UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 3
Offentligt

BLÅ SERIE 34

NÅR FORÆLDRE SØGER HJÆLP

– EN ANALYSE AF BREVKASSESPØRGSMÅL

TIL SKOLE OG FORÆLDRES

FORÆLDRERÅDGIVNING 2013-15

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Når forældre søger hjælp – en analyse af brevkassespørgsmål

til Skole og Forældres forældrerådgivning 2013-15

Udgivet af forlaget Skolepsykologi som Blå serie 34

1. udgave 1. oplag december 2016

ISBN: 978-87-90650-48-3

ISSN: 0901-5078

Forfattere: Finn Christensen og Poul Skov

Omslagsdesign: Nete Banke, Imperiet

Fotografik: Palle Johansen

Grafisk tilrettelæggelse: Rikke Kvisgaard Laursen

Tryk: Specialtrykkeriet Viborg

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Indhold

Mette With Hagensen:

Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bjarne Nielsen:

Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Finn Christensen og Poul Skov

FORORD

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. OM UNDERSØGELSEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.1. Formål og indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.2. Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2. GENSIDIGE FORPLIGTELSER I SKOLE-HJEM-SAMARBEJDET . . . . . . .

2.1. Dialogbaseret samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.2. Samråd som fælles ramme for samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.3. Skolens forvaltningsmæssige ansvar for samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . .

2.4. Forældres medansvar for deres barns skolegang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3. HVAD KARAKTERISERER BØRNENES SITUATION? . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.1. Flere drenge end piger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.2. Børn med særlige behov er overrepræsenterede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.3. Flere børn med trivselsproblemer end med faglige vanskeligheder . . . . .

3.4. Øvrige oplysninger om børnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4. HVAD ØNSKER FORÆLDRENE HJÆLP TIL? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.1. Henvendelser, hvori spørgsmål om love og regler indgår . . . . . . . . . . . . .

4.2. Elever med behov for særlige foranstaltninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.3. Accept og bevilling af støtteforanstaltninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.4. Opfølgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.5. Henvisning til specialundervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.6. Indhold i specialundervisningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5. VÆSENTLIGE OMRÅDER MED RELATIVT FÅ HENVENDELSER . . . . . .

5.1. Begrænsninger i eller udelukkelse fra undervisningen . . . . . . . . . . . . . . .

5.2. Længerevarende skoleforsømmelser eller skolevægring . . . . . . . . . . . . . .

5.3. Sanktioner mod elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.4. Underretning til de sociale myndigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.5. Tilsyn med børnene i skoletiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.6. Betaling for deltagelse i skolens undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.7. Skolevej og befordring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6. FORÆLDRERÅDGIVNING PÅ ANDRE OMRÅDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.1. Forældrestøtte til børn med skolevanskeligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.2. Rådgivning ved ændringer i skolegangen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.3. Psykologiske problemstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.4. Skilsmisserelaterede problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7. HOVEDTENDENSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7.1. Afsluttende bemærkninger og perspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bilag. Registreringsskemaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Abstract . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Tidsskriftet “Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift”s Review-panel

Tidsskriftet PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK TIDSSKRIFT har tilknyttet et review-panel af ud-

valgte faglige eksperter, som redaktionen samarbejder med i ønsket om at opkvalificere

artiklernes faglige niveau. Udvalgte og anonymiserede artikler tilsendes review-panelet til

vurdering. Review-panelets vurderinger af disse artikler indgår i redaktionens endelige be-

slutning om udgivelse. Det er redaktionens endelige ansvar, hvad der måtte udgives.

Benny Karpatschof, lektor, dr. phil.

Jan Mejding, seniorforsker, cand. pæd.

psych.

Poul Nissen, Ph.D. associate professor

Karen Vibeke Mortensen, professor, cand.

psych.

Poul Skov, fil.dr.

Anegen Trillingsgaard, cand. psych., adj.

professor v Aarhus Universitet.

Review-panelet består af:

Peter Allerup, professor, cand. stat.

Ask Elklit, professor, cand. psych.

Anne Vibeke Fleischer, neuropsykolog,

cand. pæd. psych.

Gitte Haslebo, organisationspsykolog, cand.

psych.

Finn Hesselberg, spesialist i klinisk psyko-

logi, Norge

Anette Holmgren, cand.psych. og narrativ

terapeut.

Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift er bedømt gennem peer-review og registreret i Forsknings-

og Innovationsstyrelsens autoritetsliste (niveau 1) over tidsskrifter, der udløser points i Den

bibliometriske Forskningsindikator.

Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem

Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige

samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er kort uddrag

til brug ved anmeldelser.

Abonnement, løssalg og reklamationer:

Dansk Psykologisk Forlag

Knabrostræde 3, 1. sal, 1210 København K

Tlf. 4546 0050

e-mail: [email protected] – hjemmeside: skolepsykologi.dk

Priser:

Medlemmer af Pædagogiske Psykologers Forening modtager tidsskriftet

som en del af deres medlemsskab.

Ikke-medlemmer af PPF kr. 430,00, stud. kr. 323,00 incl. moms

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Introduktion

Skole-hjemsamarbejdet er vigtigt for børnene

Hver dag sender forældre deres børn i

skole i tillid til, at skolen er et godt sted

for børnene at være og et godt sted for

børnene at lære. Hver dag taler rådgi-

verne i Forældrerådgivningen med for-

ældre, som af den ene eller den anden

årsag oplever, at samarbejdet og kom-

munikationen med skolen om deres

barns skolegang ikke lever op til foræl-

drenes forventninger. Børnenes proble-

mer er mangeartede, og årsagerne til

problemerne kan både ligge i hjemmet

og på skolen, men kendetegnene for de

mange henvendelser til Forældreråd-

givningen er, at kommunikationen mel-

lem skole og hjem er afgørende for, at få

løst de problemer, som barnet er i.

Når vores børn ikke trives i skolen

og i livet, så rammes forældre på det

mest sårbare vi har, vores børn. Netop

derfor er det afgørende, at de fag-pro-

fessionelle tager hånd om både proble-

merne og de mange følelser, som bør-

nene og forældrene er i.

Beskrivelsen af henvendelserne til

Forældrerådgivningen viser netop, at

problemerne i samarbejdet ofte grunder i

kommunikation, der er gået skævt. Den

viden er vigtig for de fagprofessionelle,

som til dagligt arbejder med børn i pro-

blemer, både i skolen og udenfor. Derfor

er det en stor glæde, at vi med denne ud-

givelse skaber et godt fundament af vi-

den om problemstillinger i arbejdet med

børn i problemer. Et fundament som gi-

ver et godt afsæt for, at vi sammen kan

udvikle god praksis, så flere børn og for-

ældre oplever god sagsbehandling, når

børnenes problemer skal løses.

Skolen har opgaven med at skabe de

gode rammer om samarbejdet mellem

skole og forældre om barnets skolegang.

Skolebestyrelsen har en stor rolle i at

skabe de gode rammer gennem de prin-

cipper, som skolebestyrelsen vedtager.

Især når problemerne er svære, er det

vigtigt, at skolen både agerer professio-

nelt og under hensyntagen til forældre-

nes og børnenes udsatte position. Jeg

håber på, at vi med denne udgivelse

kan inspirere skolerne til at udvikle

gode metoder til samarbejde med foræl-

dre i udsatte positioner gennem samar-

bejdet med PPR og andre eksperter.

Om Forældrerådgivningen

Forældrerådgivningen er en uvildig

rådgivning, hvis mission er at fremme

skolebørns trivsel og læring gennem

rådgivning af forældre og andre, der

oplever problemer i forbindelse med et

barns skolegang.

Rådgivningen er oprettet af organisati-

onen Skole og Forældre, der er landsorga-

nisation for forældre i folkeskolen. Foræl-

drerådgivningen har en koordinator fra

Skole og Forældre og en række frivillige

rådgivere. Rådgiverne har erfaring med

skolen på forskellig vis og er kompetente

samtalepartnere, hvis I som forældre op-

lever problemer i forbindelse med jeres

barns skolegang, eller der skal træffes

store beslutninger. På Forældrerådgiv-

ningens hjemmeside www.foraeldreraad-

givningen.dk findes bl.a. en videnbank

og eksemplariske brevkassespørgsmål.

Mette With Hagensen, landsformand

for Skole og Forældre

Introduktion

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Introduktion

Når forældre søger hjælp

I dette nummer af blå serie beskriver

Finn Christensen og Poul Skov foræl-

dres oplevelse af problemer i forhold til

skolen. Det er baseret på 652 mailhen-

vendelser fra forældre til Forældreråd-

givningen, der er en del af forældreor-

ganisationen Skole og Forældre.

Som det kan ses, fremkommer der

mange og vigtige synspunkter om sam-

arbejdsproblemer, som det er skolens

opgave at løse.

Det er en stor glæde for os i Pædago-

giske Psykologers Forening, at vi i fæl-

lesskab med Skole og Forældre udgiver

denne vigtige beskrivelse, der kan

være med til at danne grundlag for

vort fælles fokus på at arbejde for ud-

vikling af det bedst mulige samarbejde

mellem forældre og skole til gavn for

alle skolens elever.

I særlig grad vil vi have fokus på

mulighederne for Pædagogisk Psykolo-

gisk Rådgivning (PPR) til at tage faglig

del udvikling af et velfungerende sam-

arbejde mellem forældre og skole.

Samtidigt er det vigtigt for PPR at få

mulighed for at udgøre en tryg og fag-

lig seriøs rådgivningsmulighed for for-

ældre, der oplever usikkerhed og

utryghed ved samarbejdet med skolen.

Vi har på basis af rapporten fra Finn

Christensen og Poul Skov udarbejdet

en artikel om det velfungerende sam-

arbejde mellem forældre og skole samt

vurderinger af PPR’s muligheder for at

være med til at kvalificere dette

I artiklen konstateres bl.a., at en

betydelig del af de fremlagte proble-

matikker i skolens samarbejde med

forældrene også kendes fra andre rap-

porter, bl.a. fra årsrapporten fra Kla-

genævnet. De beskrevne problemer vil

desuden være velkendte for de fleste

PPR-medarbejdere fra deres daglige

praksis

Problemerne vedrører især mang-

lende eller uhensigtsmæssig dialog

mellem skole og forældre, manglende

viden hos skoleledelse om krav til be-

grundelser for beslutninger og mang-

lende viden om reglerne for specialun-

dervisning m.v. Herudover konstate-

res, at PPR tilsyneladende sjældent

opleves som en rådgivningsmulighed

for forældrene.

Det er et stort problem for PPR’s

muligheder for at udgøre et generelt

rådgivningssystem for usikre forældre,

at inklusionslovgivningen fra 2012

fjernede denne mulighed. Forældre

skal bede skolelederen om tilladelse til

at kontakte PPR i forhold til at søge

rådgivning om skolemæssige forhold –

herunder til rådgivning i forhold til

forældrenes egen usikkerhed om, hvor-

dan de skal forholde sig. Skolelederen

Nielsen, H.W, og Nielsen, B.

PPR og sko-

lens samarbejde med forældrene.

Pædago-

gisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 5-6, 2016

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

kan nægte at give denne tilladelse,

men skal i så fald begrunde sit afslag

med baggrund i regler fra forvaltnings-

loven. Men der er ingen ankemulighed

i forhold til skolelederens beslutning.

Den enkelte kommunalbestyrelse har

dog mulighed for at beslutte, at foræl-

dre generelt har lov til at henvende sig

til PPR for rådgivning i relation til sko-

legangen og dermed skabe en situati-

on, som var gældende før inklusionslo-

ven fra 2012.

Det gode forældresamarbejde base-

rer sig på viden om de mange dilem-

maer og vanskeligheder, der knytter

sig til samarbejdet mellem forældre og

skole. Samarbejdet kan være præget af

uklare forventninger, der især rammer

usikre forældre. Forældrenes forvent-

ninger er også meget forskellige, og det

kan være svært for skolen at invitere

til tæt dialog og samtidig undgå, at

nogle forældre søger at sætte deres

egen dagsorden. I særlig grad kan for-

ældre til de svageste elever komme

klemme i forhold til for store krav og

forventninger fra skolen, som de ikke

kan leve op til.

Henvendelserne fra forældre til For-

ældrerådgivningen handler primært

om forældres oplevelse af usikkerhed

og magtesløshed i forhold til deres eget

barn, som de ikke føler, at lærerne el-

ler skolelederen formår at afhjælpe.

Det er skolens professionelle ansvar

at sikre det bedst mulige forældresam-

arbejde generelt og invitere forældrene

ind i dette samarbejde. Og det er også

skolens ansvar at sikre fornøden dialog

og samarbejde med enkeltforældre –

herunder forældre til elever med særli-

ge undervisningsmæssige behov.

Det er samtidigt forældrenes ansvar

at gå konstruktivt ind i samarbejdet

om den enkelte klasses undervisning,

og når det lykkes, bliver det en gevinst

for alle elever i klassen.

Skolen og lærerne har brug for faglig

sparring, rådgivning, supervision og

nogle gange direkte medvirken fra fag-

lige ressourcepersoner på skolen og fra

PPR.

I forhold til udvikling af det gode for-

ældresamarbejde har PPR vigtige fag-

lige kompetencer til at medvirke på de

forskellige niveauer, henholdsvis skole-

leder-, lærerteam- og lærerniveau.

På baggrund af relevante beslutnin-

ger på skoleniveau om rammer og ind-

hold af forældresamarbejdet udformes

det i praksis i lærerteamet og gennem-

føres af de enkelte lærere.

