UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Flek-sible rammer for særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse to-sprogede elever m.v.), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 157
Offentligt

Undervisningsministeriet

Udkast

September 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Fleksible rammer for særlige tilbud om

grundskoleundervisning til visse tosprogede elever m.v.)

§1

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2017, fore-

tages følgende ændringer:

§ 10, stk. 4,

udgår »og fradrages de frie grundskolers samlede bidrag til Barselsfonden delt

med antallet af årselever, der er budgetteret med på finansloven«.

§ 34, stk. 3,

ændres »§ 32, stk. 6« til: »§ 32 a, stk. 1«.

§ 36 g, stk. 1,

ophæves og i stedet indsættes:

»En fri grundskole kan optage tosprogede elever i den undervisningspligtige alder i særlige tilbud

om grundskoleundervisning i form af forløb:

1) Integreret i den almindelige undervisning i klassen.

2) I særlige modtagelsesklasser.

Stk. 2.

I tilbud efter stk. 1 optager skolen tillige elever, der er henvist efter folkeskolelovens § 22,

stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som er omfattet af stk. 3.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 36 j

ændres »§ 36 g« til: »§ 36 g, stk. 1, nr. 2,«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2019.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 157: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Flek-sible rammer for særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse to-sprogede elever m.v.), fra undervisningsministeren

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fleksible rammer for grundskoleundervisning til visse tosprogede elever

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Finansieringsomlægning af Barselsfond

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Konsekvensændring

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Som opfølgning på aftale af 18. marts 2016 mellem regeringen og KL om "Bedre rammer for at

modtage og integrere flygtninge" blev der ved lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af integrati-

onsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styr-

ket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.) etableret rammer for, at kommunalbestyrelserne

kan indgå overenskomster med frie grundskoler om etablering af særlige modtagelsesklasser for

nyankomne flygtningebørn som en del af kommunernes integrationsopgave. Lovforslaget inde-

bærer mere fleksible rammer herfor.

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Med nærværende lovforslag bliver rammerne for de frie grundskolers særlig tilbud om grundsko-

leundervisning til tosprogede elever i henhold til overenskomst med kommunalbestyrelsen gjort

mere fleksible. Efter den gældende ordning kan sådanne tilbud alene tilrettelægges som et særligt

tilbud i særlige modtagelsesklasser. Med forslaget ændres lov om friskoler og private grundskoler

m.v., så den undervisning for tosprogede elever, de frie grundskoler kan indgå overenskomst med

kommunalbestyrelsen om, kan tilrettelægges som en del af skolens almindelige undervisningstil-

bud i de ordinære klasser.

Forslaget indeholder endvidere konsekvensændring af lov af frie grundskoler og private grund-

skoler m.v. som følge af finansieringsomlægning pr. 1. januar 2017 af Barselsfonden fra en bevil-

lingsfinansieret ordning til en bidragsfinansieret ordning.

Derudover indeholder forslaget en konsekvensændring som følge af en ændring i lov om social

service.

1.2. Lovforslagets baggrund

Ved lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Bedre

rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram

m.v.) blev med et nyt kapitel 8 c i lov om friskoler og private grundskoler m.v. etableret rammer

for, at de frie grundskoler kunne etablere et særligt tilbud om grundskoleundervisning for tospro-

gede elever i den undervisningspligtige alder efter overenskomst med kommunalbestyrelsen, der

også yder tilskud til finansieringen af tilbuddene. Som opfølgning på lov nr. 665 af 8. juni 2016

indgik regeringen og foreningerne for de frie grundskoler i juni 2016 en hensigtserklæring, hvoraf

det bl.a. fremgår, at regeringen og foreningerne tilkendegiver, at de har til hensigt at skabe ram-

merne for, at de frie grundskoler kan tage del i ansvaret for at løse kommunernes integrationsop-

gave, og at frie grundskoler som samlet sektor stiller kapacitet til rådighed for kommunerne til

undervisning af flygtningebørn.

Dansk Friskoleforening har efterfølgende påpeget over for Undervisningsministeriet, at de frie

grundskoler har behov for at kunne tilbyde et særligt tilbud om grundskoleundervisning af visse

tosprogede elever, der er integreret i de almindelige klasser på skolerne, hvilket der ikke er hjem-

mel til i den gældende lov, idet undervisningen skal tilrettelægges i særlige modtagelsesklasser.

Der er også henvist til, at undervisningen for de nyankomne flygtningebørn i kommunalt regi kan

tilrettelægges som forløb, hvor eleverne undervises på særlige hold eller får enkeltmandsunder-

visning i folkeskolens almindelige klasser.

