Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 141
Offentligt
1782337_0001.png
Forberedende uddannelse
i Københavns Kommune
/ KVUC d. 22. maj 2017
Regeringsudspillet ’Tro på dig selv – det gør vi’, som blev offentliggjort
den 10. maj, præsenterer rammerne for en ny Forberedende
Grunduddannelse (FGU).
Der er lagt op til, at FGU afløser almen voksenuddannelse (AVU), dvs.
9. og 10. klasse for voksne på VUC, produktionsskolerne, Forberedende
Voksenundervisning (FVU), Ordblindeundervisning (OBU), Erhvervs-
grunduddannelse (EGU) og Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU).
Det følgende er KVUC’s vurdering
af dette udspil med et konkret fokus
på virkeligheden i Københavns Kommune.
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0002.png
Notatet indeholder:
Resumé
............................................................................................... 2
1) En analyse af regeringsoplægget og 5 anbefalinger til reformen
.......... 3
2) Fakta om FGU i Københavns Kommune
............................................ 8
3) KVUC som uddannelsesaktør i København
....................................... 9
4) Baggrundsdata: Ungepopulationen i København
..............................11
1
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0003.png
Resumé
En Forberedende Grunduddannelse (FGU) kan blive et seriøst og relevant tilbud
for den gruppe af unge, som ikke ”passer ind” i de øvrige uddannelsestilbud, som
har glæde af en praktisk faglighed, og som har behov for særlig støtte til at
komme videre. KVUC læser dermed regeringsudspillet positivt, men vi ser en
afgørende svaghed i, at de 16-24-årige fremstilles som en homogen gruppe, der
har behov for ét samlet uddannelsestilbud.
FGU kan have en klar berettigelse i det danske uddannelseslandskab og vil være
en relevant vej for nogle af de unge, men en FGU alene vil ikke dække målgrup-
pens behov. Det har derfor afgørende betydning, både samfundsøkonomisk og
for de unge i København, at FGU bliver suppleret af andre uddannelsestilbud.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at en FGU kan etableres som et konsortie-
samarbejde mellem de eksisterende institutioner. I Københavns Kommune er der
positive eksempler på indsatser, hvor aktørerne omkring de unge
–
jobcenter, UU
og uddannelsesinstitutioner
–
bidrager med specifik ekspertise til uddannelses-
forløb og gennemførelsesindsatser. Og med stor succes.
KVUC anbefaler derfor:
1.
At der laves en uddannelsesparathedsvurdering af kursister over 18 år,
der identificerer, hvilke unge der er for kvalificerede og målrettede til
FGU. Disse unge bør fortsat have adgang til alment AVU
1
At en ung, der efter FGU mangler de faglige forudsætninger for at klare
adgangskravene til en EUD eller overgangskravene til hovedforløbet,
fortsat bør kunne tage alment AVU på VUC
–
uanset alder
At der sikres en stærkere sammenhæng mellem FGU og
videre uddannelse
At faget Dansk som Andetsprog (DSA) bliver en mulighed på alle
FGU-linjerne
At der trækkes på eksisterende erfaringer i Københavns Kommune i
forbindelse med implementeringen af en ny FGU. Intentionerne i
udspillet kan med stor fordel udfoldes inden for de eksisterende
institutioner.
2.
3.
4.
5.
1
Se uddybende bilag:
http://vuc.dk/fileadmin/user_upload/Springbraet/VUCs_bud_paa_nyt_forberedende_system.pdf
2
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0004.png
1) En analyse af regeringsoplægget
og 5 anbefalinger til en kommende reform
På KVUC ser vi grundlæggende positivt på regeringens ønske om en mere hånd-
holdt indsats med vejledning og støtte til den gruppe af unge, der ikke har forud-
sætningerne for at tage en ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse.
Det er samtidig positivt, at regeringsudspillet lægger op til et styrket samarbejde
mellem aktørerne omkring de unge, både mellem kommunale instanser og
uddannelsesinstitutioner. KVUC har allerede i dag stærke erfaringer med dette
fra store projekter i Københavns Kommune og Region Hovedstaden (Genvejen,
UPGRADE og Kombineret Ungdomsuddannelse).
Endelig ligger der gode pædagogiske overvejelser bag den nye FGU, der netop
kan styrke uddannelse og motivation af de mest udfordrede unge.
Vi ser imidlertid en række udfordringer, hvis FGU bliver implementeret som den
eneste forberedende uddannelsesmulighed for den samlede gruppe af
16-24-årige.