Der er en del viden, der er vigtig at

medtænke i planlægningen af det kon-

krete samarbejde, og PPR kender den

aktuelle viden fra forskningsverdenen

og kan inddrage det i de vigtige drøf-

telser på såvel skole- som lærerteamni-

veau.

Nogle gange udvikler samarbejdet

sig uheldigt mellem lærere og en klas-

ses forældre eller i forhold til et enkel-

te forældrepar. PPR skal kunne ind-

drages i disse tilfælde. Nogle gange

skal lærerteam, AKT-vejleder og PPR

sammen analysere en samarbejdspro-

blematik med henblik på at opstille re-

levante handleplaner til arbejdet i for-

hold til klassens forældre. Forældrenes

synsvinkler og synspunkter skal altid

medinddrages. I særlige situationer

kan det være hensigtsmæssigt, at PPR

deltager i forældremødet – eventuelt

sammen med skolelederen.

Introduktion

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

I forhold til samarbejdet med et en-

kelt barns forældre skal PPR ligeledes

kunne inddrages af såvel lærere som

forældre. Lærere kan have behov for

løbende faglig rådgivning m.v. fra PPR

i forhold til at få løst en vanskelig sam-

arbejdssituation med konkrete foræl-

dre. Forældrene har brug for PPR’s

sparring og rådgivning i forhold til de-

res usikkerhed i samarbejdet med sko-

len og i forhold til deres eget barn.

Krav og forventninger til skolen om

arbejdet med øget inklusion stiller i

særlig grad krav om et velfungerende

samarbejde med alle forældrene i en

klasse. Skolen må anerkende, at foræl-

drene er forskellige, og nogle kan leve

op til større krav end andre.

Forældrene må på deres side aner-

kende og respektere, at de forventes

solidarisk at bakke op om skolens be-

stræbelser i forhold til undervisningen

af alle de børn, der måtte være i en gi-

ven klasse. Forældrene skal vide, at

det er den bedste hjælp og opbakning,

de kan give deres eget barn.

Bjarne Nielsen. Formand Pædagogiske

Psykologers Forening (PPF)

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Når forældre søger hjælp

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og

Forældres forældrerådgivning 2013-15

Af Finn Christensen og Poul Skov

Forord

Den foreliggende undersøgelse er blevet

til i et samarbejde med Forældrerådgiv-

ningen, som er en gratis og anonym råd-

givning under landsforeningen Skole og

Forældre. Forældrerådgivningen er en

uvildig rådgivning, der har til formål at

fremme skolebørns trivsel og læring gen-

nem rådgivning af forældre og andre, der

oplever problemer i forbindelse med et

barns skolegang. Til rådgivningen er

knyttet et panel af rådgivere, som vare-

tager besvarelser af forældrenes henven-

delser. Rådgivningen er oprettet af

landsforeningen Skole og Forældre og

bliver finansieret af Ministeriet for børn,

undervisning og ligestilling. Forældre-

rådgivningen kan kontaktes både via

mail og telefon.

Undersøgelsen er gennemført af cand.

pæd. psych. Finn Christensen, tidligere

amtsskolepsykolog og kontorchef i Un-

dervisningsministeriet samt medlem af

det rådgivningspanel, der besvarer foræl-

drehenvendelser, og fil. dr. Poul Skov,

tidligere forskningschef/forskningsleder

ved henholdsvis Danmarks Pædagogiske

Institut og DPU, Århus Universitet. Pæ-

dagogisk udviklingskonsulent cand. pæd.

Signe Holm-Larsen, som er konsulent for

Forældrerådgivningen, har i hele perio-

den været tilknyttet arbejdet. Det sam-

me gælder lærer og koordinator for For-

ældrerådgivningen, Charlotte Broe, som

også indgår i Forældrerådgivningens

rådgivningspanel. Rapporten er alene

forfatternes ansvar, idet der ikke har

været pålagt begrænsninger i brugen af

materialet.

I rapporten er alt beskrevet set med

forældrenes øjne, og der er ikke foretaget

en afvejning eller vurdering af henven-

delsernes relevans eller rimelighed set

fra skolens side, da materialet ikke giver

grundlag herfor. Dertil kommer, at hen-

vendelserne ikke kommer fra en repræ-

sentativ gruppe af forældre, men fra for-

ældre, der på eget initiativ søger afkla-

ring af spørgsmål eller problemer vedrø-

rende deres barns skolegang eller søger

hjælp i forbindelse med håndtering af

problemer i forhold til deres barn. Det er

desuden ikke muligt ud fra forældrehen-

vendelserne at sige noget om skolens

muligheder for at imødekomme de øn-

sker eller krav til skolen, som fremgår af

nogle af henvendelserne.

Rapporten beskriver ikke de mange

tilfælde, hvor samarbejdet mellem skole

og hjem fungerer fint, hvor der ikke er

problemer i undervisningen, og hvor bør-

nene i skolen får den hjælp og støtte, de

har behov for. Rapporten giver dermed

ikke grundlag for at generalisere noget

om hverken skolens undervisning, sko-

lens støtte til enkelte børn eller skole-

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

hjem-samarbejdet. Den beskriver alene,

hvilke problemer og spørgsmål der er

rejst af de forældre, der har henvendt sig

til Forældrerådgivningen.

Selv om dette giver væsentlige be-

grænsninger med hensyn til generali-

seringer og tolkninger, ændrer det ikke

ved, at der er grund til at være op-

mærksom på, at der i henvendelserne

rejses alvorlige problemer og spørgs-

mål, som udover at være belastende for

dem, de berører, efter forældrenes op-

fattelse ikke har kunnet afklares i et

samarbejde med skolen.

Det er ikke muligt at sige noget under-

bygget om årsager til det stigende antal

henvendelser. Indholdet i henvendelser-

ne tyder således ikke på, at den i 2014

iværksatte skolereform har haft større

betydning i denne sammenhæng.

I langt de fleste tilfælde drejer henven-

delserne sig om spørgsmål og problemer,

som forældre har brug for at få afklaret i

forbindelse med deres barns skolegang,

men der er også en del henvendelser,

hvor forældre efterspørger råd om deres

egen håndtering af problemer i relation

til deres barn.

1. Om undersøgelsen

Undersøgelsen omfatter en analyse af

alle brevkassehenvendelser til Forældre-

rådgivningen i perioden 2013-15.

1.2. Metode

For bedst muligt at kunne drage nytte af

det kvalitative materiale, der fremgår af

de mange henvendelser og samtidig ska-

be overblik over indholdet i dem, er der

metodisk arbejdet med både en kvantita-

tiv og kvalitativ tilgang.

Den kvantitative tilgang har bestået i

udviklingen af et registreringsskema,

hvor indholdet i henvendelserne er regi-

streret i et antal kategorier (jf. bilag).

Overordnet er der tale om baggrundsfor-

hold som køn, klassetrin og skoleform,

barnets aktuelle situation og de proble-

mer, der er nævnt i relation til barnet.

Disse kategorier er fundet efter en grun-

dig gennemlæsning af et stort antal hen-

vendelser. Dette arbejde viste sig mere

kompliceret end først antaget, men efter

flere afprøvninger af registreringsskema-

et opnåedes en rimeligt dækkende kate-

gorisering af indholdet i de mange for-

skelligartede henvendelser. Som afslut-

ning på udarbejdelsen af skemaet blev

der foretaget en yderligere afprøvning,

hvor forfatterne sammen med Signe

Holm-Larsen hver for sig registrerede de

samme 50 henvendelser. Da en sammen-

1.1. Formål og indhold

Undersøgelsen har til formål at kaste lys

over nogle af de spørgsmål, der for foræl-

dre er aktuelle i forbindelse med deres

barns skolegang og opdragelse, og som de

ikke har kunnet få afklaret i deres sam-

arbejde med skolen. Det er ambitionen,

at opmærksomheden på disse spørgsmål

kan være en hjælp i udviklingen af sam-

arbejdet mellem hjem og skole. Som det

fremgår af det følgende, er der ikke tale

om en repræsentativ undersøgelse.

Undersøgelsen bygger på i alt 652

mailhenvendelser til Forældrerådgivnin-

gen i årene 2013, 2014 og 2015. Antallet

af mailhenvendelser har været jævnt sti-

gende i disse år med 22 % af henvendel-

serne i 2013, 34 % i 2014 og 44 % i 2015.

I samme tidsrum har der været i alt

2.432 telefonhenvendelser, som ikke ind-

går i analyserne. Også her er der tale om

et stigende antal gennem de tre år med

27 % i 2013, 34 % i 2014 og 39 % i 2015.

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

ligning af registreringerne af disse tre

gange 50 henvendelser viste stor over-

ensstemmelse, blev registreringsskemaet

godtaget. Oplysninger fra alle 652 hen-

vendelser blev derefter indført i registre-

ringsskemaet og efterfølgende indtastet i

databehandlingssystemet SurveyMonkey

med henblik på elektronisk behandling.

I den kvalitative del af undersøgelsen

er alle henvendelser analyseret indholds-

mæssigt, og resultaterne heraf er for

hver henvendelse sammenfattet i et re-

sumé af de nævnte problemer og deres

årsager. Disse i alt 652 resuméer er der-

efter brugt som grundlag for en nærmere

analyse af indholdet i henvendelserne.

Denne analyse har givet en uddybning af

mange af punkterne i det foran nævnte

registreringsskema. Den har således

gjort det muligt at uddybe, hvad der lig-

ger bag punkter som fx “Mangelfuld

kommunikation fra skole til hjem” eller

forældrespørgsmål om “Love og regler”.

Kombinationen af kvantitative og kvali-

tative analyser har dermed givet både et

overblik over og en nødvendig uddybning

af indholdet i forældrehenvendelserne.

Nogle af de nævnte resuméer indgår som

illustrative eksempler i rapporten.

Både registreringerne i registrerings-

skemaet og beskrivelserne i resuméerne

indebærer en grad af tolkning, som bety-

der, at materialets talopgørelser ikke

kan anvendes uden forbehold. Derfor er

der i beskrivelsen primært anvendt tal

ved kvantitativt betydelige angivelser.

Repræsentativitet

Forældrehenvendelserne er karakterise-

ret ved, at forældrene har brug for afkla-

ring af spørgsmål eller problemer i for-

hold til deres barns skolegang, eller de

efterspørger råd om håndtering af pro-

blemer i forhold til deres barn. De har

desuden selv søgt en afklaring ved at

skrive til Forældrerådgivningen. Selv om

der dermed ikke er tale om et repræsen-

tativt udsnit af forældre til børn i skolen,

er de beskrevne problemer reelle for

dem, de berører. Det er næppe heller

usandsynligt, at lignende problemer op-

leves af betydeligt flere forældre end

dem, der er kommet til orde i denne un-

dersøgelse, hvad telefonhenvendelserne

underbygger. Begrænsninger med hen-

syn til generalisering og tolkning af un-

dersøgelsens resultater er yderligere om-

talt i forordet.

Anonymitet

Stort set alle henvendelser er formuleret

anonymt, så man ikke kan identificere

personer og meget sjældent skoler. Dette

har ikke været et problem i arbejdet, idet

udgangspunktet for alle analyser har

været de nævnte spørgsmål og problemer

og ikke de pågældende personer og sko-

ler. I de få tilfælde, hvor det har været

nødvendigt, er beskrivelserne anonymi-

seret. Det samlede materiale er efter

endt brug leveret tilbage til Forældreråd-

givningen.

Anvendte begreber

Der er i rapporten anvendt en række be-

greber som fx ordblindhed/læsevanske-

ligheder, ADHD, trivselsvanskeligheder

og integration. Når forældre har brugt

disse eller andre begreber i forbindelse

med deres beskrivelse af problemer eller

deres barns situation, er begreberne regi-

streret som nævnt, hvad der er en natur-

lig følge af, at det hele er beskrevet set

med forældrenes øjne. Der er altså ikke

gjort forsøg på en nærmere vurdering af,

om et barn er ordblind, har ADHD, eller

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

om problemer i klassen fx skyldes inklu-

derede børn. En sådan vurdering har

hverken været mulig eller ønskelig ud

fra det foreliggende materiale.

2. Gensidige forpligtelser i skole-

hjem-samarbejdet

På grund af en række lovgivningsmæssi-

ge ændringer på området de senere år gi-

ves i dette kapitel en kort orientering om

nugældende rammer og betingelser for

samarbejdet mellem skole og forældre

set i relation til nogle hovedtræk i foræl-

drehenvendelserne.

Folkeskoleloven lægger vægt på, at der

er et konkret samspil mellem skolen og

forældrene i realiseringen af folkeskolens

virksomhed. Folkeskolelovens første pa-

ragraf nævner udtrykkeligt dette samar-

bejde som en grundforudsætning for un-

dervisningen. Selv om det er Folketinget,

der beslutter lovgivningen, og kommu-

nalbestyrelsen, der har ansvaret for det

kommunale undervisningstilbud, er det

skolen i samarbejde med elever og foræl-

dre, der skal sikre den konkrete udmønt-

ning i hverdagen. Det er imidlertid få

steder i loven, hvor forældrene har veto-

ret i forhold til beslutninger, både vedrø-

rende skolens struktur og indhold og i

forhold til beslutninger om de enkelte

elever. Der er derimod en forpligtelse til

samråd mellem skoleleder og forældre

om en række forhold, og det er i folkesko-

lens regelsæt de senere år understreget,

at skolelederen som myndighedsudøver

er forpligtet til at begrunde og forklare

sine beslutninger, ligesom der i skolelov-

givningen er stillet krav om skriftlig un-

derretning til forældrene om både udta-

lelser og beslutninger vedrørende de en-

kelte elever. Skolen, repræsenteret ved

skolelederen, er tillagt den afgørende be-

slutningskompetence, hvad angår foran-

staltninger og beslutninger i forhold til

det enkelte barn og dets forældre, men

skolen har en forpligtelse til at etablere

et samarbejde med forældrene om klar-

gøring af beslutningsgrundlaget.

