UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 139
Offentligt

Evaluering af visiteret hf (vhf) på

Mariagerfjord Gymnasium

Evaluering af visiteret hf (vhf) på

Mariagerfjord Gymnasium

2015

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariager-

fjord Gymnasium

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form

på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7958-867-7

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Indhold

2.1

2.2

2.2.1

2.3

2.4

Resume

Indledning

Formål

Baggrund

Kursister med forskellige diagnoser, men ensartede støttebehov

Evalueringsdesign

Rapportens opbygning og anvendte begreber

3.1

3.1.1

3.1.2

3.2

3.2.1

3.3

Baggrund for vhf og visitation til klasserækken

Baggrund for vhf

Fordele og ulemper ved tilrettelæggelse som hf-enkeltfag

Ensartede støttebehov, men også forskelle i kursistgruppen

Visitationsprocessen

Overordnede overvejelser om kursistsammensætningen anvendes i visitationen

Opsummering

4.1

4.1.1

4.2

4.3

Lærernes kompetenceudvikling

Kurser, temamøder m.m.

Ændring i overordnet strategi for kompetenceudvikling mellem de to første forsøgsårgange

Vidensbehov og vidensdeling

Opsummering

5.1

5.2

5.2.1

5.2.2

5.2.3

5.3

5.3.1

5.4

5.5

Særlige tiltag

Fysiske rammer, der skaber ro og forudsigelighed

Pædagogiske og didaktiske tiltag

SPS-moduler: En nødvendig struktur

Flere områder, hvor undervisningen er tilpasset de unge

Plads til faglige præstationer

Forskellige erfaringer med valgfag

Når valgfagene ikke er en succes

Forældreinddragelse

Opsummering

6.1

6.1.1

6.1.2

6.2

6.2.1

6.2.2

6.3

Social trivsel og inklusion

Det sociale liv i klassen

Flere konflikter på første årgang

Forskel mellem drengenes og pigernes sociale trivsel

Det sociale liv udenfor klassen og ekstracurriculære aktiviteter

Pigerne er generelt bedre integrerede end drengene

Overvej informationsstrategi til resten af skolens elever

Opsummering

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

7.1

7.2

7.3

Gennemførelse og karakterer

Gennemførelse

Karakterer, faglig udvikling og overgange

Opsummering

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Resume

Denne rapport belyser erfaringer med et forsøg, som Mariagerfjord Gymnasium siden 2012 har

gennemført med et treårigt hf-enkeltfagsforløb med visiterede hf-klasser (vhf). Rapporten har fo-

kus på,

hvordan

vhf-forløbene påbegyndt i 2012 og 2013 gør det muligt for de unge, der

er visiteret til vhf-klasserne, at gennemføre en hf-uddannelse.

Rapportens relevans, kontekst og målgruppe

Mariagerfjord Gymnasium oplever en stigning i antallet af unge, der har forskellige diagnoser og

herunder er udfordret både psykisk og fysisk i en sådan grad, at de skønnes ikke at kunne gen-

nemføre en gymnasial uddannelse på ordinære vilkår, på trods af at de er normalt- til velbegave-

de. Med oprettelsen af vhf-klasserne søger Mariagerfjord Gymnasium at imødekomme netop

denne gruppe unges behov, med henblik på at de kan få en gymnasial uddannelse.

Denne undersøgelse ser på, hvordan Mariagerfjord Gymnasium arbejder med denne gruppe og

gør det muligt for de unge at gennemføre en hf-uddannelse. Undersøgelsen har således fokus

dels på kursisternes gennemførelse og resultater, dels på de særlige tiltag, der er iværksat for at

få kursisterne godt igennem uddannelsen, samt på tiltagenes styrker og svagheder. På tidspunk-

tet for undersøgelsen går der fem kursister i hver af de to vhf-klasser.

Rapportens resultater henvender sig først og fremmest til Mariagerfjord Gymnasium, der har bedt

EVA om at forestå evalueringen af forsøget med henblik på at gøre forsøgsordningen permanent.

Derudover kan rapportens resultater være af relevans for andre gymnasiale ungdomsuddannel-

sesinstitutioner, der ønsker at imødekomme gruppen af unge med særlige behov, da undersøgel-

sen kan inspirere til udvikling af andre lokale praksisser.

Overordnet resultat: positiv vurdering af forsøgsordningen

med vhf-klasser på Mariagerfjord Gymnasium

Helt overordnet viser denne rapport, at vhf-klassen giver unge med forskellige diagnoser, der visi-

teres til vhf-klassen, en gymnasial uddannelse, som det vurderes, de ellers ikke ville have fået.

Vhf-klassen imødekommer altså en gruppe unge, der ellers oplever at falde mellem to stole, når

det kommer til muligheden for at få en ungdomsuddannelse.

Flot fastholdelsestal og samlet karaktergennemsnit samt overgange, der sigter mod

videreuddannelse

Fastholdelsesprocenten i vhf-klassen er høj, og kursisternes faglige præstationer er fine. Karakter-

gennemsnittet for de fire kursister, der er blevet studenter i sommeren 2015, er samlet set en

middelkarakter på 7,2. Det er her værd at bemærke, at der er en stor grad af variation i de enkel-

te kursisters karakterer, hvor et par kursister klarer sig ualmindeligt flot og et par stykker får ka-

rakterer, der ligger i bunden af karakterskalaen. Variationen i karaktererne afspejler meget godt

den variation, der er i kursistgruppen. Alle fire kursister, der er blevet studenter i sommeren 2015,

har enten planer om at påbegynde eller er allerede begyndt på et universitetsstudium.

Velfungerende fysiske rammer og særlige pædagogiske tiltag

Kursistgruppen i vhf-klassen har særlige behov for fx ro, struktur og forudsigelighed, hvilket Ma-

riagerfjord Gymnasium, igennem oprettelsen af særlige faglige og sociale støtteforanstaltninger,

søger at imødekomme. Tilrettelæggelsesformen vurderes generelt positivt. De fysiske rammer gi-

ver kursisterne mulighed for ro og tryghed. Herudover lægges der særlig vægt på tilbuddet om

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

specialpædagogisk støtte (SPS), som vurderes at være essentielt for forsøgets succes, da SPS-

modulerne blandt andet håndterer kursisterens udfordringer med hensyn til at skabe struktur og

understøtter kursisterne i forbindelse med deres skriftlige arbejde. Desuden iværksætter lærerne

en række særlige pædagogiske og didaktiske tiltag som led i undervisningen, som er med til at

understøtte kursisternes faglige udbytte og fastholdelse. Det drejer sig bl.a. om, at lærerne arbej-

der med at have en klar struktur og stor genkendelighed i undervisningen, de anvender øget læ-

rerstyring ved gruppearbejde og i de faglige diskussioner, de konkretiserer opgaver for kursister-

ne, de tilpasser undervisningen efter kursisternes dagsform og udviser desuden en øget forståelse

for, at kursisterne i nogle perioder kan have det psykisk svært. Desuden udviser lærerne også en

vis fleksibilitet med hensyn til kursisternes afleveringer af opgaver.

God social trivsel i klassen, men blandet, om eleverne trives udenfor klassen

De forskellige sociale tiltag, som Mariagerfjord Gymnasium har iværksat for at understøtte kursi-

sternes sociale udvikling og inklusion på gymnasiet, har grundlæggende båret frugt, og den ge-

nerelle trivsel for kursisterne i vhf-klassen er god. Dog med den variation i resultatet, at det pri-

mært er indenfor vhf-klassens mure, at kursisterne trives og føler, at de hører til, hvorimod den

sociale inklusion udenfor vhf-klassen, sammen med gymnasiets øvrige elever, kun opleves som

succesfuld for et mindre antal af kursisterne. En yderligere specifikation er, at det primært er pi-

gerne, der indgår i det sociale liv på skolen uden for vhf-klasserne.

Opmærksomhed på at informere om vhf-klasserne

I dag er gymnasiets andre elever ikke blevet direkte informeret om vhf-klasserne. EVA peger på,

at gymnasiet med fordel kan arbejde yderligere på at få kursisterne i vhf-klasserne til at føle sig

som en del af gymnasiet, fx ved at trække på gode erfaringer fra lignende specialtilrettelagte

gymnasiale forsøg, hvor der fokuseres på at give gymnasiets øvrige elever viden om kursisterne.

Dette gøres, eksempelvis ved at kursisterne får mulighed for at fortælle om sig selv ved et fælles-

arrangement på skolen.

Opmærksomhed på individuelle forskelle

I vhf-klasserne går der unge med forskellige typer af diagnoser. De har nogle af de samme støt-

tebehov, men har også forskellige behov og forudsætninger, både med hensyn til det faglige ar-

bejde og ikke mindst med hensyn til motivation for og kompetence til at indgå socialt. Forskellen

kommer bl.a. til udtryk ved forskellige grader af succes med at indgå i valgfag. EVA peger på, at

med den brede kursistgruppe, der er i vhf-klasserne, kræver det, at gymnasiet er ekstra opmærk-

somt på de individuelle forskelle, og hvordan den enkelte kursist bedst kan støttes både fagligt

og socialt. Det kræver, at der organisatorisk bliver placeret et ansvar for at få viden om de enkelte

kursister og udvikle individuelle strategier med hensyn til de enkelte kursister.

Varierende succes med kursisternes deltagelse i valgfag på ordinære hold og behov for

fortsat opmærksomhed på at styrke dette område

Vhf-forløbet er tilrettelagt sådan, at kursisterne ud over deres obligatoriske fag skal have mini-

mum tre valgfag. Det foregår på ordinære valgfagshold sammen med gymnasiets andre elever.

Der er stor variation i, hvordan valgfagsordningen opleves og fungerer for vhf-kursisterne. For et

par af kursisterne er valgfagene en succes, med hensyn til både den sociale trivsel og det faglige

udbytte, andre kursister trives ikke socialt på valgholdene men opnår udmærket fagligt udbytte,

og endelig er der kursister, hvor det ikke fungerer hverken fagligt eller socialt. EVA peger på, at

gymnasiet må rette opmærksomheden mod kursisternes individuelle forudsætninger og støtte-

behov med hensyn til at følge valgfag på de ordinære hold.

Engagerede lærere men stadig behov for udvikling af kompetencer

Lærerne, der underviser vhf-kursisterne, spiller med deres motivation og engagement en afgø-

rende rolle for vhf-klassernes succes. Det overordnede billede, der tegner sig vedrørende lærernes

kompetenceudvikling, er, at lærernes, og herunder også SPS-lærernes, behov for fortsat kompe-

tenceudvikling bør være fokuseret omkring tre områder: dels hvordan unge med skriveblokering

støttes, dels motivering af unge med lav selvdisciplinering og dels undervisning af konkrettæn-

kende. Endelig peger evalueringen også på, at der er et vidensdelingsbehov omkring den konkre-

te tilrettelæggelse af undervisning, ikke mindst fra nye lærere, der knyttes til klassen. I evaluerin-

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

gen fremhæves det desuden, at en uddybet viden om unge med diagnoser kan være en fordel

for at forstå og tolke de unges handlinger og hermed sikre den mest optimale støtte.

Opmærksomhed på fordele ved at inddrage forældre

Mariagerfjord Gymnasium har

ikke

fokus på at inddrage kursisternes forældre. Den primære be-

grundelse for ikke at inddrage forældrene er, at kursisterne i vhf-klassen er myndige. Analysen

peger på, at forældrene stadigvæk har en ansvarsrolle i deres børns liv, selvom de er over 18 år.

Det, at man ikke inddrager forældrene i arbejdet med denne kursistgruppe, betyder, at der er et

uudnyttet potentiale, da forældrene har en helt særlig indsigt i og forståelse for deres børns be-

hov. Forældrene kan altså understøtte både kursisternes sociale trivsel og deres faglige resultater.

Både styrker og svagheder ved valg af hf-enkeltfag som tilrettelæggelsesform

Der er både styrker og svagheder ved, at vhf er tilrettelagt som hf-enkeltfag for kursistgruppen.

På styrkesiden kan nævnes, at tilrettelæggelsen som hf-enkeltfag sikrer fleksibilitet. Desuden er

der ikke krav om tværfagligt samarbejde, som kursisterne ellers ville kunne være udfordret af. En

svaghed er, at det kun reelt er muligt at få SU de tre år, som uddannelsen er tilrettelagt til at va-

re, hvis kursisterne supplerer med flere fag det tredje år. Det øger arbejdspresset på kursisterne

det sidste år. Derudover er tilrettelæggelsen som hf-enkeltfag også ensbetydende med, at kursi-

sterne skal have en 10.-klasseseksamen for at starte. Det betyder, at kursisterne efter folkeskolen

skal finde et 10.-klassestilbud, der passer til dem. Det er ikke altid helt nemt.

Om datagrundlaget

Rapportens resultater bygger på følgende tre datakilder:

1 Selvevalueringsrapport om vhf-klasserne udarbejdet af Mariagerfjord Gymnasium.

2 Fokusgruppeinterview med hhv. kursister, lærere og vejledere, ledelse og forældre.

3 Data om frafald, karakterer og overgange til videre uddannelse.

Undersøgelsen har fokus på de vhf-årgange, der er påbegyndt i 2012 og 2013. Undersøgelsen

siger således ikke noget om, hvordan det vil gå kursister, der påbegynder vhf-klassen i 2015.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Indledning

Mariagerfjord Gymnasium har siden 2012 gennemført et forsøg med et treårigt hf-

enkeltfagsforløb med visiterede hf-klasser (vhf). Kursisterne, der er blevet visiteret til klasserne,

har forskellige typer af diagnoser såsom Aspergers syndrom, opmærksomhedsforstyrrelse uden

hyperaktivitet (ADD) og Tourettes syndrom. Flere af kursisterne har flere diagnoser.

Mariagerfjord Gymnasium har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en

evaluering af de to første årgange på ordningen. Det vil sige de vhf-klasser, der startede i hen-

holdsvis 2012 og 2013. Denne rapport er resultatet af evalueringen.

2.1

Formål

Evalueringen har et dobbeltsidet formål. Den skal belyse, både

hvordan

vhf-forløbene på-

begyndt i 2012 og 2013 gør det muligt for de unge visiteret til vhf-klasserne at gennemføre en

hf-uddannelse. Evalueringen har således fokus på dels kursisternes gennemførelse og resultater,

dels på de særlige tiltag, som er igangsat for at få kursisterne godt igennem uddannelsen, samt

på tiltagenes styrker og svagheder.

Evalueringen sætter særligt fokus på følgende forhold:

•

Kursisternes diagnoser og særlige behov samt vurderinger af fordele og ulemper ved at have

en samlet klasse for kursister med de forskellige typer af særlige behov.

•

Visitationsproces og procedurer (herunder både for klasserne påbegyndt 2012, 2013 og

2015).

•

Lærernes kompetenceudvikling og omsætning heraf til praksis.

•

Særlige rammer for kursisterne, herunder fysiske rammer og særlige pædagogiske tiltag.

•

Erfaringerne med forskellige inklusionsmekanismer, herunder kursisternes deltagelse i valgfag

på linje med andre kursister.

•

Nødvendigheden af særlige støtteordninger og evt. dispensationer fra gældende regler.

•

Fastholdelse for kursister påbegyndt i 2012 og 2013. Karakterniveau for kursister påbegyndt i

2012 og 2013. Overgang til anden uddannelse for kursister påbegyndt i 2012. Der er her et

særligt fokus på, hvordan kursisterne med de forskellige typer af særlige behov klarer sig.

