UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Statusredegørelse for

implementering af

erhvervsuddannelses-

reformen for skoleåret

2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Statusredegørelse for implementering af

erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

Tekst: Undervisningsministeriet

Foto: Undervisningsministeriet og Ulrik Jantzen

Produktion: Undervisningsministeriet,

Presse- og Kommunikationssekretariatet

Grafisk tilrettelæggelse: Michael Lund

ISBN: 978-87-603-3119-0

Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

(WWW udgave)

Publikationen kan hentes på

uvm.dk/statuseud2016

Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til

Presse-og Kommunikationssekretariatet i

Undervisningsministeriet,

telefon 33 92 52 23 eller

e-mail: [email protected]

Udgivet af Undervisningsministeriet,

Januar 2017

2 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Indledning

Status på de fire klare mål i skoleåret 2015/2016

Resultatmål for mål 1:

Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020

Resultatmål for mål 2:

Fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025

Resultatmål 3.1 for mål 3:

Andelen af de dygtigste elever skal øges år for år

Resultatmål 3.2 for mål 3:

Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes

Resultatmål for mål 4:

Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020

Nøgletal for tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb (ikke del af klare mål) 19

Status på reforminitiativer

Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø

Enklere struktur og mere overskuelighed

Bedre videreuddannelsesmuligheder

Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

Klare adgangskrav

Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10)

Ny Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)

Mere og bedre undervisning

Øget fokus på implementering og styring

Fortsat indsats for praktikpladser

Fokusering af vejledningsindsatsen

Økonomi

Bilag

3 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Indledning

Formålet med erhvervsuddannelsesreformen er at

sikre et markant løft af erhvervsuddannelserne i

Danmark. Reformen skal højne erhvervsuddannel-

sernes kvalitet og sikre en bedre trivsel blandt elever-

ne på uddannelserne. Reformen skal bidrage til, at

erhvervsuddannelserne bliver mere attraktive for de

unge, så flere søger erhvervsuddannelserne, samtidig

med at frafaldet på uddannelserne reduceres mar-

kant. Det er en stor udfordring for Danmark, at der

i dag er alt for få, der søger erhvervsuddannelserne,

og at frafaldet er alt for højt. I dag falder næsten

halvdelen fra undervejs. Samtidig er der en ubalance

på praktikpladsområdet, som gør, at der på nogle

uddannelsesområder er mangel på praktikpladser,

mens der på andre områder er mangel på elever.

Endelig udfordres erhvervsuddannelsernes karakter

af ungdomsuddannelse af, at eleverne har en meget

forskellig alderssammensætning, hvor en betydelig

andel af eleverne er voksne.

Den årlige statusredegørelse for udviklingen på

erhvervsuddannelserne er et grundlag for at følge,

om de politiske intentioner bag erhvervsuddan-

nelsesreformen bliver realiseret. Redegørelsen er

en del af opfølgningen på reformens mål om bedre

søgning, højere fuldførelse, større udfordring af

alle elever foruden bedre trivsel blandt eleverne og

større tilfredshed blandt aftagervirksomhederne. I

statusredegørelsen indgår desuden en række øvrige

nøgletal for opfølgning på reformen, og ministeriets

viden om status for de forskellige reformområder

indgår også. Denne statusredegørelse er den første,

efter at erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft,

og i den gøres status på implementering af reformen

fra skolestart i august 2015 til i dag. Det er begrænset,

hvilke konklusioner der kan udledes blot et år inde i

reformen. Statusredegørelsen vil primært sammen-

fatte viden og udfordringer, som allerede er kendte

i sektoren. Stort set alle de tal, der offentliggøres i

statusredegørelsen, har ministeriet offentliggjort

tidligere.

Det er den overordnede vurdering, at det går godt med

implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen.

En række tendenser tyder på en positiv udvikling hen

imod reformens mål. Stort set alle de unge elever

fuldfører grundforløbets 1. del og klarer overgangen

til grundforløbets anden del. Derudover har der været

en mindre stigning i antallet af elever, der begyndte

på grundforløbet i sommeren 2016 sammenlignet med

samme periode året før. For eux’en har der været en

særligt positiv udvikling. Mange flere elever har søgt

en eux i 2016 end i 2014, samtidig med at der er sket en

stigning i antallet af elever, der starter på en erhvervs-

uddannelse med en eux. Målingen af elevernes trivsel

viser generelt et positivt billede.

I løbet af det første år har det vist sig, at der var behov

for at justere i nogle dele af reformen. Det er vigtigt

for regeringen at få afklaret, om der er forhold i

reformen, som ikke har haft den effekt, der var det

politiske ønske med dem.

Erhvervsskolernes bestyrelser, ledere og lærere har

gennem det første år gjort en stor indsats for at

implementere reformen. Vellykkede erhvervsud-

dannelser kan kun skabes ved, at skolerne lokalt

tager ejerskab til de nye erhvervsuddannelser. Det

er bestyrelserne, lederne og lærerne, der skal sætte

retningen og opstille rammerne for, hvordan deres

lokale skoler skal udvikle sig. Derfor har regeringens

fokus været på, hvordan den lokale implementerings-

proces bedst kan understøttes.

Erhvervsuddannelsesreformen skal ses i sammen-

hæng med de øvrige reformer på folkeskole- og

gymnasieområdet og med den nyligt indgåede

trepartsaftale.

4 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Baggrund

Erhvervsuddannelsesreformen er en omfattende

politisk reform med stor betydning for erhvervssko-

lesektoren. Reformen bygger på

Aftale om Bedre og mere

attraktive erhvervsuddannelser.

Bag aftalen står partierne

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folke-

parti, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti. Aftalen blev indgå-

et i februar 2014, og reformen trådte i kraft ved skole-

starten august 2015.

Med aftalen blev det besluttet, at der skal følges op på

implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen

med en årlig statusredegørelse fra Undervisnings-

ministeriet. Statusredegørelsen offentliggøres på

ministeriets hjemmeside og sendes til Folketingets

Børne- og Undervisningsudvalg og til Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).

Hovedresultater for det første år efter reformen

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

blev

der fastsat klare mål for erhvervsuddannelsernes ud-

vikling. Det overordnede mål er, at der skal blive flere

dygtige erhvervsuddannede med kvalifikationer, der

lever op til virksomhedernes behov.

Målene skal sætte tydelig ramme og retning for de

kommende års arbejde på uddannelsesinstitutio-

nerne. Samtidig skal de sikre et veldefineret opfølg-

ningsgrundlag, så både regeringen og de enkelte

uddannelsesinstitutioner kan blive målt på de resul-

tater, der er opnået.

Nationale mål for erhvervsuddannelserne

Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

Resultatmål for erhvervsuddannelserne til hvert af de nationale mål

1.1.

Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på

mindst 30 procent i 2025. Det skal blandt andet ske ved, at alle elever udfordres i deres uddannelsesvalg. Det

er intentionen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører en erhvervsuddannelse. Det er samtidig

intentionen at minimere dobbeltuddannelse ved, at færre fremover tager mere end én ungdomsuddannelse.

1.1.

Fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.

1.1.

Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på hø-

jere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år. Der udar-

bejdes en baseline med udgangspunkt i skoleåret 2013/2014.

1.2.

Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.

4.1. Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.

5 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Det store frafald på erhvervsuddannelserne er stadig

en stor udfordring, og der er fortsat brug for en stor

ændring i udviklingen af frafaldet for at nå måle-

ne for 2020 og 2025. Stort set alle de unge fuldfører

grundforløbet for unge (GF1) og klarer overgangen

til grundforløbets 2. del (GF2). Blandt de elever, der

startede på en erhvervsuddannelse i 2014, er det imid-

lertid fortsat en udfordring at klare overgangen fra

grundforløbet til hovedforløbet.

Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre

alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Resultatmål 3.1: Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af

elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere ni-

veau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige

udvalg – skal øges år for år.

Antallet af elever, der starter på en erhvervsuddan-

nelse med eux, er steget, efter at reformen trådte i

kraft. Godt syv procent startede på en erhvervsuddan-

nelse med eux i 2015/2016. Til sammenligning var det

i 2013/2014 og 2014/2015 to procent af eleverne. Det er i

høj grad de helt unge, der vælger eux.

Godt fem procent af de elever, der startede på et hoved-

forløb i 1. halvår af 2016, fulgte et talentspor. I 2. halvår

2015 fulgte knap én procent af eleverne et talentspor.

Resultatmål 3.2: Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal

opretholdes.

Opgørelserne af beskæftigelsen blandt nyuddannede

er baseret på de elever, der startede på erhvervsud-

dannelsen, før reformen trådte i kraft. 72 procent af

de, der var nyuddannede i 2014, havde fået beskæfti-

gelse inden for et år efter, at de var færdige med ud-

dannelsen. Det er en lidt større del end for de nyud-

dannede i 2012 og 2013, hvor andelen var 71 procent.

Resultatmålene er gjort operationelle med et antal

indikatorer, som gør det muligt at følge op på refor-

men på nationalt niveau, samtidig med at de enkelte

institutioner kan måle deres egne resultater i forhold

til de fastsatte resultatmål.

Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervs-

uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Resultatmål 1.1: Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsud-

dannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på

mindst 30 procent i 2025.

I 2016 ønskede 18,4 procent af eleverne en erhvervsud-

dannelse som første prioritet direkte efter 9. eller 10.

klasse. Søgningen i 2016 er stort set på samme niveau

som i 2015. Den nedadgående tendens, der tidligere

har kendetegnet søgningen til erhvervsuddannelser-

ne, ser ud til at være stabiliseret. Der er dog endnu et

stykke vej tilbage, før målet om, at mindst 25 procent

skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9.

eller 10. klasse i 2020, er nået.

Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervs-

skolerne skal styrkes.

Resultatmål 4.1: Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes

tilfredshed skal øges frem mod 2020.

Resultaterne fra den første nationale trivselsmåling

viser generelt et positivt billede. Eleverne svarer posi-

tivt om deres oplevelse af velbefindende og deres egen

indsats og motivation. Målingen viser dog også, at fle-

re elever oplever udfordringer med de fysiske rammer.

Ministeriet har endnu ikke data for aftagervirksomhe-

dernes tilfredshed. De data offentliggøres først i 2017.

Mål 2: Flere skal fuldføre en

erhvervsuddannelse.

Resultatmål 2.1: Fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til

mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.

Halvdelen af de elever, der startede på en erhvervsud-

dannelse i 2015, forventes at fuldføre uddannelsen.

6 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Status på de fire klare mål

i skoleåret 2015/2016

I de følgende afsnit gøres status for, hvordan det

går med opfølgningen på de fire klare mål. Dataene

for klare mål 1, 3 og 4 viser resultater for elever, der

er startet efter, reformen trådte i kraft (dog med

undtagelse af den del af klare mål 3, som handler

om opretholdelse af beskæftigelsen). For klare mål

2 handler de fleste data i dette kapitel om elever, der

startede på en erhvervsuddannelse, før reformen

trådte i kraft. Mange af disse data har derfor karak-

ter af baseline data, så det endnu ikke kan måles,

om der er sket ændringer på baggrund af reformen.

Det vil først kunne ses i senere statusredegørelser.

Dette mål handler kun om de unge, der søger en

erhvervsuddannelse i 9. eller 10. klasse. Målet siger

ikke noget om, hvem der faktisk starter på en er-

hvervsuddannelse. Flere end 70 procent af de elever,

der starter på en erhvervsuddannelse, er 18 år eller

derover. Af afsnit om nøgletal for tilgang fremgår

den faktiske tilgang til uddannelserne.

Blandt de 9. og 10. klasse-elever, der skulle vælge

en ungdomsuddannelse i 2016, havde 18,4 procent

søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, se

figur 1.1. Det er stort set status quo i forhold til søg-

ningen i 2015, men det er et fald på godt ét procent-

point i forhold til året før reformen (2014).

Figur 1.1: Søgning til en erhvervsuddannelse

direkte efter 9. eller 10. klasse, 2014-2016

Procent

Resultatmål for mål 1

Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte

efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst

30 procent i 2025.

Resultatmål for mål 1

19,6

18,5

18,4

Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddan-

nelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen

skal op på mindst 30 procent i 2025.

Til måling af dette resultatmål bruges indikatoren:

• Andel elever, som efter 9. eller 10. klasse

søger en erhvervsuddannelse som første

prioritet.

Eleverne søger i marts måned det pågældende år.

Da opgørelsen udelukkende omfatter søgning

direkte efter 9. eller 10. klasse, indgår ikke elever,

der søger en erhvervsuddannelse senere.

2014

2015

2016

2020-mål

2025-mål

Andel der har søgt EUD som 1. prioritet

Anm.: Opgørelsen inkluderer kun første prioritets-tilmeldingerne.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Fra 2014 til 2016 har der været en stigning i andelen

af elever, der ønsker en eux, se bilagsfigur 1. I 2014

ønskede 10 procent en eux, i 2015 var andelen 21 pro-

cent, og i 2016 ønskede 27 procent en eux.

Hovedområde og køn

Næsten halvdelen af de elever, der søgte en

erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i

2016, har søgt hovedområdet ”Teknologi, byggeri og

transport”, se figur 1.2.

7 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Figur 1.2:

9. og 10. klasse-elevernes søgning til

erhvervsuddannelserne fordelt på

hoveduddannelsesområde 2015-2016

Procent

ru r

rlø

el ice

dh gik

gg or t

db else

un o

an erv

jor v

i, b nsp

, s ag

er, ople

r, h gss

og tra

rg æd

so p

nt nin

ev og

kn og

Ko rret

Om og

ød

2015

2016

48 49

67 procent af de 9. og 10. klasse-elever, der søgte

en erhvervsuddannelse i 2016, var drenge, se bi-

lagsfigur 2. Drengene søgte især hovedområdet

”Teknologi, byggeri og transport” (94 procent).

Fordelingen af drenge og piger er mere lige blandt

dem, der søger hovedområderne ”Kontor, handel og

forretningsservice” og ”Fødevarer, jordbrug og ople-

velser”. Hovedområdet ”Omsorg, sundhed og pæda-

gogik” tiltrækker typisk flest piger (82 procent).

Uddannelsesvalg og region

Region Nordjylland har den største andel af elever,

der søger en erhvervsuddannelse, se figur 1.3.

22 procent af de 9. og 10. klasse-elever, der forlod en

nordjysk grundskole i 2016, har valgt en erhvervsud-

dannelse. Til sammenligning var det kun 14 procent

af 9. og 10. klasse-eleverne i Region Hovedstaden,

der søgte en erhvervsuddannelse.

