UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Uddannelsesparathedsvurdering), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 146
Offentligt

Høringsudkast af 30. august 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til

uddannelse, beskæftigelse m.v.

(Uddannelsesparathedsvurdering)

§1

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 270 af 23. marts 2017, foretages følgende ændringer:

1. I

§ 2 g, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt..:

”De i 1. pkt. nævnte forudsætninger for

at blive vurderet uddannelsesparat suppleres

med en tværgående

vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer.”

2. 2. I

§ 2 i

indsættes efter nr. 1) som nyt nr.:

”2) Regler om og kriterier for de praksisfaglige forudsætninger, som indgår i den

tværgående vurdering.”

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.

§2

Loven træder i kraft den 1. august 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Uddannelsesparathedsvurdering), fra undervisningsministeren

Høringsudkast af 30. august 2017

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

1.1.

Indledning

1.2.

Baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

Det foreslås, at der skal indgå en praksisfaglig dimension ivurderingen af, hvorvidt elever er

uddannelsesparate til en ungdomsuddannelse. . Den praksisfaglige dimension skal indgå som et

tværgående perspektiv, der kan supplere den vurdering, som bygger på de faglige, personlige og sociale

forudsætninger, som vurderingen i dag baseres på. Den foreslåede model indebærer derfor, at elever,

som er vurderet uddannelsesparate, ikke efterfølgende kan vurderes ikkeuddannelsesparate på baggrund

af den praksisfaglige vurdering..

Høringsudkast af 30. august 2017

Praktiske færdigheder og kreativitet skal således spille en større rolle ved vurderingen af, hvorvidt en

elev er uddannelsesparat. Sigtet hermed er at understøtte intentionen om, at

uddannelsesparathedsvurderingen skal tage udgangspunkt i alle elevens kompetencer.

1.2. Baggrund

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i februar 2017 en aftale om, at der i folketingssamlingen

2017/18 skal fremsættes lovforslag om ændring af vejledningsloven med henblik på at indføre en

praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Formålet med indførelse af en praksisfaglig

dimension i uddannelsesparathedsvurderingen er at tydeliggøre og fremhæve elevernes kompetencer på

det praksisfaglige område, bl.a. med henblik på at udfordre nogle af de elever, som alene har været

orienterede mod gymnasiale uddannelser.

Udgangspunktet for den model, som regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, og som foreslås

gennemført med dette lovforslag, er, at alle elever, det vil sige også elever, som ønsker en gymnasial

uddannelse, skal have vurderet deres praksisfaglighed, og at den praksisfaglige kompetence skal pege

mod erhvervsuddannelserne generelt og ikke alene de tekniske erhvervsuddannelser. Det er forudsat i

modellen, at vurderingen tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af de praksisfaglige elementer, som

i dag er indeholdt i folkeskolens undervisning.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Vurdering af hvorvidt elever, der forlader 9. eller 10. klasse har de faglige, personlige og sociale

forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse

(uddannelsesparathed) blev indført i vejledningsloven i 2010 ved lov nr. 641 af 14. juni 2010 om

vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v..

Bestemmelserne om uddannelsesparathed blev fastsat i forlængelse af politisk aftale af 5. november

2009 mellem daværende regering - Venstre og Konservative Folkeparti, - og Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti og Radikale Venstre om ”Flere

unge i uddannelse og job”

(den såkaldte Ungepakke ll)

Flere af elementerne fra aftalen blev videreført i forbindelse med politisk aftale af 24. februar 2014

mellem daværende regering

–

Socialdemokratiet og Radikale Venstre

–

og Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om ”Bedre

og mere attraktive

erhvervsuddannelser”.

Af aftalen fremgår bl.a., at uddannelsesparathedsvurderingen af de enkelte elever

skulle fremrykkes til 8. klasse, og i forlængelse heraf skulle der ske en forenkling af den eksisterende

uddannelsesparathedsvurdering i 9. klasse. Samtidig blev vurderingen forbedret, så den kom til at hvile

på klare, objektive kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, herunder karakterer.

