www.facebook.com/TheEverydaySexismProjectDanmark
www.danmark.everydaysexism.com
Vedr. høring om hævnporno d. 25. januar 2017
Kære Ligestillingsudvalg
Først vil vi udtrykke vores glæde over, at hævnporno bliver sat på dagsordenen med høringen. Vi er også
glade for at have deltaget i ligestillingsministeriets arbejde med at lave materialet ‘Etisk kodeks mod deling
af krænkende materiale’ og kampagnen her i efteråret 2016.
Vi skriver til jer for at sikre, at de videre tiltag imod hævnporno bliver funderet på et velinformeret grundlag.
Indledelsesvis understreger vi, at der ikke blot er tale om ‘hævnporno’, som til en vis grad antyder at offeret
har gjort noget der skal hævnes, men at der overvejende er tale om omfattende deling af nøgenbilleder
uden samtykke fra offerets side. For overskuelighedens skyld bruger vi alligevel ‘hævnporno’ som
samlebegreb i dette dokument. Derudover anerkender vi også at personer af begge køn, både drenge og
piger, deltager i deling af billederne, men at ofrene først og fremmest er piger og kvinder.
Det er meget positivt, at der kommer fokus på digital dannelse i folkeskolen og gymnasiet, og at
straframmen for billeddeling uden samtykke er under re-evaluering, ligesom det til høringen blev slået fast,
at det altid er billeddelerens skyld – ikke den der har taget billedet. Dog finder vi det dybt bekymrende at
strafferammen for hævnporno ikke tages i brug, og at det i vores erfaring er meget få sager, der kommer
længere end til anmeldelsen. Vi mener derfor at skal være betydeligt øget fokus på at dygtiggøre de
relevante aktører til at håndtere sagerne.
Det er vores klare opfattelse, at der mangler uddannelse hos politiet i håndtering af seksuelle
krænkelser online, og der mangler prioritering af denne type sager.
Til høringen blev der konstant undgået spørgsmål om, hvor mange sager, der har nået retten, og ifølge
vores kilder og erfaring er årsagen, at det er så få, at det ikke er nævneværdigt. Det er ydermere vores
erfaring, at ofre får at vide at denne slags sager er umulige at løse, når de anmelder krænkelsen, og det
stemmer på ingen måde overens med den måde politiet fremlagde mulighederne for hævnporno- og
billeddelingssagerne. Der blev sagt, at billeddeling uden samtykke
ikke
er en kompliceret forbrydelse at
efterforske – så der bør være fokus på at finde ud af, hvorfor stort set ingen sager kommer for retten. Vi har
fx fået afvist anmeldelser, som handler om at personer efterspørger nøgenbilleder af navngivne personer
som kan identificeres (fx med adresse og profilbillede fra Facebook), fordi dette ikke i sig selv anses som
en forbrydelse. Kan det virkelig passe, at dette kan gøres ustraffet?
Det skal undersøges om årsagen til at så få sager kommer for retten skyldes manglende
prioritering, eller at den nuværende lovgivning ikke er klar nok til at kunne dømme efter.
Derudover er det essentielt for diskussionen at have et realistisk billede både af ofrene, og af hvem der
krænker og hvorfor. Vi fandt ikke denne information tilfredsstillende til høringen. Billeddeling uden samtykke
blev omtalt som et fænomen blandt unge, og som noget der foregår på folkeskolen og gymnasier. Hvad
angår ofrene, er mange af disse ikke under ungdomsuddannelse, men videre i livet og ældre end 18 år.
Dette blev kun anerkendt da snakken faldt på skilsmissepar, men det er stadig vigtigt, når man taler
løsninger, også at inkludere den store gruppe kvinder, som ikke er under 18.
Det blev gentagne gange sagt af flere af de deltagende i høringen, at det er en tankeløs og uovervejet
handling fra krænkerens side, og at det er unge og uvidende drenge, der ikke ved, hvad de laver, og hvilke
konsekvenser deres handlinger potentielt har både juridisk og for offeret. Dette billede stemmer ganske
enkelt
ikke
overens med virkeligheden. Den eneste fællesnævner for krænkerne er deres køn og deres
kvindesyn. Alder og øvrig demografi er meget bredt defineret. Vi har set eksempler på drenge helt ned til 12
1