Regeringen ønsker at give kommunerne de samme muligheder i forhold til gennemførelse af in-

tegrationsindsatsen ved overenskomst med de frie grundskoler som ved gennemførelse af indsat-

sen i kommunalt regi. Det vil endvidere særligt i de tilfælde, hvor antallet af tosprogede elever er

af begrænset omfang, hvorved der ikke er elever nok til etablering af en særlig modtagelsesklasse,

sikre, at kommunalbestyrelsen ikke er afskåret for at overveje at indgå en overenskomst med en

fri grundskole.

Som led i en finansieringsomlægning blev Barselsfonden ændret fra en bevillingsfinansieret ord-

ning til en bidragsfinansieret ordning fra den 1. januar 2017. Statens Administration har fra 1.

januar 2017 opkrævet bidrag direkte fra institutionerne omfattet af Barselsfonden, herunder de

frie grundskoler.

Som følge af finansieringsomlægningen er der derfor behov for at ophæve den i lov om friskoler

og private grundskoler m.v. hjemlede bevillingsordning for Barselsfonden.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Fleksible rammer for grundskoleundervisning til visse tosprogede elever

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende bestemmelser i § 36 g i lov om friskoler og private grundskoler m.v. kan de

frie grundskoler etablere et særligt tilbud om grundskoleundervisning for tosprogede elever i den

undervisningspligtige alder efter overenskomst med kommunalbestyrelsen, der også yder tilskud

til finansieringen af tilbuddene. Formålet med ordningen er, at der er mulighed for, at de frie

grundskoler kan bidrage med undervisningstilbud til flygtningebørn som led i kommunernes in-

tegrationsopgave i forhold til flygtninge, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i

Danmark.

Sådanne særlige tilbud giver undervisning inden for børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin, der står

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Friskolelovens § 1, stk. 2, gælder også for

skolernes særlige tilbud om grundskoleundervisning, der således ligesom skolen i hele deres virke

skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt

udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Det er frivilligt for de frie grundskoler, om de vil oprette sådanne særlige tilbud med grundskole-

undervisning, men de skal i givet fald etableres i særlige modtagelsesklasser og kan således ikke

indgå som en del af skolens almindelige undervisningstilbud i de almindelige klasser.

De frie grundskoler kan give tilbud om særlig grundskoleundervisning i særlige modtagelsesklas-

ser til elever, hvor elevens bopælskommune vurderer, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for

sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og kommunen vurderer det at være

pædagogisk påkrævet at henvise eleven til det særlige tilbud om grundskoleundervisning. Kom-

munens afgørelse om henvisning til særlig grundskoleundervisning forudsætter, at der ud fra en

konkret individuel vurdering af elevens sproglige udvikling, ved fornøden inddragelse af sagkyn-

dig bidstand og eventuel brug af testmateriale konstateres et ikke uvæsenligt behov for undervis-

ning i dansk som andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt undervisning med henblik på at

imødekomme elevens behov for faglig og sproglig udvikling. Denne vurdering svarer til den, som

finder sted efter folkeskolelovens § 5, stk. 7, med tilhørende bekendtgørelse om folkeskolens

undervisning i dansk som andetsprog i forhold til elever, som har et ikke uvæsentligt behov for

sprogstøtte, og hvor det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden

skole end distriktsskolen. Den gældende ordning indebærer, at den kommune, som et flygtninge-

barn er visiteret til, kan yde tilskud til de frie grundskolers driftsudgifter til sådanne elever, der er

flygtninge i Danmark og opfylder kriterierne for at blive visiteret til en modtagelsesklasse i folke-

skolen.

Undervisningsministeriet forventer i løbet af oktober 2017 at udsende et nyt screeningsmateriale

til kommunerne til brug for at afdække sproglige og faglige kompetencer for nyankomne, tospro-

gede elever. Screeningsmaterialet kan også anvendes til den løbende opfølgning på den anden

sproglige udvikling i relation til fagene. Det vil ikke blive obligatorisk for kommunerne at anven-

de screeningsmaterialet.