Forældrenes indflydelse på skolens

virksomhed sker delvist repræsentativt

gennem skolebestyrelsen, men også her

er der begrænsninger for forældrenes

indflydelse på konkrete forhold vedrøren-

de den enkelte elev. De fleste henvendel-

ser til Forældrerådgivningen handler om

enkelte elever, og derfor er der meget få

henvendelser, der vedrører skolebestyrel-

sen. Hvor det forekommer, handler det

primært om, at skolebestyrelsen ikke ty-

deligt har informeret om principielle be-

slutninger, retningslinjer og prioriterin-

ger inden for de i lovgivningen fastsatte

rammer.

Skolens virksomhed i praksis, som den

udmøntes i forhold til de enkelte foræl-

dre og det enkelte barn, bygger således

på, at der er et gensidigt krav om samar-

bejde og kommunikation, men at det er

skolemyndighederne, der træffer afgørel-

ser. Denne fordeling af ansvaret under-

streger skolens forpligtelse til at etablere

og opretholde et godt samarbejde med

forældrene.

2.1. Dialogbaseret samarbejde

Samarbejdet mellem skolen og forældre-

ne udspilles primært i den dialog, der er

mellem skolen og forældrene om eleverne

og om undervisningen. Kvaliteten af den-

ne dialog er afgørende for, om samspillet

fungerer hensigtsmæssigt for begge par-

ter. Det handler i problemsituationer

ikke så meget om, hvem der har ret eller

om, hvad lovgivningen siger, men i høje-

re grad om, hvorvidt begge parter er ble-

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

vet hørt, og om at det er sikret, at samar-

bejdsprocessen forløber tilfredsstillende

for alle involverede.

I langt de fleste henvendelser, der

involverer lovgivningsmæssige forhold,

uanset om der er behov for informati-

on, vejledning eller direkte rådgivning,

er der tale om følgevirkninger af en

svigtende dialog, præget af mangelfuld

kommunikation. I nogle tilfælde hand-

ler det imidlertid også om, at forældre

ikke synes, at deres ønsker og krav til

skolen er blevet tilstrækkeligt imøde-

kommet, hvilket godt kan skyldes, at

skolen ikke har mulighed for det.

2.2. Samråd som fælles ramme for

samarbejdet

I folkeskolelovens tekster anvendes ofte

udtrykket

samråd

som

en ramme for

samarbejdet med forældrene om beslut-

ninger i forhold til det enkelte barn, fx

ved inddragelse af PPR, ved henvisning

til støtte eller specialundervisning og ved

oversidning. Begrebet samråd er dog ikke

nærmere præciseret, og mange henven-

delser til Forældrerådgivningen illustre-

rer, at der er en forskellig opfattelse af,

hvad forpligtelsen til et samråd mellem

skolelederen og forældrene indebærer.

I Ordbog over Det Danske Sprog be-

skrives indholdet i ordet samråd som

rådslagning, aftale, overenskomst og

enighed, at bestemme eller beslutte no-

get i fællesskab. Der ligger således i or-

det, at der ikke blot skal ske en

høring

af deltagende parter,

men at der også

skal være en

forhandling,

hvor sagen

belyses af begge parter, og at en

løsning

skal drøftes. I folkeskoleloven er det

præciseret, at skolelederen har den en-

delige afgørelse i de fleste af de rejste

spørgsmål, der efter denne lov skal gø-

res til genstand for samråd med foræl-

drene. Derfor er samrådet primært en

forpligtelse for skolen til høring, klargø-

ring af både skolens og forældrenes

synspunkter samt en forhandling om

løsningsforslag og handlemuligheder.

De forældrehenvendelser, der omtaler

samråd, viser, at der hos forældre ofte er

en diffus oplevelse af samrådets funktion

i skolen. I nogle tilfælde oplever foræl-

drene ikke at blive hørt, og der kan efter-

følgende opstå uenighed om, hvad der er

sket, eller hvad forældrene har sagt ved

samrådet. I andre henvendelser er der

ikke udarbejdet klare konklusioner eller

samlet op i referater eller lignende fra

samrådsmøder, og forældrene får ikke

klar information om det videre forløb, el-

ler de bliver ikke oplyst om klagemulig-

heder. Forældre kan opleve at blive ind-

kaldt til samtaler, hvor de alene møder

en gruppe af skolens medarbejdere og

eksperter uden på forhånd at være orien-

teret om mødedeltagere eller formål.

Skolens ledelsesmæssige struktur kan

virke uklar for forældre, hvor teamlede-

re, afdelingsledere, konsulenter og lære-

re optræder med uklare roller. Forældre-

ne oplyses heller ikke altid om, hvilke

kompetencer der er tillagt de enkelte del-

tagere i samrådet, og hvor man evt. kan

henvende sig ved en manglende dialog

eller i tilfælde af konflikt.

Forældrehenvendelserne udtrykker i

sagens natur alene forældrenes fremstil-

ling af sagerne, og der vil sikkert være

andre oplevelser af forløbene set fra sko-

lens side. Forældrehenvendelserne er

imidlertid et direkte udtryk for nogle for-

ældres oplevelser og kan som sådan være

af betydning for udpegning af områder,

hvor kvaliteten af dialogen mellem hjem

og skole kan forbedres. Her synes kerne-

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

området ikke at være love og reglers for-

mulering, men snarere skolens forvalt-

ning og formidling heraf.

2.3. Skolens forvaltningsmæssige

ansvar for samarbejdet

Et særskilt forhold, som ofte nævnes i

forældrehenvendelserne, er uklare eller

manglende tilbagemeldinger på henven-

delser med spørgsmål om oplysninger el-

ler ønsker om drøftelse af forhold af be-

tydning for forældrene. Der er henven-

delser, som ikke besvares af skolen, eller

hvor responsen kun fremkommer efter

gentagne henvendelser. Der gives ikke

altid skriftlige tilbagemeldinger, og når

det sker, da jævnligt kun i form af be-

slutninger, hvor begrundelse mangler,

eller meddelelsen foregår alene mundt-

ligt. Dette gælder også i spørgsmål om

lovgivning eller andre regler af betyd-

ning for skolens beslutninger. Ikke

mindst henvisning til specialundervis-

ning i skolen er beskrevet ret udførligt i

folkeskolelovgivningen, men alligevel er

der i henvendelserne til Forældrerådgiv-

ningen eksempler på, at skoleledere ikke

i tilstrækkelig grad er opmærksomme på

især kravene til samråd og inddragelse

af forældre i afklaring af problemer og

forslag til løsninger.

virksomhed. Der er enkelte henvendel-

ser, der handler om skoledagens længde

og om omlægning af klasser, men langt

den største del handler om løsningen af

problemer i relation til enkelte børn,

klasser eller lærere. Der er dog også hen-

vendelser, hvor der rejses spørgsmål med

hensyn til begrænsninger i det frie skole-

valg for børn i specialundervisningen og

efterskoleophold for børn af ubemidlede

forældre, altså forhold, hvor lovgivningen

er begrænsende. Samlet set er lovgivnin-

gens indhold imidlertid ikke det centrale

problem for hovedparten af de forældre,

der har henvendt sig til Forældrerådgiv-

ningen, heller ikke i forhold til folkesko-

lereformens nye bestemmelser. Henven-

delserne omhandler primært, om lovgiv-

ningen bliver fulgt af skolerne, og om

mangelfuld information og dialog.

3. Hvad karakteriserer børnenes

situation?

Det er tydeligt, at situationen for de

børn, forældrenes henvendelser til For-

ældrerådgivningen handler om, har

haft betydning for forældrenes spørgs-

mål. For bedre at kunne forstå bag-

grunden herfor beskrives derfor i dette

kapitel, hvad der karakteriserer situa-

tionen for disse børn.

2.4. Forældres medansvar for deres

barns skolegang

Folkeskoleloven giver forældrene et med-

ansvar for deres barns skolegang. Dette

gælder især i forhold af betydning for

skolens virksomhed og i forhold til be-

slutninger vedrørende den enkelte elev.

Det er klart ud fra forældrehenvendel-

serne, at der er meget få forældre, der

oplever problemer i forhold til den lovgiv-

ningsmæssige rammesætning for skolens

3.1. Flere drenge end piger

Betydeligt flere drenge end piger har gi-

vet anledning til, at forældre henvender

sig til Forældrerådgivningen. 65 % af

henvendelserne drejer sig således om

drenge og 35 % om piger. Her er der set

bort fra 91 henvendelser, hvor barnets

køn ikke er oplyst. Det sidste gælder i høj

grad henvendelser, hvor forældre ønsker

oplysning om love og regler uden nærme-

re begrundelser.

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

3.2. Børn med særlige behov er

overrepræsenteret

Analyserne af forældrenes henvendelser

viser yderligere, at børn med særlige be-

hov er stærkt overrepræsenteret. Cirka

halvdelen af alle børnene er således regi-

streret med en egen/særlig vanskelighed

i forhold til fag eller adfærd. Som det

fremgår af det følgende, er der tale om et

bredt spektrum af vanskeligheder.

Tabel 1. Hyppigst angivne særlige van-

skeligheder

Vanskeligheder

Ordblindhed/læse-

vanskeligheder

ADHD eller lignende

Autisme eller

lignende

Andet

Procent af alle

henvendelser

10 %

31 %

Af tabellen ses, at 10 % af alle henven-

delser drejer sig om børn, hvor forældre-

ne har nævnt ADHD som en vanskelig-

hed hos barnet. Den tilsvarende andel

for ordblindhed/læsevanskeligheder og

autisme eller lignende er henholdsvis

8 % og 4 %. Specielt ADHD eller lignen-

de nævnes langt hyppigere for drenge

end for piger. En del af de børn, der er

registreret under de tre første kategori-

er i tabellen har også faglige vanskelig-

heder eller trivselsproblemer. Dette er

ikke i alle tilfælde registreret under

“Andet”. Den samlede andel af børn med

faglige vanskeligheder og trivselsproble-

mer omtales i det følgende.

Som følge af det meget store antal

vanskeligheder, der er nævnt under

“Andet”, er der foretaget en nærmere

analyse af, hvilke vanskeligheder, der

her er tale om. I alt er der registreret

201 henvendelser under “Andet”. Heraf

er indholdet ikke nærmere beskrevet i

12, således at der i alt er 189 henven-

delser, som indgår i følgende fordeling

på underkategorier:

1. Psykiske vanskeligheder, der om-

fatter angst, depression, sensibili-

tet, koncentration, spiseforstyrrel-

ser og stofmisbrug samt uspecifice-

rede psykiske vanskeligheder (9 %

af alle henvendelser)

2. Adfærdsvanskeligheder omfatten-

de bl.a. konflikter, sociale problem-

stillinger og motoriske vanskelig-

heder (5 % af alle henvendelser))

3. Faglige problemer, omfattende

sprogproblemer, matematikvan-

skeligheder og uoplyste faglige

vanskeligheder (4 % af alle hen-

vendelser)

4. Begavelsesniveau, omfattende pri-

mært generelle læringsvanskelig-

heder samt høj begavelse (3 % af

alle henvendelser)

5. Sygdomme hos eleven (3 % af alle

henvendelser)

6. Skolerelaterede reaktioner, om-

fattende skoletræthed, forsøm-

melser og andre undervisningsre-

laterede reaktioner (2 % af alle

henvendelser)

7. Umodenhed (2 % af alle henven-

delser).

Det er bemærkelsesværdigt, at så rela-

tivt mange henvendelser omhandler

elever med psykiske og sociale vanske-

ligheder. Henvendelser vedrørende

ADHD (68), autisme (26), psykiske

vanskeligheder (61) og adfærd (33) ud-

gør i alt 188 henvendelser, svarende til

29 % af samtlige 652 henvendelser.

Det er således elevernes sociale og per-

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

sonlige forhold mere end de faglige

problemer, der i registreringsperioden

ligger bag forældrehenvendelserne til

Forældrerådgivningen. Henvendelser-

ne tyder på, at der er behov for et høje-

re handleberedskab i skolerne til at

imødekomme problemer, der kan opstå

i forbindelse med samarbejde med for-

ældrene om elever med psykosociale

problemstillinger.

forældre har nævnt enten trivselspro-

blemer eller faglige problemer.

3.4. Øvrige oplysninger om børnene

Tabel 2 viser de skoleformer og skole-

tilbud, der er repræsenteret i forældre-

nes henvendelser.

Ser man bort fra de 17,2 % ikke oplyste

og de 1,8 % uden for skoletilbud i ta-

bellen, går 89,8 % i folkeskolen, herun-

der specialskole eller specialklasse,

mens 10,2 % går i privatskole, herun-

der efterskole. Dette er en forskel i for-

hold til elevtalsfordelingen på lands-

plan, hvor 82 % af børnene går i folke-

skolen og 18 % i frie skoler. (Undervis-

ningsministeriet 2014). Der er således

i undersøgelsen en svag overrepræsen-

tation af forældre til børn i folkeskolen

og dens specialtilbud.

Børnene i undersøgelsen fordeler sig

nogenlunde ligeligt på klassetrin, dog

med en tendens til lidt flere børn på

begyndertrinnene. Det er primært

mødrene, der henvender sig om bi-

stand (71 % af henvendelserne).