Regeringens udspil om en ny FGU er tilrettelagt med udgangspunkt i de udfor-
drede unge og tegner et billede af de 16-24-årige som én samlet målgruppe.
FGU imødekommer derfor ikke uddannelsesbehovet for gruppen af velfunge-
rende unge voksne, der har brug for forberedende uddannelse. Vi risikerer at
forringe uddannelsesmulighederne for en betydelig gruppe af unge københav-
nere, hvis vi lukker muligheden for at gå andre veje end på en FGU.
Der vil være behov for at skræddersy indsatserne til de forskellige målgrupper, og
det er vigtigt at sikre fleksible uddannelsesløsninger, der matcher den meget
heterogene ungegruppe. Vi argumenterer derfor for, at fremtidens indsatser tager
afsæt i de unges behov og i de erfaringer og resultater, som er dokumenteret i
det aktuelle uddannelsessystem.
Vi beskriver her vores vurderinger af FGU gennem 5 anbefalinger til en
kommende reform af de forberedende uddannelser.
Anbefaling 1
Uddannelsesparathedsvurdering og adgang til AVU for de stærkeste unge
over 18 år
Vi anbefaler, at der laves en uddannelsesparathedsvurdering af kursister over 18
år, der identificerer, hvilke unge der er for kvalificerede og målrettede til FGU.
Disse unge bør fortsat have adgang til alment AVU. Det bør dermed ikke være et
alderskriterie alene, der afgør, om en ung skal på FGU
2
.
2
Se en uddybende illustration her:
http://vuc.dk/fileadmin/user_upload/Springbraet/Tre_gode_grunde_til_at_fastholde_AVU.pdf
3
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0005.png
Anbefalingen ligger i tråd med regeringsudspillets formulering om, at kommu-
nerne vil få ansvar for at henvise en ung, som ikke vurderes i målgruppen for
FGU, til et andet passende tilbud.
Uddannelsesvejene for målgruppen vil så være:
•
•
•
16-18-årige: FGU med et tydeligt ungdomspædagogisk miljø
19-24-årige: FGU eller AVU
–
afhængigt af motivation og kvalifikationer
25 +: AVU med et tydeligt voksenpædagogisk miljø
Begrundelse
Vi har på KVUC i dag en gruppe kursister under 25 år, der ikke har problemer
udover manglende adgangsgrundlag til erhvervsuddannelserne eller anden vi-
dere uddannelse. Denne gruppe unge har behov for at få kompetencegivende
uddannelse på kortest mulig tid i et voksenmiljø.
Det kan fx være unge forældre eller kursister, der har været nogle år på arbejds-
markedet og har behov for en omskoling, eller som nu ønsker at tage en faglært
uddannelse.
56% af AVU-kursisterne under 25 år på KVUC, svarende til ca. 540 personer
årligt, læser mindre end 23 ugentlige lektioner. De benytter sig dermed af enkelt-
fagssystemets fleksibilitet og muligheder for individuelle uddannelsesplaner. Det
drejer sig typisk om personer, der har job og/eller familiære forpligtigelser ved
siden af studierne. Det er unge, som er et helt andet sted i livet end de unge, der
er målgruppen for FGU.
En anden gruppe, for hvem AVU fortsat vil være det mest relevante og rationelle
uddannelsestilbud, er unge med udenlandsk baggrund, som er kommet sent til
Danmark og ikke har nået det nødvendige faglige niveau i folkeskolen, eller som
kommer direkte fra en sprogskole. De er motiverede for uddannelse og i stand til
at gå den lige vej gennem uddannelse. Flere af dem kommer til Danmark med
uddannelse i baggagen, men har behov for at få de formelle eksaminer i det
danske uddannelsessystem for at få adgang på arbejdsmarkedet.
På AVU i dag er 51% af kursisterne under 25 år indvandrere eller efterkommere.
Det er ca. 500 personer årligt. 17% af AVU-kursisterne under 25 år, ca. 170
personer hvert år, læser på faget Dansk som andetsprog (DSA). En intern KVUC-
undersøgelse blandt vores nuværende kursister viser, at 2/3 af DSA-kursisterne
har gået minimum 9 år i skole i hjemlandene, og ca. 1/3 af dem har en erhvervs-
uddannelse eller anden kort uddannelse med sig. Langt de fleste får SU.
Vi møder på AVU også unge indvandrere, som har taget en kort uddannelse i
Danmark, har fået job og nu mister deres arbejde på grund af rationaliseringer,
lukninger, omstruktureringer o.l. De kan nu ikke komme ind på en EUD pga.
adgangskravet om 02-02. Et godt eksempel er SOSU-hjælpere. Uddannelsen
står til at skulle nedlægges, da den er for kort til at give tilstrækkelige kvalifikatio-
ner, og vi har allerede nu på KVUC en gruppe unge, som er blevet afskedigede.