2.2

Baggrund

Mariagerfjord Gymnasium påbegyndte en vhf-klasse i henholdsvis 2012 og 2013. Kursisterne i

vhf-klasserne går på enkeltfags-hf, hvor fagene sammensættes, så kursisterne opnår en samlet

hf-eksamen. Uddannelsen er dog tilrettelagt over tre år for at give kursisterne mere tid til at

komme igennem. I forløbets to første år undervises kursisterne i deres særlige klasse, mens de på

tredje år har valgfag med andre elever fra gymnasiet. Kursisterne kan følge det antal fag, som

passer til deres ressourcer. Og forløbet kan strækkes over længere tid, hvis det er økonomisk mu-

ligt for kursisterne.

Der er særlige støtteforanstaltninger til klasserne, herunder særlige lokaler, særlig tilrettelæggelse

af undervisningen, kurser for klassernes lærere, bl.a. planlagt af Autismecenter Nordbo, som

gymnasiet har haft en særlig sparring med. Mariagerfjord Gymnasium ønsker i 2015 og 2016 at

starte nye vhf-klasser med 12 kursister i hver klasse og hermed at få gjort forsøget med vhf-

klasserne permanent.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

På evalueringstidspunktet i foråret/sommeren 2015 går der 5 kursister i hver af de to klasser.

Gymnasiets begrundelse for at påbegynde klasserne i 2012 og 2013 var en erfaring med, at flere

normalt- og velbegavede unge startede på de ordinære gymnasieforløb og faldt fra. Med vhf-

klasserne forsøger gymnasiet at skabe nogle særlige rammer for de unge, som kan give dem en

mulighed for at få en gymnasial uddannelse. Det er netop disse rammer, som denne evaluering

fokuserer på.

2.2.1

Kursister med forskellige diagnoser, men ensartede støttebehov

På tre gymnasier rundtomkring i landet

–

Høje-Taastrup Gymnasium, Paderup Gymnasium og

Aalborg Katedralskole

–

er der særligt tilrettelagte gymnasiale forløb for unge med autismespek-

trumforstyrrelser. Vhf-klasserne adskiller sig bl.a. fra disse forløb ved at være rettet mod en bre-

dere gruppe af unge med forskellige typer af diagnoser. I dette afsnit introducerer vi kursisterne

og diagnoserne for at give et forståelsesgrundlag for resten af rapporten.

Både i klassen, der startede i 2012, og i klassen, der startede i 2013, begyndte seks kursister. I

begge klasser faldt en kursist fra i løbet af det første år. De i alt 12 startende kursister er alle di-

agnosticeret med en eller oftest flere diagnoser. Diagnoserne er fx: Aspergers syndrom, gennem-

gribende udviklingsforstyrrelse, anden (GUA), Attention Deficit Disorder (ADD) eller Tourettes

syndrom. Tabel 1 giver et overblik over kursisternes diagnoser:

Tabel 1

Diagnosefordeling i vhf-klasserne

Årgang

Antal

kursister

Frafaldet

Aspergers

syndrom

ADD

GUA

Tourette

og tics

Fysisk

handicap

Blandet

udviklings-

forstyrrelse

2012

2013

Kilde: selvevalueringsrapport fra Mariagerfjord Gymnasium

Derudover har kursisterne også følgende følgediagnoser og lidelser, ifølge selvevalueringsrappor-

ten fra Mariagerfjord Gymnasium:

•

Angst

•

Stærk stressbarhed

•

Depression

•

Somatisk lidelse

•

Social funktionsforstyrrelse.

Ofte kan en person med diagnose også have en følgediagnose eller lidelse, som det også her er

tilfældet med kursisterne.

Kendetegn ved diagnoserne

Et af argumenterne for at oprette klassen er, at på trods af at kursisterne har forskellige diagno-

ser, så har de behov for ensartede læringsforhold, fordi der også er lighedstræk mellem diagno-

sekendetegnene. Helt overordnet gælder følgende ligheder mellem diagnoserne Aspergers syn-

drom, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden (GUA), ADD og Tourettes syndrom. Perso-

ner med diagnoserne:

•

Er normalt- til velbegavede.

•

Har vanskeligheder med at organisere og strukturere deres hverdag, herunder arbejdet med

opgaver m.m.

•

Bliver let påvirket af ydre og indre stimuli og mister dermed opmærksomhed og koncentration.

•

Har vanskeligheder ved socialt samspil.

•

Har tilbøjelighed til at have et skrøbeligt sind med bl.a. lavt selvværd og risiko for angst, de-

pressioner og andre sindslidelser.

•

Kan fremstå med en noget stædig og kantet personlighed.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

•

Kan få pludselige raseriudbrud (det gælder særligt for personer med Tourette og GUA).

Det er dog helt centralt at understrege, at man ved brug af diagnosesproget giver en meget for-

simplet beskrivelse af træk ved personerne. Der kan være meget store forskelle på personer med

samme diagnoser og deres reaktioner og præferencer. De overordnede kendetegn skal således

læses som akkumuleret viden om generelle kendetegn og ikke som eksakt viden om enkelte per-

soner eller kursister.

Nedenstående boks beskriver mere detaljeret de tre diagnoser, som er hyppigst forekommende i

vhf-klasserne.

Diagnosekarakteristika

Generel beskrivelse af karakteristika ved de tre hyppigst forekommende diagnoser i vhf-klasserne:

1 Aspergers syndrom

Aspergers syndrom er en diagnose indenfor autismespektret. Ofte er personer med Aspergers syn-

drom normalt eller højt begavede. De kan få meget stærke særinteresser og blive meget optaget af

én ting, som de sætter sig grundigt ind i. Personer med Aspergers syndrom kan være meget konkret

tænkende og have svært ved at tænke abstrakt og forstå ironi og sarkasme.

Personer med Aspergers syndrom kan bl.a. have svært ved at håndtere socialt samspil. De vil ofte

gerne have social kontakt, men de kan have vanskeligt ved at forstå de sociale omgangsformer, som

udspiller sig omkring dem, herunder at forstå andres tanker og følelser. De kan have en begrænset

situationsfornemmelse og fx komme med upassende og grove bemærkninger. De kan også fremstå

lidt stædige og påståelige.

For personer med Aspergers syndrom kan sanseindtryk

–

fx indtryk fra syns-, høre- og lugtesansen

–

forekomme meget stærke. Samvær med mange mennesker eller ophold i et overfyldt rum kan virke

stressende, overstimulerende og forvirrende, hvilket kan føre til problemadfærd. Verden kan virke

meget kaotisk på personer med Aspergers syndrom. De kan derfor have behov for rutiner og struk-

tur på hverdagen og meget få ændringer i disse rutiner.

Personer med Aspergers syndrom kan desuden have vanskeligt ved dagligdags gøremål såsom per-

sonlig hygiejne. Og de kan have svært ved selv at administrere at få lavet deres lektier, aflevere op-

gaver til tiden osv.

Herudover kan personer med Aspergers syndrom have forskellige følgediagnoser, fx fobier og ADHD.

Kilder: Videnscenter for Autisme: www.autisme.dk. L.H. Willey, 1999:

I skyggen af det normale. At

leve med Aspergers syndrom

. København, Dansk Psykologisk Forlag. T Peeters og C Gillberg, 2002:

Autisme. Medicinske og pædagogiske aspekter

. København, Hans Reitzels Forlag.

2 ADD (Attention Deficit Disorder)

ADD er en bestemt type ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder). Populært sagt er ADD

ADHD uden hyperaktivitet. Personer med ADD er derimod ofte stille og rolige i deres fremtræden og

har et meget lavt energi- og aktivitetsniveau. De kan have vanskeligheder med at koncentrere sig og

være opmærksomme. De bliver let distraherede af både ydre påvirkninger

–

fx andre personers akti-

viteter og snak

–

og af egne tanker. De kan fx opleve et indre tankemylder og kaos samt forsvinde

væk i dagdrømme.

Det volder grundlæggende vanskeligheder for personer med ADD at skabe overblik, planlægge og

koordinere samt at omstille sig til forandringer.

Fortsættes

næste side …

Videnscenter for Autisme: www.autisme.dk; LH Willey, 1999: I skyggen af det normale. At leve med Aspergers syndrom.

København, Dansk Psykologisk Forlag, T Peeters og C Gillberg, 2002: Autisme. Medicinske og pædagogiske aspekter.

København, Hans Reitzels Forlag, ADHD-foreningen: http://adhd.dk/om-adhd/hvad-er-add/, FU Knudsen, 2004: Tourettes

syndrom

–

En vejledning til forældre. Pfizer, Danmark. I Sindø, 2012: Tics & Tourette. Håndbog i at leve med tics. Dansk

Psykologisk Forlag.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Diagnosekarakteristika - fortsat

Personer med ADD kan også have svært ved opgaveløsning. De kan have svært ved dels selvstændigt

at tage initiativ til opgaver, dels at motivere sig til at komme i gang med opgaver, som andre har be-

sluttet, dels at færdiggøre opgaver. Desuden kan nogle personer med ADD arbejde meget langsomt

med opgaveløsninger, hvilket evt. kan skyldes, at de bliver omstændelige og overkontrollerende, for-

di de mangler overblik.

Personer med ADD er lige så intelligente som andre mennesker. Men de kan igennem deres skole-

gang have udvist besværligheder ved indlæring og være blevet fejlfortolket som mindre begavede

pga. deres mangel på koncentration og ringe evne til at færdiggøre opgaver.

Kilde: ADHD-foreningen:

http://adhd.dk/om-adhd/hvad-er-add/.

3 Tourettes syndrom

Der er to typer af Tourettes syndrom. En simpel form for Tourettes syndrom, som udelukkende er

karakteriseret ved, at de pågældende personer har tics. En mere kompliceret form for Tourettes syn-

drom, hvor de pågældende personer udover tics også har andre symptomer.

Tics er ufrivillige bevægelser, der gentages i hurtig rækkefølge, samt ufrivillige lyde og evt. ord. Det

kan variere fra person til person og over tid, hvor omfattende ticene er, og hvordan de kommer til

udtryk. Personer med Tourettes syndrom kan også have pludselige vredesudbrud, fx et raserianfald

over bagateller. Disse anfald kan efterfølges af, at personerne skammer sig over udbruddene. Perso-

ner med Tourettes syndrom kan fremstå som havende en noget stædig og kantet personlighed. Per-

soner med Tourettes syndrom kan også lide af koncentrationsproblemer.

Når personer har en mere kompliceret form for Tourettes syndrom, har de samtidig yderligere syn-

dromer. Det kan fx være ADHD, depressionstilbøjeligheder, adfærdsproblemer, søvnproblemer,

angst samt tvangs-tanker og -handlinger (obsessive-compulsive disorder, OCD).

Kilder: FU Knudsen, 2004:

Tourettes syndrom

–

En vejledning til forældre

. Pfizer, Danmark. I Sindø,

2012:

Tics & Tourette. Håndbog i at leve med tics

. Dansk Psykologisk Forlag.

2.3

Evalueringsdesign

Evalueringen af vhf-klasserne er designet, så den bygger på tre metodeelementer, der både sup-

plerer hinanden og belyser evalueringens formål fra forskellige perspektiver. Det drejer sig om

selvevaluering, interview på Mariagerfjord Gymnasium og data om kursisternes karakterer og

overgange.

Selvevaluering

Mariagerfjord Gymnasium har udarbejdet selvevalueringsrapporten om vhf-klasserne på bag-

grund af en vejledning til selvevaluering fra EVA. I selvevalueringsrapporten har der været fokus

på følgende:

•

Formål og tilrettelæggelse

•

Visitationsprocessen

•

Lærere, vejledere og ledere: opkvalificering og samarbejde

•

Inklusion og valgfag

•

Pædagogiske tiltag og særlige rammer

•

Kursisterne

•

Faglig udvikling og eksaminer

•

Om gymnasiets samarbejde med VUC&hf Nordjylland

Formålet med selvevalueringen har været at få Mariagerfjord Gymnasium til at eksplicitere og

vurdere strategier og tiltag i forbindelse med vhf-klasserne. Selvevalueringsrapporten udgør dels

en selvstændig dokumentationskilde, dels har den dannet baggrund for de interview, EVA har

gennemført på Mariagerfjord Gymnasium.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Interview

EVA har besøgt Mariagerfjord Gymnasium og gennemført fem interviews. Interviewene er gen-

nemført som semistrukturerede gruppeinterview på baggrund af spørgeguider, der er udarbejdet

af EVA. Formålet med interviewene har været at afdække forskellige perspektiver, erfaringer,

vurderinger og behov i forbindelse med forsøget med visiteret hf.

Der er gennemført interviews med følgende personer:

•

To kursistinterviews, af hver 45 minutters varighed.

I første interview deltog samtlige fem kursister fra 2012-klassen, og i det andet interview deltog

samtlige fem kursister fra 2013-klassen. Interviewet har bidraget med kursisternes egne oplevel-

ser og vurderinger af, hvordan det er at være kursist i vhf-klassen. Interviewet omhandlede både

de faglige og sociale aspekter ved at være kursist, både med hensyn til at være i vhf-klassen og at

deltage i valgfag med skolens øvrige elever.

•

Ledelsen af forsøget og visitering til klassen, af 75 minutters varighed.

Her deltog rektor på Mariagerfjord Gymnasium, forstander på VUC&hf Nordjylland, vhf-

koordinatoren på Mariagerfjord Gymnasium, souschef/ledende konsulent for PPR ved Mariager-

fjord Kommune og skolekonsulent fra Mariagerfjord Kommune. Repræsentanterne fra visitati-

onsudvalget deltog udelukkende i første del af interviewet. Interviewet har bidraget med generel

viden om baggrunden for vhf-klassens opstart og formålet med vhf-klassen. Derudover har inter-

viewet bidraget med indsigt i og begrundelser for, hvorfor vhf-forløbene er tilrettelagt, som de er.

Interviewets primære fokus var rettet mod områderne: visitationsprocessen, uddannelsens organi-

sering, lærernes kompetenceudvikling, social inklusion og forældreinddragelse.

•

Vejleder(e) og lærere, af to timers varighed.

Her deltog vhf-koordinatoren fra Mariagerfjord Gymnasium, en ekstern konsulent fra Autisme-

center Nordbo, fire lærere, der har undervist 2012-klassen, og to lærere, der har undervist 2013-

klassen, en valgfagslærer, der har undervist kursisterne i valgfag sammen med andre elever. Læ-

rerne, der deltog i interviewet, varetager også en SPS-lærerfunktion (specialpædagogisk støtte).

Formålet med interviewet var at få viden om det at være lærer og vejleder i vhf-klassen. Inter-

viewet omhandlede lærernes erfaringer med at varetage henholdsvis undervisning og SPS-

lærerfunktionen og at være valgfagslærer, og de udfordringer, der er forbundet hermed. I inter-

viewet blev der yderligere talt om lærernes vurdering af, hvilken viden der er nødvendig at have

om kursisternes forskellige diagnoser, og hvorvidt lærerne mener, de har tilstrækkelig viden. Der-

udover var der fokus på lærersamarbejde og kompetenceudvikling, kursisternes sociale og faglige

udvikling og inklusion. I interviewet bidrog den eksterne konsulent fra Autismecenter Nordbo

med mere generel viden om kursistgruppen.

•

Forældre til kursister i begge klasser, af fem kvarters varighed.

Her deltog i alt fem forældre til kursisterne, hhv. tre forældre til kursister fra 2012-klassen og to

forældre til kursister fra 2013-klassen. Forældrene har bidraget med en særlig indsigt i deres

børns behov, og formålet med forældreinterviewet var at få forældrenes oplevelser af deres børns

udvikling i den tid, de har gået i vhf-klassen. I interviewet var der blandt andet fokus på kursister-

nes trivsel og integration, forældresamarbejde, uddannelsens tilrettelæggelse samt faglige og so-

ciale tiltag.