Figur 1.3:

9. og 10. klasse-elevernes søgning til erhvervs-

uddannelserne, fordelt på region 2014-2016

Procent

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland

2014

2015

2016

Sjælland

Syddanmark

Anm.: De 12 indgange til erhvervsuddannelserne, som eksisterede før

reformens ikrafttræden, er i figuren fordelt ud på de nye fire hovedområder,

se bilag 4. 122 elever har søgt 2. del af grundforløbet direkte. Søjlerne i grafen

er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist over søjlerne er de

afrundede værdier.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Anm.: Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist

over søjlerne er de afrundede værdier.

Kilde: Undervisningsministeriet.

8 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Resultatmål for mål 2

Fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.

Resultatmål for mål 2

Fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til mindst 60 procent i 2020 og mindst 67 procent i 2025.

Til måling af dette resultatmål på nationalt niveau benyttes indikatoren:

•

Fuldførelsesprocent

Til brug for den løbende opfølgning på institutionsniveau benyttes indikatoren:

•

Frafald frem til hovedforløb

Denne indikator viser andelen af elever, der påbegynder et grundforløb, fuldfører dette og senest tre måneder

efter kommer i hovedforløb. Det vil sige, at eleverne enten er startet i uddannelsesaftale, skolepraktik eller

uddannelser uden virksomhedspraktik. Denne indikator belyses også ved en socioøkonomisk referencemodel,

som giver mulighed for at se, hvorvidt frafaldet for institutionens elever er højere end, mindre end eller på

niveau med frafaldet på landsplan for elever med samme baggrundsforhold.

En række supplerende indikatorer belyser frafaldet på grundforløbet og hovedforløbet. De supplerende indika-

torer bidrager til at følge op på frafaldet løbende, da den endelige fuldførelsesprocent først kan måles senere.

Samtidig kan de supplerende indikatorer fortælle, hvor i uddannelsesforløbet, institutionerne særligt har

frafaldsudfordringer. Det drejer sig om:

•

Frafald på 1. og 2. del af grundforløbet

Frafald på hovedforløbet

Frafald i overgangen fra 1. del til 2. del af grundforløbet

Frafald i overgangen fra grundforløb til hovedforløb

Halvdelen af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2015, forventes at fuldføre uddannelsen,

jf. figur 2.1. Det er et fald på fire procentpoint i forhold til baselineåret 2012. Forventningen baserer sig på

elevers adfærd før reformen.

Figur 2.1: Fuldførelsesprocent fordelt på tilgangsår, 2012-2015

Procent

2012

2013

2014

2020-mål

2015

2025-mål

Anm.: I opgørelsen tillades, at eleven må skifte erhvervsuddannelse og holde uddan-

nelsespause, så længe pausen ikke er længere end 15 måneder. Fuldførelsesprocenten

er andelen af en årlig tilgang, der fuldfører (eller forventes at fuldføre) uddannelsen.

Fuldførelsesprocenterne for de seneste år er beregnet ud fra den faktiske fuldførelse i

tidligere år, og derfor ændrer den sig fra år til år i takt med, at registret får flere oplys-

ninger om faktisk fuldførelse. Desuden foretages hvert år efterregistreringer i registret,

de påvirker også fuldførelsen. Fuldførelsesprocenten for 2012 er således nu korrigeret

fra 52 procent til 54 procent.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

Fuldførelsesprocent

9 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Lidt over halvdelen af de kvinder, der startede på

en erhvervsuddannelse i 2015, forventes at fuldføre,

mens lidt under halvdelen af mændene forventes at

fuldføre. Blandt elever af dansk herkomst forventes

cirka halvdelen af 2015-tilgangen at fuldføre, mens

fuldførelsesprocenten er under 30 procent blandt

efterkommere

af indvandrere. Fuldførelsen blandt

elever med indvandrerbaggrund er stort set på sam-

me niveau som for elever med dansk herkomst.

Andel elever, som påbegynder et grundforløb og

efterfølgende kommer i hovedforløb

Andelen af elever, der kommer i hovedforløb inden

for tre måneder efter, at de har gennemført grund-

forløbet, har i perioden 2012-2014 ligget stabilt om-

kring 38 procent, jf. figur 2.2. Hertil kommer cirka

tre procent, der startede på hovedforløbet, men som

faldt fra inden for tre måneder efter start.

Figur 2.2:

Andel elever, som kommer i hovedforløb inden

for tre måneder efter, at de har fuldført grundfor-

løbet, 2012-2014

Procent

I hovedforløb

2012

2013

Ikke i hovedforløb

2014

Det er særligt de helt unge, der klarer overgangen

fra grundforløb til hovedforløb, jf. figur 2.3. Knap 42

procent af eleverne under 18 år var i hovedforløb tre

måneder efter, at de havde fuldført grundforløbet,

det var godt 35 procent af de 18-19-årige. Hertil kom-

mer, at 2-3 procent (afhængig af alder) er begyndt på

hovedforløbet, men er faldet fra inden for de første

tre måneder.

Figur 2.3:

Andel elever, som kommer i hovedforløb inden

for tre måneder efter fuldført grundforløb,

fordelt på alder, 2014

Procent

I hovedforløb

Under 18 år

18-19 år

Ikke i hovedforløb

20-24 år

25 år og over

Anm.: Elever i hovedforløb er defineret som elever, der har opnået en uddannel-

sesaftale eller er i skolepraktik. Året angiver det år, hvor de har fuldført

grundforløbet. Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent

vist over søjlerne er de afrundede værdier.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

Kun knap en fjerdedel af de efterkommere, der

startede på et grundforløb i 2014, var i hovedforløb

tre måneder efter, at de havde fuldført grundfor-

løbet. Blandt eleverne med dansk herkomst var

andelen godt 39 procent, og blandt eleverne med

indvandrerbaggrund var den godt 35 procent. Hertil

bemærkes, at efterkommere kun udgør knap fem

procent af alle elever, der tilgik et grundforløb i 2014.

1 Indvandrere er defineret som personer, der er født i udlandet af

udenlandske forældre. Efterkommere er personer, der er født i

Danmark af indvandrere.

Anm.: Elever i hovedforløb er defineret som elever, der har opnået en uddannel-

sesaftale eller er i skolepraktik. Årstallet angiver året for fuldført grundforløb.

Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist over søjler-

ne er de afrundede værdier.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

10 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Socioøkonomisk reference på frafaldet fra

uddannelsesstart til hovedforløb

Der er stor variation i elevgrundlaget mellem de

enkelte erhvervsskoler og mellem de forskellige

uddannelser. Derfor kan det være problematisk at

sammenligne frafaldet mellem de forskellige insti-

tutioner og mellem uddannelserne. Af den grund

har Undervisningsministeriet for hver institution

(afdeling), for hver af de fire hovedområder, opgjort

en såkaldt socioøkonomisk reference på frafaldet

fra uddannelsesstart til hovedforløb.

Socioøkonomisk reference er et statistisk beregnet

udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med

samme baggrundsforhold som institutionens elever

frafalder.

Socioøkonomisk

refererer til elevernes sociale

og økonomiske baggrund, mens

reference

fortæller,

at tallet kan bruges som et sammenligningsgrund-

lag for institutionens faktiske frafald.

Den socioøkonomiske reference bliver beregnet

ud fra institutionens elevgrundlag. I beregningen

indgår faktorer på individniveau som for eksempel

karaktergennemsnittet fra de bundne prøvefag i 9.

klasse, køn, alder, herkomst og forældrenes uddan-

nelse og indkomst – altså faktorer, som institutio-

nen ikke har direkte indflydelse på.

Den socioøkonomiske reference tager højde for

elevernes baggrundsforhold. Ved at sammenligne

institutionens faktiske frafald med den socioøkono-

miske reference, får man et billede af, om frafaldet

blandt institutionens elever er højere end, lavere

end eller på niveau med frafaldet på landsplan

blandt elever med de samme baggrundsforhold.

Supplerende indikatorer om frafald undervejs i

erhvervsuddannelsen

Figur 2.4 giver et overblik over hovedbevægelserne i

erhvervsuddannelserne, som de så ud i 2015. Figu-

ren er baseret på de seneste, kendte data – på tværs

af årgange – for elevernes adfærd gennem erhvervs-

uddannelserne, og de giver et øjebliksbillede af

overgangs- og frafaldsfrekvenserne, som de ser ud i

dag.

På baggrund af den seneste kendte elevadfærd kan

der regnes frem til, at når 100 elever starter på er-

hvervsuddannelserne, forventes 24 af dem at starte

på grundforløbet for unge (GF1), 65 elever vil starte

direkte på grundforløbets 2. del (GF2), mens 11 ele-

ver vil starte direkte på et hovedforløb. Af de 20 ele-

ver, som forventes at gennemføre grundforløbet for

unge (GF1), forventes 19 elever at starte på GF2 inden

for en måned efter, at de har gennemført GF1.

Det største frafald sker i overgangen mellem grund-

forløbet og hovedforløbet: Af de 62 elever, som fuld-

fører et grundforløb, forventes kun 36 elever at be-

gynde på et hovedforløb inden for tre måneder. I alt

vil kun 37 af de oprindelige 100 elever, der startede

på en erhvervsuddannelse, fuldføre hovedforløbet.

Det betyder, at 63 elever falder fra undervejs, fra-

faldsprocenten er altså 63.

Denne frafaldsprocent er højere end ministeriets

gængse overordnede frafaldsprocent, som er på

cirka 50 procent, jf. figur 2.1. Det skyldes først og

fremmest, at figur 2.4 ikke tager højde for de man-

ge omvalg og pauser, som indgår i den overordnede

frafaldsprocent. Forskellen i de to typer af frafalds-

procenter viser således, at en del af elevernes ud-

dannelsesforløb på erhvervsuddannelserne brydes

af omvalg, kortere og længere pauser og ofte også

et behov for at starte helt forfra. En del af eleverne

følger altså ikke forløbet lineært, som det sker i fi-

gur 2.4, før de fuldfører uddannelsen.

De supplerende frafaldsindikatorer er et vigtigt

redskab for institutionerne i deres lokale styring

og løbende opfølgning. Indikatorerne viser, hvor i

forløbet risikoen for frafald er størst, og den giver

institutionerne et hurtigere feedback på frafald-

sindsatsen end den overordnede indikator for klare

mål 2, fuldførelsesprocenten.

11 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Figur 2.4: Overgange og forløb på erhvervsuddannelserne

EUD-

tilgang

100 elever

24 elever

Overgang:

Grund-

forløb for

19 elever

forløbets

unge (GF1)

2. del

Fuldførte:

20 elever

Fuldførte:

62 elever

Overgang:

EUD

36 elever

hoved-

forløb

Fuldførte:

37 elever

65 elever

11 elever

Frafald:

4 elever

1 elev

22 elever

26 elever

10 elever

(18 procent) (6 procent) (26 procent) (42 procent) (22 procent)

Anm.: Figuren er baseret på tilgangen i 2015 og disse elevers forventede forløb gennem uddannelsen. Forventningen baserer sig på senest kendte adfærd, det er som

udgangspunktet for elever fra før reformen trådte i kraft. Figuren inkluderer ikke erhvervsgrunduddannelsen (egu), og den medtager heller ikke de erhvervsuddannelser, der

ligger uden for Undervisningsministeriets ressort (landbrug, fiskeri).

Note 1: Dette tal forventes at falde på grund af strukturelle ændringer på social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistent uddannelse, se side 27.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus og egne beregninger.

Resultatmål 3.1 for mål 3

Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samlede mængde fag,

der afsluttes på et højere niveau end det obligatoriske niveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år.

Resultatmål for mål 3.1

Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere

niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år.

Dette resultatmål måles med fire indikatorer:

Andel elever med tilgang i et givent år, der har eller har haft fag på højere niveau end det obligatoriske fastsat

af de faglige udvalg i forhold til alle elever med tilgang i det givne år

Andel fuldførte elever i et givent kalenderår med minimum ét fag på ekspertniveau i forhold til alle fuldførte

elever i året

Andel eux-elever med førstegangstilgang til grundforløbets 1. del, 2. del eller hovedforløb i et givent kalender-

år i forhold til alle elever med førstegangstilgang til grundforløbets 1. del, 2. del eller hovedforløb i det givne år

Andel elever, der følger talentspor med tilgang til hovedforløbet i et givent år i forhold til alle elever med til-

gang i det givne år

Indikatorer 1, 3 og 4 er midlertidige indikatorer, som tager udgangspunkt i tilgangstal, det er antallet af påbegynd-

te forløb efter, at den nye reform er trådt i kraft. De midlertidige indikatorer anvendes, indtil de første efter-reform

elever har gennemført deres uddannelse, så der kan måles på disse årgange.

12 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Der er endnu ikke offentliggjort data for

indikator 1: Elever, der har eller har haft fag på et

højere niveau end det obligatoriske,

indikator 2: Fuldførte elever med minimum ét fag

på ekspertniveau. De data vil indgå i den næste

statusredegørelse.

Elever med eux

Godt syv procent af de elever, der startede på en

erhvervsuddannelse i 2015/2016, valgte at tage ud-

dannelsen som eux, se figur 3.1. Det er en stigning

på cirka fem procentpoint i forhold til 2014/2015. I

en eux kombineres en erhvervsuddannelse med en

gymnasial eksamen.

Det er i høj grad de unge, der vælger eux. I 2015/2016

udgjorde de under 18-årige elever med eux cirka

63 procent af eux-tilgangen. Det er dog blandt de

18-24-årige elever, den største stigning findes.

Figur 3.1:

Antal af elever med eux på grund- og hovedfor-

løbet i alt og fordelt på aldersgrupper, 2012/2013-

2014/2015

Elever

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Under 18 år

2012/2013

18-24 år

2013/2014

25 år og over

2014/2015

I alt

2015/2016

Elever på talentspor

Godt fem procent af de elever, der startede på et ho-

vedforløb i 1. halvår af 2016, fulgte et talentspor, se

figur 3.2. I 2. halvår af 2015 fulgte knap én procent

af eleverne et talentspor.

Figur 3.2:

Andel af elever, der følger talentspor ved tilgang

til hovedforløbet, 2. halvår 2015 og 1. halvår 2016

Procent

2. halvår 2015

1. halvår 2016

Anm: Søjlerne i figuren er baseret på decimaltal, mens andelen i procent vist over

søjlen er afrundede værdier.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

Knap ni procent af kvinderne på erhvervsuddannel-

sernes hovedforløb fulgte et talentspor i 1. halvår 2016,

det gjorde godt to procent af mændene.