Kommunalbestyrelsernes mulighed for at bruge de frie grundskolers særlige tilbud om grundsko-

leundervisning til visse tosprogede elever har til formål at få de tosprogede børn og unge indslu-

set i den almindelige grundskoleundervisning. Eleverne kan derfor maksimalt deltage i tilbuddet i

to år, jf. friskolelovens § 36 g, stk. 3. Overflytning til den almindelige grundskoleundervisning af

børn i den undervisningspligtige alder kan ske tidligere på baggrund af en vurdering af elevens

sproglige kompetencer. Elevens bopælskommune skal løbende foretage en konkret vurdering af,

om der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, som kan begrunde fortsat opret-

holdelse af henvisningen til særlig grundskoleundervisning. Når der ikke længere er et ikke uvæ-

sentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, skal eleven have tilbud om overførsel til

distriktsskolen. Dermed er det et krav, at der løbende foretages en vurdering af den enkelte elevs

sprogudvikling, sådan at ingen elev fastholdes unødigt i et tilbud om særlig grundskoleundervis-

ning. Eleverne kan ikke henvises til tilbud om særlig grundskoleundervisning, hvis de allerede har

deltaget i undervisning i en modtagelsesklasse i to år, da der er tale om et alternativ til folkesko-

lens undervisning i modtagelsesklasser. Der er en tilsvarende begrænsning på to år for deltagelse i

folkeskolens undervisning i en modtagelsesklasse, jf. § 4, stk. 7, 1. pkt., i bekendtgørelse om fol-

keskolens undervisning i dansk som andetsprog.

Hvis en fri grundskole har oprettet et særligt tilbud, så optager skolen efter § 36 g, stk. 1, 2. pkt.,

tillige elever, der er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, og som har et ikke

uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, i tilbuddet.

Efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen efter overenskomst med sko-

len henvise elever, der har krav på undervisning i grundskolen og 10. klasse og som er under 18

år, til undervisning på en fri grundskole. Sådan henvisning kan dog kun ske med forældrenes

samtykke. Hvor en fri grundskole ikke har oprettet et særligt tilbud, jf. gældende § 36 g, stk. 1, jf.

§ 36 h, så vil elever, der henvises af kommunalbestyrelsen i henhold til folkeskolelovens § 22, stk.

1, nr. 3, og stk. 4, skulle indgå i skolens almindelige undervisning. Kommunalbestyrelsen skal i

forbindelse med den nævnte henvisning efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, foreta-

ge en faglig vurdering af den enkelte elev.

Det følger af gældende § 36 h, stk. 1, at særlige tilbud om grundskoleundervisning i regi af en fri

grundskole etableres på grundlag af en overenskomst mellem skolen og kommunalbestyrelsen om

rammerne for optagelse af elever med bopæl i kommunen i tilbud efter 36 g. Overenskomsten

kan f.eks. enten udformes sådan, at det er kommunalbestyrelsen, der henviser de enkelte elever til

det særlige tilbud om grundskoleundervisning eller den fri grundskole og henviser børnene dertil

med forældrenes samtykke efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, eller sådan, at børn,

der af kommunen er vurderet at være i målgruppen, kan vælge at bruge et tilbud på en fri grund-

skole fremfor et tilbud i folkeskolens regi eller efter lov om kommunale særlige tilbud om grund-

skoleundervisning til visse udenlandske børn og unge. Der kan også være tale om kombinationer

heraf. I forbindelse med indgåelse af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og skolen

skal kommunalbestyrelsen påse kvaliteten af undervisningens nærmere indhold, herunder om

undervisningen er relevant for de konkrete elever, der er i kommunen, og som vil kunne gå i det

særlige tilbud, således at skolen er i stand til at varetage undervisningsopgaven. I overenskomsten

skal endvidere være taget stilling til kommunens tilskud til dækning af skolens udgifter i forbin-

delse med særligt tilbud om grundskoleundervisning til visse tosprogede elever, herunder om

størrelsen af tilskuddene, og om der er tale om aktivitetsafhængige tilskud eller faste tilskud, eller

kombinationer heraf, udbetalingen af tilskud osv.

Da tilbuddene etableres på grundlag af en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og den

frie grundskole med henblik på undervisning af børn, hvorfor kommunalbestyrelsen har ansvaret

for at sørge for undervisningstilbud. Det er derfor kommunalbestyrelsens opgave at påse, at un-

dervisningen i tilbuddet er relevant for de elever, der er omfattet af den indgåede driftsoverens-

komst mellem kommunalbestyrelsen og den frie grundskole. De særlige tilbud er en del af sko-

lens samlede undervisningstilbud, hvorfor de i øvrigt vil være omfattet af friskolelovens alminde-

lige regler om tilsyn med frie grundskoler, jf. lovens §§ 9-9 h.