Interviewene er blevet optaget og efterfølgende fuldt transskriberet. Der er i alt ca. 80 siders in-

terviewreferater. Til analysen i denne evaluering er interviewene blevet gennemlæst og kodet

med udgangspunkt i de stillede spørgsmål i formålsbeskrivelsen. De samlede og kodede afsnit er

derefter blevet gennemlæst igen og analyseret. Analysen er foretaget med det formål at bidrage

med de forskellige aktørers syn på tiltagene omkring vhf og deres vurderinger og perspektiver på

styrker og svagheder ved tiltagene.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Data om karakter og overgange

For at kunne belyse kursisternes målopfyldelse har EVA rekvireret karakterdata og frafaldsoplys-

ninger fra Mariagerfjord Gymnasium. Karakterdata har omfattet både den samlede eksamenska-

rakter og eksamenskarakterer fordelt på de enkelte fag for hver enkelt kursist. Derudover har

EVA også rekvireret data om de afsluttende kursisters overgang til anden uddannelse.

Evalueringen bygger på de forskellige datakilders beskrivelser af styrker og svagheder ved de for-

anstaltninger, som skolen har etableret for kursisterne, samt oplysninger om karakterer og gen-

nemførelse.

Gymnasiet har haft et rapportudkast i høring med mulighed for at kommentere evt. misforståel-

ser og faktuelle fejl.

Projektgruppe

Evalueringen er gennemført af specialkonsulent Vicki Facius (projektleder) og evalueringsmedar-

bejder Sofie Nohr Jakobsen.

2.4

Rapportens opbygning og anvendte begreber

Udover denne indledning indeholder rapporten seks kapitler.

•

Kapitel 3 sætter fokus på baggrunden for og formålet med vhf-klasserne samt på visitations-

processen.

•

Kapitel 4 beskriver lærernes kompetenceudvikling og diskuterer deres vidensbehov.

•

Kapitel 5 belyser de særlige tiltag, som gymnasiet har gennemført for at sikre kursisternes

gennemførelse og faglige udvikling.

•

Kapitel 6 kaster lys over kursisternes sociale trivsel internt i klasserne og deres integration med

gymnasiets andre elever.

•

Endelig viser kapitel 7, hvordan det går kursisterne med hensyn til gennemførelse og faglige

resultater.

Anvendte termer

Igennem rapporten anvender vi begrebet ”kursister” om de unge i vhf-klasserne.

På gymnasiet

bliver de unge i nogle tilfælde omtalt som elever. Vi har dog valgt at anvende ordet kursister, da

det er den formelle betegnelse for deltagere på hf-enkeltfag. Derimod betegner vi de andre unge

på gymnasiet som elever, da hovedparten af dem er stx-elever.

Igennem rapporten anvender vi kønsbetegnelsen drenge og piger om kursisterne, og vi lægger os

her i forlængelse af EVA’s brug af kønsbetegnelser på ungdomsuddannelsesområdet.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Baggrund for vhf og visitation til

klasserækken

Mariagerfjord Gymnasium oprettede som forsøg den første vhf-klasse i 2012 og har valgt at fort-

sætte forsøgsrækken i 2013, 2015 og 2016. Overordnet set skyldes det, at Mariagerfjord Gym-

nasium ser et ellers uopfyldt behov i paletten af undervisningstilbud. Det sætter vi fokus på i det-

te kapitel, hvor vi uddyber begrundelsen for at oprette klasserækken, ser på rationalerne for at

vælge hf-enkeltfag som undervisning

–

som gymnasiet ellers ikke udbyder

–

og have et tilbud til

flere forskellige typer af unge. Desuden retter vi opmærksomheden mod visiteringen til vhf-

klasserne, både hvilke processer kursisterne er igennem inden og diskussioner af, om det er de

rette kursister, der begynder på uddannelsen.

3.1

Baggrund for vhf

Vhf-klasserækken blev oprettet, fordi gymnasiet oplevede, at der var behov for et særligt gymna-

sialt undervisningstilbud for en række unge, som ikke blev dækket af andre undervisningstilbud.

Gymnasiet havde ifølge selvevalueringsrapport og interview i en årrække erfaret, at normalt- og

højtbegavede unge med diagnoser, der var forsøgt enkeltintegreret, faldt fra. Det drejede sig ofte

om over 50 % af disse unge, ifølge selvevalueringsrapporten. Og ifølge interviewene med ledel-

sen skyldtes frafaldene, at de unge havde vanskeligheder ved at begå sig i en ordinær klasse med

den uro, den uforudsigelighed og de krav om selv at kunne tage initiativ og ansvar og begå sig

socialt, der er forbundet med at gå i en sådan klasse. Vhf-klasserne blev oprettet for at imøde-

komme de behov, disse unge har. Der er to forskellige forhold omkring vhf-klasserækken, som

adskiller sig fra de andre særligt tilrettelagte gymnasiale forløb for unge med autismespektrum-

forstyrrelser. Det handler, som nævnt, dels om, at

klassen er tilrettelagt som hf-enkeltfag

, og dels

om, at den rummer

unge med forskellige diagnoser

. Begrundelser og overvejelser om disse for-

hold udfolder vi i de nedenstående afsnit.

3.1.1

Fordele og ulemper ved tilrettelæggelse som hf-enkeltfag

At vhf er tilrettelagt som enkeltfags-hf, giver både fordele og ulemper. I selvevalueringsrapport

og interview med ledelsen hæfter vi os ved, at tilrettelæggelsesformen giver nogle frihedsgrader i

forhold til stx og den 2-årige hf. Gymnasiet beskriver bl.a., at tilrettelæggelsen som enkeltfags-hf

betyder, at:

•

Forløbet som udgangspunkt varer 3 år, i stedet for 2 år som ved den toårige hf. Kursisterne

har dermed færre fag, de skal koncentrere sig om, hvilket er en fordel, da flere af kursisterne

ikke magter et fuldt skema.

•

Kursisterne kan gå til eksamen i fagene adskilt. Der er ikke krav om tværfagligt samarbejde

som på stx og den 2-årige hf. Det anses for at være en fordel for kursisterne, som kan have

svært ved at arbejde med de tværfaglige sammenhænge og lettere ved det monofaglige.

•

Kursisterne kan få godskrevet eventuelle fag, de allerede har afsluttet på hf, i andet regi.

•

Idræt og kreative fag, som nogle af kursisterne ikke er motiveret for og har svært ved, ikke er

et krav.

•

Forløbet kan strækkes over flere år for de kursister, som ikke har ressourcer til at gennemføre

på de planlagte tre år.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Forløbet er planlagt sådan, at kursisterne i de to første år har alle deres fag med deres klasse,

mens de på tredje år har valgfag med andre klasser på gymnasiet. I kapitel 5 beskriver vi erfarin-

gerne med denne model.

Samlet set ligger fagene i vhf-klasserne på følgende vis:

Tabel 2

Fagene i vhf-klasserne på Mariagerfjord Gymnasium

1. år

Obligatoriske fag

Dansk A

(mundtlig)

Dansk A

(skriftlig)

Engelsk B

(mundtlig)

Engelsk B

(skriftlig)

Matematik C (mundtlig)

Matematik C (skriftlig)

Kemi C

Biologi C

Geografi C

Valgfag

1. valgfag

2. valgfag

3. valgfag

2. år

Dansk A

(mundtlig)

Dansk A

(skriftlig)

Engelsk B

(mundtlig)

Engelsk B

(skriftlig)

Historie B

Religion C

Samfundsfag C

3. år

Eksamensprojekt (EP)

Større skriftlig opgave (SSO)

Kilde: oplysninger fra Mariagerfjord Gymnasium

Kræver ekstra valgfag for at få SU og en 10.-klasseseksamen

En ulempe ved forløbet er, at kursisterne ikke har et tilstrækkeligt timetal på forløbets tredje år til

at kunne modtage SU. De bliver derfor nødt til at supplere med ekstra valgfag for at få SU. Nogle

kursister fortæller, at de oplever det som udfordrende, for arbejdskrævende og stressende at

skulle have ekstra fag.

En anden ulempe er, at optagelse i klassen kræver, at kursisterne først har taget en 10.-

klasseseksamen. Kursister og forældre fortæller om besværligheder ved at finde et 10.-

klassestilbud, der passede til kursisternes faglige og sociale forudsætninger og behov. De havde

foretrukket direkte optag i klassen efter folkeskolens 9. klasse.

Forløb på gymnasium, selv om kursisterne er indskrevet på VUC

Forløbet gennemføres i samarbejde med VUC&hf Nordjylland,

da udelukkende VUC’er kan udby-

de hf-enkeltfag.

Kursisterne er således formelt indskrevet på VUC&hf Nordjylland, og VUC’et ta-

ger sig af administrationen vedrørende forløbet. Undervisningen og ledelsen af klassen finder

sted på Mariagerfjord Gymnasium og udelukkende med lærere fra gymnasiet.

En begrundelse for at huse vhf på gymnasiet

– i stedet for på VUC’et, der er nabo til gymnasiet –

er, at ”kursisterne skal opleve at være en del af en normal ungdomskultur. At muligheden for at

deltage i skolens

sociale liv skal fremme deres personlige og sociale udvikling”, som der står i

gymnasiets selvevalueringsrapport. Som det vil fremgå af kapitel 6, er det forskelligt, om kursi-

sterne har lyst til og deltager i skolens ekstracurriculære aktiviteter og ungdomskultur. Det er der-

for ikke et mål, som alle klasserækkens kursister umiddelbart er motiveret for at opfylde. Med

udgangspunkt i interviewene bemærker vi, at Mariagerfjord Gymnasium har erfaret en problem-

stilling omkring den ofte mislykkede enkeltintegration af unge med diagnoser og har handlet for

at afhjælpe problemstillingen. Gymnasiet har set særlige fordele i hf-enkeltfagsmodellen, som det

fremgår ovenfor, og derfor valgt denne, hvilket på mange måder er en succes, som det fremgår

af denne rapport.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

3.1.2

Ensartede støttebehov, men også forskelle i kursistgruppen

Kursisterne har ensartede støttebehov, men samtidig er der også forskelle på kursisterne. I dette

afsnit peger vi på, at det er vigtigt, at gymnasiet også er opmærksomt på de individuelle behov.

Ensartede behov for støtte

Gymnasiet fremhæver i selvevalueringsrapporten, at det er de unges støttebehov

–

og ikke deres

diagnose

– der er afgørende for deres optagelse i klasserne: ”Tilbuddet er ikke tilrettelagt for un-

ge med en bestemt diagnose, men for unge med behov for mere struktur, ro og forudsigelig-

hed”. Det skyldes bl.a., at erfaringen er, at nogle kursister ”falder mellem to stole”. De er velbe-

gavede, men kan alligevel ikke klare sig som enkeltintegrerede i ordinære klasser på gymnasiet,

og samtidig kan de ikke blive optaget på de særligt tilrettelagte forløb for unge med autisme-

spektrumforstyrrelse, fordi de ikke har netop denne diagnose. Nogle forældre fortæller i tråd

hermed om flerårige kampe for at finde det rette undervisningstilbud til deres børn, netop fordi

de faldt ”mellem stolene”. Forældrene beskriver vhf som netop den foranstaltning, der giver de-

res børn mulighed for at få en gymnasial uddannelse.

Behov for at imødekomme kursisternes forskellige behov

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kursisterne

–

trods de ens behov for struktur m.m.

–

er meget forskellige. Ifølge interview med kursister, forældre og lærere har kursisterne til dels

forskellige grader af behov for støtte til at arbejde med lektier og skriftlige opgaver. Særligt har

kursisterne meget forskellige grader af motivation for og kompetencer til at indgå i socialt sam-

vær. Forskellen på kursisterne kan ses inden for diagnoserne; to kursister med samme slags diag-

nose kan være meget forskellige, men forskellen kan også ses mellem diagnoserne. I interviewe-

ne med kursister, lærere og forældre bider vi således mærke i, at særligt et par af drengene med

Aspergers syndrom beskrives som havende meget lille motivation og svært ved at deltage socialt,

både i klassens aktiviteter og udenfor. Et andet eksempel, hvor forskellene på de sociale færdig-

heder kommer til udtryk, er, at nogle af kursisterne klarer sig godt i valgfag med gymnasiets an-

dre elever, både socialt og fagligt, mens andre ikke gør, som det uddybes i kapitel 5.3.

Samlet set vil vi pege på, at selvom kursisterne har et ensartet støttebehov, så har de også indivi-

duelt forskellige behov, både med hensyn til den faglige formåen og måske især med hensyn til,

hvad kursisterne ønsker og formår socialt. Med den brede kursistgruppe, der er i klassen, kræver

det, at gymnasiet er ekstra opmærksomt på de individuelle forskelle, og hvordan den enkelte kur-

sist bedst kan støttes både fagligt og socialt. Det kræver, at der organisatorisk bliver placeret et

ansvar for at få viden om de enkelte kursister og at udvikle individuelle strategier over for de en-

kelte kursister, fx med hensyn til, hvordan og i hvilket omfang de skal hjælpes ind i det sociale

fællesskab i klassen og på skolen. Se også kapitel 6.

3.2

Visitationsprocessen

Der er på nuværende tidspunkt blevet visiteret tre gange til vhf-klasserækken. De to første gange

i forbindelse med de første årgange og senest i vinteren 2014/foråret 2015. Visitationsprocessen

består af to overordnede elementer, og herunder overvejelser om, hvilke kursister der skal opta-

ges i klassen.

Den seneste visitationsproces i vinteren 2014/foråret 2015 bestod af følgende elementer:

•

Forfase

. Denne fase er en frivillig kontakt mellem ansøger og gymnasiet og ikke et systematisk

krav. Den består i, at gymnasiet giver potentielle ansøgere mulighed for at komme på besøg i

vhf-klasserne. Ikke alle ansøgere har deltaget i disse forløb. Nogle ansøgere og deres forældre

har også holdt et møde med koordinatoren for vhf-klasserne i løbet af vinteren, bl.a. for at af-

klare, om den unge er tilstrækkelig motiveret for vhf-klassen.

•

Behandling af ansøgningerne i et visitationsudvalg

. Et visitationsudvalg, som udover repræsen-

tanter fra skolen består af to fageksperter i form af en skolekonsulent og en ledende konsu-

lent for pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) i Mariagerfjord Kommune, gennemgår

sammen ansøgningspapirerne. De inkluderer forskellige dokumenter fra ansøgerne, såsom

udredningspapirer fra PPR og evt. psykiatrien, skoleudtalelser m.m. Fageksperterne rådgiver i

denne proces gymnasiet med hensyn til læsning og tolkning af ansøgningspapirerne.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Overordnede overvejelser om kursistsammensætningen anvendes i

visitationen

I visitationsudvalget er der nogle overordnede overvejelser om, hvilke typer af kursister der bliver

optaget i klassen. Ifølge interview med visitationsudvalg og ledelsen er det fx en overordnet be-

tragtning, at der ikke skal optages kursister i klassen, der vil hæmme en positiv klassedynamik.

Det handler fx om, at der i klassen ikke bliver optaget meget hyperaktive og udadreagerende un-

ge med ADHD og unge med psykopatiske træk. Der er dog ingen ansøgere til klassen med start i

2015, som er blevet afvist pga. disse overordnede betragtninger. En ansøger blev afvist, men med

en anden begrundelse end den netop beskrevne.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt de unge, som er visiteret til klassen, kunne have klaret

sig som enkeltintegrerede, vurderer de faglige eksperter, at det ikke er tilfældet. De nævner fx, at

nogle af de unge allerede har prøvet kræfter med ordinære forløb og er faldet fra. Vhf er for

nogle

”en sidste nødvej” for at få sig en gymnasialuddannelse, som én af eksperterne siger det.

