UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Lovudkast om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiver-bidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 144
Offentligt

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige

andre love

(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiver-

bidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.)

§1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, som

ændret ved § 1 i lov nr. 706 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 15 h, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsud-

dannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som tilsammen har en be-

skæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som

højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virk-

somhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres

respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede års-

værk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.«

§ 18, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »finansieringsbidrag« til: »bidrag«.

§ 21, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgive-

ren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i med-

før af § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling.«

§ 21, stk. 3,

indsættes efter »regler om opkrævning«: », modregning«.

§ 21 f, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Sker indbetaling efter stk. 1 ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge

arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af bidragene med den rentesats, der til enhver tid er

fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling.«

§ 27

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Klage i henhold til stk. 1 skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag henholdsvis

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give klager helt el-

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 144: Lovudkast om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiver-bidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.), fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

ler delvis medhold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold, sender myndigheden klagen og

begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Til-

lægspension § 28 nedsatte ankenævn.«

Bilag 1

affattes som bilag 1 til denne lov.

§2

I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-

nelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 706 af 8. juni 2017, fo-

retages følgende ændringer:

§ 13, stk. 19,

affattes således:

»Stk.

19.

Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen

betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov

om renter og andre forhold ved forsinket betaling.«

§ 13, stk. 22, 1. pkt.,

indsættes efter »beregningsperioder«: », modregning«.

§3

I lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om er-

hvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB

m.v.), foretages følgende ændringer:

§ 15 h, stk. 4,

som affattet ved § 1, nr. 16, ophæves.

§ 1, nr. 21,

ophæves.

Bilag 1,

som indsat ved § 1, nr. 26, ophæves.

§ 7, stk. 4,

ændres »20-24« til: »20, 22-24«.

§4

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 45, stk. 11,

affattes således:

»Stk.

11.

Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen

betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov

om renter og andre forhold ved forsinket betaling.«

§5

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 8 i lov

nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

§ 80 a, stk. 11,

affattes således:

»Stk.

11.

Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen

betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov

om renter og andre forhold ved forsinket betaling.«

§6

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret

ved § 1 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

§ 85 c, stk. 20,

affattes således:

»Stk.

20.

Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdagen

betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov

om renter og andre forhold ved forsinket betaling.«

§7

I lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede foretages følgende æn-

dring:

§ 11, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Sker indbetaling af ordinært bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter

af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre for-

hold ved forsinket betaling.«

§8

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, som ændret ved § 6 i

lov nr. 285 af 29. marts 2017, foretages følgende ændring:

§ 55, stk. 3, 4. pkt.,

affattes således:

»Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af bidra-

get med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved

forsinket betaling.«

§9

I lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), jf. lov nr. 417 af 8.

maj 2006, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 288 af 29. marts 2017, foretages følgende ændring:

§ 10, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af

bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold

ved forsinket betaling.«

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

§ 10

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret

ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 9,

affattes således:

»Stk.

Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen

betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov

om renter og andre forhold ved forsinket betaling.«

§ 11

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 66, stk. 11,

affattes således:

»Stk.

11.

Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen

betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov

om renter og andre forhold ved forsinket betaling.«

§ 12

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5, træder i kraft den 31. december 2017 og har virkning fra den 1. januar 2018.

Stk. 3.