Efter gældende § 36 h, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolens udgifter

ved særlige tilbud om grundskoleundervisning til tosprogede elever dækkes fuldt ud af kommuna-

le tilskud eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud efter kapitel 4 i lov om friskoler og pri-

vate grundskoler m.v. og forældrebetaling. Det indebærer, at de særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning til tosprogede elever skal finansieres fuldt ud ved de kommunale tilskud og andre ind-

tægter. Der må ikke opkræves forældrebetaling af forældre til børn, der deltager i undervisning i

tilbuddene. Skolen skal føre et særskilt regnskab for indtægter og udgifter for det særlige tilbud.

Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

Efter gældende § 36 i, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. gælder tilskudsbe-

stemmelserne i lovens kapitel 4 ikke for statslige tilskud til elever i særlige tilbud om grundskole-

undervisning for visse udenlandske elever. Eleverne i de særlige tilbud indgår således ikke i be-

regningen af de statslige tilskud efter lovens kapitel 4. Idet der ikke er tale om almindelig under-

visning betaler kommunerne ikke kommunale bidrag til staten efter lovens § 26 for elever, der er

optaget i et særligt tilbud.

Selvom eleverne i de særlige tilbud om grundskoleundervisning for visse udenlandske elever ikke

indgår i tilskudsberegningen så indgår de i opgørelsen af kravene om elevfordeling på klassetrin i

lov om friskoler og private grundskoler m.v. § 2, stk. 1, og 2, og mindstelevtalskravet i lovens §

19, stk. 1, til en skoles samlede antal elever, jf. gældende lovs § 36 i, stk. 2.

Det følger af den gældende lov om friskoler og private grundskoler m.v. i § 36 j, at særligt tilbud

om grundskoleundervisning for visse tosprogede børn kan etableres som en filial, hvilket er en

fravigelse af den almindelige regel i lovens § 5, stk. 6, hvorefter en fri grundskoles bygninger skal

ligge i geografisk nærhed af hinanden. Kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed blev ind-

ført ved lov nr. 411 af 6. juni 1991 om friskoler og private grundskoler m.v. og havde til formål at

hindre oprettelse af filialer. Fravigelsen for de særlige tilbud skal muliggøre, at de frie grundskoler,

der ikke i deres nuværende bygninger har ledig kapacitet til etablering af særlige tilbud om grund-

skoleundervisning for visse udenlandske elever, kan etablere tilbuddet som en filial, dvs. i bygnin-

ger der ikke ligger i geografisk nærhed af skolens bygninger. Bygninger, der bruges til særlige til-

bud i en filial, men ikke opfylder kravet om at ligge i geografisk nærhed af øvrige af skolens byg-

ninger, kan ikke overgå til almindelig friskoleundervisning, hvis skolen nedlægger tilbuddet.

Tilbud om særlig grundskoleundervisning for visse udenlandske elever er en del af den frie

grundskoles virksomhed under bestyrelsens overordnede ledelse.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget indebærer, at de særlige undervisningstilbud til tosprogede elever som frie grundsko-

ler kan etablere efter overenskomst med en kommunalbestyrelse fremover kan tilrettelægges en-

ten som et særskilt undervisningstilbud tilrettelagt for tosprogede elever i særlige modtagelses-

klasser, dvs. som i dag, eller som særlige undervisningstilbud i skolernes almindelige undervisning,

dvs. for tosprogede elever integreret i de almindelige klasser på skolerne.

Med den foreslåede ændring af § 36 g sikres kommunerne og de frie grundskoler mere fleksible

rammer for overenskomster om de særlige undervisningstilbud til tosprogede elever i den under-

visningspligtige alder, således at de frie grundskoler bibringes endnu bedre muligheder for at tage

del i ansvaret for at løse kommunernes integrationsopgave.

Med lovforslaget videreføres således den nugældende ordning, hvorefter sådanne tilbud skal etab-

leres i særlige modtagelsesklasser, men der etableres endvidere mulighed for, at de tosprogede

elever, som en fri grundskole står for undervisningen af i henhold til en overenskomst med

kommunalbestyrelsen, kan modtage undervisning integreret i den almindelige undervisning i en

ordinær klasse på den fri grundskole, dvs. sammen med elever, der ikke omfattet af overenskom-

sten med kommunalbestyrelsen.

Det bliver således muligt med lovforslaget at indskrive de tosprogede elever på en fri grundskoles

almindelige undervisning, hvis eleverne samtidig får den nødvendige sprogstøtte i form af under-

visning i dansk som andetsprog. Dette svarer til, at der i folkeskolen er mulighed for at organisere

basisundervisning i dansk som andetsprog til tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte bety-

der, at de ikke ved optagelsen i folkeskolen kan deltage i den almindelige undervisning i klassen,

på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning, jf. § 4, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1053

af 29. juni 2016 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Sådanne elever er ind-

skrevet i den almindelige klasse og gives samtidig folkeskolens basisundervisning i dansk som

andetsprog på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Elevtallet på de særlige hold med

basisundervisning i folkeskolen må ikke overstige syv, men må spænde over flere klassetrin.

