Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 35
Offentligt
1718474_0001.png
EUD elevers uddannelses-og
bopælsmønstre
Karin Topsø Larsen,
Høring om den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne
1. februar 2017
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Præsentation fra høringen 1/2-17 fra den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne
1718474_0002.png
Problemstillinger
•
Små institutioner beliggende i lokaliteter der oplever faldende
befolkningsgrundlag udfordres på deres udbud – desto færre unge, desto
mindre faglig diversitet i udbuddet.
•
EUD systemets stigende (geografiske) kompleksitet: GF1, GF2, HF –
potentielt hver sin beliggenhed… samt flere og kortere praktikpladsforløb.
Hvad betyder et begrænset lokalt udbud og EUD systemets høje grad af
(geografisk) kompleksitet for unges uddannelsespræferencer – og deres
bopælsmønstre?
•
Disse spørgsmål er især vigtige for arbejdsmarkederne uden for de større
byer, hvor 40-46 % af de beskæftigede i dag har en erhvervsuddannelse.
•
Fremskrivninger viser stigende efterspørgsel for erhvervsuddannede – ikke
pga. af vækst, men afgang af store årgange faglærte fra arbejdsmarkedet.
2
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Præsentation fra høringen 1/2-17 fra den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne
1718474_0003.png
Undersøgelsen
Ph.d. forskning: kombineret statistisk undersøgelse med
interviewundersøgelse.
Statistisk undersøgelse: Udgangspunkt i 3 udvalgte case kommuner i
Vendsyssel og Bornholm
•
Frederikshavn, Jammerbugt og Bornholm
•
Fulgt fra 2000-2011, (16,17,18 år – 27,28,29 år)
Interview-baseret undersøgelse og analyse af de unges veje i EUD med fokus
på hvordan de har orienteret sig i overgangen til deres grundforløb og i
overgangen fra GF til HF. Fokus på betydning af motiver og strategier for
lokalt og ikke-lokalt uddannelsesvalg
Interview af 24, 17-21 årige i overgangen fra GF til HF (eksplorativ)
3
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Præsentation fra høringen 1/2-17 fra den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne
1718474_0004.png
Statistik:
de erhvervsuddannede og bopælsmønstre
Går bedre på landet end i byerne, men de 15 % der ikke får en uddannelse
er frafaldet EUD. Stor mobilitet blandt de faglærte, men er godt grundlag for
de lokale arbejdsmarkeder.
•
Ca. 36 % af unge `på landet´ gennemfører en EUD. (Ca. 25 % fra byerne).
•
Stort set alle uden formelt kompetencegivende uddannelse har påbegyndt
en EUD, men ikke afsluttet (15 % af ungdomsårgang).
De lokale uddannelsesinstitutioner er vigtige for de unge – deres indgang til
EUD systemet sker her og det har betydning for deres bopælsmønstre
•
Over 70 % tager hele eller dele af deres erhvervsuddannelse på den
nærmeste EUD uddannelsesinstitution, <30 % tager den udelukkende
længere væk. Uddannelsesinstitutionerne er afhængige af deres opland.
•
Generelt 50-66 % EUD uddannede bliver boende. Fraflytning langt højere
blandt unge, der IKKE uddanner sig lokalt end de, der uddannes lokalt (ca.
60 % for mænd, 60-80% for kvinder).
4
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Præsentation fra høringen 1/2-17 fra den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne
1718474_0005.png
Interviews:
orienteringspræferencer
Tre overordnede præferencer:
•
Præference for den faglige orientering
•
Præference for en mobilitetsafhængige orientering
•
Præference for det lokale som orienteringslandskab
De fagligt orienterede – præference for det faglige
Bruger grundforløb til orienteringsproces. Aktiv praktikpladsstrategi,
skifter ikke fag. Bliver mobile som led i proces. Børn af faglærte og ufaglærte,
der er tilknyttet arbejdsmarkedet.
De mobilitetsorienterede – præference for at flytte væk
Ønsker at fraflytte det sted, der er opvokset. Vælger fag, der ikke
udbydes lokalt, bor på skolehjem og er afhængige af skolens hjælp. Børn af
faglærte. DOG: fare for geografisk glidebane, hvis ikke fagligt afklaret.
5
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Præsentation fra høringen 1/2-17 fra den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne
1718474_0006.png
Interviews:
orienteringspræferencer
De lokalt orienterede – præference for at orientere sig lokalt
- To `typer´
1) Tilvælger det lokale
Vælger bevidst lokalt udbudte fag og søger aktivt at finde lokal
praktikplads (SKP). Familie, kærester, hobbyer. Udfordres af mangel på
lokale praktikpladser. Afhængig af SKP.
2) De facto lokale/ `ender´ lokalt
Ubevidst om deres lokale begrænsning. Gennemfører grundforløb uden
skift. Vælger lokalt udbudte hovedfag – ofte de brede fag.
Udfordres af overgang til hovedforløb – skifter fag uden længere
beslutningsproces.
–
Svært ved at forstå hvad faget kræver, kender ikke sig selv
–
Børn af ufaglærte forældre, der er udenfor arbejdsmarkedet (enlige
mødre, uden kontakt til fædre – ingen faglig socialisering hjemmefra)
6
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Præsentation fra høringen 1/2-17 fra den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne
1718474_0007.png
Hvad betyder det?
Behov for at anerkende:
•
At de lokale erhvervsuddannelsesinstitutioner spiller en vigtig rolle som
indgang til hele systemet. De fleste unge shopper ikke bredt fra start.
Understøtter det nuværende institutionssystem udfoldelse af denne rolle?
/ taxameter mellem samarbejde og konkurrence…
•
Et begrænset lokalt udbud går først og fremmest ud over de, der ikke er
fagligt afklarede – de har ikke grund til at orientere sig uden for
lokalområdet. Rammes af lokale ubalancer på fagudbud og praktikpladser
og er frafaldstruede.
•
Faglig identitet og faglig indlejring er vejen til at gennemføre en
uddannelse. Faglig indlejring giver mobilitet. Kan ikke forvente mobilitet
uden faglig indlejring. Skal holde øje med den ny GF1 og GF2 struktur. Er
GF1 nok til faglig afklaring. GF2 geografiske udbudsstruktur?
•
EUD reform vil ændre elevstrømme – fra gymnasier til EUD. Med hvad
med det frafaldne? 15 % uden uddannelse. Særlige faglige indsatser for
unge fra hjem uden faglig socialisering – ikke kun uddannelsespolitik, men
regional udviklingspolitik.
7
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 35: Præsentation fra høringen 1/2-17 fra den geografiske dækning af ungdomsuddannelserne
1718474_0008.png
Tak for
opmærksomheden