Forældrene har som nævnt den samme vurdering. En forælder har dog en oplevelse af, at hendes

barn i sin tid nærmest blev placeret på vhf af kommunen, i stedet for i et undervisningstilbud, der

var mere hensigtsmæssigt for den unges udvikling. Vi kan ikke vide, om der er andre nuancer og

vurderinger i den sag. Vi vil dog fremhæve, at det naturligvis må være vigtigt, at den unge selv er

motiveret for netop at gå i vhf-klassen, i tråd med hvad gymnasiet selv udtrykker omkring arbej-

det med forprocessen til visiteringen. Det er derfor også vigtigt, at ingen kursister eller forældre

oplever, at kursisterne er ”placeret” i klassen.

Fortsat arbejde med at få de rette kursister visiteret til klassen

På baggrund af ovenstående og i forlængelse af kapitel 2 vil vi fremhæve, at gymnasiet også

fremover må fortsætte med at finde balancen omkring kursistsammensætningen i klassen. Det er

fortsat vigtigt, at følgende tre forhold bliver opfyldt:

•

Det skal sikres, at kursisterne, der optages i klassen, ikke kunne have klaret sig som enkeltin-

tegrerede i en ordinær klasse.

•

Kursisterne skal være motiverede for og i stand til at klare de faglige krav på hf.

•

Gymnasiet skal have sammensætningen i klassen for øje, så det brede tilbud ikke betyder, at

nogle kursister bliver klemt, ved at de bliver de set som for afvigende i deres adfærd i forhold

til resten af klassen.

Gymnasiet må også fortsat holde sig for øje, at grupperne ikke bliver så divergerende, at de ikke

kan rumme hinanden, fx kan personer med Aspergers syndrom generelt have svært ved at rum-

me og finde sig tilpas med den uforudsigelighed, personer med ADD og ADHD

kan have.

3.2.1

3.3

Opsummering

Vhf-klassen er blevet oprettet, fordi gymnasiet i en årrække har oplevet en gruppe unge, hvis

særlige behov for fx ro, forudsigelighed og særlige faglige og sociale støtteforanstaltninger ikke

blev dækket i de eksisterende undervisningstilbud, hvilket resulterede i frafald for en stor del af

denne gruppe unge.

Der er både fordele og ulemper ved tilrettelæggelsen af vhf som hf-enkeltfag, der strækker sig

over tre år. Fordelene er bl.a. fleksibilitet i tilrettelæggelse og varighed af gymnasialuddannelse

og mindre tværfaglighed. En ulempe er, at kursisterne skal tage ekstra valgfag for at få SU på

tredje år.

Kursistgruppen i vhf-klassen er sammensat af unge med forskellige diagnoser, som gymnasiet og

visitationsudvalget vurderer, har samme behov for støtte til at kunne gennemføre en gymnasial

uddannelse. I analysen henleder vi opmærksomhed på, at der også kan spores forskelle i kursist-

gruppen med hensyn til både faglig og social motivation og formåen. EVA peger på, at med den

brede kursistgruppe og deres individuelle forskelle må gymnasiet være ekstra opmærksomt på,

hvordan

den enkelte kursist

bedst kan støttes både fagligt og socialt. Det kræver, at der organisa-

Vi skriver ADD og ADHD, da gymnasiet fremadrettet optager kursister med denne diagnose.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

torisk bliver placeret et ansvar for at få viden om de enkelte kursister og udvikle individuelle stra-

tegier med hensyn til disse.

Visitationsprocessen består af to overordnede elementer, henholdsvis forfase og behandling af

ansøgningerne i visitationsudvalg. Analysen peger på, at der fremadrettet må være fokus på at

sikre, at kursisterne, der optages i klassen, ikke kunne have klaret sig udmærket som enkeltinte-

grerede, at kursisterne er motiverede for og i stand til at klare de faglige krav, der er på hf, og

derudover skal gymnasiet have klassesammensætningen for øje, så ingen kursister oplever at bli-

ve klemt i tilbuddet, ved at de bliver set som for afvigende i deres adfærd i forhold til resten af

klassen.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Lærernes kompetenceudvikling

Lærerne, som underviser kursisterne, spiller en helt afgørende rolle for vhf-klassernes succes. Det

er et helt overordnet indtryk, at der er en lærergruppe og koordinator, som med stor motivation

og engagement påtager sig opgaven med vhf-klasserne. Med vhf-klassen har lærerne fået en lidt

anderledes læreropgave, end de har været vant til. De har sandsynligvis tidligere i deres lærerar-

bejde undervist elever med diagnoser, men med vhf-klasserækken har samtlige kursister diagno-

ser, og undervisningen er et særligt tilrettelagt forløb, netop for disse kursister.

Dette kapitel beskæftiger sig med, hvordan lærerne er blevet

–

og løbende bliver

–

klædt på til

denne opgave, samt hvordan behov for viden og vidensdeling bliver dækket.

4.1

Kurser, temamøder m.m.

I interview med ledere, lærere, kursister og forældre bider vi mærke i, at der omkring vhf-

klasserækkerne er samlet en gruppe lærere, som med lyst, engagement og faglighed har påtaget

sig arbejdet med vhf-klasserækkerne. Og netop engagementet, motivationen og viljen til at få

kursisterne igennem forløbet er af afgørende betydning for, at det lykkes.

Lærerne er tilknyttet klasserne på tre forskellige måder:

•

Som undervisere i klasserne (klassens undervisere varetager også en specialpædagogisk støtte-

funktion (SPS)

for kursisterne)

•

Som ordinære lærere, der udelukkende varetager en SPS-vejlederfunktion i vhf-klassen.

•

Endelig er der lærerne, som udelukkende har kursisterne i valgfag.

Ændring i overordnet strategi for kompetenceudvikling mellem de to første

forsøgsårgange

Lærer- og vejledergruppen, der varetager vhf-klasserækkerne, har ændret sig i løbet af de to før-

ste forsøgsårgange. Overordnet betragtet er gruppen af fagpersoner, der har relation til vhf-

klasserne, vokset fra at være et lille specialiseret team til at involvere en større andel af gymnasi-

ets lærerstab, og samtidig har lærere og vejledere med relation til vhf-klasserne fået en mindre

grad af kompetenceudvikling på forsøgets andet år.

Lærere tilknyttet den første forsøgsårgang, dvs. 2012-klassen, indgik således i et længerevarende

supervisionsforløb bestående af i alt fem møder med Autismecenter Nordbo. Desuden blev der

gennemført et erfaringsudvekslingsmøde om kursisterne med deltagelse af autismecentret i

sommeren 2013.

Fra og med forsøgets andet år og med hensyn til de lærere, SPS-vejledere og valgfagslærere, der

senere bliver tilknyttet klasserne, så består kompetenceudviklingen nu primært af et tretimers

kursus om unge med diagnoser afholdt af Autismecenter Nordbo.

Hvor mange lærere der har deltaget i disse aktiviteter, fremgår af tabel 3. Tabellen giver et samlet

overblik over klassens læreres deltagelse i kurser, temamøde m.m.

4.1.1

SPS er ugentlige timer, oftest med en lærer til en kursist, som ligger udover kursisternes undervisningstimer. I disse timer

støttes kursisterne bl.a. i at strukturere deres skolearbejde. Se også kapitel 5.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Tabel 3

Klassens læreres og SPS-læreres deltagelse i kurser, temamøder m.m.

Aktivitet

Lærere

(n = 13)

Pædagogisk dag med oplæg om sårbare unge v. Jens Wilbrandt

SPS-evaluering

Unge med diagnoser v. Autismecenter Nordbo (årligt 3 timers kursus

gennemført i 2013 og 2014 for nye vhf-lærere)

Kursus om brug af rollespil i vhf

Erfaringsudvekslingsmøde om vhf-kursisterne v. Autismecenter Nordbo (et

møde i sommeren 2013 om 2012-klassen)

Supervision og efteruddannelse v. Autismecenter Nordbo (fem mødegan-

ge i 2012/13 for lærere for 2012-klassen)

Diagnosticerede unge

Kommunikation og konfliktløsning

Eksternt kursus om psykisk sårbare unge

Personlighedsforstyrrelser

Den motiverende samtale

Den konfliktfyldte og svære samtale

Ung og udviklingsforstyrret

SPS

(n = 14)

Total

(n = 27)

100 % (13) 100 % (14) 100 % (27)

46 % (6)

54 % (7)

69 % (9)

62 % (8)

46 % (6)

31 % (4)

15 % (2)

8 % (1)

57 % (9)

43 % (6)

7 % (1)

56 % (15)

56 % (13)

33 % (9)

30 % (8)

22 % (6)

15 % (4)

11 % (3)

7 % (2)

4 % (1)

Kilde: selvevalueringsrapport fra Mariagerfjord Gymnasium

Tabellen viser, at udover aktiviteterne med inddragelse af Autismecenter Nordbo er der også fo-

regået andre aktiviteter med inddragelse af større eller mindre grupper af lærerne tilknyttet klas-

serne.

På gymnasiet er der fx afholdt en fælles pædagogisk dag om ”sårbare unge”, som

alle lærerne

har deltaget i. Desuden er der blevet holdt et par andre kurser eller temamøder, hvor en større

gruppe lærere deltog, fx et kursus om brug af rollespil i vhf. Herudover har mindre grupper eller

enkelte lærere deltaget i kurser, fx om diagnosticerede unge, kommunikation og konfliktløsning,

samt et eksternt kursus om psykisk sårbare unge. Det er sandsynligvis både spændende og rele-

vante kurser, men for at andre end de enkelte lærere skal få glæde af disse, kræver det en god

kultur for til vidensdeling.

Tabellen giver dermed et overblik over kurser, temamøder m.m., som lærerne har deltaget i, men

ikke et indblik i, om lærerne har fået det rette ud af aktiviteten. Det vil være et af de aspekter,

der blive diskuteret i nedenstående afsnit.

4.2

Vidensbehov og vidensdeling

Et spørgsmål, der kan rejses, er, om lærerne har nok viden om diagnoserne og undervisningen af

unge med diagnoser. Det er svært at give et entydigt svar på. På den ene side fungerer undervis-

ningen i klasserne udmærket, og det vurderes som nævnt, at det er en dedikeret lærergruppe,

som løfter opgaven. På den anden side er der altid plads til at få mere viden og udvikle sine kom-

petencer.

Forældrene udtrykker i interviewet en bekymring for, om alle lærerne har tilstrækkelig viden om

de unge og deres udfordringer. En bekymring, der skyldes, at der, som beskrevet tidligere i kapit-

let, nu er en relativt stor gruppe af lærere omkring klasserne, både i form af undervisere for klas-

serne, SPS-lærere og valgfagslærere, og samtidig havde 2012-klassens lærere et længere kompe-

tence- og sparringsforløb med Autismecenter Nordbo det første år, hvilket nu er erstattet med et

tretimers kursus

–

og bekymringen går derfor på, om de alle er klædt godt nok på, bl.a. med vi-

den om diagnoserne.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Kurset giver god introduktion

–

men ikke detaljeret viden

Lærerne, som udelukkende har deltaget i det tre timers kursus ved Autismecenter Nordbo, synes

på den ene side, at kurset har været udbytterigt og understøttet dem i deres tilgang til kursister-

ne i vhf-klassen. På den anden side er der lærere, som fortæller, at de efter kurset havde fået en

for firkantet forståelse af diagnoserne og de unge. De havde bidt mærke i nogle kategoriske be-

skrivelser og forholdsregler, som ikke nødvendigvis dækker alle diagnoser eller alle unge indenfor

en enkelt diagnose, fx en forholdsregel om ingen kropskontakt. De har oplevet at møde en me-

get mere nuanceret og omgængelig gruppe unge i klasserne, end de havde regnet med. Det kan

der være gode grunde til, da netop diagnosebeskrivelser

–

som fx beskrivelserne i kapitel 2

–

fremstår firkantede, ved at de fremhæver og forstørrer nogle særlige træk. Her kunne yderligere

viden og ekspertgørelse nok betyde, at lærerne kunne få et mere nuanceret syn på de unges be-

hov, end et kort kursus giver. Det kan med hensyn til de unge være centralt, at lærerne har så

stort kendskab til diagnoserne, at de er i stand til at forstå og tolke de unges adfærd

–

og vide,

hvad deres behov er i særlige situationer. Fx er det karakteristisk for unge med Aspergers syn-

drom, at de kan opretholde en velfungerende facade i løbet af dagen for så at bryde sammen af

stress og udmattelse, når de kommer hjem. Det kan kræve en særlig indsigt at tolke bag facaden.

Behov for mere viden på forskellige felter

I interview og selvevalueringsrapport bliver der efterspurgt mere viden på forskellige områder.

Nogle lærere efterspørger fx mere konkret viden om undervisningens tilrettelæggelse, end de op-

lever at få ved det tre timer lange kursus. Lærerne står med forskellige udfordringer i arbejdet

med kursisterne, hvor erfaringer med at tilrettelægge undervisningen ønskes. Et kendetegn for de

unge, der visiteres til vhf, er, at de har en lav grad af selvdisciplinering, hvilket betyder, at de har

ekstra udfordringer med hensyn til at motivere sig selv til fx at få lavet lektier eller selvstændigt at

gå i gang med at løse en stillet opgave.

Derudover er kursisterne også ofte kendetegnet ved at være konkrettænkende, hvilket betyder,

at de er udfordrede, når det drejer sig om at tænke og løse de mere abstrakte og analyserende

opgaver, de stilles overfor på gymnasiet. Nogle lærere efterspørger mere konkret viden om, hvor-

dan man tilrettelægger en undervisning, bl.a. for at imødekomme disse udfordringer, men også

generelt for at kunne tilrettelægge en undervisning, der er tilpasset kursisterne. En udvidet erfa-

ringsudveksling og vidensdeling blandt lærerne internt på gymnasiet med de nu erfarne lærere

kan evt. være et bidrag til at opfylde dette behov.

Et andet aspekt, der bliver efterspurgt mere viden om, er, hvordan man arbejder med de skrive-

blokeringer, som særligt kursisterne med Aspergers syndrom har. Skriveblokeringer kommer bl.a.

til udtryk ved, at kursisterne føler, at hele det skriftlige produkt skal være helt gennemarbejdet og

-tænkt, førend de kan begynde at skrive det ned, fremfor at de ser skriftligt arbejde som et pro-

dukt, der bliver til

undervejs

i skriveprocessen. Der er forskellige muligheder for at få mere inspira-

tion til arbejdet med denne problemstilling om skriveblokeringer. Bl.a. findes der mere ekspertvi-

den om de særlige problemstillinger med hensyn til skrivning, som Autismecenter Nordbo kan

hjælpe med, ifølge interviewet. Men også på andre gymnasier, der har tilsvarende særligt tilrette-

lagte undervisningstilbud, kan der være inspiration at hente til arbejdet med skriveblokeringer. Fx

har Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium med deres særligt tilrettelagte klasser for

unge med Aspergers syndrom gjort nogle konkrete erfaringer med arbejdet med skriveblokerin-

gerne, som Mariagerfjord Gymnasium eventuelt kunne trække på. Der er flere gymnasier og

VUC’er, som har særligt tilrettelagte klasser for unge med diagnoser, og det er en oplagt mulig-

hed, at uddannelsesinstitutionerne vidensdeler løbende om relevante problemstillinger

Samlet set peger analysen dermed på, at der er nogle områder, hvor lærernes viden kan styrkes.