Anm.: Opgørelsen dækker førstegangstilgang til grundforløbets første og anden

del og hovedforløbet. Året er defineret som perioden fra juli til juni, så for

eksempel 2015/2016 dækker perioden juli 2015 til juni 2016.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

Stigningen i antallet af eux-elever er sket for alle

elever uanset køn og herkomst. Både før og efter re-

formen gælder det, at der er flere af mændene end

af kvinderne, der vælger eux. I 2015/2016 valgte seks

procent af kvinderne eux, mens ni procent af mæn-

dene foretog dette valg.

Før reformen var der stort set ingen forskel i andelen

af elever med eux på tværs af herkomst. I reformens

første år har markant flere efterkommere (godt 11

procent) valgt eux sammenlignet med elever med

dansk herkomst (knap otte procent) og indvandrere

(godt fire procent).

13 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Den andel, der fulgte et talentspor i 1. halvår af 2016,

stiger med elevernes alder, så knap to procent

af eleverne under 18 år fulgte et talentspor, mens

knap seks procent af eleverne på 25 år og derover

havde valgt talentspor.

Figur 3.3:

Beskæftigelsesfrekvens ét år efter fuldført

uddannelse, fordelt på året for fuldførelse,

2012-2014

Procent

100

Resultatmål 3.2 for mål 3

Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.

Resultatmål for mål 3.2

Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal

opretholdes.

Til måling af dette resultatmål anvendes indikatoren

•

Nyuddannedes gennemsnitlige

beskæftigelsesfrekvens et år efter endt

uddannelse – fordelt på uddannelser

2012

2013

2014

Anm: Søjlerne i figuren er baseret på decimaltal, mens andelen i procent vist over

søjlen er afrundede værdier.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus (opgjort på basis af data fra ATP).

Beskæftigelsesfrekvensen i denne statusredegø-

relse er ikke for de elever, der er startet efter

reformen, da de ikke er færdiguddannede endnu.

72 procent af dem, der blev uddannet i 2014, havde

fået beskæftigelse inden for et år efter, at de afslut-

tede uddannelsen, jf. figur 3.3. Det er ét procent-

point flere end i tidligere år. Beskæftigelsesfrekven-

sen blandt nyuddannede er, ligesom den generelle

beskæftigelse, influeret af konjunkturudviklingen.

Tabel 3.1 og 3.2 er henholdsvis bund fem og top fem

uddannelse målt på de nyuddannedes beskæftigelses-

frekvens et år efter, at de har fuldført uddannelsen.

Blandt de 420 elever, der fuldførte web-integrator i

2014, var det kun 24 procent, der havde fået beskæf-

tigelse et år efter. Modsat forholder det sig for

uddannelsen til vindmølleoperatør, hvor alle de

36 elever, der fuldførte uddannelsen i 2014, havde

fået beskæftigelse efter et år.

De nyuddannede fra bund fem-uddannelserne

web-integrator, beklædningshåndværker og labo-

ratorietandtekniker videreuddanner sig i høj grad

– mellem 33 procent og 43 procent af de nyuddanne-

de fra disse uddannelser var i gang med en videre-

uddannelse året efter fuldførelsen. 19 procent af de

nyuddannede fra den generelle kontoruddannelse

modtog syge- eller barselsdagpenge. Cirka en femte-

del af de nyuddannede fotografer var selvstændige.

14 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Tabel 3.1:

Bund fem uddannelser, nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens et år efter fuldført uddannelse, 2014

Beskæftigelsesfrekvens

Web-integrator

Laboratorietandtekniker

Generel kontoruddannelse

Beklædningshåndværker

Fotograf

0,24

0,25

0,27

0,30

0,36

Antal færdiguddannede

420

115

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus (opgjort på basis af data fra ATP).

Tabel 3.2:

Top fem uddannelser, nyuddannedes beskæftigelsesfrekvens et år efter fuldført uddannelse, 2014

Beskæftigelsesfrekvens

Vindmølleoperatør

Procesoperatør

Personbefordringsuddannelsen

Industrioperatør

Redderuddannelsen

1,00

0,99

0,98

0,97

Antal færdiguddannede

267

321

104

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus (opgjort på baggrund af data fra ATP).

15 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Resultatmål for mål 4

Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.

Resultatmål 4.1

Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

står, at der skal udvikles en fælles metode for

elevtrivselsmålinger, som alle erhvervsskoler forpligtes til at anvende.

Den nationale trivselsmåling

Alle erhvervsskoler skal hvert år gennemføre en elevtrivselsmåling. Trivselsmålingen består af 42 spørgs-

mål. 34 af spørgsmålene bliver stillet til alle elever, det vil sige både eleverne på grundforløb og eleverne

på hovedforløb. De sidste otte spørgsmål handler om praktik, disse spørgsmål bliver kun stillet til elever-

ne på hovedforløbet. De elever, der er i praktik i måleperioden, skal ikke deltage i målingen.

Spørgsmålene i trivselsmålingen er udviklet af et ekspertudvalg.

Den første nationale elevtrivselsmåling blev gennemført i perioden 1. oktober til 1. december 2015. Der er

indsamlet besvarelser fra knap 47.000 erhvervsskoleelever, det er en svarprocent på 76 procent.

Der er udarbejdet seks differentierede indikatorer. Fem af disse indikatorer er samlet i indikatoren ”Generel

trivsel”, som er en samlet indikator for trivslen blandt erhvervsuddannelseseleverne. Indikatorerne er

dannet på baggrund af en statistisk analyse (faktoranalyse), og de er udtryk for grupperinger af spørgsmål,

som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. 35 af de 42 spørgsmål indgår i

indikatorerne.

Beregning af indikatorerne

Hvert spørgsmål besvares med et tal fra 1 til 5, hvor 1 er den ringest mulige trivsel og 5 er den bedst mulige

trivsel. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på de spørgsmål, som indgår i hver indikator. Alle

elevernes gennemsnit bliver kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulige trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0 og

4,1-5,0 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst

halvdelen af spørgsmålene i indikatoren.

Eleverne svarer meget positivt på spørgsmålene om velbefindende, i gennemsnit har 68 procent af eleverne

svaret over 4,0 på en skala fra 1-5, se figur 4.1. Indikatoren for fysiske rammer har den mindste andel af

meget positive svar: Her har 35 procent af eleverne et gennemsnit over 4,0. Blandt de øvrige fem indikatorer

har mellem 45 procent og 64 procent af eleverne et gennemsnit over 4.

56 procent af de adspurgte elever har et gennemsnit over 4,0 for den generelle trivsel, mens 41 procent har et

gennemsnit mellem 3,1 og 4,0 på denne indikator. Samlet set er 97 procent af eleverne således inden for de

to mest positive kategorier. Målingen viser dog også, at der er en lille gruppe af elever, som angiver den rin-

gest mulige trivsel. Det drejer sig om mellem en procent og tre procent, det er forskelligt for indikatorerne.

16 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Figur 4.1: Fordeling af elevernes gennemsnit på hver indikator for trivsel, 2015

Egen indsats og mo1va1on

Læringsmiljø

Velbeﬁndende

Fysiske rammer

Egne evner

Generel trivsel 3

Prak1k

(1)

100

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Procent

Mellem 1 og 2

Mellem 2,01 og 3

Mellem 3,01 og 4

Mellem 4,01 og 5

Anm.: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i hver indikator. Elevernes gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,01-2 (ringest mulige trivsel);

2,01-3; 3,01-4; 4,01-5 (bedst mulige trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren.

Note 1: Spørgsmål vedrørende praktik er kun stillet til elever på hovedforløb. Disse besvarelser indgår ikke i opgørelsen af elevernes samlede trivsel.

Kilde: Undervisningsministeriet

Trivselsindikatorer

Indikator 1: Egen indsats og motivation

Indikatoren består af otte spørgsmål. Spørgsmålene handler om elevernes opfattelse af deres egen forbere-

delse, motivation, koncentrationsevne og deltagelse i undervisningen.

Indikator 2: Læringsmiljø

Indikatoren består af otte spørgsmål. Spørgsmålene handler om elevernes oplevelse af lærernes forberedelse,

den faglig støtte, deres evne til at formidle og give feedback samt respekt for den enkelte elev.

Indikator 3: Velbefindende

Indikatoren har fire spørgsmål. Spørgsmålene handler om elevernes oplevelse af den sociale trivsel på skolen,

deres egne samarbejdsevner, og om de kommer godt ud af det med deres kammerater.

Indikator 4: Fysiske rammer

Indikatoren har fem spørgsmål. Spørgsmålene handler om elevernes oplevelse af de fysiske undervisningsfor-

hold, vedligeholdelsen og rengøringen på skolen, og desuden handler de om de lokaler og det udstyr, som

skal anvendes i undervisningen.

Indikator 5: Egne evner

Indikatoren indeholder tre spørgsmål. Spørgsmålene handler om elevens opfattelse af, om de klarer sig i godt

i skolen, hvordan de klarer sig fagligt på holdet, og om de når det, de sætter sig for.

Indikator 6: Generel trivsel, samlet indikator for indikator 1-5

Samlet indikator. Den indeholder de 28 spørgsmål, som indgår i de fem øverste indikatorer. Spørgsmålene fra

praktikindikatoren indgår ikke i den samlede indikator, da de kun bliver stillet til eleverne på hovedforløbet.

Indikator 7: Praktik

Indikatoren indeholder seks spørgsmål, som handler om elevernes oplevelse af den støtte, de fik til at finde

en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skole-

forløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene

er kun stillet til elever på hovedforløbet.

17 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

For klare mål 4 er der også fokus på praktikvirksomhedernes tilfredshed med samarbejdet med erhvervssko-

lerne. Den måles med årlige virksomhedstilfredshedsmålinger. De samlede resultater fra virksomhedstil-

fredshedsmålingen for 2016 vil foreligge i 2017. Disse resultater vil indgå i statusredegørelsen for 2017.

Resultatmål for mål 4.1

Aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020.

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

står, at der med inddragelse af erhvervsskolerne vil

blive udviklet en fælles metode for virksomhedstilfredshedsmålinger, som alle erhvervsskoler forpligtes til at

bruge. Metoden skal udarbejdes på baggrund af de hidtidige erfaringer med tilfredshedsmålinger på erhvervs-

skolerne. Blandt andet bygges på erfaringerne med de værktøjer til tilfredshedsmålingerne, som erhvervssko-

lerne brugte før reformen. Målingen kan for eksempel omfatte elevernes motivation, oplevelse af undervisnin-

gen og det sociale miljø.

18 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Nøgletal for tilgang til

erhvervsuddannelsernes

grundforløb (ikke del af

klare mål)

Tilgang til erhvervsuddannelsernes

grundforløb

Tilgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb

er faldet det første år med reformen, jf. figur 5.1.

I skoleåret 2014/2015 startede 63.600 elever på et

grundforløb mod godt 53.600 elever i skoleåret

2015/2016. Tilgangen faldt således med knap 16 procent.

Det var forventet, at der på grund af indførelsen af

adgangskrav ville ske et fald i tilgangen, se side 38

om reformens økonomiske forudsætninger. Tilgangen

faldt med én procent fra 2013/2014 til 2014/2015.

Faldet i tilgangen på grundforløbet er sket for alle

aldersgrupper. Tilgangen blandt elever under 25 år

faldt med 17-18 procent, mens tilgangen faldt med

cirka 12 procent for eleverne over 24 år.

Figur 5.1:

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundfor-

løb, i alt og fordelt på alder, 2012/2013-2015/2016

Elever

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Under 18 år

2012/2013

18-24 år

2013/2014

25 år og over

2014/2015

I alt

2015/2016

Anm.: Året er defineret som perioden fra juli til juni, så for eksempel 2015/2016

dækker perioden juli 2015 til juni 2016.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

19 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Der er sket et fald i tilgangen til erhvervsuddannel-

sernes grundforløb for tre af de fire hovedområder,

jf. figur 5.2. For ”Omsorg, sundhed og pædagogik”

steg tilgangen med næsten 50 procent fra 2014/2015

til 2015/2016. Stigningen skal ses i lyset af den struk-

turelle ændring af social- og sundhedsuddannelser-

ne og den pædagogiske assistentuddannelse, hvor

grundforløbets anden del blev gjort obligatorisk, se

side 27.

Hovedparten af tilgangen til erhvervsuddannelser-

nes grundforløb udgøres både før og efter reformen

af elever på hovedområdet ”Teknologi, byggeri og

transport”. Forskellen til de øvrige hovedområder er

dog blevet mindre efter reformen, så de øvrige områ-

der nu udgør en større andel af den samlede tilgang.

Figur 5.2:

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundfor-

løb, fordelt på hovedområde, 2012/2013-2015/2016

Elever

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

ru r

he k

ge t

db else

de rvice

yg por

nd ogi

an e

i, b ns

, s ag

r, j ev

r, h gss

rg æd

log tra

re opl

so p

nt nin

ev og

kn og

Ko rret

Om og

ød

2012/2013

2013/2014

2014/2015

2015/2016

Anm.: Året er defineret som perioden fra juli til juni, så for eksempel 2015/2016

dækker perioden juli 2015 til juni 2016.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

20 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Tilgang til grundforløb i sommeren 2016,

sammenlignet med tidligere

For de første måneder af reformens andet år ses

en positiv tendens i tilgangen til grundforløbene,

jf. figur 5.3a. Godt tre procent flere elever begyndte

på grundforløbet i sommeren 2016, sammenlignet

med samme periode i 2015. Det er en stigning på

knap 900 elever. Det er en stigning i tilgangen

blandt de voksne, det vil sige elever over 25 år, der

giver en stigning i den samlede tilgang.

Fordeles sommertilgangen på de fire hovedområ-

der, er det særligt uddannelserne inden for ”Kontor,

handel og forretningsservice”, der har oplevet en

stigning. Her er tilgangen steget med godt

15 procent.

Figur 5.3a:

Tilgang til erhvervsuddannelsernes

grundforløb, i alt og fordelt på alder,

juli-august 2013-2016

Elever

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Under 18 år

18-24 år

25 år og over

I alt

Figur 5.3b:

Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb,

fordelt på hoveduddannelsesområde,

juli-august 2013-2016

Elever

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

he k

br r

gg or t

de rvice

y p

nd ogi

rd else

an e

su g

i, b ns

r, j ev

, h ss

g, da

log tra

re opl

or ing

or pæ

va g

nt n

kn og

de o

Ko rret

Om og

Fø

Juli-august 2013

Juli-august 2014

Juli-august 2015

Juli-august 2016

Anm.: Året er defineret som perioden fra juli til juni, så for eksempel 2015/2016 dækker perioden juli 2015 til juni 2016.

Kilde: Undervisningsministeriets datavarehus.

21 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Status på reforminitiativer

Aftalepartierne bag erhvervsuddannelsesreformen

var enige om en lang række initiativer, der skal

understøtte, at regeringen og skolerne indfrier de

overordnede mål med reformen.