De taler typisk ret dårligt dansk, så de skal først lære ordentligt dansk, tage AVU
på G-niveau og opnå 02-02, og derefter skal de på en EUD.
4
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0006.png
Fælles for alle de unge, som er beskrevet her, er, at de vil få langt større udbytte
af fortsat at have adgang til ordinært AVU, hvor de drager fordel af de fleksible
muligheder og det studieforberedende fokus, som KVUC tilbyder. Hvis de skal på
en EUD, skal de opnå 02-02 i dansk og matematik og ofte også overgangs-
niveauer til den ønskede EUD i højere niveauer i andre fag. Hvis de skal på en
HF, har de brug for den forberedende grundfaglige opbygning, som AVU giver.
Uanset deres mål for videre uddannelse har de brug for muligheden for blive så
dygtige som muligt, samt at få undervisning i de enkelte fag på rette niveau.
Fx matematik på 9. klasse, samtidig med dansk på 10. klasse.
De har derimod ikke behov for de støtteforanstaltninger, som bliver en del af
FGU. De har ikke behov for at være tilknyttet en kommunal sagsbehandler og at
gå i skole sammen med 16-årige, som kommer direkte fra folkeskolen. Flere af
dem har heller ikke behov for 1/3 praktisk uddannelse, som ligger i det almene
spor på FGU. Det vil blot være et forsinkende og irrelevant element, fordi de godt
ved, hvad de vil.
Der vil være en indlysende samfundsøkonomisk gevinst i, at disse unge kommer
hurtigere igennem uddannelsessystemet, og at der ikke anvendes ressourcer på
kommunal sagsbehandling for dem.
En uddannelsesparathedsvurdering kan bruges til at afdække den unges profil og
behov. Hvis de har behov for ekstra støtte i forbindelse med studiet, skal de på
FGU. Hvis de ikke har behov for støtte, kan de gå på ordinært AVU.
Anbefaling 2
Fortsat adgang til AVU for unge, der efter afsluttet FGU mangler de faglige
forudsætninger for at tage videre uddannelse
–
uanset alder.
Vi anbefaler, at en ung 22-årig, som efter de to år på FGU mangler fx et G-niveau
i matematik for at kunne komme ind på en EUD eller et E-niveau i dansk og
matematik for at klare overgangskravene til hovedforløbet i EUD, fortsat kan tage
AVU-fag på VUC.
Begrundelse
Der vil være unge for hvem de to år på FGU ikke er tilstrækkeligt for at opnå det
ønskede faglige niveau, der bringer dem videre i uddannelsessystemet. I dag ser
vi eksempler på unge, der går et år på produktionsskole for at lære at møde til
tiden hver dag, tackle misbrugsproblemer osv. Derefter går de ét til to år på AVU
for at opnå det 9./10. klasses niveau, der kan sikre dem videre adgang til uddan-
nelse. De fagligt mest udfordrede unge skal reelt indhente faglighed svarende til
at flytte sig fra 5. eller 6. klasses niveau, og dermed kan de have brug for læn-
gere tid end to år på FGU til at opbygge det nødvendige personlige og faglige
fundament.
Vi ved, at hvis vi presser de unge ind i fx en erhvervsuddannelse på et tidspunkt,
hvor deres personlige eller faglige fundament ikke er stærkt nok, så er der en stor
risiko for, at de falder fra, bliver kastebold i systemet og indkasserer unødvendige
5
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0007.png
nederlag. Det koster. Både på kontoen for selvværd, motivation for den unge og
for statskassen.
Ifølge regeringsudspillet vil den unge være nødt til at vente på at fylde 25 år og
dermed få mulighed for at gå på VUC for at kvalificere sig til en erhvervs-
uddannelse. Det er ikke rationelt, hverken for den enkelte unge eller for
samfundet.
Anbefaling 3
Stærkere sammenhæng mellem FGU og videre uddannelse, fx for de bog-
ligt orienterede unge
Vi anbefaler, at den nye FGU sikrer de unge det nødvendige faglige niveau til at
kunne komme videre på en HF eller eud. Uanset valg af FGU-linje er der en
risiko for, at vi leder de unge ind på en forberedende uddannelse, som i værste
fald er en blindgyde med ufaglært arbejde som eneste fremtidsperspektiv.