Er klage indgivet til det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte

ankenævn før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 13

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Bilag 1

»Bilag 1

Modelparameter i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

Uddannelse

Anlægsgartner

Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger

Autolakerer

Automatik- og procesuddannelsen

Bager og konditor

Beklædningshåndværker

Beslagsmed

Boligmontering

Buschauffør i kollektiv trafik

Bygningsmaler

Bådmekaniker

Cnc-tekniker

Cykel-og motorcykelmekaniker

Data- og kommunikationsuddannelsen

Den pædagogiske assistentuddannelse

Detailhandelsuddannelsen med specialer

Detailslagter

Digital media uddannelsen

Dyrepasser

EUD uspecificeret

Ejendomsservicetekniker

Elektriker

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Elektronikoperatør

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Ernæringsassistent

Eventkoordinator

Film- og tv-produktionsuddannelsen

Finansuddannelsen

Finmekaniker

Fitnessinstruktør

Flymekaniker

Forsyningsoperatør

Fotograf

Frisør

Frontline PC-supporter

Frontline radio-tv supporter

Gartner

Modelparameter

1,07

1,09

0,94

1,16

0,96

0,58

0,97

1,13

1,25

0,91

0,97

1,12

0,57

0,97

0,99

1,22

0,87

0,97

1,33

1,15

1,26

0,97

1,17

1,06

0,97

1,23

1,13

1,14

0,97

1,15

0,97

0,87

0,86

0,97

1,04

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Gastronom

Glarmester

Grafisk tekniker

Greenkeeper

Guld- og sølvsmed

Handelsuddannelse med specialer

Havne- og terminaluddannelsen

Hospitalsteknisk assistent

Industrioperatør

Industrislagter

Industriteknikeruddannelsen

Karrosseriuddannelsen

Kontoruddannelse med specialer

Kosmetiker

Kranfører

Køletekniker

Laboratorietandtekniker

Lager- og terminaluddannelsen

Landbrugsuddannelsen

Lastvognsmekaniker

Lufthavnsuddannelsen

Maritime håndværksfag

Maskinsnedker

Mediegrafiker

Mejerist

Metalsmed

Murer

Ortopædist

Overfladebehandler

Personvognsmekaniker

Plastmager

Procesoperatør

Produktør

Receptionist

Redder

Serviceassistent

Sikkerhedsvagt

Skibsmekaniker

Skibsmontør

Skiltetekniker

Skorstensfejer

Skov- og naturtekniker

Smed

Snedker

0,97

1,13

1,20

0,91

0,83

1,18

0,97

0,75

1,04

0,76

1,11

1,14

1,05

1,23

0,97

1,12

0,96

1,02

1,09

1,03

1,00

1,14

1,00

0,89

0,97

1,03

0,97

1,10

0,93

1,06

0,97

0,94

1,14

1,00

1,17

0,97

0,95

0,96

0,97

1,00

1,01

1,21

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Stenhugger

Stukkatør

Støberitekniker

Tagdækker

Tandklinikassistent

Tarmrenser

Teater-, udstillings- og eventtekniker

Teknisk designer

Teknisk isolatør

Tjener

Togklargøringsuddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse

Turistbuschauffør

Urmager

VVS-energi

Vejgodstransportuddannelsen

Veterinærsygeplejerske

Vindmølleoperatør

Værktøjsuddannelsen

1,02

0,97

1,04

0,61

0,99

1,41

1,17

0,79

0,97

1,09

0,97

1,10

1,06

1,15

1,16

0,97

1,10

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1 Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Modregning

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.3.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-

uddannelse

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Klageproces (indførelse af obligatorisk remonstration)

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Rentebestemmelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

2.5.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-

uddannelse

2.5.1.3. Barselsloven

2.5.1.4. Lov om aktiv socialpolitik

2.5.1.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.5.1.6. Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

2.5.1.7. Lov om arbejdsskadesikring

2.5.1.8. Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)

2.5.1.9. Lov om Lønmodtagernes Garantifond

2.5.1.10. Lov om sygedagpenge

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om

erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til

AUB m.v.) blev anden del af de praktikpladsrelevante elementer i

”Trepartsaftale

om tilstrækkelig og

kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser”

fra august 2016 udmøntet på lovniveau.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Med lovændringen er der blevet indført et nyt praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag til Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag (praktikpladsafhængigt AUB-bidrag). Efter denne ordning belønnes de

virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, mens de virksomheder, der ikke i til-

strækkelig grad bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for den

samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Som led i beregningen af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag skal arbejdsgivere, hvis ud-

dannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, betale et merbidrag for hver praktik-

årselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Ved denne årlige opgørelse

vægtes hver erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Denne modelparameter udtrykker,

arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter ar-

bejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejds-

kraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at ud-

danne elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.

De gældende modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1 til lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Modelparametrene i bilag 1 er midlertidige og vil blive genberegnet

og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i Folketingssamlingen 2017/18, jf.

forarbejderne til lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt

bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat den 26. april 2017.

Med dette lovforslag lægges der op til at ændre bilag 1 med sigte på at fastlægge de endelige modelpa-

rametre for 2018.

Det foreslås også, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed ikke skal indgå i model-

len for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Lovforslaget indeholder endvidere teknisk begrundede forslag om adgang til modregning i forhold til

de øvrige ordninger under

”Samlet

Betaling”, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP), forslag om en ændret klageproces i form af indførelse af obligatorisk remonstration samt forslag

om justering af rentebestemmelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre

love.

1.1 Lovforslagets hovedpunkter

Der fastsættes i det praktikpladsafhængige bidrag for hver arbejdsgiver en måluddannelsesratio, der

er et udtryk for det forhold mellem praktikårselever og erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiverne

skal præstere for at sikre opfyldelse af trepartsaftalens mål om 8.000-10.000 flere praktikpladser, jf.

nærmere herom § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95

af 26. januar 2017, som ændret ved lov nr. 706 af 8. juni 2017.

Efter § 21 a, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, skal alle arbejdsgivere omfattet

af loven betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin mål-

uddannelsesratio. Merbidraget betales årligt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til finansiering af en

bonus for praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for merbeskæfti-

gelse i praktikpladser, jf. § 15 h, samt et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c. Merbidraget

opkræves første gang medio 2019 på baggrund af virksomhedernes opfyldelse af måluddannelsesratioen

i 2018.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Efter § 21 a, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vægtes de forskellige typer af er-

hvervsuddannede årsværk og praktikårselever, som anvendes ved beregningen af det praktikpladsaf-

hængige arbejdsgiverbidrag, med en modelparameter.

De gældende modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1 til lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med nærværende lovforslag lægges der op til at nyaffatte bilag 1 med sigte på at fastlægge nye mo-

delparametre for erhvervsuddannelserne til brug for beregning af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige

AUB-bidrag for 2018. Modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO).

Det foreslås, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed ikke skal indgå i modellen for

det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Det foreslås tillige, at der indsættes udtrykkelig lovhjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag til modregning i evt. udbetalinger til arbejdsgiverne fra det praktikpladsafhængige AUB-bidrag i

relation til de øvrige arbejdsgiverbidragsordninger i

”Samlet

Betaling”, som ved lov eller med hjemmel i

lov er henlagt til administration i Arbejdsmarkedets Tillægspension. En tilsvarende hjemmel foreslås

indsat i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-

dannelse.

Det foreslås endvidere, at der sker en ændring af den nuværende klageproces, hvorefter klager over

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en nærmere frist kan indbringes for ATP’s

ankenævn.

Det foreslås, at der indføres obligatorisk remonstration, dvs. at den, der måtte ønske at klage over en

afgørelse til ankenævnet, vil skulle sende klagen til den myndighed, der har truffet afgørelsen med hen-

blik på denne myndigheds revurdering. Såfremt myndigheden ikke giver klager helt eller delvist med-

hold, vil myndigheden skulle sende klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til

ankenævnet.

Endelig foreslås det, at rentebestemmelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og for-

skellige andre love justeres, således at det er den til enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af

renteloven, der vil finde anvendelse på ubetalte, forfaldne krav.

1.2. Lovforslagets baggrund

Den 19. august 2016 indgik den daværende regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter (Dansk

Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark,

FTF, AC, KL og Danske Regioner) ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele

Danmark og praktikpladser” (trepartsaftalen).