Det kan hertil nævnes, at Mariagerfjord Gymnasium inden opstart havde en tæt dialog med Herning hf og VUC, fordi

VUC’et har et koncept, der minder om vhf, ifølge ledelsen.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Støtte intern vidensdeling om tilrettelæggelse af undervisningen

Hvor der i vhf-forløbets første år var fokus på supervision, efteruddannelse og vidensdeling for

lærerne med konsulentbistand fra Autismecenter Nordbo, så foregå vidensdelingen nu alene in-

ternt. I interviewene med ledelse og lærere beskrives det, at frekvensen for mødeafholdelse er

faldet, men at den fortsat er hyppigere end i de øvrige lærergrupper på gymnasiet, og at lærerne

i højere grad videndeler og erfaringsudveksler med hinanden efter behov. Det er særligt koordi-

natoren for vhf-klasserne og andre erfarne lærere fra klassen, som de nye vhf-lærere går til med

spørgsmål. I interviewet med lærerne bider vi som nævnt mærke i, at lærerne gerne vil vidensdele

og høre om hinandens erfaringer vedrørende fx den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen

og erfaringer med at have vhf-kursisterne til eksamen. På den ene side efterspørger lærerne ikke

direkte flere formelle møder, men de har på den anden side lyst til at dele erfaringer fra vhf-

klasserne med hinanden. Gymnasiet kan overveje, om rammerne for vidensdeling og drøftelse af

erfaringer fra klasserne kan tunes, så de, jf. ovenstående, rummer mulighed for at erfaringsud-

veksle med nye lærere om undervisningens tilrettelæggelse.

Derudover kan det være værd at rette opmærksomhed mod, om der er nok kontakt mellem de

grupper, der varetager undervisning og SPS-vejledning af kursisterne. Gymnasiet kan fx overveje,

om de SPS-lærere, der ikke er klassernes lærere, har en tilstrækkelig erfaringsudveksling med dels

kursisternes lærere og dels internt i gruppen af SPS-lærere. Det må fx være vigtigt, at der løbende

er dialog mellem SPS-lærere og kursisternes lærere om undervisningen og de enkelte kursister for

at sikre, at kursisterne kan støttes bedst muligt, fx med hensyn til kursisternes deltagelse på valg-

hold, som det uddybes i kapitel 5.3.

4.3

Opsummering

Lærerne, som underviser vhf-kursisterne, spiller en afgørende rolle for vhf-klassernes succes. Det

overordnede billede, der tegner sig, er, at lærerens motivation for og engagement i at undervise

og understøtte vhf-kursisternes faglige og sociale udvikling er store.

I årene med klassen har der været to forskellige strategier for inddragelse af ekspertviden til

kompetenceudvikling ved Autismecenter Nordbo. Lærerne, der underviste første år i 2012-

klassen, deltog i længerevarende sparringsforløb. Lærere, der er startet siden, får en tretimers in-

troduktion ved centeret, og derudover mulighed for vidensdeling med de mere erfarne lærere.

Lærernes

–

herunder både klassens læreres og SPS-lærernes

–

behov for fortsat kompetenceud-

vikling handler om mere viden om, dels hvordan unge med skriveblokering støttes, dels motive-

ring af unge med en lav grad af selvdisciplinering, dels undervisning af konkrettænkende. Endelig

er der også et vidensdelingsbehov omkring konkret tilrettelæggelse af undervisning, ikke mindst

fra nye lærere, der knyttes til klassen. Desuden fremhæver vi i analysen, at en uddybet viden om

unge med diagnoser kan være en fordel for at forstå og tolke de unges handlinger.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Særlige tiltag

For at få kursisterne succesfuldt igennem hf-uddannelsen er der

–

udover den lille klassestørrelse

–

gjort en række andre særlige tiltag. Disse er samlet set rettet mod at støtte op, hvor kursisterne

har særlige behov for bl.a. ro, forudsigelighed, struktur, hjælp til motivering og lærere, der kan

magte kursisternes psykiske skrøbelighed og luner.

I dette kapitel ser vi på, hvordan de fysiske rammer er forsøgt tilpasset til kursisternes behov, hvil-

ke særlige pædagogiske og didaktiske tiltag der er iværksat for kursisterne, hvordan der arbejdes

med kursisternes deltagelse i valgfag på lige fod med gymnasiets andre elever, og endelig vil vi

beskæftige os med forældreinddragelse, som er et område, gymnasiet har arbejdet mindre med.

5.1

Fysiske rammer, der skaber ro og forudsigelighed

De fysiske rammer for vhf-klassen er anderledes i forhold til rammerne for de øvrige klasser på

gymnasiet, da de fysiske rammer er justeret, så de kan understøtte kursisternes behov for ro og

forudsigelighed.

Kursisterne har et fast klasselokale, hvor al deres undervisning, på nær naturvidenskabelige for-

søg, er placeret, og der er ikke andre end vhf-klassen, der benytter dette lokale. Alle kursisterne

har enmandsborde med navn på, og hermed en fast plads, og de er alle placeret, så de har front

mod tavlen. Derudover har kursisterne hver et personligt skab med lås på, hvor de kan opbevare

deres bøger og andet materiale.

Formålet med denne indretning af de fysiske rammer er, at kursisterne finder tryghed i, at de altid

ved, hvor de skal og må være. Kursisterne fortæller i overensstemmelse hermed, at de finder sik-

kerhed i at vide, at de har et sted, hvor de hører til, og at det fx ville opleves som en stressfaktor

at skulle skifte lokale flere gange i løbet af dagen. En kursist siger fx:

Det har også hjulpet mig, at det er et fast lokale. At lærerne kommer til os. De andre ele-

ver skal jo gå rundt til forskellige lokaler, og man har ikke noget fast sted at være. Det er

rigtig, rigtig godt for mig, at jeg kan gå ind i vores lokale også i pauserne.

De fysiske rammer bidrager altså til at skabe forudsigelighed og ro, og kursisterne fortæller vide-

re, at det frigiver energi til det faglige arbejde.

Vhf-klassens lokaler er desuden indrettet til at mindske uhensigtsmæssige sansestimuli, og der er

således tænkt over lokalets belysning og akustik i form af ingen brug af lysstofrør, lofthængte

mikrofoner og et generelt fokus på at minimere ”lydforurening”, fx igennem lydsvagt elektronisk

udstyr. Der er dog stadig detaljer, som kan forstyrre kursisterne og påvirke deres koncentration,

såsom larm fra radiator og overheadprojektor. Elementer, som det nok også er svært helt at und-

gå. Vhf-klassens lokale er derudover udstyret med to tilbagetrækningsrum, som kursisterne kan

benytte efter behov.

Kursisterne undlader at bruge deres ”særlige plads” i kantinen

I interviewet med kursisterne hæfter vi os ved, at kursisterne bruger deres frokostpauser og fri-

kvarterer i vhf-klasselokalet frem for i kantinen og på skolens andre fællesarealer sammen med

de øvrige gymnasieelever.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Vhf-kursisterne har et bord i kantinen, som er vhf-klassernes. Det er ikke alle kursister, der altid

har lyst til at bruge det. Nogle kursister har nogle gange, men kvier sig lidt ved det, dels fordi de

ikke kan trække de andre kursister med, dels fordi de har oplevet, at andre elever sidder ved ”de-

res

bord”, hvilket vi vil tilføje nok ikke kan undre, hvis der står et bord helt frit i kantinen, som ik-

ke bliver brugt. Pointen er, at der i vhf-klasserne er nogle kursister, som egentlig gerne ville bruge

bordet i kantinen en gang imellem, men de mangler lidt støtte for at overkomme de første barrie-

rer.

5.2

Pædagogiske og didaktiske tiltag

Der er en hel række pædagogiske og didaktiske tiltag, som gymnasiet og de enkelte lærere har

iværksat for at støtte kursisterne bedst muligt. Nogle af tiltagene er større strukturelle tiltag, som

særlige SPS-moduler, hvortil der skal søges ekstra midler, andre har mere karakter af justeringer

af lærernes undervisningspraksis som følge af deres erfaringer med kursisterne. I dette afsnit fo-

kuserer vi først på SPS-modulerne og dernæst på pædagogiske og didaktiske tiltag i undervisnin-

gen.

5.2.1

SPS-moduler: En nødvendig struktur

Alle kursisterne i vhf-klassen tilbydes SPS-moduler. SPS-modulerne bliver af lærere og ledelse vur-

deret som helt uundværlige med hensyn til at få kursisterne godt gennem hf.

SPS-modulerne er ugentlige timer, der er placeret udover kursisternes undervisning. Kursisterne

tilbydes to ugentlige moduler, og hovedparten gør brug af begge moduler. I SPS-modulerne har

kursisterne tid, enten alene eller to og to sammen, med en fast SPS-lærer. De fleste af de 13 læ-

rere, der varetager undervisning i klassen, er også SPS-lærere, men med tiden er også 14 af gym-

nasiets øvrige lærere begyndt at varetage SPS-lærerfunktionen, jf. kapitel 4.

Formålet med SPS-modulerne er netop at støtte op om kursisterne, der, hvor de har behov for

det, ifølge interviewene med lærere og ledelse. Det handler ofte om at hjælpe kursisterne med at

strukturere deres tid og faglige arbejde. Modulerne bruges fx til at understøtte kursisternes arbej-

de med lektier og skriftlige afleveringer, men også med at få system og orden, fx i bøger, kopiark

m.m. i skoletasken. For nogle af kursisterne er netop mangel på overblik, struktur og selvmotive-

ring nogle af deres udfordringer, ifølge kapitel 3. Her kan SPS-modulerne hjælpe med at kom-

pensere for det. Én af de udfordringer, der bliver arbejdet med i modulerne, er det besvær med

skriftligt arbejde eller skriveblokeringer, som særligt kursisterne med Aspergers syndrom har. Som

fremhævet i kapitel 4 oplever lærerne her at mangle redskaber til at kunne hjælpe disse kursisters

skriftlige udvikling på vej.

Modulerne kan også bruges til at understøtte den sociale udvikling, og lærerne kan agere som

oversættere og sparringspartnere med hensyn til de sociale dynamikker i klassen, hvis kursisten

har behov for det. Lærerne fortæller således om, hvordan nogle af kursisterne i SPS-modulerne

åbner op for de mere personlige fortællinger om, hvordan de har det og trives.

SPS-modulerne giver en særlig støtte med hensyn til SSO

og EP

De større skriftlige opgaver, der er en del af hf-forløbet, SSO og EP, stiller store krav til kursister-

nes selvstændighed, selvmotivation og struktur, hvilket kursisterne i vhf-klassen generelt har ud-

fordringer med. SPS-modulerne bruges ifølge interview med lærere og kursister til at understøtte

kursisterne i deres udfordringer. Det gøres oftest, ved at kursisten bruger SPS-modulerne inden

den afgrænsede periode, hvor den skriftlige opgave skal skrives, til at forberede og strukturere

SSO = Større skriftlig opgave. Formålet med den større skriftlige opgave er, at kursisterne arbejder selvstændigt med at

fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Kursisterne skal demonstrere, at de er i

stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant materiale, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk

vurdering på et fagligt grundlag. I arbejdet med den større skriftlige opgave styrker kursisterne således deres studiekom-

petence, ved at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere,

sammenfatte og formidle en faglig problemstilling.

EP = Eksamensprojekt. Eksamensprojektet omfatter to til tre fag og afsluttes med en individuel mundtlig prøve på bag-

grund af en synopsis. Kursisten skal udarbejde eksamensprojektet på det højeste faglige niveau, som kursisten har eller

har fulgt fagene i.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

forløbet. Det er fx understøttende med hensyn til at finde og afgrænse emnet, finde og læse lit-

teraturen og lægge en konkret plan for, hvad opgaven skal indeholde, og hvordan opgaven skal

struktureres.

Andre dispensationer i form af mere tid til eksamen

Udover den støttende struktur, som SPS-modulerne giver, så har kursisterne ligesom gymnasiets

øvrige elever mulighed for at søge om eksamensdispensationer, hvilket giver dem mere tid til ek-

samen. Ifølge gymnasiets selvevaluering benytter de fleste af vhf-klassens kursister sig af denne

mulighed.

5.2.2

Flere områder, hvor undervisningen er tilpasset de unge

Lærerne fortæller om, hvordan de arbejder med at justere og tilpasse deres undervisning på en

række punkter, så den er mere tilpasset til gruppen

–

og hermed er med til at understøtte fast-

holdelse og fagligt udbytte. På baggrund af interview med lærere og kursister kan vi identificere

følgende otte tiltag i undervisningstilrettelæggelse og gennemførelse i vhf-klassen, som skal un-

derstøtte, at kursisterne komme godt igennem uddannelsen:

1 Klar struktur og genkendelighed i undervisningen

Lærerne erfarer, at det er vigtigt at skabe en klar struktur og genkendelighed i undervisningen for

at understøtte kursisternes udbytte af undervisningen. Lærere fortæller, at de bl.a. gør det ved at

skrive dagsorden på tavlen ved timens begyndelse og følge denne plan, så kursisterne ved, hvad

der kommer til at foregå, og hvad der forventes af dem. Desuden fortæller lærerne, at de gen-

nemfører meget ens undervisningsgange uden den store variation. Lærerne nævner, at de i star-

ten syntes, at det var nærmest grænseoverskridende, da de var bange for, at det blev kedeligt.

Og at det ofte ville have været alt for kedeligt for elever i andre klasser. Men lærernes erfaringer

er, at det er en fordel med ensformighed i undervisningsgangene for vhf-kursisterne, som trives

bedst med klar struktur og forudsigelighed. Det skal dog understreges, at det ikke betyder, at læ-

rerne slet ikke laver afveksling i undervisningen, ifølge interviewene. Pointen er, at lærere her ar-

bejder med at synliggøre overfor kursisterne fra start, hvilke ændringer der vil være i undervisnin-

gen den dag, i forhold til hvad de plejer.

2 Tilpasning, når den planlagte undervisning ikke kan lade sig gøre

I interviewet med lærerne hører vi, hvordan kursistgruppens særlige udfordringer i nogle situatio-

ner nærmest umuliggør en planlagt undervisningsaktivitet. Her hæfter vi os ved, hvordan lærerne

i flere situationer har tilpasset en ellers planlagt undervisningsaktivitet og fundet løsninger, der

alligevel muliggør, at kursisterne når det planlagte pensum. Et eksempel herpå kan gives med en

kursist, der har en udtalt fobi med hensyn til et specifikt undervisningsemne i religion, hvorfor det

var en udfordring at komme ud og se religiøse bygninger og læse bestemte religiøse tekster. Her

tilpasser læreren undervisningen ved at læse sekundær litteratur om de religiøse tekster og få en

præst til at komme på besøg i klassen, begge dele med stor succes, ifølge læreren.

3 Øget lærerstyring ved gruppearbejde og diskussioner

I vhf-klasserne har lærerne gode erfaringer med lærerstyret undervisning, både med hensyn til

dagsprogrammet og med hensyn til gruppearbejde og diskussioner i klassen. Øget lærerstyring

betyder ifølge lærerinterviewet, at læreren i høj grad skal styre diskussioner i plenum, da der kan

være udfordringer med hensyn til kursisternes evne til at rumme andres holdninger. Diskussioner i

klasserne skal altså i høj grad gå igennem læreren, ved at læreren indtager en fortolkende og di-

plomatisk rolle. Øget lærerstyring betyder også, at læreren skal varetage eller minimere uhen-

sigtsmæssigt mange valgmuligheder i undervisningen, hvilket lærerne fx gør ved at inddele kursi-

sterne i grupper forud for gruppearbejde.

4 Konkretising af opgaver og forventninger

Det er lærernes erfaring, at en øget brug af skabeloner og modeller samt konkret tale og instruk-

tion kan bruges til at understøtte både undervisningen og arbejdet med kursisternes skriftlighed.

