UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 17: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens tre meddelelser af 7. december 2016 om henholdsvis investering i Europas unge, forbedret og moderniseret uddannelse samt etablering af et europæisk solidaritetskorps, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 17
Offentligt

Den 9. januar 2017

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Meddelelse om Investering i Europas unge.

COM(2016) 940

Meddelelse om udvikling og modernisering af uddannelser.

COM(2016) 941

Meddelelse om etablering af et europæisk solidaritetskorps.

COM(2016) 942

1. Resumé

Den 7. december 2016 offentliggjorde Europa-Kommissionen tre meddelelser som led i en styrket indsats i forhold til

unge:



Meddelelse om investering i Europas unge (COM(2016) 940)



Meddelelse om forbedret og moderniseret uddannelse (COM(2016) 941)



Meddelelse om et europæisk solidaritetskorps (COM(2016) 942)

Meddelelsen om investering i Europas unge (COM(2016) 940) er en overordnet meddelelse, hvor en række

prioritetsområder og tiltag opregnes, som skal medvirke til at øge investeringen i unge, så de får både nye muligheder og

hjælpes med at udnytte disse muligheder i medlemsstaterne og på europæisk niveau.

Indsatsområderne er indenfor følgende tre områder:

1) Bedre muligheder for adgang til beskæftigelse gennem en fuldstændig og holdbar gennemførelse af ungdomsgarantien i

alle medlemsstater.

2) Bedre muligheder via uddannelse og erhvervsuddannelse ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte

deres indsats med at reformere uddannelsessystemerne, udvikle en kvalitetsramme for lærlingeuddannelser, samt

foreslå ”Erasmus Pro” med mobilitetsaktivitet af særlig lang varighed (6-12 måneder).

3) Bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og deltagelse gennem oprettelse af et europæisk solidaritetskorps,

samt en revision ad den europæiske strategi for unge for perioden efter 2018.

Meddelelse om forbedret og moderniseret uddannelse (COM(2016) 941) udfolder de dele af indsatsområdet, der

omhandler dagtilbud, skole og videregående uddannelse.

Meddelelse om et europæisk solidaritetskorps (COM(2016) 942) udfolder indsatsområdet om bedre muligheder for at

udvise solidaritet, deltage i læringsmobilitet og generelt i politisk deltagelse.

Fælles for de tre meddelelser er, at de samstemmende fremhæver, at hovedansvaret for politikker og foranstaltninger rettet

mod unge ligger hos medlemsstaterne, også når det drejer sig om at forklare fordelene ved og støtten fra EU.

Meddelelserne vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 17: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens tre meddelelser af 7. december 2016 om henholdsvis investering i Europas unge, forbedret og moderniseret uddannelse samt etablering af et europæisk solidaritetskorps, fra undervisningsministeren

Regeringen kan overordnet set tilslutte sig Europa-Kommissionens udkast til meddelelser og afventer den nærmere

konkretisering af initiativerne. Det er regeringens vurdering, at meddelelserne bidrager til en styrket indsats i forhold til

unge. De opremsede tiltag på europæisk niveau ligger generelt i god forlængelse af og i synergi med tiltag på nationalt plan.

2. Baggrund

Den 7. december 2016 offentliggjorde Kommissionen en overordnet meddelelse om investering i

Europas unge. To af indsatsområderne i denne meddelelse er yderligere beskrevet i to underliggende

meddelelser om henholdsvis udvikling og modernisering af uddannelser, samt etablering af et

europæisk solidaritetskorps.

Baggrunden for meddelelserne er dels kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens

tilstand den 14. september 2016 og dels Bratislavaerklæringen efter det uformelle møde i Det

Europæiske Råd den 16. september 2016, hvor begge havde fokus på, at der skal ske en styrket indsats i

forhold til unge. Der ses et fornyet behov for investering i unge som grundlaget for et retfærdigt, åbent

og demokratisk samfund, for social mobilitet og integration samt for varig vækst og beskæftigelse.

