UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Pressemeddelelse, årsrapport og invitation fra Sveskens Venner til at overvære udnævnelsen til: "Årets sveske" den 7/2-2017 kl. 13.00 i København

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Årsrapport 2016

Sveskens Venner

Svesken på disken

"De gange jeg har været i tvivl om jeg skulle sige noget eller ej i en given situation, er der kommet

noget godt ud af, at jeg har sagt min ærlige mening. Ærlighed styrker ofte ens relationer og skaber

tillid" (forsvarsadvokat Merethe Stagetorn).

"Svesken på disken" betyder på dansk, at fortielser, skjulte dagsordener, lukkede fora,

sammensværgelser og lignende skal erstattes af det modsatte.

"Sveskens venner" har til formål at få svesken på disken i folkeskoledebatten i Danmark. Specielt

på baggrund af det seneste års forsøg på meningsmanipulation fra magtfulde politikere og

folkeskolens arbejdsgiverorganisationer er der brug for et opråb.

Vi synes, at Danmark fortjener en ærlig skoledebat med en åben dagsorden på et oplyst og

reelt grundlag. Vi har fået nok af varm luft, spin, tågesnak, new speak, løgn og bedrag i den

pædagogiske debat og i medierne.

Vi udarbejder hvert år en lille rapport om det forgangne års skoledebat, og ikke mindst åbner vi op

for en kåring af "Årets sveske".

Denne pris tilfalder en person - eller gruppe, som på markant vis har fået svesken på disken med

vægt på:

- åbenhed om sin dagsorden. Der er ikke fejet noget under gulvtæppet

- sine meningers mod, både når de går mod strømmen og når det handler om de ømme punkter

- god forbindelse til og forståelse af folkeskolens virkelighed.

De nominerede modtager rapporten - men også en pose svesker uden sten, som et ekstra

incitament til også i fremtiden at få svesken på disken.

Den vindende hædres ved en prisoverrækkelse.

I 2016 mistede vi vores ven, kollega og tegner Steen, som blandt meget andet har illustreret

forsiden på denne årsrapport, og som om nogen har stået for at fremføre sine ærlige meninger

uden omsvøb i debatten om skolen, både i tale og tegning. Steen vil blive savnet!

Sveskens venner

Peter Hess-Nielsen Jeanette Sjøberg Mogens Bille Finn Gunst Niels Kjeldsen

December 2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Pressemeddelelse, årsrapport og invitation fra Sveskens Venner til at overvære udnævnelsen til: "Årets sveske" den 7/2-2017 kl. 13.00 i København

Sveskens Venners årsrapport for 2016

”Samlet set er det vore opfattelse, at den kritisable udvikling væk fra fælles debat, der fulgte med

forberedelserne til og gennemførelsen af Lov 409 og folkeskolereformen, er forstærket. Der er

dermed overlagt risiko for, at udviklingen institutionaliseres og derfor bliver desto sværere at få

vendt.”

Sådan indledte vi vores årsrapport for 2015.

Vi oplever en spirende erkendelse hos nogle af de politiske beslutningstagere af, at folkeskole-

reformen indeholder potentiale til forbedringer på afgørende punkter, men vi ser ikke, at man

ligefrem ønsker en bred debat om konsekvensen heraf, og Lov 409 indgår slet ikke i overvejel-

serne.

Der tegner sig et endnu tydeligere billede af, at debat på den enkelte skole, der på nogen måde

kan indebære kritik fra medarbejderside, mange steder er decideret uønsket. Det spiller tilsyne-

ladende ingen rolle, om kritikken har saglig baggrund eller fremsættes med et ønske om at for-

bedre forholdene. Heldigvis findes der også skoler, hvor debat og kritik har sin berettigede plads.

Vi henviser i øvrigt til årsrapporten for 2015.

En del af noget mindre

Det enkelte menneske har en værdi i sig selv.

Børnelivet har en værdi i sig selv. En del heraf er skolen, men der er så meget mere.

Voksenlivet har en værdi i sig selv. En del heraf er arbejdslivet, men der er så meget mere.

