.
Det foreslås med
stk. 2,
at regler fastsat i medfør af § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 30. juni 2016, som ændret ved lov nr. 1747 af 27.
december 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 12 c,
stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2.
Det foreslåede stk. 2 indebærer, at bekendtgørelse nr. 126 af 21. februar 2011 om tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og
vejledning af elever med senere ændringer forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter
udsted i medfør af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 2.
Det foreslås med
stk. 3,
at den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, som dækkes efter § 12 d,
stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4, omfatter udgifter der afholdes den 1. januar 2018
eller senere.
Med
stk. 4
foreslås det, at det ved beregning af bonusudløsende praktikårselever efter § 15 g, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 6, alene er uddannelsesaftaler påbegyndt den 1. januar 2018 eller
senere, der indgår.
Det foreslås endelige med
stk. 5,
at merbidrag efter § 21 a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
9, opkræves første gang…
111
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.)
UVM
Udkast af 3. februar 2017
Til § 8
Det foreslås med
stk. 1,
at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 33,
stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser om udstedelse af digitale beviser, som affattet ved dette lovforslags
§ 2, nr. 4. Herved sikres det, at den foreslåede bestemmelse først får virkning fra det tidspunkt, hvor
fornøden it-understøttelse er på plads. Overgangen fra papirbårne til digitale beviser skal således først
ske, når der foreligger den nødvendige systemunderstøttelse i den nationale eksamensdatabase.
Det foreslås med
stk. 2,
at § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved dette
lovforslags § 2, nr. 10, ikke finder anvendelse for elever, der har afsluttet et adgangsgivende
grundforløb, jf. § 5 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser før den 1. januar 2018. For sådanne
elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Til § 9
Det foreslås med § 9, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
lovforslagets § 5, nr. 1, om godtgørelse pr. dag for mere end 7,4 timer, når medarbejderen har deltaget i
et kursus i mere end 7,4 timer pr. dag.
Til § 10
Det foreslås med § 10, at § 51 c i lov om efterskoler og frie fagskoler, som affattet ved dette
lovforslags § 6, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende af hensyn til, at der kan ske
godkendelse af forsøg med hjemmel i den foreslåede bestemmelse allerede med virkning fra den 1.
august 2017.
Til § 11
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Hver lov Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov
om efterskoler og frie fagskoler gælder i dag for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 72 i lov om erhvervsuddannelser, § 61 i lov om folkeskolen, § 17
i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., § 28 i lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og §
56 i lov om efterskoler og frie fagskoler.
112