3. Formål og indhold

Formål

Meddelelsernes formål er overordnet at støtte medlemsstaternes indsats i et fornyet tiltag til at investere

i unge, med særligt fokus på bedre adgang til beskæftigelse, bedre mulighed for uddannelse og

efteruddannelse, herunder modernisering af uddannelser, samt bedre muligheder for solidaritet,

læringsmobilitet og aktiv deltagelse.

Det fremhæves samstemmende i de tre meddelelser, at hovedansvaret for politikker og foranstaltninger

rettet mod unge ligger hos medlemsstaterne, også når det drejer sig om at forklare fordelene ved og

støtten fra EU-tiltag.

Indhold

”Meddelelsen om investering i Europas unge” (COM(2016) 940)

Meddelelsen fremhæver tre områder for tiltag:

1. Bedre muligheder for adgang til beskæftigelse

2. Bedre muligheder via uddannelse og erhvervsuddannelse

3. Bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og deltagelse.

Bedre muligheder for adgang til beskæftigelse

Kommissionen ser ungdomsgarantien som et vigtigt instrument for at skabe bedre adgang til

beskæftigelse for unge. Kommissionen vil derfor bruge det hidtidige arbejde med ungdomsgarantien

som udgangspunkt for den videre sikring af fuldstændig og holdbar gennemførelse i alle medlemsstater.

Yderligere nævner Kommissionen ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som den ønsker styrket

økonomisk for at lette indførelsen af ungdomsgarantien i de regioner, som har størst behov for at sikre

tilstrækkelig støtte af lavt uddannede unge.

Bedre muligheder via uddannelse og erhvervsuddannelse

Kommissionen vil for at fremme kvaliteten af de lærlingeuddannelser, der støttes via EU´s

programmer, indføre en ”kvalitetsramme for lærlingeuddannelser”. Kvalitetsrammen skal tage afsæt i de

grundlæggende principper for udformning og gennemførelse af lærlingeordninger på alle niveauer.

Derudover foreslår Kommissionen mobilitetsaktiviteten ”Erasmus Pro” af særlig lang varighed (6-12

måneder), specielt rettet mod erhvervsuddannelserne. Baggrunden for Kommissionens tiltag er, at

undersøgelser viser, at praktikpladser i over 6 måneder giver den største merværdi for den unge.

Kommissionen forventer tiltaget gennemført inden for det eksisterende Erasmus+-program. Tiltag i

forhold til dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser, samt videregående uddannelse er udfoldet

nærmere i ”Meddelelsen om forbedret og moderniseret uddannelse” (COM(2016) 941)(se nærmere

nedenfor).

Bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og deltagelse

Kommissionen vil med etableringen af et europæisk solidaritetskorps styrke grundlaget for unges

solidaritetsarbejde i Europa. Kommissionen forventer, at solidaritetskorpset vil opfylde behovene i

sårbare lokalsamfund, i offentlige nationale og lokale strukturer på en række områder, der ikke i dag

varetages. Tiltaget er udfoldet nærmere i ”Meddelelsen om et europæisk solidaritetskorps”(COM(2016)

942) (se nærmere nedenfor).

Kommissionen vil endvidere udarbejde en revision af den europæiske strategi for unge for perioden

efter 2018 med fokus på, hvordan man skaber flere og bedre muligheder for unge til at deltage aktivt i

det politiske liv og de demokratiske processer. Derudover vil Kommissionen støtte forskellige

mobilitetsformer for unge, der er involveret i et uddannelsesprojekt.

”Meddelelsen om forbedret og moderniseret uddannelse” (COM(2016) 941)

Meddelelsen fremhæver følgende områder for tiltag:

1. Skoler og dagtilbud

2. Videregående uddannelse

3. Bedre støtte til medlemsstaternes reformer med henblik på bedre uddannelsessystemer

Skoler og dagtilbud

Kommissionen understreger, at kvalitet og adgang til dagtilbud er grundlaget for personlig udvikling og

den livslange læring, ligesom det anses som et effektivt redskab til fremme af social retfærdighed. Der

lægges derfor op til fortsat støtte til medlemsstaterne i arbejdet med at tilvejebringe dagtilbud af høj

kvalitet og give børnene en optimal overgang til grundskolen.