Disse udsagn er indlysende og ligger så dybt i fundamentet for lærerens arbejde, at mange tager

dem for givet. Læreren opfatter sit arbejde med eleverne som en del af noget større, nemlig at

bidrage til at skabe forudsætningerne for et godt børneliv og et godt voksenliv for hvert enkelt barn.

Dette grundlag for skolens og lærerens arbejde kan man dog langt fra tage for givet. Massive

tilkendegivelser fra politikere, administratorer og ledere går på, at skolens og lærerens opgave skal

koncentreres om at forberede eleverne på at være højt ydende arbejdskraft. Dertil kommer i

mindre omfang en social tilpasning til samfundet. Endelig fokuseres der ensidigt på det målbare.

Også her ligger et opgør med en grundlæggende opfattelse om, at livet indeholder så meget mere

end det målbare, og at væsentlige dele af livet endda ville lide skade ved at blive gjort til genstand

for målinger. Vi nævner i flæng kærlighed, kunst og glæde ved at lære, at gøre et godt stykke

arbejde eller at gøre noget for andre.

Folkeskolens og lærerens opgave er under forandring i disse år, og med forskellige formuleringer

giver mange lærere udtryk for, at væsentlige dele af deres uddannelse, faglighed og opfattelse af

deres opgave nu skal skæres væk. Læreren opfatter sig selv og skolen som værende på vej til at

blive en del af noget mindre.

For en udenforstående kan det undre, at lærerne, som traditionelt har et højt debatniveau både

internt og eksternt, er påfaldende tavse om dette indgribende paradigmeskift. Efter vores opfattelse

hænger dette sammen med et andet skift i folkeskolens ledelsesgrundlag, som er slået igennem

mange steder, ofte samtidig med udskiftning af ledelsen.

Hvor man tidligere har anerkendt værdien af konstruktiv kritik, fremsat af engagerede

medarbejdere, er der mange steder opstået en ny ledelseskultur. Man afskærer enhver kritik, ja

nærmest ytring, om fælles anliggender fra medarbejderside ved enten at ignorere den eller

hyppigere at imødegå den ved at forholde sig negativt til kritikkens talerør i stedet for åbent til dens

indhold. Til tider med mere eller mindre skjulte trusler om det fremtidige samarbejde eller mangel

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Pressemeddelelse, årsrapport og invitation fra Sveskens Venner til at overvære udnævnelsen til: "Årets sveske" den 7/2-2017 kl. 13.00 i København

på samme. En sand debatdræber! Når selvcensuren sætter ind, og tavsheden breder sig, kan man

som leder nu konkludere, at der ingen indvendinger er.

At mange ledere tilsyneladende selv er ofre for samme nytænkning længere oppe i systemet og

alligevel praktiserer det nedad, ser vi som et symptom på syndromets effektivitet.

Når dertil kommer, at lærerens bidrag til samfundsdebatten om skolen kan fordrejes til at være et

tegn på illoyalitet over for skolens eller kommunens ledelse med efterfølgende reaktioner, ja

ligefrem trusler om sanktioner fra ledelsesside, er det forståeligt, at debatten ikke næres af

lærerne. Debatten om lærernes arbejde forbeholdes andre. Det er forståeligt, men ikke

acceptabelt. Vi må have alles bidrag til debatten. Svesken på disken!

OG… de nominerede er:

Mette Frederiksen,

lærer i Furesø Kommune.

Mette Frederiksen er læreren, der som en af de første markerede sig i forhold til læringsmålsstyret

undervisning. Hun skrev en pædagogisk diplomopgave i 2013, der hed ”Målingskulturens konse-

kvenser for læring og dannelse i folkeskolen”. Her kritiserer hun Undervisningsministeriets snævre

læringsbegreb, der dels medfører en stærk begrænsning af lærernes undervisningsmuligheder og

der dels nedprioriterer skolens dannelsesopgave. Mette præsenterer en ny model, der fastholder

et bredt læringsbegreb og fokus på dannelse.

Mette har siden brugt sin PD og egne praksiserfaringer som lærer til aktivt at deltage i alle debatter

om læringsmålstyret undervisning og skolens formål de senere år. I 2016 opfandt hun begrebet

formålsstyret undervisning, hvilket er Mettes svar på en didaktik, der tager udgangspunkt i et bredt

læringsbegreb, hvor der også er plads til snævre læringsmål. Mette rejser rundt i landet som op-

lægsholder og fortæller lærere, hvordan man skaber en undervisning med udgangspunkt i skolens

brede formål.