Af trepartsaftalen følger en række initiativer, der har til hensigt at understøtte, at virksomhederne kan

få den nødvendige arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer. Det er i den forbindelse i trepartsaftalen

forudsat, at virksomhederne skal oprette flere praktikpladser, at flere unge skal vælge og gennemføre en

erhvervsuddannelse, og at der skal være gode muligheder for løbende opkvalificering, så lønmodtagerne

har gode muligheder for at få og fastholde beskæftigelse samt

–

hvis ønsket

–

at gennemføre branche-

skift.

Ved lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for

2017 m.v.) blev første del af de praktikpladsrelevante elementer i trepartsaftalen udmøntet.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 blev anden del af trepartsaftalen udmøntet på lovniveau.

Det blev med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag etable-

ret et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

Sigtet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at

uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad

bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag består af et merbidrag, som betales af arbejdsgivere, der ikke

bidrager tilstrækkeligt til uddannelsen af elever, jf. § 21 a. Dette merbidrag finansierer en bonus for

praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for merbeskæftigelse i

praktikpladser, jf. § 15 h, samt et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c. Med henblik på at sik-

re, at kredsløbet hvert år går i nul, er der endvidere etableret en ordning vedrørende over- og under-

skudsdeling, jf. §§ 21 d og 21 e.

Det er i trepartsaftalen forudsat, at den årlige opgørelse af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige

AUB-bidrag tager højde for, om en virksomhed forbruger arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set

i forhold til udbud, samt om virksomheden bidrager til at uddanne faglærte, der er høj efterspørgsel ef-

ter. I den tekniske arbejdsgruppe, som blev nedsat i aftalen, blev det foreslået, at der skulle indgå en

modelparameter, som tager højde for det forventede udbud og efterspørgsel fastsat for hver enkelt er-

hvervsuddannelse. Modelparametrene udgør en vægtning af de enkelte erhvervsuddannelser og er såle-

des udtryk for en forventning til, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejds-

kraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft.

Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne

elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.

Det blev endvidere aftalt i afrapporteringen fra den tekniske arbejdsgruppe, at modelparameteren for

de enkelte erhvervsuddannelser årligt skal genberegnes af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorgani-

sationen i Danmark og oversendes til undervisningsministeren.

Det blev ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i

Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget.

Gældende bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder nogle midlertidige mo-

delparametre for 2018. Det fremgår af således af forarbejderne til lov nr. 706 af 8. juni 2017 om æn-

dring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser, lov om folkesko-

len og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), jf. Folketingstidende 2016-17,

A, L 202 som fremsat den 26. april 2017, at modelparametrene i bilag 1 er midlertidige og vil blive gen-

beregnet og fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventedes fremsat i Folketingssamlingen

2017/18. Det fremgår endvidere, at modelparametrene herefter vil blive genberegnet årligt, og der for-

ventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Lovforslaget indebærer forslag om et nyt bilag 1 til loven samt forslag til mindre justeringer af loven

som følge af indførelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som træder i kraft den 1. januar

2018.

2. Lovforslagets indhold

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.1.1. Gældende ret

Den 1. januar 2018 træder § 1, nr. 16 og 22, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 i kraft. Ved disse bestemmel-

ser indsættes bl.a. § 15 h og § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, der opfyl-

der betingelsen i stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter

i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæf-

tigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. dog § 21

b om fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever. Merbidraget bereg-

nes i overensstemmelse med stk. 3-10.

Merbidraget opkræves første gang medio 2019. Størrelsen af merbidraget i 2018 (bidragsåret) vil

imidlertid først kunne beregnes i 2019 (året efter bidragsåret), da merbidraget afhænger af den enkelte

arbejdsgivers opfyldelse af sin måluddannelsesratio samt mulighed for fritagelse for merbidrag for ar-

bejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever i bidragsåret, jf. nedenfor.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens

måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgive-

ren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g, stk. 3.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i hen-

hold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning

af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddan-

nede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6 nedenfor.

Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere,

som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8 om fast-

sættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelses-

baggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt

kalenderår. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med de-

res respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede

årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers uddannelsesratio på baggrund af forholdet mellem an-

tallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I

beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en mo-

delparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af en vægtet ratio bestående

af summen af en brancheratio (bestemmelsens litra a), som skal udgøre 25 pct., og en uddannelsesratio

for det samlede arbejdsmarked (bestemmelsens litra b), som skal udgøre 75 pct. I beregningen vægtes

de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelpa-

rameter, jf. stk. 6.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Det følger endvidere af § 21 a, stk. 5, nr. 2, at den vægtede ratio efter bestemmelsens nr. 1 herefter

multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel

5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikplad-

ser og tilskud i medfør af § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk. Efter be-

stemmelsen fordeles de forventede udbetalinger mellem henholdsvis den private, den kommunale, den

regionale og den statslige sektor, jf. herved § 21 a, stk. 10, som summen af de budgetterede udgifter til

den nævnte bonus og tilskud i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede

årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før ka-

lenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke

udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for

900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregå-

ende års faktor.

De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparame-

ter, jf. § 21 a, stk. 6. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Det samme vil være

tilfældet for uddannelser, som måtte blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, om sidestillede uddannel-

ser. Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at undervisningsministeren offentliggør en oversigt over

sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af

ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års

modelparameter.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en mo-

delparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, dvs. en neutral vægtning.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en ar-

bejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en

modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre. Det

fremgår af note 1 til bilag 1, at de gældende modelparametre er midlertidige og vil blive genberegnet og

fastsat endeligt for 2018 ved lovforslag, der forventes fremsat i folketingsåret 2017-18.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene genberegnes og fast-

sættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

Det var ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rå-

det for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der

forventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Undervisningsministeriet har den 2. juni 2017 modtaget en genberegning af modelparametrene til

brug for 2018 fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

Undervisningsministeriet har endvidere den 13. juni 2017 modtaget en indstilling fra Rådet for

grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som tilkendegiver, at rådet ikke har bemærkning til det

fremsendte materiale og tager materialet til efterretning. Efter indstillingen fra Rådet for grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser har der været en justering af modelparametrene, idet erhvervsfiskerud-

dannelsen og lokomotivføreruddannelsen ikke indgår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. På bag-

grund af justeringen har Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark fremsendt de

justerede modelparametre den 13. juni 2017, der alene har karakter af en teknisk justering (det foreslåe-

de bilag 1).