Skoleuddannelse

Meddelelsen peger på, at skolerne skal udnytte ressourcerne bedre og vil derfor drage politiske

konklusioner og støtte politikudviklingen på EU-plan og nationalt plan på grundlag af de nye PISA-data

for 2016 og samarbejde med OECD.

I øvrigt lægger meddelelsen op til, at 2006-rammen om nøglekompetencer for livslang læring skal

revideres med henblik på ajourføring af definitioner og tilpasning til nye behov i samfundet og

økonomien med fokus på elever/studerendes kompetenceudvikling.

Kommissionen vil fortsat støtte uddannelse i entreprenørskab gennem en særlig aktion, hvor alle

uddannelsessøgende får entreprenørskabserfaring inden de afslutter grunduddannelsen.

Med henblik på at definere fremtidige udfordringer og gennemføre god praksis for digital undervisning

lægges der op til at intensivere samarbejdet med medlemsstaterne, interessegrupper og erhvervslivet om

koalitionen for digitale færdigheder og job.

Kommissionen vil fremlægge et forslag til ”Rådets henstilling om fremme af social integration og fælles

værdier gennem uddannelse og ikke-formel læring” og vil aktivt støtte læreruddannelse og faglig

efteruddannelse på området.

Kommissionen vil finde ressourcer og instrumenter i dels ”Den Europæiske Socialfonds transnationale

netværk ”og de ”europæiske struktur- og investeringsfonde”, og dels videreudvikle e-Twinning og

School Education Gateway.

Videregående uddannelse

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at øge adgangen til data om de nyuddannedes

beskæftigelse og sociale resultater, herunder også erhvervsuddannelserne.

Forbedring af samspillet mellem forskning og undervisning angives at være grundlaget for dels at

nyuddannede besidder den nyeste og anerkendte viden og dels for at forbedre den regionale innovation.

På denne baggrund vil Kommissionen styrke sammenhængen mellem de videregående

uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet gennem brug af instrumenter under de europæiske struktur-

og investeringsfonde.

Yderligere vil kommissionen støtte medlemsstaternes myndigheder i at fremme en passende og effektiv

investering i videregående uddannelse, ved i 2017 at



Undersøge om finansieringen af de videregående uddannelser er effektiv



Etablere et udvidet program om peerrådgivning



Gennemføre en analyse med henblik på at øge effektiviteten af de europæiske struktur- og

investeringsfondes støtte til de videregående uddannelser.

Reformer af uddannelsessystemer:

Kommissionen vil støtte og tilskynde medlemsstaternes arbejde med udvikling af bedre

uddannelsessystemer ved blandt andet at opbygge en on-line adgang til eksempler på god praksis og

tydeliggøre evidensgrundlaget for velfungerende uddannelsessystemer.

”Meddelelsen om et europæisk solidaritetskorps” (COM(2016) 942)

Af meddelelsen fremgår, at Kommissionen vil etablere et europæisk solidaritetskorps med to indbyrdes

understøttende muligheder: frivilligt arbejde og erhvervsarbejde.



Den frivillige del skal forbedre og udvide den eksisterende europæiske volontørtjeneste (EVS),

som finansieres af programmet Erasmus+. Men også andre frivillige aktiviteter vil indgå, hvor

finansieringen forventes dækket af de eksisterende programmer.



Erhvervsdelen handler om jobs, praktikplads eller læreplads inden for en række sektorer, der er

involveret i solidaritetsaktiviteter. Denne del vil gradvist blive etableret via (eksisterende)

partnerskaber, ligesom finansieringen i starten vil ske via eksisterende EU-programmer.

Kommissionen vil løbende udvikle korpset i tæt samarbejde med interessenter på alle niveauer.

I den første fase, som annonceres i meddelelsen, får unge mulighed for at lade sig registrere på et

særligt web-site på EU´s ungdomsportal.

Finansieringen vil i den første fase ske gennem eksisterende programmer, hvor også deltagende

organisationer vil kunne ansøge om finansiering af projekter, hvor unge fra solidaritetskorpset vil kunne

blive engageret.