Grunden er, at denne kursistgruppe ofte er meget konkrettænkende i deres opgaveløsning og

skriftlige arbejde, hvorfor de mere abstrakte opgaver ofte volder problemer. Her har lærerne og

SPS-lærerne gode erfaringer med at understøtte kursisternes opgaveløsninger med skabeloner og

modeller, der fx konkretiserer, hvad et skriftligt produkt skal indeholde, og hvordan det skal være

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

bygget op. Det må dog bemærkes, at det for nogle kursister kan være svært at slippe eller afvige

fra disse modeller og skabeloner. Et eksempel herpå kan gives med en kursist, der ikke mente, at

det var muligt at løse en opgave, når analysemodellen ikke matchede opgaven præcist. En lærer

fortæller:

”

[Kursisten] blokerede fuldstændig over et analyseskema, der skulle give svar på nogle

analyser, de skal lave, hvor det var tvivlsomt, om det var den ene eller den anden, for virkelighe-

den er jo ikke altid så firkantet som en analysemodel. Så da den ikke passede 100 % på situatio-

nen, så kunne man ikke løse opgaven.”

Plads til forskellighed, og fornemmelse for kursisternes ”dagsform”

Lærerne har gode erfaringer med at starte undervisningen med at tale uformelt med kursisterne,

da denne ”smalltalk” både giver kursisterne mulighed for at ”lande” og samtidig giver læreren

mulighed for at fornemme, hvor kursisterne er henne i dag, og på den måde tilpasse sin under-

visning til kursisternes ”dagsform”. Flere og længere pauser fortæller lærerne også, at de anven-

der i vhf-klassen

–

gerne synliggjort ved undervisningens start, og lærerne understreger, at trods

flere og længere pauser nås pensum hurtigere i vhf-klassen end i de ordinære gymnasieklasser.

Derudover hæfter vi os ved, at både kursisterne og lærerne understreger vigtigheden af, at der i

vhf-klassen er en øget rummelighed med hensyn til kursisternes forskellighed. Lærerne fortæller

også, at undervisningen kræver en vis forståelse og rummelighed med hensyn til kursisternes

nogle gange umodne adfærd. Kursisterne kan i situationer modenhedsmæssigt minde om unge

teenagere. Derudover vælger nogle lærere at undlade at give kursisterne lektier op til ferier og

weekender, da det giver kursisterne en tiltrængt mulighed for at koble af og hermed mulighed

for at minimere stress.

6 Forståelse og differentieret fleksibilitet

Kursister, lærere og forældre fortæller også om, at der for vhf-kursisterne er en øget fleksibilitet

med hensyn til afleveringer og fravær, selvom de formelt set er underlagt de samme regler som

gymnasiets øvrige elever. Kursister fortæller, at de sætter pris på denne fleksibilitet, ikke mindst i

perioder, hvor de oplever stress og intet mentalt overskud, og forældrene supplerer med, at deres

børn kan have perioder, hvor de psykisk har det så dårligt, at skolearbejdet er svært. Samtidig

hæfter vi os også ved, både i selvevalueringsrapport og interviews, at det er en balance, der skal

arbejdes med. Kursisterne skal også aflevere deres opgaver for at gennemføre uddannelsen, og

det skal der også presses på for, at de får gjort. For nogle kursister handler den manglende afle-

vering, ifølge interview med lærere og kursister, mere om lille selvmotivation, manglende tro på,

at det, de har lavet, er godt nok, samt skriveblokeringer end om en særlig periode med sygdom

og svækkelse

–

og for disse kursister er løsningen nok ikke større fleksibilitet, men måske snarere

den faglige støtte og skub til at få opgaverne afleveret.

7 Eksamenstræning

Generelt på gymnasiet er der fokus på eksamenstræning, men lærerne i vhf-klassen fortæller, at

eksamenstræning har en endnu større prioritet i vhf-klassen, da kursisterne i højere grad har ud-

fordringer med at afkode, hvad eksamenssituationen helt konkret går ud på, og hvad der forven-

tes af dem i eksamenssituationen, og derudover har flere af kursisterne en øget stressbarhed,

hvorved øget eksamenstræning kan være med til at afdramatisere situationen. Det, lærerne kon-

kret har gjort, er at vise film om eksamen og lave rollespil, hvor de gennemgår eksamenssituatio-

nen trin for trin.

Finde sin egen ”stil” som lærer

I interviewene med kursisterne hører vi, at den gode lærer for dem er den lærer, der har sin per-

son med i

undervisningen, og det er altså vigtigt, at lærerne ikke bliver ”for stive”. Kursisterne og

deres forældre fortæller, at kursisterne i starten havde en fornemmelse af, at nogle lærere var lidt

usikre på, hvordan de skulle undervise og interagerer med vhf-klasserne. Fra kursisternes side be-

tød det, at de oplevede nogle lærere som lidt utroværdige. Denne problemstilling blev dog for-

mindsket, i takt med at lærerne blev mere fortrolige med gruppen, fortæller både lærere og kur-

sister. De pågældende lærere fandt hermed den måske nogle gange svære balance mellem på

den ene side at være sig selv som undervisere og på den anden side at tilpasse undervisningen og

relationen til kursisterne, så de kunne tage højde for gruppens behov.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Disse tiltag indgår i den daglige undervisning, og de er som nævnt centrale for, at de unge kan

komme igennem uddannelsen.

5.2.3

Plads til faglige præstationer

Vi bemærker i interviewene, at der tegnes et interessant dobbelttydigt billede af kursisterne med

hensyn til faglige præstationer i undervisningen. På den ene side har nogle kursister svært ved

selvmotivering og har gavn af de støtteelementer, der er beskrevet i ovenstående. På den anden

side giver interview med lærere, kursister og forældre et billede af, at der i vhf-klasserne er en

særlig plads til at

ville

det faglige arbejde.

I interviewene med lærere, kursister og forældre hører vi, hvordan der i vhf-klassen er en særlig

præstationskultur, der adskiller sig fra de øvrige klasser på gymnasiet. Iblandt kursisterne er der

en udtalt stolthed over at gå på en gymnasial uddannelse og klare sig godt fagligt. Vi hører sam-

tidig, at kursisterne ofte beskrives som værende meget perfektionistiske. Et træk, der er med til at

forværre deres problematik med hensyn til skriftlighed og nervøsitet i forbindelse med at gå til

eksamen. Det er altså kendetegnende for en stor del af kursistgruppen, at de, på trods af deres

ofte umodne adfærd, i høj grad er seriøse og ambitiøse omkring deres uddannelse. En forælder

fortæller om sit barns tilgang til skole og undervisning:

Det skal være seriøst. Hun er kommet for at lære noget, og det forventer hun. Hun kan

virkelig komme op at køre, hvis der er nogle, der ikke har lavet deres ting, for det er jo fri-

villigt at gå her, og så må man komme, fordi man vil lære noget, og så skal man ikke for-

styrre os andre, der gerne vil.

Lærerne fortæller, at denne præstationskultur, samme med det lave kursistantal, gør, at de kan

nå mere på en time i vhf-klassen end i en almindelig gymnasieklasse. En lærer beskriver det sådan

her:

Til gengæld kan man også nå mere i en time med dem, end man kan med en almindelig

klasse. Jeg oplevede det sidste år i geografi, at jeg kunne have meget nemmere ved at nå

igennem det stof og pensum, jeg gerne ville nå, fordi de bare tog fra og var med i diskus-

sionerne og lavede tingene rimelig hurtigt.

Indenfor klassens vægge er det tilladt at være stræbsom og vise, at man fagligt vil dygtiggøre sig.

Igen kræver det blot for nogle af kursisterne de rette rammer. Kursisterne har også valgfag uden-

for deres klasse, og hvordan det er struktureret samt erfaringer hermed, ser vi på i næste afsnit.

5.3

Forskellige erfaringer med valgfag

Vhf-kursisterne skal udover deres obligatoriske fag som nævnt have mindst tre valgfag. I valgfa-

gene er de sammen med skolens andre elever. Her er undervisningen i sagens natur ikke på

samme måde tilpasset kursisterne som undervisningen i deres egen klasse. Der er overordnet me-

get forskellige erfaringer fra kursist til kursist, med hensyn til hvordan det fungerer med valgfa-

gene.

Nogle af kursisterne har allerede valgfag på første og andet år, men de fleste vælger at tage dem

på uddannelsens tredje år. Ifølge selvevalueringsrapporten er der to begrundelser for placeringen

og ordningen omkring valgfagene. For det første er det tanken, at kursisterne skal have de sam-

me valgmuligheder som gymnasiets øvrige elever og ikke begrænses til nogle særlige og på for-

hånd udvalgte valgfag. For det andet er overvejelsen fra gymnasiets side, at de første år i vhf-

klassen skal ruste kursisterne til at deltage i valgfag på nogenlunde lige fod med gymnasiets an-

dre elever. På baggrund af selvevalueringsrapport og interview med kursister, lærere og forældre

hæfter vi os ved, at dette også har været en succes for nogle af kursisterne. Blandt tredjeårsele-

verne er der to kursister, der klarer sig udmærket både fagligt og til dels også socialt på valghol-

dene. Det skyldes bl.a. tilvænningen til at gå i gymnasiet, som en kursist selv siger:

Jeg kan også mærke, at jeg er blevet bedre til at gå på gymnasiet af at gå i denne klasse

[vhf]. Fx med valgfag kan jeg mærke, at jeg ikke har så svært ved det, som jeg ville have

haft det første år. Jeg har langsomt fået opbygget evnen til det, ved at jeg har haft den her

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

trygge base [i vhf-klassen]

(…). Jeg har fået

meget hjælp fra lærerne de to første år, så jeg

ved, hvad der forventes af en på et gymnasium nu. (…) Jeg kan bedre fokusere –

også

fordi jeg er blevet ældre

–

jeg kan bedre fokusere på at lære, fordi jeg ved, hvad der for-

ventes af mig.

Kursisten udtrykker hermed, at de to første år har givet dels en tryghed i at gå i gymnasiet og en

sikkerhed i, hvilke krav der bliver stillet, dels en bedre evne til at bevare koncentrationen om det

faglige og lukke de andre sanseindtryk ude.

5.3.1

Når valgfagene ikke er en succes

For andre kursister er valgfagene ikke samme succes. Blandt tredjeårskursisterne drejer det sig

specifikt om de to drenge med Aspergers syndrom. Det er vigtigt at understrege, at der ikke nød-

vendigvis behøver at være sammenhæng mellem diagnosen og succesen på valghold. Nogle kur-

sister med Aspergers syndrom har i forbindelse med forsøgsklasser på andre gymnasier klaret sig

udmærket på valghold

. Men det er vigtigt at påpege, at der kan være individuelle forhold, som

gør, at nogle kursister har svært ved at begå sig på et valghold, fx lav social kompetence. Og det

er centralt at gymnasiet er opmærksomt på disse individuelle forhold, jf. kapitel 3.1.2.

Både lærere, kursisterne selv og deres forældre fortæller om den mindre succesfulde oplevelse for

disse kursister. En lærer skriver fx i selvevalueringsrapporten om det dilemma, vedkommende op-

lever ved på den ene side at skulle undervise en klasse med 30 elever og på den anden side at få

de to vhf-kursister med i undervisningen. De udfordringer, som læreren beskriver, er følgende:

•

De to kursister har haft særlige problemer omkring det skriftlige arbejde på holdet. Der skulle

arbejdes med en synopsisform, som kursisterne ikke formåede at sætte sig ind i.

•

Det har været svært at få kursisterne med i gruppearbejde.

Som læreren skriver: ”Kun de dyg-

tigste elever fra 3. g formår på deres egen ret pædagogiske form at inddrage dem [vhf-

kursisterne] som bidragydere på nogle helt konkrete punkter”

Læreren har ikke ønsket at be-

laste de samme elever hele tiden.

•

Kursisterne har haft svært ved at forstå og acceptere lærernes spørgsmål.

•

Kursisterne har krævet meget læreropmærksomhed for at komme i gang med det faglige ar-

bejde.

Kursisterne fortæller selv, at de ”ikke har været begejstret for at gå på valghold”, som én formu-

lerer det. Det har været noget, de bare skulle holde ud og komme igennem. Endelige beskriver

kursisterne også, at de har mistet engagement og motivation ved at være på valghold.

På baggrund af ovenstående kan vi drage den konklusion, at det er forskelligt, hvordan ordnin-

gen omkring valgholdene fungerer for kursisterne. Vi vil yderligere påpege, at kursisterne er for-

skellige og har forskellige diagnoser. Selvom kursisterne opnår en personlig og social udvikling

gennem årene på gymnasiet, lægger de ikke deres Asperger-kendetegn bag sig. Hvis gymnasiet

ønsker, at det skal fungere hensigtsmæssigt for kursister, valgholdslærere og de andre elever på

valgholdene, kan gymnasiet fremadrettet overveje, hvordan de kan tilrettelægge valgfag for de

kursister, som kan have særligt svært ved at begå sig på de ordinære hold Kunne SPS-modulerne

evt. bruges mere aktivt? Skal valgholdslærerne have en særlig indsigt i fx vhf-kursisternes diagno-

ser? Eller er det helt andre foranstaltninger, der skal til? At svare på disse spørgsmål kan kræve,

at gymnasiet får lagt en individuel strategi for de enkelte kursisters deltagelse i valgfagene, og

hvordan de skal støttes undervejs.

5.4

Forældreinddragelse

Et område, hvor gymnasiet

ikke

har et særligt tiltag, er med hensyn til at inddrage vhf-klassernes

forældre. Om det er hensigtsmæssigt, har henholdsvis gymnasiet og forældrene divergerende

holdninger til, som vi vil beskrive i dette afsnit.

EVA’s erfaring fra de STX-klasser,

som er tilrettelagt særligt for unge med Aspergers syndrom, er, at der her også kan

være meget stor forskel på, hvordan de unge klarer at gå på valghold med andre elever. Det er forskelle, der både hæn-

ger sammen med den unge, valgholdsklassens sammensætning, og om den unge har interesse for det givne fag.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Kursisterne er myndige

Fra gymnasiets side er der to overordnede begrundelser for ikke at inddrage forældrene mere end

i andre klasser, ifølge selvevalueringsrapport og interview med ledelsen. For det første er hoved-

parten af de unge over 18 år og dermed myndige. Gymnasiet må derfor ikke kontakte forældre

udenom de unge, medmindre de unge har givet skriftlig tilladelse dertil. For det andet fortæller

ledelsen, at de fra samtaler med de unge erfarer, at de unge gerne vil være selvstændige og fri-

gjorte fra deres forældre

–

og derfor ikke vil have dem indblandet for meget. Endelig vil vi også

fremhæve, at der på de gymnasiale uddannelser traditionelt set ikke er et stærkt skole-forældre-

samarbejde. Et sådant udvidet samarbejde vil være et nyt tiltag, der skulle sættes i søen.

Forældrene spiller stadig en ansvarsrolle i børnenes liv

Blandt de interviewede forældre er det dog et stort ønske at blive inddraget mere, fordi de vurde-

rer, at der i nogle situationer kan være behov for, at de som forældre støtter op om deres barns

skolegang for at sikre gennemførelse og trivsel. Det skyldes, at selvom kursisterne ifølge dåbsat-

testen er voksne, så er der nogle af kursisterne, som stadig er afhængige af deres forældres støt-

te. Behovene kan variere fra ung til ung, men kan handle om støtte til dels at gennemføre helt

almindelige hverdagslige gøremål

–

købe ind, betale regninger m.m., dels at komme igennem de

svære perioder med depression, angst og stress, som nogle af de unge har. Forældrene fortæller i

forlængelse heraf, at ikke alle de unge har et klart billede af deres egne evner. Nogle af de unge

tror, at de reelt kan mere, end de kan. Yderligere fremhæves det, at et særligt kendetegn ved

nogle af de unge er en generel aldersmæssig umodenhed. Her er det vigtigt at være opmærksom

på, at der er forskel på kursisterne i gruppen, og der også kan være forskellige grader af behov

for forældres eller andre støttepersoners assistance.