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag ændres i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som Dansk Ar-

bejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark har foretaget, samt den indstilling, som Rådet

for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har afgivet herom.

Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorgani-

sationen i Danmark på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes

at være høj henholdsvis lav efterspørgsel efter på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en frem-

skrivning af arbejdsudbuddet efter

DREAM’s

(Danish

Rational Economic Agents Model)

fremskrivning af

arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannet uddannelse som højest fuldførte uddannelse,

dels fremskrivning af virksomhedernes behov for faglært arbejdskraft, baseret på en antagelse om, at

virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere i de seneste 20 år vil fortsætte i de kom-

mende 10 år, dels endelig på forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er

udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser

–

en vægtning

–

i beregningen

af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgi-

veren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgi-

veren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.2. Skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.2.1 Gældende ret

Den 1. januar 2018 træder § 15 g, stk. 3, og § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag i kraft, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 8. juni 2017.

Det følger af § 15 g, stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalender-

års varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannel-

ser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af

praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. de-

cember i det kalenderår, hvor der optjenes bonus. Heraf følger, at skolebaseret uddannelse uden praktik

i en virksomhed ikke indgår i definitionen på en praktikårselev.

Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere,

som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som

tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle

erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive be-

skæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæfti-

gelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag. Heraf følger, at skolebaseret uddan-

nelse uden praktik i en virksomhed indgår i definitionen på erhvervsuddannet årsværk.

Definitionen på begrebet ”erhvervsuddannede årsværk” vil

finde anvendelse ved beregningen af

praktikpladsbonus efter § 15 h, tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk efter § 21 c, merbidrag efter § 21 a

samt underskudsdeling efter § 21 e i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Disse bestemmelser træder

også i kraft den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.

Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever

vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Det

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

samme vil være tilfældet for uddannelser, som måtte blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, om side-

stillede uddannelser. Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at undervisningsministeren offentliggør en

oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for admini-

strationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års

modelparameter.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en mo-

delparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, dvs. en neutral vægtning.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en ar-

bejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en

modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre.

Det følger af forarbejderne til lov nr. 706 af 8. juni 2017, at modelparameteren udregnes af Dansk

Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark og vil skulle udtrykke forventninger til frem-

tidigt mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser. Inddra-

gelsen af modelparameteren indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere an-

sat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne

erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.

Det følger videre af forarbejderne, at modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og

Landsorganisationen i Danmark udregner, vil blive beregnet på baggrund af en mismatch-model, der

angiver hvilke uddannelser, der forventes at være høj henholdsvis lav efterspørgsel efter på 10 års sigt.

Modellen indeholder de tre elementer udbudsfremskrivning, efterspørgselsfremskrivning og mismatch-

udtryk.

Med andre ord er det elever og medarbejdere med uddannelser nævnt i bilag 1, der indgår i beregnin-

gen af henholdsvis praktikårselever og erhvervsuddannede årsværk i det praktikpladsafhængige AUB-

bidrag. Specialer inden for erhvervsuddannelser og gamle uddannelser, der fortsat er erhvervsuddannel-

ser, er grupperet, så de svarer til strukturen i bilag 1.

Pr. 1. januar 2018 vil skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed som følge af definitionen

på ”erhvervsuddannede

årsværk” indgå i beregningen af uddannelsesratio efter § 21 a, stk. 4, målud-

dannelsesratio efter § 21 a, stk. 5, praktikpladsbonus efter § 15 h, tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk

efter § 21 c, merbidrag efter § 21 a samt underskudsdeling efter § 21 e i det praktikpladsafhængige

AUB-bidrag.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed ikke skal indgå i den incita-

mentsstruktur, som det praktikpladsafhængige AUB-bidrag udgør, idet virksomhederne ikke har mulig-

hed for at indgå uddannelsesaftaler med elever på disse uddannelser. For tiden er der tale om uddannel-

serne byggemontagetekniker og web-integrator, jf. bekendtgørelse nr. 212 af 8. marts 2016 om er-

hvervsuddannelsen til byggemontagetekniker og bekendtgørelse nr. 279 af 15. marts 2016 erhvervsud-

dannelsen til web-integrator.

Det foreslås på den baggrund,

at definitionen på begrebet ”erhvervsuddannet årsværk” i § 15 h, stk.

4, justeres, således at elementet ”erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse” ikke omfatter

skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Det foreslåede indebærer, at medarbejdere med en skolebaseret uddannelse uden praktik i en virk-

somhed ikke vil tælle med ved opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk og således ikke indgå i udreg-

ningen af måluddannelsesratioen eller virksomhedens uddannelsesratio. Tilsvarende vil medarbejdere

med en skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed med det foreslåede heller ikke indgå i

opgørelse af de erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgiveren modtager tilskud for efter § 21 c. Hen-

sigten med dette tilskud er at øge det økonomiske incitament til at ansætte faglært arbejdskraft, der po-

tentielt kan forestå oplæring af erhvervsuddannelseselever med en uddannelsesaftale i virksomheden.

Udbetaling af tilskud for disse faglærte bidrager således ikke til at opfylde trepartsaftalens målsætning

om flere praktikpladser.

