Undervisningsministeren &
Folketingets Uddannelsesudvalg
Holstebro d. 13. Januar 2017
Ang. det nye fag Idéhistorie B i htx-uddannelsen
Der var ret udbredt tilfredshed på det tekniske gymnasier, da oplægget til gymnasiereformen
omtalte oprettelse af Idéhistorie B som nyt obligatorisk fag. Især oplæggets sammentænkning af
idehistorie, almenhistorie og teknologihistorie gør det til en solid fagkonstruktion, som ikke alene
giver eleverne en almen- og teknologisk dannelse, men også kvalificerer undervisningen i mange
andre fag og i forhold til uddannelsens overordnede mål. Faget har potentiale til at adressere mange
af de over overordnede mål med uddannelsen, herunder elevernes karrierekompetencer, den
digitaldannelse, demokratisk forståelse og generelt livsduelighed.
Desværre har det vist sig, at læreplansgruppens arbejde er i modstrid med de fornuftige, politiske
intentioner om et fag med tre sidestillede tilgange. På to orienteringsmøder i slutningen af 2016 blev
det foreløbige udkast præsenteret for undervisere i faget. Det er endt med at være en læreplan, hvor
teknologien har fået den absolutte hovedrolle. Det almenhistoriske og det idéhistoriske er blevet til
hjælpediscipliner, i et fag, der ud fra læreplanens oplistning af fagligt indhold, må betegnes som en
form for avanceret teknologianalyse.
Jeg mener, det er et stort tab for faget, hvis dette ensidige fokus på teknologi bliver det bærende. Der
er at underkende eleverne, hvis man alene giver htx det teknologiske perspektiv. Didaktisk set er der
i læreplanen tale om en fagkonstruktion, der hviler på en ret naiv forestilling om, at teknologien
bestemmer historien og samfundsudviklingen. En tænkning med rødder tilbage i en marxistisk
analyse af
basis
og
overbygning.
Den analyse kan være vigtig for eleverne at kende, men den bør ikke
udgøre det didaktiske grundlag for et helt fag.
Denne kritik blev fremført på begge møder om læreplanen, men blev ikke taget til efterretning af
læreplansgruppen og den daværende fagkonsulent.
Det er at underkende uddannelsen og eleverne, hvis man alene mener, at htx-elever skal kende til
teknologiske emner. De idéhistoriske emner som videnskabsteorien, etikken og eksistensfilosofien
har en værdi i egen ret, ligesom almenhistorisk viden og metode må siges at være vigtigt i en
moderne uddannelse, som også skal give unge et bredt perspektiv på verden og deres egen tilværelse.
Ikke mindst, da Idéhistorie B er ækvivalent med Historie A i stx i forhold til faglige adgangskrav på
mange videregående uddannelser.
Samtidigt giver almenhistorien og idéhistorien store muligheder for at kvalificere undervisningen i
de øvrige fag. Et lille eksempel kan være, at en bioteknologisk elevrapport om virkningen af study
drugs eller smertestillende midler bliver meget stærkere, hvis den også kommer ind på de
almenhistoriske og eksistentielle forklaringer, der kan være på, at det moderne menneske finder det
nødvendigt at tage præstationsfremmende eller smertestillende midler. For slet ikke at tale om den
helt nødvendige etiske diskussion, som eleverne bør tage. Hvis det skal kunne udfoldes på et
kvalificeret grundlag, så går det ikke med den nuværende læreplans meget snævre fokus på
teknologiforklaringer.