Initiativerne er samlet i en række indsatsområder:

• Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø

• Enklere og mere overskuelig struktur

• Bedre videreuddannelsesmuligheder

• Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

• Klare adgangskrav

• Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10)

• Ny Kombineret Ungdomsuddannelse

• Mere og bedre undervisning

• Øget fokus på implementering og styring

• Fortsat indsats for praktikpladser

• Fokusering af vejledningsindsatsen

• Økonomi

Det er den overordnede vurdering, at det går godt

med implementeringen af erhvervsuddannelsesre-

formen. Der er en række tendenser, der tyder på en

positiv udvikling hen imod reformens mål. Stort

set alle de unge elever fuldfører grundforløbets 1.

del og klarer overgangen til grundforløbets anden

del. Derudover har der vist sig en mindre stigning i

antallet af elever, der begynder på grundforløbet; i

sommeren 2016 startede således flere end i samme

periode året før. For eux’en har der særligt været

en positiv udvikling, da mange flere elever har søgt

en eux i 2016 end i 2014, samtidig med at der er sket

en stigning i antallet af elever, der faktisk starter på

en erhvervsuddannelse med en eux. Målingen af

elevernes trivsel viser generelt et positivt billede.

Både den nyligt indgåede trepartsaftale, folkeskole-

reformen og gymnasiereformen er ligeledes med til

at understøtte målene med erhvervsuddannelsesre-

formen.

Vigende søgning og frafald til erhvervsuddannel-

serne har før reformen været store udfordringer for

erhvervsuddannelserne og er fortsat store udfordrin-

ger for området, efter reformen er trådt i kraft. Der

vil fortsat i en længere årrække være behov for et

stort fokus på at få øget søgningen til erhvervsud-

dannelserne og mindske frafaldet.

Da 2015/2016 er første skoleår med reformen, har er-

hvervsskolerne stået overfor en række udfordringer

i opstarten af implementeringsprocessen. Skolerne

har blandt andet fremhævet, at de har udfordringer

med logistikken i at etablere sammenhængende for-

løb med de mange forskellige elevtyper i reformen,

herunder både euv, talentspor og eux.

Der har vist sig at være behov for en række justeringer

af reformen. Det har primært drejet sig om tre

ændringer:

Alle elever på de merkantile uddannelser uden

obligatorisk eux har fået ret til at blive optaget i

skolepraktik, efter de har bestået et studiekom-

petencegivende forløb.

2) Der er åbnet for muligheden for en styrket

grundforløbsprøve, så eleverne får en mere ens-

artet vurdering i hele landet. Det skal sikre, at

elever, der består grundforløbsprøven, har et ens-

artet minimumsniveau.

Skolerne kan nu gennemføre den bindende

realkompetencevurdering som et selvstændigt

element, før eleven starter på en erhvervsud-

dannelse for voksne (euv).

22 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø

Et af målene med reformen er, at unge på erhvervs-

uddannelserne skal møde et ungdomsuddannelses-

miljø, der er både fagligt og socialt inspirerende.

Uddannelsesmiljøet skal gøre erhvervsuddannelserne

mere attraktive for de unge, og det skal være med til

at fastholde eleverne.

Ungdomsuddannelse i grundforløbets 1. del

Grundforløbets 1. del (GF1) er for de elever, der begynder på er-

hvervsuddannelsen direkte efter 9. eller 10. klasse. Strukturen og

indholdet på grundforløbet skal bidrage til, at erhvervsskolerne

udvikler et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, som kan være

med til at tiltrække og fastholde de unge. Undervisningen foregår

i holdfællesskaber, hvor de unge bedre kan udvikle et fagligt og

socialt fællesskab.

Eleverne optages til ét af de fire hovedområder. Efter

to uger vælger de en fagretning, som udgangspunkt

retter hver fagretning sig mod flere konkrete erhverv.

På grundforløbet får eleverne undervisning i erhvervs-

fag, i grundfaget dansk og i valgfag. Eleverne får

nogle almene og generelle erhvervsfaglige kompe-

tencer, og de får kendskab til forskellige fagområder

og til mulighederne for praktik og beskæftigelse på

de forskellige områder. Eleverne vejledes om uddan-

nelsesvalg og om de krav, der gælder for optagelse til

uddannelsens hovedforløb. Når eleverne starter på

grundforløbets 2. del, vælger de konkret uddannelse.

Status er, at alle de erhvervsskoler, der udbyder

grundforløb, har oprettet et udbud af fagretninger på

Optagelse.dk. Erhvervsskolerne har tilrettelagt og

organiseret grundforløbets 1. del ud fra deres lokale

kontekst, og de justerer løbende på forløbet. Generelt

er der tre forskellige organiseringsformer med hver

sine fordele og udfordringer:

Egentlige GF1-afdelinger/centre, hvor alle skolens

fagretninger samles og afvikles.

De enkelte fagretninger er tilknyttet de uddan-

nelser, som fagretningen peger i retning af.

Eleverne på grundforløbets 1. del vandrer fra

værksted til værksted, alt efter hvilke opgaver,

de skal arbejde med.

Ministeriet har blandt andet gennemført følgende

aktiviteter for at understøtte erhvervsskolernes im-

plementering af grundforløbets 1. del:

• Praktikerseminarer med fokus på dannelse af

fagretninger (ultimo 2014)

• ”Skoleudvikling i Praksis”(2015)

• Temadage (2015).

Motion og bevægelse i undervisningen

Erhvervsskolerne skal tilrettelægge undervisningen på grundforlø-

bet sådan, at eleverne har motion og bevægelse hver dag. Omfan-

get skal svare til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Integrati-

onen af motion og bevægelse skal fremme sundhed og understøtte

motivation og læring.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

er der fastsat krav

om, at skolerne fra august 2015 skal tilrettelægge

grundforløbene sådan, at eleverne får motion og

23 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter pr. undervis-

ningsdag.

Læringskonsulenterne på erhvervsuddannelsesområ-

det har i oktober 2015 holdt en temadag om motion og

bevægelse i erhvervsuddannelserne, her deltog med-

arbejdere fra landets erhvervsskoler. Desuden har læ-

ringskonsulenterne medio 2016 startet et vejlednings-

forløb og et temaforløb for tre skoler, disse forløb skal

kvalificere og understøtte skolernes arbejde med mo-

tion og bevægelse i erhvervsuddannelserne. På tema-

og vejledningsforløbene har skolerne givet udtryk for,

at de har nogle særlige udfordringer med at integrere

motion og bevægelse i den faglige undervisning, fordi

motion og bevægelse tidligere i stor udstrækning har

bestået af idrætsundervisning.

Campusmiljøer

Fordelene ved campusdannelser skal udnyttes og styrkes, så flere

ungdomsuddannelsesinstitutioner udnytter de muligheder som

ligger i at samarbejde. Institutionernes erfaringer med campus er

blevet evalueret og er blevet videreformidlet til de relevante ud-

dannelses- og udbudssteder. Evalueringen skal styrke beslutnings-

grundlaget for andre uddannelsessteder, der overvejer at etablere

campusdannelser.

Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners

Analyse og Forskning (KORA) offentliggjorde i januar

2016 en evaluering af seks forskellige campusdannel-

ser. Evalueringen blev foretaget for det daværende

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Evalueringen giver et billede af, hvilke opgaver cam-

pusinstitutioner samarbejder om, og hvilke udfor-

dringer de støder på, når de vil etablere et campus-

samarbejde.

Evalueringen viser, at hovedparten af de undersøgte

campusdannelser har gode erfaringer med samarbej-

de omkring brobygning fra grundskolen, overgange

mellem uddannelser og vejledning til frafaldstruede

elever. Samarbejdet giver gode muligheder for at etab-

lere fælles vejledningscentre og faste samarbejder.

Faste samarbejder på tværs af uddannelsesretninger

kan være med til at fastholde elever, der er i risiko for

at falde fra uddannelserne.

Evalueringen peger dog også på, at institutionerne

møder en række udfordringer på deres vej mod cam-

pus, der er for eksempel udfordringer om bygninger

og økonomi. Nogle steder har det betydet, at samar-

bejdet er blevet mindre tæt, end det ellers var menin-

gen fra starten.

Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser

fra den 3. juni

2016 fremgår det, at forligskredsen er enig om, at der

skal udarbejdes et samlet campusudspil. Campusud-

spillet skal indeholde konkrete forslag til, hvordan in-

stitutionerne kan få bedre mulighed for at indgå i en

campusdannelse. Der afsættes en pulje for at støtte

etablering af campusdannelse og campussamarbejde.

Udspillet præsenteres primo 2017.

På finansloven for 2016 er der afsat midler til, at insti-

tutioner der fusionerer, stilles bedre økonomisk, end

de hidtil har været. Nu kan institutionerne opretholde

to basisgrundtilskud i en fireårig periode. Det gælder

også, når de kun fusionerer med dele af en anden

institution.

Enklere struktur og mere overskuelighed

Med reformen blev det aftalt, at erhvervsuddannel-

sessystemet skal være lettere og mere overskueligt for

unge i 9. og 10. klasse, der skal vælge en erhvervsud-

dannelse. Erhvervsuddannelsernes struktur er derfor

blevet forenklet med færre og bredere hovedområder.

Grundforløbet skal give eleverne en grundlæggende

erhvervsrettet faglighed, det vil sige grundlæggende

faglige og almene kompetencer.

24 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Grundforløbsprøven og overgangskrav

Grundforløbets 2. del afsluttes med en grundforløbsprøve, som er

en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prøven skal som hovedre-

gel være bestået, for at eleven kan fortsætte til hovedforløbet. De

faglige udvalg har desuden fastsat krav, som eleverne skal opfylde

for at kunne fortsætte på hovedforløbet (overgangskrav).

Formålet med overgangskravene er at sikre, at elever-

ne har de nødvendige forudsætninger for at kunne

gøre uddannelsen færdig. De faglige udvalg har på

visse uddannelser fastsat overgangskrav, der er så

høje, at de forudsætter, at eleverne skal gennemføre

faget på kortere tid end den vejledende undervis-

ningstid. Det betyder, at nogle elever er henvist til at

supplere deres kompetencer uden for erhvervsuddan-

nelserne, typisk på VUC.

På langt de fleste af erhvervsuddannelserne har de

faglige udvalg besluttet, at grundforløbsprøven skal

være bestået, for at eleven kan fortsætte til hovedfor-

løbet. Dermed øges grundforløbsprøvens betydning,

som det er forudsat i reformaftalen.

Aftalepartierne bag erhvervsuddannelsesreformen

besluttede i januar 2016 at åbne for muligheden for

at styrke grundforløbsprøven med en ens vurdering

i hele landet. Formålet var at sikre, at alle de ele-

ver, der består grundforløbsprøven, har opnået et

ensartet minimumsniveau, og at de alle opfylder de

faglige krav, der i den enkelte uddannelse er fastsat

som overgangskrav. Dermed kan

både eleverne

virksomhederne være sikre på, at eleverne er klar til

en praktikplads. Ændringen blev indført i

Bekendtgø-

relse om erhvervsuddannelser

med virkning fra den 1. maj

2016. Nu skal grundforløbsskoler

inden for den sam-

me uddannelse i fællesskab udarbejde en standard

for indhold og niveau i prøven. Skolerne skal ud fra

den fælles standard udarbejde et fælles eksempel på

en opgave og sende standarden og eksemplet til det

faglige udvalg på området. Udvalget kan over for de

samarbejdende skoler tage standarden og eksemplet

til efterretning eller give udtryk for ønsker om kon-

krete ændringer.

De faglige udvalg har desuden udarbejdet ”varedekla-

rationer” til brug for Ungdommens Uddannelsesvej-

ledning og erhvervsskolernes vejledning. Varedekla-

rationerne beskriver forudsætningerne for og krav til

at kunne gennemføre de enkelte erhvervsuddannel-

ser. Varedeklarationerne findes på www.ug.dk.

Eux

Ifølge reformen skal flere unge have mulighed for at begynde på et

eux-forløb. Eux skal derfor udbydes på alle relevante uddannelser

og på alle fire hovedområder. Derudover skal der udarbejdes en

fælles ramme for indhold, struktur og tilrettelæggelse af eux-for-

løbene. Desuden skal der udarbejdes en særlig merkantil model for

eux-forløb og en eux-evaluering.

Udformningen af eux-forløb på de enkelte erhvervs-

uddannelser er sket i to runder. I første runde blev der

udformet eux-forløb på 11 nye erhvervsuddannelser,

således at det fra august 2015 var muligt at starte på

et eux-forløb på 36 erhvervsuddannelser. Uddannel-

serne var fordelt på tre hovedområder, det merkantile

var et af dem. I anden runde blev der udformet yder-

ligere 8 eux-forløb, således at det fra 2016 var muligt

at påbegynde eux-forløb på i alt 44 af de 105 erhvervs-

uddannelser. Forløbene fordelte sig på alle fire hoved-

områder. Alle eux-forløb har fra august 2015 indholds-

mæssigt, strukturelt og tilrettelæggelsesmæssigt

været udformet ud fra en fælles ramme, der er fastsat

i en særskilt bekendtgørelse og i overensstemmelse

med alle aftaletekstens initiativer om eux.

Ministeriet har indgået kontrakt med en leveran-

dør for evalueringen af eux. Evalueringsdesignet er

udarbejdet med input fra arbejdsmarkedets parter,

skolelederforeninger, lærerorganisationer og elevor-

ganisationer på eux-området. Evalueringsresultatet

foreligger i starten af 2017, herefter skal det danne

grundlag for drøftelser i aftalekredsen bag erhvervs-

uddannelsesreformen.

25 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Ministeriet har i samarbejde med Danske Erhvervs-

skoler primo 2015 afholdt tre meget velbesøgte kon-

ferencer om de nye rammer for eux-forløb. Formålet

var at kvalificere skolernes forståelse for eux-forløb og

gøre tilrettelæggelsen bedre. I 2016 er eux et indsats-

område for erhvervsfaglige og gymnasiale fagkonsu-

lenter og læringskonsulenter. Det har blandt andet

ført til to temadage i 1. halvår 2016 om skolernes

tilrettelæggelse af eux-forløb og otte temaforløb med

32 skoler i 2. halvår 2016 om tværfaglig og helheds-

orienteret undervisning med henblik på at sikre, at

eleverne oplever eux som et sammenhængende ud-

dannelsestilbud.