Begrundelse
Den almene linje på FGU er for unge, der enten vil på HF eller en eud. 2/3 af
undervisningen er boglig og 1/3 er praktisk. Vi ser en risiko for, at der ikke er
sikret en stærk sammenhæng til HF for de bogligt orienterede kursister på AVU.
Den meget praksisnære undervisning tager umiddelbart ikke højde for, at en del
af de unge vil gå videre på HF, som forudsætter genre- og analysekendskab,
kendskab til samfundsfaglige metoder, værklæsning osv. Det tyder på, at det
primært er unge, som sigter mod de praktiske fag, der er tænkt som målgruppe
for den nye FGU.
På KVUC tager 27% af AVU-kursisterne under 25 år HF-fag samtidig med AVU
og/eller går direkte videre på HF efter AVU. Ser vi på de AVU-kursister, der alene
tager fag på D-niveau, går 41% direkte videre på HF. Det drejer sig om ca. 250
unge årligt.
Disse unge vil på en FGU miste den direkte kobling til videre uddannelse, som de
i øjeblikket nyder på KVUC. Antager man, at de studerende, som vil vælge den
almene FGU-linje overvejende er de nuværende AVU-kursister, så vil denne
potentielle udfordring have indflydelse for ca. en fjerdedel af kursistgrundlaget for
FGU.
Erhvervslinjen og produktionslinjen er for unge, der vil på eud eller i beskæfti-
gelse. På de to praktiske linjer er der 2/3 praktik og 1/3 boglig undervisning, der
tager udgangspunkt i praktikken. I et 2-årigt forløb vil de unge dermed have
samlet set 64 dages boglig undervisning. Det svarer til mindre end et semesters
fuldtidsundervisning. Med så få timer vil det for mange være umuligt at opnå de
nødvendige 02-02 i dansk og matematik, som giver adgang til en eud. Og hvis de
kommer ind, får de svært ved at klare overgangsniveauerne til hovedforløbet.
Fremtidsperspektivet for de unge på de praktiske linjer er i vid udstrækning
ufaglært arbejde.
Analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og senest LO viser, at der vil
mangle ufaglærte jobs i København om 10 år, og at de ufaglærte unge har en
6
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0008.png
stor risiko for en fremtid på overførselsindkomst. LO har aktuelt meldt ud, at der
ikke vil mangle hænder på arbejdsmarkedet, men at der vil mangle arbejdskraft
med specifikke kvalifikationer, særligt faglært arbejdskraft. Det er dermed vigtigt,
dels at sikre de unges mulighed for at kvalificere sig til at tage en eud, uanset
alder, dels at have fokus på de videre uddannelsesmuligheder fra ufaglært til
faglært.
Anbefaling 4
Dansk som andetsprog for unge med indvandrerbaggrund
Vi anbefaler, at unge med indvandrerbaggrund får mulighed for at tage Dansk
som andetsprog (DSA) på alle tre FGU-linjer.
Uddannelse er en særdeles vigtig integrationsmotor, men den skal være
hensigtsmæssig og tilpasset målgruppen. Unge med anden etnisk baggrund vil i
de fleste tilfælde have fordel af at tage DSA i stedet for til dansk. I regeringsud-
spillet beskrives DSA kun som en mulighed på én af de tre linjer
–
oven i købet
den mindst boglige linje.
Begrundelse
En aktuel Pisa-undersøgelse viser, at de 15-16-årige indvandrerelevers præstati-
oner i 2015 halter ca. halvandet år bagefter i læsning, matematik og naturfag i
forhold til eleverne med dansk baggrund. Forskere peger på, at det mest betyd-
ningsfulde redskab til at løfte deres niveau er at ansætte flere lærere med kom-
petencer i at undervise tosprogede elever. Netop derfor er muligheden for DSA
så vigtig på FGU. DSA-lærerne har ekspertisen i at undervise tosprogede, hvor
målet er at få dem på niveau med de dansksprogede unge. En del af de unge
andetsprogede kommer fra meget uddannelsesfremmede miljøer og har ikke haft
megen støtte hjemmefra. Det bør være en politisk vision, at også disse unge får
mulighed for at tage uddannelse og senere bidrage positivt på arbejdsmarkedet.
Anbefaling 5
Træk på erfaringerne med institutionssamarbejde i Københavns Kommune
Vi anbefaler, at der er stor opmærksomhed på eksisterende erfaringer, når en
ny FGU skal udvikles og implementeres. Der er positive erfaringer at trække på
lokalt i Københavns Kommune. De gode tanker og intentioner i regeringsudspillet
kan udfoldes inden for de eksisterende institutioner, og de unge får dermed
mulighed for at drage nytte af parternes specifikke ekspertise og forskellige
institutionskulturer.