Forældrene vurderer også, at hvis kursisterne fx falder fra uddannelsen, så står de som forældre

tilbage med den udfordrende opgave at finde ud af, hvad den unge så skal fremover i sit liv. Som

en mor siger det: ”Hvis det pludselig ikke hænger sammen mere og mit barn falder fra, så er det

mig, der får aben. Sådan er det at være forældre med hjemmeboende barn, som ikke er et barn

mere. Det ved vi også fra det offentliges side, der har de også en forventning om, at vi tager os af

det, hvis det begynder at gå galt.” Pointen er, at nok er kursisterne voksne, men forældrene op-

lever stadig at stå med et forældreansvar for deres børn, fordi de ikke selv kan tage det voksen-

ansvar, som man kan forvente af andre unge på deres alder.

Områder, hvor forældrene kan støtte op om de unges skolegang

I interviewene peger forældrene overordnet på tre områder, hvor de kan støtte de unge. For det

første omkring lektiearbejde, aflevering af skriftlige opgaver, eksamenslæsning og fremmøde. Det

handler ikke om, at forældrene skal hjælpe kursisterne med det faglige arbejde, men skabe ram-

merne for, at det bliver gjort og struktureret. Som en forælder siger: ”Jeg vil jo gerne have en

melding fra gymnasiet, hvis mit barn er kommet bagud

–

for jeg kan jo ikke støtte hende og gøre

noget, hvis jeg ikke får en melding om, at hun er tre opgaver bagud”.

Forældrenes erfaringer er,

at deres børn oftest ikke selv informerer dem, hvis det går dårligt fagligt eller socialt.

For det andet kan forældrene fungere som en slags ”tolke” mellem den unge og skolen. Foræl-

drene fortæller, at deres børn kan misforstå og overtolke lærernes budskaber. Et eksempel er, at

flere af de unge, ifølge forældrene, har forstået fraværsreglerne meget firkantet og tror, at de

bliver udelukket fra uddannelsessystemet, hvis de har for høj fraværsprocent. Det skaber en situa-

tion med angst og stress hos nogle af de unge. Samtidig kan forældre kommunikere til skolen,

hvis de oplever, at deres børn har det særligt svært psykisk i en periode, med behov for udsættel-

se af skolearbejde til følge.

For det tredje kan forældrene støtte op om de unges sociale samvær. Nogle af pigerne i vhf har

med klassen fået venskaber, der også rækker udover skoletiden, jf. kapitel 6. Det gælder ikke for

drengene. Forældrene fortæller, at de unge generelt har meget lav selvtillid med hensyn til social

kontakt. Forældrene vurderer, at hvis de tidligt i skoleforløbet havde mødt hinanden i forældre-

gruppen, så havde de haft mulighed for at støtte op om den sociale kontakt.

Forældrene fremhæver, at de ikke ønsker at blive blandet ind i alt i de unges liv. De unge skal og-

så have et frirum fra forældrene. Men forældrene peger på ovenstående områder, hvor de kunne

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

udgøre en støtte. Det vil kræve, at de unge opfordres til at underskrive en samtykkeerklæring

. I

forlængelse heraf vil vi fremhæve, at gymnasiet ifølge interview med ledelsen i forbindelse med

de unges studievalg forsøger at inddrage forældrene, fordi de på gymnasiet ”slipper de unge”

efter skoleafslutning. Hermed har gymnasiet allerede taget de første spadestik til at trække på

forældreressourcerne for at støtte de unge i deres uddannelsesliv.

5.5

Opsummering

Mariagerfjord Gymnasium har iværksat en række særlige tiltag for at understøtte, at kursisterne

kommer godt igennem deres gymnasiale uddannelse. Klasserne har bl.a. fået særlige fysiske

rammer, der giver kursisterne ro og mulighed for at trække sig lidt tilbage. Desuden har klasserne

tilbud om SPS-moduler, som vurderes at være helt essentielle for forsøgets succes. Endelig iværk-

sætter lærerne en række særlige pædagogiske og didaktiske tiltag i undervisningen. Der er fx: 1)

en klar struktur og genkendelighed i undervisningen, 2) tilpasning, når den planlagte undervis-

ning ikke kan lade sig gøre, 3) øget lærerstyring ved gruppearbejde og diskussioner, 4) konkreti-

sering af opgaver og forventninger, 5) plads til forskellighed og til at tilrette efter kursisternes

”dagsform”, 6) forståelse for kursisterne og differentieret fleksibilitet

med hensyn til aflevering af

opgaver, 7) særlig eksamenstræning og 8) endelig et arbejde med at finde sin egen ”stil” som

lærer i klassen. De forskellige tiltag bliver vurderet som vigtige for kursisternes faglige udvikling

og fastholdelse.

Der er blandede erfaringer med, at kursisterne deltager på de ordinære valghold med gymnasiets

andre elever. Det kan være værd at overveje, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med at finde

ud af, hvilke individuelle strategier der er vigtige for, at alle kursister trives fagligt og socialt på

valgholdene, herunder hvilke redskaber lærerne skal have, og evt. hvilke samarbejdsrelationer der

skal være med SPS-lærerne.

Mariagerfjord Gymnasium har

ikke

et særligt tiltag med hensyn til forældreinddragelse, hvilket

efterspørges af forældrene, da de, på trods af at kursisterne er myndige, fortsat spiller en stor rol-

le i deres børns liv og fortsat har et stort ansvar for dem, og det vurderes, at forældrene kan spille

en rolle med hensyn til at understøtte de unge i deres uddannelsesliv.

I den forbindelse kan det nævnes, at det overordnet set er gængs praksis i forbindelse med den særligt tilrettelagte IT-

ungdomsuddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser, AspIT, at opfordre de unge til at underskrive en sådan

samtykkeerklæring. Begrundelsen for dette er, at de unge ofte har brug for deres forældres støtte for at klare uddannel-

se. Hertil må det tilføjes, at de unge på AspIT kan have sværere diagnoser end de unge i vhf.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Social trivsel og inklusion

Med vhf-klasserne er kursisterne som udgangspunkt samlet i deres egne klasser, hvor de udeluk-

kende er et begrænset antal personer og lidt afskærmet fra resten af gymnasiet. Hvordan denne

organisering fungerer med hensyn til kursisternes sociale trivsel i klassen og med eleverne på re-

sten af gymnasiet, vender vi blikket mod i dette kapitel.

6.1

Det sociale liv i klassen

Et helt overordnet indtryk er, at for de fleste af vhf-klassernes kursister har deres sociale trivsel i

vhf-klassen været god. Der er dog her dels forskel på årgangene og dels forskellige grader af kur-

sisternes trivsel og udvikling af sociale liv.

6.1.1

Flere konflikter på første årgang

I selvevalueringsrapport og interview med ledelse og kursister hæfter vi os ved, at der har været

flere konflikter og uoverensstemmelser i 2012-klassen end i 2013-klassen. Kursister og ledelse

fortæller særligt om konflikter i klassens opstartsår. En kursist fra 2012-klassen siger fx:

Det første år var også meget hårdt, for vi er en flok med mange forskellige diagnoser i en

klasse. Og vi var meget, meget få det første år. Så det er også svært, hvis der er nogle,

man ikke enes så godt med en dag, så er det svært at undgå dem, som man kan i større

klasser. Men det handler også om, at man skal lære rummelighed. Det med, at der er så

mange forskellige behov, der også tit

”clasher”. Det kunne jeg mærke var nemmere for

dem, der startede 2. år. De var slået sammen med os, så der var vi lidt flere. Og der var

nogle, der havde affundet sig med hinanden (…). Og man havde fundet sin egen plads.

Kursisten begrunder her konflikterne med dels personlighedssammenstød, dels den lille kursist-

gruppe. Desuden fortæller ledelsen, at det forhold, at to af kursisterne blev kærester, fik negative

konsekvenser for det samlede fællesskab i klassen. Som det også fremgår af citatet, skønnes

gruppedynamikken at have været bedre i 2013-klassen, og det større antal kursister i den samle-

de klasserække synes at have haft en god indflydelse på fællesskabet i klasserækken.

6.1.2

Forskel mellem drengenes og pigernes sociale trivsel

På tværs af kursisterne i vhf-klasserækkerne kan vi spore forskellige tendenser omkring den socia-

le trivsel mellem pigerne og drengene

–

selvom der selvfølgelig også er nuancer og forskelle in-

denfor grupperne. For det første synes vhf-klasserne at have haft positiv betydning for pigernes

sociale liv og trivsel. Det fortæller til dels lærerne, men særligt kursisterne og forældrene. Nogle

af forældre fortæller enslydende beretninger om, at deres piger i årene efter grundskolen prøve-

de forskellige undervisningstilbud uden succes og ofte med frafald. De har desuden haft lange

peroder, hvor de har været socialt isolerede og ikke set andre unge mennesker samt været ramt

af depressioner i varierende grad. Det har ændret sig med vhf-klassen. Nogle af pigerne har dan-

net venskaber, der rækker udover skoletid, og er begyndt at gå i byen, og enkelte har også fået

kærester. En forælder siger:

Min datter blomstrer ved at have fået en veninde [i vhf]. Men de to havde heller ingen ven-

inder før. De fandt hinanden og har løftet hinanden op i et tempo, hvor vi ikke har kunnet

følge med. Fra at min datter var en zombie, der sad hjemme bag nedrullede gardiner, tog

de to veninder pludselig til standup

–

det havde de selv bestilt og arrangeret, at nu tog de

lige afsted. Og til karneval. De har slet ikke været vant til at være sammen med jævnald-

rende, men de to har bare været rigtig gode for hinanden.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Kort sagt har pigerne med vhf-klassen i ryggen fået mod på at tage skridtet ud i et almindeligt

ungdomsliv. Pigerne fortæller selv om, at vhf-klassen har skabt en tryghed for dem, de har ople-

vet at være blandt ligesindede og trods konflikter oplevet at blive værdsat. En pige beskriver det

sådan:

Med vhf-klassen fik jeg selv accepteret, at jeg har den her diagnose, og at den ikke var så

forfærdelig, som jeg gik og troede. Og det med, at der er mere plads til én. Jeg kan være

mig selv. Og læreren forstår, hvis jeg siger: ”Jeg har en dårlig

dag, så måske er jeg ikke så

aktiv”, så er det i orden. Det har gjort, jeg bedre kan overskue det hele og får lavet lektier

og får meget bedre karakterer end i folkeskolen osv.

Hermed beskriver pigen, at den tryghed og trivsel, hun får med klassen, også forplanter sig til

faglige resultater. Kursisterne fortæller også om, hvordan de i frikvartererne hygger sig i deres

klasse bag lukkede døre, hvor de spiller kort og hører musik. Særligt pigerne giver udryk for, at

de nyder det sociale rum, der skabes indenfor klassens murer.

Blandt drengene er det overordnet set

–

selvfølgelig med nuancer

–

en lidt anderledes oplevelse. I

interviewene hæfter vi os ved, at drengene har en plads i fællesskabet i klasserne og bliver accep-

teret. Det er ikke alle drengene, der deltager aktivt i frikvarterets sociale aktivitet. Nogle fore-

trækker at sidde fordybet over computeren. Men overordnet set efterlader interviewene et ind-

tryk af, at drengene har en plads og accepteres i det sociale fællesskab. Nogle gange hives selv de

drenge, der har det sværest socialt, med ind i aktiviteter af pigerne, ifølge kursisterne. På den

måde er der dannet en gruppe, hvor man er opmærksomme på hinanden og drager omsorg for

hinanden, ifølge lærerne og kursisterne. For drengenes vedkommende er der dog ikke skabt ven-

skaber og sociale fællesskaber, der rækker udover skoledagen. Her fortæller forældre om en fritid

med ensomhed og isolation fra andre unge, i hvert fald for nogle af drengene. Som fremhævet i

kapitel 5 ønsker forældrene, at de her blev inviteret mere ind af gymnasiet for at hjælpe det soci-

ale samvær på vej.

Gymnasiet har på forskellig måde støtte op om det sociale, bl.a. ved en indledende hyttetur, som

af alle parter bliver beskrevet som et godt initiativ, og ved at lærerne arbejder med konfliktløsning

i timerne, og gennem at SPS-lærerne

og kursistvejlederen ”bruger en del tid hver uge på at tale

med kursisterne om deres oplevelser i undervisningen og i samspillet med de øvrige kursi-

ster/elever” ifølge selvevalueringsrapporten. På den

måde har lærerne et blik for, at der skal ar-

bejdes med at styrke det sociale og ”oversætte” sociale dynamikker for nogle af kursisterne, som

måske ellers kan tolke dem forkert.

6.2

Det sociale liv udenfor klassen og ekstracurriculære

aktiviteter

I forhold til socialt samvær med andre elever fra gymnasiet tegner der sig et lidt andet billede end

indenfor klasserne. Ikke alle kursisterne er på samme vis blevet en integreret del af gymnasiet.

6.2.1

Pigerne er generelt bedre integrerede end drengene

Igen er der overordnet et billede af, at nogle af pigerne har fået foden mere indenfor i det sociale

liv udenfor klasserne, end det er tilfældet med drengene. Det drejer sig om piger, for hvem delta-

gelsen på valghold har ført til, at de også deltager i sociale sammenkomster med deres valghold.

Eller piger, som ved hjælp af gensidig støtte fra hinanden deltager i sociale arrangementer for he-

le skolen, ifølge kursisterne. Desuden deltager en pige i gymnasiets elevråd.

Drengene indgår til gengæld generelt ikke på samme vis i sociale arrangementer udenfor klassen.

En forælder fortæller, at hendes søn føler sig anderledes og unormal i forhold til de andre elever

på skolen, og netop nærværet af de andre elever udenfor klassen forstørrer hans følelse af at væ-

re anderledes

og ”forkert”, ifølge forælderen. I forlængelse heraf vil vi bemærke, at interviewene

med kursisterne efterlader et indtryk af, at det er vigtigt, at de får muligheden for at deltage i

skolens liv, fx elevråd og fælles aktiviteter. Vores indtryk af klassens lærere og koordinator er som

nævnt, at de er meget engagerede i gruppens kursister og absolut ikke glemmer dem, tværti-

mod. Kursisterne fortæller dog om episoder, hvor de har følt sig overset. Med et blik udefra er

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

det mindre episoder, som fx opmåling af størrelser til studenterhuer, hvor kursisterne ikke blev

inviteret i første omgang. Mange andre ville nok have trukket på skuldrene og set det som en

hændelig administrativ forglemmelse, men for kursisterne har det en større betydning at blive

glemt i sådanne sammenhænge. De tolker det i lyset af deres oplevelse af at føle sig anderledes

og udenfor

– og her er en mindre forglemmelse af dem endnu ”en pind på bålet”.

Forældre og kursister peger i interviewene på, at kursisterne fortsat skal støttes i at deltage så

meget i gymnasiets fælles aktiviteter, som de magter, herunder fx støttes til en gang imellem at

bruge det særlige bord i kantinen, som skulle være reserveret til vhf’erne, jf. kapitel 5. I den for-

bindelse vil vi, jf. kapitel 3.1.2, fremhæve, at kursisterne har forskellige behov og forudsætninger,

og det er vigtigt at lave individuelle strategier for, hvordan kursisterne fx skal støttes og opfordres

til at indgå i sociale aktiviteter.