På baggrund af drøftelser i eud-aftalekredsen i forlæn-

gelse af

Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser

fra den

3. juni 2016 er der fremsat lovforslag, hvori det indgår:

at den opnåede studiekompetence for elever, der

afbryder de merkantile eux-forløb efter to år ju-

steres, så den svarer til den studiekompetence,

der opnås i den moderne hf uden overbygning.

at benævnelsen af den gymnasiale eksamen i

eux-forløb ændres til ”erhvervsfaglig studenter-

eksamen.”

at omfanget af den gymnasiale eksamen i

eux-forløb fastsættes selvstændigt uden reference

til hf.

gode erfaringer på skoler, hvor der er arbejdet med

helhedsorienteret og tværfaglig tilrettelæggelse af

undervisningen.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet holdt i maj

2015 en konference for de merkantile skolers lærere

og ledere. Konferencen blev holdt i samarbejde med

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Temaet var

skolernes arbejde med udmøntningen af det nye

merkantile grundforløb, og der var særligt fokus på

udfordringerne på grundforløbets 2. del. Konferen-

cen dannede ramme om information, metoder og

udveksling til inspiration af de igangværende plan-

lægningsprocesser på landets merkantile skoler. Som

forarbejde til konferencen blev der afviklet et seminar

med deltagelse af fagkonsulenter fra ministerieriet,

uddannelseschefer fra skoler og repræsentanter for

de faglige udvalg.

Ændringen af de merkantile grundforløbs længde har

som forventet betydet en særlig praktikpladsudfor-

dring på området. Antallet af praktikpladssøgende er

steget 29 procent fra august 2015 til august 2016. Det

skal ses i lyset af, at to årgange har færdiggjort deres

grundforløb på samme tid – de, der startede på et

merkantilt grundforløb i august 2014 (og dermed har

haft et grundforløb af to års varighed) og de, der star-

tede på et grundforløb i august 2015 (og dermed har

haft et grundforløb af ét års varighed).

For udviklingen af tilgangen for elever med eux

henvises til afsnit om resultatmål for klare mål 3

på side 13.

Det merkantile område

Med reformen fik de merkantile uddannelser samme grundforløbs-

struktur som de øvrige erhvervsuddannelser. Det merkantile grund-

forløb er nu af ét års varighed. Tidligere var grundforløbet på det

merkantile område typisk op til to år, der har med reformen været

behov for ændringer på det merkantile grundforløb, så det i højere

grad blev målrettet til de forskellige branchers kompetencebehov.

Det er vigtigt, at skolerne på de merkantile grundfor-

løb i den nye struktur kan give eleverne tilstrækkelig

faglighed til, at de kan honorere kravene i hovedfor-

løbet og på arbejdsmarkedet. De foreløbige meldinger

fra skolerne tyder på, at der på grundforløbets 1. del

er tilstrækkelig tid til undervisningen, og at der er

veletablerede forløb mellem grundfag og erhvervsfag.

Det er særligt grundforløbets 2. del, der er en udfor-

dring for erhvervsskolerne, da eleverne skal nå høje

grundfagsniveauer på kortere tid end den vejledende

undervisningstid, der er afsat til fagene. Der er dog

26 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Det blev med reformen besluttet, at nogle af de

merkantile uddannelser (kontoruddannelse med

specialer og finansuddannelse) kun kan tages med

obligatorisk eux. Det skal sikre, at eleverne vil møde

virksomhederne med både en gymnasial eksamen og

merkantile kompetencer. Se mere om merkantil eux

på side 26.

Social- og sundhedsuddannelserne i den nye

struktur

Med reformen blev grundforløbsstrukturen på social- og sundheds-

uddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse ændret, så

den nu er den samme som for de øvrige erhvervsuddannelser.

Før reformen var grundforløbet ikke obligatorisk for

alle elever. Nu er grundforløbets 2. del obligatorisk

for alle elever på social- og sundhedsuddannelserne

(dog ikke for voksne elever på euv1-forløb).

Det har blandt andet betydet en øget tilgang til ud-

dannelsernes grundforløb. På social- og sundhedsud-

dannelserne har der tidligere været mange elever, der

startede direkte på hovedforløbet. Da grundforløbet

nu er blevet obligatorisk, vil tilgangen til hovedfor-

løbet i en overgangsperiode falde, idet eleverne skal

igennem et grundforløb, inden de starter på hoved-

forløbet.

Tilgangen til grundforløbet for omsorg, sundhed og

pædagogik kan ses i afsnit om nøgletal for tilgang.

Regeringen har den 31. august 2016 indgået

To-årig

dimensioneringsaftale om offentlige praktikpladser på uddannel-

serne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent

samt pædagogisk assistent

med LO, KL og Danske Regioner.

Se side 37.

Erhvervsuddannelser med en normeret varighed på

mindst tre år skal fremover være adgangsgivende til

alle erhvervsakademiuddannelser, hvis ansøgeren

opfylder de specifikke adgangskrav. Fag på højt ni-

veau i erhvervsuddannelserne skal sidestilles med

gymnasiale fag i forhold til at opfylde de specifikke

adgangskrav. Det skal undersøges, hvordan en er-

hvervsuddannelse kan blive adgangsgivende til re-

levante universitetsbacheloruddannelser og til flere

professionsbacheloruddannelser, hvis ansøgeren op-

fylder de specifikke adgangskrav, og der ikke slækkes

på de faglige krav.

I Uddannelses- og Forskningsministeriets adgangs-

bekendtgørelse til erhvervsakademiuddannelserne

blev det primo 2016 fastsat, at alle erhvervsuddan-

nelser med en normeret varighed på mindst tre år er

adgangsgivende til alle erhvervsakademiuddannelser

uden autorisation, hvor kravet om en relevant er-

hvervsuddannelse fastholdes som adgangskrav. Primo

2016 blev det ligeledes afklaret, hvilke fag i erhvervsud-

dannelserne, der kan sidestilles med gymnasiale fag i

forhold til at opfylde specifikke adgangskrav. Resulta-

tet vil blive fastsat i Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets adgangsbekendtgørelser ved førstkommende

lejlighed. Udkast til udmøntning af initiativet om

adgang til relevante universitetsbacheloruddannelser

og flere professionsbacheloruddannelser har været

forelagt aftalekredsen. Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet har sendt bekendtgørelse om adgang til

erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

i høring, hvor adgangen fra erhvervsuddannelserne

styrkes. Der vil i januar 2017 være politiske drøftelser

om udmøntningen af initiativet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er i dialog med

Styrelsen for Videregående Uddannelser for at afklare,

hvordan man kan styrke vejledningsindsatsen om

videreuddannelsesmuligheder efter en erhvervsuddan-

Bedre videreuddannelsesmuligheder

Unge, der tager en erhvervsuddannelse, skal have

bedre muligheder for at læse videre. Med reformen

skal det gøres tydeligt, at en erhvervsuddannelse er

en ungdomsuddannelse, der udover erhvervskompe-

tencen også giver adgang til videre uddannelse.

Bedre mulighed for at fortsætte på en

videregående uddannelse

Reformen indeholder tre initiativer, der skal skabe bedre mulighe-

der for videreuddannelse for eleverne. Initiativerne skal desuden

bidrage til at tydeliggøre, at erhvervsuddannelserne åbner mange

døre – både til beskæftigelse og til videre uddannelse.

27 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

nelse. Blandt andet skal det afklares, hvordan man kan

informere om eventuelt behov for supplering for at op-

fylde adgangskravene på de videregående uddannelser.

RKV. Ændringen skal gøre det både mere fleksibelt

og nemmere for den enkelte og for arbejdsgiveren at

få et konkret billede af, hvor lang tid det vil tage den

pågældende at gennemføre en uddannelse.

Ministeriet har iværksat følgende tiltag for at støtte

implementeringen af euv:

• Afholdt sammen med Danske Erhvervsskoler i maj

2015 informationsmøder i Kolding og København

for lærere og vejledere.

• Afholdt i maj og november 2015 fire læringssemi-

narer om realkompetencevurdering og euv om

udfoldning af reformens regler.

• Udgav i maj 2015 i samarbejde med Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) pjecen

Tre

nye reformer – samspillet mellem kontanthjælps-,

erhvervsuddannelses- og beskæftigelsesreformen.

• Udgav i maj 2015 en pjece om struktur og indhold i

euv, pjecen blev revideret i november 2016.

• Offentliggjorde i november 2016 inspirationsmate-

riale udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA) til at understøtte erhvervsskolernes arbejde

med kompetencevurdering.

• I marts 2017 lanceres et it-baseret realkompetence-

vurderingsværktøj. Værktøjet skal give de voksne

mulighed for at få en indikation af, om den erfa-

ring og uddannelse, de har på forhånd, kan give

grundlag for at afkorte en specifik erhvervsuddan-

nelse. De faglige udvalg og skolerne er involveret i

udviklingen af værktøjet.

Se afsnit om nøgletal for tilgang af elever over 25 år.

Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

Mange voksne har tidligere taget en anden uddannelse

eller haft anden beskæftigelse, og derfra har de en erfa-

ring, som gør, at de ikke behøver de samme elementer

i en erhvervsuddannelse, som de unge skal have.

Status på euv

Reformen indeholder, at voksne på 25 år og derover skal have en

mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til fag-

lært. Der blev derfor oprettet en særlig erhvervsuddannelse for

voksne, den kaldes euv.

De første erfaringer med euv tyder på, at institu-

tionerne oplever en del udfordringer med imple-

menteringen. Derudover har nogle af skoleleder-,

arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne peget

på udfordringer, blandt andet:

• De individuelle afkortninger betyder, at de voks-

nes uddannelsesforløb får forskellige varigheder,

det udfordrer skolernes tilrettelæggelse og mulig-

hed for holddannelser.

• 5 procent af eleverne over 25 år startede på euv1

i perioden august 2015 til juni 2016. Til sammen-

ligning startede 52 procent af de voksne elever på

euv2 og 44 procent på euv3.

• Den lovbestemte maksimale grænse på to år for

praktikuddannelsen opleves som problematisk for

de lange erhvervsuddannelser og for de elever, der

har en gymnasial baggrund.

• Tilgangen af voksne elever er faldet.

Aftalepartierne bag reformen besluttede pr. 1. juli

2016 at ændre reglerne for at få lavet en realkompe-

tencevurdering (RKV), så det nu er muligt at få lavet

en RKV forud for optagelsen på erhvervsuddannelsen.

Ændringen fritager for deltagerbetaling og giver

mulighed for VEU-godtgørelse, mens man er under

Note 3: Euv1 er voksne elever med mindst 2 års relevant erhvervs-

erfaring, som skal have et kort standardiseret forløb kun med hoved-

forløbs skoleundervisning og uden praktik og grundforløb. Euv2 er

voksne elever med mindre end 2 års relevant erhvervserfaring, som

skal have et afkortet forløb med højst to års praktik og reduceret

skoleundervisning. Euv3 er voksne elever, som ikke har relevant

erhvervserfaring og ingen forudgående uddannelse, som skal have et

fuldt erhvervsuddannelsesforløb.

Klare adgangskrav

De grundlæggende forudsætninger for at blive op-

taget på en erhvervsuddannelse er med reformen

tydelige med adgangskravet på 02 i gennemsnit i

henholdsvis dansk og matematik.

Adgangskrav og optagelsesprøve

Adgangskravene skal øge elevernes gennemførelsesgrad og styrke

undervisningen. Det vil øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet,

også blandt elever med stærke forudsætninger.

Det var på forhånd ventet, at reformændringerne

med de nye adgangskrav ville betyde, at færre elever

end før reformen ville begynde på en erhvervsuddan-

28 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10)

Reformen medførte, at der blev oprettet en ny linje

i 10. klasse (eud10). Den skal forberede eleverne til

erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde

adgangskravene. Forløbet er målrettet til de elever,

der er motiveret for en erhvervsuddannelserne, men

ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usik-

re på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg.

Status for eud10

Eud10 er målrettet mod de elever, der er motiveret for en erhvervs-

uddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er

usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg.

Det daværende Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestilling gennemførte primo 2016 en undersøgelse

af de kommunale 10. klasser. 29 kommuner oplyste,

at eud10 er lagt fuldt ud på en erhvervsskole, mens

66 kommuner oplyste, at de har valgt andre løsninger.

55 kommuner har valgt at lægge tilbuddet med deres

egne tilbud, heraf 44 ved et 10. klasse center, og

14 kommuner har lagt tilbuddet ved ungdomsskolen.

I alt 95 kommuner besvarede undersøgelsen.

Ifølge undersøgelsen startede 1.690 elever på eud10 ud

af et samlet ansøgerfelt på 1.709 elever. Kun fire ele-

ver blev afvist til uddannelsen.

nelse efter sommerferien i 2015 (for udviklingen i til-

gangstal se afsnit om nøgletal for tilgang).

I 2016 har indførelsen af optagelseskrav resulteret i,

at cirka 2.200 ansøgere blev indkaldt til optagelses-

prøve i dansk og cirka 3.700 ansøgere blev indkaldt til

optagelsesprøve i matematik. Cirka 1.300 elever gen-

nemførte prøven i dansk og cirka 900 elever bestod.

I matematik gennemførte cirka 2.300 elever prøven

og cirka 1.500 elever bestod. Bemærk, at antallet af

elever, der bestod optagelsesprøverne i dansk og/eller

matematik, ikke afspejler det efterfølgende optag på

en erhvervsuddannelse. Det skyldes blandt andet,

at flere ansøgere skal bestå både en optagelsesprøve

i dansk og matematik, men kun består den ene. På

grund af udfordringer med data for 2016 er det ikke

muligt at opgøre tal herfor.

I efteråret 2015 iværksatte ministeriet en evaluering

af optagelsesprocesserne, som de var ændret i for-

bindelse med adgangskrav og optagelsesprøver til

erhvervsuddannelserne. I evalueringen gav mange

af deltagerne udtryk for, at eftersom processen blev

gennemført første gang i 2015, var det ikke overra-

skende, at der var begyndervanskeligheder, men at

det vil være væsentligt lettere for fremtiden, når alle

parter har lært af erfaringerne. Desuden blev der

peget på udfordringer med it-understøttelsen af opta-

gelsesprocessen og de korte tidsfrister til blandt andet

optagelsesprøverne.

Ny Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)

Reformen indførte en ny Kombineret Ungdomsud-

dannelse. Det er et beskæftigelsesrettet, kompeten-

cegivende ungdomsuddannelsestilbud til den gruppe

af de 15-24-årige, der ikke har de nødvendige faglige,

sociale eller personlige kompetencer til at gennemfø-

re en erhvervs- eller en gymnasial uddannelse.

Status for KUU

Der har i 2015/2016 været fokus på at evaluere KUU som ny uddan-

nelse for at vurdere opstarten af uddannelsen.

Uddannelsen er normeret til et årligt optag på

2.500 pladser. 80 procent af uddannelsens kapacitet

er udnyttet.