Særligt kan fremhæves Genvejen i samarbejde med Københavns Kommune, det
treårige projekt i Region Hovedstaden UPGRADE samt den Kombinerede
Ungdomsuddannelse, som KVUC er koordinator af i Hovedstaden.
De tre eksempler er nærmere beskrevet på side 9-10.
7
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0009.png
2) Fakta om FGU i Københavns Kommune
En FGU i Københavns Kommune, der samler elever i alderen 16-24 år fra de
nuværende EGU, Produktionsskoler, AVU, FVU og OBU, vil skulle rumme ca.
1500 elever årligt.
Ser vi på sammensætningen af elevpopulationen vil 2/3 af eleverne, ca. 1000
personer, teknisk set komme fra KVUC, og størstedelen af dem vil være over 20
år. Halvdelen af dem, ca. 500 personer, vil være indvandrere eller efterkommere.
1/3 af de kommende FGU-elever, ca. 500 personer, vil komme fra produktions-
skolerne. De elever, som kommer fra produktionsskoler og EGU, vil typisk være
under 20 år og af dansk herkomst.
Tallene viser, at der er markante forskelle på elevsammensætningen i de forskel-
lige uddannelsestyper i dag. Hvor EGU og produktionsskoler i vid udstrækning
henvender sig til dansksprogede unge under 21 år, så er AVU en uddannelse,
som hjælper en mangfoldig målgruppe af unge videre i deres uddannelsesforløb.
AVU’s aldersfordeling og kulturelle profil er bred, og halvdelen af AVU-kursi-
sterne i dag er over 25 år. Dette illustrerer, at AVU-kursisterne generelt er et
andet sted i livet end den typiske produktionsskoleelev, og at AVU’s voksen-
pædagogiske miljø er vigtigt.
Det er KVUC’s vurdering, at FGU som uddannelsesform primært er tilrettelagt for
den ungegruppe, der i dag går på EGU og produktionsskoleforløb. FGU matcher
i mindre omfang AVU-kursisternes profil og behov.
Et andet vigtigt aspekt at tage højde for er integrationsopgaven. KVUC er i dag
en vigtig integrationsaktør, især på AVU-området, hvor ca. 3000 indvandrere og
efterkommere hvert år deltager i forskellige undervisningsforløb.
En ny FGU, som skitseret i regeringsoplægget, vil stå over for en væsentlig
integrationsopgave, hvis man samler elever fra produktionsskolerne og erhvervs-
grunduddannelsen med det unge segment fra AVU. Samtidig vil KVUC stå
tilbage med AVU-kursisterne over 25 år, hvor ca. 80% af dem vil være indvan-
drere og efterkommere.
Den sikreste løsning på den problemstilling er at sikre, dels at AVU-kursisternes
fylde på FGU bliver mindre, dels at den etniske sammensætning af kursister på
det fremtidige AVU bliver mere ligelig. Dette understøtter anbefalingen om en pa-
rathedsvurdering, der afdækker den enkelte unges behov, og åbner for mulighe-
den for at de mest målrettede fortsat kan gå på AVU på KVUC.
8
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0010.png
3) KVUC som uddannelsesaktør i København
KVUC har hvert år mere end 10.000 københavnske borgere i uddannelsesforløb
med målsætningen om at komme videre i uddannelse og job, hvoraf ca. 4000
tager forberedende uddannelse (AVU, FVU og OBU). Mere end 3000 af KVUC’s
kursister er borgere med udenlandsk baggrund, som har brug for at få fodfæste i
det danske uddannelsessystem. KVUC løfter således en helt central både social
og kulturel integrationsopgave i Købehavn.
KVUC har i dag tætte og stærke samarbejder med Københavns Kommunes
vejlednings- og beskæftigelsesindsats og med de øvrige uddannelsesinstitutioner
i Hovedstaden. Antallet af unge henvist fra BIF i KK til AVU er i perioden 2014-16
vokset fra 191 til 795 borgere.
Vi ønsker naturligvis fortsat at bidrage til at løse den vigtige opgave, det er, at
sikre forberedende uddannelse for de københavnske borgere.
Eksempler på særlige ungeindsatser
Følgende forløb arbejder med en helhedsorienteret tilgang til den enkelte unges
uddannelse. Erfaringerne herfra kan anvendes direkte ind i regeringsudspillets
almene linje.