Skolebaserede uddannelser uden praktik i en virksomhed indgår således efter forslaget ikke i det

praktikpladsafhængige AUB-bidrag, og følgelig vil skolebaserede uddannelser uden praktik i en virk-

somhed heller ikke skulle fremgå af bilag 1 til loven.

Herefter vil medarbejdere med en højeste fuldført uddannelse, der er skolebaseret uden praktik i en

virksomhed, hverken indgå i beregningen af uddannelsesratio efter § 21 a, stk. 4, måluddannelsesratio

efter § 21 a, stk. 5, praktikpladsbonus efter § 15 h, tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk efter § 21 c,

merbidrag efter § 21 a samt underskudsdeling efter § 21 e i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.3. Modregning

2.3.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Tillægspension står i dag for opkrævningen af en række bidrag fra arbejdsgivere

med hjemmel i love på Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets områder. Det drejer sig

om opkrævninger af arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring (AES), Barsel.dk, Finansieringsbidrag (FIB) samt Arbejdsmarkedets Fond for Ud-

stationerede (AFU). Dette sker med hjemmel i § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, § 13, stk. 13 og 14, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, § 45, stk. 5, i barselsloven, § 80 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 85 c,

stk. 14, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 3, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udsta-

tionerede, § 55, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, § 4, stk. 3, i lov om barselsudligning på det private

arbejdsmarked (barselsudligningsloven), § 9, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, og § 66, stk.

5, i lov om sygedagpenge.

Til dette formål anvendes fællesopkrævningen

”Samlet Betaling”, som bl.a. har til formål at lette ar-

bejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse bidragsopkrævninger under ét. Nærmere regler

om bidragsopkrævning

via ”Samlet Betaling”

er fastsat i nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning

af visse arbejdsgiverbidrag mv.

Der kan opstå overdækning i en fællesopkrævning, fx som følge af justerede indberetninger fra ar-

bejdsgiverne. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, tilbagebetales overskydende bidrag m.v., der indgår i

fællesopkrævningen, til arbejdsgiveren, når der er tale om beløb på 300 kr. eller derover. Opkræves bi-

dragene samlet, skal beløbet forstås som den samlede sum af bidragene. Det følger af § 3, stk. 2, at

overskydende bidrag mv. på under 300 kr. modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag

mv., medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på

bidrag mv. i det følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til arbejdsgiveren.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Undervisningsministeriet skønner, at der er hjemmel til modregning i følgende love på Beskæftigel-

sesministeriets område: Barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 23. juni 2017, lov om aktiv social-

politik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017,

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret ved § 1

i lov nr. 624 af 8. juni 2016, lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede,

lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, som ændret ved § 6 i lov

nr. 285 af 29. marts 2017, lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningslo-

ven), jf. lov nr. 417 af 8. maj 2006, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 288 af 29. marts 2017, lov om

Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, som ændret ved § 7 i lov

nr. 1569 af 15. december 2015, og lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017.

2.3.1.1. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Den 1. juli 2017 trådte § 21 f i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kraft, jf. § 7, stk. 2, i lov

nr. 706 af 8. juni 2017. § 21 f, stk. 1-3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har virkning fra den

1. januar 2018, jf. § 7, stk. 10, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.

Det følger af § 21 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til bonusordningerne

efter kapitel 5 d, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningen efter § 21 b, tilskudsordningen

efter § 21 c og over- og underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e gennemføres som en sam-

let opgørelse til de berørte arbejdsgivere. Det følger også, at lovens § 18, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 21,

stk. 3, 1. pkt., og § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i relation til opkrævning efter 1. pkt.

Efter § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bidrag efter loven opkræves

sammen med finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at de beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension i forbindelse med en fælles opkrævning.

Henvisningen i § 21 f, stk. 1, til § 18, stk. 4, indebærer, at opkrævninger/udbetalinger m.v. efter § 21

f, stk. 1, 1. pkt., vil kunne indgå i en fælles opkrævning foretaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension

(dvs. sammen med andre arbejdsgiverbidrag, som opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension).

Konkret foretages den fælles opkrævning via fællesopkrævningen

”Samlet Betaling”.

Efter § 21, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter beskæftigelsesmini-

steren efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning og betaling af

bidrag, der indgår i en fællesopkrævning

(dvs. via ”Samlet Betaling”),

jf. § 18, stk. 4. Denne bemyndigel-

se er udnyttet i bekendtgørelsen nr. 1021 af 29. juni 2016 fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag

mv., jf. nævnt foran i afsnit 2.3.1.

Efter § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan der til brug for beregning, op-

krævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning

(dvs. via ”Samlet Betaling”),

jf. lovens

§ 18, stk. 4, i nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er

omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i

elektronisk form.

Sker indbetaling efter § 21 f, stk. 1, ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge

arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen, jf. § 21

f, stk. 2.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Det følger af § 21 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan

fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang

praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, og om ad-

ministration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af

mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning

og afskæring af efterregulering.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning

mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via

”Samlet Betaling”),

herunder modregning mellem udbetalinger i forbindelse med det praktikpladsafhængige bidrag (dvs.

bonus for praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, bonus for merbeskæftigel-

se i praktikpladser, jf. § 15 h, et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c, samt overskudsdeling,

jf. § 21 d) og bidrag til de øvrige ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer.

2.3.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse (herefter benævnt godtgørelsesloven), at der for deltagere, som er beskæfti-

gede lønmodtagere, og som modtager fuld godtgørelse efter § 5 ved deltagelse i uddannelser omfattet af

regler fastsat i medfør af § 4, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sam-

menholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3 og 4.

Af godtgørelseslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., fremgår, at deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløs-

hedskasse, betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af bidraget, mens private arbejds-

givere, der er registreret efter momsloven eller lov m afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget.