Partierne bag erhvervsuddannelsesreformen er enige

om, at KUU skal evalueres, og at evalueringen skal

foregå med tilknyttet følgeforskning. Evalueringen

skal give viden til at kvalificere dimensioneringen af

uddannelsen og indholdet, og den skal give mulighed

29 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

for at vurdere uddannelsens effekt, blandt andet effek-

ten på de unges beskæftigelsesmuligheder. Epinion

og Center for Ungdomsforskning er nu i gang med

evaluering og følgeforskning, og det første statusno-

tat for uddannelsen foreligger nu. Notatet fokuserer

på deltagerne, kontaktpersonerne, uddannelsens

indhold og niveau, optagelsesprocessen og samspillet

med UU, rammerne, samarbejde/samspil, effekter-

ne og deltagernes udbytte. Det viser blandt andet, at

80 procent af uddannelsens kapacitet er udnyttet, at

eleverne er glade for at gå på uddannelsen, at der er

et godt samarbejde med erhvervslivet om erhvervs-

træningspladser. Samtidig viser det, at der er elever

på uddannelsen, der vil have problemer med at nå det

påkrævede D-niveau.

større udstrækning har fokus på at styrke skole-prak-

tik sammenhængen.

Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser blev i 2016

ændret sådan, at der blev indført krav om, at alle læ-

rerne har erhvervspædagogiske kompetencer. Det be-

tyder, at alle de lærere, der har været ansat ved skolen

som lærere i mindst et år, og som herefter er ansat

med gennemsnitligt mindst 10 timer om ugen, skal

have erhvervspædagogiske kompetencer i et omfang,

der svarer til 10 ECTS-point på diplomuddannelses-

niveau (strategisk kompetenceløft). Kompetencerne

skal være opnået inden 2020. For at sikre, at der lø-

bende følges op på implementeringen af kompetence-

løftet, er der fastsat implementeringsmål: I 2016 skal

64 procent af lærerne leve op til kompetencekravet. I

2018 skal andelen stige til 82 procent.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte i

2014 en kortlægning af den pædagogiske kompetence-

udvikling blandt lærerne på erhvervsuddannelserne.

Den viste, at cirka 64 procent af underviserne ansat

før 2010, svarende til cirka 5.000 lærere, ikke havde

erhvervspædagogiske kompetencer på diplomuddan-

nelsesniveau. På den baggrund blev det vurderet, at

der frem mod 2020 vil være behov for at gennemføre

cirka 8.000 uddannelsesforløb for lærere, for at de

kan opnå de krævede kompetencer. Kortlægningen

er baseline for implementeringsmålene frem til 2020.

Opfølgningen på baselinen sker på nationalt niveau

gennem en kortlægning som den, der blev gennem-

ført i 2014. Der måles både på lærere, der deltager i

relevant uddannelse, og på lærere, der allerede har

gennemført relevant uddannelse. Kortlægningen

sættes i gang inden udgangen af 2016.

Der er afsat midler til strategisk kompetenceløft,

midlerne udmøntes til skolerne i 2014-2016. Midlerne

skal finansiere skolernes indsats indtil 2020. Det er

skolernes ansvar at prioritere og anvende midlerne til

de opstillede målsætninger inden 2020.

Ministeriet igangsatte i 2014 et forsøgs- og udvik-

lingsprogram med 21 skoler, der som projekter udvik-

lede og afprøvede en række kortere virksomhedsfor-

løb. Gennem disse projekter fik ministeriet viden om

sådanne forløb og erfaringer med, hvordan de kan

bidrage til opkvalificering af lærerne. Teknologisk

Institut og Nationalt Center for Erhvervspædagogik

udgav den afsluttende rapport i april 2016.

Ministeriet har desuden i 2014 haft nedsat en ekspert-

gruppe, som blandt andet har leveret anbefalinger

om form og indhold i det strategiske kompetenceløft.

Mere og bedre undervisning

En vigtig indsats i reformen er, at kvaliteten i erhvervs-

uddannelserne skal forbedres markant gennem mere

og bedre undervisning. Det skal sikres gennem en fler-

strenget indsats med afsæt i mere undervisningstid,

et markant løft af lærernes kompetencer, en tydeligere

kobling mellem skoleundervisningen og praktikud-

dannelsen og med mere varieret og differentieret

undervisning. Undervisningen skal tage udgangs-

punkt i den enkelte elevs behov og faglige interesser.

Minimumstimetal for lærerstyret undervisning

Med reformen blev det besluttet, at alle elever skal sikres et vist

niveau af lærerstyret undervisning, uanset hvor de tager deres

erhvervsuddannelse.

Der blev indført et minimumstimetal for lærerstyret

undervisning på grundforløbet på 25 klokketimer om

ugen fra august i 2015 stigende til 26 timer fra august

2016.

Ministeriet har endnu ikke valide data for timetallene,

så de bliver ikke præsenteret i denne statusredegørelse.

Kompetenceløft til lærere

Lærernes kompetenceløft går på to ben: Dels det faglige kompe-

tenceløft, som nås med virksomhedsforløb, og dels det pædago-

giske kompetenceløft, som nås med krav om, at alle lærere inden

2020 skal have løftet deres erhvervspædagogiske kompetencer.

Formålet med det faglige kompetenceløft er at kvali-

ficere lærerne fagligt i forhold til udviklingen i den

branche, de uddanner elever til, og at uddannelserne i

30 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Undervisningsdifferentiering, niveaudeling,

talentspor

Erhvervsuddannelsesreformen indebærer krav om at styrke sko-

lernes arbejde med undervisningsdifferentiering og niveaudeling

og at indføre fag på højere niveauer og talentspor på alle relevante

uddannelser.

Skolernes udvikling af metoder til undervisnings-

differentiering og implementeringen af differen-

tieringen er et strategisk fokusområde. Udviklingen

skal fremgå af den enkelte skoles fælles didaktiske og

pædagogiske grundlag, der indgår i de årlige hand-

lingsplaner for øget gennemførelse. Ministeriets årli-

ge opsamling på handlingsplansarbejdet viser i 2016,

at langt de fleste skoler har arbejdet med at beskrive

mål og metoder for undervisningsdifferentiering.

Skabelonen for 2017-handlingsplanen har yderligere

fokus på undervisningsdifferentiering. Den indeholder

krav om analyse og vurdering af udviklingen set i

forhold til målet om, at andelen af de dygtigste elever

skal øges år for år.

Den formelle implementering af kravet om fag på hø-

jere niveauer end de obligatoriske er sket ved en æn-

dring af

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Derudover

har de faglige udvalg beskrevet fag på højere niveauer

end de obligatoriske i uddannelsesordningerne. Nu

skal skolerne arbejde målrettet med at omsætte det

i praksis, det er blandt andet et led i arbejdet med

handlingsplanen.

Talentsporet er formelt set implementeret ved en

ændring i

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Den be-

tyder, at de faglige udvalg så vidt muligt tilrettelæg-

ger uddannelserne med talentspor, hvor en betydelig

del (og mindst 25 procent) af skoleundervisningen i

hovedforløbet skal foregå på et højere niveau end de

obligatoriske niveauer. I 43 af de i alt 103 erhvervsud-

dannelser, har de faglige udvalg tilrettelagt talent-

spor, som de har beskrevet nærmere i uddannelses-

ordningerne.

Tilbagemeldingerne fra sektoren tyder på, at det er

en stor både pædagogisk og logistisk udfordring for

skolerne at håndtere de mange niveauer og elevtyper,

som undervisningen efter reformen skal differentie-

res efter. Ministeriet har derfor iværksat en række

initiativer til at understøtte skolernes arbejde med re-

formens mål om differentiering, fag på højere niveau

og talentspor. Af de fire afholdte SIP-kurser (Skoleud-

vikling i Praksis) i 2015 havde SIP 3 særskilt fokus på

udvikling af modeller og metoder til differentiering.

I foråret og efteråret 2016 er der afholdt temadage om

iværksættelse af talentarbejdet og om gennemførelse

af talentudvikling, og talent var tema for mødet i

Kvalitetspanelet i oktober 2016. Desuden har lærings-

konsulenterne i 2016 haft særskilt fokus på differen-

tiering i deres vejlednings- og temaforløb.

Der er desuden afsat kvalitetsudviklingsmidler,

blandt andet er midler til prioritering af talentarbej-

de og højere niveauer i undervisningen, se afsnit om

økonomi.

Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik

For at styrke sammenhængen mellem praktikuddannelsen og det,

eleverne lærer på skolerne, er der med afsæt i reformen igangsat

forskellige initiativer: Introduktion af kompetencemål for anven-

delse af teori i praksis, styrket praksisrelateret undervisning og

mere systematisk opsamling på praktikperioderne.

For at styrke elevernes evne til at koble teori og prak-

sis sammen er der i skoleundervisningen – både på

grundforløbet og på hovedforløbet – indført et nyt

kompetencemål. Det nye kompetencemål har med-

ført en ændring af uddannelsesreglerne, herunder

eksamenskravene. Kompetencemålet er løbende

blevet indført i uddannelsesbekendtgørelserne og

uddannelsesordningerne. Udmøntningen af kompe-

tencemålene er på flere skoler sket ved, at skolerne

har integreret kompetencemålet i de lokale undervis-

ningsplaner. I 2017 vil ministeriet fokusere på at styr-

ke skolernes arbejde med de lokale undervisningspla-

ner yderligere.

For at understøtte elevernes evne til at koble teori og

praksis sammen skal den praksisrelaterede undervis-

ning på både grundforløbet og hovedforløbet styrkes.

Udmøntningen af dette initiativ ses ligeledes ved, at

flere skoler har beskrevet de relevante metoder i de

lokale undervisningsplaner.

Desuden har flere projekter under forsøgs- og udvik-

lingsprogrammet gode erfaringer fra skoler på dette

område: Dels er der udviklet pædagogiske tiltag, der

kan fremme elevers kobling i overgangene mellem

skole og praktik, og dels er erhvervsretningen af læ-

ringsmiljøerne styrket. Det fører til, at eleverne ople-

ver lettere overgange mellem skole og praktik.

Læringskonsulenterne har arbejdet med koblingerne i

løbet af 2015, blandt andet i kursusforløbet Skoleudvik-

ling i Praksis (SIP), og dette arbejde har også bidraget

til øget fokus på den praksisrelaterede undervisning.

Med reformen blev der indført krav om, at skolerne

skal afsætte tid til, at lærerne systematisk forbereder

eleverne på indholdet af den kommende praktikperi-

ode. Blandt andet skal eleverne forberedes på, hvor-

dan den kommende praktikperiode hænger sammen

med den netop afsluttede skoleperiode. Lærerne skal

31 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

også samle op på elevernes læring efter en afsluttet

praktikperiode. Dette er ligeledes implementeret i

flere skolers lokale undervisningsplaner, og igen har

en del af projekterne i forsknings- og udviklingspro-

grammet netop fokus på denne problemstilling. Det

bidrager også til implementeringen af arbejdet med

systematisk at samle op på praktikperioderne.

Styrket anvendelse af it

Den digitale erhvervsuddannelse skal understøtte reformens

mål, og for at styrke den samlede indsats for øget anvendelse af

it-understøttet undervisning er der udarbejdet en samlet strategi

for den digitale erhvervsuddannelse. Der er desuden udarbejdet

et inspirationskatalog med gode erfaringer, viden og inspiration

til skolerne om, hvordan de kan styrke deres brug af it. Derudover

er der igangsat et aktionslæringsprogram ”It som pædagogisk

redskab”, som sigter på at udvikle skolernes pædagogiske brug af

it i praksis.

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

blev lanceret

i marts 2015. Formålet med strategien er at øge an-

vendelsen af it i undervisningen på erhvervsuddan-

nelserne. Gennem den øgede it-anvendelse løftes kva-

liteten af undervisningen, og ressourcerne udnyttes

bedre. Strategien indeholder fire sigtelinjer, der skal

støtte erhvervsskolerne i at udnytte digitaliseringens

muligheder:

Ledelse og implementering af fælles pædagogisk

og didaktisk grundlag.

styrke elevernes læring og dermed få viden om det.

Programmet har to temaer; undervisningsdifferen-

tiering og kobling mellem skole og praktik. Projektet

afsluttes med en konference ultimo maj 2017.

Som et led i at understøtte erhvervsskolernes arbejde

med it har Styrelsen for It og Læring dedikeret et spor

til digitalisering i erhvervsuddannelserne på konfe-

rencen på Danmarks Læringsfestival i 2016 og 2017.

Der er desuden afsat kvalitetsudviklingsmidler,

blandt andet er der midler til prioritering af digitali-

sering, se afsnit om økonomi side 38.

Ledelsesudvikling

Lederudvikling i praksis (LIP) er et initiativ, som skal medvirke til,

at lederne kan gennemføre de centrale initiativer i eud-reformen,

det gælder ikke mindst et kvalitetsløft af undervisningen, en æn-

dret struktur og en styrkelse af skolens ungdomsmiljøer.

LIP skal sætte fokus på den pædagogiske ledelse i

erhvervsuddannelserne. Pædagogisk ledelse hand-

ler om at formulere og implementere skolens fælles

pædagogiske og didaktiske grundlag helt ud i det

enkelte klasseværelse. Lederen skal for eksempel

kunne give feedback til lærerne og justere fokus i

skolens pædagogiske kurs, og det skal lederen gøre

på baggrund af indsigt i lærernes tilrettelæggelse og

gennemførelse af undervisningen og deres udfor-

dringer med det. Pædagogisk ledelse, der går tæt på

den enkelte lærers praksis, er en udfordring, og den

kræver, at lederen ikke blot tilegner sig viden, men

også får redskaber til, hvordan denne viden omsættes

til pædagogisk ledelse i praksis. Det kan for eksempel

være organisering (for eksempel teams), datadrevet

ledelse og kompetenceudvikling.

På grund af udfordringer med at konkretisere dette

indsatsområde er opgaven endnu ikke påbegyndt,

den forventes igangsat i 2017.

2. Videndeling.

3. Ændrede tilrettelæggelsesformer i undervisningen.