Rammerne for optagelse i tilbuddene skal fremgår af overenskomsten mellem kommunalbestyrel-

sen og den frie grundskole. Antallet af timer på de særlige hold eller til enkeltmandsundervisning

henholdsvis i den almindelige klasse fastsættes efter en vurdering af elevens behov for basisun-

dervisning i dansk som andetsprog for at kunne deltage og få udbytte af undervisningen i den

almindelige klasse. Bopælskommunen skal foretage en sådan vurdering i forbindelse med visite-

ringen af eleverne i målgruppen. Det vil afhænge af en konkret vurdering, i hvilket omfang eleven

kan deltage i den almindelige undervisning i klassen. Skolens leder er altid forpligtet til at give den

enkelte tosprogede elev undervisning i dansk som andetsprog i det omfang, som elevens sprog-

støttebehov tilsiger. Det vil derfor ikke være lovligt at give eleven færre timer til basisundervis-

ning på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning, end eleven har behov for.

Skolelederens beslutning om, hvor meget af undervisningen eleven kan have i en almindelig klas-

se, vil skulle ske på baggrund af en konkret pædagogisk vurdering af elevens sprogstøttebehov. I

hvilket omfang det giver mening, at eleven følger undervisningen i den almindelige undervisning,

afhænger af konkrete faktorer som f.eks. organiseringen, lærernes og det øvrige undervisende

personales kompetencer, støttepersoner m.v.

Når tosprogede elever med behov for sprogstøtte integreres i den almindelige undervisning kan

det medvirke til at styrke elevernes motivation for at lære og tilegne sig det danske sprog, fordi

eleverne oplever at være en del af skolens almene fællesskab og hele tiden kan spejle deres sprog-

tilegnelse op mod danske elever.

I forbindelse med indgåelse af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og skolen skal

kommunalbestyrelsen påse kvaliteten af undervisningens nærmere indhold, herunder om under-

visningen er relevant for de pågældende elever i målgruppen for at sikre, at skolen er i stand til at

varetage undervisningsopgaven. Kommunalbestyrelsen vil også løbende skulle påse, at undervis-

ningen er relevant for eleverne.

Det følger af gældende § 36 h, stk. 2, at den frie grundskoles udgifter ved enkeltintegrerede elever

ligesom ved modtagelsesklasser skal dækkes af de kommunale tilskud eller andre indtægter bort-

set fra statslige tilskud efter kapitel 4 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og forældre-

betaling. Den frie grundskole skal ligeledes føre et særskilt regnskab for enkeltintegerede elever,

der er en del af skolens samlede regnskab. Det vil betyde, at der for en ordinær klasse, hvor der er

en eller flere enkeltintegrerede elever skal føres et regnskab, hvor udgifterne beregnes således, at

de udgifter der vedrører klassen som helhed deles forholdsmæssigt på ordinære elever og enkelt-

integrerede elever. Udgifter, der alene kan henføres til enten de ordinære eller de enkeltintegrere-

de elever, skal således fordeles på de relevante elever og hvis de fuldt ud vedrører de enkeltinte-

grerede elever medtages fuldt ud i det særskilte regnskab.

Forslaget ændrer således ikke ved rammerne for etableringen, henvisning til og finansieringen af

de frie grundskolers tilbud om særlige undervisningstilbud til tosprogede elever, der beror på en

overenskomst mellem den enkelte frie grundskole og kommunalbestyrelsen. Der vil således i

medfør af den gældende § 36 i, stk. 1, fortsat ikke være statslige tilskud til elever i særlige under-

visningstilbud til tosprogede elever på frie grundskoler, men eleverne vil i medfør af den gælden-

de § 36 i, stk. 2, indgå i opgørelsen af klassetrinskravet i § 2, stk. 1 og 2, og elevtalskravet i § 19,

stk. 1.

De frie grundskolers særlige undervisningstilbud til tosprogede elever i skolens almindelige un-

dervisning skal kunne rummes inden for skolens almindelige fysiske rammer. En fri grundskole,

der efter overenskomst med kommunalbestyrelsen har elever, der enkeltintegreres i de almindeli-

ge klasser kan således ikke etablere filialer i modsætning til, hvor en fri grundskole etablerer et

særligt tilbud om grundskoleundervisning for visse tosprogede børn i form af en modtagelses-

klasse.