Genvejen
Vi har netop opgjort de positive resultater fra samarbejdet omkring ”Genvejen”
med Jobcenter København, hvor der er etableret mentorordninger og ugentlige
møder med sagsbehandlere.
Hele 82% af de unge kursister på Genvejen har gennemført og er kommet videre
i uddannelse eller beskæftigelse. KVUC's særlige uddannelsesforløb for
ressourcesvage unge har i et tæt samarbejde med Københavns Kommune skabt
gode resultater
3
.
HF Inklusion
Et andet eksempel er HF Inklusion, hvor KVUC hvert år optager et hold af
københavnske unge på et særligt tilrettelagt forløb for unge med en autisme-
diagnose.
De unges personlige og faglige udvikling er iøjnefaldende positive, med en
gennemførelse på 75% og et karaktergennemsnit der ligger over landsgennem-
snittet for HF
4
.
3
Læs mere om Genvejen her:
www.kvuc.dk/nyheder-og-presse/nyheder/genvej-til-ungdomsuddannelse
4
Læs mere om HF Inklusion her:
www.kvuc.dk/nyheder-og-presse/nyheder/HF-inklusion-giver-unge-med-autisme-ro-og-stoette-til-at-gro/
9
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0011.png
UPGRADE
KVUC har netop afrundet et treårigt uddannelsesprojekt, der er støttet af Region
Hovedstaden og evalueret af KORA. Projektets kerne har været at udvikle et nyt
koncept for et intensivt eud-forberedende forløb for unge voksne mellem 18-29.
Fokus har været på både tilrettelæggelse og pædagogiske metoder. UPGRADE
fremstår i dag som et evidensbaseret og velafprøvet koncept, som virker og har
en positiv effekt på målgruppen.
Netop det forpligtigende samarbejde mellem aktørerne omkring de unge
(uddannelsesinstitutioner, jobcentre og uu-vejledere) har været omdrejnings-
punktet i projektet
5
.
Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)
KVUC løser i dag opgaven som tovholderinstitution for KUU, hvor uddannelses-
aktiviteten er fordelt på fire produktionsskoler, Københavns Kommunes
Ungdomsskole og KVUC. I alt 16 uddannelsesinstitutioner i Hovedstaden
og Bornholm er involveret i KUU
6
.
En afgørende styrke ved KUU er samarbejdet mellem mange uddannelsesaktø-
rer med forskellige specialiseringer. Det vil være af stor værdi at trække på
erfaringerne fra dette institutionssamarbejde, når en FGU skal etableres.
KUU Hovedstaden-Bornholm har netop gennemført en ekstern evaluering af
KUU. Erfaringerne fra udvikling og ledelse af KUU er blandt andet, at det er
afgørende:
•
•
•
•
at der sker en fælles, løbende kompetenceudvikling for lærere og ledere,
der skal samarbejde om en ny uddannelse,
at de almene lærere skal være særligt specialiseret i at undervise i dansk
og matematik direkte i tilknytning til uddannelsens praktiske del,
at der udvikles et fælles metodeafsæt til fx undervisningsevaluering,
brug af elev-portfolier osv.
at der sker en tæt koordinering mellem den almene og den praktiske
undervisning, både i hverdagen og i forbindelse med afholdelse af prøver.
KVUC vil se frem til et intensiveret samarbejde og en styrket indsats mellem
kommunen, virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner og KVUC, så vi sam-
men kan sikre, at alle unge i København kommer videre i ungdomsuddannelse
eller beskæftigelse.
5
Læs mere om UPGRADE: www.kvuc.dk/upgrade
Læs om KUU og se elevportrætter på: www.erhvervsassistent.dk
6
10
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0012.png
4) Baggrundsdata: Ungepopulationen i København
Tabel 1: AVU-kursisternes kombinationer med HF-undervisning
Tabellen viser AVU-HF-kombinationer for alle AVU-kursister og specifikt for dem
under 25 år.
AVU-kursister efterår 2014 og deres kombination med HF indtil foråret 2016
Efterår 2014 AVU + HF
AVU efterår 2014
AVU efterår 2014, niveau D
AVU efterår 2014 under 25
AVU efterår 2014 under 25,
niv. D
Antal
1599
541
721
297
HF 14/15 HF 15/16
210
122
101
63
295
184
150
100
Har HF timer
383
225
192
121
I PCT
24%
42%
27%
41%
Tabel 2: AVU-kursisternes studieomfang målt på hold og timer
(AVU efteråret 2016-taksameter: udløsende kursister)
AVU i alt
(under 25)
Antal Antal
hold
cpr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
SUM
85
143
171
162
84
65
10
4
1
725
AVU i alt
(under 25)
Uge- Antal
timer
cpr
3-8
8-13
13-18
18-23
23-28
28-33
33-38
38-43
43-48
SUM
49
119
73
164
167
137
12
2
2
725
AVU i alt
(under 25)
Uge- Antal
timer
cpr
3-23
23-43
43-63
SUM
405
318
2
725
Pct.