Mette er uden tvivl en faglig stærk lærer, der brænder for elever og undervisning, men hun er også

en ildsjæl, der taler på vegne af alle de lærere, der føler sig kørt ud på et sidespor med reformens

overstyring. Der ud over har hun ligeledes engageret sig i konsekvenserne af de nationale test og

deltog i en eksperthøring på Christiansborg i september som den eneste oplægsholder med lærer-

baggrund. Hendes svar var:

”Nationale test kan fint undværes”,

for lærere bruger allerede de tests,

der giver bedst mening.

http://www.folkeskolen.dk/593666/laereren-bag-formaalsstyret-undervisning

http://www.folkeskolen.dk/561365/pd-enoejet-fokus-paa-snaevre-laeringsmaal-kan-modarbejdes

http://www.folkeskolen.dk/593358/laerer-nationale-test-kan-fint-undvaeres

Simon Pihl Sørensen

er socialdemokratisk viceborgmester i Lyngby-Tårbæk.

En kommunalpolitiker, der gik imod KL og sit eget parti under lærerkonflikten i 2013, og som havde

civilcourage til bl.a. at formulere dette:

” Dette her er i høj grad et nødskrig: Hertil og ikke længere. Den linje, der bliver lagt for dagen, går

imod alt det vi tror på – nemlig at man prøver at forhandle sig frem til en løsning. I stedet har man

sat sig til bordet og sagt til lærerne: ”Vi skal spille Sorteper – og I er Sorteper”.

Hvis regeringsindgrebet lægger sig på KL's banehalvdel, vil det få uoverskuelige konsekvenser,

som rækker langt ind i regeringssamarbejdet. Det vil bekræfte mistanken om, at der hele vejen

igennem har været tale om et meget tæt og aftalt forløb. Og det vil være uopretteligt i forhold til

den danske model, som vel er det tætteste man kommer på ”hjerteblod” for en socialdemokrat”

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Pressemeddelelse, årsrapport og invitation fra Sveskens Venner til at overvære udnævnelsen til: "Årets sveske" den 7/2-2017 kl. 13.00 i København

Og her i 2016 har Simon Pihl Sørensen været lige så klar i mælet omkring et internt, kommunalt,

pædagogisk udviklingsprojekt – kaldet ”Visible Learning-projekt”. Bl.a. har han på et møde i Børne-

og Ungdomsudvalget sagt flg.:

”Jeg faldt over en af bøgerne. Det var sekterisk, nærmest fascistoidt og helt udansk!”

Efterfølgende kaldte han det en hån mod de dygtige Lyngby-Tårbæk-lærere at vise dem en video

af en newzealandsk dreng, der er ked af det, fordi han ikke kender sine læringsmål og bliver glad,

da hans læring bliver synlig.

Lyngby-Tårbæk kommune besluttede ikke at gå med i anden fase af Visible Learning-Projektet

efter at Simon Pihl Sørensen havde gennemgået, hvorfor han mener, at man med projektet

risikerer,

”at smide dansk skoletradition med Grundtvig og Kold ud med badevandet”.

http://politiken.dk/indland/politik/art5518219/L%C3%A6rerkonflikt-S-SFere-i-offensiv-mod-KL-og-

regering

http://www.folkeskolen.dk/594928/kommune-vil-ikke-fortsaette-synlig-laering-projekt-sekterisk

Rasmus Willig

forsker bl.a. i konkurrencestatens styringsteknikker, herunder sproget og

begrebsdannelsen, og har formidlet sin viden bredt.

Mange lærere har genkendt hans billede af tidens ledelsestrends som praktiseret fra minister til

skoleleder.

”Når det simpelthen bliver for tydeligt, at man hele tiden vender objektet for kritik mod afsenderen

af kritikken, så man selv går fri, siger litteraturen, at det faktisk falder til jorden som en

boomerangeffekt”

”Konkurrencestaten opererer ved hjælp af resultatmål og evalueringer, der skal presse folk til at

yde mere, oftest for mindre. Der bliver opstillet mål, som man ikke umiddelbart kan sige nej til, men

man må spørge sig selv: Er mulighedsbetingelserne til stede, for at det her kan blive til virkelighed?