Kommissionen angiver i meddelelsen, at solidaritetskorpset i sin helhed i anden udviklingsfase bør

finansieres under en selvstændig budgetpost inden for den eksisterende finansielle ramme.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der alene er tale om meddelelser fra

Kommissionen, der ikke omfatter forslag til lovgivningsmæssige retsakter.

6. Gældende dansk ret

Meddelelserne i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelserne vurderes ikke i sig selv at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Meddelelserne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 12.

december 2016. Der indkom følgende høringssvar, som er gengivet i deres fulde form:

Danske Professionshøjskoler:

”Vi har ingen bemærkninger til de tre meddelelser.”

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

”FA har ingen bemærkninger til Kommissionens meddelelse om Investering i Europas unge

(COM(2016)940) og Kommissionens meddelelse om Et europæisk solidaritetskorps (COM(2016)942).

For så vidt angår Kommissionens meddelelse om Forbedring og modernisering af uddannelse

(COM(2016)941) vil FA bemærke, at FA generelt støtter op om tiltag, der bidrager til at forbedre og

modernisere uddannelserne. At arbejdsstyrken har de kompetencer, som arbejdsmarkedet har brug for,

er helt afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed for samfundets vækst, velstand og

velfærd.

Som Kommissionen også peger på i meddelelsen er der flere udfordringer inden for

uddannelsesområdet i EU-landene, som kræver øget opmærksomhed, hvis vi skal kunne optimere

grundlaget for vores fremtidige velfærd. Det drejer sig fx om at sikre, at eleverne i grundskolen bliver

stærkere i de grundlæggende fag og opnår digitale færdigheder, så de bliver klædt bedst muligt på til

uddannelse og arbejdsmarked. Og det drejer sig også om at sikre, at universitetsuddannelserne i højere

grad kommer til at matche arbejdsmarkedets behov for kompetencer, så de mange nye dimittender kan

komme i job så hurtigt som muligt.

Set fra FA’s side er det særligt positivt, at Kommissionen bl.a. vil fokusere på i samarbejde med

medlemslandene at fremme digitale færdigheder i uddannelsessystemet. Det er endvidere særligt

positivt, at Kommissionen i samarbejde med medlemslandene vil arbejde på at forbedre data om,

hvordan det går dimittender på arbejdsmarkedet (”graduate tracking”) og på at styrke samarbejdet

mellem universiteter, virksomheder og andre organisationer.

I den sammenhæng er det vigtigt at fastholde, at det er medlemslandene kompetenceområde at træffe

beslutninger om, hvordan deres uddannelsessystemer skal udvikle sig, og at EU blot kan støtte

medlemslandene i dette arbejde. Det gør Kommissionen da også klart i meddelelsen. Det kan fx ske

gennem den åbne koordinationsmetode i Det Europæiske Semester, ved at Kommissionen tilvejebringe

data og analyser, og gennem tværgående samarbejde med bl.a. beskæftigelses-, finans- og

sundhedsområderne i EU-samarbejdet.”

Danske Universiteter:

”Danske Universiteter har ingen bemærkninger til Kommissionens Unge-initiativ.”

Danske Studerende Fællesråd (DSF):

“DSF´s svar til meddelelsen: IMPROVING AND MODERNISING EDUCATION



Disse mål burde ikke kun gælde EU-borgere, men alle, som ønsker at tage en uddannelse I EU.

Kvalitetsuddannelse bør være en realitet for alle studerende.



“Education systems need to be modernised and the quality of education continuously

improved” – Digitalisering må aldrig blive brugt som undskyldning for at skære på

finansieringen af uddannelse. Derudover skal det implementeres forsigtigt og med monitorering

for at sikre, at det ikke fører til dårligere undervisningskvalitet.



“There is, however, no guarantee that increasing public spending yields automatically better

results.” – Det er rigtigt, men der er dog en stærk tendens til, at nedskæringer fører til

forringelser. Hvis det er tilfældet nogle steder, at pengene ikke bliver brugt på den mest

effektive måde, er det ikke en løsning at skære ned, da der ikke er nogen garanti for, at pengene

bliver skåret de rigtige steder. Derimod skal det undersøges og diskuteres, hvordan pengene kan

flyttes rundt internt på institutionerne på den bedste måde først. Og dette skal alle relevante

stakeholders på universitetet (ansatte og studerende) inddrages i.