Hvor en fri grundskole ikke har oprettet et særligt tilbud i henhold til overenskomst med en

kommunalbestyrelse bemærkes, at der ikke vil kunne ske henvisning i henhold til folkeskolelo-

vens § 22, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, af elever omfattet af § 36 g, stk. 2 (som med forslaget bliver stk.

3), i lov om friskoler og private grundskoler, idet skolen ikke har etableret sådan et tilbud, hvori

deltagelse er pædagogisk påkrævet for den pågældende elev.

Undervisningsministeriet og KL er i dialog om en vejledende pris for optagelse af elever i særlige

tilbud om grundskoleundervisning for visse tosprogede elever, som støtte for kommunerne og de

frie grundskoler ved indgåelse af overenskomster. Prisen vil alene være vejledende, da den kon-

krete takst må fastsættes på grundlag af den enkelte skoles omkostninger, elevernes behov etc.

Lovforslaget indebærer ikke ændring af den gældende fravigelse af lovens § 5, stk. 6, 1. pkt., såle-

des at frie grundskoler, der ikke i deres nuværende bygninger har ledig kapacitet til etablering af

særlige tilbud i form af en modtagelsesklasse med grundskoleundervisning for visse udenlandske

elever, kan etablere tilbuddet som en filial, dvs. i bygninger, der ikke ligger i geografisk nærhed af

skolens bygninger. Bygninger, der bruges til særlige tilbud i en filial, men ikke opfylder kravet om

at ligge i geografisk af øvrige af skolens bygninger, kan ikke overgå til almindelig friskoleunder-

visning, hvis skolen nedlægger tilbuddet. I det omfang særlige tilbud om grundskoleundervisning

for visse udenlandske elever etableres og drives som en del af skolens almindelige klasser skal det

kunne rummes inden for skolens bestående fysiske rammer og kan ikke etableres i en filial.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

2.2. Finansieringsomlægning af Barselsfond

2.2.1. Gældende ret

Det følger af den gældende § 10, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at driftstil-

skudsbevillingen til de frie grundskoler fradrages de frie grundskolers samlede bidrag til Barsels-

fonden. Baggrunden for den gældende bestemmelse er, at den statslige barselsfond er en bevil-

lingsfinansieret ordning. Fra 2017 er ordningen imidlertid omlagt fra en bevillingsfinansieret ord-

ning til en bidragsfinansieret ordning, således at der fremover ikke skal ske fradrag for bidrag til

Barselsfonden i driftstilskudsbevillingen. Til finansiering af barselsfondsordningen efter omlæg-

ningen opkræver Statens Administration fra 2017 bidrag direkte fra institutionerne omfattet af

Barselsfonden, herunder de frie grundskoler.

Ved tekstanmærkning 220 til § 20 i forslag til finanslov for 2018 er § 10, stk. 4, i lov om friskoler

og private grundskoler m.v. fraveget, således at der ikke foretages fradrag for bidrag til Barsels-

fonden ved fastsættelse af de frie grundskolers driftstilskudsbevilling for 2018.

På finansloven for 2017 er der som hidtil sket fradrag for de frie grundskolers samlede bidrag til

Barselsfonden i driftstilskudsbevillingen for 2017 til de frie grundskoler.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre § 10, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., med virkning fra

1. januar 2019, så det ikke længere vil fremgå af loven, at driftstilskudsbevillingen skal reduceres

med de frie grundskolers samlede bidrag til Barselsfonden som følge af finansieringsomlægnin-

gen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.3. Konsekvensændring

I § 34, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. foreslås en konsekvensændring af en

paragrafhenvisning som følge af en ændring af lov om social service ved lov nr. 379 af 27. april

2016 om ændring af lov om social service (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder præ-

cisering af kravet om udredning, fastsættelse af krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompe-

tencer, præcisering af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i de økonomiske rammer for særlige tilbud om grundsko-

leundervisning til visse tosprogede elever på de frie grundskoler. Det vil være kommunerne, der

skal finansiere udgifterne til undervisningen i frie grundskolers særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning for visse udenlandske elever således, at skolens udgifter dækkes fuldt ud af kommu-

nens tilskud eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud eller forældrebetaling. Udgifterne til

undervisningen finansieres dermed af de midler, som kommunen har til rådighed til undervisning

af flygtningebørn. Der er tale om en frivillig overenskomst mellem skolen og kommunen, der

dermed forudsætter enighed mellem kommunen og skolen om vilkårene, herunder om rammerne

for etablering af tilbuddene som enten som et særskilt forløb tilrettelagt for tosprogede elever i

særlige modtagelsesklasser, dvs. som i dag, eller som særlige undervisningstilbud i skolernes al-

mindelige undervisning.