Af godtgørelseslovens § 13, stk. 4, 1. pkt., fremgår, at deltagere der ikke er medlemmer af en arbejds-

løshedskasse, betaler halvdelen af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er registreret efter momslo-

ven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler halvdelen af bidraget.

Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget efter godtgørelseslovens § 13, stk. 3 og 4, jf.

ovenfor, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum

m.v., betale et finansieringsbidrag. Visse private arbejdsgivere kan undtages. Dette følger af godtgørel-

seslovens § 13, stk. 11 og 12.

Finansieringsbidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og

inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget kan opkræves af Arbejds-

markedets Tillægspension sammen med andre finansieringsbidrag, der opkræves af fra arbejdsgiverne af

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette følger af godtgørelseslovens § 13, stk. 13 og 14.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstil-

ling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Finansieringsbidraget

beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den pe-

riode som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgår årligt det af beskæftigelsesministeren

efter forhandling med undervisningsministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgive-

ren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension. Dette følger af godtgørelseslovens § 13, stk. 16 og 17.

Det følger af godtgørelseslovens § 13, stk. 22, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren efter forhandling

med undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finan-

sieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Godtgørelsesloven indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning mellem ind- og udbetalin-

ger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via

”Samlet Betaling”).

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med etableringen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag pr. 1. januar 2018 indføres der en ord-

ning, der ikke alene indebærer mulige opkrævninger hos arbejdsgiverne i form af merbidrag, jf. § 21 a,

og underskudsdeling, jf. § 21 e, men også mulige udbetalinger til arbejdsgiverne i form af bonus for

praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, bonus for merbeskæftigelse i prak-

tikpladser, jf. § 15 h, et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c, samt overskudsdeling, jf. § 21 d.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i medfør af § 3, stk. 6, overladt administrati-

onen af ordningerne efter loven til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er hensigten, at Arbejdsmar-

kedets Tillægspension også vil skulle administrere det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Arbejdsmarkedets Tillægspension står i dag som nævnt for opkrævning af arbejdsgiverbidrag til Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Barsel.dk, Finan-

sieringsbidrag (FIB) samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU), og der kan opstå over-

dækning i de bidragsopkrævninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager via

”Samlet

Beta-

ling”, fx som følge af justerede indberetninger fra arbejdsgiverne.

Med indførelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil der være tilfælde, hvor en arbejdsgiver

har krav på ikke-bagatelagtige udbetalinger efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og samti-

dig skal betale et ikke-bagatelagtigt, skyldigt beløb efter en af de øvrige ordninger, som Arbejdsmarke-

dets Tillægspension administrerer. Sådanne tilfælde vil opstå fra medio 2019, når en arbejdsgiver har be-

løb til gode fra ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og samtidig skylder forfaldne bi-

drag efter de øvrige ordninger omfattet af bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbi-

drag mv.

Med forslaget vil der blive indført udtrykkelig hjemmel til, at et sådant tilgodehavende for en ar-

bejdsgiver vil kunne anvendes til dækning af bidragskrav hidrørende fra de andre ordninger omfattet af

bekendtgørelsen i forbindelse med fællesopkrævningen af arbejdsgiverbidragene.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder ikke særskilt bestemmelse om modregning

mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via

”Samlet Betaling”).

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes udtrykkelig hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag til fastsættelse af regler om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne om-

fattet af en fællesopkrævning (dvs. via

”Samlet Betaling”), herunder

i evt. udbetalinger til en arbejdsgi-

ver fra det praktikpladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod samme arbejdsgiver i de

øvrige ordninger i

”Samlet

Betaling”, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk, Finansie-

ringsbidrag og Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.fl. Der er tale om ordninger, som alle ved

lov eller med hjemmel i lov er henlagt til administration i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås samtidig, at der indsættes tilsvarende udtrykkelig hjemmel til fastsættelse af regler om

modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af en fællesopkrævning (dvs. via

”Sam-

let Betaling”)

i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 22. juni 2016, som ændret ved § 5 i lov nr. 706 af 8. juni

2017.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og § 2, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

2.4. Klageproces (indførelse af obligatorisk remonstration)

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 27 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at klager over Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven, inden for en frist på 4

uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmar-

kedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn (dvs. ATP’s ankenævn).

Der er således i dag ikke tale om, at en klager skal sende sin klage til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på revurdering af den trufne afgørelse, inden

klagen evt. sendes videre til ATP’s ankenævn.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag må i dag i et relativt stort antal klager vedrørende lønrefusion,

tilskud til befordringsudgifter m.v. bede ATP’s ankenævn om at hjemvise klagen til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag bl.a. på grund af oplysninger, som klager indsender til ankenævnet sammen med

klagen, og som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke hidtil har været bekendt med.

Med henblik på at effektivisere klageprocessen og undgå den ekstra sagsgang, foreslås det at ændre

klageprocessen, således at der indføres en ordning med obligatorisk remonstration. Dette forslag inde-

bærer, at en klage over en afgørelse truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarke-

dets Tillægspension efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal sendes til den myndighed,

som har truffet afgørelsen. Denne myndighed vil så skulle foretage en revurdering af den trufne afgø-

relse på det foreliggende grundlag, dvs. også på baggrund af eventuelle oplysninger som klager måtte

vedlægge klagen. Såfremt myndigheden ikke giver klager helt eller delvist medhold, vil myndigheden

skulle sende klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet.