Der bliver ikke nævnt meget om inddragelse af studerende i papiret. Det ville være godt at

tilføje, at inklusion af studerende i beslutningsprocesser kan forbedre kvaliteten – det er

nødvendigt for at sikre bedre kvalitet, at man inddrager repræsentanter for dem, som bruger

uddannelserne, så meget som muligt i udviklingen af dem.



“Teachers need to be well prepared and trained for being able to cater for students with diverse

backgrounds, expectations and needs.” (page 6) Dette er en god tanke. Derudover ville det være

godt, hvis underviserne selv kom fra forskelligartede baggrunde.



‘graduate tracking’ (page 7)



Vi ville foretrække, at der ikke blev brugt ressourcer på graduate

tracking. Det er vores erfaring både fra lokale og nationale eksempler, samt dialog med vores

kolleger i andre europæiske lande, at graduate tracking ikke bliver brugt på en konstruktiv måde

og ikke fører til øget kvalitet (eller relevans for den sags skyld). De ressourcer man kan bruge på

graduate tracking, kan man bruge bedre andre steder i sektoren. Dog, hvis man implementerer

graduate tracking, vil vi anbefale, at man inkluderer data om de studerendes baggrund, og hvad

der betyder for deres skæbne som dimittender, da denne viden potentielt ville kunne bruges i

arbejdet for at skabe mere inkluderende uddannelsessystemer for studerende fra alle slags

baggrunde.



“building more and stronger links between universities, businesses and other organisations”

(page 7) - Det er vigtigt, at dette ikke kompromitterer uddannelsesinstitutionernes autonomi.

De nævnte parter kan sagtens indgå rådgivende som i dag og bygge stærke samarbejder med

uddannelsesinstitutionerne, men det er vigtigt, at beslutningskraften over det akademiske

indhold forbliver universitetets og ikke påvirket for meget af andre interessenter.



“A review of effective spending on higher education by external experts and coordinated with

on-going work by the OECD, reporting in early 2018” (page 7)



Blandt disse eksperter bør

der være de studerendes legitime demokratiske repræsentanter, såsom European Students’

Union (ESU).



“A debate at top-level can help trigger the necessary policy momentum for paying more

attention and taking action to improve the quality of education systems.” (page 8)



Denne

debat bør inkludere studerende, gennem inddragelse af ESU på det internationale niveau samt

ESU’s medlemsorganisationer, de nationale studenterunioner, når debatten tages på nationalt

niveau.”

Dansk Industri (DI):

”Investering i Europas unge

DI er enig i, at der er behov for at løfte kvaliteten i uddannelse i Europa samt at dette kræver reformer

og investeringer udover det aktuelle niveau. Kommissionen peger på en række forskellige initiativer,

hvor Kommissionen vil bidrage til dette mål, herunder en udvidet brug af det Europæiske semester

som drivkraft bag reformbehov.

DI ser frem til mere information om Kommissionens bebudede tiltag til modernisering af skoler og

højere uddannelse, hvor især initiativerne til at fremme digitalisering efter DI's opfattelse indenfor

uddannelse bør have høj prioritet som led i bestræbelserne på at sikre at Europa har en arbejdsstyrke,

der kan matche fremtidens krav på et arbejdsmarked i hastig teknologisk forandring.

DI finder det væsentligt, at Kommissionens forslag til en kvalitetsramme for lærlingeuddannelser

udformes i et tæt samspil med arbejdsmarkedets parter og sker i respekt for de meget forskelligartede

lærlingesystemer, der eksisterer i EU.

Der er desuden forslag om oprettelse af en efterspørgselsstyret støttetjeneste for lærlingeuddannelser.

Det er efter DI's opfattelse ret uklart, hvilke initiativer denne tjeneste skal rette sig imod og hvad

indholdet skal være i dens opgaver. DI er på den baggrund i udgangspunktet skeptisk overfor oprettelse

af endnu et EU-instrument med et uklart fokus.