6.2.2

Overvej informationsstrategi til resten af skolens elever

Gymnasiet kan på baggrund af erfaringer fra andre særligt tilrettelagte forløb overveje en strategi

for at få informeret de andre elever på skolen om vhf-klasserne.

Resten af gymnasiets elever er ikke blevet informeret om vhf-klassen, fx på et fællesmøde. Desu-

den er eleverne på valgholdene heller ikke informeret om kursisternes diagnoser og vhf-klasserne

efter kursisternes eget ønske, ifølge selvevalueringsrapporten. I den forbindelse vil vi fremhæve,

at gymnasiet kan lade sig inspirere af fx Høje-Taastrup Gymnasiums særlige klasser for unge med

Aspergers syndrom. Her har man ifølge EVA’s erfaringer fra tidligere evalueringer haft gode erfa-

ringer med, at en elev fra klassen selv fortalte om klassen på et fællesarrangement for skolen. Det

kræver selvfølgelig, at der er en kursist, som har lyst og mod til dette. I den forbindelse bider vi

mærke i, at en af forældrene fortæller, at hendes datter holder oplæg udenfor skoleregi om,

hvordan det er at være en pige med diagnose. Hermed er der måske en kursist, der kunne være

oplagt til at tage det hverv på sig.

Også forældrene giver i interviewet udtryk for, at de foretrækker en information på ordentlige

præmisser om klassen

–

fremfor ingen information. Forældrenes begrundelser hænger sammen

med, at de unge fra vhf-klassen er anderledes end deres jævnaldrende. Information om den an-

derledeshed handler om, at de andre elever skal vide, at vhf-kursisterne er anderledes og hvor-

dan. Det handler også om, at de unge fra vhf selv skal erkende det. Og endelig handler det for

begge gruppers vedkommende om, at de skal respektere, at man er forskellige. Forældre fortæl-

ler, hvordan deres børn i sammenhænge, hvor der ikke er blevet fortalt om deres diagnoser, blot

bliver opfattet som ”mærkelige”, som én udtrykker det. Hvorimod det allerbedste

for dem er at

være steder, hvor de kan få lov til at være sig selv. Det sker indenfor vhf-klassens vægge. Som en

mor siger:

Det er OK at være anderledes, sådan har min datter det heroppe i klassen, for hun siger:

”Jeg er jo i klassen, så alle ved, jeg er anderledes. Jeg behøver ikke at skjule det mere”.

Men for at den følelse skal brede sig til resten af skolen, så kræver det information. Som forælde-

ren fortsætter:

Når man ikke kender sandheden, så digter man sin egen sandhed, og det bliver til noget

mystisk, man kan gå og blive irriteret over, i stedet for at man spiller med åbne kort og si-

ger, det er sådan, det er.

At informere om klassen på en ordentlig måde, hvor der ikke bliver talt om vhf’erne, men hvor de

selv får en stemme, kan være med til at afmystificere vhf-klasserne og dæmme op for eventuelle

fordomme.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

6.3

Opsummering

Mariagerfjord Gymnasium har forskellige tiltag, der har til formål at understøtte kursisternes soci-

ale trivsel og inklusion. Analysen viser, at kursistenes sociale trivsel i vhf-klassen grundlæggende

er god. Dog er der en tendens til, at pigerne i højere grad end drengene har udviklet sig socialt

–

både indenfor vhf-klassen og udenfor klassen i det sociale liv på skolen. Nogle af pigerne har med

vhf-klassen i ryggen fået større faglig ballast men også mere mod på de aktiviteter, der karakteri-

serer et ungdomsliv. Drengene er mere isolerede end pigerne, både i klassen, om end der er ek-

sempler på, at de har åbnet op for flere sociale interaktioner, og i deres fritid. Især er der en min-

dre gruppe af drengene, der giver udtryk for, at de føler sig ”forkerte” og anderledes end andre

unge, hvorfor interessen for at deltage i det sociale liv udenfor klassen er minimal.

EVA peger på, at det kan være værd at overveje en informationsstrategi, der giver vhf-klassen

mulighed for at præsentere sig overfor resten af skolen, fx med inspiration fra andre særligt tilret-

telagte gymnasieforløb.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Gennemførelse og karakterer

Igennem rapporten indtil nu har vi fokuseret på, hvilke tiltag gymnasiet har iværksat for at støtte

kursisternes gennemførelse og faglige resultater. I dette kapitel viser vi, at det har båret frugt på

den måde, at der er en flot fastholdelsesprocent, og kursisternes faglige præstationer må også

overordnet siges at være fine, om end med stor variation

–

og brug af hele karakterskalaen. Det

beskriver vi i dette kapitel, hvor vi også ser på de dimitterede kursisters fremtidsplaner.

7.1

Gennemførelse

I begge vhf-klasser startede 6 kursister, og på begge årgange er der en kursist, der er faldet fra.

Frafaldet er sket i løbet af uddannelsens første år. I 2012-klassen er der desuden en kursist, som

vælger at bruge et ekstra år på uddannelsen. De er derfor 4 kursister, som er blevet studenter i

sommeren 2015.

I selvevalueringen begrunder gymnasiet kursisternes frafald med, at de enkelte kursisters ud-

gangspunkt for at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse var svækket. For den ene kur-

sist var dette begrundet i en personlig hændelse på familiefronten, der forværrede kursistens til-

stand i en retning, der ikke gjorde det muligt at studere. For den anden kursist begrundes frafal-

det med kursistens rastløshed og motoriske urolighed, hvorfor kursisten ikke var motiveret for en

boglig ungdomsuddannelse. Mariagerfjord Gymnasium vurderer, at frafaldet blandt kursisterne

evt. kunne have været undgået, hvis gymnasiet havde været mere tydligt med hensyn til, hvad

det kræver at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse, det vil sige i højere grad konkreti-

seret skoledagen i vhf-klassen for kursisterne og på den måde i højere grad fokuseret på at for-

ventningsafstemme, inden kursisterne startede på forløbet.

I interviewene hæfter vi os ved, at det både af kursister og forældre vurderes, at kursisterne ikke

ville have kunnet klare forløbet i en klasse på ordinære vilkår. Fx fortæller kursisterne, at de vur-

derer, at havde det ikke været for vhf, ville de ikke have fået en ungdomsuddannelse. Det afgø-

rende med hensyn til gennemførelse ifølge kursisterne og forældrene er de tiltag og den tilrette-

læggelse, der er i vhf med hensyn til at skabe ro, struktur og forudsigelighed, og samtidig den

fleksibilitet og forståelse, kursisterne mødes med fra lærernes side, jf. kapitel 5.

7.2

Karakterer, faglig udvikling og overgange

Overordnet er der en stor variation i kursisternes karaktergennemsnit, og hermed også i, hvordan

de klarer de faglige krav.

Blandt de i alt fire kursister, der blev studenter i sommeren 2015, svinger gennemsnitskarakterer-

ne mellem 10,1 som det højeste og 4,9 som det laveste. Det fremgår af tabel 4.

Tabel 4

Gennemsnitskarakterer for kursister, der blev studenter sommer 2015

Gennemsnit af kursisternes samlede karaktergennemsnit

Højeste gennemsnit

Laveste gennemsnit

7,2

10,1

4,9

Kilde: EVA's beregninger på baggrund af oplysninger i notat om eksamenskarakterer fra Mariagerfjord Gymnasium

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Desuden viser tabellen, at gennemsnittet af kursisternes samlede karaktergennemsnit er 7,2. Kur-

sisternes eksamensgennemsnit dækker altså hele karakterskalaen, og klassens gennemsnitlige ka-

raktergennemsnit ender samlet set på en middelkarakter.

Af tabel 5 fremgår kursisternes karakterer på de enkelte obligatoriske fag. Tabellen viser dels

gennemsnitskarakterer for de enkelte fag på tværs af 2012- og 2013-klasserne, dels højeste ka-

rakter og laveste karakter, hvilket tydeliggør den store spredning, der er i kursisternes karakterer.

Tabel 5

Samlede eksamensresultater for kursisterne i vhf-klasserne (2012- og 2013-klasserne)

Obligatoriske fag og

Opgaver

Religion C (n = 10)

Matematik C (skriftlig) (n = 10)

Geografi C (n = 10)

Historie B (n = 10)

Engelsk B (mundtlig) (n = 9)

Engelsk B (skriftlig) (n = 9)

Kemi C (n = 10)

Dansk A (mundtlig) (n = 10)

Samfundsfag C (n = 10)

Matematik C (mundtlig) (n = 10)

Biologi C (n = 10)

Dansk A (skriftlig) (n = 10)

Eksamensprojekt (EP) (n = 4)

Større skriftlig opgave (SSO) (n = 5)

8,7

8,4

8,2

8,1

7,5

7,3

6,7

6,5

5,7

5,2

4,7

8,2

Gennemsnitskarakter

Højeste karakter

Laveste karakter

Kilde: EVA's beregninger på baggrund af oplysning i selvevalueringsrapport

Tabellen viser, at de obligatoriske fag, hvor kursisterne på tværs har fået højeste karaktergen-

nemsnit, er henholdsvis religion med et gennemsnit på 8,7, skriftlig matematik med et gennem-

snit på 8,4 og geografi med et gennemsnit på 8,2. De to fag, hvor kursisterne har fået det laveste

gennemsnit, er skriftlig dansk med et gennemsnit på 4,7 og biologi med et gennemsnit på 5,2.

Samtidig viser højeste og laveste karakter, at der er en stor variation i karaktererne indenfor fage-

ne, og således er både karakterskalaens højeste og laveste karakter givet i klasserne. Variationen i

kursisternes karakterer afspejler meget godt den variation, der er i kursistgruppen.

Tabellen viser også gennemsnit og højeste og laveste karakter for SSO og EP, som er de større

skriftlige opgaver, der er obligatoriske for vhf-klasserne. Tabellen viser, at vhf-kursisterne for beg-

ge de skriftlige opgaver har fået karakterer, der ligger i den høje ende af karakterskalaen, hvor

det højeste, der er givet, er 12, og det laveste, der er givet, er 7, og at kursisternes samlede resul-

tat i EP er meget over middel med et gennemsnit på 11. Hvilket er bemærkelsesværdigt flot, set i

relation til kursisternes vanskeligheder med det skriftlige arbejde/skriveblokeringer.

Nedenstående tabel indeholder en oversigt over de valgfag, kursisterne har haft, og en opgørelse

over variationen i valgfagskaraktererne

Vi har valgt ikke at vise karaktererne for de enkelte valgfag, da det i flere tilfælde kun er én kursist, der har haft faget. Vi

vil ikke offentliggøre en enkelt og genkendelig persons karakterer.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

Tabel 6

Samlede valgfag for kursisterne i vhf-klasserne (2012- og 2013-klassen) samt højeste og

laveste karakterer i fagene

Niveau for Valgte fag

valgfag

A-niveau

B-niveau

C-niveau

Engelsk (mundtlig), Engelsk (skriftlig) (n = 1)

Matematik (mundtlig) (n = 4), Matematik (skriftlig) (n = 4),

Biologi (n = 3), Samfundsfag (n = 4), Tysk (n = 1), Kemi (n = 1)

Musik (n = 1), Filosofi (n = 2), Fysik (n = 1), Psykologi (n = 1),

Erhvervsøkonomi (n = 1)

Højeste karakter

Laveste karakter

Kilde: EVA's beregninger på baggrund af oplysninger i selvevalueringsrapport

Tabellen med kursisternes valgfag viser samme tendens som kursisternes eksamensresultater i de

obligatoriske fag. Og der kan således identificeres en stor spredning i kursisternes karakterer,

hvor den højeste karakter, der er givet, er 12, og den laveste, der er givet, er 02.

Der kan ikke identificeres et klart mønster med hensyn til, om unge med nogle diagnoser klarer

sig bedre end andre. Som tidligere beskrevet er der nogle støtteforhold omkring kursister med

Aspergers syndrom, som det er vigtigt at være særligt opmærksom på, men ikke noget, der giver

sig udtryk i entydige tendenser i karaktererne.

Vurdering: Kursisterne har brug for faglig støtte for at kunne leve op til de faglige krav

Karaktererne taler deres tydelige sprog om, at stort set alle kursisterne lever op til de faglige krav

–

dog med store variationer i karakterniveauet. Der er en enkelt eller to af kursisterne, som over-

ordnet set får meget lave karakterer, og i den anden ende af skalaen et par kursister, som får

særdeles høje karakterer. Gymnasiet vurderer i selvevalueringsrapporten, at der ligesom ved an-

dre klasser på gymnasiet er stor forskel på kursisterne med hensyn til, om de lever op til målene

for de enkelte fag. Desuden vurderer gymnasiet, at særligt pigerne klarer sig godt og er meget

målrettede med hensyn til at præstere fagligt, hvor den samme udvikling ikke ses hos drengene.

Gymnasiet vurderer ligeledes sådan om kursisternes evner til:

•

At anvende forskellige arbejdsformer:

”De fleste vhf-kursister

har brug for meget klar in-

struktion ved nye arbejdsformer. De mestrer ofte de mere rutineprægede arbejdsformer bed-

re.”

•

At fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for

at opsøge viden er centrale:

”Her er der meget stor variation mellem kursisterne både mht.

selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden. Generelt er vurderingen, at kursi-

sterne har brug for mere støtte, end lærerne tilbyder i andre klasser.”

Kilde: selvevalueringsrapport fra Mariagerfjord Gymnasium.

De støttebehov, som det beskrives, at kursisterne har, er netop også dem, gymnasiet på forskellig

vis arbejder på at støtte op om.

Overgange: Kursisterne vil læse videre

Fire kursister stod med studenterhuen på i sommeren 2015. De er enten blevet optaget på et vi-

deregående studium eller ønsker at kvalificere sig yderligere inden optagelse:

•

En kursist er blevet optaget på psykologistudiet med start fra september 2015. Kursisten øn-

sker at arbejde som psykolog, særligt med unge med diagnoser.

•

En kursist ønskede at arbejde på et bibliotek og ville søge optagelse på informationsvidenskab

og kulturformidling i slutningen af skoleåret. Kursisten har imidlertid skiftet mening siden og

er nu blevet optaget på historie fra september 2015.

•

En kursist ønsker at blive optaget på en naturvidenskabelig uddannelse fra september 2016

og vil bl.a. tage faglige suppleringskurser på A-niveau i løbet af det næste år samt arbejde

og/eller tage på højskole.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

•

En kursist ønsker at læse et sprogfag på universitet fra september 2016 og vil i løbet af det

næste år tage faglige suppleringskurser for at få sprogfag på højere niveau samt tage i virk-

somhedspraktik.

Gymnasiet vurderer, at kursisterne som udgangspunkt fortsat vil have brug for en særlig special-

pædagogisk støtte på deres universitetsstudium, for nogle vil støtten dog kunne udfases.

7.3

Opsummering

Analysen viser, at kursisterne samlet set klarer sig godt fagligt, men at der samtidig er en stor va-

riation i kursisternes individuelle karaktergennemsnit, en variation, der også afspejler de store for-

skelligheder, der er kursisterne imellem. Der er ikke et diagnosespecifikt mønster med hensyn til

kursisternes karakterer. De fire kursister, der dimitterede, er enten begyndt på et universitetsstu-

dium eller forventer at gøre det om et års tid.

Evaluering af visiteret hf (vhf) på Mariagerfjord Gymnasium

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Henvendelse af 16/8-17 fra Mariagerfjord Gymnasium om følgevirkninger af gymnasieforliget

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.