Sammenfattende kan det siges, at:

• Langt flere drenge end piger har gi-

vet anledning til henvendelser

Procent, hvor skoleformen

er oplyst

82,4 %

7,0 %

3,2 %

7,4 %

3.3. Flere børn med

trivselsproblemer end med faglige

vanskeligheder

En yderligere belysning af situationen

for de børn, der har dannet baggrund

for forældrenes henvendelser, viser, at

mange af børnene har trivselsproble-

mer, og at en langt mindre andel har

faglige vanskeligheder. I godt 40 % af

alle henvendelser oplyses det således,

at barnet har trivselsproblemer, mens

kun cirka halvt så mange har faglige

problemer. Der er tydelig sammenhæng

mellem at have trivselsproblemer og at

have vanskeligheder i forhold til fag el-

ler adfærd. Ca. to tredjedele af børnene

med trivselsproblemer har således også

en sådan egen/særlig vanskelighed.

Ikke overraskende er der omkring dob-

belt så mange drenge som piger, hvor

Skoleform/skoletilbud

Folkeskole

Privatskole

Efterskole

Specialskole/-klasse

Uden for skoletilbud

Ikke oplyst

I alt

Procent af

alle børn

66,7 %

5,7 %

2,6 %

6,0 %

1,8 %

17,2 %

100 %

Tabel 2. Andelen af børn i forskellige skoleformer/skoletilbud

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

• Børn med særlige behov er stærkt

overrepræsenteret, heraf betydeligt

flere drenge end piger

• Mange af børnene har trivselspro-

blemer. Betydeligt færre har faglige

vanskeligheder. I begge tilfælde

drejer det sig om betydeligt flere

drenge end piger

• Der er en lille overrepræsentation

af forældre til børn i folkeskolen og

dens specialundervisning i forhold

til forældre til børn i frie skoler

• Børnene fordeler sig nogenlunde lige-

ligt på klassetrin, dog med en tendens

til lidt flere børn i indskolingen

• Der er langt flere mødre end fædre,

der henvender sig til Forældrerådgiv-

ningen.

og tages hensyn til, at han er sårbar og

fagligt har store huller. En ny lærer er

imidlertid ikke særlig forstående, og

skolen foreslår nu placering i special-

klasse. Det er forældrene imod. Hvad

kan de gøre?

En dreng i 1. klasse har fået diagnosen

ADHD. Han sidder alene i klassen og

må ikke være sammen med de andre

børn i pauserne. Forældrene føler, at

deres barn efterhånden er frataget al

kontakt med de andre børn. De ønsker

oplyst, om man kan klage over ledelses-

beslutninger om deres barn.

En mor beder om råd. Hendes datter

på 15 år går i specialklasse på grund af

generelle indlæringsvanskeligheder og

angst. Nu overvejer skolen oversidning

i 9. klasse, og det er meddelt moderen,

at det er noget skolelederen bestemmer.

Moderen er bange for datterens reaktio-

ner og beder om hjælp til at klage.

Moderen til en stærkt ordblind pige i 3.

klasse har ønsket en it-rygsæk til sin

datter, hvad skolen har afslået. Pigen

er efterhånden kommet meget bagud

fagligt. Hvad kan moderen gøre?

Hvor kan forældre henvende sig, når

skolen ikke vil svare på spørgsmål om

opfølgning af handleplaner for et barn

med særlige behov?

Den efterspurgte hjælp kan fx dreje sig

om utilfredshed med en eller flere læ-

rere, mangelfuld undervisning, special-

undervisning, elevfravær, skolevæg-

ring, hjemmeundervisning, betaling for

deltagelse i skolens undervisning, sko-

lens underretning til de sociale myn-

4. Hvad ønsker forældrene hjælp til?

For at kunne forstå forældrenes

spørgsmål er det nødvendigt at kende

den sammenhæng, spørgsmålene ind-

går i. Her viser analyserne, at en me-

get stor del af forældrenes henvendel-

ser indeholder en kombination af føl-

gende elementer:

• Barnet har en egen særlig vanskelig-

hed, herunder faglige vanskeligheder

og trivselsproblemer

• Forældre har behov for at vide mere

om love og regler

• Forældre oplever, at de ikke bliver

hørt af skolen, og at deres barn ikke

får den støtte i skolen, det har be-

hov for.

Det er ofte med dette udgangspunkt, at

forældre søger hjælp til løsning af pro-

blemer i forbindelse med deres barns

skolegang.

En dreng på 14 år er efter en del skift

kommet i en klasse, hvor der ydes støtte

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

digheder eller oplevelsen af, at skolen

bryder sin tavshedspligt. Dette er ud-

dybet i de følgende kapitler.

I de fleste tilfælde er spørgsmålene

relateret til barnets skolegang, men

der er også mange henvendelser, hvor

forældre efterspørger råd om deres

egen håndtering af problemer i relati-

on til deres barn. Nogle forældre søger

desuden hjælp i forbindelse med egne

skilsmisseproblemer og disses betyd-

ning for barnet og dets skolegang.

Rådgivning om, hvilke handlemulig-

heder de har ved afgørelser, som de

finder forkerte eller problemfyldte.

4.1. Henvendelser, hvori spørgsmål

om love og regler indgår

Folkeskoleloven er naturligvis den væ-

sentligste lovgivningsmæssige ramme

om forhold vedrørende børns undervis-

ning, men også forvaltningslovens be-

stemmelser om partshøring, aktindsigt,

tavshedspligt, begrundelse og klagevej-

ledning kommer i spil som svargrundlag.

Forældrehenvendelserne til Forældre-

rådgivningen handler ofte om, hvad lov-

givningen indeholder i form af forpligtel-

ser og rettigheder for både skolen og for-

ældrene. Derfor blev der ved udarbejdel-

se af registreringsskemaet for de skriftli-

ge henvendelser til Forældrerådgivnin-

gen medtaget en mulighed for markering

af, om love og regler udgjorde en primær

eller en sekundær problemstilling. Pro-

blemstillingen er primær i 26 % af alle

652 henvendelser og sekundær i yderli-

gere 25 %. Love og regler, der altså udgør

et meget centralt tema i forældrenes

henvendelser til Forældrerådgivningen,

kan opdeles i 3 kategorier, hvor forældre-

ne efterspørger

1. Information om lovgivning og regler

2. Vejledning om, hvorvidt praksis er i

overensstemmelse med lovgrundla-

get

Information

Nogle forældre beder alene om at få in-

formation om lovgivningens bestemmel-

ser for selv at tage stilling til, om et for-

hold i skolen er behandlet i overensstem-

melse med lovgivningen, altså oplysnin-

ger om love og bekendtgørelser. De fleste

henvendelser er relateret til folkeskolelo-

ven eller lovgivningen om frie skoler,

men også den sociale lovgivning, forvalt-

ningsloven og forældreansvarsloven er

områder, hvor der efterlyses viden. Selv

om der via internettet relativt let kan

hentes oplysninger herom, er det en mu-

lighed, disse forældre enten ikke har be-

nyttet eller ikke har kunnet gøre brug af,

måske fordi indhentning af relevant vi-

den i forhold til en konkret problemstil-

ling oftest forudsætter et indgående

kendskab til både terminologi og til ind-

hold, noget de færreste forældre har.

Vejledning

Andre spørgsmål handler om undren

over myndigheders, herunder skolers,

handlinger eller udtalelser set i lyset af,

hvad forældrene i forvejen ved om sko-

lens regelsæt. Her anmodes om hjælp til

at vurdere, om den omhandlede problem-

stilling er behandlet i overensstemmelse

med lovgivningen, og spørgsmålet om-

handler primært vejledning i tolkningen

af lovgivningsmæssige forhold og be-

stemmelser i tilknytning til den aktuelle

problemstilling. Af henvendelserne frem-

går, at der fra skolens side ikke altid er

henvist til lovgivningsbestemmelser, el-

ler der er givet andre begrundelser for

beslutninger.

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Rådgivning

Der er imidlertid også henvendelser,

hvor der efterlyses oplysninger om klage-

muligheder, herunder til hvem og på

hvilket grundlag man kan klage over,

hvad man oplever som en uretfærdig og

forkert reaktion fra skolens side. Her er

der behov for direkte rådgivning om eksi-

sterende handlemuligheder og forældre-

rettigheder i forhold til skolesystemet.

Ved disse henvendelser er der fra skolens

side tit ikke givet klare oplysninger om

klageadgang eller om det formelle og

konkrete beslutningsgrundlag.

4.3. Accept og bevilling af

støtteforanstaltninger

Ud af 123 henvendelser om problemer

med faglig støtte i hjemskolen handler de

46 om problemstillinger ved både henvis-

ning til støtte, gennemførelse af støtten

og om kontinuitet i den undervisnings-

mæssige støtte. Det drejer sig blandt an-

det om vanskeligheder med at få skolen

til at anerkende behovet for faglig støtte,

ikke mindst når forældres anmodning

om hjælp handler om vanskeligheder i

læsning og matematik. Skolen afviser

støtte med henvisning til ressourcer, lov-

givning og tradition eller sædvane. Hertil

kommer, at det for en del forældre har

vist sig vanskeligt at få tilbagemelding

på deres henvendelser til skolen om bi-

stand i form af faglig støtte.

Et forældrepar har i forbindelse med de-

res søns skoleflytning fra en fødeskole til

en overbygningsskole overraskende fået

oplyst, at drengen fagligt ikke kan følge

undervisningen i matematik, og at der

ikke gives støtte. Han må derfor beskæfti-

ge sig med andre opgaver i matematikti-

merne. Forældrene efterlyser hjælp

Søn med ADHD går i 2. klasse. Han er

glad for skolen, men får ikke lavet noget

fagligt, medmindre der er en voksen om-

kring ham. Skolelederen mener ikke, at en

ADHD-diagnose giver adgang til støtte.

Forældrene efterlyser muligheder for støt-

te i skole og SFO og i frikvarterer.

Mor til pige i 6. kl. oplyser, at datteren er

diagnosticeret som ordblind, og at skolen

har søgt om adgang til Nota. Mor spørger

om, hvad Nota er, om skolen må teste en

elev for ordblindhed uden aftale med for-

4.2. Elever med behov for særlige

foranstaltninger

Omkring halvdelen af alle henvendel-

ser til Forældrerådgivningen handler

om elever i vanskeligheder med behov

for særlige foranstaltninger. I den føl-

gende analyse er alene medtaget faglig

støtte i hjemskolen, specialundervis-

ning, ordblindeundervisning, ADHD og

andre mere uspecificerede henvendel-

ser om støtte til eleven. Sammenlagt

godt en tredjedel af de i alt 652 hen-

vendelser handler om elever med disse

vanskeligheder. Heraf vedrører 123

henvendelser faglig støtte i hjemskolen

og 60 specialundervisning. En stor del

af de rejste problemstillinger i disse

henvendelser handler således om pro-

blemer med at få etableret undervis-

ningstilbud for børn med behov for fag-

lig støtte i hjemskolen og i specialun-

dervisning. Lovgivningen på disse fel-

ter er ikke ny, og ved de senere æn-

dringer er det gjort lovgivningsmæs-

sigt lettere og mere fleksibelt for sko-

lerne at iværksætte den nødvendige

støtte.

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

ældrene, og om der er regler for orientering

af forældrene om testningens resultater.

Et forældrepar efterlyser hjælp. Deres dat-

ter i 2. klasse har det fagligt meget svært,

og der er ikke fra skolen etableret nogen

støtte, da udredning for læsevanskelighe-

der først sker i 4. klasse. Forældrene efter-

lyser råd om, hvor de – evt. mod betaling

– kan få hjælp til datteren.

Selv om der i skolen er accept af behovet

for støtte i faglig undervisning, beretter

nogle forældre om forsinkelser i svar,

svigt i forhold til aftaler og manglende

information eller afvisning af relevant

hjælp. De oplever, at det kræver en både

vedvarende og vedholdende indsats at få

afklaring af problemstillinger og en op-

følgning i form af støtte.

Mor til en dreng i 7. klasse på en friskole

oplyser, at han er bevilget en IT-rygsæk,

men at skolen i øvrigt ikke vil hjælpe

ham, fx med kopisider til oplæsning eller

scanning af relevant materiale. Hun vil

vide, om det er i orden, at skolen afviser

at hjælpe.

Mor klager over, at skolen ikke tildeler

hendes søn det anbefalede antal støtteti-

mer. PPR støtter, men skolelederen afvi-

ser med henvisning til manglende res-

sourcer. Hun har ikke fået skriftligt svar

eller klagevejledning.

Mor efterlyser bestemmelser i den nye

skolelov, som giver hendes barn garanti

for at få den ekstraundervisning i dansk,

som skolen nu har aflyst af “kapacitets-

mæssige” grunde.

4.4. Opfølgning

Et særskilt område, hvor forældrene

udtrykker usikkerhed om regelgrund-

laget, er kontinuitet i og tilpasning af

faglig støtte. Den bevilgede støtte op-

leves ikke at blive realiseret, eller

den bliver anvendt til andre formål

og ændret uden forudgående informa-

tion. Anmodning om bistand i form af

rådgivning fra Pædagogisk Psykolo-

gisk Rådgivning opleves som vanske-

lig, og der oplyses ikke altid om mu-

lighederne herfor, eller der informe-

res om, at der ikke foretages indivi-

duelle udredninger, og at der er lange

ventetider.

Et forældrepar klager over, at deres dat-

ter i 5. kl. ikke kan få relevant hjælp i

matematik. Der har været løbende dialog

herom, og der har været givet forskellige

former for støtte, men sporadisk og uden

nogen plan. Der er nu henvist til PPR,

men foreløbigt uden respons. Forældrene

efterlyser rettigheder med hensyn til test-

ning for talblindhed, muligheder for støtte

og evt. et skoleskift.