Et Europæisk Solidaritetskorps

Kommissionen foreslår oprettelse af et korps af unge, som i perioder på 2-12 måneder kan opnå EU-

tilskud til at udføre frivilligt arbejde, herunder humanitært arbejde. Dette svarer i store træk til den

nuværende europæisk voluntørtjeneste, som desuden foreslås suppleret med en mulighed for, at unge i

2-12 mdr. kan udstationeres i job, lærlingeforhold eller traineeship i sektorer med humanitære mv.

aktiviteter.

Formålet er at støtte sammenhængskraft og solidaritet blandt unge i Europa og dermed imødegå de

tendenser til nationalisme, radikalisering mv, som opleves i disse år. DI støtter formålet, men er lidt

tvivlende overfor effekten af dette tiltag.

DI er bekymret for finansieringen af dette korps, som helt overvejende tænkes finansieret af

ERASMUS+ midler, som DI finder først og fremmest bør fokusere på uddannelsesaktiviteter.

Forbedret og moderniseret uddannelse

DI finder som udgangspunkt behov for at understrege, at indhold og struktur i uddannelsessystemet er

nationalt ansvar og kompetenceområde, og ikke et EU-anliggende direkte. Det bør derfor i forhold til

hvert enkelt initiativ nøje overvejes, om denne grænsedragning er respekteret.

DI er enig i Kommissionens fokus på at understøtte behovet for en kontinuerlig indsats for at forbedre

og modernisere uddannelser. Der er fortsat behov for en indsats i grundskolen, og DI støtter

Kommissionens forslag om en mere åben skole, der er i samspil med omverdenen. Det er væsentligt

her at sikre, at også virksomheder inddrages i dette samspil og dermed kan sætte fokus på de

muligheder for læring og beskæftigelse, der er i virksomhederne.

Digitalisering bør fremhæves som et meget vigtigt indsatsområde i moderniseringen af uddannelse,

herunder med et væsentligt fokus på lærerkompetencer. DI ser frem til at følge opbygningen af Digital

Skills and Jobs Coalition.

Kommissionen varsler desuden en række initiativer der skal sætte gang i moderniseringen af

videregående uddannelse, herunder undersøgelser af finansiering af videregående uddannelser,

forbedret dataindsamling om færdiguddannede, stærkere samspil mellem institutioner og virksomheder

og en øget brug af det europæiske semester til at understøtte reformer af uddannelserne.

Kommissionen foreslår oprettelse af en online tjeneste om god praksis i uddannelse, hvilket synes at

være oprettelse af endnu et EU-instrument af tvivlsom værdi. DI ser frem til nærmere information om

Kommissionens øvrige forslag, som alle berører væsentlige temaer i uddannelsesdebatten, men endnu

ikke er så specifikke, at der kan kommenteres mere detaljeret på dem.”

Akademikerne:

”For så vidt angår Kommissionens meddelelse om Investering i Europas unge (COM(2016)940) har

Akademikerne følgende bemærkninger:

Først vil vi gerne kvittere for, at Kommissionen lægger stor vægt på at nedbringe

ungdomsarbejdsløsheden, på at bede landene sikre mere højtkvalificeret arbejdskraft og ikke mindst

øge andelen af unge med uddannelse.

Akademikerne er derfor også enige i, at det er rigtig godt, at gennemførselsprocenten på de

videregående uddannelser er steget, og at der fortsat arbejdes for at øge den uddannede arbejdsstyrke.

Akademikerne ser dog gerne, at Kommissionen supplerer sit arbejde med at nedbringe

ungdomsarbejdsløsheden med et fokus på virksomhedernes ansættelsesadfærd. Det er virksomhedernes

ansættelsesadfærd, der for alvor er afgørende, hvis vi skal nedbringe antallet af unge uden arbejde.

For de videregående uddannede unge uden arbejde drejer det sig om at forkorte afstand mellem

uddannelsesprofil og stillingstype; idet erhvervslivets evne til at absorbere arbejdskraft forringes ved høj

grad af specialisering.

Det tager simpelthen længere tid for arbejdsgiver og arbejdstager at finde hinanden, når både

arbejdsopgaver og uddannelsesprofiler bliver mere og mere specialiserede. Samtidig opleves der i

virksomhederne et globalt pres, som gør, at de ofte foretrækker at ansætte erfarne medarbejdere. Det

giver yderligere et pres på de unge, uanset uddannelsesgrad.