12%
20%
24%
22%
12%
9%
1%
1%
0%
100%
Pct.
7%
16%
10%
23%
23%
19%
2%
0%
0%
100%
Pct.
56%
44%
0%
100%
11
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0013.png
Tabel 3: AVU-kursisternes studieomfang fordelt på deltid
(mindre end 23 lektioner) og fuldtid (23 lektioner eller mere)
Foråret 2017, AVU-tilmeldte under 25 år:
CPR
AVU
Kombi
AVU/HF
Sum
Under fuldtid
366
Fuldtid
284
Sum
650
46
412
13
297
59
709
CPR
AVU
Kombi
AVU/HF
Sum
Under fuldtid
56%
78%
58%
Fuldtid
44%
22%
42%
12
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0014.png
Tabel 4: AVU årskursister under 25 år fordelt efter herkomst
og geografi
AVU - Under 25 år fordelt pr. herkomst - DK
2011
2012
2013
68%
69%
70%
8%
8%
9%
24%
23%
21%
Dansk
Efterkommer
Indvandrer
2014
70%
9%
20%
2015
70%
10%
20%
AVU - Under 25 år fordelt pr. herkomst - Aarhus Kommune
2011
2012
2013
2014
Dansk
54%
54%
58%
56%
Efterkommer
14%
21%
18%
19%
Indvandrer
32%
25%
24%
25%
AVU - Under 25 år fordelt pr. herkomst - Odense Kommune
2011
2012
2013
2014
Dansk
55%
59%
61%
60%
Efterkommer
11%
10%
11%
13%
Indvandrer
35%
30%
27%
27%
AVU - Under 25 år fordelt pr. herkomst - Københavns Kommune
2011
2012
2013
2014
Dansk
45%
47%
48%
49%
Efterkommer
16%
15%
17%
20%
Indvandrer
40%
38%
35%
30%
2015
61%
17%
21%
2015
53%
16%
31%
2015
47%
23%
29%
13
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0015.png
Tabel 5: AVU-modulkursister under 25 år fordelt efter herkomst
og geografi
AVU - Under 25 år fordelt pr.
2011
70%
8%
22%
herkomst
2012
71%
8%
21%
- DK
2013
71%
9%
19%
Dansk
Efterkommer
Indvandrer
2014
72%
9%
19%
2015
72%
10%
19%
AVU - Under 25 år fordelt pr. herkomst - Aarhus Kommune
2011
2012
2013
2014
Dansk
54%
54%
60%
57%
Efterkommer
15%
21%
18%
20%
Indvandrer
32%
24%
22%
23%
AVU - Under 25 år fordelt pr. herkomst - Odense Kommune
2011
2012
2013
2014
Dansk
57%
61%
64%
62%
Efterkommer
11%
10%
11%
13%
Indvandrer
33%
29%
25%
26%
AVU - Under 25 år fordelt pr. herkomst
2011
Dansk
46%
Efterkommer
17%
Indvandrer
37%
- Københavns Kommune
2012
2013
2014
48%
50%
51%
17%
17%
21%
35%
33%
29%
2015
63%
17%
20%
2015
56%
16%
29%
2015
49%
23%
28%
14
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0016.png
Tabel 6: AVU årskursister over 25 år fordelt efter herkomst og geografi
AVU - Over 25 år fordelt pr.