4. Kobling mellem skole og praktikforløb.

For at få strategien ud at virke på erhvervsuddannel-

serne er der udarbejdet et inspirationskatalog målret-

tet mod skolerne. Kataloget indeholder konkrete ca-

ses, gode erfaringer og viden om, hvordan man kan

gå til arbejdet med it og digitale læremidler i

undervisningen. Inspirationskataloget er udarbejdet

af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

For at udvikle og afprøve nye former for anvendelse

af it som pædagogisk værktøj gennemføres et for-

søgs- og udviklingsinspirationsprogram under over-

skriften ”It som pædagogisk værktøj”. Formålet med

programmet er at opsamle viden systematisk og at

give inspiration til erhvervsskolernes videre arbejde

med at bruge it som et pædagogisk værktøj. Ti skoler

deltager i projektet, hvor de via aktionslæringsforløb

eksperimenterer med, hvordan digitale værktøjer

kan inddrages i undervisningen med det formål at

Øget fokus på implementering og styring

Der skal være en mere målrettet og konsekvent sty-

ring af erhvervsuddannelserne. Sammen med de

øvrige elementer i aftalen kan denne styring under-

støtte, at kvaliteten i uddannelserne løftes, og at de

overordnede mål indfris.

I dette afsnit fremhæves initiativer fra reformafta-

len, og der fremhæves også yderligere understøttende

implementeringstiltag, som ministeriet har iværksat

for at understøtte skolerne bedst muligt.

32 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Kvalitetstilsynet

Det følger af reformaftalen, at kvalitetstilsynet fremadrettet skal

bestå af et mere målrettet risikobaseret tilsyn med skolernes fagli-

ge resultater. Kvalitetstilsynet vil tage udgangspunkt i de enkelte

institutioners bidrag til at opfylde erhvervsuddannelsesreformens

fire klare mål og tilhørende resultatmål.

Tilsynet vil basere sig på nøgletal fra ministeriets

datavarehus. Det vil være data, som viser skolernes

resultater i forhold til resultatmålene for erhvervs-

uddannelserne. Ministeriet vil årligt gennemføre

landsdækkende indikatorbaserede screeninger for

at udvælge skoler til tilsyn. Screeningerne vil tage

udgangspunkt i de indikatorer for de klare mål, der

er til rådighed i datavarehuset på dette tidspunkt.

Fokus vil være på de skoler, som præsterer dårligst

i forhold til kvalitetsindikatorerne for de fire klare

mål. Tilsynet gennemføres i en tæt og forpligtende

dialog med de udfordrede skoler om, hvordan uddan-

nelseskvaliteten kan sikres med kvalitetsforbedrende

indsatser og udviklingsprocesser. Det første tilsyn,

som baserer sig på den nye model for kvalitetstilsy-

net, blev gennemført i fjerde kvartal 2016.

Handlingsplaner for øget gennemførelse

Som opfølgning på reformen er det aftalt, at konceptet for hand-

lingsplaner for øget gennemførelse skal udvikles således, at der

fortsat sikres en sammenhæng mellem tilsyn og kvalitetsudvikling

med tilhørende opfølgning.

Ministeriet har udviklet et nyt koncept for handlings-

planen. Konceptet blev brugt første gang i skolernes

handlingsplan for 2016. Handlingsplanen er udviklet

med inddragelse af Danske Erhvervsskoler og -Gym-

nasier – Lederne, DA og LO.

Det nye koncept har disse centrale mål for og væsent-

ligste ændringer:

• Handlingsplanen skærpes som instrument til at

sikre en klar styring af skolernes arbejde med at

opfylde reformens fire klare mål og at sikre flere

elever en praktikplads.

• Handlingsplansarbejdet skal være enklere for

skolerne. Derfor integreres det med skolernes

almindelige styring, og det gøres nemmere for

skolerne at tilgå data i ministeriets datavarehus.

• Handlingsplanen fokuserer på skolens mål og re-

sultater i relation til de fire klare mål og udvalgte

indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde.

• Den enkelte skole skal med udgangspunkt i data

systematisk følge og analysere udviklingen i deres

egne resultater og fastsætte resultatmål for det

kommende år.

• Skolerne skal ikke indsende handlingsplanen til

ministeriet, i stedet skal de offentliggøre den på

deres egen hjemmeside. Ministeriet følger op på

skolernes indsats ved hjælp af data fra datavare-

huset.

• Handlingsplanen vil indgå i kvalitetstilsynet og i

læringskonsulenternes understøttende kvalitetsar-

bejde med skolerne.

Ministeriet har gennemført to udviklingsprojekter,

som skal understøtte implementeringen af det nye

handlingsplanskoncept. Det ene projekt kortlægger

den dokumenterede viden om de redskaber, som

skolerne kan bruge til at realisere de klare mål. På

denne baggrund udarbejdes et inspirationskatalog,

som skolerne kan anvende i handlingsplans- og kva-

33 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

litetsarbejdet generelt. Det andet projekt udvikler

inspirationsmateriale til skolernes anvendelse af

data i realisering af reformmålene, det er dels data

fra datavarehuset og dels skolernes egne data. Kort-

lægningen og inspirationsmaterialerne fra de to pro-

jekter blev præsenteret for skolerne på fire temadage

for handlingsplansarbejdet primo oktober 2016 som

optakt til handlingsplansarbejdet 2017.

For at samle op på erfaringerne med det nye hand-

lingsplanskoncept har ministeriet holdt møde om

konceptet med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers

kvalitetsudvalg og holdt opfølgningsworkshops med

deltagelse af cirka 30 erhvervsskoler. Gennemgangen

af en række af skolernes handlingsplaner for 2016 og

de opfølgende workshops viser, at skolerne allerede

har taget stort ejerskab for de klare mål og reformens

indsatsområder i deres kvalitetsarbejde.

Læringskonsulenter

Tilsynet skal i reformens indfasningsperiode suppleres med læ-

ringskonsulenter, som skal rådgive erhvervsskolerne om kvalitets-

og kompetenceudvikling og sprede viden og metoder på tværs af

institutionerne. Konsulenternes rådgivning af skolerne vil som

udgangspunkt være rettet mod skolens ledelse.

Læringskonsulenterne for erhvervsuddannelserne

har i perioden op til reformens ikrafttræden været i

kontakt med cirka 50 skoler med information. Kon-

takten har været korte vejledningsforløb, pædagogi-

ske dage, informationsmøder, temadage m.v.

I løbet af 2015 har læringskonsulenterne holdt kur-

susforløbet Skoleudvikling i praksis (SIP). Kursusfor-

løbet bestod af 4 kursusdage, der hver blev afholdt 6

steder i landet. Kursusdagenes emner var:

• Helhedsorienteret undervisning

• Erhvervsrettet læringsmiljø

• Differentiering

• Kobling mellem skole og praktik

På hver af kursusdagene deltog cirka 500 ledere og

lærere fra i alt 89 af landets knap 100 erhvervsskoler.

Der har været forholdsvis stor udskiftning i deltager-

sammensætningen fra de enkelte erhvervsskoler fra

kursus til kursus.

Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) slutevaluering

viser, at SIP har bidraget til at sætte fokus på skolens

kvalitet og skolernes udviklingsarbejde i forbindelse med

implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen.

Slutevalueringen indeholder fem konkrete anbefalin-

ger til, hvordan fremtidige kursusforløb for skoleud-

vikling på erhvervsuddannelserne kan styrkes. Disse

anbefalinger indgår i læringskonsulenternes arbejde

med at understøtte reformimplementeringen.

Læringskonsulenterne har desuden i 2015-2016 gen-

nemført otte temadage om reformrelevante emner.

Ud over temadagene har læringskonsulenterne ef-

ter at reformen er trådt i kraft primært arbejdet på

tre indsatsområder: Differentiering, erhvervsrettet

læringsmiljø samt helhedsorienteret og tværfaglig

undervisning. Indsatserne tilbydes som temaforløb

til 2-4 skoler, der har det samme indsatsområde, og

som vejledningsforløb til individuelle skoler. Vejled-

ningsforløbene er tilbudt til skoler, der ifølge tilsynet

har præsteret lavest for deres gennemførselsprocent i

2014. Der er igangsat otte vejledningsforløb med indi-

viduelle skoler.

Ét

temaforløb er afsluttet, og udover det er der igang-

sat i alt ni temaforløb for i alt 37 skoler, heraf otte

temaforløb om helhedsorienteret undervisning i eux.

Partierne bag erhvervsuddannelsesreformen har

besluttet at videreføre initiativet med læringskonsu-

lenterne

Regelforenkling

Det følger af reformaftalen, at der skal foretages en generel re-

gelforenkling på erhvervsuddannelsesområdet. Forenklingen skal

øge gennemsigtighed og afbureaukratisering. Initiativet kræver en

ændring af erhvervsuddannelsesloven og inddragelse af arbejds-

markedets parter.

Ministeriet har i perioden oktober 2015 til januar 2016

gennemført en møderække i en ad hoc-arbejdsgrup-

pe, nedsat af Rådet for de grundlæggende Erhvervs-

rettede Uddannelser (REU), med repræsentanter for

DA, LO og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. På

møderne blev der efter ønske fra parterne gennemgå-

et specifikke emner som en teknisk forberedelse forud

for trepartsdrøftelserne. Arbejdet i arbejdsgruppen

havde således karakter af en forberedelsesfase.

Målet for den næste fase i arbejdet har været at fore-

tage en gennemskrivning af erhvervsuddannelseslo-

ven, hvor strukturen i loven ændres, sådan at regler-

ne bliver mere enkle og overskuelige. Ministeriet vil

i den videre planlægning tage højde for det arbejde,

der skal gennemføres som opfølgning på trepartsafta-

lens afsnit om afbureaukratisering.

34 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Udbud af erhvervsuddannelser

Ministeriet har som led i reformen gennemført en udbudsrunde,

hvor eksisterende og nye udbydere har søgt om udbud af erhvervs-

uddannelsernes grund- og hovedforløb pr. 1. august 2017.

Som en del af udbudsrunden gennemførtes desuden

en udskudt revurdering af praktikcentrene, som blev

etableret i 2013. Udbudsrunden omfattede altså både

grundforløb og hovedforløb foruden opgaverne som

praktikcenter.

Ministeriet sendte ultimo september 2016 svar med

godkendelser og afslag på de knapt 2.400 ansøgninger,

som ministeriet modtog.

Regionsrådene og Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser (REU) afgav inden

sommerferien indstillinger om ansøgningerne.

Ministeriet vurderede ansøgningerne ud fra dels

indstillingerne, dels følgende fire indbyrdes

forbundne kriterier for grund- og hovedforløb:

Sikring af et geografisk dækkende udbud under

hensyn til erhvervsudvikling og herunder det for-

ventede lokale/regionale praktikpladspotentiale.

Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt for-

svarlige uddannelsesmiljøer.

Sikring af et geografisk dækkende udbud under

hensyn til efterspørgsel og behov.

Bidrag til at opfylde de fire klare reformmål.

Følgeforskning

For at følge op på den politiske aftale Bedre og mere attraktive

erhvervsuddannelser har Undervisningsministeriet indgået kon-

trakt med Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Analyse og Forskning (KORA) om et forskningsprojekt, som skal

belyse implementeringen af virkningerne af erhvervsuddannelses-

reformen. KORA gennemfører forskningsprojektet i samarbejde

med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Danmarks Statistik

i perioden 2014-2020.

Forskningsprojektet skal belyse implementeringen

og virkningerne af følgende syv indsatsområder i

reformen:

• Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø

• Enklere og mere overskuelig struktur

• Bedre videreuddannelsesmuligheder

• Fokusering af vejledningsindsatsen

• Klarere adgangskrav

• Mere og bedre undervisning

• Ny erhvervsuddannelse for voksne (euv)

Desuden belyses den styrkede uddannelsesgaranti,

der er et indsatsområde under ”Fortsat indsats for

praktikpladser” på side 36.

Et tilsvarende sæt af kriterier blev meldt ud som grund-

lag for vurdering af praktikcenteransøgningerne.

Resultatet af udbudsrunden er, at uddannelsesdæk-

ningen overordnet set forbedres, da der kommer flere

udbudssteder for særligt grundforløbets 1. og 2. del og

også for hovedforløbet.

Regeringen, LO, KL og Danske Regioner indgik i

august 2016

To-årig dimensioneringsaftale om offentlige

praktikpladser på uddannelserne til social- og sundhedshjælper,

social- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent,

se side 37. Ministeriet vurderede, at aftalen ændrede

i elevvolumen i et sådant omfang, at det var nødven-

digt at gennemføre en supplerende udbudsrunde

for den pædagogiske assistentuddannelses grund-

og hovedforløb. Denne udbudsrunde blev afsluttet i

oktober 2016.

Alle udbudsgodkendelser får virkning fra

den 1. august 2017.

35 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Forskningsprojektet bygger på et bredt forsknings-

design, der kombinerer registerdata med spørge-

skemaundersøgelser blandt elever, lærere og ledere

på alle landets erhvervsskoler foruden kvalitative

casestudier på seks erhvervsskoler. For at etablere et

sammenligningsgrundlag og for at følge udviklingen

over tid, gennemføres dataindsamlingerne både før

og efter implementeringen af reformen.

Rapporter fra forskningsprojektet

De første to rapporter fra forskningsprojektet blev

offentliggjort i henholdsvis januar og juni 2016. Rap-

porterne handlede om henholdsvis grundforløbene

og hovedforløbene på erhvervsuddannelserne

før

reformen trådte i kraft. Næste rapport fra forsknings-

projektet handler om grundforløbene på erhvervsud-

dannelserne,

efter

reformen trådte i kraft. Rapporten

forventes offentliggjort i marts 2017.

Kvalitetspanel

Ministeriet har besluttet at nedsætte et kvalitetspanel, der skal

understøtte dialogen med skolerne om reformimplementeringen.

Kvalitetspanelet blev etableret i august 2015 som et

praktikerforum, hvor ministeriet kan drøfte reform-

relevante emner med deltagerne for at understøtte

reformimplementeringen. Deltagerne i møderne er

primært skolefolk med indgående praktisk kendskab

til det aktuelle mødetema. Derudover deltager repræ-

sentanter fra elev-, lærer- og lederorganisationerne.

Der holdes kvartalsvise møder i panelet.

Temaerne for møderne i 2016 har blandt andet været

euv, læringskonsulenternes nye strategi og koncep-

ter, eux som fokusområde i 2016, talentarbejdet, nyt

koncept for handlingsplaner for øget gennemførelse

og kvalitetstilsynet.

På møderne får ministeriet værdifulde input fra sko-

lerne om, hvilke udfordringer de har i reformimple-

menteringen, og hvordan ministeriet kan understøtte

skolernes indsats.

Nyhedsbrev om reformimplementering

Ministeriet har, siden erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft,

løbende sendt et nyhedsbrev til erhvervsskolerne og andre interes-

serede om ministeriets implementeringstiltag.

