PRESSEMEDDELELSE
Januar 2017
’Årets Sveske 2016’
”Sveskens venner” har til formål at få
svesken på disken
i
folkeskoledebatten - på godt dansk, at løgne, fortielser,
sammensværgelser, lukkede fora og skjulte dagsordener skal
erstattes af det modsatte.
’Årets Sveske’ tilfalder en person eller gruppe, som på markant vis har
fået svesken på disken med vægten på
-
åbenhed om sin dagsorden – der skal ikke være fejet noget ind
under gulvtæppet
-
sine meningers mod, også om de ømme punkter
-
forbindelse til folkeskolens virkelighed
De nominerede er alle flittige og skarpe debattører i folkeskoledebatten:
Mette Frederiksen,
lærer i Furesø Kommune. Mette Frederiksen er læreren, der som en af de
første markerede sig i forhold til læringsmålsstyret undervisning. Hun kritiserer det snævre
læringsbegreb, der dels medfører en stærk begrænsning af lærernes undervisningsmuligheder
og dels nedprioriterer skolens dannelsesopgave. Mette har brugt sin PD og egne
praksiserfaringer som lærer til aktivt at deltage i alle debatter om læringsmålstyret undervisning
og skolens formål de senere år. Mette rejser rundt i landet som oplægsholder og fortæller
lærere, hvordan man skaber en undervisning med udgangspunkt i skolens brede formål.
Derudover har hun engageret sig i konsekvenserne af de nationale test og deltog i en
eksperthøring på Christiansborg i september som den eneste oplægsholder med lærer-
baggrund. Hendes svar var:
”Nationale test kan fint undværes”,
for lærere bruger allerede de
tests, der giver bedst mening.
Simon Pihl Sørensen
er socialdemokratisk viceborgmester i Lyngby-Tårbæk.
En kommunalpolitiker, der gik imod KL og sit eget parti under lærerkonflikten i 2013, og som
havde civilcourage til at formulere det. En linje, han har fulgt op. I 2016 har Simon Pihl
Sørensen været lige så klar i mælet omkring et internt, kommunalt, pædagogisk
udviklingsprojekt.
”Jeg faldt over en af bøgerne. Det var sekterisk, nærmest fascistoidt og helt
udansk!”
Efterfølgende kaldte han det en hån mod de dygtige Lyngby-Tårbæk-lærere at vise
dem en video af en newzealandsk dreng, der er ked af det, fordi han ikke kender sine
læringsmål og bliver glad, da hans læring bliver synlig.
Rasmus Willig
forsker bl.a. i konkurrencestatens styringsteknikker, herunder sproget og
begrebsdannelsen, og har formidlet sin viden bredt.
I 2016 udkom hans bog ’Afvæbnet kritik’,
som ikke primært er et studie i selve kritikken, men i hvordan kritikken på den offentlige
arbejdsplads bliver modtaget og returneret.
”Det kan f.eks. være, at den, som ytrer kritik, bliver bedt om at ”se udfordringer i stedet for
problemer”, ”være proaktiv i stedet for tilbageskuende” osv. Og hvis vedkommende ikke retter
ind, kan sprogbrugen blive både intim og intimiderende som f.eks. ”du ser stresset ud, er alt vel
på hjemmefronten?” eller ”Led efter det positive, man får øje på det man leder efter”.
”I de seneste syv år har jeg samlet på sådanne svar på kritik fra bl.a. magthavere og
arbejdsgivere, der på forskellig vis forsøger at afvæbne den kritik, de bliver mødt med. Der er
tale om sætninger, der på forskellig vis afvæbner, parkerer og neutraliserer kritik.”