Efter den gældende bestemmelse i § 2 g, stk. 1, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt

pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. skal elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse

til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, have en vurdering af, om de har de faglige,

personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre

Høringsudkast af 30. august 2017

ungdomsuddannelsen. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser,

anses dog for uddannelsesparat. Der vurderes til gruppen af de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den

2-årige hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om flere

kategorier, hvor der vurderes til begge.

Bestemmelsen betyder, at elevens uddannelsesparathed vurderes på baggrund af elevens faglige

forudsætninger (alle afsluttende standpunktskarakterer) samt en helhedsvurdering af henholdsvis

elevens sociale og elevens personlige forudsætninger. De personlige kompetencer vurderes ud fra

elevens motivation, selvstændighed, ansvarlighed, mødestabilitet og parathed til at vælge uddannelse.

De sociale kompetencer vurderes ud fra elevens samarbejdsevne, respekt og tolerance.

Efter den gældende lovgivning foretages i 8. klasse en vurdering af elevens faglige forudsætninger på

baggrund af elevens opnåede standpunktskarakterer. Elever, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af

alle de afsluttende standpunktskarakterer, der skal afgives i 8. klasse, har hidtil opfyldt de faglige

forudsætninger for at være uddannelsesparat til såvel en gymnasial uddannelse som en

erhvervsuddannelse. Med en ændring af vejledningsloven (lov nr. 1746 af 27. december 2016 om

ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love), som trådte i kraft den 1.

august 2017, er det fastsat, at karakterkravet i både 8. 9. og 10. klasse er 5,0 i gennemsnit af alle

afsluttede standpunktskarakterer for elever, der søger en 3-årig gymnasial uddannelse. Reglerne om

uddannelsesparathed blev herved skærpet, sådan at en elev i 8., 9. og 10. klasse, der ønsker en

uddannelse til almen, merkantil eller teknisk studentereksamen, skal have mindst 5,0 i gennemsnit af

alle afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet

uddannelsesparat. Karakterkravet på mindst 4,0 i gennemsnit er bibeholdt til uddannelsen til hf-

eksamen og til erhvervsuddannelserne er karakterkravet 02 i dansk og matematik.

Herudover skal skolens leder vurdere, at de sociale og personlige forudsætninger er tilstrækkelige i

forhold til at begynde på en ungdomsuddannelse. Denne vurdering er således en del af

uddannelsesparathedsvurderingen, der samlet set udgør en af adgangsforudsætningerne for at have

retskrav på optagelse til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Vejledningslovens § 2 i,

bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om

uddannelsesparathedsvurderingen, herunder kriterier for de faglige, sociale og personlige

forudsætninger, som skal indgå i vurderingen. Disse kriterier er fastsat i bekendtgørelse om

uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af uddannelse. Det følger

heraf, at skolens leder skal sørge for, at der foretages en vurdering af elevernes sociale og personlige

forudsætninger, og at der på alle klassetrin ved vurderingen af de personlige forudsætninger foretages

en helhedsvurdering, hvori der indgår en afvejning af elevernes forudsætninger inden for mindst

følgende områder: Motivation for uddannelse og lyst til læring, selvstændighed, herunder at eleven tager

initiativ i opgaveløsninger, ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne, mødestabilitet,

herunder rettidighed og lavt fravær samt at eleverne er parate i forhold til valg af ungdomsuddannelse

eller andet.

Der skal ligeledes på alle klassetrin foretages en helhedsvurdering af de sociale forudsætninger, hvor

mindst følgende områder indgår: Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre,

overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet, respekt, herunder at udvise forståelse for

Høringsudkast af 30. august 2017

andre mennesker samt tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra

en selv.

Det er ikke i gældende lovgivning noget til hinder for, at uddannelsesparathedsvurderingen kan omfatte

vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer, men der er ikke fastsat særskilte regler derom.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter gældende ret træffes afgørelsen af, hvorvidt en elev er uddannelsesparat til de gymnasiale

uddannelser og til erhvervsuddannelserne på grundlag af en vurdering af elevens faglige, personlige og

sociale forudsætninger. Elevens praksisfaglige kompetencer indgår ikke særskilt i vurderingen.