Forslaget om at ophæve bestemmelsen om fradrag for bidrag til Barselsfonden ved fastsættelse af

det gennemsnitlige driftstilskud til de frie grundskoler har ingen økonomiske konsekvenser for

staten, idet bidraget til Barselsfonden i stedet opkræves direkte fra de frie grundskoler.

Ordningen med den statslige Barselsfond har samlet set været underfinansieret, og der opkræves

derfor fremadrettet flere midler. Det er dog ikke en følge af dette lovforslag.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne, regi-

onerne eller staten. Samlet set vurderes lovforslaget således at være udgiftsneutralt for det offent-

lige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 27. september 2017 til den 25. oktober 2017 væ-

ret i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen,

Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier, Dansk Friskoleforening, Danske Skoleelever, Datatilsynet, Det Cen-

trale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,

Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Fri-

skoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, FSR

–

danske revisorer, KL,

Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for

Etniske Minoriteter, Skole og Forældre, Studievalg Danmark og UU Danmark.

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommune og regioner

Administrative konsekvenser

Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske og administrative

Ingen

konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser

Ingen

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal

driftstilskudsbevillingen til de frie grundskoler fradrages de frie grundskolers samlede bidrag til

Barselsfonden. Den gældende bestemmelse indebærer således, at Barselsfonden på friskoleområ-

det er en bevillingsfinansieret ordning.

I forbindelse med omlægningen fra en bevillingsfinansieret ordning til en bidragsfinansieret ord-

ning med virkning fra 2017 har Statens Administration fra 2017 opkrævet bidrag direkte hos de

frie grundskoler.

Ved tekstanmærkning 220 til § 20 i forslag til finanslov for 2018 er § 10, stk. 4, i lov om friskoler

og private grundskoler m.v. fraveget, således at der ikke foretages fradrag for bidrag til Barsels-

fonden ved fastsættelse af de frie grundskolers driftstilskudsbevilling for 2018.

På finansloven for 2017 er der som hidtil sket fradrag for de frie grundskolers samlede bidrag til

Barselsfonden i driftstilskudsbevillingen for 2017 til de frie grundskoler. Som følge af omlægnin-

gen får de frie grundskoler i 2017 tilbageført midler svarende til fradraget i driftstilskuddet til fi-

nansiering af Barselsfonden.

Det foreslås at ændre § 10, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., så det ikke læn-

gere vil fremgå af loven, at driftstilskudsbevillingen skal reduceres med skolernes bidrag til bar-

selsfonden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der henvises i den gældende § 34, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. til § 32,

stk. 6, i lov om social service. Bestemmelsen § 34, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler

m.v. vedrører kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde forældre, som kommunalbestyrelsen har

godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

i hjemmet i henhold til § 32, stk. 6, i lov om social service, vederlagsfri specialpædagogisk rådgiv-

ning i hjemmet om undervisningen i forbindelse med hjemmeundervisning.

Ved lov nr. 379 af 27. april 2016 lov nr. 379 af 27. april 2016 om ændring af lov om social service

(Revision af hjemmetræningsordningen, herunder præcisering af kravet om udredning, fastsættel-

se af krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, præcisering af reglerne for tabt ar-

bejdsfortjeneste m.v.) blev § 32, stk. 6, imidlertid ophævet og erstattet af § 32 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring af § 34, stk. 3, er en konsekvensændring af paragrafhenvisningen som

følge af ændringen i lov om social service og indebærer ikke ændringer af bestemmelsens anven-

delsesområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i § 36 g, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. indebæ-

rer, at en fri grundskole efter overenskomst med en kommunalbestyrelse, jf. § 36 h, kan etablere

og drive særlige tilbud til tosprogede elever i den undervisningspligtige alder. Den gældende be-

stemmelse indebærer, at de særlige undervisningstilbud skal etableres i særlige modtagelsesklasser

og kan således ikke indgå som en del af skolens almindelige undervisningstilbud i de almindelige

klasser.

Den foreslåede ændring af

§ 36 g

i lov om friskoler og private grundskoler m.v. vil medføre, at de

frie grundskoler inden for rammerne i den overenskomst, der er indgået med kommunalbestyrel-

sen, fremover kan etablere og drive særlige tilbud om grundskoleundervisning tosprogede elever i

den undervisningspligtige alder enten som særskilte forløb tilrettelagt for tosprogede elever i sær-

lige modtagelsesklasser, dvs. som efter den gældende ordning, eller som særlige undervisningstil-

bud i skolernes almindelige undervisning, dvs. for tosprogede elever integreret i de almindelige

klasser på skolerne.