Det foreslåede vil desuden lette sagsbehandlingen, når det praktikpladsafhængige AUB-bidrag træder

i kraft den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 4, i lov nr. 706 af 8. juni 2017, idet der må forudses tilfælde, hvor

data til brug for beregningen af det nye bidrag vil skulle berigtiges i Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drags register vedrørende uddannelsesniveau, jf. § 26 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget indebærer ingen ændring af den gældende klagefrist, hvorefter en afgørelse efter loven in-

den for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for ankenævnet. For-

slaget om obligatorisk remonstration indebærer, at den gældende klagefrist i givet fald vil være over-

holdt, såfremt klagen indbringes for den myndighed, der har truffet afgørelsen, inden for 4 uger fra den

dag hvor afgørelsen er meddelt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.5. Rentebestemmelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Det følger af § 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt indbetaling af bi-

drag efter lovens § 18 ikke sker rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgive-

ren at betale renter af bidragene med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Den 1. januar 2018 træder § 1, nr. 21, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af § 21, stk. 2, i lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kraft. Den kommende ændring indebærer, at såfremt indbetaling

ikke sker rettidigt, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag pålægge arbejdsgiveren at betale renter af

bidragene med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen. Den kommende ændring har udgangs-

punkt i Moderniseringsstyrelsens ”Vejledning om betalingsfrister

og opkrævning af gebyrer og renter

ved forsinket betaling”. Vejledningen angiver i kapitel 3 om morarenter, at myndigheder i mora skal be-

tale 8 pct. plus referencerenten. Referencerente svarer til Nationalbankens officielle udlånsrente, der pr.

20. januar 2015 er fastsat til 0,05 pct. Der er i forhold til den gældende bestemmelse om 1 �½ pct. tale

om en sænkning af morarenten, og den kommende ændring vil gælde for alle arbejdsgivere omfattet af

loven, dvs. både offentlige og private arbejdsgiver.

Efter § 21 f, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan Arbejdsgivernes Uddannelses-

bidrag pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene i ordningen med det praktikpladsafhængige

AUB-bidrag med 8 pct. plus referencerenten fra forfaldsdatoen, dersom indbetaling ikke sker rettidigt.

Dette svarer til den justerede rentebestemmelse i § 21, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag, som træder i kraft den 1. januar 2018. § 21 f, stk. 2 trådte i kraft den 1. juli 2017 og har virkning

fra den 1. januar 2018, jf. § 7, stk. 2 og 10, i lov nr. 706 af 8. juni 2017.

2.5.1.2. Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Det følger af § 13, stk. 19, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsret-

tet voksen- og efteruddannelse (herefter benævnt godtgørelsesloven), at arbejdsgiveren skal betale ren-

ter af finansieringsbidraget med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen, hvis indbeta-

ling af finansieringsbidraget ikke sker rettidigt.

For nærmere vedrørende regelgrundlaget for finansieringsbidraget i godtgørelsesloven henvises til

pkt. 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

2.5.1.3. Barselsloven

Efter § 45, stk. 11, i barselsloven skal arbejdsgiveren, hvis finansieringsbidraget ikke indbetales retti-

digt, betale renter af finansieringsbidraget med 1�½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

2.5.1.4. Lov om aktiv socialpolitik

Efter § 80 a, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik skal arbejdsgiveren, hvis finansieringsbidraget ikke

indbetales rettidigt, betale renter af finansieringsbidraget med 1�½ pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen.

2.5.1.5. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 85 c, stk. 20, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal arbejdsgiveren, hvis finansieringsbi-

draget ikke indbetales rettidigt, betale renter af finansieringsbidraget med 1�½ pct. for hver påbegyndt

måned fra forfaldsdagen.

2.5.1.6. Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

Det følger af § 11, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at sker indbe-

taling af ordinært bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1 �½ pct. for

hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen.

2.5.1.7. Lov om arbejdsskadesikring

Ifølge § 55, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring kan sikringspligtige arbejdsgiveres bidrag til Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bi-

drag, der opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af lov om arbejdsskadesikring, kan udøves af Arbejdsmar-

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

kedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Ved forsinket betaling pålægges renter

og rykkergebyr efter lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. Restancer for bidrag kan

indgå i en fællesopkrævning.

Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 1021 af 29. juni 2016 om fællesopkrævning af visse arbejdsgi-

verbidrag mv., at såfremt ovennævnte bidrag ikke indbetales rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfalds-

dagen betale renter med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og an-

dre forhold ved forsinket betaling.

2.5.1.8. Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven)

Det følger af § 10, stk. 4, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at sker indbetaling

af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter med 1 �½ pct. for hver påbegyndt måned fra

kvartalets udløb. Bestemmelsen svarer til § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014.

2.5.1.9. Lov om Lønmodtagernes Garantifond

Det følger af § 9, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at sker indbetaling af finansierings-

bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1�½ pct. for hver på-

begyndt måned fra forfaldsdagen.

2.5.1.10. Lov om sygedagpenge

Efter § 66, stk. 11, i lov om sygedagpenge skal arbejdsgiveren, hvis finansieringsbidraget ikke indbe-

tales rettidigt, betale renter af finansieringsbidraget med 1�½ pct. for hver påbegyndt måned fra for-

faldsdagen.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at rentebestemmelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag justeres, således at

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan pålægge arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af

bidragene efter loven med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter og

andre forhold ved forsinket betaling (renteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014.

Forslaget har baggrund i et ønske om at sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i

”Sam-

let Betaling”.