Det er et mål, at praksisfaglighed skal spille en større rolle ved vurderingen af, hvorvidt en elev er

uddannelsesparat. Praksisfaglighed foreslås derfor at skulle have en selvstændig plads ved siden af og

parallelt til de personlige og sociale forudsætninger. Dette vil tydeliggøre den nye dimension, skabe det

nødvendige fokus på praksisfaglighed og placere denne på linje med de øvrige dimensioner. Sigtet er at

understøtte intentionen om, at uddannelsesparathedsvurderingen skal tage udgangspunkt i alle elevens

kompetencer. Elever, som primært har deres styrker på det praksisfaglige område, forventes med

forslaget i højere grad at opleve, at deres kompetencer værdsættes og kan anvendes. Samtidig er det

hensigten at få elever, som er uddannelsesparate til gymnasiale uddannelser, til også at overveje en

erhvervsuddannelse.

Forslaget om at vurdere de praksisfaglige kompetencer tager således sigte på alle elever, sådan at det

tydeliggøres, at praktisk og kreativ kunnen er væsentlige kompetencer, uanset om eleven vælger en

gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det er ikke hensigten med forslaget, at flere elever i

udskolingen vurderes ikke-uddannelsesparate. Der sigtes på en gradueret vurdering i form af

bedømmelsen høj eller middel, hvor en høj vurdering kan trække en UPV op, mens en middel

vurdering ikke kan trække ned. Det er vurderingen, at modellen i helt marginalt omfang kan trække

antallet af uddannelsesparate elever op, men i henhold til aftalen aldrig ned. Det foreslås derfor, at den

praksisfaglige dimension indgår i den samlede uddannelsesparathedsvurdering med et tværgående

perspektiv, som kan supplere vurderingen, som bygger på de faglige, personlige og sociale

forudsætninger.

De nærmere regler om kriterierne for den praksisfaglige dimension vil efter forslaget blive fastsat i

bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af

ungdomsuddannelse. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om, at den tværgående

praksisfaglige vurdering ikke kan ændre en uddannelsesparathedsvurdering i negativ retning fra

uddannelsesparat til ikke-uddannelsesparat.

Det er hensigten, at modellen for hvordan vurderingen af de praksisfaglige kompetencer skal

gennemføres, og som fastsættes i bekendtgørelsen, skal evalueres efter to år. Der foreslås således at

være en tæt opfølgning på, hvordan den foreslåede model virker.

Høringsudkast af 30. august 2017

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

3.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes at medføre årlige merudgifter for det offentlige på omkring 5-10 mio.kr., der kan

opdeles i følgende:

Årlige merudgifter i kommunerne på mellem 5-10 mio. kr. årligt fra 2018 og frem som følge af

ressourceforbruget forbundet med den udvidede uddannelsesparathedsvurdering. De præcise

økonomiske konsekvenser skal drøftes med kommunerne. Herudover vil forslaget medføre merudgifter

på ca. 0,5 mio. kr. årligt i 2017-2025 i Undervisningsministeriet forbundet med tilretning af optagelse.dk

som følge af den udvidede uddannelsesparathedsvurdering. Endelig vil forslaget medføre merudgifter

på ca. 0,5

–

1,0 mio. kr. i 2020 til evaluering af ordningen.