Med den foreslåede ordning sikres de frie grundskoler mere fleksible rammer for tilrettelæggelsen

af deres særlige undervisningstilbud til tosprogede elever i den undervisningspligtige alder, således

at skolerne bibringes endnu bedre muligheder for at hjælpe kommunerne med at løse integrati-

onsopgaven.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 36 g, stk. 2,

indebærer til dels en videreførsel af den gældende §

36 g, stk. 1, 2. pkt., som indebærer, at hvis den frie grundskole har oprettet et særligt tilbud om

grundskoleundervisning til visse tosprogede elever, skal skolen tillige optage elever, der er henvist

efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, og som er omfattet af den gældende bestem-

melse i § 36 g, stk. 2, om elever, hvor bopælskommunen vurderer, at eleven har et ikke uvæsent-

ligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det er pædagogisk

påkrævet for eleven at deltage i et særligt tilbud.

Derudover indebærer den foreslåede bestemmelse i § 36 g, stk. 2, at elever, der er henvist enkelt-

vis af kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, skal optages i den

frie grundskoles særlige tilbud om grundskoleundervisning, jf. den foreslåede § 36 g, stk. 1. Det

vil bero på overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og skolen, hvorvidt skolens særlige

tilbud omfatter integration i den almindelige undervisning, særlige modtagelsesklasser eller begge

muligheder. Hvis en fri grundskole ikke har sådan et tilbud, vil kommunalbestyrelsen ikke kunne

henvise elever, hvor den vurderer deltagelse i sådan et tilbud for pædagogisk påkrævet, til den frie

grundskole.

Hvis en fri grundskole skal optage elever, hvor bopælskommunen vurderer, at de har et ikke uvæ-

sentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og at det er pæda-

gogisk påkrævet for eleverne at deltage i et særligt tilbud om grundskoleundervisning, så indebæ-

rer den forslåede bestemmelse i § 36 g, stk. 2, således, at hvis den frie grundskole optager elever,

der er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, skal skolen og kommunalbesty-

relsen altid have indgået en overenskomst i henhold til både § 22, stk. 1, i folkeskoleloven, og §

36 h, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i § 1, nr. 4.

Det følger af gældende § 36 j i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at særligt tilbud om

grundskoleundervisning for visse tosprogede børn kan etableres som en filial, hvilket er en fravi-

gelse af den almindelige regel i lovens § 5, stk. 6, hvorefter en fri grundskoles bygninger skal ligge

i geografisk nærhed af hinanden. Fravigelsen for de særlige tilbud skal muliggøre, at de frie grund-

skoler, der ikke i deres nuværende bygninger har ledig kapacitet til etablering af særlige tilbud om

grundskoleundervisning for visse udenlandske elever i form af særlige modtagelsesklasser, kan

etablere tilbuddet som en filial, dvs. i bygninger der ikke ligger i geografisk nærhed af skolens

bygninger. Bygninger, der bruges til særlige tilbud i en filial, men ikke opfylder kravet om at ligge i

geografisk nærhed af øvrige af skolens bygninger, kan ikke overgå til almindelig friskoleundervis-

ning, hvis skolen nedlægger tilbuddet.

Lovforslaget medfører ikke ændring af den gældende fravigelse af lovens § 5, stk. 6, 1. pkt., såle-

des at frie grundskoler, der ikke i deres nuværende bygninger har ledig kapacitet til etablering af

særlige tilbud om grundskoleundervisning for visse udenlandske elever i form af særlige modta-

gelsesklasser, fortsat kan etablere tilbuddet som en filial, dvs. i bygninger, der ikke ligger i geogra-

fisk nærhed af skolens bygninger. Hvor en fri grundskole etablerer og driver særlige tilbud om

grundskoleundervisning for visse udenlandske elever integreret i den almindelige undervisning i

skolens klasser, jf. den foreslåede § 36 g, stk. 1, nr. 1, i forslagets § 1, nr. 3, skal det rummes inden

for skolens almindelige fysiske rammer og der kan ikke etableres filialer i den forbindelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2018. Det foreslås dog, at ændringen af be-

stemmelsen om Barselsfonden først træder i kraft den 1. januar 2019.

Til § 3

Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland. Det bemærkes, at lov om friskoler og private grundskoler m.v. ikke gælder for Færø-

erne og Grønland, jf. lovens § 45.