2011
58%
1%
41%
herkomst - DK
2012
2013
44%
41%
1%
1%
55%
58%
Kategori
Dansk
Efterkommer
Indvandrer
2014
44%
2%
54%
2015
45%
2%
53%
AVU - Over 25 år fordelt pr. herkomst - Aarhus Kommune
2011 2012
2013
2014
Dansk
35% 30%
34%
34%
Efterkommer
1%
1%
3%
2%
Indvandrer
64% 69%
63%
64%
AVU - Over 25 år fordelt pr. herkomst - Odense Kommune
2011 2012
2013
2014
Dansk
43% 33%
34%
36%
Efterkommer
0%
0%
1%
2%
Indvandrer
57% 67%
65%
62%
AVU - Over 25 år fordelt pr. herkomst
2011
Dansk
14%
Efterkommer
2%
Indvandrer
84%
2015
29%
3%
68%
2015
35%
2%
63%
- Københavns Kommune
2012
2013
2014
2015
13%
14%
20%
22%
2%
1%
3%
3%
85%
85%
77%
75%
15
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0017.png
Tabel 7: AVU-modulkursister over 25 år fordelt efter herkomst
og geografi
AVU - Over 25 år fordelt pr. herkomst - DK
2011
2012
2013
63%
50%
46%
1%
1%
2%
36%
49%
52%
Dansk
Efterkommer
Indvandrer
2014
50%
2%
48%
2015
50%
2%
48%
AVU - Over 25 år fordelt pr. herkomst - Aarhus Kommune
2011
2012
2013
2014
Dansk
37%
34%
37%
38%
Efterkommer
1%
1%
3%
3%
Indvandrer
62%
65%
60%
59%
AVU - Over 25 år fordelt pr. herkomst - Odense Kommune
2011
2012
2013
2014
Dansk
46%
38%
37%
38%
Efterkommer
0%
0%
1%
3%
Indvandrer
54%
62%
62%
59%
AVU - Over 25 år fordelt pr. herkomst - Københavns Kommune
2011
2012
2013
2014
Dansk
17%
16%
16%
23%
Efterkommer
2%
2%
2%
3%
Indvandrer
81%
82%
82%
74%
2015
33%
4%
63%
2015
38%
2%
60%
2015
24%
3%
73%
16
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0018.png
Tabel 8: Beregnet kursistgrundlag i Københavns kommune for EGU,
STU, Produktionsskoler og AVU
–
fordelt efter alder
Samlede beregnede kursistgrundlag
Samlet - EGU, STU, Prod. + AVU
Alder
2012
2013
2014
15-19 år
33%
32%
31%
20-24 år
28%
30%
30%
25+
38%
38%
39%
Aldersfordelinger - Individuelle uddannelser
EGU
STU
Alder
15-19 år
20-24 år
25-29 år
2012
48%
50%
2%
2013
41%
54%
5%
2014
39%
54%
7%
Alder
15-19
år
20-24
år
25-29
år
2012 2013 2014
58%
36%
7%
AVU
66%
32%
2%
64%
33%
4%
Produktionsskole
2012
15-19 år
20-24 år
88%
12%
2013
91%
9%
2014
87%
13%
Alder
15-19
år
20-24
år
25-29
år
2012 2013 2014
14%
31%
55%
12%
33%
55%
11%
32%
57%
Aldersfordeling af samlede kursistgrundlag fra
EGU, STU og Prod.
Alder
2012
2013
2014
15-19 år
72%
74%
76%
20-24 år
24%
24%
28%
25+
1%
1%
2%
Samlet Antal - EGU,
Alder
2012
15-24 år
1378
25+
856
STU, Prod. + AVU
2013
2014
1371
1431
834
923
17
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse fra KVUC om den Forberedende Grunduddannelse
1782337_0019.png
Tabel 9: Fordelinger på individuelle uddannelser
- Herkomst - Københavns Kommune
EGU - Fordeling af herkomst
Herkomst
2012
2013
Dansk herkomst
66%
65%
Efterkommere
23%
24%
Indvandrere
11%
10%
2014
65%
25%
11%
STU - Fordeling af herkomst
Herkomst
2012
2013
Dansk herkomst
70%
71%
Efterkommere
17%
19%
Indvandrere
13%
10%
2014
74%
19%
7%
Produktionsskoler - Fordeling af herkomst
Herkomst
2012
2013
2014
Dansk herkomst
86%
88%
85%
Efterkommere
8%
7%
9%
Indvandrere
6%
5%
6%
AVU - Beregnet fordeling af herkomst
Alder
2012
2013
2014
Dansk herkomst
28%
29%
33%
Efterkommere
8%
8%
10%
Indvandrere
64%
63%
57%
Tabel 10: AVU - Fordelinger pr. alder pr. herkomst
7
Københavns Kommune
15-19 årige
Herkomst
2012
Dansk herkomst
50%
Efterkommere
19%
Indvandrere
31%
25+ årige
Herkomst
2012
Dansk herkomst
13%
Efterkommere
2%
Indvandrere
85%
2013
49%
23%
28%
2014
46%
27%
27%
20-24 årige
Herkomst
2012
Dansk herkomst
44%
Efterkommere
13%
Indvandrere
43%
2013
47%
14%
39%
2014
51%
17%
32%
2013
14%
1%
85%
2014
20%
3%
77%
7
Kilde: UVM/Uni C - Opgjorte årselever
18