En mor beder om hjælp i forbindelse med,

at hendes spastiske søn i skolen er tildelt

støtte, som imidlertid af skolen også an-

vendes til andre elever. Hun vil gerne vide,

hvordan hun kan sikre, at sønnen får den

bevilgede støtte.

Far efterlyser en vurdering fra PPR, der

har lavet en udredning af datteren på 10

år. Der er imidlertid kun en beskrivelse,

men intet forslag til støtte i undervisnin-

gen. PPR henviser til, at de ikke må ud-

tale sig om datterens støttebehov, da det er

noget, som skolen tager stilling til. Far vil

vide, om det kan være rigtigt.

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Skal en kommune rette sig efter en afgørel-

se i Klagenævnet for specialundervisning

om ordblindeundervisning i et skoletilbud

målrettet ordblinde børn?

Mor til barn med infantil autisme vil

vide, hvilke krav der kan stilles til en

skole om individuel støtte. Hun har ikke

kunnet få svar herpå fra skolen, selv om

der har været klare anbefalinger om in-

dividuel støtte i hjemskolen ved et over-

leveringsmøde fra børnehaven. Hun vil

gerne vide, hvilken støtte der kan gives,

hvordan hun kan få et svar fra skolen,

og om der kan gives støtte i en friskole.

dervisning. Spørgsmålet er, om forældre-

ne til handicappede børn ikke har samme

ret til frit skolevalg som andre forældre.

Mor til dreng med ADHD-lignende van-

skeligheder er uden forudgående PPR-

undersøgelse henvist til en specialskole,

hvor der endnu ikke er plads. Han bliver

eneundervist i SFO’en af en uuddannet

ung mand, der deltager positivt i sko-

le-hjem-samtalen, men som anvender

magt i visse situationer. Nu vil drengen

ikke i skole, og mor efterlyser hjælp.

En dreng går i en 8. specialkasse på

grund af ADHD. Moderen er bekymret

for, om distriktsskolen vil forlange at

flytte ham tilbage til denne skole ved

den kommende revisitering – imod hen-

des ønsker – og lærernes anbefalinger.

Hun beder om råd til, hvordan hun kan

forhindre, at sønnen flyttes tilbage til en

almenklasse.

Forældrepar efterlyser oplysning om,

hvorledes henvisning til en specialklas-

se foregår. Skolen har henvist deres søn

i 3. klasse til en specialklasse for ord-

blinde, men de er ikke blevet oplyst om

hverken proces for henvisning eller om

specialklassens undervisningsfag eller

timeplan.

En piges forældre efterlyser mulighe-

der for at protestere mod en fejlbehæftet

statusredegørelse for pigens skolegang.

Redegørelsen er udarbejdet til kommu-

nalbestyrelsen af PPR. Pigen er han-

dicappet og modtager fuldtidsstøtte i

skolen. Forældrene mener, at PPR og

skolen beskriver problemstillinger, som

er forældrene ubekendte, og de ønsker at

klage herover.

4.5. Henvisning til

specialundervisning

Angående specialundervisning, hvor

der er tale om undervisning med støtte

i hjemklassen i mere end 9 timer pr.

uge eller i specialklasser og specialsko-

ler, er der registreret 60 henvendelser

ud af de i alt 221 henvendelser om sær-

lige foranstaltninger. Ud af disse 60

handler de 41 om lovgivningsmæssige

problemstillinger. Det kan undre, fordi

der her er en klar og uændret lovgiv-

ning og muligheder for klage til Klage-

nævnet for specialundervisning. Også

her er der en del henvendelser om hen-

visningsprocessen og især om forældre-

nes inddragelse heri. Ofte er der usik-

kerhed med hensyn til indholdet i den

bevilgede specialundervisning, ligesom

der er usikkerhed om den løbende op-

følgning.

Et forældrepar spørger, om det virkelig

kan være rigtigt, at en kommune kan flyt-

te en specialklasseelev fra en god skole-

gang i specialklassen, fordi kommunen

nu selv finder at kunne tilbyde specialun-

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

4.6. Indhold i specialundervisningen

Der er også i henvendelserne klager

over manglende undervisning i special-

klasser og specialskoler. Det drejer sig

primært om, at forældre har oplevelsen

af, at folkeskolens fagplan ikke følges,

eller at der ikke undervises i obligato-

riske fag eller gives støtte til vanske-

ligheder i faglig undervisning, fx ord-

blindeundervisning. Forældrene ople-

ver her afvisning eller manglende svar

på henvendelser.

15-årig specialklasseelev har haft 12 læ-

rerskift og mangler faglig undervisning.

Der tilbydes ikke valgfag og tilbuds-

fag i udskolingen. Forældrene har selv

fundet et andet og bedre specialunder-

visningstilbud i nabokommunen, men

møder modstand fra hjemkommunen,

der har iværksat en procedure med ny-

vurdering med inddragelse af PPR. For-

ældrene forstår ikke, at der ikke er frit

skolevalg og efterlyser hjælp.

En mor efterlyser regler for sine rettig-

heder som forældre i forbindelse med

sønnens anbringelse uden for hjemmet.

Han går i en specialklasse med en afvi-

gende fagfordeling, bl.a. i form af færre

matematiktimer. Hun vil gerne sikre

sig, at han får fyldestgørende undervis-

ning i henhold til folkeskolens regelsæt.

Mor til en hjerneskadet elev, henvist til

en specialskole, klager over, at skolen

ikke giver dansk- og matematikunder-

visning i det omfang, som folkeskolelo-

ven foreskriver. Hverken skolelederen

eller skolebestyrelsen reagerer på hen-

des henvendelser, men har oplyst, at

nok har skolen en formel plan herfor,

men at den i praksis ikke følges. Hun vil

vide, hvor hun kan klage.

En mor til en handicappet datter beder

om hjælp. Datteren har indtil 5. klasse

gået i specialskole, men ikke modtaget

faglig undervisning. Nu er hun flyttet

til en almindelig skole med støttetimer,

men hun er meget bagud fagligt. Mor

har efterlyst hjælp på skolen, men mø-

der meget lidt interesse herfor fra sko-

lens side. Hun efterlyser muligheder for

at give et fagligt løft til datteren.

Mor beder om hjælp til sin søn, der er

specialskoleelev. Han får ingen faglig

undervisning, selv om han ikke kan sta-

ve og læse, og skolen vil ikke anerkende

ordblindhed som et problem. Hun efter-

lyser, hvor hun kan få hjælp til faglig

undervisning.

Der er i de nævnte områder vedrøren-

de faglig støtte i hjemskolen eller spe-

cialundervisning næppe tale om direk-

te lovbrud, fordi det her drejer sig om

forhold, hvor der fra skolelederens side

skal udøves et skøn, og hvor der er for-

skellige handlemuligheder. Det er

imidlertid karakteristisk, at forældre-

ne, der har henvendt sig, ikke føler sig

ordentligt inddraget i processen og ef-

terfølgende informeret, og at de savner

fyldestgørende forklaringer på de truf-

ne afgørelser og på, hvorfor skolen ikke

reagerer på deres henvendelser. Både

folkeskolelovens regler om samarbejde

mellem skole og forældre og forvalt-

ningslovens regler om skolelederens

forvaltning i forhold til afgørelser i in-

dividuelle sager giver anledning til

spørgsmål.

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Et andet forhold af betydning er den

usikkerhed og uklarhed, der opleves

hos nogle forældre om udredning af de-

res barns vanskeligheder. Forældre

udtrykker frustration over, hvad de op-

lever som sendrægtighed og uklar

kommunikation fra skolens side. De

oplever modstand, og at de selv skal

overbevise om behovet for hjælp i sko-

len. Skolens og forældrenes mulighe-

der for at få bistand fra Pædagogisk

Psykologisk Rådgivning synes i mange

henvendelser overset eller udeladt og i

enkelte tilfælde afvist af skolen.

5. Væsentlige områder med relativt

få henvendelser

I det følgende omtales en række ret for-

skellige problemstillinger, som er nævnt

i henvendelserne til Forældrerådgivnin-

gen. Der er tale om væsentlige problemer

for dem, de berører, men også om proble-

mer, som nævnes i relativt få henvendel-

ser. Hvert af de følgende områder omta-

les således i omkring eller lidt under 5 %

af alle henvendelse:

• Begrænsninger i eller udelukkelse

fra undervisningen

• Længerevarende skoleforsømmelser

eller skolevægring

• Sanktioner mod elever

• Underretning til de sociale myndig-

heder

• Tilsyn med børnene i skoletiden

• Betaling for deltagelse i skolens un-

dervisning

• Børnenes skolevej og befordring

på, fordi det enten er helt eller delvist

udelukket fra den almindelige under-

visning eller undervises i begrænset ti-

metal. Det kan skyldes, at skolen af for-

skellige grunde ikke kan rumme barnet

i den almindelige undervisning, eller at

der ikke er mulighed for at iværksætte

en ønsket specialundervisning. I sådan-

ne situationer kan det være svært for

skolen at finde et andet og passende un-

dervisningstilbud til afhjælpning af de

akutte problemer eller i samarbejde

med forældrene at finde frem til mere

varige løsninger. Derved opstår vente-

perioder, hvor forældre i praksis står

mere eller mindre alene med ansvaret

for barnets undervisning en stor del af

dagen. Der er også eksempler på, at for-

ældre bliver ringet op på deres arbejds-

plads med besked om, at de er nødt til

at hente deres barn på grund af proble-

mer med barnet i skolen.

Sådanne situationer er naturligvis

belastende for både det pågældende

barn, dets forældre og skolen, og det

medfører da også konflikter mellem

hjemmet og skolen. Et tilbagevendende

spørgsmål til Forældrerådgivningen i

disse sager er spørgsmålet om forældre-

nes rettigheder i forhold til gældende

love og regler på de berørte områder,

men der er også spørgsmål om, hvordan

man som forældre bedst kan gribe situ-

ationen an.

En dreng har i 4-5 måneder kun modtaget

undervisning i 8 lektioner om ugen, fordi

skolen ikke kunne rumme ham, – i starten

efter aftale med forældrene. Der er tale om

en friskole, og forældrene vil nu vide, om

de kan kræve noget af forældrebetalingen

tilbage på grund af den manglende sko-

legang.

5.1. Begrænsninger i eller

udelukkelse fra undervisningen

Der er i henvendelserne eksempler på,

at barnet efter forældrenes opfattelse

ikke får den undervisning, det har krav

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

En dreng på 12 år er smidt ud af skolen

efter et forløb, hvor han har været henvist

til en specialklasse. Årsagen er et verbalt

og fysisk overgreb mod en PPR-medar-

bejder. Skolen kan ikke rumme ham, og

kommunen har ikke fundet et andet un-

dervisningstilbud. Forældrene spørger

om, hvem de kan kontakte for at få hjælp.

Dreng i 7. kl. har store problemer med

utilpasset adfærd og konflikter. Mor sy-

nes ikke, skolen giver ham relevant støtte i

klassen, Nu mener skolen ikke efter mange

episoder og sanktioner, at de er de rette til

at undervise ham. Mor mener ikke, søn-

nen alene er problemet, og hun beder om

hjælp til, at han ikke bortvises fra skolen.

En dreng forsømmer skolen meget på

grund af store psykiske problemer. Skolen

kræver drengens tilstedeværelse i lighed

med de andre elever, og han bliver bort-

vist, da han ikke kan honorere kravet. Mor

vil klage og ønsker oplysning om regler

herfor.

Mor søger råd. Datteren er bortvist fra

skolen på grund af voldelig adfærd, og

kommunen søger at finde et anbringel-

sessted. Mor vil i stedet have hjælp til at

sende datteren på efterskole.

strækkelig af forældre, og de efterspørger

derfor regler og lovgivning på området. I

de henvendelser, der omtaler barnets

skolevægring, drejer spørgsmålene sig

primært om, hvad forældrene kan gøre

for at få deres barn til at gå i skole, eller

hvor de kan hente hjælp til løsning af

problemet.

Mor henvender sig om sin søn på 8 år, der

er blevet behandlet for leukæmi for et par

år siden, men som fortsat har mange bi-

virkninger. Skolen har støttet ham i 5 ti-

mer ugentligt, men støtten aflyses ofte med

kort varsel, uden at forældrene er informe-

ret i forvejen. Moderen beder om hjælp til

kommunikation med skolen herom.

Mor spørger, hvordan hendes 15-årige

datter, som har været fraværende fra

skolen i ca. 3 mdr., kan komme videre i

systemet uden at skulle gå 9. klasse om.

Skolen har tilbudt hjemmeundervisning,

men moderen er usikker på, om det er nok

til at bestå 9.-klasseprøverne.

Mor til 11-årig datter med skolevægring

efter klasseombrydning, kan ikke komme i

dialog med skoleledelsen og føler sig “helt

magtesløs”. Hun underviser selv pigen nu

og spørger om, hvem hun kan kontakte,

når skolelederen ikke reagerer.

Mor anmoder om hjælp i en situation,

hvor en søn ikke modtager undervis-

ning i 8. klasse på grund af en depres-

sion og skolevægring, og hvor PPR ikke

kan henvise til et specialundervisnings-

tilbud.

5.2. Længerevarende

skoleforsømmelser eller

skolevægring

Af andre grunde til barnets fravær fra

undervisningen nævnes i nogle henven-

delser barnets længerevarende sygdom

eller skolevægring af forskellige grunde.