Der vil være mindre administrative konsekvenser, idet den nye dimension i

uddannelsesparathedsvurderingen forventes udfoldet som en selvstændig vurdering i tillæg til den

uddannelsesparathedsvurdering, som allerede gennemføres.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden den 30. august 2017 til den 27. september 2017 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet,

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evalueringsinstitut,, Danmarks Lærerforening,

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening,

Dansk Industri (DI), Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Lederne,

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Bestyrelserne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,

Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever,

Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det

Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Deutscher Schul- und Sprachverein

Høringsudkast af 30. august 2017

für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, , Foreningen for Kristne Friskoler, Foreningen Frie Fagskoler,

Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Produktionsskoler

og Produktionshøjskoler,

Frie Skolers Lærerforening, Håndværksrådet, Institut for

Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område,

Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark,

Landsforeningen

Produktionsskoleledere,,

Landsforeningen

Ungdomsskoleledere,

Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne,

Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation,

Private Gymnasier og Studenterkurser,

Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Ungdomsuddannelser,

Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skole og Forældre, , Skolelederforeningen,

Studievalg Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdomsskoleforeningen, UU Danmark.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige

Negative

konsekvenser/merudgifter

Forslaget vurderes at medføre

årlige merudgifter for det

offentlige på omkring 5-11 mio.

kr, der kan opdeles i følgende:

Årlige merudgifter i kommunerne

på mellem 5-10 mio. kr. årligt fra

2018 og frem som følge af

ressourceforbruget forbundet

med den udvidede

uddannelsesparathedsvurdering.

De præcise økonomiske

konsekvenser skal drøftes med

kommunerne. Herudover vil

forslaget medføre merudgifter på

ca. 0,5 mio. kr. årligt i 2017-2025

i Undervisningsministeriet

forbundet med tilretning af

optagelse.dk som følge af den

udvidede

uddannelsesparathedsvurdering.

Der vil være mindre

administrative konsekvenser, idet

den nye dimension i

uddannelsesparathedsvurderingen

forventes udfoldet som en

selvstændig vurdering i tillæg til

den

uddannelsesparathedsvurdering,

Høringsudkast af 30. august 2017

Økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ligestillingsmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Forslaget indeholder ingen EU-

retlige aspekter

som allerede gennemføres.

Endelig vil forslaget medføre

merudgifter på ca. 0,5

–

1,0 mio.

kr. i 2020 til evaluering af

ordningen.

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 2 g, stk. 1, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt

pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. skal elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse

til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, have en vurdering af, om de har de faglige,

personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre

ungdomsuddannelsen. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser,

anses dog for uddannelsesparat. Der vurderes til gruppen af de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den

2-årige hf-uddannelse eller til gruppen af erhvervsuddannelser, medmindre eleven har ønske om, at der

vurderes til flere kategorier.

Bestemmelsen betyder, at elevens uddannelsesparathed vurderes på baggrund af elevens karakterer

samt en helhedsvurdering af henholdsvis elevens sociale og elevens personlige forudsætninger. De

personlige kompetencer vurderes ud fra elevens motivation, selvstændighed, ansvarlighed,

mødestabilitet og parathed til at vælge uddannelse. De sociale kompetencer vurderes ud fra elevens

samarbejdsevne, respekt og tolerance.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen fastsættes, at uddannelsesparathedsvurderingen skal

suppleres med en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer. Det er et mål, at den

praktiske dimension skal spille en større rolle ved elevernes valg af ungdomsuddannelse. En

uddannelsesparathedsvurdering, som indeholder et praksisfagligt element, vurderes at kunne bidrage

hertil. Det foreslås derfor, at uddannelsesparathedsvurderingen af den enkelte elev skal suppleres med

en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer.

Uddannelsesparathedsvurderingen har til formål at sikre, at så mange elever som muligt får de

nødvendige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Processen og

Høringsudkast af 30. august 2017

vurderingerne påbegyndes i 8. klasse for at styrke de elever, som har behov for en særlig skole- og

vejledningsmæssig indsats for at blive uddannelsesparat ved udgangen af 9. eller eventuelt 10. klasse.

Forslaget om at indføre en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen har til hensigt at

understøtte intentionen om, at uddannelsesparathedsvurderingen skal tage udgangspunkt i alle elevens

kompetencer, så det sikres, at elever som primært har deres styrker på det praksisfaglige område i højere

grad oplever, at disse kompetencer kan bruges og værdsættes.