Det er derfor vigtigt, at der også følges med i beskæftigelsesgraden for de videregående uddannede

unge, dvs. i hvor høj grad og under hvilke former de unge videregående uddannede bliver ansat. Ligeså

kunne investeringstankegangen fint udbredes til at favne midler, der øger virksomhedernes incitament

til at tage unge ind og lære dem op – uanset om de er ufaglærte eller videregående uddannede.”

FTF:

FTF er enig i Kommissionens hovedsigte med meddelelsen og de bebudede initiativer. Det er helt

afgørende at det uddannelsespolitiske samarbejde i EU får en høj prioritet med det mål at understøtte

og supplere medlemslandenes egen indsats. Der er i meddelelsen sat fokus på mange centrale områder

– her særligt førskoleundervisning, grundskolen og de videregående uddannelser samt EU samarbejdets

mulige støtte til medlemslandenes reformer. Under de enkelte områder bebuder Kommissionen en

række initiativer, som FTF gerne drøfter nærmere når der foreligger konkrete udspil.

Kommissionens hovedsigte om at fremme en opprioritering af uddannelsesindsatsen kan naturligvis

kun realiseres, hvis initiativer i praksis følges op og prioriteres i de enkelte medlemslande. Det gælder

naturligvis også en prioritering af de økonomiske ressourcer. Desværre har den danske regering valgt at

gennemføre markante besparelser netop på uddannelsesområdet. Det er besparelser, der står i stærkt

kontrast til såvel det nationale behov og som hovedsigtet med Kommissionens meddelelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes overordnet at hilse Kommissionens ungdomsinitiativ velkomment, medens

der kan forventes en mere afventende holdning over for de konkrete initiativer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens øgede fokus på en forstærket ungeindsats velkomment, men

forholder sig dog afventende over for udfoldelsen af de enkelte initiativer.

I forhold til indsatsen på beskæftigelsesområdet støtter Danmark Ungdomsgarantien som et vigtigt

instrument for indsatserne på nationalt plan for at bekæmpe ungdomsledigheden. Det skal ses i

sammenhæng med, at der er stort politisk fokus på at nedbringe ungeledigheden og iværksætte

målrettede indsatser til unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.

Regeringen vurderer, at EU-ungdomsgarantien har været vigtig for at sætte fælles retning for landenes

indsats, herunder betydningen af en tidlig indsats og aktiv indsats til ungemålgruppen.

Imidlertid vurderes det, at der ikke for nærværende er belæg for at øge midlerne til Youth Employment

Initiative. En langsigtet løsning på problematikken omkring ungdomsledighed kræver nationale

arbejdsmarkedsreformer og kan ikke alene løses gennem EU-tiltag. Fra dansk side er ønsket således, at

ungeindsatsen reguleres på nationalt niveau efter behovene på arbejdsmarkedet.

Regeringen finder endvidere, at Kommissionens foreslåede initiativer vedr. mobilitet og kvalitet på

erhvervsuddannelserne ligger i god forlængelse af danske prioriteter på området. Hvad angår

etableringen af et europæisk solidaritetskorps finder regeringen, at det bør ske ved i første omgang at

bygge på eksisterende programmer og med respekt for de danske regler om og principper for frivilligt

arbejde. Regeringen ser frem til en nærmere konkretisering af Kommissionens planer på dette punkt.

Regeringen hilser også forslaget om en revision af den europæiske ungdomsstrategi efter 2018

velkomment.

I forhold til de bebudede initiativer på dagtilbuds- og det almene skoleområde samt de videregående

uddannelser finder regeringen, at initiativerne harmonerer med danske prioriteter og initiativer på

områderne. Dog finder man, at ambitionerne på dagtilbudsområdet også bør målrettes de mindste børn

(0-2-årige) og ikke først børn fra 3-års-alderen, som Barcelona-målsætningen adresserer, og at

vigtigheden af en tidlig indsats, samt at tilbuddene er åbne for alle børn, fremhæves.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.