For bedst muligt at orientere erhvervsskolerne og

øvrige interessenter om ministeriets tiltag for at un-

derstøtte reformimplementeringen, har ministeriet

udsendt et nyhedsbrev om implementering af refor-

men. Nyhedsbrevet er udsendt hver eller hver anden

måned. Dette nyhedsbrev er også blevet offentliggjort

på ministeriets hjemmeside. Nyhedsbrevet indehol-

der for eksempel oplysninger om nye bekendtgørel-

ser, vejledninger, præciseringer af regler, inspirati-

onsmateriale, temadage m.m.

Fortsat indsats for praktikpladser

Der skal fortsat ske en fokuseret indsats for at tilve-

jebringe flere praktikpladser. Aftalen om erhvervs-

uddannelsesreformen skal ses i sammenhæng med

aftalen fra november 2012 om bedre erhvervsud-

dannelser og styrket uddannelsesgaranti, som den

bygger ovenpå. Målet er, at eleverne i videst mulig

udstrækning kommer i virksomhedspraktik.

Styrkelse af praktikindsatsen og drøftelser med

arbejdsmarkedets parter

I reformen er der fokus på, at der sikres et tilstrækkeligt antal

praktikpladser til eleverne i virksomhederne. Det er afgørende for

at sikre vekseluddannelsesprincippet, og det er afgørende for at

vende udviklingen, så unge, der ønsker at starte på en erhvervsud-

dannelse, i højere grad kan vide sig sikre på at få en praktikplads

i en virksomhed, hvis de vælger en erhvervsuddannelse med gode

beskæftigelsesmuligheder.

Ved udgangen af august 2016 var cirka 76.500 elever

i gang med et hovedforløb. Heraf var der cirka

67.600 elever, der enten havde en praktikplads i en

virksomhed eller var på en uddannelse uden praktik,

og cirka 8.900 elever var i skolepraktik. Cirka 2.100

elever stod helt uden praktikplads. Det betyder, at de

havde gennemført deres grundforløb uden at kunne

komme videre på hovedforløbet, fordi de manglede

en praktikplads.

Det fremgår af reformaftalen, at regeringen vil invi-

tere arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af prak-

tikpladssituationen.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i

august 2016

Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret

arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser.

Aftalen inde-

holder en fælles målsætning om, at arbejdsgiverne

skal oprette flere praktikpladser, end de gør i dag, så

eleverne på erhvervsuddannelserne får en højere sik-

kerhed for, at de kan gennemføre praktikuddannel-

sen i en virksomhed. De mange praktikpladser skal

blandt andet realiseres gennem en række initiativer

på praktikpladsområdet. Det drejer sig blandt andet

om en skærpelse af virksomhedernes økonomiske

incitament til at oprette praktikpladser. Der oprettes

36 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

blandt andet en række fordelsuddannelser. På for-

delsuddannelserne får virksomhederne en række

økonomiske fordele ved at oprette praktikpladser.

Virksomhedernes økonomiske incitamenter skærpes

desuden ved, at der indføres et praktikpladsafhæn-

gigt AUB-bidrag (Arbejdernes Uddannelsesbidrag),

der entydigt belønner de virksomheder, der bidrager

til at uddanne faglært arbejdskraft. Omvendt bliver

de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidra-

ger til at uddanne faglært arbejdskraft, pålagt et stør-

re ansvar for den samlede finansiering i AUB.

Udover drøftelsen med arbejdsmarkedets parter blev

der med erhvervsuddannelsesreformen igangsat en

række særskilte praktikinitiativer, som blandt andet

har styrket uddannelsesgarantien. Antallet af er-

hvervsuddannelser, der kan gennemføres med skole-

praktik, er blevet forøget med 14 erhvervsuddannelser,

og der er blevet oprettet flere skolepraktikpladser.

Derudover er der blevet afsat ekstra midler til skolernes

praktikpladsopsøgende arbejde. Med finansloven 2016

er der sket en omlægning af skolepraktiktaxametret for

at understøtte, at erhvervsskolerne aktivt arbejder for,

at skolepraktikelever kommer i virksomhedspraktik.

Dimensioneringsaftale for SOSU og PAU

Af reformen fremgår det, at regeringen vil undersøge, hvordan den

nuværende dimensionering af SOSU-området kan erstattes af en

alternativ styring. Det vil ske i forlængelse af reformen og frem mod

udløbet af trepartsaftalen i 2015, og det vil ske i dialog med parterne.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter på det of-

fentlige arbejdsmarked indgik den 31. august 2016

To-årig dimensioneringsaftale om offentlige praktikpladser på

uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sund-

hedsassistent samt pædagogisk assistent.

Aftalen fastsætter

antallet af offentlige praktikpladser på social- og

sundhedsuddannelserne (SOSU) og den pædagogiske

assistentuddannelse (PAU) i 2017 og 2018. Parterne var

i aftalen blandt andet enige om, at der i 2017 og 2018

kan oprettes praktikpladser til mindst 2.200 elever på

SOSU-hjælperuddannelsen, 5.000 elever på SOSU-as-

sistentuddannelsen og 700 elever på PAU.

Status på vejledningsindsatsen

Erhvervsuddannelsesreformens væsentligste initiativer

i vejledningsindsatsen:

• Fremrykning af uddannelsesparathedsvurderingen

i 8. klasse

• Obligatoriske introduktionskurser for alle elever i

8. klasse

• Fokusering af den individuelle vejledning til kun

at omfatte de elever, der i 8. klasse er vurderet

ikke-uddannelsesparate

• Fokusering af gruppevejledning

• Obligatorisk brobygning for

ikke-uddannelsesparate elever i 9. klasse

• Forbedring af UddannelsesGuiden med særligt

fokus på vejledning af elever uden særlige behov

• Skærpede mål for det obligatoriske emne

Uddannelses og Job.

Implementeringen af vejledningsinitiativerne blev

understøttet af informationsarrangementer for

UU-vejledernee rundt om i landet, og i forbindelse

med de nye procedurer for uddannelsesparathed er

der sendt informationsmaterialer til både UU-centre,

lærere, forældre og elever. Derudover er der udar-

bejdet vejledninger (tekst/video) om optagelse til

ungdomsuddannelserne til både UddannelsesGuiden

og Optagelse.dk, disse vejledninger er primært for

forældre og elever.

Ved uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse

i 2015 blev knap 24 procent af eleverne vurderet ik-

ke-uddannelsesparate. Ved uddannelsesparatheds-

vurdering i 8. klasse i 2016 blev andelen af ikke-ud-

dannelsesparate elever opgjort til 27 procent.

Den kollektive vejledning og vejledningen generelt

er, efter ændringerne på vejledningsområdet, i større

grad tænkt som et lærings- og undervisningsforløb,

hvor læringen sker i samspil mellem vejleder, lærer

og elev. Til udvikling af især den kollektive vejledning

blev der igangsat et forsøgs- og udviklingsprojekt,

der skal udvikle den kollektive vejledning og gruppe-

vejledningen. Projektet har haft til formål at udvikle

nye metoder og praksis i den kollektive vejledning og

gruppevejledningen, blandt andet skal det forbedre

vejledernes kompetence inden for den kollektive vej-

ledning. Projektet blev afsluttet i sommeren 2016, og

Danmarks Evalueringsinstitut har evalueret projektet.

Fokusering af vejledningsindsatsen

Med ændringerne på vejledningsområdet blev vejled-

ningsindsatsen fokuseret på dels en tidligere, bedre

og mere målrettet indsats for grundskoleelever, der er

i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannel-

se, og dels en målretning af vejledningsressourcerne

for at tilvejebringe varig finansiering til en prioriteret

videreførelse af Ungepakke II.

37 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Økonomi

Det fremgår af aftalen om reformen, at udviklingen i

aftalens økonomiske forudsætninger skal følges tæt.

Forudsat i aftalen

I den økonomivurdering, der ligger til grund for

Aftale

om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

er det forud-

sat, at tilgangen til erhvervsuddannelserne i refor-

mens første år ville være cirka 12 procent lavere end

den ville have været uden adgangskrav. I de samme

beregninger var det forventningen, at tilgangen i re-

formens andet år stort set ville nå niveauet fra tiden

før reformen. Det skyldes, at der var en forventning

om, at de elever, der blev omfattet af adgangskravet,

efter endt opkvalificering ville søge ind på erhvervs-

uddannelserne igen.

I beregningerne blev det endvidere forudsat, at ak-

tiviteten på erhvervsskolerne ville blive påvirket af

initiativerne om enklere struktur (herunder særligt

afkortningen af det merkantile grundforløb) og af

etableringen af euv.

Mens adgangskravets effekt på skolerne var forudsat

at være midlertidig, forudsattes adgangskravenes

effekt på aktiviteten at være varig. Samlet set var der

i reformen, som følge af initiativet om enklere struk-

tur og etablering af euv, forudsat en nedgang i ak-

tiviteten på de merkantile uddannelser på cirka 300

millioner kroner årligt. Tilsvarende var det forudsat,

at aktiviteten på de tekniske uddannelser ville falde

med 65 millioner kroner, hvorimod aktiviteten på SO-

SU-uddannelserne blev forudsat at stige i et omfang

svarende til 20 millioner kroner.

Faktisk udvikling

Den faktiske udvikling i 3. kvartal 2015 betød et fald i

tilgangen til erhvervsuddannelserne på cirka 10 pro-

cent i forhold til tilgangen i 3. kvartal 2014. De forelø-

bige opgørelser pr. 1. september 2016 tyder på, at det

store fald i tilgangen i reformens første år nu delvist

er vendt. Således er der sket en stigning på cirka

tre procent i tilgangen til erhvervsuddannelserne

i juli og august 2016, sammenlignet med samme peri-

ode i 2015. Samlet set er tilgangen til erhvervsuddan-

nelserne i 2016 dermed cirka syv procentpoint lavere

end forudsat i reformen.

Erhvervsskolerne havde i 2015 et ordinært resultat på

99,4 millioner kroner. Det samlede resultat dækker

over udsving mellem de forskellige institutionstyper.

Der var positive ordinære resultater på SOSU-skolerne

(62,8 millioner kroner), kombinationsskolerne

(31,0 millioner kroner), handelsskolerne (20,0 millioner

kroner) og AMU-centrene (0,2 millioner kroner),

mens der var underskud på de tekniske skoler

(-11,9 millioner kroner) og landbrugsskolerne

(-2,7 millioner kroner).

Til sammenligning var det ordinære resultat for er-

hvervsskolerne på 254,5 millioner kroner i 2014.

Erhvervsskolernes omsætning er faldet med 227,

1 millioner kroner, det svarer til 1,6 procent af

omsætningen, fra 2014 til 2015. Den samlede effekt

af initiativerne om enklere struktur og euv er endnu

ikke fuldt indfaset, og det er derfor forventningen at

skolernes omsætning vil falde yderligere i 2016.

Der er ikke nogen nye erhvervsskoler, der er under-

lagt skærpet tilsyn i 2016.

Øvrige midler målrettet eud

Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

samt i

Aftale om udmøntning af negativ budgetregulering optaget ifm.

Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

blev

der afsat midler til kvalitetsudvikling på erhvervsud-

dannelserne svarende til cirka 750 millioner kroner

i perioden 2016-2020. I efteråret 2016 blev eud-aftale-

kredsen enige om at øremærke knap en halv milliard

kroner af disse midler til en række formål i perioden

2016-2020. For 2016 og 2017 er der således sat 150 mil-

lioner kroner af til udstyr, midlerne er rettet mod

strategisk udvalgte teknologier på erhvervsuddannel-

sernes videnscentre og til et generelt løft af erhvervs-

skolernes udstyrsniveau. Ud over midler til udstyr

38 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

afsættes cirka 110 millioner kroner til at etablere i

alt otte videnscentre inden for automation og robot-

teknologi, velfærdsteknologi, procesteknologier og

håndværk. Aftalekredsen afsætter i 2016 også godt

130 millioner kroner til en strategisk prioritering

af digitalisering, talentarbejde og højere niveauer

i undervisningen på erhvervsuddannelserne. Af-

talekredsen er også enig om at sætte 80 millioner

kroner af til at sikre en fortsat solid institutions-

struktur, fusionstilskud, tilskud til nødlidende

institutioner, campusdannelse og lignende. Der

blev også afsat omkring 30 millioner kroner til at

videreføre læringskonsulentindsatsen på erhvervs-

uddannelserne. Der er fortsat udisponerede kvali-

tetsudviklingsmidler til erhvervsuddannelserne for

perioden 2018-2020.

Endvidere blev regeringen, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konserva-

tive Folkeparti i

Aftale om løft af erhvervsuddannelserne i

2016

enige om at gennemføre et ekstraordinært løft

af erhvervsuddannelserne i 2016 og afsætte en pulje

på i alt 150 millioner kroner til kvalitetsudvikling

på erhvervsuddannelserne. I praksis neutraliserede

dette omprioriteringsbidraget på erhvervsuddan-

nelserne i 2016. Endelig har regeringen i forlængel-

se af trepartsaftalen foreslået at forlænge puljen på

de 150 millioner kroner. til erhvervsuddannelserne

til også at omfatte 2017. Aftalen skal dog forhandles

som en del af finansloven for 2017.

39 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Bilag

Bilagsfigur 1:

Andel af 9. og 10. klasseelever, som ønsker eux, som andel af de elever,

som har søgt en erhvervsuddannelse, 2014-2016

Procent

2014

2015

2016

Anm.: Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist over søjlerne er de afrundede værdier.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Bilagsfigur 2:

Andel af drenge blandt dem, der søger en erhvervsuddannelse,

for hvert hoveduddannelsesområde, 2015-2016

Procent

100

18 18

55 55

50 53

66 67

9494

alt

br ser

el ice

dh gik

gg or t

or el

an erv

su go gi, b nsp

r, j plev

, h gss

g, da

ar o

olo tr

to in

so æ

ev og

m og p ekn og

on etn

K rr

Fø

2015

2016

Anm.: Søjlerne i grafen er baseret på decimaltal, mens andelene i procent vist over søjlerne er de afrundede værdier.

Kilde: Undervisningsministeriet.

40 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 25: Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016, fra undervisningsministeren

Bilagstabel 1:

Gruppering af de tidligere 12 indgange til grundforløb på de fire nye uddannelsesområder

Tidligere indgang til grundforløb

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Nye uddannelsesområder

Dyr, planter og natur

Mad til mennesker

Kontor, handel og forretningsservice

Omsorg, sundhed og pædagogik

Merkantil

Sundhed, omsorg og pædagogik

Krop og stil

Teknologi, byggeri og transport

Produktion og udvikling

Strøm, styring og it

Bil, fly og andre transportmidler

Bygge og anlæg

Transport og logistik

Medieproduktion

Bygnings- og brugerservice

Kilde: Undervisningsministeriet.

41 ·Statusredegørelse for implementering af erhvervsuddannelsesreformen for skoleåret 2015/2016