Ved længerevarende sygdom er der ek-

sempler på, at hverken skolens tilbud om

hjemmeundervisning eller om begrænset

undervisning på skolen opleves som til-

5.3. Sanktioner mod elever

Nogle henvendelser drejer sig om, at

skolen har iværksat sanktioner mod

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

barnet, fordi det efter skolens vurde-

ring groft har brudt skolens regler for

acceptabel adfærd. Sanktionerne kan

omfatte hjemsendelse fra skolen i en

kortere periode eller overflytning til en

anden klasse eller skole. Når forældre

henvender sig om sådanne problemer,

er det primært, fordi de ikke er enige i

skolens vurdering af de opståede situa-

tioner, eller fordi de anser skolens re-

aktion for unødvendig eller overdrevet.

De ønsker derfor oplysning om love og

regler på området og råd om, hvad de

kan gøre. I de tilfælde, hvor sanktionen

omfatter hjemsendelse af barnet, ram-

mer sanktionen også forældrene, fordi

de på grund af arbejdsmæssige forplig-

telser vanskeligt kan varetage tilsynet

med deres barn i hjemmet.

En far vil vide, om skolen må idømme en

kollektiv straf til en klasse, hvor døren til

klasseværelset er ødelagt. Skolen forlan-

ger, at alle elever skal deles om udgiften

til reparation, hvis skadevolderen ikke

melder sig. Han mener, at denne sank-

tion ikke er lovlig.

En dreng i 1. klasse viser så forstyrrende

adfærd, at skolen har bedt forældrene

om at holde ham hjemme fra undervis-

ningen. Forældrene spørger, om skolen

kan gøre dette, og hvad de som forældre

selv kan gøre i denne situation.

En 9-årig dreng er bortvist fra en special-

skole efter en voldsom episode, og efter-

følgende er han henvist til undervisning

på en døgninstitution i 2 timer dagligt.

Forældrene har klaget, men skolen afvi-

ser, at de kan klage. Forældrene kan ikke

passe ham dagligt, da de begge har ar-

bejde. De beder om hjælp.

En mor efterlyser hjælp. Hendes søn

er bortvist fra skolens SFO for at have

slået et andet barn. Den etablerede støt-

teordning har ikke fungeret, og skolen

anmoder dagligt forældrene om at hente

sønnen før tid. Det er endt med, at skolen

har meddelt forældrene, at sønnen frem-

over alene vil få hjemmeundervisning.

Far til en søn i 5. klasse vil gerne vide,

om skolen kan gennemtvinge et skole-

skift mod forældrenes ønsker. Sønnen

har medvirket ved antændelse af en toi-

letrulle på skolens toilet og er foreløbig

bortvist fra skolen i en uge. Skolelederen

overvejer skoleskift – noget, som faderen

finder helt uantageligt.

5.4. Underretning til de sociale

myndigheder

Et særligt forhold, som giver anledning

til forældrehenvendelser, er skolens

underretning til de sociale myndighe-

der ved bekymring om børnenes tarv.

Her er det oplevelsen af uklar kommu-

nikation fra skolens side med mang-

lende eller uklare begrundelser for un-

derretningen, der får forældrene til at

henvende sig til Forældrerådgivnin-

gen. Nogle forældre føler sig heller

ikke oplyst om, hvilke konsekvenser

underretningen kan have for dem. Det

fremgår således af nogle henvendelser,

at skolens underretning er sket uden

forudgående dialog med forældrene,

lige som der i nogle underretninger be-

skrives situationer og hændelser, som

forældrene ikke kan genkende.

Forældre til datter i 1. klasse har været

bekymret for, om datteren havde proble-

mer i skolen. Hun har haft ondt i maven

og været meget optaget af sin påklædning.

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Skolen har ikke reageret på forældrenes

henvendelser, men har uden varsel med-

delt, at skolen har foretaget en underret-

ning til de sociale myndigheder på grund

af datterens adfærd i skolen. Forældrene

undrer sig over, at de ikke er hverken ori-

enteret om problemer eller har fået oplys-

ninger om årsagen til underretningen. De

anmoder om råd og vejledning.

En far har efter en upåfaldende samtale

med pædagogen i børnehaveklassen om

sin søns skolegang helt uvarslet modta-

get meddelelse om en underretning til de

sociale myndigheder uden forudgående

drøftelse eller information. Skolelederen

bakker pædagogen op, men far oplever

hele forløbet som urimeligt og uforstå-

eligt. Han ønsker en neutral vurdering af

hændelsesforløbet.

En mor har uden varsel modtaget et brev

fra skolen om, at den vil underrette kom-

munens socialvæsen på grund af bekym-

ring for sønnen. Der har været en del fra-

vær fra skolen på grund af sygdom, men

ingen forventninger om større problemer.

Moderen anmoder om hjælp.

En familie får uventet en mail fra skolen

om, at der er foretaget en underretning

til de sociale myndigheder, fordi far slår

sit barn. Det er sket som følge af en snak

i klassen. Hverken familien eller social-

forvaltningen har modtaget underret-

ningen, og skolelederen oplyser, at den

vikar, der har foretaget underretningen

er sygemeldt. Nu efterlyser familien de-

res rettigheder og beder om råd til, hvad

de kan gøre.

En underretning fra skolen til kommu-

nen bygger efter forældrenes opfattelse

på ikke-verificerede oplysninger. Oplys-

ningerne er ufuldstændige og fordrejede.

De vil vide, om det er lovligt at lave ind-

beretninger på det grundlag.

5.5. Tilsyn med børnene i skoletiden

Nogle henvendelser handler om sko-

lens forpligtelser til at føre tilsyn med

børnene i skoletiden. Forældrene for-

udsætter, at der fra skolens side sikres

det fornødne tilsyn, således at der er

voksne til stede i skoletiden. Der synes

især at kunne opstå problemer i situa-

tioner, hvor undervisningen foregår

uden for skolens ordinære fysiske ram-

mer. I henvendelserne efterlyser foræl-

drene primært oplysninger om, hvad

der er ret og rimeligt i forhold til sko-

lens tilsynsforpligtelser.

En mor vil afhente sin søn i SFO, men han

er der ikke. Han har forladt skolen i utide,

uden at forældrene er orienteret. Sønnen

havde oplyst, at han havde fri, og mor fin-

der ham derhjemme, efter at han er gået

2�½ km hjem. Skolen har herefter ændret

sine regler, men mor vil gerne vide, hvad

der kan gøres for at sikre tilsynet med ele-

verne i skolen.

En elev på 8 år er ved forlagt undervis-

ning blevet efterladt uden opsyn i hef-

tigt regnvejr. Læreren havde afsluttet

undervisning et kvarter før tid og havde

forladt eleverne.

Sønnen blev våd og

forkommen

samlet op af en anden foræl-

der. Læreren mener, at eleverne kunne

være gået i læ i en nærliggende bygning,

og skolelederen finder ikke, at der er

grundlag for kritik af læreren. Nu er fa-

deren indkaldt til samtale på grund af

belastende samarbejde. Far vil vide, om

det kan være rigtigt.

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

En mor spørger om skolens tilsynsfor-

pligtelse i forbindelse med børns delta-

gelse i lejrskole. Datteren i 1. klasse har

overnattet sammen med andre elever

uden direkte opsyn fra personalet. Bør-

nene blev om natten bange, og datteren

måtte hentes hjem.

Der rejses spørgsmål ved, om forældre er

erstatningspligtige for bøger fra skolebib-

lioteket, som er bortkommet i skolen.

Mor til barn i 0. klasse spørger, om høre-

telefoner til pc-brug i undervisningen skal

betales af forældrene. Skoleledelsen paral-

leliserer til penalhus og gymnastiktøj.

5.6. Betaling for deltagelse i skolens

undervisning

Forældrenes spørgsmål om betaling for

deltagelse i skolens undervisning drejer

sig om, hvad lovgivningen siger om for-

ældres pligt til at betale for ydelser i for-

bindelse med skolegangen. Selv om un-

dervisning i folkeskolen er gratis for for-

ældrene, er der i henvendelserne eksem-

pler på, at forældre er blevet pålagt ud-

gifter til bl.a. anskaffelse af hjemmecom-

puter, forsikring af undervisningsmateri-

aler, betaling af udgifter til hjemkund-

skab og indkøb af køleskab til børnenes

madpakker.

Mor, der er førtidspensionist, beder om

hjælp. Skolen forlanger, at hendes søn i 1.

klasse har adgang til en computer i hjem-

met til lektier i matematik. Moderen ejer

ikke en brugbar computer, og hun har ikke

råd til at købe en ny.

En mor vil vide, om der er et forældrean-

svar i forhold til et tyveri af hendes søns

I-pad, som skolen har udleveret. I-pad’en

er blevet stjålet fra en bil, og nu forlanger

skolen, at forældrene betaler erstatning.

Forældrenes forsikring vil ikke udbetale

erstatning.

En mor ønsker oplyst, om det skal være

anonymt, hvem der indbetaler til klasse-

kassen, og om skolen må opkræve leje for

skabsplads til elevernes pc’er.

5.6. Skolevej og befordring

Henvendelserne om børnenes skolevej og

befordring drejer sig blandt andet om be-

fordring af syge eller handicappede børn,

børnenes ventetid og eventuelt bortfald

af befordringsgodtgørelse ved flytning til

en anden kommune.

En mor spørger til, hvor lang tid børn må

vente på befordring til og fra skole. Skolen

aflyser ofte både morgentimer og eftermid-

dagstimer, hvor eleverne må vente.

En mor ønsker belysning af regler for be-

fordring, idet hendes stærkt ordblinde

søn i 6. klasse ikke kan klare offentlig

transport til specialtilbud 8 km væk, og

forældrene kan ikke køre ham pga. egne

arbejdstider.

En mor, hvor familien bor på en mindre

ø, spørger om tilpasning af skoletid og

færgetransport efter folkeskolereformen

fra august 2014. Det kan med 2014-ord-

ningens længere skoledage give børn fra

ø-samfund

en skoledag på knap 10 timer.

Hvem har ansvaret for, at skema og færge-

tider tilpasses hinanden?

En mor til en 9-årig datter, der er hen-

vist til en specialklasse på grund af en

autisme-diagnose, overvejer at flytte til en

ny bolig i nabokommunen. Hun vil gerne

vide, om der kan blive bevilget befordring

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

til datteren, hvis hun forbliver i sin klasse,

som fungerer godt.

nerelaterede spørgsmål. I det følgende

gives en række eksempler på disse

henvendelser.

6. Forældrerådgivning på andre

områder

Forældrerådgivningen omhandler gan-

ske mange problemstillinger og spørgs-

mål, der ikke direkte vedrører børne-

nes skolegang eller forholdet mellem

forældre og skole. Her er der ikke tale

om en konflikt med skolen eller om

manglende kendskab til love og regler,

men om et ønske om at støtte barnet i

hjemmet både personligt og i forhold

til udfordringerne i forbindelse med

skolegangen. Der efterlyses rådgivning

om sådanne mere personligt betingede

problemstillinger af pædagogisk, social

og psykologisk karakter i ca. 1/5 af alle

henvendelser i undersøgelsen.

En stor del af henvendelserne om-

handler forældrenes ønsker om at støt-

te deres børn i forbindelse med skole-

gangen. Dette gælder både i situatio-

ner, hvor barnet har faglige og sociale

problemer, og primært handler det for

forældrene om i hjemmet aktivt at sup-

plere skolens støtte. En del af henven-

delserne handler imidlertid også om, at

forældrene ønsker at støtte deres børn

i forbindelse med ændringer i skole-

gangen i form af skoleflytning, klasse-

skift, oversidning og lignende. Der er

således en række henvendelser, hvor

der anmodes om hjælp til at løse psy-

kologiske problemstillinger i form af

aggression, angst, lavt selvværd, isola-

tion og samspilsproblemer i hjemmet.

Endvidere er der en række henvendel-

ser, der omhandler skilsmisserelatere-

de problemer, hvor børnene påvirkes

negativt, og hvor der er konflikter i

samspillet mellem forældrene om bør-

6.1. Forældrestøtte til børn med

skolevanskeligheder

En del af henvendelserne handler om,

hvorledes forældrene i hjemmet kan

forholde sig til børn med problemer i

skolen, enten af faglig eller social ka-

rakter. Især problemer i skolen, hvor

barnet udviser urolig eller aggressiv og

uefterrettelig adfærd giver anledning

til henvendelser, men også i faglige

problemstillinger er der henvendelser

om, hvordan forældrene bedst kan

hjælpe. I mange henvendelser drejer

det sig om at få råd om, hvorledes for-

ældrene kan støtte den indsats, som

skolen gør. Det kan handle både om

specifikke problemstillinger og bredt

om opdragelsesmæssige spørgsmål, om

elever med udadrettede problemer og

om elever, der er indadvendte samt om

sociale og psykisk betonede problem-

stillinger.

Det præger henvendelserne, at der

blandt forældre er et ønske om at bi-

drage til en løsning af de problemer,

deres børn møder i forbindelse med

skolegangen, men at de ikke ved, hvor-

ledes situationen bedst gribes an. Hen-

vendelserne til Forældrerådgivningen

tyder på, at forældrene ikke altid med-

inddrages i en skoles handleplan for at

hjælpe eleverne individuelt, og at for-

ældrene som ressource ikke får til-

strækkelig opmærksomhed. Henven-

delserne kan også være udtryk for, at

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

via sine psykologer og konsulenter ikke

altid er tilgængelig for forældrene i un-

dervisningsmæssige og opdragelses-

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

mæssige spørgsmål, der forudsætter

konkret besvarelse. Den samlede ana-

lyse viser, at Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning i meget få tilfælde har væ-

ret involveret i de problemstillinger,

der rejses.

En mor beder om hjælp. Sønnen i 1.

klasse er meget urolig, og han kan ikke

sidde stille. Han er isoleret i klassen for

ikke at forstyrre de andre elever. Han

er fagligt dygtig og har et godt humør,

men kan ikke holde sig i ro, hverken fy-

sisk eller verbalt. Forældrene efterlyser

hjælp til at ændre situationen.