Målet er, at eleverne skal lære mere, men samtidig fratages lærerne muligheden for at forfølge

målet, fordi antallet af konfrontations-timer øges. Men konkurrencestatens styringsteknikker

individualiserer ansvaret. De strukturelle problemer i uddannelsespolitikken bliver derfor til

lærernes problemer, og lærerne risikerer stress og udbrændthed, når de ikke kan leve op til de

modsatrettede krav.”

I år udkom hans bog ’Afvæbnet kritik’, som ikke primært er et studie i selve kritikken, men i

hvordan kritikken på den offentlige arbejdsplads bliver modtaget og returneret.

”I dag er magt og ideologiske strømninger blevet mere usynlige og svære at spore. Her dikteres

den rigtige opførsel ikke nødvendigvis hårdt og brutalt, men kan være pakket ind i sprogligt bløde

og besnærende vendinger. Det kan f.eks. være, at den, som ytrer kritik, bliver bedt om at ”se udfor-

dringer i stedet for problemer”, ”være proaktiv i stedet for tilbageskuende” osv. Og hvis vedkom-

mende ikke retter ind, kan sprogbrugen blive både intim og intimiderende som f.eks. ”du ser

stresset ud, er alt vel på hjemmefronten?” eller ”Led efter det positive, man får øje på det man

leder efter”.

I de seneste syv år har jeg samlet på sådanne svar på kritik fra bl.a. magthavere og arbejdsgivere,

der på forskellig vis forsøger at afvæbne den kritik, de bliver mødt med. Der er tale om sætninger,

der på forskellig vis afvæbner, parkerer og neutraliserer kritik.”

https://www.folkeskolen.dk/570734/forsker-minister-vender-reformkritik-mod-laererne

http://gymnasieskolen.dk/%E2%80%9Ddu-m%C3%A5-ikke-se-problemer-men-

udfordringer%E2%80%9D

https://www.folkeskolen.dk/588214/ny-bog-er-vaccine-mod-selvcensuren

http://www.klfnet.dk/aktuelt/nyhed/artikel/kan-du-saa-styre-dig/#.V2sHgxFlVcc.facebook

http://politiken.dk/indland/art5731332/Ingen-havde-set-stresskulturen-komme-snigende

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Pressemeddelelse, årsrapport og invitation fra Sveskens Venner til at overvære udnævnelsen til: "Årets sveske" den 7/2-2017 kl. 13.00 i København

Sophia - tænketank for pædagogik og dannelse

Sophia er forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse. Sophia

er uafhængig af organisationer og politiske partier.

Sophias værdigrundlag er demokratisk – humanistisk. Opgaven er bl.a at søge at kvalificere

beslutningsgrundlaget, når der er politiske indgreb på vej på det pædagogiske område - fra

børneinstitutioner til universiteter.

En vigtig opgave er også at søge at fagligheden i undervisning og uddannelse på alle niveauer må

sigte på at fremme en demokratisk dannelse, som søger sin egen vej og finder andet end sig selv.

Sophia ønsker større frihed og rådighedsrum til lærere og undervisere ud fra det overordnede

synspunkt, at pædagogik og didaktik kræver professionel ansvarliggørelse og professionel

metodisk frihed.

En særlig opgave for Sophia er at forsøge at afdække eventuelle modsætningsforhold i udviklingen

og definere og beskrive afbalancerede alternative muligheder.

Sophia har i gennem mange år arrangeret konferencer, lavet høringer og høringssvar, udgivet

bøger og debatmateriale og meget mere.

Sophia er også kendetegnet ved at være et af de få steder, som arrangerer møder/konferencer

mellem de forskellige "fløje/retninger" i uddannelsespolitikken i forsøg på at få en konstruktiv debat

og dermed mere oplyste og bedre løsninger.

Sophia indstilles til " Sveskeprisen" for sit vedholdende arbejde med at holde en fortsat "isfri våge"

i et ellers stadig mere indsnævret og "målstyret" uddannelsesklima.

http://www.sophia-tt.org/da/forsiden