Det er hensigten med forslaget at understrege betydningen af praktiske kompetencer over for både

elever, forældre, lærere og vejledere. Derfor foreslås det med ændringen af bestemmelsen, at der udover

de allerede gældende forudsætninger

–

dvs.de faglige, personlige og sociale forudsætninger

–

for at blive

vurderet uddannelsesparat skal indgå en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer.

Indførelsen af den praksisfaglige vurdering har ikke til hensigt, at elever, som er vurderet

uddannelsesparate på grundlag af faglige, personlige og sociale kompetencer vurderes ikke-

uddannelsesparate efter at have fået vurderet deres praksisfaglige kompetencer. Hensigten er at øge

opmærksomheden på elevernes ressourcer med henblik på tilrettelæggelse af vejledningsaktiviteter i 8.

og 9. klasse, uden at det samlede antal elever, som vurderes uddannelsesparate, reduceres. Konkret vil

elever, som i 8. klasse opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparate, men som

vurderes ikke-uddannelsesparate på grund af utilstrækkelige personlige eller sociale kompetencer, kunne

løftes, hvis disse elever har stærke praksisfaglige forudsætninger. For en elev, som fortsat af skolen

vurderes ikke-uddannelsesparat i 9. klasse på grund af manglende personlige eller sociale kompetencer,

men som har solide praksisfaglige færdigheder, vil Ungdommens Uddannelsesvejledning kunne ændre

skolens vurdering i kraft af en høj score på praksisfagligheden. Det er under hele forløbet en

forudsætning, at eleven opfylder de faglige forudsætninger for uddannelsesparathed.

For elever, som er vurderet uddannelsesparate, vil en vurdering af høj praksisfaglighed kunne anvendes

som incitament over for den unge til at orientere sig mod uddannelser, hvor de praksisfaglige

færdigheder kan komme i spil. Det vurderes endvidere at kunne være motivationsskabende for elever,

at blikket rettes mod praksisfaglighed i den videre udskolingsproces.

I dag er den praktiske dimension i folkeskolen ikke reserveret til undervisningen i obligatoriske emner

eller til undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Arbejdet med den praksisfaglige

dimension udmøntes på forskellig vis i de obligatoriske fag og emner i folkeskolen. I udskolingen er det

kun faget idræt i den praktiske/musiske fagrække, der er obligatorisk. Lærerens vurderinger af elevens

praksisfaglige forudsætninger vil derfor skulle tage udgangspunkt i elevens udbytte af undervisningen

set i relation til tilegnelsen af kundskaber og færdigheder inden for de praktiske og

anvendelsesorienterede dimensioner i fagene, herunder valgfagene. Desuden vil vurderingen skulle tage

udgangspunkt i elevens udbytte af projektopgaven i 9. klasse, det obligatoriske emne Uddannelse og

job, vejledningsaktiviteter, introduktionskurser i 8. klasse, eventuel deltagelse i erhvervspraktik i 8. og 9.

klasse og brobygning i 9. klasse samt brobygning i 10. klasse.

For elever i 10. klasse er der, ud over den obligatoriske selvvalgte opgave, en række muligheder for at

observere praksisfaglighed i rækken af værkstedsorienterede fag, som kommunalbestyrelsen kan vælge

at tilbyde, som indeholder praksisfaglige dimensioner.

Høringsudkast af 30. august 2017

Folkeskolereformen har givet bedre mulighed for at arbejde med elevernes praksisfaglighed, herunder

ved forløb og aktiviteter i åben skole, understøttende undervisning og valgfag i 7.-9- klasse samt bedre

muligheder for udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen.

Kommunerne skal tilbyde valgfag fra 7.-9. klasse. De skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende

til mindst 120 undervisningstimer årligt. Eleverne skal vælge mindst ét valgfag på hvert af

klassetrinnene 7.-9. Der er i folkeskoleloven fastsat en række valgfag, hvortil der er udarbejdet Fælles

Mål. Det er følgende fag: Tysk, fransk, spansk, billedkunst, medier, filmkundskab, drama, musik,

håndværk og design, madkundskab, almindelige indvandrersprog for elever med fornødent

forhåndskendskab til det pågældende sprog samt arbejdskendskab. Kommunalbestyrelsen kan

derudover vælge at tilbyde eleverne de værkstedsvalgfag, der kan tilbydes i 10. klasse. Kommunerne har

endvidere mulighed for at udbyde egne kommunale valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes

Fælles Mål for. Kommunerne har således gode muligheder for at udbyde valgfag, der har fokus på

praksisfaglighed.