Mor spørger til, hvad hun kan gøre for

sin søn. Han er 12 år og ordblind. Han

har ofte konflikter med lærerne og øn-

sker ikke længere at gå i skole. Han for-

lader skolen, når der er konflikter.

Mor til 2-sproget barn på 6 år beder

om rådgivning. Barnet går i en mindre

skole med dansktalende børn. Det går

godt med samværet i skolen, men der

er eksempler på sproglige udfordringer.

Moderen vil gerne vide, om der er grund

til bekymring.

En mor efterlyser, hvorledes hun bedst

kan hjælpe sin søn på 8 år med læsning.

Han har store vanskeligheder og mod-

tager nogen hjælp i skolen. Derhjemme

er han uvillig, og der er problemer med

lektiehjælp.

Far beder om råd i forbindelse med sin

yngste søn, som hurtigt bliver negativ,

vred og afvisende overfor ideer og opga-

ver. Han er uefterrettelig og aggressiv

både i forhold til voksne og børn, i sko-

len og derhjemme. Far efterlyser veje til

at hjælpe ham.

Mor efterlyser handlemuligheder. Søn-

nen i 1. klasse har en provokerende

opførsel med megen uro og uefterrette-

lighed. Han forstyrrer sammen med 3

andre undervisningen. Mor mener ikke,

han trives i skolen, og at der ikke er an-

dre problemer. Hun har drøftet proble-

merne med skolens personale og sund-

hedsplejersken, der medgiver, at sønnen

er i dårlig trivsel. Der ydes støtte i form

af samtaler med sønnen, men mor vil

gerne vide, hvad hun kan gøre.

6.2. Rådgivning ved ændringer i

skolegangen

Der søges også rådgivning, hvor der er

enighed med skolen om fx skoleskift,

oversidning eller udsættelse af skole-

gangen. Selv om forældrene efter dia-

log med skolen har tilsluttet sig forslag

om skoleændringer, kan de efterfølgen-

de komme i tvivl , om foranstaltningen

nu er den rigtige. Ud over denne usik-

kerhed opstår der problemer med at

håndtere ændringerne i relation til

barnet. Hvordan forklare barnet, at det

skal skifte fra et undervisningsmiljø,

som det måske fungerer socialt godt i,

uden at det oplever nederlag og usik-

kerhed? Ligeledes opstår der hos nogle

forældre spørgsmål om afklaring af

skolemodenhed og tidspunkt for påbe-

gyndelse af skolegangen. Forældrene

søger derfor hjælp både til vurdering af

barnets udvikling og til at støtte de af-

talte eller påtænkte ændringer gennem

dialog med barnet.

Henvendelserne viser, at skoleæn-

dringer er et felt, hvor beslutningerne

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

ofte medfører et behov for rådgivnings-

mæssig opfølgning til hjemmet, og hvor

skolen tilsyneladende ikke via sin råd-

givning imødekommer dette behov.

Henvendelserne viser også, at en del

forældre ikke i deres daglige netværk

kender til muligheder for at få rådgiv-

ningsmæssig kvalificeret hjælp.

Forældrene har ønsket, at deres datter

skal gå børnehaveklassen om, og det har

skolen accepteret. Men nu er datteren

utilfreds hermed. Forældrene er derfor

usikre og efterlyser rådgivning.

Far beder om råd om, hvorvidt sønnen

vil have gavn af oversidning i 1. klasse.

Skolen anbefaler det af faglige grunde,

men forældrene er usikre, da sønnen har

gode relationer til kammeraterne i klas-

sen.

Et forældrepar beder om råd til, hvorle-

des de skal forklare deres søn i 2. klasse,

at han skal være oversidder næste år.

Han har et meget lavt selvværd, og de er

usikre på, om det er en god ide.

Forældre beder om et godt råd, om deres

5-årige datter skal have udsat skolegan-

gen på grund af sprogvanskeligheder.

Talepædagog og børnehave er i tvivl og

har forskellig mening.

Forældrepar beder om råd. Deres datter

på 10 år er umoden og lettere ordblind.

Hun er elev i en friskole og har haft

mange nederlag og har efterhånden en

lav selvtillid. De overvejer at lade hende

være oversidder eller at skifte skole, evt.

at få mere støtte i skolen. Men de er i

tvivl om, hvad der er bedst.

6.3. Psykologiske problemstillinger

Nogle af henvendelserne drejer sig om

problemstillinger, hvor der er psykiatri-

ske eller psykologiske udfordringer, og

hvor der er behov for professionel hjælp.

Det handler om angstreaktioner, fobier

og psykiatriske lidelser i form af depres-

sion og afvigende adfærd, om skolevæg-

ring og om hjælp til forældre, der oplever

et stort behov for pædagogisk og psykolo-

gisk rådgivning i forhold til hjemlige pro-

blemstillinger. Der er i henvendelserne

ofte tale om en akut og vanskelig pro-

blemstilling, som forældrene i et længere

forløb ikke har fået løst. I nogle tilfælde

er der ydet professionel hjælp, eller der

er i skolen iværksat foranstaltninger, der

klarer situationen der, mens forældrene

fortsat står med alvorlige problemer, som

de selv skal finde veje til at løse.

Flere af henvendelserne viser, at for-

ældrene oplever sig isolerede med deres

problemer, og at de ikke får rådgivning

eller anden form for hjælp. Henvendel-

serne tyder på, at foranstaltninger i for-

hold til børn med store psykiske og socia-

le problemstillinger primært ses som

gældende for skolen og eventuelt andre

institutioner, mens den individuelle støt-

te til forældrene overses. Dette er ikke

mindst et problem i de henvendelser, der

tyder på, at problemerne har deres rod i

misforhold i familien. Hertil kommer, at

en del af henvendelserne kommer fra en-

lige forældre, der er alene om opdragel-

sen og hjælpen til deres børn.

Far efterlyser rådgivning i forhold til sin

søn på 11 år, der i stigende grad er ked

af at gå i skole, og som græder i forbin-

delse med skolegang. Forældrene er skilt,

og han er i en deleordning, Også i fritiden

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

er han indadvendt og isoleret. Faderen ef-

terlyser hjælp.

Mor til søn på 9 år beder om hjælp. Fa-

deren er helt passiv og har en psykiatrisk

diagnose. Storesøster er flyttet hjemmefra

på grund af lillebroderens voldsomme og

aggressive adfærd, og mor oplever, at hun

ikke fortsat kan klare sønnen, der kræver

megen struktur og faste planer, og som re-

agerer med slag og verbale grovheder, når

hun forsøger at stille krav. Hun oplever at

være alene om problemerne og efterlyser

hjælp til at vurdere, om sønnen skal hen-

vises til børnepsykiater.

Et forældrepar efterlyser råd om deres søn

på 10 år. Sønnen har et opfarende og iltert

sind, slår sine kammerater og udtrykker

sig verbalt aggressiv, så kammeraterne

bliver bange for ham. Forældrene vil ger-

ne vide, hvad de kan stille op.

Forældrepar til datter på 11 år beder om

råd. Datteren lider af svær angst og er i

psykologisk behandling, som ikke rigtig

virker. Hun er socialt isoleret og tør ikke

gå i skole uden forældrenes bistand og til-

stedeværelse. Fagligt klarer hun sig godt,

men hun trækker sig fra alle aktiviteter,

hvor forældrene ikke er der. De efterlyser

hjælp.

Far beder om hjælp til sin søn, der ikke

har legekammerater, hverken hjemme el-

ler i skolen. Drengen har særlige behov, og

han er blevet mobbet i skolen. Forældrene

arrangerer legeaftaler, men bliver i no-

gen grad afvist af andre forældre. Skolen

søger at hjælpe, men ikke nok efter foræl-

drenes mening. De vil gerne vide, hvad de

kan gøre.

6.4 Skilsmisserelaterede problemer

Endelig handler en del af henvendelser-

ne om rådgivning i forbindelse med

skilsmisserelaterede konflikter i famili-

en eller om børnenes reaktioner på

skilsmisseforhold. Her er der ofte tale

om konflikter mellem forældrene i for-

hold til bopæl og samkvemsordninger.

Men der er også problemer med, hvem

der deltager i forældremøder i skolen,

og om adgang til information om børne-

nes skolegang.

Nogle henvendelser handler om enli-

ge forældre eller pårørende, der har be-

hov for bistand og rådgivning i forholdet

til deres børns trivsel og adfærd i en si-

tuation, hvor børnene lever med delt

forældremyndighed. Forældrerådgiv-

ningen forholder sig i disse henvendel-

ser primært til problemstillinger i rela-

tion til skolegangen, men henvendelser-

ne afspejler, at der er et behov for skær-

pet opmærksomhed på børn i skolen,

hvor forældrene skilles, og hvor det må-

ske overses, at der hermed opstår en

række spørgsmål, som kræver både

skolens og forælderens opmærksomhed.

Mor protesterer imod, at faderen i en

samkvemsweekend ikke vil lade sønnen

deltage i en lejrtur i skolen. Hun ved ikke,

hvad hun skal gøre og efterlyser hjælp.

En fraskilt far beder om råd i forbindel-

se med den 14-årige søns samkvem med

moderen. Sønnen har bopæl hos faderen

og står ofte i et dilemma, hvor han helst

vil være sammen med sine kammerater,

men hvor han så skuffer moderen. Fade-

ren efterlyser råd om, hvordan han skal

forholde sig.

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Mor beder om støtte til at få separate

skole-hjem-samtaler, så hun ikke tvinges

til samvær med sin voldelige mand, som

møder op til alle møder. Hun får angs-

tanfald, når hun skal være sammen med

ham, og kan derfor ikke deltage i sam-

talerne, selv om hun er bopælsforældre.

Skolelederen har trukket et tilsagn om

separate samtaler tilbage.

Far med fælles forældremyndighed spør-

ger, om han kan opnå aktindsigt i mails

mellem skolen og moderen, som de tre

børn har bopæl hos. Han har en sag i

statsforvaltningen og vil gerne have bør-

nenes skolesituation belyst så meget som

muligt.

En mor deler sine to børn med sin tid-

ligere mand, og børnene er kede af det,

når de skal til faderen. Mor efterlyser råd

om, hvad hun kan gøre.

Henvendelserne om rådgivning om for-

ældrestøtte viser samlet, at mange for-

ældre ønsker at bidrage aktivt til, at

deres børns problemer løses gennem en

fælles indsats fra skole og forældre.

Generelt er forældrene således indstil-

let på at leve op til deres forældrean-

svar. For nogle af disse forældre kan

det være vanskeligt at få hjælp fra den

professionelle pædagogiske og psykolo-

giske rådgivning (PPR), som er tilknyt-

tet skolen.

En del af henvendelserne kunne

sandsynligvis være imødekommet ved

bistand fra den kommunale rådgivning

i form af PPR eller fra sociale og andre

offentlige myndigheder. Henvendelser-

ne tyder imidlertid på, at disse mulig-

heder enten ikke er kendte eller van-

skeligt tilgængelige for forældrene. Her-

til kommer, at der i nogle af henvendel-

serne til Forældrerådgivningen er tale

om et ønske om anonym og neutral råd-

givning uden relation til barnets skole

eller kommunale myndigheder.

7. Hovedtendenser

Undersøgelsen bygger på i alt 652 mail-

henvendelser til Forældrerådgivningen.

Antallet af forældrehenvendelser har

været stigende i registreringsperioden,

og i 2015 er antallet af henvendelser til

Forældrerådgivningen det dobbelte af

antallet i 2013. Stigningen i antallet af

henvendelser skyldes tilsyneladende

kun i ringe grad den i 2014 iværksatte

skolereform, og der er kun få henvendel-

ser om forlænget skoledag, lektiehjælp,

supplerende undervisning og flere un-

dervisningstimer. De relativt få henven-

delser, der har været, handler primært

om den konkrete tilrettelæggelse af un-

dervisningen. Det samlede antal hen-

vendelser i de tre år, som undersøgelsen

dækker, udgør under 1 promille af for-

ældreantallet i grundskolen. Dertil kom-

mer, at de medvirkende forældre har

valgt at henvende sig skriftligt til For-

ældrerådgivningen. Der er dermed

langtfra tale om et repræsentativt ud-

snit af forældre til børn i skolen. Under-

søgelsen kan derfor ikke sige noget ge-

nerelt om forældres samarbejde med

skolen. Henvendelserne beskriver alene

forældrenes opfattelse af rejste proble-

mer. Til trods for disse begrænsninger

giver undersøgelsen et indblik i pro-

blemstillinger, hvor forældre har behov

for oplysning, vejledning og rådgivning.

Den kan derfor være med til at afdække

behovet herfor samt henlede opmærk-

somheden på områder, hvor der kan

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

ydes en forstærket indsats. Henvendel-

serne kan opdeles i tre hovedkategorier:

Konflikter

Henvendelser, hvor forældrene er i en

konfliktsituation i forhold til skolen, hvor

de beder Forældrerådgivningen om vej-

ledning til, hvorledes de kan forholde sig

i det videre forløb. I forbindelse hermed

efterlyses ofte kendskab til folkeskolens

regelsæt og muligheder for at klage. Godt

en tredjedel af henvendelserne handler

om sådanne konflikter.

Oplysning om rettigheder og pligter

Mange henvendelser handler om at få

oplysning og viden om lovgivningens

bestemmelser og om forældrenes hand-

lemuligheder og rettigheder. Her er

der ikke altid tale om forudgående

konflikter med skolen, men om et øn-

ske om at få svar på spørgsmål og ek-

sakt viden om rettigheder og lovgiv-

ning med henblik på at kunne forholde

sig i overensstemmelse hermed . I ca.