Det foreslås derfor også at ændre rentebestemmelsen i § 13, stk. 19, i lov om godtgørelse og tilskud

til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, samt rentebestemmelserne i

følgende otte love på Beskæftigelsesministeriets område: Barselslovens § 45, stk. 11, § 80 a, stk. 11, i lov

om aktiv socialpolitik, § 85 c, stk. 20, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 11, stk. 2, 1. pkt., i lov

om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, § 55, stk. 3, 4. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, § 10,

stk. 4, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), § 9, stk. 9, i lov

om Lønmodtagernes Garantifond, og § 66, stk. 11, i lov om sygedagpenge. Forslaget vil indebære, at al-

le arbejdsgivere, der ikke rettidigt betaler bidrag efter de nævnte love, vil blive pålagt den samme rente-

sats efter § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. Det drejer sig om bidrag efter §

13, stk. 22, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse, barselslovens § 45, stk. 14, § 80 a, stk. 14 i lov om aktiv socialpolitik, § 85 c, stk. 23, i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 3, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, § 56,

stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, § 4, stk. 4 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked

(barselsudligningsloven), § 9, stk. 14 i lov om Lønmodtagernes Garantifond samt § 66, stk. 14 i lov om

sygedagpenge.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Med forslaget om at ensrette rentebestemmelserne i lovene for de respektive ordninger, som Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension administrerer, sikres det, at arbejdsgiverne pålægges den samme mora-

rente for bidrag til alle ordningerne, samt at rentesatsen altid vil være i overensstemmelse med den til en

hver tid gældende rentesats i § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. Ved at indsæt-

te en henvisning til § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling i rentebestemmelserne

på de enkelte ordninger, følger lovforslaget desuden Moderniseringsstyrelsens anbefalinger i ”Vejled-

ning om betalingsfrister

og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling”.

Ud over en ensretning af reglerne ved forsinket betaling under en af de nævnte ordninger, vil ar-

bejdsgiverne opnå større gennemskuelighed i forhold til rentesatserne under fællesopkrævningen (via

fællesopkrævningen

”Samlet Betaling”),

ligesom de foreslåede ændringer indebære en sænkning af mo-

rarenten til gavn for arbejdsgiverne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5, § 2, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8,

nr. 1, § 9, nr. 1, § 10, nr. 1, og § 11, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lovforslagets § 1 på samme måde som ar-

bejdsgivere i det private erhvervsliv. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for

hver enkelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 10),

men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er

tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til den nye modelparameter for de uddan-

nelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem

de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil

der under ét ikke være konsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer en forenkling af administrationen for Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag, Arbejdsmarkedets Tillægspension og ATP’s

ankenævn,

idet klage efter forslaget vil skulle

sendes direkte til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hhv. Arbejdsmarkedets Tillægspension, alt efter

hvem der har truffet den oprindelige afgørelse. Det forventes, at forslaget vil indebære, at flere klager

vil kunne behandles hurtigere og med mindre ressourceforbrug til følge hos den klagebehandlende

myndighed. Offentlige arbejdsgivere vil desuden blive påvirket på samme måde som private arbejdsgi-

vere af det foreslåede § 1, nr. 6, jf. nedenfor afsnit 4.

Lovforslagets § 2, §§ 4-7 og §§ 9-11 om ændring af rentesatsen i barselsloven, lov om godtgørelse og

tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om aktiv socialpoli-

tik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om

barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), lov om Lønmodtagernes Ga-

rantifond og lov om sygedagpenge vil have en positiv økonomisk konsekvens for det offentlige som

arbejdsgiver, idet morarenten ved det foreslåede vil blive sænket.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lovforslagets § 1 på samme måde som ar-

bejdsgivere i det offentlige. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver en-

kelt sektor (privat sektor, kommunal sektor, regional sektor og statslig sektor, jf. § 21 a, stk. 10), men

der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsig-

tet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Både private og offentlige arbejdsgivere skal forholde sig til den nye modelparameter for de uddan-

nelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem

de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil

der under ét ikke være konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer en forenkling for arbejdsgiverne, idet klage efter forslaget vil skul-

le sendes direkte til den myndighed, her Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets

Tillægspension, alt efter hvem der har truffet afgørelsen. Det forventes, at forslaget vil indebære, at flere

klager vil kunne behandles hurtigere og med mindre ressourceforbrug til følge hos arbejdsgiverne sam-

let set.

Lovforslagets § 2, §§ 4-7 og §§ 9-11 om ændring af rentesatsen i barselsloven, lov om godtgørelse og

tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om aktiv socialpoli-

tik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om

barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselsudligningsloven), lov om Lønmodtagernes Ga-

rantifond og lov om sygedagpenge vil have en positiv økonomisk konsekvens for erhvervslivet, idet

morarenten ved det foreslåede vil blive sænket.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer en forenkling for borgerne, idet klage efter forslaget vil skulle sen-

des direkte til den myndighed, her Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, som har truffet afgørelsen. Det forventes, at forslaget vil indebære, at flere klager vil kunne

behandles hurtigere og med mindre ressourceforbrug til følge hos borgerne samlet set.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden den [30. august] 2017 til den [27. september] 2017 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, B-SOSU, Centralorganisationernes Fællesud-

valg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Sta-

tistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø,

Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier-Lederne, Danske

Erhvervsskoler og -Gymnasier-Bestyrelserne, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugssko-

ler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale

Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes

ElevOrganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af tekniske og administrative tje-

nestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR

–

danske revisorer, Funk-

tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL,

LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Lands-

elevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslut-

ningen af Handelsskoleelever, Lederne, Netværket for kostafdelinger, Rigsrevisionen, Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Ung-

domsuddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Studievalg Danmark og UU

Danmark.

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative konse-

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative konse-

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Forhold til EU-retten

Overimplementering

af EU-retlige mini-

mumsforpligtelser

Ingen for det offentlige

under ét

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen for det offentlige

under ét

Forenklet klageproces.

Ingen

under ét

for

erhvervslivet

Ingen for erhvervslivet

under ét

Forenklet klageproces.

Ingen

Forenklet klageproces.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Nej

Undervisningsministeriet

Udkast af 30. august 2017

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den 1. januar 2018 træder § 15 h, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kraft, jf. § 7,

stk. 4, i lov nr. 8. juni 2017.

Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere,

som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, og som

tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Alle

erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive be-

skæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæfti-

gelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag. Heraf følger, at skolebaseret uddan-

nelse uden praktik i en virksomhed indgår i definitionen på erhvervsuddannet årsværk.

Definitionen på begrebet ”erhvervsuddannede årsværk” vil finde anvendelse ved beregningen af