For at sikre et øget fokus på elevernes praksisfaglige kompetencer i udskolingen vil der foruden

forslaget om indførelse af en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen efter

forhandlingerne om en ny forberedende grunduddannelse blive indledt drøftelser med

folkeskoleforligskredsen af de praksisfaglige elementer i undervisningen i udskolingen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i § 2 i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til

uddannelse, beskæftigelse m.v. bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om

uddannelsesparathedsvurderingen, jf. §§ 2 g og 2 h på følgende områder:

1) Kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal indgå.

2) Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde de faglige forudsætninger.

3) De standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen.

4) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til optagelsesprøve på uddannelsesinstitutionen.

5) Procedurer, tidsfrister og lign., herunder frist for, hvornår oplysninger, der skal bruges i vurderingen,

skal være til disposition.

6) Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever i helt særlige tilfælde.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i § 2, hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om og kriterier for de praksisfaglige forudsætninger, som indgår i den tværgående vurdering.

Med den foreslåede ændring udvides bemyndigelsesbestemmelsen, således at undervisningsministeren

ud over at fastsætte kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger tillige skal fastsætte

regler om og kriterier for de praksisfaglige forudsætninger, som indgår i den tværgående vurdering.

Reglerne herom er i dag fastsat i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner

og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Det er hensigten at ændre bekendtgørelsen, sådan at de

Høringsudkast af 30. august 2017

kommende kriterier for de praksisfaglige forudsætninger bliver fastsat i bekendtgørelsen. Derudover vil

der i bekendtgørelsen blive fastsat bestemmelser for processen for uddannelsesparathedsvurderingen,

herunder de praksisfaglige forudsætningers betydning for helhedsvurderingen af elevens

uddannelsesparathed. Kriterierne for praksisfaglighed foreslås i bekendtgørelsen defineret ved følgende

fem begreber, hvis indhold vil blive nærmere præciseret i en vejledning.: Praktiske færdigheder og

kreativitet, arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virketrang, værkstedsfærdigheder, færdigheder

i at kunne skifte perspektiv mellem del og helhed samt færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis.

Det er hensigten, at vejledningen skal indeholde forslag til, hvordan de praksisfaglige færdigheder kan

observeres i de obligatoriske fag, i valgfag og i vejledningsaktiviteter som brobygning m.v.

Det er endvidere hensigten i den kommende bekendtgørelsesændring at fastsætte regler om, at den

praksisfaglige vurdering gives som en gradueret vurdering i form af høj eller middel.

Det er hensigten, at modellen for hvordan vurderingen af de praksisfaglige kompetencer skal

gennemføres, og som fastsættes i bekendtgørelsen, skal evalueres efter to år, det vil sige i efteråret

2010.. Der foreslås således at være en tæt opfølgning på, hvordan den foreslåede model virker.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2018.

Det vil sige, at elever i 9. og 10. klasse fra skoleåret 2018/19 og frem vil blive vurderet i den

praksisfaglige kompetence.

Til § 3

Det grønlandske og færøske hjemmestyre lovgiver om egne forhold i relation til skolevæsenet. Lov om

vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. gælder således ikke

for Færøerne og Grønland. Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Høringsudkast af 30. august 2017

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 2 g, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

”De i 1. pkt. nævnte forudsætninger for at blive

vurderet uddannelsesparat suppleres med en

tværgående vurdering af elevens praksisfaglige

kompetencer”.

§ 2

indsættes

efter nr. 1) som nyt nr.

”2) Regler om og kriterier

for de praksisfaglige

forudsætninger, som indgår i den tværgående

vurdering.”

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.