40 % af henvendelserne efterlyses,

hvilke love og regler der gælder på et

givet område.

Anden forældrerådgivning

En tredje hovedkategori af henvendel-

ser handler om rådgivning i forhold til

problemstillinger og forhold i familien.

Disse henvendelser handler især om,

hvorledes man som forældre skal for-

holde sig til barnets adfærd og hand-

linger i både hjem og skole, til opdra-

gelsesproblemer og til sociale og andre

problemstillinger i familien. I godt en

femtedel af henvendelserne efterspør-

ges en sådan rådgivning. Forældrehen-

vendelserne handler her især om hjælp

til håndtering af relationer i hjemmet

mellem forældre og barn. De handler

både om opdragelsesspørgsmål og om

barnets forhold i hjemmet og i skolen

med et socialt og personlighedsmæs-

sigt indhold. Undersøgelsen peger såle-

des på, at en del forældre har behov for

rådgivning om, hvorledes de skal for-

holde sig i opdragelsen af deres barn,

og hvorledes de bedst kan støtte det.

Mange henvendelser til Forældreråd-

givningen dækker en kombination af

de nævnte tre hovedkategorier. Under-

søgelsen viser således, at der er behov

for både viden og oplysning om love og

regler, om vejledning om handlemulig-

heder i konfliktsituationer med skolen

og om personlig rådgivning både i for-

hold til skolegangen og til forældrenes

hverdag. Henvendelserne til Forældre-

rådgivningen kan ses som et udtryk for

et behov, der vanskeligt imødekommes

i dagligdagen. Her er der brug for vi-

den om og kendskab til skolens ram-

mesætning i form af megen ny lovgiv-

ning, for begrundelser og udtømmende

forklaringer på skolens beslutninger og

handlinger og for en ligeværdig dialog

med skolen i konfliktsituationer. Hertil

kommer behov for rådgivning om pæ-

dagogiske og psykologiske forhold i

hjemmene som supplement til den råd-

givning, der ydes til skolerne. Henven-

delserne viser, at mange forældre ger-

ne medvirker til løsning af problemstil-

linger, hvis de får hjælp hertil i form af

vejledning og rådgivning.

Drenge er anledning til flest henvendelser

Analysen af forældrehenvendelserne

viser klart, at det er drengene, der gi-

ver anledning til flest henvendelser. 65

% af henvendelserne handler således

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

om drenge og 35 % om piger. Det er

mødrene, der primært henvender sig

om bistand, Godt 70 % af henvendel-

serne er således fra mødre. Fordelin-

gen af henvendelser på klassetrin viser

ikke noget særskilt mønster ud over

det forventede, at henvendelser om

faglige vanskeligheder i form af læse-

problemer oftest forekommer i de yng-

re klasser. Analysen giver her et bille-

de, som kendes fra andre beskrivelser.

Relativt flest henvendelser vedrørende

folkeskolen

Hovedparten af henvendelserne hand-

ler om folkeskolen og relativt få om

frie skoler, herunder efterskoler. Det

viser en fordeling med 89,8 % fra fol-

keskolen og 10,2 % fra frie skoler.

Dette er en forskel i forhold til elev-

talsfordelingen på landsplan, hvor den

offentlige skole har 82 %, mens frie

skoler har 18 % af eleverne efter mini-

steriets elevtalsopgørelser 2014.

Trivselsvanskeligheder giver flere henven-

delser end faglige problemer

Rigtig mange forældrehenvendelser

drejer sig om elever i vanskeligheder

enten fagligt eller socialt. I alt hand-

ler cirka halvdelen af henvendelserne

om elever med særlige behov. Her er

det især elever med diagnoser som

ADHD, psykiske problemstillinger i

form af angst, depression, sensibilitet,

manglende koncentration og spisefor-

styrrelser samt adfærdsvanskelighe-

der, der dominerer henvendelserne. I

forhold hertil udgør faglige problem-

stillinger et væsentligt mindre pro-

blemfelt. Der er således mere end dob-

belt så mange henvendelser, der om-

taler børnenes trivselsproblemer sam-

menlignet med henvendelser, der om-

taler faglige problemer hos børnene.

For forældrene udgør deres børns triv-

selsmæssige problemer tydeligt et

større problemfelt end barnets faglige

problemer, når de søger hjælp i Foræl-

drerådgivningen. Analysen viser også,

at sociale problemer med konfliktfyldt

klassemiljø, elevernes indbyrdes so-

ciale problemer, herunder mobning,

og konflikter mellem elever og lærere

udgør væsentligt større udfordringer

end faglige og undervisningsmæssige

vanskeligheder.

Behov for viden om skolens love og regler

Cirka halvdelen af henvendelserne

handler om sagsforløb, hvor der er

usikkerhed om, hvad lovgivningen

fastlægger af rettigheder og forplig-

telser. Der er set ud fra analyseresul-

taterne et stort behov for oplysning

herom.

Vanskeligheder med hensyn til kommuni-

kation og samarbejde

Et andet fremtrædende problemfelt i

henvendelserne er vanskeligheder i

kommunikation og samarbejde mel-

lem forældre og skolens leder og læ-

rerpersonale. Dette er ikke overra-

skende i lyset af, at en del af forældre-

henvendelserne til rådgivningen først

bliver aktuelle, når der er gjort nega-

tive erfaringer i samspillet med sko-

len, eller hvor der er givet utilstræk-

kelige eller utilfredsstillende svar.

Undersøgelsen viser også eksempler

på, at der kan være en udfordring i at

etablere et konstruktivt og respekt-

fuldt samspil med forældrene, når der

opstår konflikter, eller hvor der er

uenighed. De beskrevne vanskelighe-

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

der i forbindelse med kommunikation

og samarbejde hænger i nogle henven-

delser tilsyneladende sammen med, at

forældre ikke synes, at deres ønsker

til skolen er blevet tilstrækkeligt imø-

dekommet, hvad skolen måske ikke

har haft mulighed for.

Behov for individuel undervisning giver

anledning til mange spørgsmål

Analysen viser klart, at skolernes

håndtering af individuelle undervis-

ningsforanstaltninger kan give anled-

ning til mange spørgsmål og konflik-

ter. Især er der problemer forbundet

med afklaring, accept, bevilling og or-

ganisering af individuel støtte og ved

implementering af støtte og evalue-

ring samt opfølgning heraf. Skoleskift

og placering i klasser og på hold giver

også relativt ofte anledning til foræl-

drehenvendelser.

7.1 Afsluttende bemærkninger og

perspektiver

Sammenfattende peger undersøgelsen

på, at der blandt forældre er behov for

let tilgængelig oplysning og viden om

skolens rammesætning i form af love

og regler. Forældre ønsker at være vel

orienteret og efterlyser i henvendelser-

ne en neutral og pålidelig information

herom. Undersøgelsen viser også, at

nogle forældre finder det vanskeligt at

kommunikere med skoleleder og lære-

re om håndtering af konfliktsituatio-

ner, hvor behovet for oplysning, doku-

mentation, forklaring og dialog ikke al-

tid imødekommes. Forældrene føler sig

uoplyste og frustrerede. Henvendelser-

ne viser, at nogle af problemerne efter

forældrenes opfattelse kunne klares

ved en mere imødekommende håndte-

ring af forældres klager og kritiske

henvendelser fraskolens side. Undersø-

gelsen indikerer, at det især er skoler-

nes håndtering af trivsels- og adfærds-

problemer, der giver anledning til hen-

vendelser. Hertil kommer vanskelighe-

der med at iværksætte og gennemføre

individuelle undervisningsforløb.

Skolernes personale er involveret i

løsningen af de fleste af de problemer,

som forældrehenvendelserne omhand-

ler. I en del tilfælde er der imidlertid

også peget på behov for inddragelse af

den kommunale forvaltning, især hvor

det drejer sig om økonomiske og struk-

turelle spørgsmål. En anden vigtig

part er PPR, Pædagogisk Psykologisk

Rådgivning, som er nævnt i relativt få

henvendelser som medvirkende til løs-

ningen af de beskrevne problemer.

Som omtalt i rapportens indledende

afsnit giver de data, undersøgelsen

bygger på, ikke grundlag for at genera-

lisere noget om hverken skolens under-

visning, skolens støtte til de enkelte

børn eller om skole-hjem-samarbejdet.

Man skal derfor være forsigtig med at

drage konklusioner på grundlag af de

beskrevne resultater. Det betyder

imidlertid ikke, at de problemer, der

rejses i forældrenes henvendelser til

Forældrerådgivningen, er uden betyd-

ning, hverken for de pågældende foræl-

dre eller for samarbejdet mellem skole

og hjem.

Et område, hvor dette især er tyde-

ligt, drejer sig om børn med særlige

undervisningsmæssige behov. Det er

næppe tilfældigt, at forældrene i cirka

halvdelen af alle henvendelser beskri-

ver, at deres barn har en egen/særlig

– en analyse af brevkassespørgsmål til Skole og Forældres forældrerådgivning

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

vanskelighed i forhold til adfærd eller

fag og dermed nogle særlige behov med

hensyn til undervisningen. Det er næp-

pe heller tilfældigt, at der langt oftere

er tale om trivselsmæssige og adfærds-

mæssige problemer end om faglige pro-

blemer. Undersøgelsen giver som

nævnt ikke grundlag for at sige noget

generelt hverken om omfanget af pro-

blemer i skolen på disse områder eller

om løsningen af dem, men den viser, at

disse problemer findes i et eller andet

omfang, og at de er alvorlige for dem,

de berører. Den enkelte skole må i

samarbejde med forældrene vurdere,

om der er brug for yderligere tiltag for

at forebygge og afhjælpe problemer i

forhold til de enkelte børn, men også

vurdere samarbejdet med forældrene

om løsning af disse problemer, herun-

der en vurdering af kvaliteten af den

dialog, der føres med forældrene her-

om. I nogle tilfælde har skolen måske

ikke mulighed for at imødekomme for-

ældres ønsker eller krav til skolen i

forbindelse med deres barns undervis-

ning, selv om den måske gerne ville. I

andre tilfælde er der måske forskellig

opfattelse hos skole og forældre af,

hvad der er bedst for barnet.

I betragtning af at så mange af de

børn, der er beskrevet i forældrenes

henvendelser, har særlige undervis-

ningsmæssige behov, kan det måske

undre, at kommunernes pædagogisk

psykologiske rådgivninger (PPR) kun i

stærkt begrænset omfang har været

inddraget i løsningen af de beskrevne

problemer. Det kan der være i hvert

fald to forklaringer på. Den ene kan

være, at skolen ikke har ment, at den-

ne rådgivning skulle inddrages, og at

forældrene ikke har kendt til mulighe-

derne for at få hjælp der. Den anden

kan være, at i de tilfælde, hvor rådgiv-

ningen er blevet inddraget, er proble-

merne blevet løst i en sådan udstræk-

ning, at forældrene ikke har haft behov

for at henvende sig til Forældrerådgiv-

ningen. I begge tilfælde kan der være

god grund til at se nærmere på mulig-

hederne for hjælp fra kommunernes

pædagogisk psykologiske rådgivninger.

To hovedtræk er gennemgående i

mange af forældrehenvendelserne uan-

set emne. Det ene er, at forældrene

gerne vil være orienteret. Det gælder,

hvad enten det fx drejer sig om love og

regler, om underretning til de sociale

myndigheder eller om betaling i forbin-

delse med deltagelse i skolens under-

visning. Forældrene ønsker med andre

ord et sagligt og velbelyst grundlag for

at kunne forholde sig til eventuelle

spørgsmål eller problemer i forbindelse

med deres barns skolegang. Det andet

er, at en del forældre sætter spørgs-

målstegn ved kvaliteten af dialogen

med skolen. Heller ikke på disse områ-

der giver undersøgelsen grundlag for

at sige noget om omfanget generelt, så

også her er det overladt til den enkelte

skole og dennes skolebestyrelse at vur-

dere, om der er brug for yderligere til-

tag fx i form af klarere arbejdsgange og

retningslinjer på de områder, der er

nævnt i undersøgelsen.

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Bilag. Registreringsskemaet

I dette bilag er gengivet skemaet til registrering af problemstillinger i mailhenvendelser til Foræl-

drerådgivningen. Skemaet findes desværre ikke i den bedste opløsning og kan enkelte steder være

svært at tyde, men det giver et godt samlet billede af principperne bag skemaet.

Bilag

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Når forældre søger hjælp

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

Bilag

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 8/12-2016 fra Skole og Forældre om analysen: "Når forældre søger hjælp" og pressemeddelelsen: "Behov for bedre kommunikation i skolen".

ABSTRACT

Finn Christensen and Poul Skov:

When parents seek help. An analysis of ques-

tions from parents of Danish school children in 2013 - 2015.

The National As-

sociation of Schools and Parents have setup free and anonymous counseling, where

parents can get advice and guidance about their children’s schooling and upbringing.

Parents can get in touch both by e-mail and telephone. From 2013-2015, Parental

Counseling received a total of 652 e-mail inquiries with a description of the problems

and questions that the parents had not been able get clarified in their collaboration

with the school. The number of inquiries steadily rose from 143 in 2013, to double

that in 2015. There is now an analysis and description of which problems and ques-

tions have given rise to 652 parents having sent an e-mail to Parental Counseling to

get help. Serious problems and questions were raised in the inquiries, which are both

distressing for those that they affect, and which according to the parents’ experience,

could not be resolved in collaboration with the school. These are such issues that are

described in the study.

Abstract